Man har I mange år spekuleret på, om organiske molekyler kunne bruges som en slags chips til edb-maskiner. Forudsætningen ville være, at molekylet havde to tilstandsformer, som molekylet kunne skifte imellem uendelig mange gange. De fleste molekyler, som kan skifte mellem højre- og venstredrejende former, tåler ikke at flippe frem og tilbage særlig mange gange, før de går i stykker. Nu har hollandske forskere imidlertid fundet et molekyle, som tåler dette. Molekylet skifter form, når det belyses med svagt lys. Begge versioner af molekylet skifter til deres modsatte form, når de belyses med såkaldt polariseret cirkulerende lys. De venstredrejende former af molekylet flipper lettest, når de roterende lysbølger roterer til højre. De højredrejende former af molekylet flipper lettest, når de roterende lysbølger roterer til venstre. Belysning med polariseret cirkulerende lys får derfor molekylerne til hovedsagelig at havde en af de to tilstandsformer. Molekylet har også indflydelse på, hvordan flydende krystaller opfører sig. Nogle flydende krystaller består af stort set parallelle molekyler ("nematiske krystaller"). Alternativt kan de flydende krystaller optræde på en form, hvor molekylerne i hvert lag alle peger i samme retning, men hvor hvert 2. lag peger i en anden retning ("cholesteriske krystaller"). De hollandske forskere opdagede, at når et nematisk flydende krystal påførtes en 1:1 blanding af de to molekylformer forblev det flydende krystal på den nematiske form – indtil det blev belyst med polariseret cirkulerende lys. Belysning med dette lys bevirkede nemlig, at der dannedes et overskud af enten højre- eller venstredrejende former, hvorved det flydende krystal til sidst endte som en cholesterisk flydende krystal. Virkningen kunne føres tilbage til udgangspunktet ved at belyse med polariseret ikke-cirkulerende lys med samme bølgelængde. Basalt set er der derfor lavet et system, hvori data kan lagres og aflæses samt senere slettes igen. Ben Feringa fra forskerholdet på Groningen Universitet i Holland gør dog opmærksom på, at der stadig er lang vej igen, før opdagelsen kan få praktisk anvendelse. New Scientist 28/9-1996 s.18 og Science bd.273 s.1686 New Scientist 28/9-1996 haves".

Vellykket "DNA-computer". Det er nu påvist, at DNA ikke alene kan lagre information som i biologiske organismer, men også kan bruges til at foretage beregninger i en slags DNA-computerproces. Visse beregninger ved hjælp af DNA kan formentlig ske meget hurtigere end ved computerteknik, og en DNA-computerproces kan løse problemer, der er for store for normale computere. Blandt de sværeste af alle beregningsproblemer er dem, hvor antallet af mulige svar stiger eksponentielt med antallet af variable. Når løsningen skal opfylde adskillige kriterier på samme tid må hver enkelt lille del checkes efter tur. Når et sådant problem skal løses med DNA følger man derfor systematisk ethvert muligt spor og registrerer derefter, hvilket spor der er kortest. I princippet fungerer DNA-computerprocessen således: De mulige løsninger indkodes hver i DNA-sekvenser bestående af basepar (de kemiske komponenter i DNA). For at holde styr på hver eneste sekvens fæstnes den ene ende af hver DNA-streng til en guldoverflade. Forkerte løsninger fjernes ved at udsætte de tøjrede strenge for fritflydende strenge med komplementære baseparsekvenser. Disse frie DNA-stumper vil binde sig til de tøjrede DNA-sekvenser, som har kriterier, der opfylder den korrekte løsning på problemet. De derved dannede dobbeltstrenge er beskyttede, når man derefter for hvert trin i processen tilføjer et enzym, der ødelægger alt det DNA, der består af enkeltstrenge (og derfor i modstrid med et af de stillede kriterier). De tilbageværende dobbeltstrenge laves igen om til enkeltstrenge ved blot at opvarme forsigtigt. De strenge, der overlever alle trinnene i processen, tilfredsstiller altså alle kriterierne. Deres sekvenser kan nu afkodes og den korrekte løsning udledes. Nature Contents: 13 January 2000 13 January 2000 Volume 403 No. 6766 This work is discussed in an accompanying News and Views article by Mitsunori Ogihara of the University of Rochester, New York, and Animesh Ray of the Akkadix Corporation, La Jolla, California. Yderl.opl.: Lloyd Smith tel +1 608 263 2594, fax +1 608 262 0381, e-mail smith@chem.wisc.edu Mitsunori Ogihara tel +1 716 275 5671, fax +1 716 461 2018, e-mail ogihara@cs.rochester.edu Nature Contents: 13 January 2000 13 January 2000 Volume 403 No. 6766

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.