Er aboriginerne direkte efterkommere efter en tidlig udvandring fra Afrika?

Formentlig var aboriginerne (indtil deres opblanding med europæerne i nyere tid) verdens mest direkte efterkommere efter denne tidlige udvandringsbølge, idet formentlig næsten alle de folkeslag, som ikke nåede helt til det isolerede Australien, efterhånden blev opblandet med senere udvandringsbølger.

Hvilke folkeslag i Asien har kruset hår?

Der er næsten ikke nogen folkeslag tilbage med kruset hår i Asien. Kun Negrito-befolkningsgrupperne og aboriginerne i Australien, har kruset hår. Alle steder, undtagen i Australien, forsvinder disse træk, fordi de bliver opblandet. Aborigin-australierne er meget mørke i huden. Det afspejler deres oprindelse i Afrika, samt at de har vandret og levet i et område nær ækvator. Europæerne og asiaterne fik en lysere hud, som bedre kan optage sollys, der fører det dannelse af det meget vigtige vitamin-D.

Hvordan ser børn mellem aboriginere og europæere ud?

Selv om aboriginerne og europæerne er adskilt af tusinder af generationer, har de let ved at få børn sammen. Børnene kommer efter få generationer til at få et ret europæisk udseende (ref.9557).

Hvor mange udvandringsbølger har der været ud af Afrika?

Man har påvist to udvandringsbølger ud af Afrika af det modene menneske. Eske Willerslev siger, at personligt forekommer det ham at være sandsynligt, at der har været mange flere ekspansionsbølger. Det må tiden vise, når man får sekvensbestemt mange flere genomer fra alle mulige forskellige folkeslag rundt i verden.

Hvem påviste Aborigin-genomet?

Et dansk ledet forskerteam (Eske Willerslevs gruppe fra Københavns Universitet på Københavns Universitet) opnåede at blive de første, som kortlagde en aboriginers fulde genom. (Tyskeren Mark Stoneking, molekylær antropolog ved Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig, Tyskland, har publiceret en SNiP-analyse af aborigin-DNA skaffet via andre forskere, som har fået samtykke fra aborigin-australiere (ref.9556 note2. Dette var ikke en fuld genom-sekvensbestemmelse).

Er aboriginerne de første mennesker i Australien?

Eske Willerslevs gruppe fra Københavns Universitet på Københavns Universitet fandt et resultat, der er i overensstemmelse med, at aboriginerne er direkte efterkommere efter de første mennesker i Australien. Aboriginerne kan være efterkommere af de første opdagelsesrejsende blandt Homo sapiens. Aboriginerne var før europæer-tiden den ældste, kontinuerlige menneskepopulation uden for Afrika (ref.9525), og måske den gruppe, som har den længste tilknytning til det land, de lever i den dag i dag. De er direkte efterkommere af de første mennesker, der kom til Australien, og har haft mere.

Hvilken vej kom aboriginerne til Australien?

Vandringsvejen til Australien ses bl.a. af de over 50.000 år gamle stenredskaber, der er fundet i Indien og andre steder. Det tyder som forventet på en migration via Indien og Sydøstasien.

Hvad er den ældste, kontinuerlige menneskepopulation uden for Afrika?

Aboriginerne i det sydlige Australien var – indtil opblandingen med europæere – formentlig den ældste, kontinuerlige menneskepopulation uden for Afrika (ref.9525). Måske er aboriginerne den menneskegruppe i verden, som har den længste tilknytning til det land, de lever i den dag i dag.

Er mennesketyperne i Afrika forskellige fra hinanden?

Mennesker i Afrika er relativt meget forskellige, men det afspejler, at Homo sapiens opstod i Afrika.

Hvad er de tidligste stenredskaber fra Australien?

De tidlige stenredskaber, der er blevet fundet i Australien (44.000 år gamle (ref.9558), er meget simplere end stenredskaberne fra den øvre del af ældre stenalder i Europa fra samme tid (og som må være fra den tidligste indvandring til Europa).

Er mennesketyperne uden for Afrika forskellige fra hinanden?

Studierne af aboriginernes genom viser, at mennesker uden for Afrika er mere forskellige end hidtil antaget.

Hvornår ankom mennesket til Australien?

Hvornår de ankom vides ikke – det var mindst for 44000 år siden, men kan være sket meget tidligere, for da havde de haft ca. 26.000 år til at gøre rejsen fra Afrika/Mellemøsten, De tidligste stenredskaber, der er blevet fundet i Australien (44.000 år gamle (ref.9558), er meget simplere end stenredskaberne fra den øvre del af ældre stenalder i Europa fra samme tid (og som må være fra den tidligste indvandring til Europa).

Hvordan kom mennesket til Australien?

De første indbyggere i Australien må have haft viden om at bygge avancerede både til at krydse fra det nærmeste punkt i Asien til Sahul, det gamle kontinent, hvori Australien/ New Guinea/Tasmanien indgik indtil havniveau-stigningen ved slutningen af den sidste istid for 10.000 år siden (se fig.). Der er ingen arkæologiske beviser for sådanne aborigin-både (ref.9558).

Der var dog talrige øbroer på vej til Australien, for havet var sunket og delvis blevet til is ved polerne. Men der var dog åbne vandstrækninger på op til 90 km (ref.9650s.98). Rejsen gik delvis via Andaman-øerne (hvor indbyggerne i dag har afrikansk mitokondrie- DNA), og disse øer har nok været landfaste dengang (ref.9650s.98).

Hvornår kan mennesket være ankommet til Australien?

Hvornår de ankom vides ikke. Man har gættet på en marchhastighed mod øst på 2 km pr. år, så rejsen til Australien kan have taget 5000 – 6000 år (ref.9650s.903). De kan måske have været fremme for 60.000 år siden. Da aboriginernes forfædre ankom til Australien var dette landfast med New Guinea – men kun frem til for 8000 år siden, så efter dette tidspunkt var urbefolkningerne på Australien og New Guinea formentlig uden kontakt med hinanden (ref.9650s.114).

Hvilken vej udvandrede mennesket fra Afrika?

Den første kendte udvandring fra Afrika skete via den sydlige del af den arabiske halvø. Den senere udvandring som nåede Europa skete via Ægypten/ Levanten.

Var aboriginerne isolerede i Australien?

Det er stadig uklart, hvor stor grad af isolation, der har været, efter at aboriginerne ankom til Australien. Der har været spekulationer, om der i Australien har været forskellige grupper af aboriginere, som har blandet sig. Hos skeletter af tidlige australierne finder man i hvert fald to typer, hvor nogle har mere robuste kranier, og andre har mere spinkle kranier. Der er blevet foreslået mange ting, f.eks. at det repræsenterer to forskellige indvandringer, eller bare almindelig variation – eller måske blot mænd og kvinder. Eske Willerslev har fået tilladelser til at lave DNA-studier af disse skeletter og skal samarbejde med prof. David Lambert fra Griffith universitet i Australien, der forsker i gammel-DNA, molekylær evolution, evolutionær biologi og evolutionær teori. Der er taget prøver af disse forskellige skeletter. Når man slår på dem, lyder det som porcelæn, hvilket ikke er så lovende, men måske kan man også her finde noget DNA.

På trods af aboriginernes genetiske isolation, er der tegn på væsentlige kulturelle udvekslinger. Der skete noget bemærkelsesværdigt i Australien for 6.000 – 4.000 år siden. Stenredskaberne blev mere sofistikerede, og befolkningstallet øgedes. Man mangler forklaring på disse kulturelle ændringer, der begyndte på tidspunktet for dingoens ankomst eller kort derefter. Aboriginerne har ikke dyrket planter eller tæmmet dyr, men den vilde hund, dingoen, dukkede op i de arkæologiske fund fra dette tidspunkt. Aboriginaustralierne synes på en eller anden måde at have beholdt Australien for sig selv igennem ca. 50.000 år (ref.9558). Men dingoen tyder på, at folk sivede til Australien på forskellige tidspunkter.

Var aboriginerne alene i Australien?

Aborigin-australierne synes på en eller anden måde at have beholdt Australien for sig selv igennem ca. 50.000 år (ref.9558). Men Alan Redd, der forsker i biologisk antropologi ved University of Kansas i Lawrence, mener dog, at indvandringen til Australien kan have været kompliceret. F.eks. blev dingoen, den vilde hund, bragt til Australien af mennesker, der ankom inden for de sidste ca. 5.000 år. “Det er helt sikkert muligt, at folk sivede til Australien", mener han.

Havde arboriginerne husdyr og landbrug?

Aboriginerne har ikke dyrket planter eller tæmmet dyr.

Hvad er en Dingo?

Dingoen er en vild hund. Forskere under ledelse af Peter Savolainen fra det kongelige teknologiske institut i Stockholm har sporet spredningen af dingoen på tværs af øerne i Stillehavet ved at analysere gammelt DNA i knoglerne i polynesiske hunde (ref.9778, Proceedings of the Royal Society B).

Hvor opstod Dingo'en?

Dingoen opstod på det asiatiske fastland og blev en del af de polynesiske husdyr sammen med gris, høns – og rotter. Denne påvirkning nåede New Zealand ca. år 1250, bortset fra dingoen, der ikke nåede til New Zealand. Derimod er det en gåde, hvordan dingoen ankom til Australien, fordi ingen af de andre elementer i den polynesiske kultur findes i Australien. Og man har endnu ikke fundet tegn på polynesiske gener i aborigin-befolkningen.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.