"Der har været mange påstande om fordelene ved medicinsk marihuana til behandling af smerter, søvnløshed, angst og depression – uden solide videnskabelige beviser til at understøtte disse påstande," siger hovedforfatteren Jodi Gilman, PhD, fra Center for Addiction Medicine ved MGH. "I denne første undersøgelse af patienter, der var tilfældigt udvalgt (randomiseret) til at få medicinske marihuana-kort, lærte vi, at der kan være negative konsekvenser ved at bruge cannabis til medicinske formål. Mennesker med smerte-, angst- eller depressionssymptomer rapportede ingen forbedringer, men folk med søvnløshed oplevede forbedret søvn. " Særligt foruroligende for Gilman var det faktum, at personer med symptomer på angst eller depression – de mest almindelige tilstande, som medicinsk cannabis anvendes til – var de mest sårbare over for at udvikle bivirkninger ved cannabis-brug.

"Medicinsk" cannabis er steget i popularitet, da 36 stater i USA. District of Columbia har f.eks. kommercialiseret dets brug (fra december 2021) til brug ved utallige sundhedstilstande ved at indføre "medicinske marihuanakort". Disse kort kræver skriftlig godkendelse af en autoriseret læge, som i henhold til det nuværende system typisk ikke er patientens primære læge, men en "cannabis-læge", som kan give autorisation til patienter efter kun en overfladisk undersøgelse, og ikke giver anbefalinger om andre behandlinger ikke følger op på patienten ved en lægelig opfølgning. Faktisk fungerer denne medicinske marihuana-industri i USA uden for de regulatoriske standarder, der ellers gælder for de fleste områder inden for lægebehandling.

MGH-forskerne begyndte deres forsøg i 2017 med 269 voksne (gennemsnitsalder på 37) fra det større område ved Boston blandt folk, som var interesserede i at få et medicinsk marihuana-kort. Den ene gruppe fik lov til at få MMC-korte med det samme, mens den anden gruppe, der var designet til at fungere som en kontrolgruppe, blev bedt om at vente 12 uger, før de fik et kort. Begge grupper blev fulgt i 12 uger efter påbegyndt behandling. Forskerne fandt, at oddsene for at udvikle CUD-bivirkninger var næsten to gange højere i den første gruppe (MMC-kohorten) end i venteliste-kontrolgruppen, og at i uge 12 efter behandlingsstart havde 10 procent af MMC-gruppen udviklet en CUD-diagnose, med tallet stigende til 20 procent hos dem, der søgte et kort for angst eller depression.

"Vores undersøgelse understreger behovet for bedre beslutningstagning om, hvorvidt man skal begynde at bruge cannabis til specifikke medicinske klager, især humør- og angstlidelser, som er forbundet med en øget risiko for cannabisbrugs-forstyrrelser," siger Gilman. Uanset den specifikke helbredstilstand, som cannabis søges for, mener Gilman, at regulering og distribution af cannabis til personer med medicinske marihuanakort i USA skal forbedres væsentligt. "Der skal være bedre vejledning til patienterne i det nuværende system, der faktisk giver dem mulighed for at vælge deres egne produkter, bestemme deres egen dosering og ofte ikke tilbyder professionel opfølgning."

Gilman er lektor i psykiatri ved Harvard Medical School (HMS). Seniorforfatter A. Eden Evins, MD, er Cox-familieprofessor i psykiatri ved HMS.

Undersøgelsen blev finansieret af National Institute on Drug Abuse (NIDA).

Historiens kilde: https://www.sciencedaily.com/releases/2022/03/220318110249.htm

Materialet leveret af Massachusetts General Hospital . B