Search Posts

bionyt-146-kilder

BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075a:

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075d:

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075f:

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075g:

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075h:

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075i:

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075j:

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075k:

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075m:

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075n:

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt

BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075r:

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075s:

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte, Bogen side 110

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075u:

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref¤8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref¤8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8075v:

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Bogen: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf


[ref.8075a, b, c…. v (se nedenfor)]

Bog: "Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring"

Redigeret af Hans Meltofte

2008 Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland ISBN 978-87-7070-125-9

http://www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdf

Bidragsydere til bogen:

Susanne Lilja Buchardt

Jens Hesselbjerg Christensen

Jes Fenger

Kirsten Halsnæs

Bodil Harder

Connie Hedegaard

Eigil Kaas

Nethe Veje Laursen

Henrik Lund

Hans Meltofte

Signe Normand

Jørgen E. Olesen

Liva Vrist Rønn

Flemming Skov

Jens-Christian Svenning

[ref.8075a] Vi har denne enestående chance, bogen side 8-10, Af Jørgen Steen Nielsen

[ref.8075b] note: "Midt i århundredet vil der være 50% flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet." uddrag af citatet: "(Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. århundrede var – og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning – så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent fl ere mennesker på

planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet.

Den engelske avis, Independents miljøredaktør, Steven Connor" – i bogen side 5)

[ref.8075c] note: "Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet." uddrag af citatet: "Jeg tror ikke, at det rigtig er gået op for folk, hvor store udfordringer, vi står over for. Selv små stigninger i den gennemsnitlige temperatur vil få store følgevirkninger for klimaet.

Ph.d. Anne Mette K. Jørgensen

leder af Danmarks Klimacenter, DMI" – i bogen side 2.

[ref.8075d] Hvad sker der med Jordens klima i disse år

– og hvorfor? kap1 side 11-23

Eigil Kaas

Professor i Meteorologi, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075e] Hvad fortæller iskerner om fortidens klima? kap2 side 23-30

Af Ph.d.-studerende, Susanne Lilja Buchardt

Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

[ref.8075f] Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden? kap3 side 31-40

Af Jens Hesselbjerg Christensen

Forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut

[ref.8075g] Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark? kap 4 side 41-50

Af Jørgen E. Olesen

Forskningsprofessor, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

[ref.8075h] Arktis opvarmes mest kap5 side 51-60

Af Hans Meltofte

Seniorrådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075i] De fattige bliver hårdt ramt kap.6 side 61-74

Af Nethe Veje Laursen

Økonom, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet

[ref.8075j] Interview med Veerle Vanderweerd, chef for miljø og energi i FN’s udviklingsorganisation, UNDP, Jørgen Steen Nielsen,

Information den 28. november 2007, aftrykt

i bogen side 72-74

[ref.8075k] Hvad sker der med naturen når klimaet ændrer sig? kap.7 side 75-86

Af Flemming Skov (1), Jens-Christian Svenning (2) og Signe Normand (3)

fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (1) og Biologisk Institut ved Aarhus Universitet (2,3)

[ref.8075m] Der er et kæmpe potentiale for CO2-optag

i genvækst af ødelagte tropeskove, som kan

udnyttes til at afbøde klimaændringerne.

The International Union for Conservation of Nature – citat bragt i bogen på side 76

[ref.8075n] Hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne – og hvad koster det? kap.8 side 87-100

Af Kirsten Halsnæs

Forskningsspecialist, UNEP Risø Centre, Risø/DTU

[ref.8075p] note: "I det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde

– om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.

En dag er det defi nitivt forbi. Og vi bør efter

min mening forlade olien, før den forlader os.

Det bør være vores motto.

Cheføkonom i International Energy Agency,

Fatih Birol" i bogen side 88

[ref.8075q] De gode viljer og de gale veje, bogen side 98, Af Klaus Illum, tidligere bragt som Kronik i Information den 25. oktober

2007,

[ref.8075r] Et CO2-neutralt Danmark kap.9 side 101-112

Af Henrik Lund

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

[ref.8075s] Er bio-brændstof en del af løsningen?

Af Hans Meltofte Bogen side 110

[ref.8075t] Sådan kan du mindske dit CO2-udslip kap.10 side 113-124, Af Bodil Harder og Liva Vrist Rønn, "1 ton mindre"-sekretariatet, Klima- og Energiministeriet

[ref.8075u] Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? kap.11 side 125-136, Af Jes Fenger, Adjungeret seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

[ref.8075v] Danmarks klimaindsats nationalt og internationalt kap.12 side 137-145, Af Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister til 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8084:

Svensk Rapport om klima:

Markku Rummukainen och Erland Källén, 2009: "Ny klimatvetenskap 2006-2009". Kommissionen för hållbar utveckling, Regeringskansliet.

Kan beställas av Åsa Dahlqvist på:

asa.dahlqvist@primeminister.ministry.se

Medvirkende:

Professorerne Erland Källén og Markku Rummukainen blev bedt om at lave en opdatering af det naturvidenskabelige grundlag for klimaændringerne. Deres rapport blev udarbejdet i perioden december 2008 – marts 2009. Professor Helge Drange ved Bergens universitet, professor Eigil Kaas ved Københavns universitet og docent Jouni Räisänen ved Helsingfors universitet har hjulpet med rapporten.

Noter i REFERENCE 8084:

[ ref.8084note2 ]: Smith, D. M. et al. 2007. Improved surface temperature prediction for the coming decade from a global climate model. Science 317 796-799

[ ref.8084note3 ]: Keenlyside, N. S. et al. 2008. Advancing decadal-scale climate prediction in the North Atlantic sector. Nature 453 84-88. Doi:10.1038/nature06921

[ ref.8084note4 ]: Domingues, C. M. et al. 2008. Improved estimates of upper-ocean warming and multi-decadal sea-level rise. Nature 453 1090-1094

[ ref.8084note5 ]: Cazenave, A., A. Lombard and W. Llovel 2008. Present-day sea level rise: A synthesis Comptes Rendus Geoscience 340 761-770

[ ref.8084note6 ]: Leuliette, E. W. and L. Miller 2009. Closing the sea level budget with altimetry, Argo and GRACE. Geophys. Res. Lett. 36:L04608. Doi:10.1029/2008GL036010

[ ref.8084note8 ]: Chao, B. F., Y. H. Wu and Y. S. Li 2008. Impact of artificial reservoir water impoundment on global sea level. Science 320:5873, 212-214

[ ref.8084note10 ]: Parker, D. 2006. A demonstration that large-scale warming is not urban. J. Climate 19:12 2882-2895

[ ref.8084note11 ]: Jones, P. D., D, H. Lister and Q. Li 2008. Urbanization effects in large-scale temperature record, with an emphasis on China. J. Geophys. Res. 113:D16122. Doi:10.1029/2008JD009916

[ ref.8084note13 ]: Schmidt, G. A. 2009. Spurious correlations between recent warming and indices of local economic activity. Intl. J. Climatol., Published online in Wiley Inter- Science (www.interscience.wiley.com) DOI: 10.1002/joc.1831

[ ref.8084note14 ]: Overland, J. E., M. Wang and S. Salo 2008. The recent Arctic warm period. Tellus, A, 589-597

[ ref.8084note15 ]: Steig, E. J. et al. 2009. Warming of the Antarctic ice-sheet surface since the 1957 International Geophysical Year. Nature 457 459-462

[ ref.8084note16 ]: Gillett, N. P. et al. 2008. Attribution of polar warming to human influence, Nature Geoscience 1 750-754

[ ref.8084note17 ]: Mote, T. L. 2007. Greenland surface melt trends 1973-2007: Evidence of a large increase in 2007. Geophys. Res. Lett. 34:L22507. Doi:10.1029/2007GL031976

[ ref.8084note18 ]: Chen, J. L., C. R. Wilson and B. D. Tapley 2006. Satellite gravity measurements confirm accelerated melting of Greenland ice sheet. Science 313 1958-1960

[ ref.8084note19 ]: Velicogna, I. and J. Wahr 2006. Acceleration of Greenland ice mass loss in spring 2004. Nature 443 329-331

[ ref.8084note20 ]: Van de Wal, R. S. W. et al. 2008. Large and Rapid Melt-Induced Velocity Changes in the Ablation Zone of the Greenland Ice Sheet. Science 321 111-113

[ ref.8084note21 ]: Nick, F. M., A. Vieli, I. M. Hovat and I. Joughin 2009. Large-scale changes in Greenland outlet glacier dynamics triggered at the terminus. Nature Geoscience 2 110-114, 60

[ ref.8084note22 ]: Holland, D. M., R. H. Thomas, B. de Young, M. H. Ribergaard and B. Lyberth 2008. Acceleration of Jakobshavn Isbrae triggered by warm subsurface ocean waters. Nature Geoscience 1 659-664

[ ref.8084note23 ]: Rignot, E. et al. 2008. Recent Antarctic ice mass loss from radar interferometry and regional climate modelling. Nature Geoscience 1 106-110

[ ref.8084note33 ]: Canadell, J. G. et al. 2007. Contributions to accelerating atmospheric CO2 growth from economic activity, carbon intensity, and efficiency of natural sinks Proc. Natl. Acad. Sci. 104:47:00 18866-18870

[ ref.8084note34 ]: Van Vuuren, D. P. and K. Riahi 2008. Do recent emission trends imply higher emissions forever? (Editorial) Clim. Change 91:237-248

[ ref.8084note35 ]: Rigby, M. et al. 2008. Renewed growth of atmospheric methane. Geophys. Res Lett. 35:L22805. Doi:10.1029/2008GL036037

[ ref.8084note36 ]: Vautard, R., Yiou, P. and G. J. van Oldenborgh 2009. Decline of fog, mist and haze in Europe over the past 30 years. Nature Geoscience 2 115-119

[ ref.8084note37 ]: Ramanathan, V. et al. 2007. Warming trends in Asia amplified by brown cloud solar absorption. Nature 448 575-578

[ ref.8084note38 ]: Mischchenko, M. I. et al. 2007. Long-term satellite record reveals likely recent aerosol trend. Science 315 1543

[ ref.8084note39 ]: Streets, D. G., Y. Wu and M. Chin 2006. Two-decadal aerosol trends as a likely explanation of the global dimming/brightening transition. Geophys. Res. Lett 33:L15806. Doi:10.1029/2006GL026471

[ ref.8084note40 ]: Wang, K., R. E. Dickinson and S. Liang 2009. Clear sky visibility has decreased over land globally from 1973 to 2007. Science 323 1468-1470

[ ref.8084note42 ]: Ramanathan, V. and G. Carmichael 2008. Global and regional climate changes due to black carbon. Nature Geoscience 1 221-227

[ ref.8084note43 ]: Graversen, R. G., T. Mauritsen, M. Tjernström, E. Källén and G. Svensson 2008. Vertical structure of recent Arctic warming. Nature 451 53-57

[ ref.8084note44 ]: Thorne, P. W. 2008. Arctic tropospheric warming amplification? Nature 455 E1-E2. (Brief communications.)

[ ref.8084note45 ]: Grant, A. N., S. Brönnimann and L. Haimberger 2008. Recent Arctic warming vertical structure contested. Nature 455 E4-E5. (Brief communications.)

[ ref.8084note46 ]: Bitz, C. M. and Q. Fu 2008. Arctic warming aloft is data set dependent, Nature 455 E3-E4. (Brief communications.)

[ ref.8084note47 ]: Graversen, R. et al. 2008. Graversen et al. reply. Nature 455 E4-E5. (Brief communications.)

[ ref.8084note48 ]: Cai, W. and T. Cowan 2007. Trends in Southern Hemisphere Circulation in IPCC AR4 Models over 1950–99: Ozone Depletion versus Greenhouse Forcing. J Climate 20 681-693. Doi:10.1175/JCLI4028.1

[ ref.8084note49 ]: Zhang, X., Zwiers, F. W., Hegerl, G. C., Lambert, F. H., Gillett, N. P., Solomon, S., Stott, P. A. and T. Nozawa 2007. Detection of human influence on twentiethcentury precipitation trends, Nature 448 461-465

[ ref.8084note50 ]: Wentz, F. J. et al. 2007. How much more rain will global warming bring? Science 317 233-235

[ ref.8084note51 ]: Allan, R. P. and B. J. Soden 2008. Atmospheric warming and the amplification of precipitation extremes. Science 321 1481-1484

[ ref.8084note52 ]: Saunders, M. A. and A. S. Lea 2008. Large contribution of sea surface warming to recent increase in Atlantic hurricane activity. Nature 451 557-560

[ ref.8084note53 ]: Santer, B. D. et al. 2006. Forced and unforced ocean temperature changes in Atlantic and Pacific tropical cyclogenesis regions. Proc. Natl. Acad. Sci. 103:38:00 13905-13910

[ ref.8084note54 ]: Wang, C. and S.-K. Lee 2008. Global warming and United States landfalling hurricanes. Geophys. Res. Lett. 35:L02708, doi:10.1029/2007GL032396

[ ref.8084note55 ]: Vecchi, G. A. and B. J. Soden 2007. Increased tropical Atlantic wind shear in model projections of global warming, Geophys. Res. Lett. 34 10.1029/2006GL028905

[ ref.8084note56 ]: Knutson, T. R., J. J. Sirutis, S. T. Garner, G. A. Vecchi and I. M. Held 2008 Simulated reduction in Atlantic hurricane frequency under twenty-first-century warming conditions. Nature Geoscience 1 359-364

[ ref.8084note57 ]: Emanuel, K., R. Sundararajan and J. Williams 2008. Hurricanes and Global Warming: Results from Downscaling IPCC AR4 Simulations. Bull. Amer. Meteor. Soc. 89 347-367

[ ref.8084note58 ]: Thorne, P. W. 2008. The answer is blowing in the wind. Nature Geoscience 1 347-348

[ ref.8084note59 ]: Allen, R. J. and S. C. Sherwood 2008. Warming maximum in the tropical upper troposphere deduced from thermal winds. Nature Geoscience 1 399-403

[ ref.8084note67 ]: Pfeffer, W. T., J. T. Harper and S. O’Neel 2008. Kinematic Constraints on Glacier Contributions to 21st-Century Sea-Level Rise. Science 321 1340-1343

[ ref.8084note68 ]: Bahr, D. B., M. Dyurgerov and M. F. Meier 2009. Sea-level rise from glaciers and ice caps: A lower bound. Geophys. Res. Lett. 36:L03501 Doi:10.1029/2008GL036309

[ ref.8084note69 ]: Carlsson, A. E. et. al. 2008. Rapid early Holocene deglaciation of the Laurentide ice sheet. Nature Geoscience 1 620-624

[ ref.8084note70 ]: Rohling, E. J. et al. 2008. High rates of sea-level rise during the last interglacial period. Nature Geoscience 1 38-42

[ ref.8084note71 ]: Hansen, J. et al. 2006. Global temperature change. Proc. Natl. Acad. Sci. 103:39:00 14288-14293

[ ref.8084note72 ]: Hansen, J. et al. 2008. Target Atmospheric CO2: Where Should Humanity Aim? The Open Atmospheric Science Journal 2 217-231

[ ref.8084note73 ]: Rahmstorf, S. 2007. A Semi-Empirical Approach to Projecting Future Sea- Level Rise. Science 315 368-370

[ ref.8084note74 ]: Horton, R. et al. 2008. Sea level rise projections for current generation CGCMs based on the semi-empirical method. Geophys. Res. Lett. 35:L02715 Doi:10.1029/2007GL032486

[ ref.8084note75 ]: Grinstedt, A., J. C. Moore and S. Jevrejeva 2009. Reconstructing sea level from paleo and projected temperatures 200 to 2100 AD. Clim. Dyn. Doi:10.1007/ s000382-008-0507-2. (Published online 6 January 2009.) 76 Naish, T. et al. 2009. Obliquity-paced Pliocene West Antarctic ice sheet oscillations, Nature 458 322-328

[ ref.8084note77 ]: Pollard, D. and R. M. DeConto 2009. Modelling West Antarctic ice sheet growth and collapse through the past five million years. Nature 458 329-332

[ ref.8084note78 ]: Walter, K. M. et al. 2006. Methane bubbling from Siberian thaw lakes as a positive feedback to climate warming. Nature 443 71-75

[ ref.8084note79 ]: Schuur, E. A. G. et al. 2008. Vulnerability of permafrost carbon to climate change: Implications for the global carbon cycle. BioScience 58:08:00 701-714

[ ref.8084note80 ]: Khvorostyanov D. V., P. Ciais, G. Krinner, S. A. Zimov 2008. Vulnerability of east Siberia’s frozen carbon stores to future warming, Geophys. Res. Lett. 35:L10703. Doi:10.1029/2008GL033639

[ ref.8084note81 ]: Fyke, J. G. and A. J. Weaver 2006. The effect of potential future climate change on the marine methane hydrate stability zone. J. Climate 19:22 5903-5917

[ ref.8084note82 ]: Lenton, T. et al. 2008. Tipping elements in the Earth’s climate system. Proc . Natl. Acad. Sci. 105:06:00 1786-1793

[ ref.8084note83 ]: Comiso, J. C., C. L. Parkinson, R. Gersten and L. Stock 2008. Accelerated decline in the Arctic sea ice cover. Geophys. Res. Lett. 35 L01703, doi:10.1029/2007GL031972

[ ref.8084note84 ]: Stroeve, J., M. Serreze, S. Drobot, S. Gearhead, M. Holland, J. Maslanik, W. Meier and T. S. Scambo 2008. Arctic sea ice extent plummets in 2007. Eos, Trans. Amer. Geophys. Union 89 13

[ ref.8084note85 ]: Winton, M. 2006. Does the Arctic sea ice have a tipping point? Geophys. Res. Lett. 33:L23504. Doi:10.1029/2006GL028017

[ ref.8084note86 ]: Eisenman, I. and J. S. Wettlaufer 2009. Nonlinear threshold behavior during the loss of Arctic sea ice. Proc. Natl. Acad. Sci. 106 28-32

[ ref.8084note87 ]: Ogi, M. and J. M. Wallace 2007. Summer minimum Arctic sea ice extent and the associated summer atmospheric circulation. Geophys. Res. Lett. 34:L12705. Doi:10.1029/2007GL029897

[ ref.8084note88 ]: Kwok, R. 2008. Summer sea ice motion from the 18 GHz channel of AMSR-E and the exchange of sea ice between the Pacific and Atlantic sectors. Geophys Res. Lett . 35:L03504. Doi:10.1029/2007GL032692

[ ref.8084note89 ]: Perovich, D. K., J. A. Richter-Menge, K. F. Jones and B. Light 2008. Sunlight, water, and ice: Extreme Arctic sea ice melt during the summer of 2007. Geophys Res. Lett. 35:L11501. Doi:10.1029/2008GL034007

[ ref.8084note90 ]: Serreze, M. C., M. M. Holland and J. Stroeve 2007. Perspectives on the Arctic’s shrinking sea-ice cover. Science 315 1533-1536

[ ref.8084note91 ]: Stroeve, J., M. Holland, W. Meier, T. Scambos and M. Serreze 2007. Arctic sea ice decline: Faster than forecast. Geophys. Res. Lett., 34:L09591 Doi:10.1029/2007GL029703

[ ref.8084note92 ]: Steele, M., W. Ermold and J. Zhang 2008. Arctic Ocean surface warming trends over the past 100 years. Geophys. Res. Lett. 35:L02614. Doi:10.1029/2007GL031651

[ ref.8084note93 ]: Rothrock, D. A., D. B. Percival and M. Wensnahan 2008. The decline in arctic sea-ice thickness: Separating the spatial, annual, and interannual variability in a quarter century of submarine data. J. Geophys. Res. 113:C05003. Doi:10.1029/2007JC004252

[ ref.8084note94 ]: Nghiem, S. V., I. G. Rigor, D. K. Perovich, P. Clemente-Colon, J. W. Weatherly and G. Neumann 2007. Rapid reduction of Arctic perennial sea ice. Geophys. Res. Lett. 34:L19504. Doi:10.1029/2007GL031138

[ ref.8084note95 ]: Maslanik, J. A., C. Fowler, J. Stroeve, S. Drobot, J. Zwally, D. Yi and W. Emery 2007. A younger, thinner Arctic ice cover: Increased potential for rapid, extensive sea-ice loss. Geophys. Res. Lett. 34:L24501. Doi:10.1029/2007GL032043

[ ref.8084note96 ]: Roe, G. H. and M. B. Baker 2007. Why is climate sensitivity so unpredictable? Science 318 629-632

[ ref.8084note99 ]: Hegerl, G. C. et al. 2006. Climate sensitivity constrained by temperature reconstructions over the past seven centuries. Nature 440 1029-1032

[ ref.8084note100 ]: Santer, B. D. et al. 2007. Identification of human-induced changes in atmospheric moisture content. Proc. Natl. Acad. Sci. 104 15248-15253

[ ref.8084note101 ]: Wentz, F. J., L. Ricciardulli, K. Hilburn and C. Mears 2007. How Much More Rain Will Global Warming Bring? Science 317 233-235

[ ref.8084note102 ]: Willett, K. M., N. P. Gillett, P. D. Jones and P. W. Thorne 2007. Attribution of observed surface humidity changes to human influence. Nature 449 710-712

[ ref.8084note105 ]: Schwartz, S. E., R. J. Charlson and H. Rodhe 2007. Quantifying climate change — too rosy a picture? Nature Reports Climate Change. Doi:10.1038/climate 2007.22

[ ref.8084note106 ]: Knutti, R. 2008. Why are climate models reproducing the observed global surface warming so well? Geophys. Res. Lett. 35:L18704. Doi:10.1029/2008GL034932

[ ref.8084note107 ]: Kiehl, J. T. 2007. Twentieth century climate model response and climate Sensitivity Geophys. Res. Lett. 34:L22710. Doi:10.1029/2007GL031383

[ ref.8084note108 ]: Van Vuuren, D. P. et al. 2008. Temperature increase of 21st century mitigation scenarios. Proc. Natl. Acad. Sci. 105:40:00 15258-15262

[ ref.8084note109 ]: Ramanathan, V. and Feng, Y. 2008. On avoiding dangerous anthropogenic interference with the climate system: Formidable challenges ahead. Proc. Nat. Acad. Sci. 105:38:00 14245-14250

[ ref.8084note110 ]: Schellnhuber, H. J. 2008. Global warming: Stop worrying, start panicking? Proc. Natl. Acad. Sci. 105:38:00 14239-14240. Doi:10.1073/pnas.0807331105

[ ref.8084note111 ]: Solomon, S. et al. 2009. Irreversible climate change due to carbon dioxide emissions. Proc. Natl. Acad. Sci. 106:06:00 1704-1709

[ ref.8084note112 ]: Matthews, H. D. and D. W. Keith 2007. Carbon-cycle feedbacks increase the likelihood of a warmer future Geophys. Res. Lett. 34:00:00 L09702. Doi:10.1029/2006GL028685

[ ref.8084note113 ]: Heimann, M. and M. Reichstein 2008. Terrestrial ecosystem carbon dynamics and climate feedbacks Nature 451 289-292 114 Piao, S. et al. 2008. Net carbon dioxide losses of northern ecosystems in response to autumn warming. Nature 451 49-52. Doi:10.1038/nature06444

[ ref.8084note115 ]: Scheffer, M., V. Brovkin and P. Cox 2006. Positive feedback between global warming and atmospheric CO2 concentration inferred from past climate change. Geophys. Res. Lett. 33:00:00 L10702. Doi:10.1029/2005GL025044

[ ref.8084note116 ]: Phillips, O. L. et al. 2009. Drought sensitivty of the Amazon rainforest. Science 323 1344-1346

[ ref.8084note117 ]: Kurz, W. A. et al. 2008. Mountain pine beetle and forest carbon feedback to climate change. Nature 452 987-990. Doi:10.1038/nature06777

[ ref.8084note118 ]: Buermann, W. et al. 2007. The changing carbon cycle at Mauna Loa Observatory. Proc. Natl. Acad. Sci. 104:11:00 4249-4254

[ ref.8084note119 ]: Le Quere, C. et al. 2007. Saturation of the Southern Ocean CO2 Sink Due to Recent Climate Change. Science 316 1735-1738

[ ref.8084note120 ]: Riebsell, U. et al. 2007. Enhanced biological carbon consumption in a high CO2 ocean. Nature 450 545-548

[ ref.8084note121 ]: Hofmann, M. and H.-J. Schellnhuber 2009. Oceanic acidification affects marine carbon pump and triggers extended marine oxygen holes. Proc. Natl. Acad Sci. 106:09:00 3017-3022

[ ref.8084note122 ]: Hansen, J. et al. 2007. Dangerous human-made interference with climate: a GISS model study. Atmos Chem Phys 7 287-312

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8102:

Bog: Eri Roston: Kulstoffets tidsalder, 2009. side 196, Haase & Søn forlag.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8104:

BOG: Drivhusgasser: Kilder, opgørelsesmetoder og internationale forpligtigelser

Redigeret af: Marlene Plejdrup

Med bidrag af: Ole-Kenneth Nielsen, Morten Winther, Steen Gyldenkærne, Erik Lyck, Marianne Thomsen, Leif Hoffmann, Patrik Fauser, Rikke Albrektsen

© 2009 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, forfatterne og Forlaget Hovedland Bogen kan downloades her

Omtale

Bidragsyderne:

Ole-Kenneth Nielsen er kemiingeniør og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han er projektleder for de årlige opgørelser af udledning af drivhusgasser til luften og har primært beskæftiget sig med udledninger fra stationær forbrænding samt udledning af flygtige forbindelser.

Marianne Thomsen er cand. scient., seniorforsker og sektionsleder for Sektionen for Emissioner og Risikoanalyse ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hun er Ph.d. i eksponeringsscenarier og miljørisikovurdering og varetager opgørelsen af udledninger fra spildevand.

Erik Lyck er civilingeniør og seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig med udledning af drivhusgasser fra deponering af affald. Erik Lyck er engageret i IPCC’s arbejde og det politiske og faglige arbejde omkring rapportering under Kyotoprotokollen og klimakonventionen, og har deltaget i COP 7 og COP 8. Blev af IPCC tildelt en del af æren da IPCC i 2007 modtog Nobels fredspris for sit arbejde.

Morten Winther er civilingeniør og seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han arbejder bl.a. med detailundersøgelser og sektorstudier af udledninger fra forskellige transportformer og varetager opgørelsen af udledninger fra mobile kilder.

Leif Hoffmann er civilingeniør og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han varetager opgørelse af procesrelaterede udledninger fra industrien.

Patrik Fauser er civilingeniør og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han er Ph.d. inden for partikulær luftforurening. Varetager opgørelse af udledninger fra brug af opløsningsmidler og beskæftiger sig med principper og metoder inden for risikovurdering.

Steen Gyldenkærne er agronom og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig med landbrugets miljøpåvirkninger, dets brug af kvælstof og fosfor, udledninger og optag af ammoniak og af drivhusgasserne metan, lattergas og kuldioxid samt brug og spredning af pesticider.

Rikke Albrektsen er agronom og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hun arbejder med opgørelse af udledninger fra landbrug.

Marlene Plejdrup er naturgeograf og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hun er ansvarlig for opgørelse af udledninger af flygtige forbindelser. Arbejder desuden med geografisk fordeling af udledninger i GIS.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8105:

Bog: The Great Warming (om Middelalderens varmeperiode). Af Brian Fagan. 2008.

Bogen findes på "UB2" bibliotek "KUB-NS-2008-4759, rødt mærke, beige bog".

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8107:

Bog: Climate Change in Asia: Perspectives on the Future Climate Regime. Ed: Y.Kamayama 2008.

Bogen findes på "UB2" bibliotek "KUB NS 2008 10963, rødt mærke, mørk bog".

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8109:

Bog: Kloden og klimaet . Af Lisbeth Bjerre m.fl. Geografforlaget. 2004.

Bogen findes på "UB2"-bibliotek "Mb 04-17, gul/pink mærke, grå bog

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8110:

Bog: The impact of Changing Climate: The world's greatest challenge in the twenty-first century. Carolyn Fry. 2008.

Bogen findes på "UB2" bibliotek under nr. "KUB NS 2009 275"

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8111:

Bog: Klima – hva skjer. Ole Mathismoen. Forlaget Font. 2007

Bogen findes på "UB2" bibliotek.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8112:

http://aoh.dk/artikler/nordpolens-is-kan-vaere-smeltet-om-20-aar

http://www.google.com/search?q=%2Britzau+%2Bhadow+wadham&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7ADBF

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8113:

http://features.csmonitor.com/environment/2008/06/12/arctic-sea-ice-melting-faster-than-expected/

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8115:

http://www.sciencedaily.com/releases/2009/11/091106140757.htm

Henviser til rapporten: http://www.arctic.noaa.gov/reportcard

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8118:

http://jisao.washington.edu/print/reports/2009AnnualReport.pdf

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt

BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 8119:

http://jisao.washington.edu/print/reports/2009AnnualReport.pdf

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100915:

http://www.msc-smc.ec.gc.ca/education/scienceofclimatechange/understanding/greenhouse_gases/images/fig1_e.gif

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100917:

http://www.msc.ec.gc.ca/education/scienceofclimatechange/understanding/greenhouse_gases/images/fig4_e.html

http://www.msc-smc.ec.gc.ca/education/scienceofclimatechange/understanding/greenhouse_gases/images/fig4_e.html?scale=true&s_image_querystring=&s_image_referrer=1%5Fe%2Ehtml%23fig1&

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100919:

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Instrumental_Temperature_Record.svg

This image shows the instrumental record of global average temperatures as compiled by the Climatic Research Unit of the University of East Anglia and the Hadley Centre of the UK Meteorological Office. Data set HadCRUT3 was used. HadCRUT3 is a record of surface temperatures collected from land and ocean-based stations. The most recent documentation for this data set is Brohan, P., J.J. Kennedy, I. Haris, S.F.B. Tett and P.D. Jones (2006). "Uncertainty estimates in regional and global observed temperature changes: a new dataset from 1850". J. Geophysical Research 111: D12106. DOI:10.1029/2005JD006548. Following the common practice of the IPCC, the zero on this figure is the mean temperature from 1961-1990.

This page was last modified on 15 October 2009

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100921:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Glacier_Mass_Balance_Map_png

This page was last modified on 21 August 2009, at 22:37.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100922:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Glacier_Mass_Balance_png

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100923:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Athabasca_Glacier_jpg

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100924:

http://www.globalwarmingart.com/images/5/53/Athabasca_Glacier_Runoff.jpg

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100926:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Glacial_lakes_Bhutan_jpg

This image from the ASTER (Advanced Spaceborne Thermal Emission and Reflection Radiometer) instrument aboard NASA's Terra satellite shows the termini of the glaciers in the Bhutan-Himalaya. Glacial lakes have been rapidly forming on the surface of the debris-covered glaciers in this region during the last few decades. USGS researchers have found a strong correlation between increasing temperatures and glacial retreat in this region. [1]

According to a joint press release [2] issued by NASA and the U.S. Geological Survey, the great majority of the world’s glaciers appear to be declining at rates equal to or greater than long-established trends. Glaciers in the Himalaya are wasting "at alarming and accelerating rates", as indicated by comparisons of satellite and historic data, and as shown by the widespread, rapid growth of lakes on the glacier surfaces.

The rapid formation and expansion of such lakes can lead the phenomenon of glacial lake outburst flooding, wherein the growth of such lakes exceeds the limitations of natural barriers to contain them, and the failure of natural dams leads to catastophic flooding downstream. Such floods are becoming more commons in the Himalaya, and have already led to the loss of property and lives. [3]

Source: http://visibleearth.nasa.gov/view_rec.php?id=2876

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100927:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Larsen_B_Collapse_Size_Comparison_png

This satellite image shows the 2002 breakup of the Larsen B Ice Shelf in comparison of the US state of Rhode Island. This region, covering approximately 3250 km2 with 200 meter thick ice, had been continuously glaciated since before the end of the last glacial period (Domack et al. 2005).

The light blue color is a false color enhancement showing the region of breakup based on apparent temperature differences (measured in infrared wavelengths) of ocean water versus water previously under the ice shelf.

Though it is believed that the Larsen B Ice Shelf had been thinning for thousands of years (Domack et al. 2005), the recent changes associated with global warming and an exceptionally warm summer in 2002 are considered the immediate causes of the collapse. The leading theory for explaining abrupt ice sheet collapse is that melt water forming on the surface of the ice sheet works its way into crevasses, where it would subsequently refreeze and expand, thus exerting pressure on the ice and causing the crevasses to grow and propagate. This hypothesis suggests that such crevasses became so widespread that the normal amounts of stress associated with ice sheet flow and the calving of icebergs started a chain reaction that caused the ice sheet to disintegrate (Scambos et al. 2000).

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100928:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Northwestern_Glacier_jpg

Comparison photos showing the decline of Northwestern Glacier in Kenai Fjords National Park, Alaska. The glacier has retreated beyond the edge of the image.

July 27, 1909: Photograph by Ulysses S. Grant in the collection of the National Snow and Ice Data Center/World Data Center for Glaciology. Public domain by virtue of age. [1]

2005: Photograph by Bruce F. Molnia of the USGS, in the collection of the National Snow and Ice Data Center/World Data Center for Glaciology. Public domain as a work of the US government. [2] This specific comparison image is the work of Robert A. Rohde for Global Warming Art. The original elements of this composition are released under the Global Warming Art license.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100942:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:North_Atlantic_Hurricane_History_png

Map of tropical storm track and intensities showing the major storm forming basins and the coastal regions vulnerable to tropical storms.This figure shows the history of the tropical storms, hurricanes, and major hurricanes (Category 3+) in the North Atlantic derived from the analysis of the National Hurricane Center [1]. Thick lines are 10-year moving averages. Also indicated are major milestones in the techniques used to identify and analyze hurricanes as reported by Neumann et al. (1999).

Long-term fluctuations are evident in all three records. These may be attributed both to natural fluctuations, such as the Atlantic Multi-decadal Oscillation, and artificial factors associated with changing methods and techniques of observation.

For more than half the record, it is likely that hurricanes were undercounted due to the failure of any trained observer to encounter the storm. Similarly, the intensity may be understated if no observer encountered the eye wall. The fact that hurricanes often obtain their strongest state in the open ocean only increases the possiblity that past storms were miscategorized, though hurricane reanalysis projects do attempt to estimate likely storm intensities. Symptomatic of this, only 5 of the 36 Category Five storms observed in the North Atlantic were reported prior to the use of aircraft in studying hurricanes. In contrast, the techniques used to study storms in the past (e.g. inferring wind intensity from pressure and/or size of waves) may also have overestimated some storm intensities (Emanuel 2000). For many purposes, only the record known since the availability of satellite imagery in the 1960s is considered sufficiently reliable for analysis. It should also be noted that only in the North Atlantic does any attempt at systematic records exist for periods earlier than the 1940s.

Despite the limitations reported above, some researchers have pointed to the recent increase in storm activity and similar changes in other basins as indicative of some significant form of climate change (Webster et al. 2005), and occuring in association with changes in sea surface temperatures (Emanuel 2005). However, it is not possible to definitatively attribute these change to global warming or any other factor. Models suggest that global warming will lead to a modest increase in storm intensity (Knutson and Tuleya 2004), but that scale of the changes expected as a result of warming in the 20th century would probably be impossible to detect with the existing records.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100943:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Tropical_Storm_Map_png

History of storms in the North Atlantic broken into three categories according to their intensity.This map shows the tracks and intensity of all recorded tropical storms, cyclones, and hurricanes. The more intense storms, as defined by the Saffir-Simpson Hurricane Scale, are plotted in front so as to emphasize areas where powerful storms can develop, but not all disturbances in these areas will develop into major storms.

Tropical storms generally require three components to develop, warm sea surface temperatures, low wind shear, and Corriolis driven rotation. The last requirement explains why tropical storms do not form at the equator. The combined influences of temperature and wind shear, make these storms much more common in some ocean basins, such as the western Pacific, than in others. While tropical storm systems do occasionally form in both the South Atlantic and Southeast Pacific, they are not routinely tracked because they are very rare and almost never affect land. Consequently, only South Atlantic Hurricane Catarina is represented from these areas. (See also: South Atlantic tropical cyclones).

Models suggest that global warming will lead to an increase in the maximum intensity of tropical storms[1]. Some studies report a recent increase in the percentage of storms reaching major status (Category 3+) across various basins[2] and associate this to increased sea surface temperatures[3]. However, due to the limitations of the available data and the large inter-decadal fluctuations in storm intensity and frequency, there remains at present no agreement as to whether or not tropical storms have already been influenced by global warming [1].

Data quality

Tracking data for storms in the North Atlantic and East Pacific is from the National Hurricane Center.[2] Tracking data for storms in the Indian Ocean, the Northwest and South Pacific is from the Joint Typhoon Warning Center.[3] Tracking data for Hurricane Catarina in the South Atlantic was published in Gary Padgett's April 2004 Monthly Tropical Cyclone Summary and was originally produced by Roger Edson, University of Guam.

Though the North Atlantic has a reasonably complete record of ship based encounters since ~1860, for most regions reliable information on storm tracks and intensity are not available before the satellite era of the 1960s. Further, only in the North Atlantic do planes routinely fly into hurricanes to measure their intensity. In all other regions, the intensity of the storms while far from land must be inferred from less accurate satellite observations. As a result, our understanding of tropical storms in the North Atlantic is much more complete than those over any other ocean basin, and the resulting portion of the image is more detailed.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100944:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Hurricane_Katrina_jpg

This image shows Hurricane Katrina a few hours before it struck Louisiana, resulting in flooding and catastrophic damage to New Orleans. This hurricane resulted in ~$80 billion dollars of damage[1] and killed at least 1700 people [2], making it the deadliest hurricane in the United States since 1928 and the most expensive natural disaster in United States history.

History of tropical storms, hurricanes and major hurricanes in the North Atlantic, as well as several major milestones in the technology used to study hurricanes. It is likely that during most of this record the number and severity of hurricanes was underestimated due to inadequate techniques and incomplete coverage.It is impossible to connect Katrina or any other specific hurricane to global warming[3]; however, extreme weather events in general, and Katrina in particular, often increase public interest in global warming and lead to considerable speculation on whether a link exists[4]. The best available evidence is that global warming should cause a moderate increase in storm intensity[5][3], and some suggest that this has already been observed[6]. However, many scientists believe that the natural fluctuations in hurricane frequency and intensity are sufficiently large, and the expected signal sufficiently small, that it is unlikely that any connection could be established at the present time[3][5].

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100946:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Risks_and_Impacts_of_Global_Warming_png

Predicted changes in average surface temperature according to a range of global climate models assuming no significant action is taken to combat global warming.This figure, adapted from the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) [1], presents a conceptual assessment of the relative impact and risks associated with global warming across five categories of concern.

The left part of the figure shows the range of mean global temperature change that may occur during the 21st century after accounting for both a wide range of greenhouse gas emission scenarios and the uncertainty associated with global climate models.

The bars on the figure are colored to suggest the relative impact or concern that should be attributed to each factor as a function of temperature increase. According to the IPCC: "White indicates neutral or small negative or positive impacts or risks, yellow indicates negative impacts for some systems or low risks, and red means negative impacts or risks that are more widespread and/or greater in magnitude." As assessed by the IPCC, the temperature increase of 0.6 °C between 1900 and 1990 has already produced threats to vulnerable physical, ecological and human systems as well as producing an increase in the extreme weather events. By contrast, the net economic and ecological impact of global warming thus far has been modest/neutral, but threatens to become significantly negative during the first part of this century. Lastly, radical and irreversible large-scale changes, such as the disintegration of major ice sheets, breakdown of thermohaline circulation or the collapse of rain forest ecosystems, is not expected to occur before a several degree increase in temperature. Such an increase may occur by the end of the century.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100949:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Satellite_Temperatures_png

The last 25 years of surface measurements with various averages and a comparison to El Niño and volcanic forcing. The surface temperature record extended back to 1850.This figure compares the global average surface temperature record, as compiled by Jones and Moberg (2003; data set TaveGL2v with 2005 updates), to the microwave sounder (MSU) satellite data of lower atmospheric temperatures determined by Christy et al. (UAH 2003; data set tltglhmam version 5.2 with 2005 updates) and Schabel et al. (RSS 2002; data set tlt_land_and_ocean with 2005 updates). These two satellite records reflect two different ways of interpreting the same set of microwave sounder measurements and are not independent records. Each record is plotted as the monthly average and straight lines are fit through each data set from January 1982 to December 2004. The slope of these lines are 0.187°C/decade, 0.163°C/decade, and 0.239°C/decade for the surface, UAH, and RSS respectively.

It is important to know that the 5.2 version of Christy et al.'s satellite temperature record contains a significant correction over previous versions. In summer 2005, Mears and Wentz (2005) discovered that the UAH processing algorithms were incorrectly adjusting for diurnal variations, especially at low latitude. Correcting for this problem raised the trend line 0.035°C/decade, and in so doing brought it into much better agreement with the ground based records and with independent satellite based analysis (e.g. Fu et al. 2004). The discovery of this error also explains why their satellite based temperature trends had disagreed most prominently in the tropics.

Within measurement error, all of these records paint a similar picture of temperature change and global warming. However, climate models predict carbon dioxide based greenhouse warming should result in lower atmosphere warming roughly 1.3 times higher than the surface warming. This prediction is consistent with the RSS vs. surface comparison, though by contrast the UAH vs. surface comparison suggests a troposphere warming by slightly less than the surface of the Earth.

Note: In the above figure, there is still a significant discrepancy between the very earliest satellite measurements and the ground based measurements at that time. For this reason only the interval 1982-2005 was used in calculating each trend. Including the earliest years leads to a wider dispersion , with trends of 0.170°C/decade, 0.116°C/decade, and 0.192°C/decade for the surface, UAH, and RSS data respectively. The origin of this discrepancy is unclear.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100950:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Satellite_Temperatures_png File:1000 Year Temperature Comparison.png

From Global Warming Art

Other sizes: 100, 200, 300, 450, Full Size (599×442, 39KB)?

Contents [hide]

1 Description

2 Reconstructions

3 Licensing

4 Notes

Description

Expansion of the Instrumental Record

Last 2000 yearsThis image is a comparison of 10 different published reconstructions of mean temperature changes during the last 1000 years. More recent reconstructions are plotted towards the front and in redder colors, older reconstructions appear towards the back and in bluer colors. An instrumental history of temperature is also shown in black. The medieval warm period and little ice age are labeled at roughly the times when they are historically believed to occur, though it is still disputed whether these were truly global or only regional events. The single, unsmoothed annual value for 2004 is also shown for comparison. (Image:Instrumental Temperature Record.png shows how 2004 relates to other recent years).

It is unknown which, if any, of these reconstructions is an accurate representation of climate history; however, these curves are a fair representation of the range of results appearing in the published scientific literature. Hence, it is likely that such reconstructions, accurate or not, will play a significant role in the ongoing discussions of global climate change and global warming.

For each reconstruction, the raw data has been decadally smoothed with a s = 5 yr Gaussian weighted moving average. Also, each reconstruction was adjusted so that its mean matched the mean of the instrumental record during the period of overlap. The variance (i.e. the scale of fluctuations) was not adjusted (except in one case noted below).

Except as noted below, all original data for this comparison comes from [1] and links therein. It should also be noted that many reconstructions of past climate report substantial error bars, which are not represented on this figure.

Temperature Record Series

This figure is part of series of plots showing changes in Earth's temperature over time.

Time Period: 25 yrs | 150 yrs | 1 kyr | 2 kyr | 12 kyr | 450 kyr | 5 Myr | 65 Myr | 500 Myr

See also: Future predicted changes | Map of recent warming | Temperature change category

Reconstructions

The reconstructions used, in order from oldest to most recent publication are:

1.(dark blue 1000-1991):

[abstract] [DOI] Jones, P.D., K.R. Briffa, T.P. Barnett, and S.F.B. Tett (1998). "High-resolution Palaeoclimatic Records for the last Millennium: Interpretation, Integration and Comparison with General Circulation Model Control-run Temperatures". The Holocene 8: 455-471.

2.(blue 1000-1980):

[abstract] [full text] Mann, M.E., R.S. Bradley, and M.K. Hughes (1999). "Northern Hemisphere Temperatures During the Past Millennium: Inferences, Uncertainties, and Limitations". Geophysical Research Letters 26 (6): 759-762.

3.(light blue 1000-1965):

[abstract] Crowley, Thomas J. and Thomas S. Lowery (2000). "Northern Hemisphere Temperature Reconstruction". Ambio 29: 51-54. ; Modified as published in [abstract] [DOI] Crowley (2000). "Causes of Climate Change Over the Past 1000 Years". Science 289: 270-277.

4.(lightest blue 1402-1960):

[abstract] [DOI] Briffa, K.R., T.J. Osborn, F.H. Schweingruber, I.C. Harris, P.D. Jones, S.G. Shiyatov, and E.A. Vaganov (2001). "Low-frequency temperature variations from a northern tree-ring density network". J. Geophys. Res. 106: 2929-2941.

5.(light green 831-1992):

[abstract] [DOI] Esper, J., E.R. Cook, and F.H. Schweingruber (2002). "Low-Frequency Signals in Long Tree-Ring Chronologies for Reconstructing Past Temperature Variability". Science 295 (5563): 2250-2253.

6.(yellow 200-1980):

[abstract] [full text] [DOI] Mann, M.E. and P.D. Jones (2003). "Global Surface Temperatures over the Past Two Millennia". Geophysical Research Letters 30 (15): 1820.

7.(orange 200-1995):

[abstract] [full text] [DOI] Jones, P.D. and M.E. Mann (2004). "Climate Over Past Millennia". Reviews of Geophysics 42: RG2002.

8.(red-orange 1500-1980):

[abstract] [DOI] Huang, S. (2004). "Merging Information from Different Resources for New Insights into Climate Change in the Past and Future". Geophys. Res Lett. 31: L13205.

9.(red 1-1979):

[abstract] [full text] [DOI] Moberg, A., D.M. Sonechkin, K. Holmgren, N.M. Datsenko and W. Karlén (2005). "Highly variable Northern Hemisphere temperatures reconstructed from low- and high-resolution proxy data". Nature 443: 613-617.

10.(dark red 1600-1990):

[abstract] [DOI] Oerlemans, J.H. (2005). "Extracting a Climate Signal from 169 Glacier Records". Science 308: 675-677.

(black 1856-2004): Instrumental data was jointly compiled by the Climatic Research Unit and the UK Meteorological Office Hadley Centre. Global Annual Average data set TaveGL2v was used. Documentation for the most recent update of the CRU/Hadley instrumental data set appears in:

[abstract] Jones, P.D. and A. Moberg (2003). "Hemispheric and large-scale surface air temperature variations: An extensive revision and an update to 2001". Journal of Climate 16: 206-223.

Licensing

This is image is an original work by Robert A. Rohde created from publicly available data.

Global Warming Art License

This image is an original work created for Global Warming Art by Robert A. Rohde.

It is intended to be widely used, but the terms of use vary depending on the application.

Please select the category below that best matches your intended use.

Academic and Non-commercial Use[show]This image may be used freely in any academic work where the author(s) do not receive a fee for their efforts and/or in any non-commercial work, provided that in either case these conditions are met: You acknowledge the author of this image and Global Warming Art alongside the image. The recommended format is "Image created by Robert A. Rohde / Global Warming Art", but this may be varied to conform with a publication's style.If and where practical, you also include a link and/or reference to this specific description page:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:1000_Year_Temperature_Comparison_png

Such references may appear either alongside the image, or in a separate section where other source material is acknowledged.Qualified academic and non-commercial projects may also be eligible to receive higher resolution and/or vector graphics forms of this image upon request.

Free Content Use (GFDL / CC-BY-SA)[show]This image (or modified versions of it) may be used in any work where the publication as a whole is released under one of the following free content, copyleft licenses: The GNU Free Documentation License Version 1.2 or Later.The Creative Commons Attribution-ShareAlike License Version 2.5 or Later.Where applicable, these rights include some forms of commercial use; however, the provisions on redistribution are such that these licenses not intended for most commercial projects.

Commercial Use[show]Commercial publishers who wish to use this image under terms other than those given above, may obtain a license to do so by contacting licensing@globalwarmingart.com. If you do so, please provide the following information:

Name of the image or images requiredName, nature, and target audience of the publication it is intended to appear inApproximate size of the print run or distributionRegion and/or language of distributionAny additional rights requestedRights are usually provided based on a one-time fee which is at or below market rates. In most cases, higher resolution and/or vector graphics versions of the image are available at no additional cost.

——————————————————————————–

It is also requested, but not required, that authors send Global Warming Art a copy of any significant publications that include the use of this image. Those interested in commercial and/or higher quality reproduction may also wish to refer to the information for professional republishers.

Notes

1.Data from Moberg et al. was taken directly from the supplemental information accompanying the Nature article.

2.Data for Oerlemans was provided by William M. Connolley.

3.Esper et al. reported only fluctuations in "arbitrary" units, so the variance in this record was rescaled to match the variance during the period of overlap with the instrumental record.

4.When a paper included multiple reconstructions, the global annually average temperature data was used. If this was not reported, then Northern Hemisphere annually averaged data was used.

5.Four records appearing at [2] were not used in preparing this graph for the following reasons:

1.Mann et al. 98 was not included because Mann et al. 99 extended and updated that record.

2.Briffa et al. 98 was not included because Briffa et al. 2001 extended and updated that record.

3.Pollack et al. 98 was not included because the reported data was not found to be in a form that allowed for easy replotting.

4.Mann et al. 2000 was not used because it did not included an original reconstruction covering at least the Northern Hemisphere.

GWArt images and pages linking to this file

Linked Pages

List of temperature related images

Temperature Gallery

Thumbnail gallery of all images

Reference:Briffa et al. 2001

Reference:Crowley 2000

Reference:Crowley and Lowery 2000

Reference:Esper et al. 2002

Reference:Huang 2004

Reference:Jones and Mann 2004

Reference:Jones and Moberg 2003

Reference:Jones et al. 1998

Reference:Mann and Jones 2003

Reference:Mann et al. 1999

Reference:Moberg et al. 2005

Reference:Oerlemans 2005

Linked Images

File:2000 Year Temperature Comparison.png

File:Solar Variation to Temperature Comparison.png

Wikipedia pages and images linking to this file

Wikipedia:Description of the Medieval Warm Period and Little Ice Age in IPCC reports

Wikipedia:Hockey stick controversy

Wikipedia:Keith Briffa

Wikipedia:Michael E. Mann

Wikipedia:Temperature record of the past 1000 years

Wikipedia:Year Without a Summer

Wikipedia:User:Dragons flight/Images

Commons:File:2000 Year Temperature Comparison.png

File history

Click on a date/time to view the file as it appeared at that time.

Date/Time Thumbnail Dimensions User Comment

current 00:00, 18 November 2005 599×442 (40 KB) Robert A. Rohde (Talk | contribs)

Retrieved from "http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:1000_Year_Temperature_Comparison_png"

Categories: GWArt images | Temperature reconstruction

About GWArt

General Description Who's Using Our Images Copyright Status Information for Republishers Contact Information Site Support

What's New

Description of Changes Gallery of New Images Recent Changes Log

Galleries

Future Predictions Past Temperatures Carbon Dioxide Other Greenhouse Gases Glaciers Sea Level Flooding Maps All Images

Image Lists

Temperature Glaciers Greenhouse Gases Sea Level Solar Variation All Images

Categories

Images by Content Images by Copyright Galleries Maps Photos Navigational Pages List of all Categories

Contribute

Donations

Contact Us Sea Level Explorer Random image

Annual Average Temperature Map.jpgSearch

Toolbox

What links here

Related changes

Page history

Printable version

Email this page

This page was last modified on 21 August 2009, at 22:37.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100951:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Mauna_Loa_Carbon_Dioxide_png

History of carbon dioxide concentrations during the last 250 years and a comparison of the rate of increase to the rate at which fossil fuels are being consumed.This figure shows the history of atmospheric carbon dioxide concentrations as directly measured at Mauna Loa, Hawaii. This curve is known as the Keeling curve, and is an essential piece of evidence of the man-made increases in greenhouse gases that are believed to be the cause of global warming. The longest such record exists at Mauna Loa, but these measurements have been independently confirmed at many other sites around the world [1].

The annual fluctuation in carbon dioxide is caused by seasonal variations in carbon dioxide uptake by land plants. Since many more forests are concentrated in the Northern Hemisphere than the Southern Hemisphere, more carbon dioxide is removed from the atmosphere during Northern Hemisphere summer than during Southern Hemisphere summer. This annual cycle is shown in the inset figure by taking the average concentration for each month across all measured years. This cycle is sometimes referred to as the "breathing" of the Earth.

The red curve shows the average monthly concentrations, and blue curve is a moving 12 month average.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100954:

http://www.globalwarmingart.com/images/5/56/Global_Carbon_Emission_by_Type.png

Carbon dioxide emissions by region.Global annual fossil fuel carbon dioxide emissions, in million metric tons of carbon, as reported by the Carbon Dioxide Information Analysis Center [1].

Original data: [full text] Marland, G., T.A. Boden, and R. J. Andres (2003). "Global, Regional, and National CO2 Emissions" in Trends: A Compendium of Data on Global Change. Oak Ridge, Tenn., U.S.A.: Carbon Dioxide Information Analysis Center, Oak Ridge National Laboratory, U.S. Department of Energy.

The data is originally presented in terms of solid (e.g. coal), liquid (e.g. petroleum), gas (i.e. natural gas) fuels, and separate terms for cement production and gas flaring (i.e. natural gas lost during oil and gas mining). In the plotted figure, the gas flaring (the smallest of all categories) was added to the total for natural gas. Note that the carbon dioxide releases from cement production result from the thermal decomposition of limestone into lime, and so technically are not a fossil fuel source.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100957:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Carbon_Stabilization_Scenarios_png

Carbon dioxide emissions scenarios considered by the Intergovernmental Panel on Climate Change for different possible population and economic growth scenarios for the 21st century in the absence of explicit actions to control greenhouse gas emissions.This figure shows a range of simulated trajectories for carbon dioxide (CO2) that would result in stabilization of the atmospheric carbon dioxide concentration at between 450 and 1000 parts per million by volume (ppmv), and the variations in industrial emissions (expressed in gigatonnes carbon per year [GtC/yr]) that would be required to realize those trajectories.

As is illustrated here, stabilization at 1000 ppmv or less is likely to require that CO2 emissions reach a maximum during the course of this century and are subsequently reduced to levels below present day. The oceans and atmosphere are presently able to absorb ~40% of modern emissions made each year, so immediate stabilization at present day levels (380 ppmv) would require an immediate 60% reduction in emissions. Further, as the available carbon sinks in the oceans and biosphere (e.g. forests) become acclimated to high CO2 levels, their ability to absorb emissions declines, thus requiring further reductions in carbon emissions. However, full adjustment would take a few thousand years of constant emissions.

Because the global warming effects of CO2 are generally associated with its accumulated concentration, greater emissions in the near future can be partially offset by deeper cuts in future emissions (Wigley et al. 1996).

Model details

These curves are based on a simple inverse carbon cycle box model by Wigley (1991, 1993) that simulates carbon exchange between 5 reservoirs via 14 fluxes that incorporate the ocean, atmosphere, and biosphere with carbon fertilization feedbacks. Unlike some more sophisticated models, it does not consider the impact of temperature change or the spatial structure of the Earth's continents. The model was adjusted so that the oceanic and atmospheric fluxes more closely agree with recent measurements (Bender et al. 2005). Substantial uncertainties are currently associated with this sort of analysis, though the qualitative conclusions are generally considered to be reliable (IPCC 2001a, [1]).

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100961:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Argo_Float_Network_png

Complementary global network of long-term land-based temperature stations.The Argo float network is an internationally managed system of ~3000 free-floating temperature and salinity sensors deployed throughout the oceans. These sensors communicate via satellite, drift on ocean currents, and have the ability to submerge to a depth of ~2 km to create vertical profiles.

The Argo network began in 1999 and greatly improves man's capacity to measure the global ocean. Prior to Argo, most large-scale, in situ climatology in the ocean was accomplished by attaching sensors to ships on a volunteer basis. However, this approach led to poor coverage away from major shipping lanes. Argo operates at a cost of ~$25,000 per float with an average lifetime of ~4 years per float.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100962:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:GHCN_Temperature_Stations_png

The network of instrumental temperature stations is used to create global mean temperature records such as this one. Complementary network of free-floating ocean measuring sensors.The Global Historical Climatology Network[1][2] (GHCN) is one of the primary reference compilations of temperature data used for climatology, and is the foundation of the GISTEMP Temperature Record[3]. This map shows the 7,280 fixed temperature stations in the GHCN catalog color coded by the length of the available record. Sites that are actively updated in the database (2,277) are marked as "active" and shown in large symbols, other sites are marked as "historical" and shown in small symbols. In some cases, the "historical" sites are still collecting data but due to reporting and data processing delays (of more than a decade in some cases) they do not contribute to current temperature estimates.

As is evident from this plot, the most densely instrumented portion of the globe is in the United States, while Antarctica is the most sparsely instrumented land area. Parts of the Pacific and other oceans are more isolated from fixed temperature stations, but this is supplemented by volunteer observing ships that record temperature information during their normal travels. This image shows 3,832 records longer than 50 years, 1,656 records longer than 100 years, and 226 records longer than 150 years. The longest record in the collection began in Berlin in 1701 and is still collected in the present day.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100967:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Instrumental_Temperature_Record_png

Map of the distribution of average temperature changes over the 1999-2008 period relative to 1940-1980 means.This image shows the instrumental record of global average temperatures as compiled by the NASA's Goddard Institute for Space Studies. The data set used follows the methodology outlined by Hansen et al. (2006). Following the common practice of the Intergovernmental Panel on Climate Change, the zero on this figure is the mean temperature from 1961-1990.

The uncertainty in the analysis of global temperature is discussed in Foland et al. (2001) and Brohan et al. (2006). They estimate that global averages since ~1950 can be expected to be within ~0.05 °C of reported values with 95% confidence. In the recent period, these uncertainties are driven primarily by considering the potential impact of regions where no temperature record is available. For averages prior to ~1890, the uncertainty reaches ~0.15 °C driven primarily by limited sampling and the effects of changes in sea surface measurement techniques. Uncertainties between 1980 and 1890 are intermediate between these values.

Incorporating such uncertainties, Foland et al. (2001) estimated the global temperature change from 1901 to 2000 as 0.57 ± 0.17 °C, which contributed to the 0.6 ± 0.2 °C estimate reported by the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC 2001a, [1]). Both estimates are 95% confidence intervals.

Temperature Record Series This figure is part of series of plots showing changes in Earth's temperature over time. Time Period: 25 yrs | 150 yrs | 1 kyr | 2 kyr | 12 kyr | 450 kyr | 5 Myr | 65 Myr | 500 Myr See also: Future predicted changes | Map of recent warming | Temperature change category

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100968:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/Special:SeaLevel

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100973:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Global_Population_png

Characteristics for emissions scenarios in the year 2100, among them global population.This figure shows the past and future world population as reported by the United Nations. For the future, ranges are shown based on the five different scenarios reported.

Future population is one of the key uncertainties in determining future greenhouse gas emission scenarios. The scenarios considered by the Intergovernmental Panel on Climate Change have populations that range from 7 billion to 15 billion in the year 2100.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100978:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Thermohaline_circulation_png

This map shows the pattern of thermohaline circulation also known as "meridional overturning circulation". This collection of currents is responsible for the large-scale exchange of water masses in the ocean, including providing oxygen to the deep ocean. The entire circulation pattern takes ~2000 years.

The surface currents are driven primarily by surfaces winds, but are also influenced by the Coriolis effect and physical impediments like continents. At a small number of specific polar regions, the surface water become denser than the underlying deep water and can sink. This densification is based on a combination of very low temperatures and relatively high salinity. These sinking currents flow into and across the deep ocean basins and circulate across the global ocean system before eventually returning to the surface, mostly in the Pacific and Indian Ocean basins.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt
BioNyt – Videnskabens Verden

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Kilde 100979:

http://www.globalwarmingart.com/wiki/File:Climate_Change_Attribution_png

Instrumental temperature record of the last 150 years. This data is the same as the black curve in the figure. Estimates by the Intergovernmental Panel on Climate Change of the relative importance of various forcing factors since 1750.This figure, based on Meehl et al. (2004), shows the ability with which a global climate model (the DOE PCM [1]) is able to reconstruct the historical temperature record and the degree to which the associated temperature changes can be decomposed into various forcing factors. The top part of the figure compares a five year average of global temperature measurements (Jones and Moberg 2001) to the Meehl et al. results incorporating the effects of five predetermined forcing factors: greenhouse gases, man-made sulfate emissions, solar variability, ozone changes (both stratospheric and tropospheric), and volcanic emissions (including natural sulfates). The time history and radiative forcing effectiveness for each of these factors was specified in advance and was not adjusted to specifically match the temperature record.

Also shown are grey bands indicating the 68% and 95% range for natural variability in the five year average of temperature as determined from multiple simulations with different initial conditions. In other words, the bands indicate the estimated size of fluctuations that are expected to result from changes in weather rather than changes in climate. Ideally the model should be able to reconstruct temperature variations to within about the tolerance specified by these bands. Though the model captures the gross features of twentieth century climate change, it remains likely that some of the differences between model and observation reflect the limitations of the model and/or our understanding of the histories of the observed forcing factors.

In the lower portion of the figure are the results of additional simulations in which the model was operated with only one forcing factor at a time. A key conclusion of the Meehl et al. (2004) work is that the model response to all factors combined is approximately equal to the sum of the responses to each of the factors taken individually. They conclude therefore that it is reasonable to discuss how the evolving man-made and natural influences individually impact climate. Meehl et al. attribute most of the 0.52 °C global warming between 1900 and 1994 to a 0.69 °C temperature forcing from greenhouse gases partially offset by a 0.27 °C cooling due to man-made sulfate emissions and with other factors contributing the balance. This contrasts with the warming from 1900 to 1940 for which the model only attributes a net increases of 0.06 °C to the combined effects of greenhouse gases and sulfate emissions. The zeros on both plots are set equal to 1900 temperatures.

References

Meehl, G.A., W.M. Washington, C.A. Ammann, J.M. Arblaster, T.M.L. Wigleym and C. Tebaldi (2004). "Combinations of Natural and Anthropogenic Forcings in Twentieth-Century Climate". Journal of Climate 17: 3721-3727. Jones, P.D. and Moberg, A. (2003). "Hemispheric and large-scale surface air temperature variations: An extensive revision and an update to 2001". Journal of Climate 16: 206-223.

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en email til BioNyt

Leave a Reply