Hvorfor gik aboriginerne med til genom-projektet?

Mange har spurgt Eske Willerslev om, hvorfor han fik tilladelsen, når aboriginerne nu hidtil havde været så meget mod studier af deres genom. Eske Willerslev fik ikke alene en mundtlig accept, men kunne hjembringeet dokument, hvor det stod sort på hvidt med stempel og underskrevet af hele det lokale Council, at det her ønskede de blev publiceret, at det var frit tilgængeligt, og at der ikke var nogen restriktioner på det – man kan bruge det til al den videnskab, man ønsker. Jeg har talt med forskere fra Australien – de har i de sidste 10 år prøvet og kæmpet for at få et aboriginer-genom. Og så kommer jeg flyvende ind, tager genomet og flyver ud igen. Så de var rimeligt bitre. Det kan man roligt sige. De var faktisk rigtig bitre".

"Hvad er det så, der gør det? Jeg har ikke noget endeligt svar. Jeg tror, at der var nogle ting, som spillede en rolle – det fik jeg i hvert fald at vide. Det ene er, at jeg er dansker. Man kan sige, at som videnskabsmand plejer det altid at være rigtig godt at komme fra USA eller Amerika eller sådan noget. Harvard for eksempel, men København, det ved de ikke, hvad er. Danmark i det hele taget – super harmløst. Vi har ikke nogen kolonihistorie, som folk i hvert fald ude i verden bliver meget ophidset over. Og det betød noget. Det betød noget, at jeg ikke var australier, at jeg ikke var tysker og ikke var englænder." Og det betød noget, at jeg kom. De sagde til mig, at det havde de respekt for. At man flyver i 22 timer hver vej for at komme ned til et møde, der tager 1 time. For simpelthen at fremlægge min sag. Det betød virkelig meget."

"Og så vil jeg sige, så tror jeg faktisk, at en anden ting betød noget – det var, at jeg kunne fortælle dem, hvad resultatet var. Jeg ved godt, at hvis det skulle være gået fuldstændig efter bogen, så skulle jeg have været dernede og skulle have sagt, at jeg ville teste disse teorier. Men så havde jeg måske fået et nej. Det tror jeg i hvert fald. Men fordi jeg kunne komme og sige, at jeg ville teste disse teorier, og det, vi finder, er det her, så betød det faktisk noget – de vidste, hvad de fik".

Da artiklen blev frigivet fra Science og gik ud til medierne, tog Eske Willerslev igen til Australien og deltog i en pressekonference, hvor han inviterede to af Council-medlemmerne med. "Det var de også rigtig, rigtig glade for", fortæller han. "De sagde, at normalt, når de havde stødt på videnskabsfolk, så tager de bare, hvad de skal have, og så ser vi aldrig mere noget til dem. Her kom jeg ned, og de deltog ved præsentationen overfor pressen".

Senere har Eske Willerslev inviteret to Council-medlemmer til Danmark, så de kan se, hvor arbejdet bliver lavet. Dette kan forhåbentlig tage noget af mystikken væk fra dette her DNA-sekvensbestemmelse, håber han.

"Vi har kørt dette studie fuldstændigt lovligt. Det er efter bogen – også efter australsk norm. Alligevel er der nogen, som brokker sig, og siger: "Jamen, vi skulle have spurgt nogle flere stammer". Og hvor er det så, de røster kommer fra? Det er fra kultur-antropologer samt jurister, som har specialiseret sig i at varetage disse folks interesser. Der har ikke været en eneste negativ røst fra en aboriginer. Derimod har vi fået email fra andre stammer, som siger: 'Kommer I ikke også over og laver studier hos os'. Det kan man så tænke lidt over. Hvem er det egentlig, der skaber problemerne?", siger Eske Willerslev.

Hvor kom aboriginerne fra?

Nogle af teorierne om aboriginerne er så outdatede, at de ikke er værd at nævne i dag, såsom for eksempel, at de skulle være opstået helt uafhængigt af alting. "Den slags multiregional- teori holder simpelthen slet ikke, der er intet evidens for det", siger Eske Willerslev. "Men der har efter min mening været to teorier, som virkelig har været konkurrerende i de senere år", siger han.

Den teori, som i de senere år helt klart har været den mest dominerende, fordi den tilsyneladende har været understøttet af DNA-evidenser i form af mitokondrie-DNA og Y-kromosom-DNA, går ud på, at da det moderne menneske Homo sapiens spredte sig ud i verden fra Afrika, skete det kun én gang. Forskellige menneskegrupper poppede op undervejs fra den østgående bølge, og spredte sig ud over kontinentet – først europæerne, så asiaterne, og senere var der nogen inden for asiaternes gruppe, som vandrede ned i Australien, blev isoleret og udviklede sig til aboriginerne. Ifølge denne DNA-baserede en-bølge-teori er aboriginerne oprindelig asiater, ligesom indianerne stammer fra asiater. Det skønnede tidspunkt for den fælles forfader til europæerne og asiaterne (altså tidspunktet for adskillelsen mellem de europæiske og asiatiske forfædre)

Det stemmer imidlertid ikke overens med de arkæologiske beviser for en uafbrudt bosættelse i Australien siden meget tidlige tider. Hvis man skal tro de arkæologiske fund i Australien har aboriginerne været "for lang tid" i Australien i forhold til denne én-gangmigrationsbølge- teori. Ifølge arkæologiske fund har der været mennesker i Australien i mindst 44.000 år, og så kan aboriginerne ikke være opstået som udspaltning fra asiaterne, for europæerne og asiaterne blev spaltet ud fra hinanden for kun ca. 25.000 – 38.000 år siden, og hvis aboriginerne skulle være opstået fra asiaterne, må dette være sket senere. Hvis aboriginerne er spaltet ud fra asiaterne, så kan de ikke samtidig være direkte efterkommere af de første mennesker i Australien, og så ville aboriginerne ikke være "first nations", som de går rundt og siger. Dette er ret vigtigt – også politisk set for aboriginerne.

Der er heldigvis en anden teori. Den har hovedsagelig haft et arkæologisk fundament (men støttes nu af Eske Willerslev-gruppens genom-studie). Denne teori siger, at der har været to eller flere udvandringer fra Afrika, og at der i hvert fald har været flere ekspansioner østover ud i verden. Samt at der var en meget tidlig ekspansion, fra hvilken aboriginerne stammer. Den arkæologibaserede (nu genombaserede) flere-migrationsbølger-teori er blevet stort set fuldstændig latterliggjort. Man har sagt, at dette her er der overhovedet ikke noget i, og at man slet ikke kan finde noget genetisk evidens for det – indtil Eske Willerslevgruppen kom med deres genom. Ifølge denne teori opstod der fra denne tidlige ekspansion forskellige befolkningsgrupper, bl.a. aboriginerne og de såkaldte Negrito-grupper. (Se: "Hvad er nigrito-befolkningsgrupper?")

Et genom-studie af aborigineren kunne give en forklaring, og da Eske Willerslevs gruppe fra Københavns Universitet publicerede deres resultat i Science 22. september 2011, blev det da også bragt på forsiden som en nyfortolkning af menneskets forhistorie. Aborigin-studiet demonstrerede desuden, at hår, der har været opbevaret under dårlige forhold, alligevel kan bruges til genom-sekvensbestemmelse uden risiko for forurening fra nutidens mennesker (som det ellers ofte ses ved forsøg på DNA-studier af gamle fund af tænder og knogler). Fremover vil forskere derfor kunne studere den genetiske historie af mange oprindelige folk verden over ved at studere museum- samlinger samt samarbejde med grupper af efterkommere (også når flere befolkningsgrupper er iblandet).

61% af det DNA, som de fandt i hårlokken, var aborigin-DNA. Der sås ingen tegn på europæisk iblanding i aborigin-genomet. De vurderede forureningen til at være under 0,5%. Meget af bakterie-DNA'et var i øvrigt acne, så det var altså hyppigt i hovedbunden hos disse aboriginere.

Hvad er nigrito-befolkningsgrupper?

Ordet "negrito" kommer fra spansk og betyder "lille neger", hvilket hentyder til deres lave højde, under 155 cm. Man har kaldt dem pygmæer, men genetiske studier viser, at negritoer kun er fjernt beslægtede med de afrikanske pygmæer. Den lave vækst kan også tænkes at være en senere tilpasning til tropisk regnskov eller tilpasning til at klare sig ved begrænsede fødekilder.

De ligner afrikanere og findes forskellige steder i sydøstasien, bl.a. mørke folkeslag på fem Andaman-øer (Great Andamanese, Jangil, Jarawa, Onge og Sentinelese), seks Semang-befolkningsgrupper i Malaysia, Mani-folket i Thailand, samt Aeta-, Agta-, Ati-folket og 30 andre befolkningsgrupper på Philippinerne. Der skal også have været nigrito-befolkningsgrupper på Sarawak, Borneo og måske i Taiwan, hvor der stadig findes en festival, som kaldes "Ritual for det lille sorte folk" (ref.9563).

Antropologen Jared Diamond har i sin bog "Vejen til verden af i dag" ("Guns, Germs and Steel"), skrevet, at han forestiller sig, at negritoerne er mulige forfædre til aborigin-australierne og papuan-folket på New Guinea.

Er hår bedre end knogler til DNA-studier?

Aborigin-studiet demonstrerede, at hår, der har været opbevaret under dårlige forhold, alligevel kan bruges til genom-sekvensbestemmelse uden risiko for forurening fra nutidens mennesker (som det ellers ofte ses ved forsøg på DNA-studier af gamle fund af tænder og knogler). Fremover vil forskere derfor kunne studere den genetiske historie af mange oprindelige folk verden over ved at studere museum-samlinger samt samarbejde med grupper af efterkommere (også når flere befolkningsgrupper har blandet sig).

Hvor meget af DNA'et i aboriginerens hårlok var aborigin-DNA (ved genom-sekventeringen)?

61% af det DNA, som de fandt i hårlokken, var aborigin-DNA. Der sås ingen tegn på europæisk iblanding i aborigin-genomet. De vurderede forureningen til at være under 0,5%.

Hvilket bakterie-DNA fandt man i aboriginerens hårlok?

Meget af bakterie-DNA'et var acne, så det var altså hyppigt i hovedbunden hos disse aboriginere.

Hvor fragmenteret er gammelt DNA?

Det meste DNA fra den 90 år gamle hårprøve af en aboriginer fra Sydvest-australien var fragmenteret ned til typisk kun 60-70 basepar. Hvis man til sammenligning tager DNA fra et nutidsmenneske, vil fragmenterne være fra 50 mill. til 250 mill. lange basekæder (ref.9576).

Hvad kaldte forskerne den aboriginer, som man sekventerede?

Eske Willerslev giver altid sine DNA-sekvensbestemte prøver navne, så man kan tale hurtigt med hinanden på laboratoriet. Aborigineren kaldte Eske Willerslev "Benny".

Hvem er Benny?

Eske Willerslev giver altid sine DNA-sekvensbestemte prøver navne, så man kan tale hurtigt med hinanden på laboratoriet. Aborigineren, hvorfra man genom-bestemte DNA'et i en 90 år gammel hårprøve, kaldte han "Benny".

Hvad viste aboriginerens mitokondrie-DNA og Y-kromosom?

På "Bennys" (den genom-sekventerede aboriginer fra 1923) mitokondrie- DNA og Y-kromosom var der ingen overraskelser. Det var af den slags, som man typisk finder i Australien og med samme grundstamme som mitokondrie-DNA og Y-kromosom-DNA, som man finder hos europæere og asiater.

Med grundstamme menes, at da de udvandrede fra Afrika havde de en bestemt type mitokondrie- DNA.

Hvor hyppigt dannes mutationer i mitokondrie-DNA?

Som tommelfingerregel opsamles 1 mutation pr. tusind år i mitokondrie-DNA’et, så de menneskeindivider, der vandrer den ene vej, vil opsamle 30 mutationer over 30.000 år, – og de individer, der vandrer den anden vej, vil opsamle 30 andre mutationer over de 30.000 år. Hvis man sammenligner de to grupper efter 30.000 år, vil der være en afvigelse på 60 mutationer i mitokondrie-DNA'et. Ud fra dette kan man finde frem til, hvordan grundstammen må have set ud.

Hvilke test blev aboriginer-håret underkastet?

Genom-sekvensen fra aboriginer-håret blev underkastet forskellige test, bl.a. en PCA-plot – hvor man sammenlignede aboriginerens DNA med DNA'et hos andre mennesker, både fra Afrika, Europa og Asien. På et PCA-plot lignede aborigineren lidt asiater og de amerikanske indianere (som er asiater, der er rejst til Amerika og blevet isoleret der). Så ved en umiddelbar betragtning lignede aborigineren en asiat, som på et eller andet tidspunkt er blevet isoleret i Australien – altså svarende til indianerne.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.