Search Posts

CO2-kilde-svampe

Nyopdaget CO2-kilde: Svampe under sne

Svampevækst på jord, der er dækket af sne, kan være en hidtil upåagtet kilde til CO2-indholdet i Jordens atmosfære. Det er en undersøgelse foretaget af University of Colorado i USA, der har afsløret, at et stort antal hidtil ukendte svampearter har en intensiv vækstfase i vintermånederne, hvor jorden er dækket af sne. Svampene er forskellige fra de arter af svampe, der findes i jorden i sommermånederne. Opdagelsen af de hidtil ukendte arter af svampe er gjort i et alpint område i Niwot Ridge i Rocky Mountains, og forskerne bag undersøgelsen mener at deres opdagelse kan betyde, at snedækkede områder rundt om på kloden meget vel kan være et undervurderet reservoir for biodiversitet. Op mod 40 procent af Jordens overflade er i varierende længe dækket af sne om vinteren, og professor Steve Schmidt fra University of Colorado, som har forestået undersøgelsen, mener derfor at svampe, hvis vækst kulminerer i den sidste del af vinteren, kan være en betydelig bidragsyder af CO2. Kilde: www.sciencedaily.com/releases/2003/09/030905073201.htm .

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply