Search Posts

Cykelsport-doping

Langt størstedelen af cykelrytterne i professionel cykelsport doper sig med EPO. Læge Andreas Hartkopp fra Rigshospitalet opfordrer Bjarne Riis til at stå frem og fortælle sandheden om dopingens store udbredelse, så vil andre måske også stå frem. Læge Bengt Saltin fra Rigshospitalet mener, at cykelsporten er domineret af folk, som mener, at man skal tage alle midlerr i brug. Alle har fået tilbudt doping i ders cykelkarriere, siger Bjarne Riis. Han nægter dog fortsat selv at have taget doping, og overvejer sammen med sin advokat Karoly Nemeth at lægge sag an mod Danmarks Radio, som ikke har leveret tilstrækkeligt bevismateriale, kun en afskrift af en dopingprøve, som viste stærkt forhøjede hæmatokritværdier hos Bjarne Riis i forbindelse med cykelløb i 1995. Hans hæmatokritværdi var ifølge Danmarks Radio på 56,3, mens hans normalværdi ½ år før var 41. Det indikerer, at han var dopet. Politiken 13/1-1999 I s.1 (art. af Nina Kragh og Lars Bøgeskov). Idrætslæge Andreas Hartkopp mener, at det er uinteressant, om Bjarne Riis har brugt doping, fordi alle er dopede inden for cykelsporten. Man kan end ikke følge med i feltet, hvis man ikke er dopet. Eftersom alle havde taget doping var konkurrencen på en måde fair nok, siger lægen. EPO giver op til 15% forbedring af præstationen. Dopingen inden for cykelsporten tog fart i 1950'erne. Dengang var amfetamin det foretrukne. Senere kom anabolske steroider, som man begyndte at teste for i 1976. Det fik cykelrytterne til at gå over til testosteron, som man først indførte en test for i 1984. I dag er det EPO og væksthormon, der er sagen. Der findes stadig ingen god test for disse midler. Andreas Hartkopp skønner, at EPO blev taget i brug inden for cykelsporten omkring 1988. Politiken 13/1-1999 I s.17 (art. af Lars Bøgeskov). Olav Skaaning Andersen, der står bag TV-udsendelserne om doping 12.-13. jan. 1999, har set originalerne af de papirer med hæmatokritværdierne for Bjarne Riis, som blev brugt som dokumentationsmateriale i TV-udsendelserne. Danmarks Radio har imidlertid kun håndskrevne afskrifter af papirerne som dokumentation i en retssag. Redaktionschef på DR-Sporten Jan Rosendal vil ikke afsløre deres kilde. Advokaten for Bjarne Riis siger, at flere læger mener, at hæmatokritværdien kan ligge på 56,3, hvis man har trænet i højderne "eller har boet i et højdehus". Politiken 13/1-1999 I s.17 (art. af Lars Bøgeskov). Freelancejournalisten Niels Christian Jung, der har studeret idræt på Københavns universitet, lavede afslørende videooptagelser, da han arbejdede som massør for Bjarne Riis hold. Optagelserne blev først vist offentligt 3½ år senere. Politiken 13/1-1999 I s.17 (art. af Lars Bøgeskov).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply