På Zoologisk Museum i København står en udstoppet Broholmer, Tyrk, på depot. Alle hundene, som Fr. d. 7. havde blev kaldt Tyrk, uanset køn. Den er trods de mange år, siden den blev udstoppet, stadig i rimelig god stand. Ligheden mellem Tyrk og vores tids broholmere er slående.

Den har fået strammet den løse halshud alt for meget op ved udstopningen og flere omgange af restaurering.

Den er 77 cm, og har været noget mørkere end han fremstår i dag.

I foråret 2013 og 3 år frem skal han gæste Odense i forbindelse med en udstilling "Fyn – midt i verden" på Møntergården midt i Odense. Denne udstilling fortæller Fyns historie fra 10000 år tilbage og fem til nutiden.

Tyrk var kong Fr. d. 7's hund, og blev gennet ind i soveværelset hver aften for at kongen kunne sikre sig, at der ikke var nogen spøgelser derinde.

Der er et par billeder af Tyrk i bladet Broholmeren 37.årg. nr.3, sep. 2012 s.23 efter at Broholmerselskabet havde været på besøg i Zoologisk Museum.

Broholmerselskabet vil gerne gøre op med avl af Broholmere udenom selskabet og i særdeleshed med mere eller mindre suspekte Broholmerblandinger.

Mange har den opfattelse, at det er umuligt at komme i betragtning til en Broholmer, at man skal vente i flere år og at alminedelie mennesker umuligt kan komme i betragtning. Det kan dog godt lade sig gøre.

Broholmeren er stadig en "skrøbelig" race på grund af et "lille" antal. Derfor er et styret avlsarbejde og avlsudvalgets funktion stadig utrolig vigtigt.

Dansk Kennel Klub DKK har oplevet et generelt fald i antallet af stambogsførte hunde, og har som reaktion valgt at tillægge alle hunde en avlsret, undtagen de mentalt svageste, samt at opdrætteren skal påtage sig det fulde ansvar for det hensigtsmæssige i en given parring. Broholmerselskabet har modsat sig dette, i det de vil beholde deres avlsrestriktioner uændrede.

Dansk Kennel Klub DKK mener, at Broholmeren er for ringe eksteriørmæssigt, men har ikke foreslået anden løsning end at fratage Broholmerselskabets Avlsudvalg.indflydelse på avlsarbejdet, hvilket Avlsudvalget ikke ser som en løsning (omtalt i bladet Broholmeren okt 2012)

Kun hunde, der er mentalbeskrevet, kan anvendes i avl.
Desuden skal der indsendes et udfyldt sundhedsskema til Broholmerselskabets Avlsudvalg.
Kun hunde, der har været til Broholmerselskabets eksteriørbedømmelse og her har opnået mindst xxx+ ud af xxxxx mulige kan anvendes i avl. (Hvis hunden har fået xxx kan den genfremstilles). Dansk Kennel Klub DKK har ønsket at eksteriørbedømmelserne bortfalder, men Broholmerselskabet har modsat sig dette og fået lov at beholder eksteriørbedømmelserne, men disse karakterer bortfalder i forhold til basisstambogen. Det eneste man skal gøre for at få hunden eksteriørgodkendt/avlsgodkendt er blot at møde op. Dansk Kennel Klub DKK forventer, at man vil få en større genmasse, hvis eksteriørrestriktionen bortfalder, men Broholmerselskabet er bekymret for, at dette vil betyde, at man kan avle på f.eks. fejlfarver og underbid, og stadig få en stamtavle.

Mange Broholmerkøbere køber en Broholmer netop på grund af restriktionerne – og hvis de bortfalder, vil der måske ikke være så mange køber til Broholmeren mere.

Bestyrelsen kan anbefale hunde til avl, hvis disse har en værdi for rekonstruktionsavlen.
Kun hunde med ringere eksteriørvurdering end xxx+ skal søge godkendelse af parring inden avl.
Ejeren kan foreslå avlspartner.
Broholmerselskabets Avlsudvalg.udsteder parringsbeviser og sender en kopi til Dansk Kennel Klub, DKK.
Der må maksimalt avles ca. 30 hvalpe pr. forældredyr for at undgå matadoravl.
Broholmerselskabets Avlsudvalg og bestyrelse skal dispensere fra denne regel, hvis dette skønnes at få en positiv værdi for rekonstruktionsavlen.

Før parring skal begge forældre have hoftedysplasistatus (HD-status) "A", "B" eller "C", og det gennemsnitlige indekstal for begge forældredyr må ikke være lavere end 100 på parringstidspunktet (han + tæve divideret med 2 skal være lig med mindst 100). HD-status D og E kan ikke bruges i avl.

Albuedysplasi (AD). Kun hunde med AD-status 0 og 1 kan bruges i avl.

Ifølge nye regle pr. 2. okt. 2012 kan hunde med HD-C, HD-D og HD-E samt AD-3 undtagelsesvis anvendes i avl, hvis opdrætter skønner, at hunden kan tilføre racen noget, der kan forbedre samlet set, dog kun med en HD- eller AD-fri partner. (bladet Broholmeren okt. 2012 s.11)

For at komme på A-stambogslisten skal eksteriørbedømmelsen være mindst XXX+, DH skal være "A" eller "B" og Ad skal være "0" eller "1". Desuden skal der være indsendt tilfredsstillend sundhedsskema og mentaltesten skal være gennemført uden om stopklodserne.

På 10 år er der født 985 Broholmer-hvalpe.

42% har hoftedysplasistatus'en "A" (den bedste)
32% har hoftedysplasistatus'en "B" (godkendt til avl)
16% har hoftedysplasistatus'en "C" (godkendt til avl)
8% har hoftedysplasistatus'en "D" (ikke godkendt til avl)
2% har hoftedysplasistatus'en "E" (den dårligste, ikke godkendt til avl)

63% har albuedysplasistatus'en "0" (den bedste)
27% har albuedysplasistatus'en "1" (godkendt til avl)
5% har albuedysplasistatus'en "2" (ikke godkendt til avl)
7½% har albuedysplasistatus'en "3" (ikke godkendt til avl)

Dansk Kennel Klub DKK har ændret på kravene, så HD/AD vil stadig være et krav, men skal blot gennemføres (bladet Broholmeren okt. 2012 s.6). Stopklodserne i røntgen og eksteriør vil dermed bortfalde i basisstambogen, hvis Dansk Kennel Klub DKK's oplæg gennemføres.

Der er 3 nationale (danske) rekonstruktionsracer, bl.a. Broholmeren, og Dansk Kennel Klub DKK's repræsentantskab stemte med et flertal på 75% for bortfald af visse avlsrestriktioner, men ikke for disse tre nationale rekonstruktionsracer [Broholmer, Dansk/svensk gårdhund og Dansk spids] (bladet Broholmeren okt. 2012 s.6; som henviser til referat fra DKK's repræsentantskabsmøde d. 7. jan. 2012 side 9 hvor der står "De særlige avlsgodkendelsesregler for de tre, nationale rekonstruktionsracer Broholmer, Dansk/svensk gårdhund og Dansk spids" fortsætter uændret").

Det lykkedes dog Broholmerselskabet at få lavet en aftale med Dansk Kennel Klub DKK om at betragte Broholmeren som værende under rekonstruktion frem til udgangen af 2015, hvor det så skal til genforhandling. Broholmerselskabet har taget initiativ til at der skal sammensættes et eksternt avlsråd, idet Dansk Kennel Klub DKK har kritiseret at avlsarbejdet i for høj grad har været styret af en person. Det eksterne avlsråd skal følge fremgangen for avlsarbejdet, og skal bestå af eksperter inden for alle områder, eksteriør, sundhed og det mentale område.

Pr. 1. maj 2013 skulle Broholmerselskabets Avlsudvalg aflevere en avlsplan til Dansk Kennel Klub DKK.

Broholmerracen vil ikke evigt være under rekonstruktion, og på et tidspunkt vil avlen blive givet fri.

PKS-tilbagemelding nævner ud over HD og AD også OCD, spondylose, hjerteproblemer, hudproblemer (allergi), kryptorchisme (manglende testikel-nedsænkning i pungen), lipomer, cancer, reproduktionsproblemer og mentalitetsproblemer.

Den løse hud, som Broholmeren har, kan være medvirkende til, at hunden udvikler hudlidelser. I hvert fald have 6% allergi, 21% hudkløe, 13% hårtab ud over alm. fældning og 6% bylder. Sådanne forhold kan dog også opstå ved fejlernæring eller skyldes stofskiftesygdomme. Men den løse hud skyldes løst bindevæv, og en hund med meget løs halshud og dermed med meget løst bindevæv vil også have løst bindevæv andre steder på kroppen, bl.a. på poterne. Dette medfører let hudlidelser på poterne, bl.a. i form af furunkulose og meget røde og irriterede poter, og en hund med en hudlidelse vil begynde at producere en get mængde hudfedt, og dette hudfedt lever hudens bakterier af. Når hunden kradser sig, vil den beskyttende overhud bliver irriteret og måske læderet, hvorefter infektionen vil kunne sprede sig (bladet Broholmeren dec. 2012 s.24).

Dyrlæge Flemming Kristensen mener, at mange hunde er i underskud for de umættede fedtsyrer omega-3 og omega-6. Det bliver måske nok tilsat foderet, men da alt tørfoder gennemgår en varmeproces bliver disse fedtsyrer iltet, og denne iltningsproces kan ødelægge fedtsyrerne. Tørfoderet opbevares i lang tid under ikke-afkølede forhold, og med iltens tilgængelighed. Det bedste man kan gøre er at købe en sild til hunden en gang om ugen. To stykker sildefilet koster også typisk blot 10 kr.

Mentaliteten skal dyrkes, og der er indført "stopklodser" i mentaltestene. Dansk Kennel Klub DKK vil styrke mentaliteten, men Broholmerselskabet frygter, at dette kan give bagslag på sundhed og eksteriørdelen.

Torben Elmedal har deltaget i rekonstruktionen af Broholmeren siden starten og kender historikken i avlen tilbundsgående.

Broholmere har et "A"-stamtavle, som Broholmerselskabet kan stå inde for, og en B-stamtavle. Kun A-stamtavlebroholmere kan få påtegningen "Avlet efter Broholmerselskabets og DKK's anbefalinger".

Det har før været sådan, at hvis man som avler havde mere end 3 kuld på 5 år skulle man erhverve et kennelmærke ved at gennemføreden lovpligtige uddannelse for erhvervsmæssigt hundehold. Dette krav er nu ændret til at være ved max to kuld pr. løbende 12 mdr. Man kan altså blive ved med at opdrætte to kuld inden for 12 mdr. uden at der kræves kennelmærke.

To hunde, som tidliere har fået hvalpe sammen, må ikke parres igen.

I forbindelse med parringstilladelser undersøger Broholmerselskabets avlsudvalg, om der er allergi på begge forældrehundes familier og om der er tilbøjelighed til ODC eller ledmus på begge sider.

Desuden undgår man så vidt muligt at sammensætte hunde, som har de samme svagheder i eksteriørbedømmelse eller de samme svagheder i mentaltesten. Hvis tæven f.eks .har et lille hoved finder man en han med et stort hoved.

Det et ikke altid, at man disse overvejelser munder ud i, at man kan finde en egnet han til en tæve, som ønskes parret. Tævens ejer bliver så opfordret til at ansøge igen ved næste løbetid, da der løbende sker ændringer på avlshundelisten.
Der er indført følgende begrænsninger på avl med hensyn til hostedysplasi (HD) og albuedysplasi (AD):
HD-A må parres med en A, B eller C.
HD-B må kun parres med en A eller B.
HD-C må kun parres med en A.
AD-0 må parres med en 0 eller 1.
AD-1 må kun parres med en 0.

Hvis en hanhund allerede er blevet far til to kuld hvalpe bliver hanhunden sat i venteposition indtil man har tjekket, hvilken status hans hvalpe her. Venteposition-reglen bruges også, hvis der er grund til at tro, at hanhunden kan have en videregive en arvelig defekt

Generelt har broholmerracen det problem, at genmaterialet er smalt. Der er avlet for meget på de hunde, som er smukke, men mangler at avle i bredden. Det er nødvendigt at inddrage langt flere af de hunde, der bliver avlsgodkendt.

Det ser jævnligt at folk opgiver at få en Broholmer, fordi de synes, at de skal vente længe, eller fordi de synes, at der er mange krav, som skal opfyldes. Det er ikke så meget ventetiden som kravene, der kan skræmme folk.

Broholmerselskab kan ikke melde sig ud af Dansk Kennel Klub DKK, for så har de ingen race, idet Broholmerraden er en FCI-race under Dansk Kennel Klub DKK:

Nogle Broholmere eksporteres til udlandet. Der laves nu eksteriørbedømmelse og mentalbeskrivelse i Tysklan af Broholmere. Alle tyske Broholmere registreres i hundeweb under Dansk Kennel Klub DKK.

Der gives kun undtagelsesvis tilladelse til en parring, hvis tæven har afkom med en tæt beslægtet hanhund, f.eks. en bror eller far, og i så fald kun hvis en sådan parring kan bibringe racen noget, som skønnes meget vigtigt for rekonstruktionen.

Broholmeren har været under rekonstruktion i 40 år.

Hvert år afholdes et Broholmerstævne på Broholm Slot nord for Svendborg. Det koster Broholmerselskabet 3000 kr, men er en uvurderlig PR-platform for denne hunderace.

Det koster 450 kr årligt at være medlem af Broholmerselskabet.

Broholmere som gårdhunde opdeles i tunge racer (T) og lette racer (L), og det er størrelsen og hvor meget de vejer, som afgør, om en hund tilhører den tunge eller den lette type. Men der var også en del forskel på temperamentet på de lette og de tunge hunde, da deres arbejde på gorden er ret forskelligt.

På gården kunne Broholmeren havde flere opgaver.
De tunge Broholmer-gårdhunde kunne vogte ejendom og område, så der ikke kommer fremmede mennesker ind uden tilladelse.
De tunge Broholmere vogtede ikke ved at gø, men ved hjælp af deres kropsstørrelse og mod. En fremmed var ikke i tvivl om, at hunden kunne finde på at gå til angreb, hvis det skulle være nødvendigt. Denne Broholmertype er rolig og ikke så gøende, og har normalt ikke brug for så meget motion og beskæftigelse, som de lette hunde. Hvis man har en sådan Broholmertype er det vigtigt, at den som hvalp møder mange mennesker, som er venlige overfor den. Ellers er der stor risiko for, at den bliver meget reserveret overfor fremmede mennesker. Man skal sørge for, at der hjemme kommer mange gæster og legekammerater på besøg, så den vænner sig til, at det er ok, at der kommer fremmede i huset uden at den skal vogte.

De lette Broholmer-gårdhunde kunne passe på fårene, medens de gik og græssede. Eller den kunne drive fåreflokken eller flokken af gæs fra det ene sted til det andet. Andre Broholmere kunne bruges til at holde mus og rotter væk. De lette Broholmere vogter ved at gø, hvilket de tunge Broholmere ikek gør.

Broholmeren er utrolig social og glad for mennesker. Broholmeren Katla kan, hvis den møder en særlig hundevenlig person, gerne stå og blive klappet i både 5 og 10 minutter, og invitere med mere klap ved at læne sig over mod personen.

Broholmerselskabet så gerne, at den moderne Broholmer blev mere nysgerrig, end racen er nu, og at den ikke lader sig forstrække så meget, at den ligefrem tager flugten. Hvis en Broholmer-hund bliver så forskrækket under forskrækningsøvelserne under mentaltesten, at den løber ud af banen, bliver den diskvalificeret til avl. Derimod accepteres det, hvis hunden bliver forskrækket, og skal vente lidt for at få tid til at få luft. Man ser også igennem med, at hunden ved gentagen udsættelse for samme forskrækningssted har en tilbageværende uro, men ville helst have, at hunden hurtigt overstår sin forskrækkelse. Den moderne Broholmer er ikke så modig, som den burde være, fordi den jo tidligere har været en modig, vogtende gårdhund. Broholmerselskabets mentaludvalg ønsker at bibeholde de mentale avlsrestriktioner for at flytte adfærden fra at være en "bange" hund til at være en vogtende hund. (Specielt er der problemer med mentalskemaets pkt. 5a (skræk ved overraskelse), 5c (nysgerrighed efter overraskelse), 6a (skræk ved høj lyd), 6b (nysgerrighed efter forskrækkelse ved høj lyd), 7a (skræk for "spøgelser" (person i hvidt og med store huller til øjne), 7c (hurtig afreagerende venlig adfærd, når spøgelset viser sig at være en venlig person). Man har udarbejdet en "ønskeprofil" for Broholmeren (se figur. i bladet Broholmeren dec. 2012 s.7), hvoraf det fremgår, at Broholmeren ikke skal have meget jagtinstikt, skal være moderat legesyg, men gerne må være meget nysgerrig og gerne rimelig kontaktsøgende. Den skal helst ikke lade sig forstrække og skal helst være hurtig til at komme sig over en forskrækkelse.
Broholmerselskabets mentaludvalg ønsker også, at Broholmere skal udvise et vist minimum af nysgerrig for at være ok til avl. (bladet Broholmeren dec 2012 s.6).

Ved mentaltesten lader samles en gruppe hundeejere uden deres hunde, og en hundeejer tage sig hund ind i gruppen. Dette er så hundens "flok", og i det videre forløb bliver hunden udsat for forskellige påvirkninger (høj lyd af kæde, der falder på metal, en stor keldragt hives pludselig op lige foran hunden osv.). Andre opgaver er at jage en klud, som ved at blive trukket hurtigt over jorden ligner et byttedyr, eller at lege træk-i-reb. Ved en opgave testes hundens evne til at falde til ro, fordi der netop i denne øvelse ikke sker noget i flere minutter.

Dansk Kennel Klub DKK har sammensat en mentalbeskrivelse bestående af 8 momenter svarende til Rottweilerklubbens unghunde-mentaltest (UHM), der stammer fra den Svenska Hundskola.

Racestandarden beskriver Broholmeren således: Rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed. Det er diskvalificerende, hvis den er nervøs, bidsk, aggressiv og meget frygtsom.

Uønsket adfærd er hvis Broholmeren afviser kontakt, knurrer, forsøger at bide, undviger kontakt, kryber, forsøger at flygte. Hvis hunden viser tegn på flugttendens afbrydes mentaltesten, så ejeren får den samme hund med hjem, og ikke en ny, mere frygtsom hund.

Kammerherre Sehestedt genopstår undertiden fra 1800-tallet i elegante klæder, båret af Torben Elmedal.

Assyrerne brugte broholmerlignende hunde til løvejagt.

Broholmernes aner går helt tilbage til Frederik II og Christian IV's tid.

Det berettes, at Kong James VI af Skotland i forbindelse med sit bryllup med Frederik II’s datter i 1589 forærede det danske hof nogle store prægtige hunde af mastiff-typen. Disse hunde blev parret med flere af datidens store hunderacer og med tiden opstod en hund, som man kaldte den gamle danske hund.

Omkring 1850 var der på den fynske renæssanceborg Broholm Gods (Broholmsvej 32, 5884 Gudme) i Gudme nord for Svendborg på Fyn en kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested (1813-1882), som besluttede at reetablere og ren-avle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. (Det årlige Broholmstævne holder i august måned på Broholm Gods og har ca. 150 deltagende hunde, og det koster 250 pr. hund at deltage; hundene inddeles efter køn og alder: 3-6 mdr. (babyklasse), 6-9 mdr. (hvalpeklasse), 9-18 mdr (juniorklasse), 15-24 mdr (mellemklasse), fra 15 mdr. (åben klasse), fra 24 mdr (championklasse), fra 8 år (veteranklasse) og uden for bedømmelserne laves en mønstring af hunde, som på grund af forkert farve, underbid, kryptorchisme mv. ikke kan deltage i de obligatoriske klasser og derfor kun kan stille op i denne "mønstringsklasse". Desuden udstilles i "avlsklasse" hvor han eller tæve vises med 3 stk afkom, og "opdrætsklasse", hvor opdrættere præsenterer mindst 3 stk. hunde af eget opdræt, og "parklasse", hvor han og tæve har samme ejer, og "barn med hund", hvor barnet højst må være 11 år, og "juniorhandling" med børn fra 12 til 17 år. For at deltage skal man være medlem af Broholmerselskabet, det tyske Broholmer Deutschlande V. eller Broholmerföreningen Sverige/Norge, og hunden skal have FCI-stambog og have et såkaldt Y- eller Z-nummer. I forbindelse med broholmerstævnet plejer Anne Lütken fra Broholm Gods at vise rundt på slottet.)

Racen fik derfor navnet Broholmshunden efter N.F.B. Sehesteds store pionergerning inden for opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede kammerherre Sehested hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund.

I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark og især i de Københavnske gader, hvor der kunne være en Broholmer for hver 300 meter.

Men broholmeren har også haft sin daglige gang blandt de kongelige. Kong Frederik d. 7. og Grevinde Danner havde flere broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for broholmeren og er blevet afbildet på malerier med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde broholmeren manet alle spøgelserne ud.

Både Kongen og Grevinden havde hver deres broholmer. Kongens hund hed altid Tyrk, uanset køn. Grevindens hed Holger.

En af disse "Tyrk" hunde er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København.

I begyndelsen af 1900-tallet tabte broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og Indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet og først i 1974 blev der slået alarm.

Dansk Kennel Klub DKK startede på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af broholmere. Man fandt nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kunne påbegyndes.

Selv om kun få hunde fandtes tilbage, faktisk kun to hanner, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang.

Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark.

Siden 1974 har et avlsudvalg under Dansk Kennel klub stået for avlsplanlægningen af broholmeren. I 1996 fik Broholmerselskabet i samarbejde med Dansk Kennel Klub udarbejdet en samarbejdsaftale gældende fra 1. januar 1997, hvilket betød at Broholmerselskabets medlemmer og hunde var stærkt på vej til at blive en formaliseret del af det danske hundearbejde, og det har ført til, at broholmeren er blevet anerkendt som National Dansk Hunderace og har fået international godkendelse – såkaldt FCI stambog.

Det betyder, at man kan udstille broholmere på lige fod med andre hunderacer. Dette har udmøntet sig i, at flere broholmere har fået titlen Dansk Champion og International Champion.

At broholmeren er blevet internationalt godkendt betyder at man kan sælge hvalpe til udenlandske interesserede.

Måske var det held i uheld, da broholmeren næsten forsvandt i 1900 tallet. Mange hunderacer ændrede udseende i årene omkring forrige århundrede og måtte bøje sig for diverse modeluner, som i nogle tilfælde afstedkom problemer, som de senere måtte kæmpe med. Broholmeren har ikke været underlagt nogen modeluner af nogen art.

Standarden er med få ændringer den samme som den kammerherre Sehested nedskrev.

Broholmerselskabet af en database over sygdomme og dødsårsager hos hundene, men denne database er meget mangelfuld. De opfordrer derfor ejere, som har en hund med en diagnose, om at meddele dette til avlsudvalget@broholmeren.dk. Der er i databasen oplysninger om hunde, der pludseligt og uventet er døde i en meget ung alder, men man mangler diagnoser. F.eks. frygter man, at det i nogle tilfælde kan skyldes arvelige hjerteproblemer. Man har kendskab til nogle broholmere med diagnosen aortastenose samt nogle med persisterende højre aortabue (såkaldt Pha). Begge disse sygdomme er medfødte misdannelser af hjertet, og store hunderacer er netop i farezonen for at udvikle hjerteproblemer. De nævnte sygdomme nedarbejdes dominant og autosomalt (dvs. ikke på kønskromosomerne) og med variabel penetrans (dvs. at forældredyr kan have sygdommen i mild grad, så de måske ikke når at blive diagnosticeret inden de har sat hvalpe i verden. Selv om forældrehunden kun havde hjertesygdommen i mild grad kan den godt optræde i alvorlig grad hos afkommet. Man kan påvise hjerteproblemer ved at måle gennemløbshastigheden i hjertet ved en hjertescreening hos en dyrlæge (ekkogruppen på KU Life). Hos en normal hund skal blodgennemstrømningen i hjertet være 1-2 meter/sek, men hos en hund med aortastenose kan den være så hurtig som 5-8 meter/sekund, hvilket svarer til at vande have med vandslangen og sætte fingeren foran hullet. Det er klart, at de forkorter levetiden.

I 1998 blev Broholmerracen godkendt af Dansk Kennel Klubs moderorganisation FCI, og derefter blev det for første gang også muligt for udlændinge at få en broholmer. Den findes nu i Holland, Tyskland, Tjekkiet, Italien, Polen og andre lande.

Den kan føde 30 hvalpe på 3 kuld.

Broholmeren fik sit navn i sidste halvdel af 1800-tallet, og er opkaldt efter godset Broholm på Fyn, eftersom det var godsejer grev N.F.B.Sehested, der etablerede den målrettede avl af racen.

Broholmeren blev dengang brugt som vagthund på godser og større gårde og i Tivoli i København.

Sidste kuld broholmere blev registreret i 1957.

Dansk Kennel Klub nedsatte i 1974 et udvalg, som skulle tage sig af rekonstruktionen.

I 1979 dannede en gruppe broholmerejere et selskab, der blev forløber for Broholmerselskabet, som i samarbejde med Dansk Kennel Klub satte avlen i system.

Broholmeren er venlig, godmodig, samarbejdsvillig, rolig og selvsikker.
Den holder af at være udendørs, men Katla vil meget hellere være indendørs, hvis det er der, dens mennesker befinder sig. Den kan lide at bevæge sig.

Den behøver tæt kontakt med familien.

Man kan træne en broholmer til hunde-triatlon, som er 1200 m svømning, 12 km løb ved siden af cykel og til sidst 1200 m løb. Den kan også trænes til at eftersøge duftspor.

www.broholmeren.dk

Ekspert på broholmernes historie: Torben Elmedal, 24 42 28 44, 29 39 86 03, Munkholmvej 307, 4300 Holbæk,

Bogen "Broholmer" af Jytte Weiss m.fk.

Dette link er en maskinoversættelse – men med mange gode pointer

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.