Bregners storhedstid er nu – i skyggen af træer

Hvor mange bregner findes der?

Bregner fandtes allerede da der for ca. 144 millioner år siden skete det, at der begyndte at udvikles blomsterplanter på Jorden. (Blomsterplanter kaldes også angiospermer). Bregnerne havde været der længe, man de kunne samtidig med blomsterplanternes udvikling udnytte de nye miljønicher, som blomsterplanterne skabte, specielt træernes skyggefulde skove. Dette tidspunkt må have været et kritisk tidspunkt for bregnerne, og i stedet for at uddø skete der en eksplosion i deres evolution, hvorunder de dannede talrige nye arter der tilpassede sig de nye livsbetingelser. Som et resultat heraf har bregnefamilien nu over 10.000 levende arter, skønner man. Efter blomsterplanterne er det dermed den største gruppe af karplanter.

Hvorfor blev bregne så succesrige?

Bregnerne fik formentlig succes fordi de udviklede evne til at udnytte sollyset i lave doser, som i en tæt skov. I en skov er der et bredere område af lysbølgelængder, og dette har bregnerne kunnet udnytte bedre end mange blomsterplanter. Skovene udgjorde derfor mange forskellige mikrohabitater, levesteder, som kunne udnyttes af forskellige bregnearter. Mange bregnearter er altså udviklet efter blomsterplanternes evolutionære fremkomst, selv om der stadig lever bregner fra dengang, der endnu ikke var blomster på Jorden.

Internetkilder:

**3234**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)

Denne side er et supplement til BioNyt nr.126.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyt's Internetside **her!**

Forsiden af BioNyt nr. 126

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.