Doping: Fund af nandrolon kan måske undertiden skyldes baggrundsforurening. Idrætsfolk protesterer over, at listen at forbudte stoffer bliver stadig længere. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.3-5

Ebola-alarm i Tyskland var falsk alarm. En fotograf, der ankom fra Guldkysten, døde i Berlin af gul feber, ikke Ebolavirus. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.5

Stamceller fra knoglemarven eller blodet kan isoleres med en ny, enklere teknik. Metoden skulle også kunne vise, hvilket væv stamcellerne kan udvikle sig til. Stamceller indeholder mere af et enzym, aldehyl-dehydrogenase. Et stof, som ved reaktion med enzymet bliver fluorescerende, kan få en maskine til at udvælge de mest lysende celler, som ofte vil være stamceller. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.6 (Proceedings of the National Academy of Sciences bd.96 s.9118.

Rumskib kunne tænkes at æde sig selv – ved anvendelse af overskydende dele som brændsel. Det ville gøre rumskibet lettere at sende op og mindske rumforureningen. Man tænker sig, at termoplastiske kompositmaterialer kunne bruges hertil. Endnu er der kun tale om teoretiske overvejelser. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.7.

Genterapi med virus kan overføre gener, som reparerer hjertefejl. Første humanforsøg med 21 personer viser, at forkølelsesvirus (adenovirus) kan bruges. Hjertet, der modtager generne, bliver i stand til at danne nye blodkar i stedet for de blokerede. Der bruges gener, som i fosteret har evnen til at danne hjertets blodkar, genet for blodkar-endothel-vækstfaktor. Det DNA, som adenovirus overfører, nedbrydes hurtigt, og derved undgås for omfattende blodkardannelse. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.10

DNA-syntese foretages med enzymet polymerase III (nr.3), men dette enzym falder af, hvis DNA-strengen har fejl. Et andet enzym, polymerase V (nr.5), overtager opgaven, men med stor risiko for at der opstår fejl. Derefter overtager polymerase III igen den videre DNA-syntese. Måske er polymerase V årsagen til de fleste mutationer i alle organismer. Dette enzym kan udføre DNA-syntese, som andre polymeraseenzymer opgiver. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.11<tegning>. (Proceedings of the National Academy of Sciences bd.96 s.8919).

Gensplejset ris kan fjerne risiko for anæmi (blodmangel) og vitamin-A mangel hos folkeslag, der især lever af ris. En fjerdedel af verdens befolkning lider af anæmi på grund af jernmangel. Det øger risikoen for fysiske og mentale skader, infektioner og for tidlig fødsel. Jernmangel er den mest udbredte sygdom. Ris indeholder mindst jern af alle kornsorter. Desuden indeholder ris fytat, som forhindrer optagelsen af op til 98% af jernet fra andre fødevarer, idet fytatet binder jernet i tarmen. Den transgene ris indeholder genet for fytase, et enzym fra en svamp, som nedbryder fytat – og genet kan ved overførsel til risplanten fjerne al fytat. Et andet gen for det jernoplagrende stof ferritin får ris til at oplagre mere jern. Et tredie gen danner et protein, som er rig på cystein-aminosyrer, som hjælper tarmen med at optage jern. Det er planen at fremstille en risplante med alle tre gode gener, som øger jernoptagelsen. Risplanter er også blevet ændret ved at de har fået et gen, som producerer beta-caroten, der er forstadie til vitamin-A. Ris mangler dette enzym. Vitamin-A mangel kan føre til blindhed. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.12

Ebola kan måske bekæmpes med udtræk fra plantefrø fra et regnskovstræ i Afrika. Træet hedder Garcinia kola ("bitter kola"), der ofte bruges i lokal, traditionel medicin. Der kendes en række stoffer, som hæmmer ebolavirus, dyrket i abeceller. Men det stof, som kan udtrækkes af træet, ser i modsætning til mange af de andre virksomme stoffer, ikke ud til at være giftigt. Det er usædvanligt at et ugiftigt stof har kraftig virushæmmende virkning. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.12

Planter: Ny slægtskabstræ er udarbejdet. Tokimbladede planter kan opdeles i flere forskellige linier. Alle landplanter opstod fra samme forfader, ifølge det nye slægtskabstræ. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.13

Gensplejsede planter, som udskiller citronsyre gennem rødderne, behøver mindre gødning. Citronsyren gør jordens fosfat tilgængeligt for planterne. Mange tropiske jorde er for alkaliske, så fosfat er bundet i jorden. # s.13 Fedt: Smeltet ost kræver normalt, at osten er fed. Men et sprøjt med madolie på en mager ost, medfører at osten kan smelte fint – og være mindre kalorierig. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.15

Hjernens tænkning kan hæmmes af små variationer i lufttrykket, hævder forskere fra Ukraine. Storme kan få lufttrykket til at svinge flere gange i minuttet. Det får hjertet til at svinge hurtigere, og det påvirker også hjernen ifølge et forsøg med 12 personer, som blev bedt om at læse korrektur eller huske noget. En ventilator medførte lufttryksvingninger, og afhængig af personens mentale tilstand kunne dette medføre forbedrede eller dårligere resultater, hævder forskerne fra Ukraine: Trætte og søvnige personer fik dårligere resultater ved hyppige lufttryksvingninger. Kvikke personer fik omvendt bedre hjerneaktivitet. Tilfældig, ikke-periodisk svingning medførte dårligere resultat hos alle. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.16 (International Journal of Biometeorology bd.43 s.31)

Skaldethed kan måske afhælpes, hvis man finder det gen, som er ansvarlig for dannelsen af hårfolliklerne. Fra fødslen er antallet af hårfollikler bestemt hos en person. Man har nu fundet genet for et cellemembran-receptor, som udløser hårfollikel-vækst hos fostre. Desuden kendes et protein, kaldet Eda, som fremmer dannelsen af hårfollikler i fosteret. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.16 (Nature Genetics bd.22 sa.370)

Søvn: Ved normal søvn når man gradvis ned i REM-søvnens muskelafslappede, drømmeaktive tilstand med de hurtige øjenbevægelser. Men nogle mennesker lider af narkolepsi, dvs. at de pludselig henfalder i dyb søvn – undertiden som resultat af følelsesudbrud som vrede eller latter. Tilstanden er livsfarlig, hvis det sker for en chauffør. Hunde, der avles med denne tilstand for at studere fænomenet, viser sig at have en mutation i et gen, som danner et protein, kaldet hypocretin-receptoren. Hypocretin-protein, som kan bindes til denne receptor, fremkalder ædeadfærd, hvis det indsprøjtes i hjernen af en rotte eller en mus. Det viser sig nu, at stoffet også har betydning for søvn: Hvis man eliminerer hypocretin-receptoren i mus, får de narkolepsi – de falder pludselig i søvn, midt i en anden aktivitet. Søvnen hos musen er REM-søvn. Måske kan stoffer, som ligner hypocretinreceptoren, bruges som sovemedicin. Og måske kan narkolepsi-patienter behandles med stoffer, som ligner hypocretin. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.17 (Cell bd.98 s.365).

Solbrænding: Hudceller, som skades af solens stråler under solbadning, begår selvmord. Derved undgår de at udvikles til hudkræftceller. Solens UV-lys medfører nemlig mange skader på DNA, hvilket øger risikoen for kræftcelledannelse. Et protein, kaldet FasL, igangsætter selvmordet hos cellen (apoptose). Proteinet er nødvendig for, at hudcellerne begår selvmord efter UV-bestråling. Forsøg tyder på, at hvis proteinet ikke virker, medfører det risiko for mutation i et gen, kaldet "p53". En mutation i dette gen kan medføre, at cellen bliver til en kræftcelle. Personer med ringe dannelse af FasL-protein er formentlig i risiko for at få hudkræft. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.17 (Science bd.285 s.898).

Gensplejset raps i retssag i Canada. En landmand hævder i en retssag, at hans raps er gensplejset på grund af pollen i luften. Monsanto mener derimod, at han har skaffet sig roundup-tolerant raps uretsmæssigt. # s.18-19. Giftige insekter kan forgifte kæledyr. Børn i USA fanger ildfluer af slægten Photinus og fodrer undertiden deres krybdyr- og padde-kæledyr med dem. Når insekterne er så lette at fange, er det fordi de indeholder kraftige giftstoffer, lucibufaginer, ud over de lysafgivende luciferiner. En nordamerikansk ildflue vil indeholde 90 mikrogram af giftstoffet, en stor giftdosis. Denne dosis er f.eks. dødelig for det store australske Pogona-firben ("bearded dragon"), der vejer 100 gram. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.20 (Journal of Chemical Ecology bd.25 s.1981).

Badevand er mest forurenet tidligt om morgenen. Undersøgelser af vandet for fækale bakterier bør derfor foretages på dette tidspunkt. Koncentrationen af disse bakterier kan være 5 gange højere end senere på dagen, hvor sollysets UV-stråling – især på varme dage – virker desinficerende. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.2 (Journal of Coastal Conservation bd.5 s.51).

Duchennes muskeldystrofi, der dræber 1 ud af 3500 drengebørn i deres teenageår eller begyndelsen af tyverne, kan måske behandles med antibiotika i visse tilfælde. Sygdommen skyldes en mutation i et gen på X-kromosomet, som drenge kun har et af, mens piger har to – piger undgår normalt sygdommen, fordi genet på det andet X-kromosom fungerer godt nok. Omkring 15% af Duchenne-tilfældene skyldes et for tidligt stop-signal i genet, som medfører at syntesen stopper og proteinet ikke bliver fuldstændigt. En familie af antibiotika, kaldet aminoglycosider – bl.a. gentamicin – virker ikke kun mod bakterier, men har også indflydelse på menneskets proteinproduktion. Stoffet forhindrer at stopsignaler opfattes, når mRNA (der indeholder koden for proteinet) ankommer til et ribosom, hvor proteinet dannes. I stedet for at stoppe tilføjes en aminosyre til det voksende protein, således at syntesen af dystrofinproteinet bliver fuldstændig. Stoffet har ingen bivirkninger på mus, selv om man skulle tro, at dets indgriben skulle kunne give mange bivirkninger. Hvis det viser sig, at dette antibiotika heller ikke har bivirkninger hos mennesker med Duchennes muskeldystrofi, kan det måske forhindre sygdommen. Det pågældende antibiotika skal i så fald tages kontinuerligt – indtil man måske en dag kan udføre en helbredende genterapi. Det er også muligt at lang tids brug af stoffet giver alvorlige bivirkninger som nyreskade og døvhed, men det kan så være den pris, der må betales for at forblive i live. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.21 (The Journal of Clinical Investigation bd.104 s.375; New Scientist 24/7-1999 s.27 [vedr. bivirkninger]).

Viagra kan forhindre dårlig seksuel funktion hos kvinder, der tager antidepressive midler. Et lille forsøg viste, at 7 ud af 9 kvinder, der efter indtagelse af antidepressive midler havde vanskeligheder med at få orgasme, kunne behandles med viagra. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.21.

Effektive mikroorganismer forsøges solgt i Rusland – på grundlag af bakterier, der stammer fra tarmen hos russiske astronauter. Astronauterne får yoghurt med på rejsen for at forhindre, at sygdomsfremkaldende bakterier får overtaget, idet rumrejser hæmmer immunforsvaret. I de sidste 25 år har Instituttet for biomedicinske problemer, Moskva, dyrket bakterier fra astronauter og brugt dem til at lave yoghurt. Bakterierne, f.eks. Lactobacillus og Bifidobacter, blev f.eks. brugt til at bekæmpe urinvejsinfektioner på Mir-rumstationen i 1989 og 1995. De fleste sovjettiske og russiske astronauter har bidraget til bakterierne i yoghurten, som instituttet fremstiller. Instituttet er nu også begyndt at sælge deres yoghurt til offentligheden, tilsat smagsemner som frugt, ost eller krydderurter. Det er dog intet belæg for, at yoghurten er sundere end anden yoghurt. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.24.

Planter kan få feber ved virusinfektioner. I "hotspots" på blade, inficeret med tobaksmozaikvirus, stiger temperaturen op til 0,4°C. Samtidig dræber planten på disse varme pletter sine egne celler ved hjælp af salicylsyre, – i forsøg på at hindre spredning af virusangrebet. Varmestigningen kommer 8 timer før andre symptomer kan registreres, og man spekulerer nu over, om temperaturstigningen kan bruges til at tidlig påvisning af virussmitte. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.25 (Nature Biotechnology bd.17 s.813).

Træer bliver ikke meget over 100 meter. Årsagen er, at hvis træerne var højere skulle de vandførende kar være så store, at stammen ikke ville være stærk nok til at holde træet oprejst. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.25 (Nature bd.400 s.664).

Diamanter er de ældste spor efter sammenstød med asteroider. Varmen og trykket fra et sammenstød med en asteroide vil omdanne kul og grafit til diamanter. Diamanterne er så hårde, at de bliver tilbage når alle andre spor efter kollisionen er eroderet bort. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.25 (Geology bd.27 s.747).

Gener behøver ikke at være aktive for at være vigtige. Forskere undersøgte ca. 500 gener i bagegær ved at fjerne de enkelte gener. De gener, som var vigtigst for vækst, var ikke de gener, som var de mest aktive eller som ændrede mest aktivitet som reaktion på miljøændringer. New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.25 (Science bd.285 s.901). Planters fotosyntese er stadig ikke forstået til bunds.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.27-30 (Journal of the Chemical Society – Dalton Transactions s.1363 (1999); Science bd.283 s.1524 (1999)).

Menneskets gener viser, at det tidlige menneske balancerede på randen af udslettelse. Måske var der for 500.000-800.000 år siden blot 20 grupper med 50 individer hver, i Afrika. Men virkningen ville være den samme, hvad enten der var en meget lille flaskehals i kort tid, eller en noget større flaskehals gennem længere tid. Årsagen til denne flaskehals kendes ikke. Det kan f.eks. være sygdom, tilfældighed eller indbyrdes kampe.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.32-35.

Nerver, der er blevet skåret over i en brækket ryg, kan stadig ikke sættes sammen. Men der er en vis optimisme: Det er lykkedes på nogle få rotter. Teoretisk vil det altså kunne lade sig gøre. Men der er også risiko for, at nerverne vil blive sat forkert sammen. F.eks. så en nerve for følesans bliver i stand til at føle smerte. Man forstår ikke detaljerne: Gliacellerne i et beskadiget nerveområde arrangerer sig f.eks. på kompleks, men ensartet mønster, – anderledes end i den raske rygmarv. Nogle mennesker udviser stærk "gangrefleks" selv om de ikke kan føle eller kontrollere deres bevægelser. Sådanne mennesker kan ved intens træning opnå en vis forbedring, og tilsyneladende også dannelse af nye nervebaner.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.37-40 (The Neuroscientist bd.5 s.12, 1999; Journal of Neuroscience Research bd.50 s.665, 1997; www.miamiproject.miami.edu).

Klima: Er tilbagegangen af isflagerne ved Antarktis et tegn på varmere klima? Eller er opbrækningen af kæmpe isflager et naturligt fænomen? Man har ikke svar på disse spørgsmål.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.42-45.

Genteknologi-modstandere i England har nu fået den engelske afdeling af Greenpeace til at kaste sig ind i ødelæggelsen af transgene afgrøder. Det er gået ud over transgen majs i Lincolnshire. Ifølge Greenpeace har industrien for stor indflydelse på, hvilke forsøg, som skal udføres. Krydsbestøvning til andre planter kan ikke undgås. Langtidsvirkningerne kan ikke måles. Der er ingen reel mulighed for at stoppe udviklingen. Udviklingen af organisk landbrug støttes ikke nok. Udvidelse af aktiviteterne kamoufleres som "videnskabelige forsøg". Ifølge regeringen er Greenpeace's aktion ulogisk og båret af frygt. Ved traditionel forædling krydses tusinder af nye gener ind i beslægtede planter – risikoen for spredning af gener er hermed større. Selv om denne risiko er ukendt, man kender ikke generne, opstår ikke en skov af farligt ukrudt. Hvorfor skulle nogle enkelte gener, indsat ved gensplejsning, så være farlig? Hvorfor frygter man ikke pollenspredning fra den giftige natskygge? Organisk landbrug kan ikke løse verdens fødevareproblem – globalt vil fødevareproduktionen skulle forbedres, også med nye afgrøder. Organisk landbrug ødelægger også biodiversiteten – en pløjet mark er gold – men en forbedret fødevareproduktion ville kunne friholde plads til naturen.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.46-47.

Radioaktiv forurening: Brystkødet på duer i den lille britiske by Seascale har vist sig at indeholde op til 50.000 becquerel cæsium-137 pr. kilogram, dvs. 40 gange EU's fødevare-sikkerhedsgrænse ved atomuheld. I februar 1998 advarede de britiske myndigheder befolkningen mod at spise duer inden for 16 km fra det nærliggende Sellafield oparbejdningsanlæg i Cumbria, England. Duerne var blevet radioaktive ved at hvile sig på gamle, forurenede bygninger i området. Hos søstrene Jane og Barrie Robinson, som i 20 år havde fodret duerne i deres have, var jorden 800 gange mere forurenet med plutonium og cæsium end i andre haver i byen. Selv havde søstrene modtaget 60% af den grænse på 1 millisievert pr. år, som er fastsat af den Internationale Kommission for Radiologisk Beskyttelse. 1500 duer blev dræbt for at begrænse den radioaktive spredning og de gamle bygninger i området blev repareret for at holde duerne væk. Et meget tilsvarende problem er opstået ved Hanford i USA, et plutoniumproduktionsanlæg nær Richland, Washington. Radioaktive muselorte blev fundet nær anlægget i august 1998. Madrester, som de ansatte havde kastet bort, viste sig senere at være blevet radioaktivt forurenede på grund af bananfluer. Fluerne var blevet tiltrukket til Hanford af et nyt sukkerholdigt forseglingsmateriale, som blev benyttet for at tilbageholde radioaktivitet. Bananfluerne åd af forseglingsmaterialet og lagde æg her. Når de landede på bananskræller og æbleskrog, som var smidt af arbejderne, viderebragte de radioaktiviteten hertil – og dermed førtes det videre til musene. En del at det således radioaktivt forurenede affald nåede en affaldsplads, hvorfra det måtte graves op og returneres som lavradioaktivt affald. 191 tons affald blev flyttet. Man kender endnu et lignende eksempel: I 1996 opdagede man, at 4 herreløse katte, det var født ved et atomkraftværk nord for San Diego i Californien, var blevet radioaktivt forurenede.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.48-49.

Pollen er ikke sammenlignelig med sædceller hos dyr. Pollen er en flercellet organisme, som indeholder mange celler, der er involveret i væksten af et pollenrør. Hos nogle planter vokser pollenrøret i 8 måneder, før det frigiver kønsceller.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.57

Månens betydning for intelligent liv: I sin bog "The tragedy of the Moon" (1972) skriver Isaac Asimov, at uden en nærliggende måne vil en teknologisk intelligent civilisation næppe begynde at udforske det omgivende univers. En nærliggende måne vil måske også være nødvendig for at stimulere interessen for astronomi.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.57

Svampe kan være selvlysende. Hvis det har en biologisk funktion må det være at tiltrække dyr, som kan spise dem, og dermed sprede deres sporer. Selvlysende svampe tiltrækker nataktive insekter. Det er almindeligt, at sådanne svampe ædes af ugle-sommerfugle, mener Michael McBain fra fra Australian Fungal Mapping Project, Monash University. Nogle fluer kan sprede svampesporer med afføringen, mener Victor Meyer-Rochow fra Department of Biology, Oulu Universitet i Finland. Men andre insekter æder sporerne, og er uønskede for svampene, skriver han. Lyset fra svampene tiltrækker også parasitiske hvepse, som angriber de gnat-insekter, som spiser af svampen, og begrænser derved de sporeædende insekter. Svampenes lys er ikke vigtig, for svampe, der på grund af en mutation mangler evnen til at udsende lys, vokser ikke dårligere af den grund. I 1962 foreslog McElroy og Seliger, at svampes lysudsendelse var et rudimentært fænomen, – kun bevaret i få arter, og opstået efter at fotosyntetiske organismer var udviklet, dengang ilt var giftig for de fleste organismer, – således at den bedste måde at til at fjerne det giftige ilt var ved en kemisk reduktion at omdanne ilten til vand. Lysproduktion var et biprodukt af denne reaktion. Ifølge denne teori kan alle de succesfulde ilt-fjernende organismer på denne tid have været lysafgivende. Senere har de fleste svampe ifølge teorien så mistet evnen til at danne lys.
New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 s.101.

1. = New Scientist bd.163 nr.2199 14.aug.1999 "" ".

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.