borgervidenskab-163

Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden**
nr. 163. Du kan tegne abon
Borgervidenskab er den danske betegnelse for citizen science
nement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**
Hvis du har kommentarer til denne side, så send en email til: bionyt@gmail.com

Gå til index
external image bn163k21.jpg

Interesse for videnskab
Folk er faktisk interesserede i videnskab. Facebook-siden ScienceAlert har 6,5 millioner fans. Over 100.000 har betalt penge for at ansøge om en envejs-billet til •havet.

Kæmpestore datamængder
•Borgervidenskab bidrager ofte med overraskende store dataindsamlinger. På et felt, hvor der tidligere kun var enkelte aktive forskere, kan et borgervidenskab-projekt pludselig aktivere tusinder, titusinder eller hundredtusinder af interesserede, frivillige personer, som udfører arbejdet gratis, døgnet rundt og verden rundt.
Et projekt, der gik ud på at analysere billeder fra en 6 km lang sø, Pavilion Lake i British Columbia, Canada [www.getmapper.com] havde ved projektets afslutning 1.113.706 analyserede billeder, 1.481.526 klassifikationer, og 11.561 kommentarer om, hvad folk havde set under søens vandoverflade.
Potentialet er dog langt større, når man tænker på, at alene amerikanerne bruger over 200 milliarder fjernsynstimer hvert år, og at 11 millioner mennesker ved at spille World of Warcraft tilsammen har brugt ca. 6 millioner år (6 mill. år er lige så mange år, som det tog for mennesket at udvikle sig fra en chimpanselignende abe til mennesket!).
Det frivillige arbejde, der er lagt i at udvikle Wikipedia, er på over 100 millioner timer.
Hvert minut uploades der over 100 timers video på YouTube.
Som alternativ til computerspil ville man kunne fordrive tiden med lignende spil-aktiviteter, som kunne bidrage med ny viden for videnskaben: Nogle borgervidenskab-projekter minder faktisk om spil: I •Foldit [http://fold.it] er en brainteaser, der viser, at mennesket på visse områder er bedre end computere til mønstergenkendelse og puslespil-lignende aktiviteter. I Foldit-spillet designer spillerne nye proteiner, som måske vil kunne virke som behandling mod sygdomme. Mange sygdomme skyldes proteiner eller kan helbredes ved hjælp fra proteiner, f.eks. enzymproteiner. Proteiner er opbygget af en simpel kæde af aminosyrer, men de kan foldes på et astronomisk stort antal måder. Foldit-projektet udnytter menneskets puslespilløsnings-intuition. Man spiller om at folde de bedste proteiner. På bare 3 uger løste en gruppe Foldit-spillere et problem, som HIV-forskningen havde arbejdet med i 10-15 år. Foldit-spillerne skulle finde frem til strukturer i ægte enzymer og proteiner. De fandt frem til strukturen af et bestemt protein, der forårsager AIDS i rhesusaber, og som videnskaben havde ledt efter i årevis [bionyt.s807.sureserver.com/files/11111.asp]. Opdagelsen blev publiceret i Nature, Structure & Molecular Biology.
FoldIt-spillet blev udviklet i 2008 ved Washington Universitet, og i forbindelse med artiklen skrev spillets skabere på hjemmesiden fold.it: " Vi er så stolte af alt det, som I FoldIt-spillere har opnået allerede, og vi håber at artiklen vil vise verden styrken i •borgervidenskab". Senere er andre opdagelser blevet gjort ved hjælp af FoldIt-spillet.
Spillerne i FoldIt kan ved hjælp af værktøjerne i spillet endog lave helt ukendte syntetiske proteiner – f.eks. enzymer, som i den virkelige verden faktisk er i stand til at katalysere reaktioner. I et tilfælde var et sådant syntetisk •enzym, som forskerne havde sat som startpunkt for spillet.
Spillerne udvikler strategier, som kan indføres som værktøj i spillet, og som forskerne kan omsætte til proteiner i virkelighedens verden. Sådanne proteiner vil potentielt kunne bruges som nye biostrukturer eller nye •lægemidler.
FoldIt-siden har haft over 200.000 spillere. Men potentialet er meget større – spillet AngryBirds har f.eks. haft 500 millioner downloads. Desuden forbedres teknologien bag spillet hele tiden, og man kan nu folde proteinerne ved at bevæge hånden foran skærmen. Dette giver en mere intuitiv og rumlig oplevelse af det protein, som man bygger, og man undgår at skulle lave tidskrævende kamera-rotationer af molekylet på skærmen [https://fold.it/portal/node/995117].
Der er lavet to versioner af spillet. Dels en single-spiller version, kaldet "Foldit for Leap" og dels en version for flere spillere, kaldet "Foldit for Kinect". I single-versionen kan molekylet iagttages meget tæt på, og spilleren har købt et Leap-kamera og downloaded et program, som tolker fingerbevægelser foran skærmen. (Det vises på videoen her: [https://www.youtube.com/watch?v=TDYNNkes2RQ&feature=youtu.be]. I flerbruger-versionen ser man molekylet på 2-3 meters afstand.

Phylo er et videospil, hvor spillerne skal løse mønstre, der passer sammen som et puslespil, men som repræsenterer nukleotidsekvenser fra forskellige organismer. Sekvenserne er hentet fra UCSC Genome Browser. Målet bag Phylo-spillet er at finde den mest sandsynlige nukleotidsekvens for hver art i en gruppe ved at sammenligne arternes sekvenser med deres sidste fælles stamfader. Derved kan man lære, hvordan arterne har udviklet sig i evolutionen. Hver nukleotidsekvens er repræsenteret med forskellige farver. Spillet går ud på at finde den bedste sekvens-alignment ["stå på række" sekvensmatch] for at finde ligheder i de genetiske sekvenser. Spillerne forsøger at opnå den højeste score ved at matche så mange farver som muligt og ende med så få alignment-huller som muligt.

Galaxy Zoo blev startet i 2007 på initiativ af astronomer ved Oxford University, Portsmouth University, Johns Hopkins University og Yale University. Det har som mål at klassificere •galakser.
Astronomiske data er meget velegnede til •borgervidenskab. Projektet har 150.000 brugere verden over, og er et af de mest succesfulde videnskabelige projekter med deltagelse af almindelige borgere.
Galaxy Zoo anvender bl.a. data fra Sloan Digital Sky Survey og har bidraget til forståelsen af galaksernes udvikling og fordeling.
Andre projekter er kommet til, f.eks. Moon Zoo, hvor billeder fra en sonde i omløb om •supernovaer osv.
En del projekter er samlet på websitet •Zooniverse.

BORGERE DONERER

PENGE
Det er i dag let at støtte forskning økonomisk: •miljøovervågning (projektet The Smart Citizen Kit) osv.
•Indiegogo.com/explore?filter_title=science] med f.eks. støtte til projekter for udvikling af science-apps for børn mv.
Microryza [www.microryza.com] / [www.experiment.com] fokuserer på direkte finansiering af forskningsstudier. Forskere kan oprette deres eget projekt og søge om støtte, eller borgere kan vælge at støtte specifikke projekter. En veterinærmedicinsk afdeling af Illinois universitet ville f.eks. undersøge, om man kan gøre bedøvelse af hunde mere sikker ved at give hundene noget bestemt at spise, så de bedre tåler den lave kropstemperatur under bedøvelsen: [https://experiment.com/projects/can-we-make-anesthesia-for-dogs-safer-with-the-help-of-nutrition?s=discover].
Også Rockethub er et crowdfunding-site for forskning [www.rockethub.com/projects?query=science]. F.eks. skaffede biologen Allysa Hallett penge til indkøb af udstyr til hendes studier af møl og deres natte-bestøvning af blomster [rockethub.com/projects/24074-mothing-in-milwaukee-citizen-science-to-support-pollinator-moth-awareness].
Disse websider kan i øvrigt bruges til at finde forskning, som endnu ikke er begyndt.

BORGERE DONERER

PLADS

Man kan også hjælpe forskningen ved at donere plads på sin computer – nemlig ved at downloade et specielt program, så beregningscyklusser kan udføres på ens egen computer. Blandt de mange muligheder for at donere computer-plads kan nævnes:
• Proteinstruktur: CAS@Home [www.casathome.ihep.ac.cn/index.php].
• Proteinforskning: BOINC-bakerlab [http://boinc.bakerlab.org/rosetta],
• Biomedicin: [www.GPUgrid.net]
• Malariaforskning: BOINC-malaria
[www.boinc.ucd.ie/fmah],
• •hjernen: MindModeling
[http://mindmodeling.org],
• •klimaforskning: ClimatePrediction
[www.climateprediction.net] og
[boinc.berkeley.edu/download.php].
• Jordskælv: QCNstanford
[http://qcn.stanford.edu/sensor],
• •matematik: ABC@Home
[www.abcathome.com],
• •rumforskning mv.: Astroid@Home
[www.asteroidsathome.net/boinc],
– AerospaceResearch [www.aerospaceresearch.net/constellation],
– Cosmology@Home [www.cosmologyathome.org],
– EinsteinPhys [http://einstein.phys.uwm.edu] (bl.a. •rumforskning),
– SETI@Home [http://setiathome.berkeley.edu] (liv i universet).

BORGERE DONERER

TID

BORGERVIDENSKAB OM

ASTRONOMI

Galaxy zoo
I projektet Galaxy Zoo [www.galaxyzoo.org] bliver man som nævnt bedt om at klassificere, hvad man ser på billeder fra fjerne dele af universet. Dette kan hjælpe forskere med at forstå, hvordan •galakser klassificeres i forhold til deres form.
Der er i størrelsesordenen hundrede milliarder •stjerner.
Da Galaxy Zoo hjemmesiden startede i juli 2007, indeholdt siden en million •galakser.
Men man blev overrasket! Blot et døgn efter at hjemmesiden var startet, havde man modtaget næsten 70.000 klassifikationer pr. time. I løbet af hjemmesidens første år bidrog 150.000 frivillige med over 50 millioner klassifikationer – dvs. at hver galakse blev set af mange forskellige deltagere. Dette gav mulighed for at vurdere, hvor pålidelige klassifikationerne var – og de var gode og en hjælp for forskerne. Hvis man f.eks. vil studere •galakser, som et flertal af de frivillige mener er spiralformede.
I det første projekt i Galaxy Zoo blev deltagerne kun bedt om at opdele galakserne i ellipser, fusioner og spiraler og – hvis galaksen var spiralformet – at registrere retningen af armene. Dette var nok til at vise, at klassifikationerne i Galaxy Zoo er lige så gode som dem, man får fra professionelle astronomer.
Mange videnskabelige publikationer har brugt de frivilliges informationer.
Galaxy Zoo 2 er inspireret af den nyfundne tillid til de frivilliges klassifikationer. I dette nye projekt har man bedt folk se nærmere på lidt over 200.000 af de lyseste af Sloan-galakserne. Denne gang spurgte man om antallet af •spiralarme, størrelsen af galaksernes buler og meget andet.
Endnu en gang var forskerne begejstret over svarene (og lidt mere forberedt på det, end ved lanceringen af Galaxy Zoo 1 !). I de 14 måneder, webstedet Galaxy Zoo 2 var oppe, fik man over 60 millioner klassifikationer.
Det tredje projekt, "Galaxy Zoo: •galakser, som har været milliarder af år om at nå frem til os.
Ideen bag Galaxy Zoo: •Hubble var at sammenligne galakserne for at få en bedre forståelse af, hvad der påvirker deres vækst – såsom fusioner, aktive sorte huller eller stjernedannelser.
Yngre •stjerner ses bedst ved de infrarøde bølgelængder, idet det infrarøde lys kan trænge igennem støv og røg i centrene af galakserne (ligesom en tågelygtes lys trænger bedre gennem tåge).

Galaxy Zoo bruger bl.a. billeder, der er observeret af disse teleskoper:
•IIIII• Sloan Digital Sky Survey (SDSS), der tager synligt-lys-billeder,
•IIIII• United Kingdom •Infrared Telescope (UKIRT) i Hawaii og
•IIIII• UKIDSS-teleskopet, der er den største og dybeste undersøgelse af himlen ved infrarød-bølgelængder [www.ukidss.org].

Undersøgelse af UKIDSS-billeder i Galaxy Zoo vil gøre det muligt at se, hvordan gamle og unge •stjerner er arrangeret forskelligt i galakserne, og vil afsløre mere af strukturen i de indre dele af galakserne.

BORGERVIDENSKAB OM

SORTE

HULLER

SUPERMASSIVE SORTE HULLER
I projektet Galaxy Zoo i radiobølgeområdet [radio.galaxyzoo.org] kan frivillige hjælpe astronomer med at opdage supermassive sorte huller.
Sorte huller findes i centrum af de fleste, men ikke alle •galakser. Jo større en galakse er, jo større er dens sorte hul – og jo større virkning har dette sorte hul på dens vært-galakse.
De supermassive sorte huller trækker i de nærmeste materialer, og vokser op til størrelser, som er milliarder af gange større end massen af vores sol.
Disse supermassive sorte huller producerer undertiden spektakulære •jetstrømme af materialer, som farer afsted, næsten med lysets hastighed.
Jetstrømmene kan ofte ikke ses i synligt lys, men de kan ses med •jetstrømme og finde den galakse, som udsender dem.
Eftersom lys ikke kan trænge ud fra et sort hul, kan sorte huller ikke observeres direkte, da man ikke kan skelne mellem et sted, hvor der ikke er lys som følge af mangel på •stjerner, og et sted, hvor der ikke er lys, fordi der er et sort hul. Men de sorte huller kan påvises ved den effekt, som de har på deres omgivelser – og fra jetstrømmene, som kan observeres i radiobølgelængde-området.
Hvis man kender vært-galakserne for disse •jetstrømme, kan man bestemme afstandene, hvilket er nødvendigt for at vide, hvor store de sorte huller er.
Nogle af de mindre sorte huller er flere ti-gange større end •solen. Astronomer har en god forståelse af, hvordan sådanne "mindre" sorte huller dannes. Men man har ikke så god viden om de supermassive sorte huller. Denne viden kan man få, hvis man kender mange af dem i forskellige udviklingstrin. For at kunne det, må man først finde dem. De frivillige får vist to billeder af samme del af himlen, men hvor det ene billede er taget af et radiobølge-teleskop, og det andet billede er taget af et infrarødbølger-teleskop. Kun nogle af galakserne vil ses i billedet fra radiobølge-teleskopet.

BORGERVIDENSKAB OM

KOSMISK

STØV
STOFFET MELLEM STJERNERNE
I projektet Stardust@Home [stardustathome.ssl.berkeley.edu] beder man folk lede efter små støvpartikler mellem stjernerne. Stardust-rumsonden udsatte et sæt af aerogel-blokke (tilsammen på blot 1/10 kvadratmeter) for •interstellart støv. De 130 blokke af 1-3 cm tykt kisel-baseret aerogel var monteret i aluminiumceller, og affotograferedes i 700.000 felter (hvor hvert felt er sammensat af 40 billeder som en "focus movie"). Frivillige skal klare en test for at kunne deltage i støv-eftersøgningen, hvor de med et virtuelt mikroskop kan fokusere op og ned på hvert felt for at finde støvpartikler. Den første frivillige, som opdagede et bestemt støvkorn, fik mulighed for at navngive det og blev medforfatter på de artikler, som omtalte partiklen.

BORGERVIDENSKAB OM

UNIVERSETS

"DISKE"

TIDLIGE STJERNEDANNELSER
I projektet [www.diskdetective.org] analyserer man billeder fra WISE, der er en NASA-mission, som laver infrarød overvågning af hele himlen, idet man ser på •stjerner er i deres tidlige stadie af en mulig planet-dannelse.
Computere fejltolker ofte støv-skiver omkring •galakser eller planetariske tåger.
De frivillige bliver bedt om at gennemse små videoer, som viser billeder af samme stjerne, taget med forskellige teleskoper. Man kan ikke se en skive-form direkte, men den ideelle støv-skive vil ikke ændre form, og vil ikke blive til to eller flere objekter på nogle af teleskopbillederne.

BORGERVIDENSKAB OM

PLANETER

JAGT PÅ PLANETER
I dette projekt [www.planethunters.org] bliver man bedt om at finde nye •planeter i universet. Man ser en masse punkter i et koordinatsystem, hvor hvert punkt repræsenterer en måling af en stjernes lysstyrke ifølge NASA's Kepler-rumteleskop.
Den lodrette y-akse i koordinatsystemet angiver lysstyrken: Jo højere prikken er placeret, jo kraftigere lyste stjernen. Den vandrette x-akse angiver tiden for observationen. Målingerne tages hver halve time, og typisk gives målingerne for en måneds observationer af den pågældende stjerne.
Når en planet passerer foran stjernen, blokerer den for lidt af stjernens lys. Man bliver bedt om at markere de prikker, som er lavere placeret i koordinatsystemet, og som altså viser, at vi modtog mindre lysmængde fra stjernen. Ved at klikke på billedet kan man tegne en kasse, og derved markere tidsperioden for planetens passage foran stjernen. De fleste •planeter er nogle få timer om at passere foran stjernen.
Hvor mange målinger med mindre lysstyrke, man ser, vil afhænge af, hvor langt planeten er fra stjernen.

BORGERVIDENSKAB OM

MÆLKEVEJEN

MÆLKEVEJ-STUDIER
I projektet [www.milkywayproject.org] blev de frivillige bedt om at gennemse nogle af de titusinder af infrarød-billeder, som Spitzer-rumteleskopet har taget af •stjernerdannes.
Folk har i dette projekt lavet 1.847.007 klassifikationer af 690.307 planetariske tåger (bubbles), 532.815 stjernehobe (star clusters), 146.771 •galakser og 412.253 EGOs (extended green objects, også kendt som "green fuzzy", der er grønne, fordi H2-gas er blevet opvarmet til ca. 2600 Kelvin, så der udsendes grønt lys, (men i andre tilfælde skyldes den grønne farve dog, at gasser og støv absorberer de korte (blå) bølgelængder og de lange (røde) bølgelængder, hvilket resulterer i, at lyset ser grønt ud).
Dette mælkevej-projekt er afsluttet, da alle data er undersøgt. Men man kan stadig se de arkiverede billeder.

BORGERVIDENSKAB OM

ASTROIDERNE

JAGT PÅ ASTEROIDER
Projektet [www.asteroidzoo.org] etableredes ved et Kickstarter-projekt, kaldet ARKYD Planetary Resources, opkaldt efter et rumteleskop, som hedder ARKYD. Eftersom der ikke har været geologisk aktivitet på de små •asteroider, har de bevaret den tilstand, som de havde ved solsystemets begyndelse, hvilket planeterne ikke har.
I 1994 hamrede kometen Shoemaker-Levy 9 ind i Jupiter og efterlod ar (ar som er større end Jorden) på den gigantiske Jupiter-planet.
Nedslag sker også på Jorden, og de nyeste er under hundrede år gamle. Den 15. februar 2013 skete f.eks. et nedslag i Chelyabinsk, Rusland.

BORGERVIDENSKAB OM

SOLEN

SOLSTORME
I projektet [www.solarstormwatch.com] bliver man bedt om at markere •solstorme dannes.

SOLPLETTER
I projektet [www.sunspotter.org] bliver man bedt om at vælge mellem to •solpletter, idet man skal vælge det mest komplekse af de to billeder. Kompleksiteten bestemmes af størrelse, form og kombinationen af hvide og sorte pletter. Hvert billede vises til mange frivillige deltagere, så det gør ikke noget, at man er usikker i sit valg.
•Solpletter varierer i størrelse, og er typisk mellem 1500 og 50.000 km brede, dvs. at nogle af dem er større end Jorden.
Billederne er blevet taget af det svenske 1-meter Solar-teleskop (SST) på øen La Palma (De kanariske øer).
•solen virker som en magnetisk dynamo. En solplet er et sted, hvor stærke magnetiske felter fra solens indre når op til solens overflade og ud i solens atmosfære – denne overflade kaldes fotosfæren.
•Solpletter ser sorte ud, når de ses i synligt lys, fordi de er koldere end deres omgivelser. Dette skyldes, at deres stærke magnetiske felter forhindrer den kogende gas i at erstatte den varme, som stråler ud fra solpletten.
Typisk er •solen gennem den anden del af gruppen.
De individuelle •penumbra, der har en trådformet struktur.
[Ordet penumbra kommer af latin: paene-umbra, hvilket betyder næsten-skygge].
De såkaldte umbra-magnetfelter er hovedsagelig lodrette, dvs. at de går lodret ud fra solens overflade. Penumbra-magnetfelterne har derimod en mere vandret udbredelse, og går hen over solens overflade, før de vender opad, og væk fra sol-overfladen.

BORGERVIDENSKAB OM

MARS

OVERFLADEN PÅ MARS
I projektet [www.planetfour.org] undersøger man overfladen af •Mars Reconnaissance Orbiter (MRO).

KRATERE PÅ MARS
NASA har etableret et Clickworkers-projekt for at frivillige kan hjælpe. De bad folk finde kratere på •beamartian.jpl.nasa.gov].

BORGERVIDENSKAB OM

MÅNEN

KRATERE PÅ MÅNEN
I dette projekt [www.moonzoo.org] bliver man bedt om at studere månens overflade i detaljer, som ikke er gjort før. De frivillige har allerede klassificeret 3.918.742 billeder fra NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO).
Man bliver bedt om at markere kraterne på •Månen – og bl.a. skelne mellem nye kratere, ældre kratere og meget gamle, nedslidte kratere. Med et værktøj kan man angive størrelsen af de runde kratere, og udstrækningen af de skæve kratere.
Der er utallige kratere på •Månen, men kun de kratere, der er større end markeringsværktøjets cirkel, skal markeres. Store klippeblokke, flydestrømme og andre strukturer kan også findes og markeres.

BORGERVIDENSKAB OM

FYSIK

HIGGS PARTIKEL
I projektet [www.higgshunters.org] kan man hjælpe med at søge efter ukendte eksotiske partikler i data fra ATLAS-detektoren i Large •Hadron Collider (LHC) partikelgeneratoren i CERN. Nogle forskere tror, at Higgs-boson partiklen kan bryde op i eksotiske partikler, som er helt ukendte.

BORGERVIDENSKAB OM

TROPISKE

CYKLONER

STUDIER AF CYKLONER
I projektet [www.cyclonecenter.org] ønsker man mere viden om tropiske •orkaner (cyclones). De kan analyseres med den såkaldte Dvorak-teknik. Men computere har svært ved at analysere mønstrene fra billeder af storme. Det menneskelige øje er bedst til at analysere disse billeder.
9.698 frivillige har udført 452.035 analyser af 19.525 billeder i dette projekt. Men man har næsten 300.000 infrarød-satellitbilleder af tropiske •cykloner – optaget siden 1978.

BORGERVIDENSKAB OM

VEJRET

FORTIDENS VEJR
I projektet [www.oldweather.org] hjælper frivillige med at gennemse gamle logbøger fra skibsekspeditioner.
Foreløbig er 96.920 sider fra 10 ekspeditioner blevet gennemset.
Deltagerne får point for det antal sider, som de gennemgår, og man kan blive "forfremmet" fra kadet (Cadet) til løjtnant og endog blive kaptajn.

BORGERVIDENSKAB OM

GEOLOGI

KLIPPER OG STEN
En geolog, Phil Christensen fra •Mars.

BORGERVIDENSKAB OM

FLAGERMUS

FLAGERMUS-LYDE
I projektet [www.batdetective.org] bliver frivillige bedt om at analysere lyde fra flagermus.
Hver femte pattedyr er en flagermus, idet der er ca. 1200 arter. Trods navnet er flagermus mere beslægtede med katte og hunde end med gnavere.
Deres vægt er fra 2 gram ("humlebi-flagermus", bumblebee bat) til 1,5 kg.
Hver femte flagermus-art er truet af uddøen inden for de næste 50 år. En ny •sygdom, kaldet white-nose syndrome, truer med at udrydde flagermus-populationer i Nordamerika. Sygdommen skyldes svampen Pseudogymnoascus destructans, som angriber flagermus i dvale, hvor deres kropstemperatur er lav. Alle inficerede dyr dør, fordi deres immunsystem hæmmes, og fordi de bruger dobbelt så meget energi under dvaleperioden som normalt. Sygdommen har siden 2006 dræbt næsten 6 millioner flagermus ifølge [www.WhiteNoseSyndrome.org]. Sygdommen kendes bl.a. fra 26 stater i USA.
For nylig opdagede man, at bakterien Rhodococcus rhodochrous (når den vokser på cobalt) producerer flygtige organiske stoffer, som kan stoppe svampesygdommen. Da stofferne er flygtige, skal flagermusene ikke påføres stofferne, idet det er nok, at de får stofferne via luften. Stofferne hæmmer svampens sporespiring og vækst. Så flagermusene skulle ikke inficeres med bakterierne – blot dampene fra de flygtige stoffer var behandling nok, og i forsøget reddede man 150 smittede flagermus ["Common Bacterium Helps Bats With White-nose Syndrome", Discovery News, 15. maj 2015, artikel af Lori Cuthbert].
Flagermus lever på alle kontinenter, og har økonomisk betydning ved at spise •insekter, bestøve blomster eller sprede frø af bl.a. bananer og tequila.
Mange flagemus-arter er særlig følsomme for klimaændringer, fordi de vandrer og overvintrer på forskellige årstider, som skal være afstemt med forekomsten af byttedyr på stederne.
Flagermus er vanskelige at studere, fordi de er nataktive, små og vanskelige at fange.
Over 1000 arter af flagermus bruger imidlertid lydudsendelse i forbindelse med jagt på føde – og for at meddele sig til hinanden. De udsender lyde og lytter efter ekko (ekkolokalisering).
De bruger ultrasoniske lyde, fordi korte bølgelængder har større chance for at blive kastet tilbage fra små byttedyr. Fødesøgningslyde afsendes med faste, tætte intervaller, som afsendes hurtigere, jo tættere flagermusen er på sit bytte.
Men højfrekvente lyde bevæger sig ikke så langt som lavfrekvente lyde, og flagermus bruger i stedet mere lavfrekvente lyde til deres indbyrdes kommunikation.
Man antager, at man kun kender 1/3 af flagermus-verdenens højfrekvente lyde, og kun 1/20 af deres lavfrekvente lyde. (I øvrigt bruger ikke alle flagermus ekkolokalisering, idet nogle flagermus bruger deres •øjne og næser for at finde føde – det gælder for den gamle verdens flyvende hunde).
I projektet Bat Detective bliver de frivillige bedt om at lytte til 3 sekunder af flagermus-lyde og se på lydenes såkaldte spektrogram-afbildning. Ved hjælp af en guide skal man forsøge at identificere lyden som fødesøgning-lyd, tæt-på-bytte-lyd eller social lyd.

BORGERVIDENSKAB OM

PINGVINER

PINGVIN-STUDIER (ANTARKTIS)
I projektet [www.penguinwatch.org] er de frivillige med til at gennemgå 2.428.084 billeder af •fugle, unger og æg på billederne.
Eventuelle andre •fugle og dyr på billederne skal også markeres, så man kan se, hvor tit de kommer nær pingvinernes reder.
I processen trænes en computer til at foretage annoteringerne automatisk.
Deltagerne kan diskutere billederne med hinanden eller med forskerne.
De er opsat 50 kameraer, der tager billeder med tidsintervaller og mellem 8 og 96 billeder hver dag gennem hele året.
Perspektivet i studiet er at hjælpe pingvinerne til at overleve, hvilket bl.a. kan ske ved forbud mod fiskeri i områder, der har særlig betydning for pingvinernes overlevelse.
Man studerer også ændringer i pingvinernes ankomst til yngleplads, tidspunktet for ægklækning, unge-periodens længde, hvornår ynglepladsen forlades, data om ungernes overlevelse, samt i øvrigt betydning af rovdyr, mennesker, havistyper og klimaet.

BORGERVIDENSKAB OM

KONDOREN

KONDOREN (CALIFORNIEN)
Den californiske •kondor, der trues af blyforgiftning, er målet for projektet [www.condorwatch.org].
Billeder fra fodringspladser bruges til at lokalisere fuglene. De identificeres ud fra deres vingemærker (som er store, tydelige tal på et skilt på de mærkede fugles vinger). Man bliver bedt om at lave noter om fuglenes adfærd ved de udsatte ådsler, idet adfærden bruges til at finde tidlige tegn på blyforgiftning.
Billederne tages af bevægelses-aktive kameraer.

BORGERVIDENSKAB OM

ABER

CHIMPANSER (AFRIKA)
I projektet [www.chimpandsee.org] bliver man bedt om at være med til at gennemse 7000 timers videoer, der er optaget med automatiske kameraer i 15 lande i •Afrika på steder, hvor der lever chimpanser. Man studerer bl.a. chimpanser, fordi de – som vores nærmeste nulevende slægtninge blandt dyrene – kan give oplysninger om menneskets ur-adfærd. Chimpanser udviser undertiden jagtinstinkt, kødspisning og værktøjsbrug, som er træk, der førte til menneskets udvikling.

BORGERVIDENSKAB OM

VILDE DYR

DYR I SERENGETI (TANZANIA)
I projektet [www.snapshotserengeti.org] blev man opfordret til at analysere millioner af billeder fra hundredevis af kamerafælder i Serengeti-nationalparken i Tanzania. Kameraerne aktiveres af bevægelser, og de tager typisk en lille serie billeder, når et dyr kommer forbi.
Dette projekt er færdiganalyseret, men man kan stadig gå ind på internetsiden.

VILDE DYR I VERDEN
Instant Wild er en •app for iOS. Billeder af vilde dyr sendes automatisk til den frivillige fra webcams, der er placeret på fjerne steder i verden. Man kan så bestemme dyret ved at matche med billeder i en feltguide. Det sparer forskerne for at skulle bruge tid på at gennemse de mange billeder, så de f.eks. i stedet kan lave naturbeskyttelsesarbejde.

BORGERVIDENSKAB OM

DYR I BYEN

DYR I BYEN CHICAGO
I projektet [chicagowildlifewatch.org] kan bl.a. skolebørn hjælpe med at gennemse billeder fra nat-kameraer, der er opsat i byen for at finde dyr, der lever i •Jordegern).
Websiden har 4606 aktive brugere, og der er lavet 1.474.740 klassifikationer og uploaded 597.753 billeder.

BORGERVIDENSKAB OM

OPLEVET

NATUR

Amatører har ofte hjulpet med at finde og artsbestemme organismer fra naturen. Men Internettet har gjort det lettere. Der kan nævnes mange eksempler:

• •iSpotNature, som omtales i detaljer senere i dette nummer af BioNyt Videnskabens Verden nr. 163.
• iNaturalist.org, hvor brugerne kan oprette egne projekter og indbyde interesserede til at uploade billeder af organismer af en særlig type eller fra et bestemt geografisk område mv. En oversigt over links til 3120 iNaturalist-projekter er samlet her: bionyt.s807.sureserver.com/iNaturalist).
iNaturalist har en •app for iOS og Android.

• •app, som skulle gøre det muligt at bestemme organismer, man har fundet, og at indrapportere fundene. Folk kan også uploade billeder og få andre til at sætte artsnavn på organismen. Et kort viser findestedet.
• www.Discoverlife.org. Siden har værktøj til at identificere arter, opbygge kort og rapporter, indføre og bearbejde billeder. Den indeholder 649.176 kort og omtale af arter på 1.292.123 sider. Der er også intro-videoer, f.eks. om mothing, dvs. at fotografere moth (ugler/møl): www.discoverlife.org/mp/20p?see=V_UGA53). Et eksempel på udbredelseskort er f.eks. et kort over, hvortil en ildmyre-art har spredt sig. Det er faktisk over hele Jorden, som det ses på kortet. Spanierne etablerede i 1500-tallet en handelsrute fra Acapulco i Mexico til Manila i Filippinerne, og ildmyrerne fulgte med, og har siden spredt sig yderligere.
•Ildmyrer.

• •Egern[www.projectsquirrel.org/index.shtml].

• •Insekter:
Bugguide.net ligner den danske side FugleogNatur.dk, men omfatter kun •insekter og lignende, og kun fra Nordamerika. Folk kan indsætte billeder og bede om bestemmelse, eller selv foreslå et artsnavn.

• Sommerfugle:
BAMONA (Butterflies and Moths of North America) [www.butterfliesandmoths.org], hvor amerikanere indsætter billeder af sommerfugle og møl.

• •Fårekyllinger:
I projektet Your Wild Life kan man f.eks. finde Camel •Cricket ("hule-fårekyllinger") kan indrapporteres. Folk i USA blev bedt om at indsende billeder, og 85% af billederne viste en Diestrammena asynamora [hule-fårekylling eller "drivhusgræshoppe"], som kan blive næsten 2 cm lang og oprindelig kommer fra Asien. Men der findes lignende amerikanske arter – nemlig slægten Ceuthophilus [http://crickets.yourwildlife.org/species].

• •Ildfluer:
Nogle steder i verden er •Firefly Flash Counter.

• Humlebier:
Siden slutningen af 1990'erne har man set en generel nedgang i humlebier. I projekterne [www.xerces.org/bumblebees] og [www.bumblebeewatch.org] kan deltagerne rapportere om humlebiers tilstedeværelse.
Omkring 30.000 skolebørn fra 400 skoler i Storbritannien foretog humlebi-tællinger i projektet Big Bumblebee Discovery.
Man valgte lavendel-buske til tællingen. De er almindelige i Storbritannien, og lette at genkende.
Den såkaldte English lavendel er langt mere almindelig end French lavendel. Begge plantearter er iøvrigt introducerede arter, og (trods navnet på den ene) ikke naturlige •planter i Storbritannien.
Grupper af skolebørn besøgte potter med lavendel eller lavendel-partier i haver – dels i byer, dels i landlige miljøer – og overvågede dem i intervaller på mindst fem minutter for at se, om der kom humlebier til blomsterne.
Der blev indsendt 500 rapporter fra steder med fransk lavendel, og man modtog 3500 rapporter fra steder med engelsk lavendel.
Der blev observeret 27.000 individuelle humlebier, hvilket betød, at en hel del af de 30.000 deltagende børn aldrig fik set en eneste humlebi.
Projektet skulle sammen med andre projekter engagere 100.000 unge mennesker i •borgervidenskab(bionyt.s807.sureserver.com/files/11112.asp).

ROKKEÆG
• •Rokkeægkapsler:
I projektet The Great Eggcase Hunt [www.sharktrust.org/en/GEH_the_project] beder man folk lede efter (og artsbestemme) hajægkapsler og •rokkeægkapsler langs kysten af Storbritannien.
Det er •ægkapsler og ikke æg, idet de i virkeligheden er læderagtige poser, som hajfosteret eller rokkefosteret vokser op i de første måneder, efter at de kommer ud af ægget.
BORGERVIDENSKAB OM

PLANTER

• Se oplevet natur s.13-14 og •Naturmuseer (s.16).

• •orkideer):
I projektet [www.orchidobservers.org] kan man uploade billeder af •gøgeurter fra de britiske øer og hjælpe med at identificere dem. Man får lejlighed til at teste og udvikle sine evner til at bestemme forskellige gøgeurt-arter.

• •Planter med bakterie-biofilm
I projektet Clumpy [http://clumpy.ex.ac.uk] beder man frivillige gennemse billeder af •planter, der er inficeret med en Pseudomonas-bakterie og som i en MgCl2-opløsning medfører klumpning af planternes grønkorn. De frivillige undersøger, om denne klumpning er et reelt fænomen.

• •Planterødder med svampe-mykorrhiza
•planterødder: [http://citizensort.org/livinglinks/hmc.php].

BORGERVIDENSKAB OM

HVALER

HVALERS LYDE
I projektet [www.orcasound.net] kan deltagerne lytte til •undervandslyde, der er optaget i fjorden ind mod Vancouver. Hvis man opdager interessante lyde, kan de lagres i et Google-dokument og uploades på hjemmesiden.

BORGERVIDENSKAB OM

HAVBUNDEN

HAVBUNDSFORSKNING
Projektet [www.seafloorexplorer.org] er afsluttet, men siden er åben for interesserede. I projektet har frivillige gennemset billeder af •krebsdyr.
Billederne er fra •havbunden på dybder ned til 250 meter. Kameraet tager high resolution still-billeder med 6 billeder pr. sekund. Derved opnås over 50% overlap fra det ene billede til det næste.
Skibet gennemsøgte 100 sømil. Der blev taget over 30 millioner billeder (>30 TB). Skibet har sejlet i forskellige sæsoner hen over en femårs-periode.
Med disse data kan man sige noget om bestanden og udbredelsen af •fisk på bl.a. fiskebankerne og ændringer over denne femårs-periode, samt udbredelsen af invasive arter mv.
Ud fra de indsamlede data kan man træne computerprogrammer til at automatisere billedklassifikationen af HabCam-billederne.

DYBHAVET
I projektet Digital Fishers [www.oceannetworks.ca/learning/citizen-science/digital-fishers] beder man frivillige gennemse 1-minut-videoer af dybhavet og markere, hvis der optræder •fisk mv. på billederne.

BORGERVIDENSKAB OM

INVASIVE FISK

INVASIVE ARTER I HAVET
Sealife Tracker er en •app for iOS, som dykkere i British Sub-Aqua Club har udviklet til at hjælpe med at overvåge spredningen af invasive arter og arter, som kommer til som følge af klimaændringer. Man tjekker app'en for relevante dyr på stedet, før man dykker på et sted, og efter dykket rapporterer man om disse dyr, hvis man har set dem.

BORGERVIDENSKAB OM

MILJØ

FORURENING AF VANDLØB
CreekWatch er en iOS-app, der kan bruges til at tage billeder af et vandløb, og besvare nogle spørgsmål om vandløbets tilstand. Myndighederne kan ikke holde øje med alle vandløb, men det kan borgerne.

FORURENING AF HAVENE (& land)
Marine Debris Tracker er en •Foursquare.com virker på lignende måde for landområder.

BORGERVIDENSKAB
OM
TRAFIKDRÆBTE DYR

Splatter spotter er en •trafikdræbte dyr. Det antages, at 1 million dyr dør på vejene i USA alene hver dag. Med app'en kan man registrere stedet og dyrearten.

BORGERVIDENSKAB OM

PLANKTON

PLANKTON-ORGANISMER
I projektet [www.planktonportal.org] har 8388 frivillige udført 852.173 klassifikationer blandt 430.479 billeder af mikroskopiske plankton-organismer.
Deltagerne bliver opfordret til at markere •plankton.
Hvert billede vil blive vist til flere personer, og da flere således vil foretage en bestemmelse af typen af •plankton, er der en tendens til, at bestemmelsen bliver korrekt.

BORGERVIDENSKAB OM ALGER / TANG

TANGSKOVE OG OPBLOMSTRINGER AF ALGER I HAVET
I projektet [www.floatingforests.org] bliver deltagerne bedt om at markere partier af alger / •satellitbilleder af havoverflader, set fra 700 km højde.
Med musen tegner man et omrids omkring algeforekomsterne.
Projektet går ud på at undersøge, hvordan klimavariationer og menneskets indvirken påvirker økosystemerne langs kysten.
Andre projekter går ud på at finde områder med meget •tang. Projektet omfatter 5093 brugere, der har foretaget 1.963.072 klassifikationer af 503.421 billeder.

BORGERVIDENSKAB OM NATURMUSEER og MUSEUMSSAMLINGER
I projektet [www.notesfromnature.org] har 7700 personer lavet 1.129.474 •museumssamlinger.
Der kan i Notes From Nature-projektet vælges mellem fire forskellige typer af •fugle:

PLANTE-HERBARIER
Folk opfordres til at lave transcriptions af i første omgang 41.000 billeder af herbarie-ark med tørrede •planter, og lærer derfor noget om plantearterne undervejs.

SVAMPE-HERBARIER
I et projekt beder man folk gennemgå 1,5 millioner •svampefund noteres senere på [http://mycoportal.org].
De personer, der har taget billederne af svampeherbariet, har allerede navngivet svampene, men de frivillige bliver bedt om at læse sedlen for svampefundet og indskrive data, såsom findested, dato, finderens navn og fundets nummer.

INSEKT-SAMLINGER
Frivillige kan hjælpe med at digitalisere Calbug, dvs. en oversigt over •insekter – hovedsagelig fra Californien. Projektet har som mål at registrere 1 million fund, og bruge disse data til at påvise insekters reaktion på ændringer i klimaforhold og habitater [levesteder]. Netop insektsamlinger er vanskelige at digitalisere, fordi data er skrevet på minisedler, som sidder på nålen – under insektet. Disse minilabels er affotograferet, og insekterne er navngivet. De frivillige kan se insekterne på skærmen, og kan så indskrive data om findested, finderens navn osv. i dertil beregnede rubrikker.

FUGLE-REGISTRERINGER
Natural History •museum har affotograferet fugleregistreringer, som de frivillige kan digitalisere. Foreløbig er 333.573 transkriptioner blevet udført.

BORGERVIDENSKAB OM NATURTIDSSKRIFTER

BILLEDER I GAMLE TIDSSKRIFTER
I projektet [www.sciencegossip.org] bliver man bl.a. bedt om at markere, om der er billeder på sider af gamle naturhistoriske •tidsskrifter, såsom Science Gossip, Recreative Science og The Intellectual Observer. 91.951 sider blevet gennemset af 4385 frivillige.

BORGERVIDENSKAB OM

BIOLOGI

RUNDORME-STUDIER
I projektet [www.wormwatchlab.org] kan man hjælpe forskere med at undersøge nematode-rundormes æglægningsadfærd. Det kan hjælpe med studiet af •gener med betydning for dopamin- eller acetylcholin-receptorer. Man bliver bedt om at se en ½-minut video af en orm, og markere, hvis den lægger æg. Æggene ses som små kugler nær ormens midte. I gennemsnit skal man gennemse 30-50 videoer for at se en video, hvor en orm lægger et eller flere æg.
KRÆFTCELLE-STUDIER
I projektet [www.cellslider.net] beder man frivillige hjælpe med studier af kræftceller. Deltagerne ser vævsnit af •kræftvæv (hvor kræftcellerne er større og afvigende/uregelmæssige i forhold til de raske celler, og på billederne er kræftcellerne farvet gule, grå eller purpur. Man beder deltagerne vurdere antallet og andelen af celler, der er kræftceller, og hvor kraftigt gule de fremtræder på billedet. (Deltagerne udpeger kræftceller i de pågældende vævssnit på samme måde som forskere ville gøre). 2.552.943 billeder er blevet analyseret.

RNA-STUDIER
I projektet eteRNA [http://eterna.cmu.edu/web] skal deltagerne designe deres RNA-molekyler ud fra dets byggesten, de fire baser: adenin (gult på websiden), guanin (rødt på websiden), uracil (blåt på websiden) og cytosin (grønt på websiden). Siden er designet som et spil, hvor spilleren kan ændre på baserne, og RNA-molekylet ændrer form under dannelsen af C-G og A-U par.

BORGERVIDENSKAB OM HJERNEN

Hvad motiverer folk, og hvad husker de? Det er et af formålene ved projektet Citizensort [http://citizensort.org], som er lavet som et spil, hvor deltagerne skal matche dyr, der ligner hinanden.

ANSIGTS-GENKENDELSE
På siden [www.testmybrain.org/tests/famous_faces] kan man hjælpe forskere ved at prøve, om man genkender personers ansigter. Man får vist et ansigt og skriver navnet. På næste side oplyses det korrekte navn, og man skal angive, om man kender personen eller ikke kender personen (for at afgøre om man har glemt navnet eller bare ikke kender personen). Hår og ører er fjernet på billederne, hvilket faktisk gør genkendelse meget sværere.

BABY-LATTER
Caspar Addyman fra Birkbeck Babylab (Univ. of London) beder i [http://babylaughter.net] forældre med babyer udfylde spørgeskema eller indsende video om babyers latter. Det kan bruges til at studere, hvor tidligt babyer begynder at le og i hvilke situationer. (Latter er et belønnende middel som siger "fortsæt med at gøre dette" til forældre og andre – altså modsat •gråd, som er kraftigt anti-belønnende og bl.a. siger "stop med at gøre dette").

HJERNENS FUNKTIONER
The Great Brain Experiment er designet til at teste din hukommelse, impulsivitet, opmærksomhed og beslutningsevne ved at spille et spil, som i virkeligheden er neurovidenskabelige eksperimenter. Derved får forskerne generel viden om •app for iOS og Android.

BORGERVIDENSKAB OM ARKÆOLOGI
ÆGYPTISKE SKRIFTER
I [www.ancientlives.org] skal man hjælpe med at digitalisere indskrifter fra bl.a. det gamle Ægypten.

BORGERVIDENSKAB OM HISTORIE
DEN FØRSTE VERDENSKRIG
I [www.operationwardiary.org] digitaliserer man dagbøger fra britiske soldater, der deltog i 1. verdenskrig.

BORGERVIDENSKAB I UNDERVISNINGEN
Der er udviklet hjælpemidler til lærere. Galaxy Zoo Navigator giver en grundlæggende indføring. Galaxy Evolution og [zoo2.galaxyzoo.org] handler om galaksers udvikling. Elever kan oprette en konto i [planethunters.org] og analysere Kepler-data af "deres stjerne".
Dataene kan registreres som papirfirkanter i forskellige farver, og eleverne kan lave en collage, der repræsenterer dataene for en stjerne. Hver collage for hver stjerne vil være helt unik.
Elever kan bruge •Månen.
I værktøjet NEEMOs Hunt for Coral kan elever lære, hvordan menneskelige aktiviteter (olieudslip og udslip af forurenende stoffer) kan forårsage en ændringer i koral-populationers størrelse eller ændre den genetiske mangfoldighed af dyrene på et sted.
Man kan lære om videnskabelig praksis ved at identificere og katalogisere arter på Project NEEMO.
Lærere kan lave online-undervisningsforløb på siden iTunes U her: [www.apple.com/education/ipad/itunes-u].

BORGERVIDENSKAB OM DANSK NATUR

På •naturvidenskab. På [bionyt.s807.sureserver.com/borgervidenskab] gives en større liste.

•app)
Danmark har forpligtet sig til FN-målet om at bremse nedgangen i biologisk mangfoldighed inden 2020. Borgerne kan være med til at studere, hvordan dette går. Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns og Aarhus universiteter etablerede d. 27. april 2015 med 12,5 mill. kr fra Aage V. Jensens fonde et borgervidenskab-projekt, hvor almindelige borgere kan hjælpe med til at kortlægge ændringer i den biologiske mangfoldighed ned til de enkelte skove og andre •naturområder i landet, og på en kommuneopdelt måde.
Projektet kaldes •Google Play eller Apple Itunes), hvor man finder billeder af 30 ret almindelige artsgrupper, som indgår i projektet, der skal have mindst 150.000 observationer om året for at fungere efter hensigten. Den 8. juli 2015 havde man nået over 30.000. Et pilotprojekt i 2014 fik 1200 deltagere og der indsamledes ca. 5000 observationer.
Folk leder efter arterne, når de alligevel er ude i det grønne – kun få går på jagt efter arterne. Borgervidenskabprojekter er bedst, når det drejer sig om at måle antallet af individer og hvordan tallene ændrer sig over tid.
De 30 "arter" i projektet er: •?•vokshatte •?Rensdyrlaver.
Det er i første omgang planen, at projektet skal fortsætte til 2020, dvs. 5½ år. Projektet er begrænset til let genkendelige arter, men samtidig arter med indikatorværdi. F.eks. er markfirben mest almindelige i åbne, tørre lyngområder, der er steder, som er presset af landbruget. Man har dog opgivet, at alle kan se forskel på firben, så folk skal blot registrere firben. Der skelnes heller ikke mellem spætter. Blandt sommerfugle skal kun •blåfugl registreres.
Data om Danmarks natur bliver også samlet i •Naturdatabasen under Danmarks Miljøportal, og det er tanken at lave en artsportal, hvor borgere kan lægge observationer ind. Man håber, at 40.000 borgere vil deltage. Tallet 40.000 svarer nogenlunde til den halve million briter, som i 2012 var med til at samle viden ind om naturen (da der bor ca. 10 gange flere i Storbritannien end i Danmark). Det viste, at deltagerne kom oftere i naturen, og blev mere interesserede i videnskab, fordi forskerne tog folks indsats alvorligt.

Dansk Naturvidenskabsformidlings •masseeksperimenter
Disse årlige "•masseeksperimenter" omfatter tusindvis af skolebørn og er afholdt siden 2007. Det har givet ny viden. Et af disse projekter handlede om, hvorvidt kost og motion påvirker koncentrationsevnen i skolen. Man fandt ud af, at skoleelever er mere koncentrerede i første del af skoledagen, hvis de går eller cykler i skole frem for at blive kørt derhen i bil.

•BioBlitz.dk
Af og til afholdes såkaldte •Stormengene på Rømø].

AlleArter.dk
Uanset at projektet [www.allearter.dk] ikke er et primært •svampe mv. i landet. Der skønnes at være 35-40.000 arter i Danmark. Der skelnes mellem "danske arter" og "ikke-danske arter". I www.allearter.dk nævnes 34.017 "danske arter", bl.a. 3104 basidiesvampe og 946 laver – og 89 pattedyr, f.eks.:
•Vaskebjørn, som blev indført fra USA til Hessen i Tyskland i 1934, men om de danske fund stammer derfra eller er undslupne dyr fra fangenskab er man ikke sikker på.
Ved Furesøen lever en bestand af Sibirisk •Jordegern (Tamias sibiricus), der i 1990'erne blev udsat eller undslap fangenskab, og den regnes nu for en "dansk art".
Bæveren uddøde i Danmark for 2500 år siden, men er nu genudsat.
Der angives 15 "danske padder" i allearter.dk. I Fælledparken lever f.eks. en bestand af •Balkanlatterfrø, som nogen har udsat der på et tidspunkt.
Danske •fossilfund er listet her: [www.danicafossils.dk].
I øvrigt er [www.gbif.org/species] en liste over verdens arter. Der er 1.605.262 arter på listen i øjeblikket (incl. uddøde arter).

DOF's •fugle)
Dansk Ornitologisk Forenings medlemmer har siden 1975 foretaget årlige •fugle, som er set eller hørt inden for 5 minutter. Det gøres så en gang hvert år for at kunne sammenligne fra år til år. Ynglefugle tælles i perioden 1. maj til 15. juni. Vinterfugle tælles i perioden 20. dec. til 20. jan. Der tælles årligt på ca. 400 ynglefugleruter á 10-20 punkter landet over. [dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprojektet].

•DOFbasen.dk
Dansk Ornitologisk Forening driver •DOFbasen indeholder 16.070.483 observationer.

•Netfugl.dk
På siden [www.•fugleobservationer. Der er 59.612 foto i galleriet.

OBSnatur.dk (stoppet)
Friluftsrådets side [www.obsnatur.dk] var et populært sted for børnefamilier, idet man på denne side særlig let kunne indsætte foto af •Egern, pindsvin, hare, mink og vildsvin).
Fiskeatlas.dk
Biologer ved Statens Naturhistoriske •fisk i både saltvand og ferskvand.
Hvis man fanger en usædvanlig saltvandsfisk kan man ringe til atlastelefonen 35321124, og hvis man står med fisken i hånden, kan man få hjælp til at bestemme den. Eller man kan sende email til [fiskeatlas@snm.ku.dk].

•funddatabase:
Insekt-interesserede danskere har deres egen •Lepidoptera.dk/bugbase].

Fynske insekter's •funddatabase:
Foreningen Fynske •insekter har i øvrigt deres eget indberetningssted: [www.fynskeinsekter.dk/writeobservations.php].

•DanmarksFlora.dk
På siden [www.danmarksflora.dk] kan man (også via •planter (529 arter beskrives).
•FugleOgNatur.dk
Siden [www.fugleognatur.dk] blev oprettet i 2001 og er nu Danmarks største naturhjemmeside, og bestemt ikke begrænset til •Naturbasen" -> "avanceret søgning" kan man filtrere fund på kommuner, arter, måned mv. Det bruges i forvaltningen af den danske natur.
Man kan gå til [www.fugleognatur/vispaakort.aspx], der viser Danmarkskortet. Hvis man zoomer tilstrækkelig meget ind på kortet, vises knappen "Vis lokaliteter i aktuelle kortudsnit". Ved tryk på et af lokalitetsmærkerne får man mulighed for at indrapportere fund eller se tidligere fund (sjældne fund er angivet med farve).
Hvis man går til "Forum" :"Start en tråd" kan man uploade et billede eller et spørgsmål.
Man kan også gå til Forum : "Ubesvarede tråde" og besvare andres spørgsmål og artsbestemme billeder. Det er meningen, at man efter at have fået et navn godkendt i Forum, selv skal indrapportere arten på lokaliteten (eller gå direkte til indrapportering, hvis man er sikker på artsnavnet). Se også: [fugleognatur.dk/felthaandbogen.asp]. "Ud i Naturen"
Naturstyrelsen har oprettet siden [http://nst.dk/udinaturen], hvor brugere kan oprette sig som bidragsydere og lægge "faciliteter" (f.eks. gode ruter og gode observationsposter) og "arrangementer" (f.eks. naturvandringer og ekskursioner) på siden. Det kan lettest gøres fra Instagram, hvor man ved upload af et billede fra stedet bruger hashtagget: #udinaturenID (hvor ID er f.eks. rutens ID-nummer eller arrangementets ID-nummer). Derved kommer billeder og kommentarer direkte ind på udinaturen-kortet. F.eks. kan man oprette en vandresti eller cykelrute på kortet, og andre kan så kommentere denne rute eller supplere med andre oplysninger (f.eks. ved at tage et foto, sætte det på Instagram, og tagge det med ID-nummeret). Desuden kan man søge efter naturture inden for en ønsket tidsperiode eller selv oprette arrangementer. F.eks. kan også overnatningssteder, og steder hvor man kan få vand osv. indsættes på kortet.
En video, som forklarer udinaturen-projektet kan ses her: [https://www.youtube.com/watch?v=GS_5CD9CKNA].

Vilde blomsters dag 14.juni 2015
Dette afholdes samme dag i alle de nordiske lande, og omkring 10.000 mennesker deltager i de nordiske lande, bl.a. er der 72 ture i Danmark denne dag med botaniske turledere.

Naturens dag d. 13. sep. 2015
Den 13. sep. 2015 er Naturens Dag, hvor 250 aktører inviterer folk til •naturoplevelser landet over.

"Hareskovens •Svampe"
Den 3. søndag i hver måned året rundt arrangeres kl. 13 en svampetur fra Hareskov station. Der var i juli 2015 blevet afholdt 60 sådanne ture, fundet ca. 400 svampearter og uploaded ca. 4000 foto på projektets website: [bionyt.s807.sureserver.com/Hareskoven]. Projektet startedes i jan. 2011 af Ole Terney fra BioNyt Videnskabens Verden.

•Svampeatlas 1.0
Svampeatlas-projektet [•Svampeatlas, hvor besøgende har mulighed for både at indrapportere fund af svampearter og hente korte beskrivelser af dem og se udbredelseskort og diagrammer baseret på tidligere fund.
Professionelle naturforvaltere kan bruge atlasset til eksempelvis at fastslå, om der er fundet truede svampearter i bestemte områder af landet. Forskere kan også bruge databasen. Bl.a. fandt man Trompet-stilkporesvamp (Polyporus tubaeformis), som primært lever i Nordnorge og Sibirien. Det er usædvanligt at opdage en så nordlig art i Danmark, da tendensen ellers er, at sydlige arter finder vej til Danmark som følge af klimaforandringer.
En stor del af de nyopdagede arter blev mod forventning fundet ved at opsøge Jyllands vidtstrakte pilemoser, hvilket var en overraskelse, fordi pilemoser typisk ikke anses for at have særlig høj værdi for Danmarks natur.
Man fandt også •svampe, som man mente var uddøde i Danmark.
Den 1. Svampeatlas-periode [2009-2013 incl.] vil blive efterfulgt af endnu en Svampeatlas-periode, og internetsiden •Svampeatlas.dk er stadig åben for indlæg af fund helt på linje med de foregående år. Proceduren er, at man logger sig ind med sin brugerkode og lægger sine fund ind. Det er muligt at blive oprettet som ny bruger.
Man kan ikke selv oprette nye felter for fundene, da dette er centraliseret (folk gav samme skov utrolig mange forskellige navne, så dette måtte styres). Omkring 100 nye felter i naturen, der er tilknyttet Biowide-projektet, er blevet oprettet i •Biowide – se nedenfor.

•Biowide
I perioden 2014-2017 foregår der i Danmark et stort biodiversitets-projekt, •Biowide [Biodiversity in Width and Depth], støttet af Villum-fonden.
Tanken er at studere •biodiversitet i dybden (dvs. at bestemme flest mulige arter) på 130 udvalgte lokaliteter, fordelt over forskellige naturtyper (på land/terrestrisk), så de repræsenterer Danmarks geografi og økologi.
For at lette logistikken er felterne lagt i en række klynger med 8-10 prøveflader i hver. Man leder efter alle organismegrupper, bl.a. •svampe.
Projektet kan give viden om, hvordan man bedst kortlægger Danmarks •biodiversitet (dvs. om man kan bruge DNA-undersøgelser til at finde organismer på og i jord).
Eksperter og frivillige bestemmer •DNA fra disse og andre arter i jord-prøverne fra felterne.
•Svampeatlas.dk og de andre fund lægges ind på fugleognatur.dk, hvor Biowide-felterne også er oprettet som lokaliteter.
Der er 130 prøveflader, heraf 10 med særlig mange arter (hotspots), og hvert felt er 40×40 meter, dvs. 1600 kvm eller som to mindre parcelhusgrunde, eller en stor parcelhusgrund.
Svampeeksperten Thomas Læssøe undersøger alle 130 prøveflader i august og oktober sammen med frivillige assistenter (ved at bruge samme •svampeekspert til alle felterne opnår man en vis sammenlignelighed i fundene). Men dette kan kun blive stikprøveanalyser. Alligevel fandt man på Thomas-Læssøe-runderne i det første Biowide-år ikke mindre end 36 svampearter, som ikke var fundet før i Danmark.
Blandt de interessante arter er Løvegul Mælkehat (Lactarius leonis), der er nordisk, men ny for Danmark. Der er foreløbig fundet 130 rødlistede arter.
I praksis viste det sig umuligt at teste prøvefladerne for •svampe blev straks bestemt, men ved de svære grupper blev en lille prøve af svampen lagt i rør med alkohol til senere DNA-sekventering. En del arter kan kun bestemmes på gode, friske fund, og nogle artsgrupper er ikke fuldt taxonomisk udredt.
I højt græs brugtes en lille håndrive, men naturligvis kunne man kun lave stikprøver. Ofte måtte mykologen ned på knæ og op igen talrige gange. Under et besøg af britiske mykologer og hunden Lello samlede man trøfler (underjordiske •svampe), og der blev fundet 3 arter, hvoraf to formentlig er nye for landet.
Der er i det første år fundet i størrelsesordenen 2000 svampearter på de 130 små prøvefelter tilsammen, hvoraf ca. 1500 af svampearterne er blevet navngivet. Nogle felter (f.eks. omdriftsmarker) havde ingen eller meget få svampearter, medens der i skove og krat kunne findes over 200 svampearter.
Frivillige kan tilbyde at adoptere en eller flere prøveflader og påtage sig at tilse dem så ofte som man har mulighed for det. Projektet kan findes på www.•Biowide.dk og www.facebook.com/groups/biowidepr.

•Svampeatlas 2.0
Thomas Stjernegaard Jeppesen arbejder med udvikling af software på •Svampeatlas 2.0. Før denne stilling var han ansat i DOF, Dansk Ornitologisk Forening, hvor han lavede software til deres Fugleatlas-projekt, som har været i gang i nogle år.
Der er tre hovedelementer i den digitale udfordring med videreførelsen af •app (f.eks. til indrapporting af arter ved blot at tage et billede ude i skoven, idet man kan udnytte, at app'en kender koordinaterne på fundet ud fra GPS-data). Måske kan app'en også bruges til svampebestemmelser.
Når det er nødvendigt med nye databaser og ny brugergrænseflade , skyldes det, at man for at få til •Svampeatlashurtigt i gang, benyttede sig af databasen FileMaker – men nu er spørgsmålet, hvordan man får disse data til at leve i længere tid ud i fremtiden, så de mange data stadig er til at forstå om 25 år eller 50 år, når det er andre mennesker, der skal bruge dem.
FileMaker er ikke bygget til, at rigtig mange mennesker bruger det samtidigt. Det var et problem, når brugerne gik ind på siden hver dag for at se, hvem der havde fundet •svampe i weekenden, og nu sad og indtastede data i databasen samtidig.
MySQL-databasesystemet er lavet til at håndtere mange samtidige brugere (og er bl.a. grundlaget for Facebook). Derfor fandt administratoren af •svampe, der var fundet inden for polygonen.
MySQL er open source, altså gratis. FileMaker er noget, man betaler for, og installerer på sin computer.
MySQL er en standard, og absolut den mest benyttede database på verdensplan. Det er let at finde nogen, som kan videreudvikle og hente data fra den – også langt ud i fremtiden.
FileMaker kan blive opkøbt og lukket. Dette program er faktisk blevet ændret voldsomt i tidligere versioner. For at sikre sig dataene i •Svampeatlas 2.0.
Brugerinterfacet ved •Svampeatlas er ganske glimrende når alt sker på computeren, men tingene foregår nu i stigende omfang på Internettet.
Desuden skal brugerfladen tilpasses til mobiltelefoner og tablets mv.
Smarte filtre vil kunne filtrere data efter geografi, fænologi, naturtyper og svampesamfund mv. DOF-databasens fænologi-filtre finder f.eks. data om •fugle, som ankommer tidligere til Danmark end normalt.
Et fænologi-filter i •Svampeatlas ville kunne give en indikation af, at en bestemmelse er forkert. F.eks. hvis man mener at have fundet en Karl Johan i marts måned. Man kunne også anvende systemets viden om f.eks. udbredelsen af svampearterne til at komme med en advarsel om, at man bør tjekke arten grundigt, fordi det kunne være en anden art end man tror. Eller vise billeder af lignende arter, der ofte giver fejlbestemmelser.
Man kunne også forestille sig, at systemet bruger sin viden om, hvilke andre arter, den pågældende art normalt gror sammen med – og derved oplyse noget om sandsynligheder eller usandsynlighed.
Til •validering, så de kunne artsbestemme folks billeder eller finde fejl i indrapporteringerne.
I •Svampeatlas 2.0 kunne man godt tænke sig at inddrage flere af de kyndige amatører.

•iSpotNature:
Der findes systemer ude i verden, som benytter amatører til at validere fund af arter i naturen. Særlig interessant er •svampe er i gruppe med laver.
•iSpotNature har outsourcet identifikationen. På startsiden ser man billeder af arter, som folk har indrapporteret men ikke navngivet. Brugerne kan foreslå navne på andres fund. Derved opnår man et øget omdømme – f.eks. kan man opnå op til 5 "paddehatte-ikoner". Man "får paddehatte" afhængig af, hvor mange gange man har bidraget til bestemmelse af andres fund, men kun hvis nogen – med flere "paddehatte" end en selv – angiver, at de er enige.
Hvis man indførte systemet i •Svampeatlas 2.0 kunne man tænke sig, at en svampefinder har lagt et billede op af en skørhat og foreslået et navn. Hvis så svampeeksperten Thomas Læssøe trykker på en knap som angiver, at han er enig, vil svampefinderen vokse en lille smule i anseelse – i retning af at optjene ret til "flere skørhatte" eller måske "flere skør-/mælkehatte".
På •iSpotNature får fund en Likely ID (sandsynlig identifikation) ved den nævnte procedure. Hvis en person, der "har flere paddehatte", foreslår en andet navn, vil "Likely ID" skifte.
Man forestiller sig at •svampe. Til gengæld kunne man lave undergrupper. En person kunne have ikonerne 2 rødsporede, 1 brunsporet, 4 skør-/mælkehatte og 3 huesvampe.
•iSpotNature er en sammenslutning af den britiske www.ispotnature.org og den sydafrikanske www.ispot.org.za).
Systemet er beskrevet i artiklen "•crowdsourcing the identification of organisms: A case-study of iSpot".
Generelt kan sådanne systemer organiseres på forskellige måder:
1) Med lige stor vægt mellem deltagerne (som på Facebook og Twitter), hvor alt bliver viderebragt på linje med det, som en mulig ekspert siger. Facebook-siden for •artsbestemmelse.
2) En anden organisationsmåde er den, man brugte i •Svampeatlas 1.0, hvor næsten al kommunikation foregår mellem brugerne og få eksperter.
3) En tredie organisationsmåde giver alle brugerne mulighed for at interagere indbyrdes, men så systemet opbygger et omdømme (status) for de enkelte forum-deltagere.
4) •iSpotNature har lavet en hybrid mellem løsning-2 og løsning-3. De har nemlig på forhånd udvalgt nogle eksperter, men tillader samtidig, at amatører kan få mere eller mindre ekspertstatus ved at foretage mange bestemmelser, som godkendes.
Videnskaben om •mikrobiomer) og satellit-telemåling kan overvåge økosystemer på tværs af hele kloden. Ofte kræves dog et mere traditionelt kendskab til arterne, og det er et problem, fordi artskendskab er et forsømt område inden for de biologiske uddannelser på alle niveauer.
•crowdsourcing. Det forbinder begyndere med eksperter, og overvinder de sociale og geografiske barrierer, der normalt adskiller de to.
Over 94% af indlæg på •iSpotNature får en afgørelse og over 92% af disse afgørelser er korrekte, viser stikprøver.
I 2014 havde •iSpotNature blev navngivet inden for en time.
•iSpotNature bruger et 9-dimensionelt omdømmesystem til at motivere deltagerne og kontrollere bestemmelserne. Når en person, der har foreslået en identifikation, opnår andre deltageres enighed, vægtes personens omdømme med bidragene fra de enige personers egne omdømme-score.
Dette system kan skelne mellem konkurrerende bestemmelser, f.eks. når flere arter foreslås. I 57% af disse tilfælde giver systemet en mere sikker bestemmelse. I resten af tilfældene forbedres bestemmelsen – f.eks. ved at tilføje et artsnavn til en foreslået slægt eller ved at afvise forslaget på grund af utilstrækkelig dokumentation.
Specielt har •iSpotNature fokus på læring. Det er venlig over for begyndere, samtidig med at det støttes af mange eksperter, som er yderst kyndige. Deltagerne motiveres til at foretage en rejse fra nybegynder til mellemliggende status og måske kan enkelte personer opnå ekspertstatus.
En undersøgelse viste, at 83,23% af de aktive deltagere i en måned udelukkende modtog bestemmelsesforslag, at 6,38% kun leverede bestemmelsesforslag og at 10,39% både modtog og gav bestemmelsesforslag.
Kun en meget lille brøkdel af deltagerne er på forhånd tildelt et ekspert-omdømme, og •iSpotNature tester kontinuerligt alle deltagernes online-identifikationer – så alle (herunder dem, der er udpeget som præ-tildelte eksperter), får en optjent omdømme-score, der er synlig i deres profil.
I profilen af hver deltager kan man se personens 9-dimensionale omdømme. En af dimensionerne er deltagerens sociale anseelse, der blot registrerer mængden af hjemmeside-aktiviteter, kommentarer eller tilbudte identifikationer på andre folks observationer. Særlig aktive personer får et socialt-aktiv-omdømme, men dette giver ikke højere fagligt-omdømme, når det gælder omdømmet som artsbestemmer.
De resterende 8 dimensioner er omdømme-scoringer, der er baseret på de vægtede godkendelser (som er givet af andre deltagere) på identifikationer inden for de 8 grupper:
• •Fugle,
• •Fisk,
• [padder og krybdyr],
• [hvirvelløse dyr incl. •Insekter],
• pattedyr,
• •Planter,
• [•Svampe og laver]
• [andre organismer].
Dette sæt af grupper er enkelt nok til at tillade selv begyndere at klassificere deres fund, selv om de ikke kan identificere en organisme mere præcis end til, at det f.eks. er en •fisk.
•iSpotNature viser som nævnt ikon-badges på skærmen ved brugernavnene (som ikke nødvendigvis er personens eget navn). Der bruges en ikon-type for hver af de 8 grupper. En stiliseret fugl for fugle-omdømme, sommerfugl for omdømme inden for hvirvelløse dyr (ikke kun sommerfugle) osv.
En deltager kan have op til fem ikoner i enhver gruppe. Der kræves kun en lav score for at optjene retten til et fugl-ikon, men meget høj kumulativ score for at optjene fem fugle-ikoner.
En deltagers 9-dimensionale omdømme er synlig på profilsiden. Alle andre sider viser kun de relevante ikoner: En side for en fugle-observation viser kun fugle-ikoner for deltagerne, der kommenterer fundet af fuglen.
Når en iSpotNature-deltager indrapporterer en observation, skal personen vælge, hvilken af de 8 grupper, organismen tilhører, og kan evt. tilføje navnet. For at tilskynde til at udnytte denne mulighed og teste sit videnniveau på området, er det muligt at vælge mellem tre niveauer af tillid, når der foreslås et navn: "Jeg er så sikker som jeg kan være", "Det er sandsynligt, at det kan være dette, men jeg kan ikke være sikker" og "Det kunne være denne".
F.eks. uploader Alice et •fotografi af en sommerfugl, som hun gerne vil have identificeret. Brian mener, at det er en Ringlet. Artslister og navnelister for videnskabelige og folkelige navne fra det pågældende geografiske område bruges til at kontrollere, om det foreslåede navn er stavet korrekt og er aktuelt. Hvor der ikke findes en lokal ordbog, bruges Catalogue of Life [www.catalogueoflife.org], der er global.
iSpotNature tolker det folkelige navn Ringlet til Aphantopus hyperantus ved at bruge en navneliste, der er relevant for det sted, hvor observationen blev foretaget. Carol ser billedet og erklærer sig enig i det, som Brian foreslog. iSpotNature beregner så den samlede omdømme-vægtning som summen af Brians og Carols omdømme-status inden for hvirvelløse dyr (q + x). Hvis dette samlede tal overstiger en tærskelværdi T markerer •iSpotNature, at Ringlet = Aphantopus hyperantus er den Likely ID, den mest sandsynlige identifikation.
Hvis der foreslås mere end ét navn, og begge bedømmerne har en omdømme-vægt over tærskelværdien T, markerer •iSpotNature det navn, som har den højeste værdi, som den sandsynlige identifikation. Hvis disse tal er lige, bruges det senest foreslåede navn.
I dette eksempel angav Brian et bud, som blev accepteret, og hans omdømme inden for hvirvelløse dyr forhøjedes dermed med en værdi, der afhænger af Carols omdømme inden for gruppen af hvirvelløse dyr.
Den største stigning, som Brian kan optjene, er tallet 1. Dette vil ske, hvis Carol er en erklæret ekspert, eller hvis flere personer med lavere omdømme-scorer er enige. (Som før nævnt bruges det sociale omdømme-score ikke til at bestemme Likely ID).
iSpotNature-systemet er meget modstandsdygtigt over for snyd. Man kunne f.eks. forestille sig, at en deltager dropper sin konto, hvis vedkommende har lavt omdømme og dårlige tilbagemeldinger, og i stedet åbner en ny konto. En iSpotNature-deltager, der gør dette (det kaldes whitewash) vil straks få et omdømme på nul, så der vil næppe være meget mening i at gøre det.
Det er muligt at give kommentarer, men man får ingen omdømme-point derved, så der er ingen motivation til at komme med falske feedback.
Et "Sybil-angreb" (Sybil attack) er forsøg på at forbedre sit omdømme ved at skabe falske konti, der giver personens primære konto positive tilbagemeldinger. Men de falske konti ville starte med nul omdømme, og deres indflydelse på omdømmet for den primære konto ville være ubetydelig. Et højt taksonomisk omdømme kan kun optjenes ved konsekvent at foreslå navne, der tiltrækker et samtykke fra højt klassificerede deltagere.
Det er muligt for en deltager at indsende falske, duplikerede eller "stjålne" observationer, men omdømme vil kun optjenes fra disse, hvis de blev navngivet korrekt. I praksis har man ikke set det ske, sandsynligvis fordi en sådan adfærd hurtigt ville være indlysende for andre iSpotNature-deltagere, og derfor ville være selvødelæggende.
De to iSpot-hjemmesider (der nu er slået sammen) havde i 2013 modtaget 2,2 millioner besøg fra ca. 900.000 unikke besøgende. Siden www.ispotnature.org er primært med britiske observationer, og blev lanceret juni 2009.
iSpot's side for Sydafrika, www.ispot.org.za, blev lanceret i juni 2012.
Antallet af deltagere var i 2015 over 50.000 deltagere, hvoraf 1/3 er aktive med at tilføje mindst en observation, og 1/4 er aktive med at have foretaget mindst en bestemmelse, og omkring 16% giver Jeg er enig-markeringer.
Mens titusinder af deltagere tilsammen har indført ½ million observationer, bidrager flertallet blot til en håndfuld observationer hver, mens et par hundrede power-brugere bidrager med hundredvis eller tusindvis af observationer hver.
Fordelingen er endnu mere skæv hvad angår bidrag til identifikation – de kommer fra et mindretal af meget aktive deltagere. Dette mønster af deltagelses-ulighed kendes fra andre •borgervidenskabelige projekter.
85 af observationerne kommer fra England – resten blev observeret i 138 andre lande eller territorier.
Antallet af henvendelser pr. måned varierer med sæsonen, men er vokset fra år til år. Frekvensen af bestemmelser er forbedret fra 92% (n = 36.293) i de første 15 måneder til 94% (n = 84.232) i de sidste 15 måneder af en tidsperiode på 4½ år.
Andelen af observationer, hvor en udpeget ekspert enten har lavet en bestemmelse eller en Jeg er enig-markering, faldt markant i perioden, men uden at reducere frekvensen af bestemmelser. På tværs af alle taksa blev 83% bestemt på artsniveau, men denne procentdel varierede fra et højt tal på 97% for pattedyr (n = 3.242) og 98% for padder/krybdyr (n = 5513) til kun 52% for •insekter (n = 15.590).
De øvrige bestemmelser i sidstnævnte grupper blev foretaget på slægt-, familie- eller orden-niveau.
For at kontrollere navnene, der er givet af iSpotNature-observationerne, blev 46.736 observationer af •planter og 1.053 møl), men af disse blev 94% af plantefundene og 92% af møl-fundene verificeret.
•iSpotNature er ikke kun effektiv i at give verifikation af navnet, men gør det også hurtigt. Over halvdelen af de britiske indlæg uden navn blev bestemt på under en time og 88% af disse observationer fik en "Likely ID" på under 1 døgn.
Med færre deltagere og langt mere forskelligartet natur, var identifikationen langsommere på ispot.org.za fra Sydafrika, men her fik dog 50% af observationerne et navn inden for 10 timer efter indsendelsen.
•iSpotNature er afhængig af fotografier til identifikation. Man kan spørge, hvor nøjagtig og præcis afgørelserne så kan være? For at besvare dette spørgsmål analyserede man de 156.491 britiske observationer i de tre år fra 2011 til 2013, der har modtaget mindst én identifikation. Der var registreret 10.672 taxa i hele prøven, 80% på artsniveau, 14,5% på slægtniveau, 4% på familieniveau, 0,7% på ordenniveau og 0,2% på phylum (rige) niveau. I 85% af prøverne (132.835 indlæg), var den sandsynlige ID det eneste navn, der var indsendt. Blandt de resterende 15% af observationerne havde flertallet fået foreslået to navne. Tre navne blev foreslået i 1846 tilfælde, fire navne i 135 tilfælde og 12 observationer havde fem navneforslag.
De foreslåede navne forbliver synlige på •iSpotNature og kan ikke fjernes af forslagsstilleren. Dette bevarer den diskussion, der finder sted om de omstridte observationer, og giver nyttig viden, især for begyndere, om, hvordan man er nået frem til navnet.
I de tilfælde, hvor der var blevet foreslået to navne, kunne man beregne forbedringer af nøjagtigheden og præcisionen af bestemmelserne i forhold til det foreslåede alternativ:
To •kålsommerfugle blev f.eks. forvekslet. Ud af 251 gange blev den ene fejlbedømt 38 gange. Den anden blev ud af 296 gange kun fejlbedømt 3 gange. Med andre ord blev de to sommerfugle rapporteret med næsten samme hyppighed, men den ene blev forvekslet omkring ti gange så ofte som den anden.
I analysen af nøjagtighed og præcision fandt man, at fejlen blandt Pieris-sommerfuglene ikke var symmetrisk. Det tyder på, at manglende kendskab til alle arterne, snarere end deres lighed, var kilden til de vanskeligheder, som uerfarne deltagere havde med at identificere disse arter. Denne form for kvantitative oplysninger vil blive brugt i fremtiden for at forbedre identifikationsværktøjerne i •iSpotNature.
Mere end 150 naturhistoriske foreninger er nu tilknyttet •iSpotNature, og nye iSpot-fællesskaber med lokale kuratorer er blevet oprettet i Chile og Hong Kong.
•iSpotNature har lavet en quiz, der trækker indhold fra hele databasens observationer. I fremtiden vil man være i stand til at bruge data fra de fejl, som folk gør i quizzen, til at udvide analysen af identifikationsfejl til et langt højere antal arter.
Man har anekdotiske informationer fra deltagernes kommentarer om, at de har lært noget, og man har lavet en analyse af 400 deltageres adfærd, som kun angav navneforslag ved under 40% af deres allerførste observationer, men som selv bestemte mere end 60%, da de nåede op på at have lavet 50 observationer. Det afspejler sandsynligvis læring.
Der er også tegn på, at •iSpotNature havde lært at hjælpe hinanden med identificeringerne.
•iSpotNature har sine begrænsninger. Blot otte grupper bruges til den indledende taksonomiske gruppering. Dette lave antal grupper betyder, at omdømme-badges i f.eks. hvirvelløse dyr ikke afspejler de meget forskellige områder af ekspertise i denne gruppe, f.eks. skelnes der ikke mellem en deltager, der er ekspert i biller, i forhold til en anden, der er ekspert i søstjerner.
Der skelnes heller ikke mellem to deltagere, som begge har optjent det samme plante-omdømme, men hvor den ene har gjort det ved at identificere •iSpotNature i Storbritannien (hvor der kun er under 2.000 plantearter).
Med disse åbenlyse begrænsninger er det måske overraskende, at •iSpotNature fungerer så godt. Der er nok følgende tre grunde hertil:
For det første er det sådan, at selv om alle Jeg-er-enig-markeringer bruges til at vurdere Likely-ID bestemmelsen, så bidrager de højt rangerede deltageres og ekspertdeltagernes vurderinger med langt større vægt end begyndernes. Dette gør systemet robust over for begyndernes fejlbestemmelser, der vil være den største fejlkilde – men samtidig med at deltagere på alle niveauer får lejlighed til at bidrage og til at blive inddraget i diskussionen.
For det andet har højere rangerede deltagere og ekspertdeltagere tendens til at vogte over deres omdømme ved at udøve forsigtighed. Så samtidig med, at deres enig-markeringer bærer betydelig vægt, er de også mindre tilbøjelige til at lave fejl. Højere rangerede deltagere og ekspertdeltagere er mere bevidste om arter, der kan ligne, samt problematiske grupper af organismer, og de har tendens til at trække sig tilbage til et højere identifikationsniveau (f.eks. slægtsniveau), hvilket giver den mest hensigtsmæssige grad af taksonomisk præcision og de bevarer derved deres omdømme (selvom deres iSpotNature-omdømme faktisk ikke kan gå tabt).
•iSpotNature gør det også lettere at udøve forsigtighed ved at knytte de tre niveauer af tillid, når der foreslås navne, og ved at der er en kommentar-tråd i hver observation, hvor eksperter kan forklare i detaljer, hvorfor en organisme ikke kan være x, og hvorfor det kunne være y eller z, og hvordan man kan skelne y og z fra hinanden.
Så snart en observation får tildelt et navn, viser •iSpotNature små billeder af andre observationer af arten i en karrusel på siden. Dette giver en visuel kontrol, så fejlidentificerede observationer er ofte umiddelbart indlysende.
Deltagerne lærer hurtigt at tjekke bestemmelsen for en match med de øvrige bemærkninger, og at være mere forsigtig næste gang.
For det tredje bliver begrænsningen af taksonomiske grupper suppleret ved, at der findes skjulte egenskaber i det sociale netværk. De små netværk omkring bestemmelse af bestemte organisme-grupper består af mennesker, der er ukendte for hinanden, men som er forbundet af fælles bekendte. I •iSpotNature betyder dette, at faste deltagere med samme interesser og lignende placering støder på hinanden gentagne gange online.
Det sociale netværk, hvor omdømmesystemet fungerer, kan derfor gøre det meget mere findelt i praksis, end brugen af kun 8 taksonomiske kategorier umiddelbart tyder på.
En anden faktor er tidspres og det store antal observationer, så eksperterne i hver gruppe har tendens til at begrænse deres bidrag til deres specialist-område og ikke give mange bidrag til andre taxa.
Styrken af iSpotNature's omdømme-system ligger i dets tilsyneladende enkelhed samtidig med, at der er en skjult kompleksitet. Det følger heraf, at man ikke forbedrer systemet ved at gøre det mere kompliceret for brugeren (såsom ved at øge antallet af dimensioner af omdømme-systemet), men at forbedringer måske kan ske ved at gøre de underliggende kilder til deltagernes omdømme mere synlig.
Selv om det ikke oprindeligt var planen at skabe en reference-database for identifikation af arter, er det i stigende grad netop, hvad •iSpotNature giver.
I stigende grad bruges •iSpotNature til at tjekke deres identifikationer.
BORGERE TILBYDES

AT STUDERE

Der er utallige muligheder for at lære/studere videnskab via Internettet. Der findes f.eks. mange udmærkede •undervisningsvideoer og forelæsningsvideoer.
Amerikanske universiteter er gået sammen om at tilbyde 1049 gratis •undervisningsvideoer: [www.coursera.org], som også omfatter quizzer, prøver og mulighed for kommunikation med andre kursusdeltagere samt med instruktører, og endog en eksamen.
Engelske universiteter tilbyder gratis kurser på siden her: [www.futurelearn.com], og hvert år tilmelder ca. 1 million studerende sig et af disse kurser.
De amerikanske universiteter Harvard og MIT m.fl. tilbyder 549 gratis kurser på siden [www.edx.org]. Et kursus i basal biokemi tager f.eks. 4 måneder med ca. 6 timers arbejde pr. uge.
Cosmolearning-siden [http://cosmolearning.org] tilbyder en samling af 21.129 gratis video-lektioner.
Hippocampus-siden tilbyder over 5700 gratis •undervisningsvideoer: [www.hippocampus.org].
Johns Hopkins universitet har kurser i medicinske emner: [http://ocw.jhsph.edu/index.cfm/go/find.browse#topics/topicID/19].
MIT (Massachusetts Institut of Technology) har kurser i biologi, medicin og andre emner: [http://ocw.mit.edu/courses].
•Khanacademy.org].
LeanersTV har tusinder af •undervisningsvideoer på [www.learnerstv.com].
•Matematik (på engelsk) kan læres her: [www.math.com].
California state university tilbyder MERLOT-programmet (Multimedia Educational Resource for Learning and Online Teaching), med gratis •undervisningsvideoer, undervisningstekster og animationsvideoer: www.merlot.org/merlot/materials.htm?category=2605&sort.property=overallRating.
Tekster om •naturvidenskab og gratis onlinekurser kan findes her: [www.open.edu/openlearn/science-maths-technology/science].
Carnegie Mellon Univ. tilbyder gratis online-kurser (Open Learning Initiative) her: [http://oli.cmu.edu/learn-with-oli/see-our-free-open-courses].
Nature har lavet websider for science-undervisning af unge [www.nature.com/scitable].
Science har lavet websider for science-undervisning af unge (engelsk samtale + engelsk transskript af samtalen) kan findes her: [http://sciencenetlinks.com].
Stanford univ. har •undervisningsvideoer her: [see.stanford.edu] og [http://see.stanford.edu/errors/default.aspx?aspxerrorpath=/see/courses.aspx].
TED-foredrag på 15-20 min. kan findes her: [www.ted.com].
Siden Udacity henvender sig til folk, som vil lære om computer science: [www.udacity.com].
Gratis kurser fra Irvine universitet (Univ. of Calif.) kan findes her: [http://ocw.uci.edu/courses/?cat=9].
Gratis kurser fra Univ. of Michigan kan findes her: [https://open.umich.edu/education]
Næsten gratis kurser fra FN-initiativet University of the People kan findes her: [http://uopeople.edu] med henblik på at demokratisere uddannelse.
Yale universitet i USA tilbyder 42 gratis kurser på [http://oyc.yale.edu/courses] uden registrering – med videoforelæsninger samt forslag til lærebøger og problemsæt. Materialet må ændres og bruges ukommercielt.
På YouTube-siden [www.youtube.com/education] kan findes engelsksprogede forelæsnings-videoer og diskussionsvideoer om forskellige emner rettet mod undervisning.
Websiderne Nutsvolts [www.nutsvolts.com] og Makezine [http://makezine.com] omhandler bl.a. Do-It-Yourself anvisninger, f.eks. anvendelse af elektronik til løsning af opgaver og problemer.
Websiden Seedmagazine [http://seedmagazine.com] beskæftiger sig med forskningens virkning på samfundet. F.eks. bringes i artiklen [http://seedmagazine.com/content/article/on_curing_everything] et interview med opfinderen af PCR-metoden (Nobelprismodtageren Kary Mullis), der taler om, at det ofte sker for sjældent at folk fra forskellige områder bringes sammen, idet de sammen måske ville kunne lave noget spændende nyt, f.eks. hvis fugleinfluenza-eksperten og den organiske kemiker sammen kan lave en vaccine eller behandling mod fugleinfluenza.
Websiden Edheads [www.edheads.org] indeholder gratis animationer beregnet for undervisning.
På siden Funsci findes eksperimenter [www.funsci.com], såsom DNA-ekstraktion i køkkenet osv.
På websiden HowStuffWorks kan man finde korte svar på spørgsmål, f.eks.: [http://science.howstuffworks.com/environmental/life/cellular-microscopic/stem-cell-vision.htm] (der er en artikel om hvordan nye celler kan gendanne synsevnen hos blinde mus).
En række andre websider om f.eks. hjælp til at bygge elektronik mv. nævnes i ebogen Saving the World with Citizen Science, 2013 af Chandra Clarke; afsnittet Get tinkering – open source software and hardware sites.
Websiden [www.•borgervidenskabsprojekter kan findes ved en Google-søgning, eller på [www.citizensciencecenter.com] der udsender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen – eller på Twitter: @citizenscience_ (med underscore!).
•kræft
Mange typer af •leverkræft vil lykkes.
•kræftbehandling.
Princippet om gavnlige •bakterier (probiotika), der var designet til formålet.
Forskerne anvendte en harmløs kolibakterie-stamme, som kan kolonisere leveren, og designede den til at producere et luminescerende signal, der kan påvises med en simpel urinprøve. Kolibakterien var manipuleret til at udtrykke genet for et naturligt forekommende •luciferin frigøres fra sin binding til galaktose, udskilles det i urinen, hvor det let kan påvises.
Galaktose/luciferin-markørmolekylet indsprøjtedes i musene, og man kunne derved påvise, at de oralt indgivne kolibakterier ophobedes i •tumorer i leveren.
Det er vanskeligt at diagnosticere metastatiske •tumorer, der rammer leveren – f.eks. er leveren vanskelig at undersøge med konventionelle billeddannende teknikker, såsom CT-scanning eller magnetisk resonans billeddannelse (MRI).
Med denne nye metode vil man imidlertid kunne påvise •kræft i leveren.
Metoden er skelsættende og tankevækkende, fordi det er en helt ny metode til tidlig påvisning af •kræft.
I øvrigt kunne man tænke sig, at disse •immunsystemet (bionyt.dk/163/kilde/46.asp).

Huller i knogler giver øget risiko for kræft-metastaser
•brystkræfttilfælde er der sket spredning til knoglerne, og når kræften først har spredt sig til knoglerne, er den meget vanskelig at behandle.
At leve med sekundær •knoglesmerter og knoglebrud – og kirurgisk behandling netop på et tidspunkt, hvor de ellers har mest brug for tid til at være sammen med venner og familie ved livets sidste fase.
Man har nu identificeret en mulig nøgle til at forebygge sekundære •enzym, som øger spredningen af sygdommen. Desuden har man fundet, at et kendt lægemiddel mod osteoporose kan stoppe spredningen af sygdommen.
Enzymet •tumorceller til knoglerne.
Forskerne viste også, at behandling med •knogleskørhed (osteoporose) – forhindrer ændringer i knoglerne og spredning af sygdommen ved studier i mus.
Hvis disse resultater kan føre til nye behandlinger mod sekundære •brysttumorers vækst i knoglerne, ville det øge chancerne for overlevelse for tusindvis af patienter.
En af undersøgelsens medledere er Janine Erler, som nu er lektor ved Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.
Denne forskning er medfinansieret af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden m.fl. (bionyt.dk/163/kilde/42.asp).
Vaccine mod •kræft
Effektiviteten af •kræftvacciner vil kunne forstærkes dramatisk ved at indsætte kræft-antigenerne i mikropartikler af kisel (silicium).
Modelstudier har vist, at mikropartikler, der er ladet med et bestemt antigen "•immunsystemet til at genkende og uophørligt angribe kræftceller, der danner HER2-antigenet i overdreven stor mængde.
Forskerne kunne faktisk helt hæmme tumorvæksten efter blot én dosis af kræftvaccinen i en dyremodel for denne kræfttype.
Det er det mest fantastiske resultat, vi nogensinde har set i en •tumorbehandling, udtalte forskerne.
Succesen af behandlingen skyldes de porøse silicium-mikropartikler (PSM). Mikropartiklerne stimulerer til et stærkt, vedvarende respons ved lokale steder for •tumorvækst.
Det er første gang, man har påvist, at en •tumorantigener. Faktisk synes mikropartiklerne selv at være nok til at stimulere et såkaldt type I-interferon-respons.
•Kræftvacciner er designet til at vende en patients eget immunsystem mod kræftcellerne, og dette forskningsområde har haft onkologers intense interesse i nogen tid.
Der er i øjeblikket igangsat snesevis af kliniske forsøg til vurdering af •HER2+).
I dette tilfælde er •HER2 både en naturligt forekommende hormon-receptor og et antigen-mål for terapi.
En vaccine mod •HER2, og ødelægge dem, men uden at angribe raske celler.
•vacciner har for det meste ikke været meget virkningsfulde på grund af ineffektiv vaccine-levering, et dårligt immunrespons ved tumor-stedet og/eller andre faktorer.
Med det nye studie har forskerne påvist, at vaccinen med hjælp fra de porøse silicium-mikropartikler (PSM) ikke kun er tilstrækkelig effektiv til at udløse tumorcelle-død, men også ændrer tumorens omgivende mikromiljø på en måde, der letter tumorbehandlingen og stimulerer kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften.
De porøse silicium-mikropartikler udfordrer på vedholdende måde de antigen-præsenterende celler til at aktivere immunsystemets T-celler. Desuden ændrer de porøse silicium-mikropartikler tumor-mikromiljøet således, at de cytotoksiske T-celler bevarer deres aktivitet.
Omkring 235.000 nye diagnoser af •brystkræft blev foretaget sidste år i USA, og mere end 40.000 patienter døde af sygdommen i USA.
Men de porøse silicium-mikropartikler vil kunne bruges sammen med mange forskellige kræft-antigener og ved mange •kræft(bionyt.dk/163/kilde/41.asp).

Kræft-lægemidler
I en artikel i British Medical Journal, med en titel, som kunne oversættes til Hvorfor •kræftlægemidler.
Forfatterne skriver, at 71 •tumorer, har kun givet en forbedret overlevelse på ca. en måned (bionyt.dk/163/kilde/28.asp).

•Organoider
Man kan ud fra •tredimensionale dyrkningskulturer, der ligner de oprindelige tumorers væv.
Disse "•organoide dyrkningskulturer" kan screenes for genetiske særtræk og lægemiddelfølsomhed og derved bane vejen for person-rettet behandling.
For første gang har forskere lavet en samling af kræft-organoider, der som en levende biobank kommer fra patienters egne •tumorer.
For at kunne studere nye kræftbehandlinger bruges ofte dyrkning af kræftceller. Men de tilgængelige cellelinjer afspejler ikke alle vigtige elementer i •mutationer.
De •tredimensionale opbygning, og indeholder alle vævets celletyper og hele vævets evne til selvfornyelse.
Organoiderne er genetisk forskellige, og det afspejles i forskellige følsomheder for •tumortyper (bionyt.dk/163/kilde/30.asp).

Cyclin-E
Før en celle kan dele sig til to identiske datterceller, må den kopiere sit •DNA ved en DNA-replikation. Hver celledelingsrunde indebærer derfor risiko for DNA-replikationsfejl – f.eks. kan visse områder af DNA-strengen blive fordoblet, mistet eller få ødelagt sin funktion.
DNA-replikationsprocessen startes af et •enzym aktiveres af et protein ved navn cyclin-E.
Celler skal have netop den rigtige mængde af cyclin-E for at dele sig korrekt. Visse genetiske •mutationer, når cellen deler sig.
I en ny undersøgelse har man vist, at for meget cyclin-E medfører, at DNA-replikationen bliver langsommere. Langsom DNA-replikation kan netop medføre •kræft.
Cyclin-E bliver ofte udtrykt på overaktiv måde i kræftceller, og det medfører nedsat overlevelsesrate for •brystkræftpatienter.
Før dette studie vidste man ikke, hvordan cyclin-E giver kromosom-ustabilitet. Nu ved man, at i celler, hvor aktiviteten af cyclin-E ikke er normal, hænger dattercellernes •kromosomer kan ses flyde rundt i nærheden af cellerne.
Mange af de steder, hvor der opstår DNA-tab, er områder, hvor •DNA er kendt for at være skrøbeligt. Det er specifikke regioner, der har tendens til ikke at gøre DNA-replikationen færdig inden en celledeling påbegyndes.
Et af de ubesvarede spørgsmål er, hvordan celler får lov til at begynde at dele sig, før alle kromosomerne er fuldstændig replikeret. Man har antaget, at der eksisterer checkpoints for at forhindre sådanne skader. Men det er muligt, at de ikke-replikerede regioner er små nok til at undgå sådanne cellulære checkpoints, så cellen bare fortsætter med at dele sig og får potentielt skadelige •mutationer (bionyt.dk/163/kilde/31.asp).

•planter
Et •planter indeholder isothiocyanat-stoffer med interessante virkninger, og da man behandlede humane livmoderhalskræft-stamceller med stoffet PEITC (phen-ethyl-isothiocyanat) i en petriskål døde ca. 75 procent af kræft-stamcellerne inden for et døgn.
Når et forstadie af plantestoffet under tygningsprocessen kombineres med enzymet i de samme •korsblomstredegrøntsager, dannes PEITC.
PEITC er en god kandidat til at kunne være et •kræftforebyggende kosttilskud. Men undersøgelser tyder også på, at der kan opnås et tilstrækkeligt niveau af PEITC til kræft-forebyggelse gennem kosten alene.
Når •kræft behandles med kemoterapi eller strålebehandling forsvinder tumoren, men kræft-stamceller lever ofte videre, idet disse celler ofte er resistente over for konventionelle terapier.
Selvom kræft-stamceller udgør mindre end 5 procent af en tumor, kan de gendanne den oprindelige tumor – og vandre gennem blodkarrene, og derved sprede kræftceller til sekundære steder i kroppen.
Disse små celler er meget vanskelige at opdage i en tumor. Det er som at finde en nål i en høstak. Faktisk vidste man i lang tid slet ikke, at sådanne kræft-stamceller eksisterer.
Studierne med kålstofferne er gjort på museceller, og det vil være nødvendigt med yderligere test for at afgøre, om resultaterne vil være de samme i menneskeceller (bionyt.dk/163/kilde/32.asp).

Centrosomets betydning
En tysk biolog, Theodor Boveri, observerede tidligt i 1900-tallet, at kræftceller ofte har flere kopier af en subcellulær struktur, som han havde givet navnet centrosomet. Han var den første til at foreslå, at de ekstra •kræftudvikling.
Mange kræftceller indeholder flere •kromosomer i de to datterceller.
Man har lært meget om centrosom-strukturen og dens funktioner, men har manglet svar på, hvorfor kræftceller har flere kopier af centrosomet, og om de er afhængige af at have så mange •centrosomer for at dele sig. Svarene er nu kommet:
Sunde celler har en beskyttende mekanisme, der stopper celledeling, hvis de mister deres centrosom-organeller. I totalt fravær af •centrosomer.
Den hvilende celle har kun ét centrosom. Det fungerer som et organiserende center for cellens protein-filament-baserede skelet. Men når en celle skal dele sig, får centrosomet en anden funktion: Centrosom-organellet duplikerer sig som optakt til celledelingen, og spiller en rolle i at sikre en ligelig fordeling af •kromosomer til de to datterceller.
Cellen har dog andre mekanismer til at adskille kromosomerne. (Cellebiologer mener, at centrosomet skal betragtes som et tillæg til cellen). Man har derfor søgt svar på spørgsmålet, om centrosomet er absolut nødvendigt, for at cellen kan foretage en celledeling. Tidligere undersøgelser søgte at besvare dette spørgsmål ved at skære •centrosomer, og fortsatte derefter med at dele sig.
For at omgå denne gendannelse af centrosomet (som begrænsede hvad man kunne konkludere ud fra forsøgene) konstruerede man et syntetisk molekyle, som specifikt og reversibelt hæmmer et •centrioler, der er tøndeformede proteinstrukturer, hvorfra centrosomerne laves.
Man kunne vise, at udsættelse for denne hæmmer (kaldet centrinone), eliminerer •centrosomer, som de havde før udsættelse for hæmmerstoffet.
De kræftceller, der manglede •centrosomer.
Celler, der blev behandlet med centrinone-stoffet (som hæmmer, at der kan dannes •centrosomer.
Man kan altså nu på reversibel måde eliminere muligheden for, at cellen kan danne sine •centrosomer. Dette vil sandsynligvis gavne forskningen på en række biomedicinske områder i betragtning af, at dette organel har flere roller at spille i cellen – bl.a. at organisere cytoskelettet til at danne hår-lignende strukturer, der er kendt som cilier på visse celletyper.
Opdagelsen kan måske også være anvendelig til •centrosomer. Måske kunne man påvirke p53 i normale celler, så disse normale celler holder pause med at dele sig. Man ville så i pausen kunne indføre et stof, som kun dræber kontinuerligt-delende celler. Dette koncept, der har fået betegnelsen cycloterapi, blev udtænkt for flere år siden af David Lane, der var med-opdager af p53-proteinet (bionyt.dk/163/kilde/35.asp).

Ny røntgen-teknologi
til påvisning af •kræft
Blødtvævs-lidelser, såsom •tumorer.
Nu er det for første gang lykkedes at gøre denne slags blødt væv synligt, idet man har udviklet en teknologi, der anvender en kompakt synkrotron-kilde, som ikke kun måler røntgenabsorptionen, men også såkaldt faseskift og spredning, og dermed kan skelne mellem rask væv og •kræftvæv. Der er tale om en ny røntgenkilde (compact synchrotron), som blev udviklet for blot få år siden.
Røntgenbilleder bruges meget i medicinske undersøgelser. F.eks. absorberer knogler store mængder af røntgenstråler på grund af knoglernes høje indhold af kalk. Det giver mulighed for at skelne luftfyldte hulrum (såsom lungerne) fra det omkringliggende bløde væv.
Men hvis absorptionskoefficienterne er for ens, kan •tumorer ikke ses.
I modsætning til de klassiske røntgenrør, frembringer en •synkrotron meget fokuserede, mono-kromatiske røntgenstråler. De enkelte stråler har alle den samme energi og bølgelængde.
Tidligere kunne røntgenstråler med disse egenskaber kun frembringes i store partikel-acceleratorer, som har en omkreds på mindst én kilometer. Den kompakte •synkrotron er derimod blot på størrelse med en bil og passer ind i et normalt laboratorium.
•monokromatisk stråling er meget bedre egnet til at måle andre parametre, foruden absorptionen. Det er fordi denne stråling ikke fører til artefakter, altså forstyrrende signaler, som forringer billedkvaliteten.
Forskerne indsatte et optisk gitter i den fokuserede røntgenstråle, så de kunne påvise selv de mindste faseskift og spredninger af strålingen – i tillæg til målingen af absorptionen af røntgenstrålerne.
Man lykkedes derved med at få det første fasekontrast-tomografi-billede, som er opnået fra en kompakt-synkrotron-kilde.
Fasekontrast-billeder, mørkefelt-billeder og absorptions-billeder, der er lavet ved hjælp af den nye teknologi, giver informationer, som supplerer hinanden. Væske i væv, der ikke påvirkes ved almindelig •røntgenstråling, og dermed er usynlig, når der bruges konventionelle røntgenrør, træder nu pludselig frem ved brug af den nye metode.
Den stærkt forbedrede blødt-væv-kontrast, som ses ved den nye røntgen-teknologi, vil også kunne hjælpe med at gøre •tumorer påviselige på et tidligere tidspunkt og dermed muliggøre hurtige diagnoser, for eksempel på skadestuen.
Den nye teknologi kan i øvrigt skelne mellem hvidt og brunt fedtvæv. Brunt fedtvæv, som hovedsagelig forekommer hos nyfødte, kan understøtte forbrændingen af det normale hvide fedtvæv. Voksne har også stadig noget brunt fedtvæv, og nogle forskere håber, at man kan aktivere dette brune fedtvæv for derved at hjælpe overvægtige mennesker til at tabe sig (bionyt.dk/163/kilde/38.asp).

Person-rettede behandlinger
Forskere har udviklet og testet et nyt værktøj, der søger efter de mest almindelige genetiske anomalier, som ses ved •kræft. Analysesættet viser, at det er muligt at gøre gensekventering lettere, når mange prøver skal analyseres.
Den nye analysemetode kaldes Oncomine Comprehensive Assay. Forskerne ledte i en database, der indeholder data fra mere end 700.000 •lægemidler, eller som der henvises til i kliniske retningslinjer, eller som er forbundet med testpræparater, der bruges i kliniske forsøg.
Forskerne evaluerede dette panel overfor mere end 300 vævsprøver, herunder over 100, der også var blevet undersøgt ved rutinemæssig klinisk genomisk testning.
Dette assay bekræftede de tidligere identificerede genetiske ændringer, og de identificerede desuden også en række andre relevante varianter i vævsprøverne.
Det nye assay muliggør hurtig og billig sekventering og kan bruges til analyse af et stort udvalg af tumor-prøvetyper, herunder små biopsier og arkiverede vævsprøver. I fremtiden kan det betyde, at patienter ikke altid vil være nødt til at gennemgå en ny biopsi for at identificere en potentiel behandlingsstrategi (sådan som det i øjeblikket er nødvendigt med de mere omfattende sekventeringsforløb, der bruges i dag).
En af de virkelige udfordringer for person-rettet medicin er den idé, at vi kommer til at finde et mål-for-behandling for hver patient, som behandlingen kan rettes mod. Det er nemlig ikke altid tilfældet, især ikke når vi ser på prøver fra patienter, som ikke har kunnet behandles med flere forskellige typer af standardbehandling.
Hvis person-rettet medicin skal have en fremtid, må man tidligt i sygdomsforløbet skaffe sig kendskab til, hvilken genetisk variant, der er drivkraften bag den pågældende patients tumor. Så ville man være i stand til at give patienten den bedste behandling så hurtigt som muligt.
Det er altså nødvendigt at prioritere de relevante genvarianter og at opdage relevante kræft-varianter – men det vil så også kunne åbne døren for rutinemæssige, kliniske anvendelser af de nye, effektive gen-sekventeringsmetoder i medicinsk praksis (bionyt.dk/163/kilde/39.asp).

Hurtigere •kræftbehandling
Når •DNA beskadiges, kommer flere forskellige proteiner til for at reparere skaderne. Hvilke proteintyper, der gør dette, afhænger af skadens type.
Indtil nu har man typisk kun studeret ét af disse proteiner ad gangen – men ved hjælp af massespektrometri er man nu i stand til at se alle de DNA-reparerende proteiner samtidig.
Man har derved udviklet en metode til at forkorte vejen til bedre •kræftbehandling, herunder kemoterapi, ofte med henblik på at fremkalde massiv DNA-skade for at dræbe kræftcellerne, men ofte ses en uønsket bivirkning ved, at raske celler også beskadiges.
Den nye metode vil gøre det muligt at få bedre indsigt i, hvilke proteiner der hjælper med at reparere DNA'et, og hvordan de gør det. Tidligere så man kun én brik i puslespillet ad gangen, men nu kan man se hele puslespillet.
I et studie af kemoterapi-fremkaldte DNA-skader så man f.eks., at to specifikke og hidtil ubeskrevne proteiner spiller en vigtig rolle i at reparere det beskadigede •DNA, og yderligere 5-10 proteiner syntes også at deltage i reparationen af DNA'et ifølge denne ene undersøgelse (bionyt.dk/163/kilde/40.asp).

Celledelingsfejl: Årsag til •kræft
Undersøgelser af den genomiske baggrund for •kromosomer, der menes at være sket i løbet af en enkelt cellecyklus.
En sådan pludselig, isoleret omlejring af genetisk materiale kaldes chromothripsis.
Opdagelsen blev gjort ved hjælp af videobilleder af enkelte, levende celler samt ved at sekvensbestemme genomerne fra disse celler. I undersøgelsen ledte man først i mikroskopet efter celler med en •mikrokerne, og man sekvensbestemte disse celler. Metoden kaldes derfor en Look-Seq metode. Denne Look-Seq teknik er en kraftfuld metode til at udforske sammenhængen mellem genetiske og molekylære forandringer og den deraf følgende celleadfærd.
Metoden gør det muligt for forskerne at se, hvordan ændringer i specifikke •kromosomerpåvirker cellens adfærd – hvilket kan give kritiske oplysninger til forståelse af, hvordan generne fungerer.
Kun 3 – 5 procent af kræftceller viser tegn på •chromothripsis.
Man forstår ikke mekanismen. Disse celler har imidlertid to særlige kendetegn: Dels har de uorden i det genetiske materiale af et enkelt •DNA er gået tabt.
Det tyder på, at disse forhold er opstået ved en pludselig begivenhed.
•kromosom.
Det overskydende •mikrokerne.
Efter celledeling kan mikrokernen briste, så dens •kromosom beskadiges.
Kromosomet absorberes derefter i kernen, og dette ufuldkomne DNA-stykke indgår i cellens videre genetiske programmering.
Det kan altså medføre usædvanlige udsving i antallet af kopier af •kromosom i den således påvirkede celle(bionyt.dk/163/kilde/44.asp.

KRÆFT OG ASPIRIN

•livmoderhalskræft
Langvarig og hyppig brug af •livmoderhalskræft.
Brug af •aspirin mindst syv gange om ugen.
•Aspirin er en attraktiv kræft-forebyggelsesmulighed, idet de fleste mennesker vil være mere tilbøjelige til at tage en pille end at lave større livsstilsændringer såsom rygestop, gå over til at spise sund kost og begynde at engagere sig i fysisk aktivitet (bionyt.dk/163/kilde/43.asp.

•tarmkræft
Indtagelse af •aspirin reducerer en persons risiko for tyktarms/endetarms-kræft, men de molekylære mekanismer, der er involveret, er forblevet ukendte indtil en opdagelse for nylig.
•kræft i tarmen. EGFR-genet er overudtrykt i omkring 80 procent af tilfældene af tyktarm-/endetarmkræft.
Der er tale om en – under udviklingen af tyktarmskræft – hidtil ukendt funktionel sammenhæng mellem (epidermal-vækstfaktor-receptor)-EGFR og COX-2, som er et •enzym, der er forbundet med smerte og inflammation.
Undersøgelsen giver en forklaring på, hvordan indtagelse af •aspirin kan nedsætte risikoen for tyktarms/endetarms-kræft hos patienter med familiær adenomatøs polypose (FAP), der er en sjælden, arvelig tilstand, der forårsager dannelse af ekstra væv, kaldet polypper, i tyktarmen.
Polypper i tarmen, der efterlades ubehandlet, bliver næsten altid til •lægemidler sænker en persons risiko for at udvikle tyktarms/endetarms-kræft.
COX-2 synes at fremme dannelsen af •EGFR kan være et nyt mål for lægemiddel-forebyggelse af tyktarms/endetarms-kræft.
EGFR-overproduktion opstår tidligt i processen mod dannelse af tyktarms/endetarms-kræft, og kan altså reduceres betydeligt ved regelmæssig (daglig) brug af •EGFR (bionyt.dk/163/kilde/36.asp).

TARMKRÆFT og BAKTERIER

•Bakterier og tyktarmskræft
•Bakterier kan være skadelige ved at fremme udvikling af visse former for tyktarmskræft. Man har nu fået øget viden om dette forhold.
Molekylære data tyder på, at kræft-ændringer hos tyktarmceller fremmer dannelsen af centre, hvor •kræft.
Faktisk kan fjernelse af bakterie-biofilm tænkes at forebygge og behandle tyktarms-kræft.
Metabolitter er små molekyler i blod og væv. Disse små molekyler er produkter af de talrige metaboliske processer i celler. Mere end 10.000 forskellige metabolitter findes normalt hos mennesker. Forskere undersøgte metabolitterne i tyktarmen hos patienter fra USA og Sverige. Deres data viste, at polyaminer var vigtige i almindelighed, og at specielt én metabolit, der kaldes N1,N12-diacetylspermin, var særligt fremtrædende, og i gennemsnit ca. 9 gange mere rigeligt til stede i tyktarm-kræftvæv sammenlignet med de nærliggende ikke-kræftvæv. Men selv blandt kræftprøverne var denne metabolit fire gange mere rigeligt til stede ved tilstedeværelse af biofilm. Med andre ord synes både kræftceller og biofilm at bidrage til overproduktion af denne metabolit.
Med en sofistikeret teknik kaldet nanostruktur imaging massespektrometri (NIMS) var man i stand til at kortlægge placeringen af N1,N12-diacetylspermin i vævsprøverne, hvilket bekræftede metabolittens højere niveauer i både •tumorer og biofilm.
Forskerne udførte også en analyse (global isotop metabolomics) ved hjælp af en radioaktiv isotop af N1,N12-diacetylspermin for at spore dets omdannelse i celler. Man fandt, at det var et metabolisk slutprodukt.
Tyktarms-tumorer producerer unormalt høje mængder af N1,N12-diacetylspermin. Det er ikke overraskende, eftersom molekylet er en polyamin, og polyaminer er kendt for at virke som aktivatorer for cellevækst og er ofte opreguleret i kræftceller samt i hurtigtvoksende, rask væv.
•bakterier endda kan bruge de polyaminer, der produceres af deres animalske værter.
Således fremmer biofilm måske •bakterier vil kunne bruge denne overflod af polyaminer til at frembringe endnu mere biofilm – hvilket kan tænkes at føre til en ond spiral.
Undervejs vil koncentrationen af biproduktet (slutproduktet) N1,N12-diacetylspermin blive højere og højere.
Da N1,N12-diacetylspermin er blevet observeret i højere niveauer ved tyktarmskræft, betragtes det som en potentiel biomarkør for tidlig •kræftdiagnose.
Kosten kan påvirke polyamin-niveauet. Dette og andre ting vil man gerne undersøge nærmere.
Behandling med •antibiotika (bionyt.dk/163/kilde/45.asp).

LYMFOM

Non-Hodgkin lymfom
Man ved ikke så meget om, hvad der forårsager non-Hodgkin lymfom. Blandt de faktorer, som påvirker om sygdommen udvikles, er også fysisk aktivitet, idet et nyt studie tyder på, at udførelse af kraftig fysisk aktivitet i løbet af en persons levetid måske kan sænke risikoen for non-Hodgkin lymfom.
De mest fysisk aktive deltagere havde en lavere risiko for non-Hodgkin lymfom end de mindst aktive deltagere i undersøgelsen. Intens fysisk aktivitet med øget vejrtrækning og ved puls til et højt niveau, var mest effektiv til at sænke risikoen.
Man kan ikke med sikkerhed sige, at fysisk aktivitet reducerer risikoen, men det ville passe med, at der er tegn på, at folk, der er fysisk aktive, har en lavere risiko for tyktarmskræft og •brystkræft (bionyt.dk/163/kilde/34.asp).

HJERNEKRÆFT

•Neuroblastom
Som cellebiolog ønskede Mark Grimes at forstå, hvorfor kræftceller opfører sig anderledes end andre celler. Hans tålmodighed og vedholdenhed er begyndt at give resultater. Han identificerede et stort antal signalproteiner ved hjælp af massespektrometri i sin søgen efter at forstå den •børnekræftform, der kaldes neuroblastom. Det er ikke den mest almindelige kræftform hos børn, men den mest dødbringende. Forskeren studerede det subcellulære niveau, nemlig ved at isolere organeller, der indeholder molekyler, der signalerer til celler om at dele sig, dø eller differentiere.
Han opsøgte folk, der havde færdigheder inden for mønstergenkendelse og computerarbejde. Derved blev det muligt at beregne relationer i de mange data, selv når dataene selv manglede en række oplysninger, idet disse huller blev noteret som data ikke tilgængelig, så man lod analysearbejdet koncentrere sig om sammenhænge mellem de data, der var til rådighed.
Dette muliggjorde sortering af data i grupper, kaldet klyngedannelse, hvorved relationerne blev tydeligere: I kræftceller kunne man derved påvise grupper af komponenter, der bestemmer cellens opførsel – om cellen vil leve, dø, vandre væk eller ændre identitet (dvs. differentiere). Mark Grimes gruppe har fundet to beslægtede proteiner, som er centrale for cellens reaktion på aktivering af forskellige receptorer.
Mange celler i vores krop er allerede programmeret til at dø. Ved at udnytte sådanne signaler vil det måske blive muligt at fortælle kræftceller, at de skal dø. Hvis man kunne få neuroblastom-celler til at gå lidt længere i deres differentiering, kunne man måske gøre kræftceller modtagelige for programmeret celledød (bionyt.dk/163/kilde/26.asp).

•Glioblastom
På trods af store fremskridt i karakteriseringen af genomiske •lægemidler kun vist minimal effekt, og der er stadig dårlig patientoverlevelse.
En af de store vanskeligheder er at finde •hjernen.
En anden stor udfordring i behandlingen af •hjernen ikke er mulig, selv ikke efter opfølgende stråling og kemoterapi.
Dette er den egentlige årsag til tilbagefald og dødsfald, idet alle patienter vil fortsætte med at vise •tumorvækstefter operationen.
De eneste FDA-godkendte •bevacizumab, men man studerer andre lægemidlers virkninger på grundlag af genetiske analyser af biopsier af kræftvævet (bionyt.dk/163/kilde/48.asp).
Nu har en omfattende undersøgelse af behandlingsstrategier for glioblastom-hjernetumorer givet nogle indikationer om, hvordan denne meget invasive og næsten-altid-dødelige •hjernekræft vil kunne behandles.

Kombinationsbehandling
af glioblastom-kræft
Behandlingsformer, der specifikt er rettet mod •mutationer i en persons kræftceller, har været meget omtalt i de senere år, men kræftceller finder ofte en måde at omgå dem på.
Nu har forskere vist, at •glioblastom kan behandles ved kombineret brug af tre forskellige klasser af anti-kræft-medicin:
1)Et stof, der er rettet mod en •EGFR)-genet,
2)et lægemiddel, der øger stress i kræftcellerne og
3)et lægemiddel, der skader kræftcellens •DNA.

I op til 50 procent af glioblastom-tilfældene har •EGFRgjort kræftcellerne ufølsomme for vækstregulering – med det resultat, at de vokser ukontrollabelt.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt effektivt kun at rette behandlingen mod disse EGFR-mutationer. Når •EGFR.
Forskerne vendte sig derfor mod PLK1-proteinet, som er et protein, der regulerer stressniveauet i glioblastom-celler, og som er afgørende for disse cellers overlevelse. •glioblastomceller, der har udviklet resistens mod EGFR-hæmmere, forbliver afhængige af dette PLK1-protein.
Studiet viste, at ved behandling med enten en EGFR-hæmmer, en PLK1-hæmmer eller et DNA-ødelæggende middel (dvs. et standardlægemiddel) opnås kun en midlertidig virkning.
Men der sås ingen tumor-tilbagefald, når der blev givet en kombination af alle disse tre klasser af •lægemidler.
Det antages ofte, at hvis man finder en •kræftfremkaldende mutation og hæmmer denne mutations funktion, vil man være i stand til at helbrede kræften. Men denne nye undersøgelse viser, at virkeligheden er langt mere kompleks. I stedet bør man derfor bruge en plan, der kan tackle denne udfordrende kompleksitet (bionyt.dk/163/kilde/47.asp).

MELANOM

Modermærke-kræft
En ny behandling for •lægemidler.
Enzymet, der kaldes interleukin-2 inducerbar T-celle-kinase eller ITK, har ikke tidligere været undersøgt for virkning mod faste •tumorer.
Normalt bliver ITK-enzymet dannet i visse af kroppens sygdomsbekæmpende immunceller.
Forskerne håber, at opdagelsen kan føre til nye behandlinger for •melanom, eftersom et stof, der kan blokere ITK-aktivitet, allerede er blevet godkendt mod blodkræft, og tilsvarende stoffer med tilsvarende virkning er på vej mod andre sygdomme.
Man har hidtil troet, at ITK-enzymet kun dannes i immunceller, men det bliver altså også højt udtrykt i melanom-kræftceller – og når man hæmmer det her, mindskes melanom-kræftcellernes vækst.
Der er behov for nye behandlingsmuligheder for •melanom i huden har en 98 procent fem-års overlevelseschance, når kræften kun er lokal, men hvis kræften har spredt sig i nærområdet, falder denne femårs-overlevelsesrate til 63 procent, og overlevelsesraten falder til kun 16 procent, hvis kræften har nået at sprede sig til fjernere dele af kroppen.
Der er altså behov for nye behandlingsformer på grund af den høje dødelighed for metastatisk •melanom, og på grund af melanomers evne til at blive resistente over for mange af de nuværende behandlinger. I en analyse af ikke-kræft-modermærker og melanom-modermærker, fandt forskerne, at ITK blev udtrykt i højere niveauer i de primære og metastatiske melanomer end i ikke-kræft-modermærker. 91% af de metastatiske melanom-celler havde højere produktion af ITK end i ikke-kræft-modermærke-cellerne.
I visse immunceller hjælper ITK med immuncellernes aktivering, udvikling og produktion.
Man ved ikke, hvorfor melanom-kræftcellerne har dette ITK-enzym, da det ifølge studier af normale hudceller ikke er naturligt, at det skal være der. Men det ser ud til, at genets ekspression i melanom-cellerne fremkalder kræften. For hvis man manipulerer cellerne til at have lavere ITK-ekspression, formerer cellerne sig langsommere og spreder sig mindre.
En eksperimentel hæmmer af ITK-enzymets aktivitet havde den samme virkning på cellerne og bremsede tumorvæksten i mus med •melanom.
Man har tidligere ment, at ITK-enzymet kunne udgøre et •melanom, har det ikke tidligere været et mål for behandlingen af melanomer.
ITK-enzymet kan blive et godt •terapeutisk mål for melanom-sygdom, fordi der ikke forventes at være væsentlige bivirkninger, og fordi ITK-enzymet er fundet i så mange af de melanomer, der er blevet undersøgt (bionyt.dk/163/kilde/33.asp).

Hidtil ukendt
naturlig styringsmekanisme mod
kræftcellers vækst:
tRNA-fragmenter
Cellens genetiske molekyler er •gener. Forskere har nu opdaget, at små RNA-stykker af en bestemt type er i stand til at reducere vækst og spredning af brystkræft-celler, men at særlig aggressive kræftceller kan omgå denne bremsning.
Overføringen af genetisk information sker typisk fra •RNA, nemlig:
• •mRNA (messenger-RNA, meddeler-RNA)
• rRNA (ribosom-RNA)
• •tRNA (transfer-RNA, transport-RNA).

•mRNA bestemmer (ved sine codon) den sekvens-rækkefølge, som aminosyrerne skal sættes sammen i,
rRNA og •tRNA er derimod direkte involverede i bindingsdannelserne i aminosyre-kæden (proteinsyntesen):
tRNA'erne er bundet til de enkelte, specifikke aminosyrer, og bringer disse frem til ribosomernes rRNA.
rRNA har enzymvirkning ved at kunne tilhæfte endnu en ny aminosyre til den voksende peptid-kæde (ved peptidyl-transferase-aktivitet).
Cellen indeholder enzymer, som kan spalte •tRNA (tRNA-splicing endonukleaser). I primitive organismer (arkæer og primitive eukaryoter) er tRNA-generne afbrudt af intron-områder, eller tRNA-generne er splittede eller sammensatte (permuterede) – hvilket betyder, at de tRNA-spaltende enzymer faktisk er nødvendige for at kunne samle tRNA'erne i disse simple organismer. Men også i højerestående organismer – og i mennesket – findes tRNA-spaltende enzymer. Disse enzymer kan danne tRNA-fragmenter.
•tRNASer. (De har en lang "V-arm"; V = variabel ) [Life nr.5, 2015 s.327].
Man har også foreslået, at der ved genomiske omlejringer er opstået beskadigede tRNA-gener, som er blevet bevaret, fordi de har haft beskyttende funktion mod indsætning af mobile genetiske elementer (f.eks. virus) [idet sådanne tRNA-gener uden intron-dele er ideelle mål for stedspecifikke genetiske ændringer (site-specific rekombinations) [Life nr.5, 2015 s.328 note 41]].
•RNA fragments). De blev første gang beskrevet i 2009 [Genes&Development 23:2639-2649, 2009, www.genesdev.org].
Man kender andre små RNA'er med betydning for den genetiske styring af celler. Mest undersøgt er miRNA'erne (microRNA). De kendes både fra •planter og dyr, og de styrer bestemte mRNA-molekylers videre skæbne, efter at mRNA-molekylerne er blevet dannet.
En anden type af små RNA'er kaldes siRNA – de er vigtige mellemprodukter i RNAi-reaktionsvejene. (Fra •planterkendes siRNA-typer, f.eks. tasiRNA (trans-acting siRNA) og natsiRNA (natural antisense transcripts siRNA). siRNA er også fundet i bananfluer og pattedyr.
Syntetiske siRNA er i mange år blevet anvendt til at inaktivere •gener i dyr.
Man har påvist mange andre små RNA'er, f.eks. tncRNA (tiny noncoding •transposoner). Andre kan danne det såkaldte heterokromatin. De fleste kender man ikke virkningerne af. Man føler sig i øvrigt sikker på, at man i fremtiden vil finde andre typer af små RNA'er.
De små RNA'er, som der er flest af i cellerne, er miRNA. Pattedyrceller indeholder hundredevis af forskellige miRNA'er. De næsthyppigste er •planter og dyr.
Den dannelse af tRNA-fragmenter, som sker ved enzymatisk spaltning af •tRNA til transport af asparaginsyre, glutaminsyre, glycin og tyrosin. Disse tRNA-fragmenter har alle et sekvens-specifikt motiv, som også bruges af et meget vigtigt RNA-bindende protein, som kaldes YBX1 (fordi det tilhører den Y-box bindende proteinfamilie).
YBX1-proteinet kan binde sig til mRNA's motiv, men det kan alternativt også binde sig til de her nævnte tRNA-fragmenter, fordi de har det samme specifikke motiv ved bindingsstedet. Hvis dette sidste sker, bliver resultatet, at YBX1-proteinet bindes til tRNA-fragmenterne i stedet for at være bundet til •kræftcelle, går dennes ustyrede vækst i stå eller bliver i hvert fald hæmmet.
•RNA, og der dannes hele tiden lidt tRNA-fragmenter. Men ved stress (f.eks. iltmangel) dannes der mere af tRNA-fragmenterne.
YBX1-proteinet kan altså binde sig til •kræfttyper).
Hvis der er tRNA-fragmenter til stede, er de som sagt i konkurrence med mRNA'erne om at binde til YBX1-proteinet, dvs. at der så er mindre YBX1-protein på mRNA-strengene. mRNA'et bliver ustabilt og nedbrydes hurtigere. Hvis det sker i en •kræftcelle, vil det hæmme kræftcellens vækst. Men metastase-dannende kræftceller omgår denne begrænsning, idet det er lykkedes dem at undgå, at deres vækst bremses. De opnår dette ved hjælp af en af disse to måder:
1) Ved at sørge for, at der dannes ekstra meget af YBX1-proteinet;
2) Ved at hæmme dannelsen af tRNA-fragmenter.
tRNA-fragmenter blev første gang opdaget i kræftceller. Man troede derfor, at de måske fremmede •kræft, i hvert fald i dette tilfælde.
Man skal ikke tænke, at YBX1-proteinet er så specielt, at det kun er dette protein, som tRNA-fragmenterne påvirker funktionen af. Når de kan konkurrere med dette mRNA-bindende protein, vil de også kunne konkurrere med andre mRNA-bindende proteiner. Man skal heller ikke tænke, at det kun er tRNA-fragmenterne, der har denne virkning – nogle af de andre ikke-kodende, små RNA-typer har måske tilsvarende virkninger.
Det er altså muligt, at også fragmenter af visse andre RNA-typer, såsom rRNA-fragmenter og de såkaldte sno-RNA fragmenter, hæmmer •kræftvækst .
•tRNA er velkendte for deres rolle i proteindannelsen (translationen), men de har også andre funktioner, f.eks. ved revers-transskription og ved porphyrin-biosyntese. En type (tRF-1001, der dannes i cytoplasmaet) kræves for cellers levedygtighed [Genes&Development 23: s.2640, år 2009, www.genesdev.org].
Celler (og brystkræft-celler) danner tRNA-fragmenter, når de udsættes for lave niveauer af ilt. En forklaring kunne være, at celler kan registrere, at de ikke får tilstrækkelig energi (som hvis ilt-forsyningen er utilstrækkelig) – når så noget af tRNA'et i denne stress-situation bliver spaltet på enzymatisk måde, dannes visse tRNA-fragmenter, som kan hjælpe med at undertrykke cellens vækst, hvorved cellen bevarer sine energi- og næringsstofdepoter til et senere tidspunkt, hvor stress-tilstanden er overstået.
Dette er en hidtil ukendt, men meget grundlæggende styringsmekanisme, som celler – og kræftceller – bruger. Hvis man tilføjer disse tRNA-fragmenter til en celle eller •tumorhæmmere (tumor-suppressorer) – og disse tRNA-fragmenter demonstrerer en helt ny måde at regulere gen-ekspression på.
YBX1 er et naturligt og vigtigt protein, men i kræftsammenhæng virker det som et •onkogen – måske som følge af, at kræftcellen får øget brug for ilt mv. under sin hurtigere, ukontrollerede vækst. (bionyt.dk/163/kilde/27.asp)[www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25957686].

Medicinsk •Google
•Google håber på at udvikle et armbånd, der kan "tage blodprøver" på ikke-invasiv måde.
•kræft, advare om et forestående hjerteanfald eller slagtilfælde og give oplysninger om andre sygdomme på et langt tidligere tidspunkt, end det er muligt i dag.
•nanopartikler (der er indført i personens blodbane ved, at personen har slugt en pille).
Ideen er at kunne identificere små ændringer i personens biokemi, der vil kunne fungere som et tidligt varslingssystem. Arbejdet er dog stadig i en tidlig fase.
Tidlig diagnose er nøglen til sygdomsbehandling. Mange •pancreaskræft, detekteres ofte først efter, at de er blevet uhelbredelige og dødelige.
Projektet markerer Googles skift til den medicinske sektor – et skift, der indledtes med glucose-målende kontaktlinser til patienter med diabetes og med købet af et firma, der havde udviklet en ske, der kunne modvirke rystelser, som forårsages af Parkinsons •sygdom.
•Google har også købt sig ind i firmaet Calico, der forsker i at bremse ældning, og i firmaet 23andMe, der tilbyder personlige, genetiske testkit.
•kræftudvikling – eller som måske kan finde tegn på, at blodpropper er ved at løsne sig i blodkar, så der er risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde, hvis blodproppen ved sin løsrivelse stopper blodstrømmen i vævet.
Høje niveauer af kalium er knyttet til nyresygdomme, og •nanopartiklerkunne bringes frem til en bestemt placering – f.eks. hvis de er magnetiske, og hvis denne placering er i overfladiske blodkar i håndleddet, hvor man så ville kunne "spørge nanopartiklerne", hvad de havde observeret andre steder i kroppen.
Frie •kræftcelle, vil gøre. I teorien ville edb-software måske derfor kunne give en diagnose ved at studere nanopartiklernes bevægelser.
Man har også ledt efter måder til at bruge magnetisme til at koncentrere sådanne •radiobølger – dagligt eller flere gange om dagen.
Problemet med sådanne analyser er, at usikre diagnoser kan føre til angst og unødvendig behandling. Der kan også komme falsk-positive resultater. Dette problem har plaget PSA-testen for prostata-kræft, idet PSA-tallet kan være forhøjet, selv når der ikke er •kræft.
•Google overvurderede antallet af infuenzatilfælde i 100 ud af 108 uger.
I øvrigt har de amerikanske sundhedsmyndigheder forbudt det nu delvis Google-ejede firma 23andMe at sælge sundhedsdata fra firmaets genetiske screeningskits.

ÆLDNING

Hundredårige dør ikke af •kræft
Forskere har i en undersøgelse konkluderet, at 28% af en gruppe af over 100-årige døde af alderdom, og at en femtedel døde af lungebetændelse, hvorimod •kræft sjældent var dødsårsagen (nemlig hos færre end 5%), og hjertesygdomme var også sjældent dødsårsagen (hos færre end 9%).
Undersøgelsen var baseret på en analyse af 36.000 dødsattester. Det er bemærkelsesværdigt, fordi •hundredeårige i Storbritannien, men ved år 2066 forventes dette antal at være steget til mere end 500.000 (bionyt.dk/163/kilde/a.asp).

Alderdom
I de senere år har forskning vist, at kræftceller har et andet stofskifte i forhold til normale celler – dvs. at kræftceller udviser kemiske og ernæringsmæssige ændringer, der er nødvendige for at understøtte kræftcellens ubegrænsede vækst. Nu har forskere identificeret en måde, hvorved celler kan omprogrammere deres stofskifte, så de bliver i stand til at ignorere en tumor-undertrykkende mekanisme, der kaldes senescens.
Denne nye viden støtter antagelsen om, at ændret celle-stofskifte er kendetegnende for •kræftudvikling.
Normale celler bliver aldrende (senescente) som en automatisk måde at standse vækst på, når der opstår celleforandringer, som kan være på vej mod •kræft.
Centralt for denne uheldige proces er et kinase-protein, som kaldes ATM (ataksi telangiectasia muteret), og som er muteret hos cirka 1 ud af 50.000 mennesker. Disse personer har en 25% risiko for at udvikle •kræft i deres levetid. Når ATM-kinaseproteinet er undertrykt, hæmmer det p53 (som er meget involveret i tumor-undertrykkende metabolismer) samt forøger ekspression af c-MYC onkogenet, som er et gen, der spiller en vigtig rolle i tumor-fremmende stofskifte.
Ved tab af ATM-kinaseproteinet omprogrammeres en celles metabolisme, så det kan fremme •kræft.
Bedre forståelse af de grundlæggende regulatoriske processer, der styrer kræftcellers stofskifte, er afgørende for at kunne udvikle nye •kræft (bionyt.dk/163/kilde/b.asp)
•IIIII• Forskerne har udviklet et nyt mikroskop for nanosystemer, så man nu kan danne billeder ud fra de optiske egenskaber hos individuelle •nanopartikler [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 1

•IIIII• Makrofag-celler skal have smidighed for at kunne fjerne døde celler og fordøje døde celler og dermed forhindre et immunrespons på kroppen selv. I sygdommen •lupus har makrofagerne mistet smidighed, har ny forskning påvist. [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 2

•IIIII• Rygmarven tager del i sin egen indlæring af motoriske opgaver – uafhængigt af •hjernen, viser en ny, innovativ billeddannelse-undersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen kan give nye muligheder for genoptræning efter rygmarvsskade [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 3.

•IIIII• Talegenkendelse-software er stærkt forbedret. Man kan nu skrive artikler uden indtastning. Nu er drømmen, at computere ligefrem kan foregribe vores behov [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 4.

•IIIII• Forskere, der arbejder med roser, har identificeret et •enzym, som spiller en central rolle i at producere rosernes søde dufte [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 5.

•IIIII• Konklusionen fra en landsdækkende undersøgelse i USA, der har analyseret 24 års data (1991-2014) fra over en million amerikanske unge i de 48 stater på fastlandet: Legalisering af hash til medicinske formål fører ikke til øget misbrug blandt teenagere [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 6.

•IIIII• Et hold forskere har fundet, at blå LED-lysdioder har stærk antibakteriel virkning på fødevarebårne patogener – mest effektivt mellem 4°C og 15°C og ved mildt sure betingelser på omkring pH 4,5. Dette åbner mulighed for at anvende blå •lysdioder som en ikke-kemisk konserveringsmetode[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 9

•IIIII• Ved hjælp af linser og meta-materialer er videnskaben ved at finde nye måder til bøjning af lys. Måske vil dette i fremtiden kunne gøre objekter umulige at se[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 10

•IIIII• Efter at have været misforstået i over 25 år er der nyt håb for mennesker, der er diagnosticeret med kronisk træthed – også hånende kaldt "yuppy influenza" [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 13.

•IIIII• Intuitivt kan mange af os tro, at ensomme mennesker er ensomme, fordi de har dårlige sociale færdigheder. Ny forskning vender denne tankegang på hovedet og tilbyder potentiel kur mod ensomhed [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 15.

•IIIII• Afhængighed er mere kompleks end et kemisk behov for et bestemt stof. bl.a. indgår sociale signaler [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 17.

•IIIII• Et enkelt gen, Ang-1 (angiopoietin-1), bestemmer hjernens størrelse og intelligens hos •fisk – guppier (Poecilia reticulata) og zebrafisk (Danio rerio) [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 18.

•IIIII• Et internationalt team af forskere har meddelt, at de har fundet nye beviser for, at der kan være aktive vulkaner på Venus [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 19.

•IIIII• Oliegiganten BP har indvilget i at betale 18700 millioner dollars i et forlig, som firmaet har indgået med de amerikanske stater omkring den Mexicanske Golf og den føderale regering i USA. BP betaler for den skade, som olieudslippet i 2010 i den Mexicanske Golf medførte. Det var den værste olieforureningsulykke i amerikansk historie. Ved ulykken døde 11 arbejdere [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 21.

•IIIII• Ribbenene af et 240 millioner år gammel •fugle[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 22.

•IIIII• Vandringsvejene for lyn er uforudsigelige. Men i mindre målestok kan udledningen mellem to elektroder nu styres af laserstråler. Forskere har opdaget, at lasere kan styre vejen for elektriske udladninger – og kan styre dem rundt om forhindringer ved hjælp af lasere [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 23.

•IIIII• Når grå stær rammer øjnene er den eneste effektive løsning en kirurgisk erstatning af øjets linse med en syntetisk linse. Men nu er forskere måske på vej til at kunne forsinke udvikling af grå stær, idet man har identificeret nogle af de hovedmistænkte faktorer for dannelsen af grå stær – nemlig mangel på to •gener, der koder for nogle regulerende proteiner [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 24.

•IIIII• •sygdom kan hjælpe med at identificere de personer, der vil udvikle demens flere år senere [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 27.

•IIIII• Bakterien, der forårsager •immunsystemet til ikke at iværksætte et immunrespons og til ikke at udvikle varig immunitet mod sygdommen, viser en ny undersøgelse med mus. Opdagelsen kan forklare, hvorfor nogle mennesker forbliver sårbare efter gentagne infektioner af den samme stamme af bakterien[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 28.

•IIIII• Jern-nikkellegeringer findes i Jordens kerne og i meteoritter. Disse legeringer er fascinerende, fordi deres indre struktur ændrer sig ved udsættelse for hurtige temperatursvingninger. Hvis disse legeringer opvarmes til over 730°C, går legeringerne ind i en såkaldt •martensitisk fase [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 29.
•IIIII• Enzymet PI3K synes at blive udnyttet af næsten alle typer af •tumorcelleadfærd [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 30.

•IIIII• Inspireret af blæksprutter og kamæleoner har forskere udviklet en teknik, der bruger en metallisk nanostruktur til at skabe det første fuldfarvede, bøjelige materiale, der er så tyndt, at det ville kunne bruges til at skabe farve-skiftende tøj [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 31.

•IIIII• Et gennembrud i kræft-diagnostik er opnået ved at udvikle en ny, stor dataanalyse-platform til at analysere samspillet mellem •gener i den kræfttype, som kaldes kronisk myeloid leukæmi (CML) [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 33.

•IIIII• Forskere har ved anvendelse af et elektron-kryomikroskop for første gang påvist strukturen af et protein på det atomare niveau – nemlig et protein, der er nødvendig for viral replikation i et virus (vesikulær stomatitis-virus), som bruges som model for en gruppe af RNA-virus, der bl.a. omfatter Ebola-virusset [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 36.
•IIIII• Et nyt implanterbart lægemiddel-leveringssystem er blevet udviklet ved hjælp af •nanotråde. Nanotrådene reagerer på et elektromagnetisk felt, der frembringes af en separat enhed. Systemet blev afprøvet i mus med rygmarvsskader [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 38.
•IIIII• Forskere ved Large •pentaquark[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 39.

•IIIII• Efter mange års forskning af opiumvalmuen har forskere nu karakteriseret et hidtil ukendt gen, der koder for gateway-enzymet i dannelsen af morfin – hvilket vil sige, at man er begyndt at forstå, hvordan valmuer syntetiserer disse smertestillende stoffer. Opdagelsen åbner døren til udvikling af alternative produktionssystemer af disse stoffer [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 40.

•IIIII• Fysikere har brugt et såkaldt scanning •tunneling mikroskop til at skabe en mini-lille transistor bestående af kun et enkelt molekyle og et lille antal atomer. Den observerede transistor-handling er markant forskellig fra de konventionelt forventede transistor-handlinger og kan være vigtig for fremtidige teknologier på området samt for de grundlæggende studier af elektrontransport i molekylære nanostrukturer [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 41.

•IIIII• Nogle af de ældste marine dyr på planeten, herunder de pansrede ormelignende former og de kæmpestore hummerlignende havdyr, overlevede millioner af år længere tid end hidtil antaget, viser et spektakulært godt bevaret •fossil fra det sydøstlige Marokko [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 44.

•IIIII• •spektrometre i små mobiltelefon-størrelser [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 47.

•IIIII• At leve i et område med støjende vejtrafik kan reducere levetiden. Forskning har fundet en sammenhæng mellem langvarig udsættelse for vejstøj og dødsfald, samt en større risiko for slagtilfælde især hos ældre [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 50.

•IIIII• •fisk og dens vandige miljø. Denne impulsudveksling, der altså driver fisken fremad, er yderst vanskelig at måle. Nu viser ny forskning, at en fisks fremdrift kan forstås ved at studere de hvirvler i vandet, som opstår ved fiskens svømning [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 51.

•IIIII• Truslen mod menneskers sundhed fra klimaforandringerne er så stor, at det kunne tænkes at ville underminere de sidste halvtreds års gevinster i global sundhed, konkluderer en kommissionsrapport [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr.52.

•IIIII• Mere end 200 nye genomer fra Ebola-virus er blevet sekventeret af et internationalt team af forskere – i forsøg på at fange det fulde billede af, hvordan virusset overføres, og hvordan det har ændret sig over det seneste langvarige udbrud [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 54.

•IIIII• •krebsdyr. Højt specialiserede coronulid-rurer synes at være i stand til at identificere og hæfte sig til finnerne af hurtig-svømmende delfiner. De kan derved nå frem til områder, der er egnede for rurerne til at finde mad og udvikle larver [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 56.

•IIIII• En psykolog har beskrevet et enestående tilfælde, nyt for videnskaben. En 38-årig sund og rask mand fik hukommelsestab efter en lokalbedøvelse og tandrodsbehandling hos sin tandlæge. I det seneste årti har han kun kunnet huske i 1½ time. Der er ingen beviser for, at behandlingen hos tandlægen var kritisabel. Man kender ikke andre eksempler af lignende art[bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 57.

•IIIII• Helingstider for hudsår og liggesår kan reduceres med en tredjedel ved at bruge •infektion i såret, bl.a. fordi helingen sker hurtigere [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 59.

•IIIII• En billig, oral vaccine – på størrelse med en "energi shot" – giver nyt håb til forebyggelse af kolera-epidemier, som den, der dræbte ca.10.000 mennesker i Haiti [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 61.

•IIIII• I de næste 10 år vil opbevaring af genomiske data kunne fylde 2 – 40 exabytes årligt. Det er en overvældende mængde af genetiske data i fremtiden [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 62.

•IIIII• På Borneo har nogle insektædende flagermus udviklet et spændende forhold med kødædende •planter. Planterne tilbyder flagermusene et forholdsvis køligt sted at hvile sig, fri for parasitter. Til gengæld holder flagermusene planterne godt gødet med deres ekskrementer. Planterne er afhængige af særlige strukturer til at tilbagekaste flagermusenes ultralyde [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 63.

•IIIII• Mere end en tredjedel af overvægtige / fede teenagere ser ikke sig selv som værende alt for tunge og tænker at deres vægt er den rette, viser en ny undersøgelse [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 65.

•IIIII• Forekomsten af kardiovaskulære risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes har været faldende i USA og Europa, men synes at være stigende i Asien, især Japan, ifølge en ny artikel [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 67.

•IIIII• Ansigtgenkendelses-teknik kan bruges til at holde styr på, hvor vilde løver befinder sig [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 68.

•IIIII• •krebsdyr, er måske effektivt til at målrette sig mod og dræbe kræftstamcelle-lignende celler, ifølge en nylig undersøgelse [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 71.

•IIIII• Børn af forældre, der hyppigt er i konfliktsituationer, behandler følelsesmæssige interaktioner hjernemæssigt anderledes end børn fra hjem uden sådanne konflikter. Børnene fra konflikthjem kan stå over for flere sociale udfordringer senere i livet – i forhold til børn fra lav-konflikt hjem. Resultaterne er baseret på måling af forsøgspersoners hjerneaktivitet under psykolog-test [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 72.

•IIIII• Undersøgelser på mus viser, at et særligt protein i hjernens mindste blodkar kan påvirke risikoen for slagtilfælde. Forskere er ved at lære, hvordan blod/hjerne-barrieren udvikler sig, og hvad der gør •hjernen forskellige fra de små blodkar i andre organer [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 73.

•IIIII• En sjælden •DNA base, der tidligere mentes at være en midlertidig modifikation af DNA'et, er blevet vist at være stabil i pattedyr-DNA, hvilket antyder, at den måske spiller en central rolle i cellers funktion [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 75.

•IIIII• Ved at vise en •øjne kan tæmmes [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 66.

•IIIII• Større forbrug af kost med transfedtsyrer (TFA), der i USA anvendes i forarbejdede fødevarer for at forbedre smag, konsistens og holdbarhed, er forbundet med nedsat hukommelsesfunktion hos mænd, der er 45 år eller yngre, ifølge en undersøgelse [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 76.

•IIIII• Hvordan lys af forskellige farver absorberes af kuldioxid kan nu forudsiges nøjagtigt ved hjælp af nye beregninger, der er udviklet af et team af forskere. Dette vil hjælpe klimaforskere i deres studier af Jordens drivhusgas-emissioner og til bedre at kunne tolke data, der er indsamlet fra •satellitter og jordstationer, der måler kuldioxid [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 79.

•IIIII• Hidtil har man opdaget 2000 •stjerner. Men hvor mange af disse fjerne verdener er beboelige? I øjeblikket har vi meget lidt information om exoplaneterne – bortset fra deres størrelse og afstand fra stjernen. Med lanceringen af James Webb Space Telescope får man måske mere viden [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 83.

•IIIII• For første gang vil man i USA udnytte •bølgeenergi. Bølgeenergien giver elektricitet til hjem på Hawaii. Projektet kaldes Azura Northwest Energy Innovations [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 84.

•IIIII• En biologisk proces, der kaldes endoplasmatisk reticulum stress, synes at spille en central rolle i at forårsage neuropatisk smerte, ifølge en ny undersøgelse. Opdagelsen kan i sidste ende føre til nye terapeutiske midler til styring af kroniske smerter, der er forbundet med traume, diabetes, helvedesild, multipel sklerose eller andre forhold, der forårsager nerveskader [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 86.

•IIIII• Over hele verden kan kvinder forvente at leve længere end mænd. En ny undersøgelse viser, at sårbarheden over for hjertesygdomme er den største årsag til højere dødelighed for mænd versus kvinder i det 20. århundrede [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 87.

•IIIII• Opvågnen med hovedpine og smerter i kæben under en særdeles stressende periode kan skyldes, at man i søvne var i en tilstand, hvor man skar tænder (•bruxism). Hver femte person skærer tænder af og til, viser en amerikansk undersøgelse. Nu har et hold forskere fra University of Florida fundet en nem måde at diagnosticere dette på [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 88.

•IIIII• •hjerne var lille, men overraskende rynket og kompleks [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 89.

•IIIII• En større rapport advarer om, at livet i havene vil blive irreversibelt ændret, medmindre CO2-udledningen nedskæres drastisk [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 90.

•IIIII• Forskere har fundet, at •transplantationer med det embryonale brune fedt kan vende udviklingen mod type 1-diabetes og ændre glukosetolerance i normal retning hos ikke-overvægtige diabetiske mus [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 91.

•IIIII• Forskere har kigget på en øje-lignende struktur hos en encellet •warnowiids. Man fandt, at det indeholder mange af komponenterne, som kendes fra et kompleks øje [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 92.

•IIIII• Kvinder, der er diagnosticeret med •brystkræft, og som behandles med en uges behandling med delvis-bryst stråling efter kirurgisk fjernelse af tumoren, fremviste ingen stigning i kræft-tilbagefald eller forskel i de kosmetiske resultater i forhold til kvinder, der modtog stråling af hele brystet for en periode på op til seks uger efter operationen. Undersøgelsen er en af de største, der er gjort om delvis-bryst bestråling [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 94

•IIIII• Vi har før set robotter designet til at bevæge sig inde i kroppen, men nu er •minirobotter, der er omhyggeligt formede magnetiske genstande, gjort i stand til at blive bevæget af eksterne magnetiske kræfter. Minirobotterne kan udgøre mini-injektionssprøjter inde i blodkarrene [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 95.

•IIIII• Chlamydia-bakterier er de mest almindelige, seksuelt overførte, bakterielle patogener i verden. Hvert år rammes omkring 100 millioner mennesker af •Chlamydia [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 97.

•IIIII• Den unikke placering af vores •øjne give os bredere synsfelt end aberne har [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 98.

•IIIII• Tilføjelse af æg til salater hjælper os til at absorbere de gavnlige pigmenter, såsom beta-caroten, der findes i rå grøntsager, har en ny undersøgelse fundet. Her er andre fødevarer, der, når de spises sammen, bliver mere nærende… [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 99.

•IIIII• Forskere har formået at opbygge et fuldt funktionel neuron ved anvendelse af organisk bioelektronik. Det kunstige neuron indeholder ingen "levende" dele, men er i stand til at efterligne funktionen af en human nervecelle og kommunikere på samme måde som vores egne neuroner gør [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 100.

•IIIII• Arbejdshukommelse hjælper børn til fortælle bedre løgne, viser ny forskning. Jo højere et barns verbale arbejdshukommelse er, jo bedre er dets evne til at behandle de nødvendige verbale informationer til at kunne fortælle en troværdig løgn [bionyt.s807.sureserver.com/163-nyforskning] nr. 103.

INVASIVE ARTER

Uønskede dyr
En række ikke-naturligt forekommende dyr kan forårsage skader på naturen. Det gælder f.eks. rotter, kaniner og sikahjorte i nogle lande. Nematoder kan beskadige kartoffelafgrøder. I ferskvand har nogle lande problemer med den amerikanske signalkrebs, der kan være et skadedyr, fordi den æder ungfisk. Planten Japansk Pileurt kan udkonkurrere andet planteliv, hvor den lever. Endog pindsvin kan være et skadedyr.
På de vestlige øer af Hebriderne er der kommet pindsvin, som ikke hører naturligt til her. Årsagen er, at syv pindsvin i 1974 blev indført til Daliburgh i South Uist for at bekæmpe snegle.
Pindsvinene havde ingen fjender og blev ikke dræbt på veje. De spiste æg fra de jordrugende •fugle og antallet af pindsvin voksede til flere tusinde.
Pindsvinene blev vurderet til at være hovedårsag til nedgang af vadefugle. I 1983 var der 17.000 vadefugle-ynglepar på øerne, bl.a. 25% af de samlede britiske ynglebestande af både almindelig ryle og stor præstekrave. Men en gentagelse af •fugletællingen i 1995 påviste 64% tilbagegang af rylerne, og 57% nedgang i bestanden af stor præstekrave, samt 43% reduktion af bestanden af dobbeltbekkasin og 40% færre rødben i South Uist og Benbecula.
I 2001 startede The Uist Wader Project, som gik ud på at bekæmpe pindsvinene. De første pindsvin blev aflivet, men det blev hurtigt stoppet, og i stedet blev Uist Hedgehog Rescue lanceret for at redde pindsvinene, og man fandt penge til at indfange og flytte pindsvinene til det skotske fastland. Siden 2002 har man flyttet 1600 pindsvin.
_
Rotter er også et problem på små øer. EU har givet støtte til at udrydde sorte rotter fra en gruppe små skotske øer. Der er tale om tre små, ubeboede øer, The •Shiants, mellem Lewis og Skye.
På disse øer lever 10% af den britiske bestand af lunder (søpapegøjer) og 7% af Storbritanniens alke. Det er blevet anslået, at der er mere end 150.000 havfugle på The •Shiants.
Forgiftet lokkemad menes at være mest effektivt til rottebekæmpelsen.
Også øen Canna er kendt for at have et problem med rotter. Her blev rotterne bekæmpet, og udryddelsen af øens rotter afsluttedes i 2008. Disse rotter var kommet til Canna med skibe for ca. 100 år siden. Canna er den vestligste små-ø i De Indre Hebrider. Man indkaldte "Pest-controllers" fra New Zealand for at bekæmpe rotterne med gift og fælder.
130 af øens sjældne "wood mice" blev overført til Edinburgh Zoo før rottebekæmpelsen.
_
Kaniner kan også være et problem. Der menes at være over 16.000 kaniner på øen Canna, som ejes af National Trust for Scotland (NTS).
_
Mink giver også problemer. Siden 2007 er 1650 mink blevet indfanget som led i The Hebridean Mink Project. Nutidens fælder har teknologi, der sender en tekstmeddelelse til projektgruppen, når noget er fanget i fælden(bionyt.dk/163/kilde/c.asp).

BIER

Biers •hjerne har et landkort
Biernes hjerner har ikke de samme strukturer som pattedyr for at lave mentale kort. Men honningbier genkender levende hegn og andre pejlemærker i landskabet på nogenlunde samme måde, som mennesket gør.
For at se, om bier bruger •solen, så de potentielt ville fare vild på deres rejse hjem.
Men bierne ankom til deres bistader med samme hastighed og nøjagtighed som bier, der ikke havde været "flyttet i tid". Det viser, at honningbier må bruge et indre, husket kort (foruden •solen) til at finde vej.
Forskerne påviste således eksistensen af et kognitivt kort i honningbiers navigation. De må hente oplysningerne om deres egen placering, og placeringen af målene, ud fra de geometriske relationer af tegnene i landskabet, som de tidligere har lært.
Til dette studie af honningbier anvendtes en såkaldt "harmonisk radar". Radaren kan ved hjælp af transpondere, der er hæftet til insektets thorax-bryst, spore en enkelt bis flyvning i afstande op til 1 km. Dette gjorde det muligt at observere honningbiers naturlige navigation. [En transponder er et stykke elektronisk udstyr, der, når den modtager et kodet signal, svarer tilbage på en bestemt måde – ordet er en sammentrækning af transmitter+responder, altså sender+svarer].
(bionyt.dk/163/kilde/d.asp)

_
Nedgangen i antallet af bier rundt omkring i verden har øget fokusset på de pesticider, som kaldes neonicotinoider.
Neonicotinoider og stoffet fipronil forgifter jorden, luften og vandet. Disse pesticider ophobes i jord og udvaskes til vandområder. De udgør ikke kun et problem for bier, men også for regnorme, ferskvandssnegle, sommerfugle og •fugle. De klassiske metoder til at vurdere giftvirkning er ikke gode nok, når det gælder disse stoffer.
Neonicotinoider i vand reducerer antallet af hvirvelløse vanddyr, som er det vigtigste bytte for en lang række arter, herunder vadefugle, ørred og laks.
Profylaktisk anvendelse af neonicotinoider mod skadedyr er bekymrende, f.eks. hvis plantefrø er belagt med kemikalier, således at planten vokser op med en indbygget evne til at ødelægge skadedyr. – Det er lidt som hvis man tog •antibiotika på forhånd for at undgå at blive syg.
Neonicotinoider og fipronil udgør omkring en tredjedel af verdensmarkedet for insekticider. Landmændene stoler for meget på dem – på samme måde, som de engang gjorde sig afhængige af kemikalier som DDT.
Vi har glemt disse gamle erfaringer, og vi er nu tilbage, hvor vi engang var i 1960'erne. Vi stoler næsten udelukkende på disse insekticider, og når man nogle steder bruger kalender-sprøjtning 20 gange eller mere på et enkelt markfelt [altså efter kalenderen og ikke efter konkret risiko], er det en helt skrupskør måde at bruge pesticider på.
Neonicotinoider ophobes ikke i menneskers eller dyrs væv på den måde, som DDT gjorde. Men de moderne pesticider er mere dødbringende – typisk omkring 6000 gange så giftige – i forhold til de ældre sprøjtemidler (bionyt.dk/163/kilde/e.asp).

Farvel til vilde honningbier
Forskning tyder på, at der ikke lever vilde honningbier i England eller Wales. Vilde honningbi-kolonier i Storbritannien ville være underarten Apis mellifera mellifera, også kendt som "European dark bee".
Varroa-mider (Varroa destructor) kom til Storbritannien i 1992. Disse mider skader honningbi-kolonierne, og især deres evne til at overvintre.
Desuden medbringer miderne et virus, der fører til deformerede vinger, og derfor kaldes Deformed Wing Virus (DWV).
Hvis biavlerne holdt op med at passe deres bier, er det sandsynligt, at der ikke ville være flere honningbier tilbage overhovedet.
Insektbestøvning er blevet vurderet til at bidrage økonomisk med ca. 700 mill. kr. om året til produktionen af afgrøder i Storbritannien.
Honningbier, som er tolerante overfor varroa-mider, er gradvis opstået gennem de seneste 20 år i Storbritannien. De er måske opstået i undslupne kolonier af honningbier.
Biavlprogrammer i Tyskland og Italien har produceret honningbier, som er varroa-tolerante, og som sjældent sværmer og ikke er aggressive. I et EU-støttet program, kaldet SMARTBEES, vil man forsøge at styrke den lokale biavl, og måske udnytte det genetiske potentiale i lokale, vilde bier(bionyt.dk/163/kilde/1200.asp).

_
Skotlands humlebi-antal menes at være faldet med 60% i løbet af de sidste 50 år.kilde 1201

_
Byområder er gode steder for bier. Franske forskere fandt, at man i byer kunne finde næsten en tredjedel af landets 900 arter af vilde bier.
Forskerne indsamlede ved en toårig indsamling 12.872 individuelle vilde bier, fordelt på 291 forskellige arter.
Resultaterne viste, at mens det samlede antal af bier er faldet, efterhånden som niveauet af urbanisering er steget, var artsrigdommen højest i områder med mellemstor urbanisering.
I en fem-årig undersøgelse i Berlin noteredes 262 forskellige arter af vilde bier, og i to undersøgelser af 21 haver i bebyggede områder i New York observeres 110 arter af bier.
I en undersøgelse af bestøvende •insekter på blomsterbesøg. Der var flere forskellige arter i byområder end på landbrugsjord.
Et område med lavendel i en bymidte besøges af flere humlebier end et tilsvarende område på landet.
(bionyt.s807.sureserver.com/files/11112.asp).
_
Bier, der ikke kan stikke (stingless bees) har en utrolig interessant biologi, og der er omkring 1000 arter(bionyt.dk/163/kilde/1203.asp).
_
Såkaldte "røverbier" i Sydamerika stjæler honning fra andre biarter og er især kendt for deres evne til at udslette kolonier af rivaliserende biarter. Op til 50% af rederne af en almindelig biart i Brasilien bliver dræbt af røverbier årligt (bionyt.dk/163/kilde/1204.asp).
_
Man kender adskillige sygdomme i honningbikolonier. Mest kendt er varroa-miden og et virus, der fører til deformerede vinger. Dette virus er også blevet fundet i vilde humlebier.
I en undersøgelse af kommercielle humlebier-bistader i Storbritannien har man fundet, at 77% af bistaderne husede fem forskellige parasitter, og yderligere tre blev fundet i pollen, der blev bragt til bistaderne.
Den parasitiske mide har hjulpet et virus med at udslette milliarder af honningbier i hele verden.
Myndighederne i Isle of Man har siden 2008 samarbejdet med lokale biavlere for at opnå, at øen får status som sygdomsfri for varroa-miden. EU har erklæret Isle of Man som værende officielt fri for Varroa-mider på bier.
Isle of Man har mere end 800 bistader i aktiv brug.
Studier har vist, at der blandt humlebier i Storbritannien er fem almindelige virustyper, som forårsager •sygdom hos honningbierne.
I Storbritannien er der 24 arter af humlebier, men i de fleste regioner er kun otte almindeligt forekommende. Antallet af humlebier har været faldende på grund af mangel på de blomster, som de lever af og mangel på egnede redesteder på landet.
Der er 1965 biarter, som er hjemmehørende i Europa
Næsten en ud af 10 af Europas naturlige, vilde bier risikerer at forsvinde.
Den europæiske rødliste, der er udarbejdet af International Union for Conservation of Nature (hvilket kunne oversættes til "Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen"), angiver, at 9,2% af næsten 2.000 arter er truet af udryddelse.
Yderligere 5% vil sandsynligvis blive truet i den nærmeste fremtid.
Insektbestøvning har en anslået økonomisk værdi på 15 mia euro (ca. 80 mia. kr.) om året alene i EU.
Truslerne mod bierne omfatter ud over parasitter også tab af levesteder på grund af intensivt landbrug, pesticidanvendelse, byudvikling og klimaforandringer (bionyt.dk/163/kilde/1205.asp).
_
Neonicotinoider er målrettet mod de samme mekanismer i biers •hjerne, som nikotin påvirker.
I 2013 indførte EU et to-årigt forbud mod at bruge tre neonicotinoid-holdige pesticider på blomstrende afgrøder på grund af bekymring om deres virkninger på bier.
Neonicotinoider indeholder syntetiske kemikalier. som ligner nikotin, der er et plantetoksin, der skader •insekter.
Sukker, der indeholder to af tre neonicotinoid-pesticider, synes at være attraktive for bier og er rettet mod biernes •hjerne.
Bier kan ikke smage neonicotinoider i deres mad og kan derfor ikke undgå disse pesticider. De er i fare for forgiftning, når de spiser forurenet nektar, og det ser ud til, at bier foretrækker føde, der indeholder neonicotinoid-pesticider, ifølge forskning ved Newcastle University.
De udvikler trang for de nikotin-lignende kemikalier på samme måde, som rygere kan tørste efter cigaretter.
Der er ingen beviser for, at det er vanedannende for bierne, men det er det muligvis.
Videnskabelige "beviser" om konsekvenserne af neonicotinoider har vist sig kontroversielle.
Der har kun været få markforsøg med vilde bier og resultaterne af disse bestrides. Men i rapsmarker, der er blevet behandlet med pesticiderne, er der kun halvt så mange vilde humlebier og solitære bier, som i marker, der ikke er blevet behandlet med pesticider.
Andre studier har vist, at humlebi-kolonier stoppede med at vokse, hvis der var disse pesticider til stede, og man konstaterede nedsat reproduktion hos solitære bier og humlebier. Signifikante effekter blev ikke fundet i studier med honningbier(bionyt.dk/163/kilde/1206.asp).

EVOLUTION

Gammel edderkop
En kun få millimeter stor arachnid (edderkop-gruppen), som levede på Jorden for 410 millioner år siden (i Tidlig Devon), er fundet i så velbevaret stand i Skotland, at dets ben-led kan ses, og ved hjælp af computergrafik kan dyrets bevægelsesmåde derved illustreres.
Dyret kaldes en trigonotarbid, og var et af de første rovdyr på land, hvor det formentlig levede af •insekter, som ikke kunne flyve, og af andre hvirvelløse dyr, som det kunne løbe op eller springe på. Dyret havde en særlig filtrerende plade i munden, som viser, at det må have udskilt fordøjelsesenzymer, og bagefter suget det opløste byttedyr op efter denne ydre fordøjelsesproces. Det er den samme metode, som de fleste arachnider (edderkopper) bruger i dag.
Fossilerne blev fundet i 1920'erne, men nu har man med ultratynde snit på kun få mikrometers tykkelse lavet 3D-afbildninger af disse dyr. Trigonotarbiderne var yderst vellykkede dyr, idet de kan findes i jordlag, der repræsenterer en stor tidsperiode, frem til jordlag, der er ca. 290 millioner år gamle.
Forskernes artikel om dyret er en del af en særlig samling af forskerartikler om 3D-visualiseringer af fossiler, der er offentliggjort i Journal of Paleontology (bionyt.dk/163/kilde/1207.asp).

Grand Canyons beefalo'er
Når bison krydses med domesticeret kvæg bliver resultatet en bisonokse-lignende hybrid, der kaldes "Beefalo". Nogle af disse dyr er undsluppet, og de 600 dyr, der nu lever i Grand Canyon området, giver visse problemer. De drikker let alt vandet i småsøer, de skider i vandet, de tramper jordstykker ned og en sådan flok kan hærge de indfødte indianernes ruiner. Nogle ønsker en nedslagtning, men er det den bedste måde at håndtere problemet på? Turister er nysgerrige, men dyrene kan være farlige. Hvis en bil kommer mellem moderen og en kalv, kan moderen gå til angreb på bilen.
Charles "Buffalo" Jones begyndte at avle disse dyr i 1906, hvor der kun var få bison tilbage. Målet for avlen var at skabe et hårdført, salgbart dyr. Avlen blev imidlertid opgivet, men dyrene formerede sig med ca. 50% om året, og når de kom ind i nationalparken måtte de ikke skydes.
Der er i øvrigt mange andre eksempler på usædvanlige krydsninger. F.eks. er en liger en krydsning mellem en han-løve og en hun-tiger. En liger kan nå længder på op til 3,5 m, dvs. større end noget andet kattedyr. De forekommer kun i fangenskab (bionyt.dk/163/kilde/1208.asp).

ABER

•Hjerne for social position
Makak-aber, der befinder sig i toppen og i bunden af den sociale hakkeorden, har fysisk forskellige hjerner.
•hjernescanninger fra 25 makakaber.
Det var overraskende, at der var denne forskel i •hjernen hos individerne. De undersøgte aber var af forskellige aldre og forskellige køn – men med fMRI-teknologi (funktionel magnetisk resonans-imaging) kan man tage højde for dette.
I aber, der befandt sig i toppen af deres sociale gruppe, havde tre særlige områder af •hjernen var større (disse områder lå alle i hjernens striatum-region).
Når forskellige hjerneregioner altså er udvidet hos aber ved toppen og ved bunden af den sociale rangstige, indikerer dette, at dominans ikke bare handler om at være fysisk stærkere eller om at have en generelt større •hjerne.
Hver ende af hierarkiet synes at have brug for et bestemt sæt af færdigheder for at blive en succes, og disse færdigheder stiller større neurale krav til visse områder i •hjernen.
Målingerne kan ikke skelne mellem, om forskellene i disse abers hjerner, var til stede fra fødslen og gjorde dyrene forudbestemt til at have en bestemt social lod i livet, eller om resultaterne afspejler løbende ændringer i hjernens organisation – baseret på de krav, som et liv med en bestemt status medfører. En kombination af begge disse virkninger er den mest sandsynlige forklaring.
Der er ingen grund til at tro, at de sammenhænge, der er påvist i undersøgelsen, ikke også skulle gælde for andre primater, herunder menneskeaber og mennesker.
De undersøgte aber lever i grupper på op til fem, så forskerne kunne identificere abernes sociale status ved at iagttage deres adfærd og sammenligne med forskellige aspekter af hjernedata.
Dominans kan afhænge af ikke blot aggression og fysisk styrke, men også af evnen til at danne venskaber og indgå samarbejde og være god til at indynde sig hos udvalgte individer i flokken.
I øvrigt er det muligt, at mennesket har en mere kompliceret social placering, hvor et individ f.eks. kan være højt socialt placeret i en vennekreds, middelhøjt socialt placeret på arbejdspladsen og lavt socialt placeret i visse andre sammenhænge. Hvordan vores hjerner tilpasser sig vores adfærd i forskellige sammenhænge kunne være et nyt forskningsområde (bionyt.dk/163/kilde/1209.asp).

Kend din art (som guenon-abe)
Ansigtsgenkendelses-teknologi til at identificere ansigter af mennesker kan bruges til at sammenligne ansigtstræk hos guenon-aber. Denne abegruppe har farvestrålende og varierede ansigter. Da forskere identificerede deres ansigtstræk ud fra fotografier fandt man, at abernes udseende er udviklet til at være markant forskelligt fra de nært-beslægtede aber, der bor i nærheden.
Dette er i overensstemmelse med det, som Oxford-zoologen Jonathan Kingdon foreslog i 1980'erne, nemlig at guenon-abernes forskellige ansigtstræk skyldes et behov for at identificere deres egen art, så parring med andre arter kunne undgås.
Disse abers bemærkelsesværdige ansigter antages således at være udviklet for at forhindre indavl og avl mellem abearter, som ville medføre sterilt afkom. Forskellige arter af guenon-aber kan derved leve i det samme område, uden risiko for uheldige parringer, som ikke kan give frugtbart afkom.
Dette viser, at visuelle signaler kan spille en central rolle for evolutionære processer, hvorved arter dannes og vedligeholdes. Det er interessant, at man nu har fundet dette fænomen i en del af vores egen nedstamningslinie (bionyt.dk/163/kilde/1209.asp).
kilde 1209??

Kæbestød-evolution?
Kæbeknoglen flækker ofte i kampe med de bare næver. Tidligere ville en flækket kæbeknogle betyde døden på grund af sult. Man har derfor foreslået, at kæbeknoglen blev styrket under den evolutionære udvikling af vores forfædre. Det er netop kæbeknoglen, som viser den største forskel på mænd og kvinder.
•fossilfund viser, at Sydmenneskene, som er de umiddelbare forfædre til menneskeslægten Homo, havde påfaldende robuste ansigtsstrukturer. Dette blev i mange år anset for at være en tilpasning til hård kost, såsom nødder og hårde frø. Men nyere studier over slidmønstret og af carbon-isotoperne i Sydmenneskenes tænder (australopitecus-tænder), har fået forskere til at tvivle på denne feeding hypothesis. Faktisk har det Sydmenneske, som betegnes Paranthropus boisei ("nutcracker man", Nøddeknækker-manden) sandsynligvis især spist frugt. Alternativt kunne de kraftigere kæber skyldes et forsvar mod dødelige kæbeslag (denne antagelse kaldes the protective buttressing hypothesis.
Det er interessant, at evolutionære efterkommere af Sydmenneskene (australopitterne), herunder Homo-mennesker, har vist mindre og mindre stærke ansigtsknogler – samtidig med at vores muskler og arme er blevet tilsvarende mindre stærke.
Tidligere hypoteser om brugen af vold under menneskets evolution har tiltrukket sig kritik fra andre forskere, og dette nye bidrag kan også vise sig at være kontroversielt (bionyt.dk/163/kilde/1210.asp).

ARKÆOLOGI

Menneskets tidsalder: Antropocæn
Geologer inddeler Jordens tidsperioder i forskellige perioder, og det foreslås nu, at der tilføjes endnu en tidsperiode til rækken: Antropocæn, dvs. menneskets tidsalder. Ankomsten af europæerne til Amerika havde en hidtil uset indflydelse på planeten, og dette kan markere begyndelsen af denne nye epoke. Formelt er vi stadig i Holocæn, som startede for over 11500 år siden – da den seneste istid på Jorden sluttede.
Geologer kan finde overgange fra en periode til en anden ved at studere jordaflejringer. Ved europæernes opdagelse af Amerika blev der flyttet rundt på •Afrika og Kina. Kartofler fra Sydamerika blev dyrket i store områder, fra Nordeuropa til Kina. Hvede bragtes til Nordamerika og sukkerrør kom til Sydamerika. Sådanne spring af arter mellem kontinenterne er ikke sket før menneskets tidsalder. Sygdomme bragtes fra Europa til Amerika – og medførte døden for i størrelsesordenen 50 millioner mennesker i Nord- og Sydamerika. De fleste af disse var landbrugere, og da disse hidtil-dyrkede-jordstykker igen blev indtaget af den naturlige vegetation og blev til tropisk skov, tør skov eller savanne, påvirkedes CO2-koncentrationen: Da omkring halvdelen af carbon-andelen blev til træer, fjernedes derved så meget carbon fra atmosfæren, at dette medførte et tydeligt dyk i den globale CO2-koncentration i Jordens atmosfære, hvilket kan ses i isboringer. Da 1610 er det laveste punkt for dette dyk i atmosfærens CO2-koncentration, foreslår forskerne, at 1610 sættes som starten på Antropocæn-perioden.
Atombombe-prøvesprængningerne kan også bruges til at fastlægge menneskets tilstedeværelse på Jorden, fordi disse atomprøvesprængninger medførte stigninger i de radioaktive stoffer.
Starten på perioden kan derfor alternativt også sættes til 1964, da atomprøvesprængningerne, som fandt sted i 1940'erne, 50'erne og begyndelsen af 60'erne, pludselig ophørte dette år, efter at et internationalt forbud trådte i kraft. Ændringerne i radioaktivitet passer (i forhold til forslaget om 1610 som startpunkt for Antropocæn) tidsmæssigt bedre sammen med de mange andre ændringer, som menneskets aktiviteter medførte omkring midten af 1900-tallet.
Man har etableret en Anthropocene-arbejdsgruppe, hvor Jan Zalasiewicz fra University of Leicester er formand (bionyt.dk/163/kilde/1211.asp).

Lidar-teknologi finder en by
Dybt i Cambodias jungle ligger resterne af en stor middelalderlig by, som har været ukendt og skjult i århundreder. Nye arkæologiske teknikker kan nu afsløre junglens hemmeligheder – herunder et omfattende netværk af templer og gamle veje.
I 1860'erne var Angkor Wat næsten ukendt, bortset fra den viden, som fandtes hos lokale munke og landsbyboere. Forestillingen om, at dette store tempel engang var omgivet af en by med næsten en million mennesker, var helt ukendt.
En sofistikeret telemålingsteknologi, kaldet lidar, har revolutioneret arkæologien, især ved studier i troperne. En helikopter, der medbringer lidar-teknologi, kan under flyvning hen over junglen ved hjælp af lidar-teknologien affyre en million laserstråler hvert fjerde sekund, og derved registrere yderst små variationer i jordoverfladens topografi. Lidar-teknologien afslørede den oprindelig by Angkor.
Prøver af træ med årringe har vist forskerne, at træet levede under perioder med pludselige svingninger, såsom ekstrem tørke og meget våde år, og man fandt tegn på katastrofale oversvømmelser, der beskadigede vandvejene i byen Angkor. I 1400-tallet forlod Khmer-kongerne deres by og flyttede til kysten, hvor de byggede en ny by, Phnom Penh, som i dag er hovedstad i Cambodia (bionyt.dk/163/kilde/1211.asp).

Stenalder-grav: den røde dame
I 2010 opdagede man graven af den såkaldte Red Lady (givet dette navn på grund af fund af okker på liget). Graven, der går tilbage til tidsperioden Yngre Stenalder (Upper Palaeolithic), blev fundet i El Mirón hule i Kantabrien/Cantabrien i Nordspanien (nord for Portugal). Tidsmæssigt daterer graven sig mere end 16.000 år tilbage i tid.
I modsætning til de fleste stenalder-grave, er denne grav intakt og uforurenet. Man har analyseret fossile pollen, som findes i graven: Ved begravelsen kom stenaldermennesket blomster på graven – enten rituelt eller for at dulme en ubehagelig liglugt (bionyt.dk/163/kilde/881.asp)

Gammel jagt med hunde/ulve
Oprindelsen af forholdet mellem mennesket og hunde er måske tidligere end hidtil antaget. Man har antaget, at hunden blev tæmmet for 14.000 år siden, men nu tyder (en noget kontroversiel) forskning på, at hundens domesticering måske skete allerede for ca. 36.000 år siden. Det kan være med til at forklare fundet af steder, hvor flere hundrede mammutter er blevet dræbt. Det kunne nemlig være sket i forbindelse med, at mennesker anvendte halvdomesticerede ulve i jagten. Fund tyder nemlig på, at ulvene blev fodret med rensdyr, medens de ikke fik lov at spise mammutterne – hvilket tyder på, at de stod bundet.

Gamle tandproblemer
Jæger-samlere fik også huller i tænderne. Huller i tænderne mente man tidligere først blev et problem med fremkomsten af landbruget, men ny forskning viser, at der var huller i tænderne hos jægere og samlere fra for omkring 14.000 år siden.

Gammelt landbrug i England
Hvede var til stede i England for 8000 år siden – omkring det tidspunkt, hvor England blev en ø ved at blive adskilt fra det europæiske kontinent. Hvede blev dog handlet i Storbritannien længe før, at man begyndte at dyrke hvede i landet. Det tyder på, at der var et sofistikeret netværk af kulturelle/handelsmæssige forbindelser over hele Europa allerede på det tidspunkt.
For ca. 6000 år siden havde man hvedetypen enkorn (einkorn) i England (idet man har fundet •DNA af denne kornsort) – men manglen på pollen tyder på, at dyrkningen først begyndte senere.

LYS

Lys der bevæger ting
Ved anvendelse af en doughnut-formet laserstråle er det lykkedes forskere at skubbe og trække i små glaskugler, og det forventes, at sådanne laserlys-fremkaldte bevægelser kan foretages over flere meter.
Den doughnut-formede laser er vendbar – så den enten kan frastøde eller tiltrække objekter.
I fremtiden kan disse laserstråler bruges til at studere luftforurenende stoffer, eller til at hente sarte partikler ud af et materiale til nærmere undersøgelse.
Tidligere eksperimenter af denne art anvendte selve fremdriften hos •lyspartikler (eller fotoner) til at frembringe bevægelse. Men den nye metode udnytter i stedet laser-energiens opvarmning af partiklerne og luften omkring dem.
Forskerne brugte en såkaldt hul laserstråle. Laserstrålen er lysere langs yderkanterne og mørkere i centrum.
Glaskuglerne var hule og kun omkring en femtedel af en millimeter på tværs.
Partiklerne fanges i laserstrålens mørkere centrum. Energi fra laseren rammer partiklen og bevæger sig hen over partiklens overflade, hvor energien absorberes og derved skaber hotspots på overfladen af partiklen.
Luftpartikler, der kolliderer med disse hotspots, varmes op og skydes bort fra overfladen, og dette bevirker, at partiklen får en rekyl-bevægelse i den modsatte retning.
Ved at ændre laserstrålens polarisering (dvs. den retning, i hvilken lysbølgerne vibrerer) var forskerne i stand til at flytte placeringen af hotspottene og derved ændre på glaskuglernes bevægelse.
Eftersom lasere bevarer deres egenskaber over lange afstande, vil bevægelsen kunne fortsætte over flere meter. Forskernes laboratorium var bare ikke stort nok til at vise, hvor langt partiklerne kunne bevæges.

Snoet lys med data
Fysikere har for første gang påvist, at man kan sende data ved hjælp af en snoning ("twist") af en synlig lysstråle, der sendtes 3 km gennem luften hen over om hustagene i Wien.
Metoden vil kunne bruges til hurtig kommunikation, fordi lys med forskellige udgaver af twist-snoninger, vil kunne kode for separate kanaler af information, der dermed vil kunne sendes samtidigt.
Teknikken med det twistede/snoede lys blev testet ved at sende tre billeder af berømte østrigere.
Billederne var sort-hvide portrætter af fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schrödinger, og komponisten Wolfgang Amadeus Mozart.
Twisting kan betegnes som snoning eller "vridning" af lys. Den tekniske betegnelse for dette er "orbital angular momentum" (OAM) [hvilket populært kan kaldes "snoede elektromagnetiske bølger" eller "snoet lys"]. Det blev første gang demonstreret i 1990'erne. Det snoede lys er afhængig af det elektromagnetiske felts rumlige fordeling (men ikke afhængig af lysets polarisering).
Polariserede •lysbølger er begrænset til de retninger, som de kan "wiggle" (vrikke) frem i, hvorimod det snoede lys snor sig gennem rummet som en proptrækker.
Det sker i form af individuelle fotoner af lys, og det betyder, at i stedet for spinning (ligesom Jorden roterer omkring sin egen akse), så føres deres energi ud i en spiral. Det er den samme slags momentum, der kendes fra Jordens kredsen om •solen, men fotonerne bevæger sig fremad med lysets hastighed.
•lysfarver kan fremføres samtidig inde i en optisk fiber. (I optiske fibre kan man sende lys ind med bestemte vinkler, og da vinklerne bevares i fibrene, kan de registreres i den anden ende af fiberen. Derfor kan man i de samme optiske fibre sende flere informationer afsted samtidigt, idet man bruger lys med forskellige vinkler).
Ved at tilføje to modsatte snoninger til laserstrålen kunne de fremsendte datainformationer påvises, når lyset ramte en skærm, der var placeret 3 km væk på taget af fysikernes institut.
Når de som en startindstilling havde set et blomst-lignende mønster på deres skærm – altså efter en rejse på 3 km gennem aftenluften over Wien – gik forskerne i gang med at sende data. De sendte 16 forskellige strålingsstrukturer ved at anvende forskellige mængder af snoninger, og forskerne kunne derved kode for 16 forskellige niveauer af grå farve. Disse forskellige pixel med information om en eller anden grå nuance blev sendt afsted, og anvendtes til at lave sort/hvide portrætter af de tre berømte østrigere. I modtage-enden blev dette tolket af et kamera og en computer, og man opnåede 98,3% korrekt tolkning.
Forskerne håber, at deres foreløbige resultater vil kunne bidrage til udvikling af OAM-teknologi ("orbital angular momentum") til bl.a. •satellitkommunikation.
Fysikkolleger var overrasket over, at det lykkedes at overvinde problemet med turbulens i luften.
Der blev ikke lavet nogen hastighedsrekorder fordi hver pixel blev sendt én efter én, så hvert af de tre billeder tog flere minutter at overføre.

UFO

De flyvende tallerkeners tid
1950'erne beskrives ofte som en guldalder for science fiction-film. Den stigende interesse for udforskning af rummet spillede en stor rolle, og det samme gjorde Den Kolde Krigs politik. Den mani for observationer for flyvende tallerkener, der opstod efter Roswell-hændelsen (hvor en formentlig vejrballon blev tolket som en ufo), samt frygten for kommunismen blev begge en del i fortællingerne om fremmede invasioner, såsom Invasion of the Body Snatchers og The Day the Earth Stood Still.
Nu er det nærmere Seti-tid: En masse mennesker er imod aktiv søgning efter fremmede intelligenser ("Seti"), fordi de mener, at det er farligt. Det er som at råbe i junglen. Man ved ikke, hvad der er derude og man burde derfor ikke gøre det, mener disse mennesker.

ATOMKRAFT

Atomkraftværk-problemer
Fukushima-atomkraftværket i Japan, der i 2011 forulykkede på grund af en af jordskælv fremkaldt kæmpe-tsunamibølge, er blevet udstyret med en underjordisk isvæg, som skal forhindre, at grundvand siver ind og blander sig med det radioaktive vand. Væggen bliver 1,5 km lang. Den laves ved at indstikke 1550 rør i jorden, hvorigennem kølemiddel skal cirkuleres og holde den omgivende jord nedfrosset. Der er usikkerhed om, hvorvidt isvæggen vil holde.
_
D
er er begyndende revner i britiske atomkraftværker, såsom Hunterston-B fra 1976, og de ældre reaktorer, der ligesom Hunterston-B er af typen Advanced Gas Cooled Reactors (AGR). Disse værker producerer 15% af elforsyningen til Storbritannien, men er begyndt at få revner i deres grafitkerne. Grafitkernen kan ikke udskiftes.
Neutronstrålingen har i årenes løb skabt uregelmæssige påvirkninger af grafitten, så den visse steder har fået revner. Hvis dette medfører form-ændringer af grafitkernen, kan det på et tidspunkt forhindre, at kontrolstavene, som kræves for at kunne stoppe og kontrollere reaktoren, kan komme ind i reaktoren og udøve denne funktion.
Hunterston-B skal efter planen lukkes ned i 2016, men der er ønsker om, at dette atomkraftværk får lov at køre videre til 2023 eller længere. Den tidsbegrænsende faktor kan vise sig at være de opståede revner i grafitkernen, som man i starten kun troede ville være et teoretisk problem. Alle de tidlige udgaver af atomkraftværker i verden brugte grafit, men kun Storbritannien og Sovjetunionen holdt fast i den grafit-baserede teknologi. USSR udviklede RBMK-designet, som kombinerer grafit med vand som kølemiddel – en teknologi som gik helt galt i Tjernobyl. Storbritannien gik over til at bruge CO2 (carbon-dioxid) som kølemiddel, men ingen andre lande brugte denne metode, som nu giver revnedannelses-problemer i grafitten.

Ig NOBEL

Glatte bananskaller
Forskning, der undersøgte, hvorfor bananer er glatte, når man træder på dem, har vundet en af årets Ig Nobelpriser. Kiyoshi Mabuchi's forskergruppe i Japan sammenlignede glatheden hos bananer, æbleskaller og appelsinskaller. Disse videnskabelige priser uddeles af Annals of Improbable Research, et magasin for videnskabelig humor. Ofte er artiklernes emner latterlige ved en umiddelbar betragtning, men seriøse ved nærmere bekendtskab.
Bananskaller indeholder en polysakkarid-gel, som er glat, og som også findes i membranerne, hvor vores knogler mødes. Princippet ville kunne bruges til at designe en led-protese, mener den japanske forsker.
_
En anden vinder af Ig-Nobelprisen studerede •hjernen hos mennesker, som ser ansigter såsom f.eks. Jesus i skiver af brød.
Tendensen til at se orden i tilfældighed, f.eks. ansigter i et brændt toastbrød, er et velkendt fænomen, som kaldes pareidolia. Forskerne kunne ved funktionel magnetisk resonans-billeddannelse påvise, at de samme dele af •hjernenlyste op, når personen så et ikke-eksisterende ansigt, som når de så et eksisterende ansigt.

BABYUDSTYR

Udstyr på babyen
Udvikling af app'er til •smartphones og andre tekniske anordninger er blevet et hit for firmaer, som henvender sig til nybagte forældre. Den smarte sok "Owlet Smart Sock" er en lille enhed, der er designet til at blive båret rundt om foden på et spædbarn, og som sender de opfangne data til en tilhørende mobil-app. Det amerikanske firma bag projektet, Owlet Care, siger, at det vil overvåge barnets puls, iltindhold, position, søvnmønster og hudtemperatur. (Et Boston-firma sælger i øvrigt et tilsvarende produkt via Toys online-butikker).
En Mimo Baby Monitor er en alt-i-et babydress med en slids på forsiden til en dataopsamlende skildpadde. Det indsamler tilsvarende data som Owlet-produktet, og sender resultaterne til bekymrede forældre via Bluetooth og wi-fi.
Prisen på sådanne produkter ligger ofte på omkring tusind kroner.
Førstegangsforældre, som ofte er de mest neurotiske om barnets sikkerhed, er også de mest modtagelige for producenternes markedsføring om, hvad der vil være "det bedste for jeres barn".
Andre high tech varer til spædbarnet er f.eks.:
Carkoon – et bilsæde, der udløser et kokon-lignende skjold for barnet i tilfælde af en kollision.
Sleevely SmartSleeve – en smart flaskeholder, der overfører data om fødeindtagelsen til en smartphone.
Origami Stroller – en barnevogn med en temperaturfølsom LCD-skærm.
Ultimate Wipes Warmer – en maskine, der opvarmer engangs-babyklude.
Cry Translator – der diagnosticerer barnets skrig.
True Fit iAlert advarer forældre, hvis deres barn frigør sig selv fra stolen.
Nogle apparater skal advare om risiko for urinvejsinfektioner, men formentlig vil disse udstyr let kunne føre til unødvendige lægebesøg.
Nogle af disse app's og apparater starter med en crowdfunding, f.eks. fra •Indiegogo.
I USA sælges for ca. 3 milliarder dollars udstyr til babyer om året.

BATTERIER

Batteri af tre smeltede metaller
Ingeniører i USA har opfundet et batteri, der er lavet af tre smeltede metaller. Batteriet kan måske bidrage til at udjævne strømforsyningen fra vedvarende •energikilder. Batteriet tænkes f.eks. anvendt til at oplagre elektrisk energi fra vindmøller.
Der er tale om et flydende batteri, der som den negative elektrode bruger bly (billigt og det smelter let). For at give bedre funktion, blandes det med lidt antimon (Sb [stibium], som er grundstof nr. 51 i gruppe-15 i det periodiske system).
Det overordnede princip for batteriet er ret enkelt: Inden i batteriet er der tre lag af meget varm væske, som af sig selv adskiller sig fra hinanden (som man kender det fra blanding af olie og eddike).
På bunden findes en meget tæt blanding af bly og antimon; herover kommer et lag smeltet salt-elektrolyt (som bordsalt, der er flydende ved disse temperaturer). Øverst er et lag af lithium, som flyder på toppen.
Når cellen er afladet, er alt lithium overført til det nederste lag. På vejen mod bundlaget binder lithium sig til antimon-atomerne. Hvis elektricitet ledes ind i cellen, bliver lithium trukket ud af legeringslaget og vender tilbage til toplaget.
Efter at batteriet havde gennemført 450 fulde cyklusser (hvor toplaget af lithium forsvandt helt ved hver af de 450 cyklusser) havde batteriet stadig bevaret 94% af sin oprindelige funktionsevne.

_
Andre forskere har bygget et fleksibelt aluminiumbatteri, som kan være et billigt, hurtig-opladeligt og sikkert alternativ til den nuværende teknologi.
Prototypen består af en blød pose, som indeholder aluminium som den ene elektrode og grafit-skum som den anden elektrode. Disse elektroder er omgivet af en saltholdig væske.
Dette aluminiumbatteri kan genoplades på mindre end et minut. Det er meget sikkert og mere holdbart end lithium-ion-batterier, men giver kun halvt så meget Volt-spænding som et lithium-ion-batteri. Det kan dog nok forbedres. Men aluminiumbatteriet har fordele i forhold til de lithium-ion-batterier, der kendes fra •batterier, formentlig være bedre for miljøet.
Aluminium bruges til den negative elektrode, og som nævnt brugte man grafit til den positive elektrode (katoden). Grafit er en form for kulstof, hvor atomerne danner tynde, flade plader. Det gav fine resultater og var samtidig let, billigt og tilgængeligt.
Elektrolytten er et salt, som er flydende ved stuetemperatur. (Derimod bruges brændbare elektrolytter i lithium-ion •batterier).
Når grafit-katoden blev lavet som en skum, tillod det ioner i elektrolyt-opløsningen at komme let til grafitten, så batteriet kunne virke hurtigere.
Når batteriet aflades, opløses aluminium ved anoden, og de aluminium-holdige ioner glider ind i mellemrummene mellem grafitlagene ved katoden. Ved opladning af batteriet sker det modsatte, og der aflejres metallisk aluminium ved anoden.
Afladning og genopladning kan ske gennem mere end 7500 komplette cyklusser, uden at batteriet mister kapacitet – (hvilket er mange flere gange end i de fleste lithium-ion •batterier, og hundreder af gange bedre end noget tidligere eksperimentelt design, der har brugt aluminium).
Tilsvarende er enhedens to-volt output det bedst opnåede fra et aluminiumbatteri. Det er også bedre end almindelige 1,5-volt alkaline •smartphones og bærbare computere.
Ved hjælp af to af disse posebatterier lykkedes det via en adapter at oplade en smartphone i løbet af et minut.
Eftersom aluminium er let og billigt, har aluminium tiltrukket sig interesse fra batteriingeniører i mange år, men det har indtil nu aldrig været muligt at lave et velegnet aluminium-batteri.

APP

Gå en figur
En •app, forvandler en digital skitse, som brugeren tegner på sin smartphone-skærm – f.eks. et hjerte, en stjerne eller en vanddråbe – til en vandringsrute, som kan sendes til en ven. Modtageren af gaven får anvisninger undervejs om, i hvilken retning man skal gå, og efterhånden afsløres den skjulte form på et kort (bionyt.dk/163/kilde/968.asp).

DATA

Data-biologi
Biologi er ved at få karakter af datavidenskab. Milliarder af datapunkter på •gener, proteiner og andre molekyler er samlet i store filer og bliver systematisk undersøgt. Dette skulle gerne føre til mere viden om levende organismer, herunder om afgrøder og husdyr, der er grundlaget for fødevaresikkerhed for verdens befolkning.
Mellem 1990 og 2003 kostede det ca. 2700 millioner dollars at finde opbygningen af det menneskelige •genom (dvs. sekvensen af over tre milliarder byggesten), men i 2014 ville det samme koste under 4000 dollar.
Den store reduktion i omkostningerne har medført, at man nu aflæser genomer af titusinder af organismer. På et år vil man kunne læse 25 peta-baser af •DNA, dvs. i størrelsesordenen en million milliarder.
Dette er Big Data, hvor behandling af biologiske data på det dybeste niveau (såsom DNA-basepar) kan bruges til at bygge modeller på høje niveauer (såsom af biologiske processer), og dermed lave forudsigelser, som kan testes.
Fremkomsten af Big Data kan sammenlignes med udviklingen af mikroskopet. Med et sådant nyt værktøj kan man studere processer i naturen, som man ikke kunne tidligere (bionyt.dk/163/kilde/999.asp).

Data-mængden vokser
Aldrig før er så meget information blevet indsamlet om så mange menneskers hjerter som nu. F.eks. har læger i London gemt 1.600 bankende menneskehjerter i digital form på en computer med det formål at udvikle nye behandlinger ved at sammenligne oplysninger om patienternes hjerter og genetiske data – så man måske kan finde faktorer, der fører til sygdomme. Sådanne analyser vil blive normen i fremtidens medicin.
Der er ofte subtile tegn på tidlig •sygdom. Det kan være yderst svært at samle sådanne tegn op, selv når man ved, hvad man skal kigge efter. Men en computer er meget følsom og kan finde sådanne subtile sygdomstegn.
_
For at finde ud af, hvordan det menneskelige sind fungerer, lagrer forskere på University of Southern California 30.000 detaljerede 3D-hjernescanninger. Disse data svarer til datamængden på 10.000 bærbare computere.

Astronomiske studier indsamler særlig mange data. The Square Kilometre Array er et •Afrika og Australien. På et år vil det indsamle data som i 300 millioner millioner bærbare computere – eller 150 gange mere end den nuværende samlede årlige globale internettrafik.

Fremtidens data-arkiv
Vores liv, erindringer, og mest kære familiefotografier eksisterer nu ofte kun som stumper af information på en harddisk eller i "skyen". Efterhånden som teknologien bevæger sig hurtigt fremad, risikerer disse informationer at gå tabt i kølvandet på den accelererende digitale revolution.
Hardware og software bliver hurtigt forældet. Man kan derfor frygte, at fremtidige generationer vil have ringe registrering af det 21. århundrede, og at det bliver en digital Middelalder (digital Dark Age).
Gamle formater af dokumenter vil måske ikke kunne læses af nyere versioner af software, fordi bagud-kompatibilitet ikke er garanteret.
Man burde bevare ethvert stykke software og hardware, så det aldrig bliver forældet – ligesom i et •museum – men i digital form, i servere i skyen.

ELBILER

Elbiler og fremtiden
Ecotricity har installeret 170 superhurtige opladningsstationer ved motorveje – med mulighed for at oplade bilbatterier 80% på 20-30 minutter.
Superhurtige opladere giver 274 km opladning på ½ time (kaffepausen).
Blot 4.000 elbiler brugte opladningssystemet mellem oktober og december 2013, men i de tre måneder frem til udgangen af juni 2015 var tallet var vokset til 15.000 – en imponerende stigning. I løbet af 12 måneder er man gået fra, at det tog 8 timer at oplade en bil, til at det tager 20 minutter.
Tesla har planer om i 2020 at kunne fremstille egne •batterier. De havde kun 4 superladere i Storbritannien i 2014, men planlægger at etablere mange flere inden for kort tid.
Ved udgangen af 2015 vil der i Storbritannien være talrige superhurtige opladningsstationer. Tesla har ikke kun ambitioner i Storbritannien, men også planer om et netværk af opladere i andre lande, herunder i Kina.
Kina er klar til at investere 16 milliarder dollar i et netværk af opladere i Kina for at imødegå den angst, som elbil-ejere har for at gå død for strøm.
Norge har taget elbilen til sig som ingen anden, og har per capita flere elbiler end noget andet land i verden. Med en befolkning på lidt over fem millioner har nordmændene tre gange så mange elbiler på vejene som Storbritannien. Grønne biler har i Norge tegnet sig for 13% af salget siden starten af året. Nissan Leaf-elbilen var Norges mest sælgende bil i en måned og i Storbritannien blev der solgt over 2000 Leaf-elbiler i første halvår af 2014.
Tyskland er på trods af landets grønne initiativer i vind og sol meget bagefter på elbil-området. I 2009 var regeringens mål 1 million elbiler på vejene i Tyskland i 2020. Men manglende innovation hos tyske producenter og manglende incitament fra regeringen fik initiativet til at gå i stå, og målet kan nu langtfra nås.

FARVER

Iriserende farveeffekter
Den iriserende effekt i vingerne af den blå morpho-sommerfugl har en strukturel oprindelse, og er ikke baseret på pigmenter i vingerne.
•Lepidoptera er det latinske navn for sommerfugle-gruppen, og navnet betyder "skællet vinge". Men når man med et elektronmikroskop zoomer ind på nanostrukturen af vingeskællene afsløres en ny verden.
På nanoskala (elektronmikroskop-skala) kan ses strukturer, der beskrives som juletræer, som står op fra overfladen af vingeskællene i lange linjer. De er lavet af kitin, og hvert juletræ er blot en mikrometer høj, dvs. en tusindedel af en millimeter.
Den iriserende effekt, der skifter farve alt efter synsvinklen, frembringes af lys, der reflekteres af strukturer i juletræerne – lidt ligesom effekten af lys, der rammer en sæbeboble.
Dette betegnes strukturelle farver, og de skyldes ikke farvepigmenter.
Når man sender •laserlys gennem en enkelt af disse vingeskæl dannes et farvestrålende diffraktionsmønster, som kan give en dybere forståelse af, hvordan systemet fungerer.
Tilsvarende struktur-betingede farvedannelser kan også ses hos møl, biller og visse plantefrø.
Viden om strukturen, der giver Cyphochilus-billen ekstraordinær hvidhed, har bidraget til udvikling af superhvidt papir.
Den flimrende blågrønne overflade på frøene af planten Margaritaria nobilis (Phyllantaceae-familien) fra Centralamerika har inspireret forskere til at designe en fiber, der skifter farve, når den bliver strukket ud. Udstrækningsspændingen får tråden til at skifte fra rød til grøn og derefter til gul farve. Farven bestemmes af tykkelsen af nanostrukturerne.
Dette kan tænkes anvendt i mikro-kirurgi, når kirurgen opererer via fjernbetjeningsudstyr, idet farveændringer ville give nøjagtig oplysning om, hvor meget en kirurgisk tråd skal strammes ved at iagttage den farveændring, der styres af stramningen af tråden.
Luftrummene mellem juletræ-strukturerne kan bruges til at fange dampformige stoffer, som derved vil få overfladens optiske egenskaber til at ændres. Måske kan dette bruges til udvikling af et materiale, som kan påvise dampe af eksplosive sprængstoffer (det ville det amerikanske militær være interesseret i).
_
Baseret på blæksprutters camouflage-evner har ingeniører i USA bygget et bøjeligt materiale, der skifter farve, så det kan matche omgivelsernes farve. Det kan også skifte farve afhængig af temperaturen.
Blæksprutter, der er kendt for deres camouflage-evner, bruger en speciel tre-lags hud, og forskere har kopieret dette tre-lags design således, at toplaget indeholder farverne, det midterste lag frembringer farveændringer, og det nedre lag registrerer det baggrundsmønster, der skal kopieres. Hver komponent i trelags-arket udfører dog sin egen funktion på en helt anderledes måde end de tre lag i en blækspruttes hud.
Det nederste lag i det kunstige system indeholder et gitter af fotosensorer, der detekterer ændringer i lyset, og overfører dette mønster til "aktuatorer" i de ovenstående lag. (Disse aktuatorer træder i stedet for muskler i blækspruttens hud, som hos blæksprutten kontrollerer de farveskiftende organer i overfladelaget. Når farven af baggrunden ændres, kan cellerne skifte farve inden for et eller to sekunder).
Det øverste lag i den kunstige version bruger et temperaturfølsomt pigment, der går fra sort til transparent ved en bestemt temperatur, nemlig ved præcis 47 grader Celsius.
Dette er det første fuldt fungerende system af denne slags – men det ligner blot et tyndt stykke papir. Forskernes mål er dog ikke at udvikle et tapet, der skifter farve ved temperaturpåvirkning, men det kunne faktisk også blive et af resultaterne af denne forskning.

'
ASTRONAUTER

Astronauters •hjerne
Hvad sker der med en astronauts •rumrejser få betydelig skade på centralnervesystemet.
En rejse til •rumstation er mindre skadelig, fordi Jordens magnetosfære stadig virker beskyttende på rumstationen.
Man vil kunne opnå en delvis beskyttelse mod strålingen ved hjælp af et skjold, men en sådan beskyttelse vil altså kun være delvis. Måske vil medicinsk forebyggelse mod virkningen fra de dannede frie radikaler som følge af strålingen kunne begrænse skaderne (bionyt.dk/163/kilde/1088.asp).

GALAKSER

Andromeda
NASAs Hubble-rumteleskop har vist en enorm glorie af gas, der omslutter Andromeda-galaksen (vores nærmeste store galaktiske nabo). Denne gassky er seks gange større og indeholder 1000 gange mere masse end tidligere målinger tydede på. Gasskyens masse kommer fra supernova-eksplosioner.
På grund af at vi lever inde i •galakserkolliderer.
Hubble-observationerne indikerer, at Andromeda- og Mælkevej-galakserne vil fusionere og danne en kæmpestor elliptisk galakse på et tidspunkt, som ligger omkring 4 milliarder år ude i fremtiden.
Andromeda-galaksen ligger 2,5 millioner lysår fra os. Set fra os er den i diameter ca. 6 gange større end fuldmånen på himlen (bionyt.dk/163/kilde/930.asp).

Gamle •galakser
Astronomer har skubbet den kosmiske grænse for udforskning af •galakser til et tidspunkt, hvor universet kun var 5% af sin nuværende alder, nemlig over 13 milliarder år tilbage i tid.
Alder og afstand er tæt forbundet, når det drejer sig om universet. Det lys, som vi ser fra vores sol, tager kun otte minutter om at nå os, hvorimod lyset fra de fjerne •galakser så ud for milliarder af år siden (bionyt.dk/163/kilde/1036.asp).

KUGLEHOBE

•Kosmisk "dinosaur-æg"
Astronomer har opdaget, hvad der kan være det første kendte eksempel på en prænatal kuglehob, dvs. en kuglehob, som er ved at blive født: Nemlig en utrolig massiv og ekstremt tæt, men endnu stjerne-fri sky af molekylær gas. Et "kosmisk dinosaur-æg, der er ved at klække".
Astronomerne har givet det kælenavnet Firecracker. Denne prænatale globular cluster er ca. 50 millioner lysår fra os. De fleste kuglehobe dannedes under et baby boom for 12 milliarder år siden, hvor de fleste •stjerner med lave koncentrationer af tungmetaller, hvilket viser, at de blev dannet meget tidligt i universets historie.
Vores egen Mælkevej har mindst 150 hobe (clusters) og måske mange flere. Kuglehobe udvikler sig meget hurtigt ud af deres embryonale, stjerne-frie stadie, nemlig på under 1 million år. Firecracker-skyen er under ekstremt tryk (ca. 10.000 gange mere end det typiske tryk imellem stjernerne). Højt tryk er nødvendigt for at danne kuglehobene (bionyt.dk/163/kilde/944.asp).

PLANETER

Merkur
Nye data fra rumsonden Messenger, der kredsede om Merkur i fire år, før den smadredes ind i planeten, afslører at Merkurs •magnetfelt, men dog meget svagere.
Merkur er den eneste anden planet udover Jorden i det indre •magnetfelt.
Der er data, som viser, at også •magnetfelt, men dette forsvandt på et tidspunkt for mere end 3 milliarder år siden.
Merkur dannedes på samme tid som Jorden, for lidt over 4500 millioner år (4,5 mia.) siden.
Mellem 2011 og 2015 gennemførte Messenger mere end 4.000 kredsløb om Merkur (bionyt.dk/163/kilde/919.asp).

Pluto
NASAs •rumsonde New Horizon har sendt billeder af lyse og mørke områder på overfladen af Pluto. Det kunne tyde på, at Pluto måske har is ved dets poler. Pluto befinder sig ca. 5 milliarder km fra Jorden. Rumsonden har været 9 år undervejs og forventes senere at sende billeder af Pluto fra kun 12.500 km afstand (bionyt.dk/163/kilde/1099.asp).

Trafik omkring •Mars
NASA har styrket deres trafikovervågning, kommunikation og manøvre-planlægning for at sikre, at Mars-sonderne ikke nærmer sig for tæt på hinanden. Der er nu fem •sonder i kredsløb om Jorden, foruden rumaffaldet (bionyt.dk/163/kilde/1025.asp).

•Exoplaneter
De 20 mest populære •astronomi. Klubberne/organisationerne registreres i IAU Directory of World Astronomy. Navngivningsprojektet kaldes NameExoWorlds (bionyt.dk/163/kilde/1115).

Dannelse af •planeter
Et foto fra det ydre rum viser for første gang dannelsen af et planetsystem: Cirkulære huller i en skive af støv og gas, der hvirvler rundt omkring den unge stjerne HL Tau, er •planeter, der er under dannelse. Opdagelsen kan give ny viden om planeters dannelse.
•solsystem er Pluto ikke stødt ind i Neptun i milliarder af år – på trods af, at deres baner skærer hinanden. Sammenstød forhindres af såkaldt resonant konfiguration af planetbanerne.
HL Tau systemet ligger 450 lysår fra os i stjernebilledet Tyren. Det er en ung stjerne, nemlig under 1 million år gammel. Men det vil ikke være stabilt over milliarder af år, idet dets •solsystem meget mere stabilt (bionyt.dk/163/kilde/1035.asp).

SUPERNOVAER

Skæve •supernovaer
Nye observationer af en nyligt eksploderet stjerne har bekræfter modelforudsigelser om, at dødsfald blandt stjernernes giganter (type II •supernovaer) er usymmetriske og skæve begivenheder, hvor løse klippestykker og stjernernes kerner suser ud i modsatte retninger.
Supernova 1987A blev opdaget i 1987, da lyset fra eksplosionen af en blå superkæmpe-stjerne 168.000 lysår væk nåede Jorden. SN 1987A var den nærmeste supernova, man havde set i hundreder af år, og det er første gang, hvor •neutrinoer er blevet opdaget fra en anden astronomisk kilde end vores egen sol.
•neutrinoer er næsten masseløse subatomare partikler. De var blevet forudsagt til at blive produceret i store mængder ved type II eksplosioner.
Man har også forudsagt, at kernerne af type II •neutronstjerne.
Det er desuden muligt, at type II •supernovaer udsender de såkaldte gravitationsbølger, men kun hvis eksplosionerne er asymmetriske (bionyt.dk/163/kilde/916.asp)

Anti-elektroner
Ved hjælp af stadig mere energirige lasere er det lykkedes at producere et rekord-højt antal elektron/positron-par. Det giver spændende muligheder for at studere ekstreme astrofysiske processer, såsom sorte huller og •gammaglimt.
Positroner er antistofpartikler (anti-matter particles) og kaldes også anti-elektroner, idet de er anti-partikler med samme masse som en elektron, men med modsat ladning. Elektronen er negativ, positronen er positiv.
Dannelse af energirige elektron/positron-par er almindelig i forbindelse med hurtig-kollaps af •gammaglimt kan vare fra 10 millisekunder til flere minutter.
Endnu ved man dog ikke, hvordan •laserlys. Høj-energistråling vil krydse ind i materialet og skabe elektron/positron-par under påvirkningen af guldatomernes kerner.
Antistof-forskning kan måske afsløre, hvorfor mere stof end antistof overlevede Big Bang i begyndelsen af universets dannelse. Normalt stof og antistof menes at have været i balance i det meget tidlige univers, men på grund af en asymmetri henfaldt anti-stoffet eller blev udslettet, og i dag ses meget lidt antistof i universet (bionyt.dk/163/kilde/20.asp.

ATOMER

Friktion på atom-skala
Teknologiske begrænsninger har hidtil gjort det vanskeligt at studere friktion på atomar skala. Men nu har man gennemført de første eksperimenter af atomskala-friktion. Der er gjort ved overlappende hastigheder – ved dels at fremskynde et reelt (ikke-virtuelt) atomic force mikroskop og dels samtidig bremse et simuleret (virtuelt) atomic force mikroskop.
Et fænomen, stick-slip friktion, ses ved glidning på både makroskala og atomskala. Friktionsmodstanden skyldes, at atom-berøringspunkter mellem to objekter midlertidigt holdes sammen indtil en påført kraft opnår tilstrækkelig elastisk energi til, at disse atomare punkter brydes. Disse punkter slipper taget og glider, indtil der igen sker en midlertidig binding.
På atomar skala forekommer disse bindingspunkter for hvert gentagende sæt af atomer langs den glidende retning. Forskere bruger spidsen af et atomic force mikroskop (AFM), (som er et ultra-følsomt instrument, der kan måle nanoNewton-kræfter). Men da en AFM-spids virker som nålen på en gammel grammofonplade, kan forskerne måle den friktion, som spidsen oplever, mens den slæbes hen over overfladen.
Friktion-forskere bruger også simuleringer som model for dynamikken i alle enkeltatomerne. Man kan kombinere disse simuleringer med reelle eksperimenter. Men problemet ved at gøre dette har været, at glidningshastighederne ved forsøgene ikke passede med glidningshastighederne ved simuleringerne. Kvaliteten af målingerne i et AFM-eksperiment afhænger af, hvor godt man kan isolere AFM-spidsen fra enhver vibration, så traditionelt har forskere trukket spidsen meget langsomt, og bevæget den en mikrometer i sekundet eller mindre.
En computer, der skal behandle en million trin pr. sekund, ville skulle bruge 30 år, hvis det ved simulering af det virkelige AFM-eksperiments mikrometer-per-sekund-hastighed skulle indfange de virkninger, som hvert enkelt atom giver på bevægelsen.
I praksis sættes glidningshastigheden hos den virtuelle AFM-spids derfor til at være en million gange hurtigere end den fysiske AFM-spids. Men i det nye forsøg forsinkede man den virtuelle AFM-spids tusind gange, og gjorde den fysiske AFM-spids tusind gange hurtigere. Man udnyttede de relativt lange perioder med inaktivitet, hvor spidsen sidder fast, og venter på at få energi nok til at glide et ryk fremad igen. De tilfældige vibrationer af de involverede atomer, som følge af termisk energi, kan gøre glidnings-overgangen hurtigere eller langsommere. Disse vibrationer kan modvirke friktion ved at hjælpe spidsen til at glide fremad, men kun til et punkt. Ved tilstrækkelig hurtige hastigheder sidder spidsen ikke fast længe nok til at modtage et "boost" fra termisk energi. Metoden kan give bedre indsigt i de atomare simuleringer til fortolkning af resultaterne af eksperimentelle undersøgelser og vil i sidste ende måske kunne føre til viden om, hvordan man kan reducere friktion og slid (bionyt.dk/163/kilde/900.asp).

ALDER OG

FØDEMÆNGDE

Langt liv med lidt føde
I mange forsøg har man vist, at organismer (bl.a. fluer, gær, aber og orme), der er blevet sat på smalkost, har kunnet forlænge deres levetid med fra 30% til 200% i forhold til, hvis de ikke begrænses i fødeindtagelsen. Nematoder stopper i deres individuelle udvikling, når de sultes. Disse rundorme kunne stadig bevæge sig rundt efter føde, men deres organer blev holdt i en inaktiv, alderløs tilstand. Når de igen fik mad, begyndte de at vokse normalt igen. Ved sultning kunne deres levealder ligefrem fordobles.
Når føden blev fjernet fra ormene, stoppede deres udvikling i løbet af få timer.

ALLERGI

Da høfeber var særlig fint
Høfeber er forårsaget af kroppens immunsystem, der overreagerer overfor pollen, idet det forveksles med et virus.
En ud af fire mennesker i Storbritannien lider af høfeber. Derfor kan det undre, at for 200 år siden kendte ingen til, at det eksisterede.
I midten af 1850'erne blev de britiske øer betragtet som "tilholdssted for høfeber". Den tyske læge Philipp Phoebus foreslog, at tilstandens udbredelse var et resultat af "den første varme" om sommeren – og at befolkninger af "angelsaksisk" oprindelse var de mest sårbare, fordi de ikke var vant til sådant vejr. Men en britisk forsker, der selv led af høfeber, fandt den korrekte årsag. I 1859 kom Charles Blackley til at nyse kraftigt, da han snusede til en buket med græs. Han blev overbevist om, at det måtte skyldes græssets pollen. Han påviste, at coumarin (som er det stof, der giver hø dets karakteristiske duft), ikke medfører høfeber.
I USA kom høfeber "på mode", idet det blev sat i forbindelse med de højere samfundslag. Folk med høfeber blev kendt som Hayfeverites – en spottende beskrivelse af velhavende unge, der var ivrige efter at gøre sig interessante ved hjælp af deres høfeber-symptomer.
Hver tredje person er allergisk for et eller andet. Det kan være allergi mod græspollen eller mod mange andre ting, bl.a. jordnødder, kæledyr osv., og disse allergier sender hvert år 20.000 mennesker i England på hospital.
Forskerne mener, at de •bakterier via brystmælken.
Opdagelsen af, at "venlige" •bakterier former vores immunforsvar, anses for at være en revolutionerende opdagelse.

DEMENS

Forskning i demens
Undersøgelse af mere end 1000 mennesker har identificeret et sæt proteiner i blodet, som kan forudsige begyndende demens med 87% nøjagtighed.
Resultaterne af denne forskning vil kunne bruges til at forbedre forsøg med ny medicin mod demens.

AUTISME

•Autisme og mande-hormoner
•Autisme udvikler sig tidligt i barnets liv, og forringer evnen til social interaktion, giver ringere sproglige evner, påvirker adfærden mv.
Man har længe vidst, at en forhøjet testosteron-påvirkning af fosteret før fødslen er forbundet med langsommere social og sproglig udvikling, bedre opmærksomhed for detaljer, og mere autistiske træk. Nu har man for første gang påvist, at disse mandlige steroidhormoner er forhøjet hos børn, som er klinisk diagnosticeret med •DNA aflæses til proteiner.
Der er fire gange flere drenge end piger med •autisme.
Personer med •autisme har mindre aktivitet i amygdala, som er et hjerneområde, der spiller en central rolle i forarbejdningen af følelser.

ALKOHOL

Alkohol-forbrug
Hvis lovovertrædere som en del af deres straf pålægges et program, der skal lære dem at styre deres alkoholforbrug, vil de være betydeligt mindre tilbøjelige til at blive lovovertrædere igen, har en undersøgelse vist. Alkohol er i Storbritannien og USA medvirkende faktor ved halvdelen af alle voldelige forbrydelser og ved 3 ud af 4 voldelige hændelser i hjemmet. I Storbritannien anmeldes næsten 1 million voldshændelser hvert år (bionyt.dk/163/kilde/834.asp).

ANTIBIOTIKA

•Antibiotika fra honning?
Forskere håber at skabe en særlig honning ved at føre bier til •Clostridium difficile.
National Botanic Garden of Wales og International Bee Research Association har oprettet en database med •planter (1143 blomsterplanter samt nogle nåletræer), som findes i Wales.

Antibiotika-resistens
Forskere har fundet en måde at angribe antibiotikaresistente •bakterier bruger til at bygge deres yderlag.
Visse •antibiotika.
Ydermembranen er opbygget af lipider, og LptDE-protein virker som en slags indre "mursten-lag", der skubber lipopolysaccharid-"murstenene" udad og indsætter dem i ydervæggen. Dette sker via en særlig sti, og hvis "lågen" til denne sti blokeres, dør bakterien. Dette kan opnås ved at designe et meget mindre molekyle med en sådan blokerende egenskab. Metoden virker på Gram-negative •bakterier, bl.a. Salmonella, hører.

Multiresistente •bakterier
Med truslen om øget forekomst af multiresistente •bakterier er der brug for nye måder at bekæmpe infektioner på. Forskere har rapporteret om gode foreløbige testresultater med en ny metode, hvor man tagger sygdomsbakterier med et molekylært mærke, der virker som målsøgende signal for allerede eksisterende antistoffer, så de tiltrækkes til bakterierne og bringes til at angribe de mærkede sygdomsbakterier.
Den ene ende af mærkningssignalet består af en DNA-aptamer, dvs. et lille DNA-stykke, som vælges fra en pulje af milliarder af kandidater – baseret på dets evne til at binde godt til et bestemt mål. (F.eks. kan aptameren være specifikt målrettet til at binde til en gruppe-A-Streptococcus, dvs. •bakterier, som giver halsbetændelse og farlige hudinfektioner).
Den anden ende af mærkningssignalet kan f.eks. være alfa-Gal (alfa-galaktose) , dvs. et bestemt sukkermolekyle. Menneskets krop danner naturligt antistoffer mod alfa-Gal. Det skyldes, at alfa-Gal altid er et fremmedstof for mennesker. Andre pattedyr og nogle mikroorganismer producerer imidlertid alfa-Gal.
Mennesker har udviklet antistoffer mod det i forbindelse med spisning af kød eller ved tidligere at være blevet udsat for alfa-Gal-dannende mikroorganismer.
Dette aptamer-mærkningssignal mod levende streptokok-bakterier medfører, at der rekrutteres anti-Gal-antistoffer til bakteriernes overflade, og dette hjælper også immuncellerne til at opsluge og dræbe de aptamer-belagte •bakterier.
Måske kan det samme koncept bruges til at angribe enhver form for •bakterier eller virus, eller måske endda til at angribe kræftceller.
Animation af aptamer-teknologi – Se: https://youtu.be/5cfxhu3YqGs (bionyt.dk/163/kilde/984.asp).

INFEKTIONER

Fækal terapi mod •Clostridium
Fækal mikrobiota transplantation har helbredt en 66-årig mand, der havde en •infektion.
De transplanterede •tarmbakterier fra hans søster.
Patienter, der er indlagt i lang tid, udsættes ofte for så mange antibiotika-behandlinger, at de får multiresistente •bakterier i kroppen.
Tarmbakterie-transplantationer virker i over 90% af tilfældene mod Clostridium-infektion, som kan give farlig diarré. Et amerikansk firma, OpenBiome, sælger •tarmbakterier, også til udlandet (bionyt.dk/163/kilde/986.asp).

•Clostridium
Patienter med •Clostridium difficile af en type, der ikke producerer toksiner (fordi bakterietypen manglede toxin-genet).
Disse •infektion.
Omkring 25-30% af patienterne har nemlig tilbagefald efter en •infektion.
Det antages, at den ikke-toxindannende •Clostridium difficile ikke så let kunne etablere sig igen (bionyt.dk/163/kilde/1048.asp).

Tuberkulose
Traditionel test for antibiotika-følsomhed efter dyrkning af TB-bakterien Mycobacterium tuberculosis kan tage uger eller måneder. Men et nyt værktøj, kaldet TB-Profiler, kan bruges til at analysere genomsekvens-data for at forudsige resistens overfor 11 •sekvensdata nu kan anvendes uden forsinkelse, så man hurtigt kan finde den medicin, som en patient med TB har brug for.
Metoden kan give den rette behandling flere dage eller flere uger tidligere end hidtil, og dette øger sandsynligheden for helbredelse.
WHO vurderer, at 5% af verdens 11 millioner TB-tilfælde har multiresistent TB, og at næsten ½ million smittes med multiresistent TB årligt (årligt dør 200.000 af TB).
9% har såkaldt extensively resistant tuberculosis (XDR-TB), dvs. at der ikke kun er resistens mod begge de vigtigste antibiotika-midler mod TB (nemlig isoniazid og rifampicin), men også er resistens mod fluorquinoloner og indsprøjtningsmidler såsom amikacin, kanamycin og capreomycin.
Disse XDR-TB kendes fra mindst 100 lande, men dette problem er mest akut i Østeuropa, Rusland, Sydafrika og dele af Indien og Kina.
Ubehandlelig TB kendes fra bl.a. Indien, Sydafrika, Iran og Italien. Patienter, der ikke helbredes, smitter andre ved at hoste og spreder derved smitten (bionyt.dk/163/kilde/47.asp).

Bakterie hjælper kiselalger
Encellede kiselalger i havene udfører en femtedel af verdens fotosyntese. Et studie har vist, at en almindelig kiselalge (også kaldet en diatomé) vokser hurtigere i nærvær af •bakterier, der frigiver et væksthormon, som vides at gavne landplanter.
Studiet viste, at disse •bakterier udveksler materiale med de encellede kiselalger, og at bakterierne producerer auxin, der er et velkendt hormon, som dannes af mikroorganismer, som lever omkring landplanters rødder.
Hvis alle bakterierne blev fjernet, voksede kiselalgen dårligt, men hvis bakterien (en Sulfitobacter) tilsattes, øgedes kiselalgens vækst (bionyt.dk/163/kilde/24.asp).

Mycoplasma
Mycoplasma-mikroorganismer er de mindste selv-replikerende organismer, der kendes. De mangler en cellevæg, hvilket gør dem resistente over for næsten alle antibiotika-typer af den type, som virker ved at hæmme opbygningen af mikroorganismens cellevæg.
Mycoplasma-infektioner i husdyr giver store årlige tab. Der findes •vacciner mod mange af de Mycoplasma-arter, der foruden at inficere husdyr, også kan inficere kæledyr og mennesker.
EU har igangsat et MycoSynVac-projekt, der skal designe en bakterie, som kan bruges til vaccination mod relevante Mycoplasma-arter (bionyt.dk/163/kilde/873.asp).

•HIV

Ingen helbredelse for HIV-virus
En pigebaby fra Mississippi i USA, der var født med HIV-virusinfektion, blev antaget at være blevet helbredt som følge af en meget tidlig behandling. Men senere, da barnet var 4 år, opdagede man, at virusset bare have gemt sig.
Den amerikanske "Mississippi baby" modtog ingen behandling før fødslen. Men på grund af, at den nyfødte baby havde en forhøjet risiko for •infektion, blev der iværksat en kraftig HIV-behandling kun få timer efter fødslen.
Hun fortsatte med at modtage denne behandling i 1½ år, men behandlingen stoppede, da pigen var 18 måneder gammel, fordi lægerne pludselig ikke kunne finde hende og moderen. Da hun kom igen 10 måneder senere, var der ingen tegn på •infektion, selvom hendes mor ikke havde givet hende HIV-medicin i mellemtiden.
Hun fik ikke behandling i næsten to år, og man troede at hun var blevet fri for virusset. Faktisk var denne "Mississippi baby" blevet ret kendt som et eksempel på helbredelse for virusset, men det var altså forkert. Antiretrovirale •hjernen.
Hvis behandlingen stopper kommer HIV-virusset frem igen fra dets reservoirer og begynder at angribe kroppen påny.
Lægerne havde håbet, at man ville kunne forhindre dannelsen af virusreservoirerne, hvis man påbegynder medicinsk behandling inden for få timer efter fødslen.
Denne Mississippi Baby er i stedet blevet en påmindelse om, hvor svært det er at besejre HIV-virusset, og hvor langt fra en kur, man egentlig er.
I 2007 fik en voksen mand, Timothy Ray Brown, en knoglemarvstransplantation fra en donor med en sjælden genetisk mutation, der kan modstå •HIV.
Der var 2,1 millioner nye tilfælde af HIV-infektion i 2013. Dette er 38% færre end tallet for nye HIV-tilfælde i 2001 (som var på 3,4 millioner).
De AIDS-relaterede dødsfald er faldet med en femtedel i de seneste tre år, og der er nu omkring 1,5 millioner AIDS-relaterede dødsfald om året i verden. Sydafrika og Etiopien har især forbedrede tal. Årsagerne til disse trods alt forbedrede tal er bl.a. øget adgang til •lægemidler, som holder virussmitten i skak (så færre nye smittes), og at flere mænd er blevet omskåret (hvilket nedsætter risikoen for smitte).
Der er en chance for, at AIDS-epidemien kan bringes under kontrol i 2030, skriver man i en rapport fra FN.
Rapporten oplyser, at 35 millioner mennesker verden over nu lever med •HIV.
Der er sket flere forbedringer i de sidste ca. 5 år end i de foregående 23 år. Men hvis epidemien skal stoppes helt i 2030 kræver dette øgede forholdsregler – ellers vil •HIV først være stoppet i 2040 eller endnu senere.
Færre end fire ud af 10 personer med •HIV får dog livreddende antiretroviral behandling.
15 lande tegner sig for tre fjerdedele af alle nye HIV-infektioner.
Omkring 54% af mennesker, der lever med •HIV, ved ikke, at de er smittet, og 63% får ikke antiretroviral behandling.
I Nigeria har 80% af befolkningen ikke adgang til HIV-behandling.
Selv i Sydafrika er der stadig omkring 1000 nye infektioner hver dag.
Ved hjælp af såkaldt virus-arkæologi har man fundet frem til pandemiens oprindelse. Oprindelsen af AIDS-pandemien er blevet sporet til 1920'erne i byen Kinshasa, i hvad der nu er Den Demokratiske Republik Congo.
I dette område opstod der "en perfekt epidemi-storm" på baggrund af befolkningstilvækst, jernbanebygning, ubalance i antallet af mænd i forhold til kvinder, og sexindustri, der tillod •HIV at sprede sig. En million mennesker kunne på grund af den jernbane, som Belgien havde etableret, lade sig transportere gennem byen hvert år, og de bragte virus til naboregionerne. Også brugen af usteriliserede nåle i sundhedsklinikkerne var med til at sprede virusset.
I 1920'erne var Kinshasa (der hed Leopoldville indtil 1966) en del af Belgisk Congo. Et stort antal mandlige arbejdere blev trukket til byen, hvilket skævvred kønsbalancen, så antallet af mænd i forhold til kvinder var 2:1, hvilket førte til en omfattende sexhandel.
Verden blev først opmærksom på •Afrika.
Forskerne brugte arkiverede prøver af HIV-virussets genetiske kode for at spore kilden.
Denne forskning har givet et fascinerende indblik i starten af pandemien.
Ved at læse mutationsmarkørerne har forskerholdet opbygget virussets stamtræ og sporet dets rødder.
Virusset kommer fra aber.
•HIV er en muteret version af et chimpanse-virus, der er kendt som abe-immundefektvirus (simian immunodeficiency virus). Virusset sprang fra art til art, formentlig fra chimpanse til menneske, ved kontakt med inficeret blod, sandsynligvis i forbindelse med håndtering af dræbte chimpanser (bushmeat).
Virusset gjorde sådanne spring ved flere lejligheder. Én hændelse førte til HIV-1 undergruppe O, som har ramt titusinder af mennesker i Cameroun.
Efter endnu et spring over artsbarrieren, inficerede HIV-1 undergruppe Millioner af mennesker på tværs af alle lande i verden.
Vaccination mod •HIV – i hvert fald i mindst 8 måneder.
Ifølge forskere ved det amerikanske National Institutes of Health rummer denne forskning håb om at man vil kunne opnå en langsigtet beskyttelse mod HIV-infektion i mennesker, der har denne kroniske •infektion.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Tweet Pin Facebook LinkedIn Email Print Like Share Yummly

bionyt.dk

Science – Videnskab – Forskning

Search Posts

borgervidenskab-163

Leave a Reply Cancel reply

SØG index

Recent Posts

Recent Comments

Archives

Categories

Meta

BioNyt