Denne side er et supplement til
**BioNyt – Videnskabens Verden** nr. 138/139.
Du kan tegne abonnement på **//BioNyt: Videnskabens verden//** **her!**
BioNyt nr.138/139: Temanummer om stamceller.
SPØRGSMÅL OG SVAR OM BIOETIK:
Dele af denne side kræver abonnement
på BioNyt Videnskabens Verden
Hvordan undervises i bioetik?
Hvornår blev der første gang taget stilling til brugen af befrugtede menneskeæg?
Hvornår fik den kristne kirke den opfattelse, at mennesket/menneskelivet begynder ved befrugtningen?
Begreber i artiklen:
drab på nyfødte
craniotomi
abort-for-moderens-skyld
probabilisme
livsprincippet
oprindelsen af sjælen
besjæling.
Har embryonet en sjæl?
Hvornår etableredes embryologien (læren om fosterlivet)?
Hvilke etiske argumenter er brugt om reagensglasbefrugtning?
Denne side er et supplement til
**BioNyt – Videnskabens Verden** nr. 138/139.
Du kan tegne abonnement på **//BioNyt: Videnskabens verden//** **her!**
BioNyt nr.138/139: Temanummer om stamceller.
MED KILDER:
SVAR (med kilder) på spørgsmål om BIOETIK:
BIOETIK
Hvordan undervises i bioetik?
Undervisning i bioetik kan tage udgangspunkt i faktiske problemstillinger. F.eks. følgende dilemma: Det handikappede nyfødte barn med hydrocephalus (vand i hovedet) og tilstanden "åben meningomyelocele på thoracal 5-8 niveau". Man har valget mellem at behandle barnet med smertestillende midler og næring indtil det efter nogle dage eller uger vil dø af tilstanden, eller man kan foretage to større operationer i løbet af de første få dage og senere operationer samt nye hospitalsindlæggelser, hvis der opstår komplikationer senerehen. Barnet vil selv under de bedste betingelser ikke kunne gå, men vil kunne have normal intelligens. I de dårligste tilfælde vil der være talrige hospitalsindlæggelser, og barnet vil til sidst dø af komplikationerne. Spørgsmål som stilles elever og studerende er: Angiv mulige argumenter for hver af de to mulige håndteringer af situationen (operation/ikke-operation), herunder ikke kun egne synspunkter, men hvilke som helst synspunkter, man kan komme i tanker om. Skriv argumenterne op på en tavle eller andet. Inddel efter nyttighedskriterier, rettighedskriterier og pligtkriterier mv. (Nytteetikken – utilitarismen – er en konsekvensetik, som udelukkende ser på konsekvensen af handlingerne, dvs. ikke på handlingerne intention og handlingens karakter ( 5641 side 78)). Angiv styrker og svagheder ved de forskellige argumenter. Ideen med denne undervisning er at studere, hvad vores umiddelbare, instinktive meninger er begrundet i eller har sine rødder i, og herudfra finde frem til større eller mere grundliggende etiske teorier og anskuelsesmåder ( 5642 side 34).
Andre case stories kan være:
Har en patient med leversvigt ret til en ny lever, selv om han drikker alkohol og i øvrigt lever et liv, som er skadeligt for leveren? (Man kan i dette og følgende eksempler give mere konkretiserende oplysninger om den tænkte persons baggrund, levevis mv.) (5642 side 34).
Har en kvinde ret til kunstig befrugtning selv om hun lever uden samliv med en mand? ( 5642 side 36).
Hvilken rådgivning skal man give forældrene til et barn med en arvelig (genetisk) defekt, hvis defekten kan behandles med knoglemarv/stamcelle-transplantation, hvilket så kræver at parret får endnu et barn, som (efter kunstig befrugtning med præimplantationsdiagnose-test for vævsforligelighed) er egnet som donor til transplantationen? (transplantationen kan tænkes udført med navlestrengsblod, hvilket ikke vil involvere det nye barn, men hvis dette ikke er tilstrækkeligt vil transplantationen skulle omfatte knoglemarvtransplantation med de ulemper i form af smerter og andet, som dette kan medføre for det nye barn) ( 5642 side 96).
I bioetikken vil spørgsmål, som starter med ordene hvorfor, hvad/hvilken, hvorda og hvornår ofte kunne starte en debat. ( 5642 side 41).
Debat om konkrete eksempler er lettere, fordi eksemplerne umiddelbart forstås som relevante, – men brugen af konkrete eksempler er også blevet kritiseret for manglen på kritisk distance ( 5642 side 51).
En anden undervisningsmetode er at bruge sociodrama. Det kan f.eks. gøres ved at mødes hver 14. dag i 4 timer gennem et halvt eller helt år. Følelser, erfaringer og psykologisk indsigt bliver afprøvet på en interessant og frugtbar måde. Emnerne, som tages op, kan være seksualmoral, kunstig befrugtning, flygtninge, feminisme i kirken, homoseksualitet, pornografi, abort, incest, kønsroller, forhold på arbejdspladsen osv. Metoden viser deltagerne, at beslutninger kan have langtidsvirkninger for de personer, som beslutningerne angår. Det er muligt at komme med gæt undervejs eller at vise alternative beslutningers virkninger og resultater (5642 side 68).
Endnu en metode til diskussion af etiske emner er at bruge fortælling/forfatterskab. Ved denne metode kan emnet belyses fra de forskellige involveredes synspunkt (5642 side 73).
BIOETIK
Hvornår blev der første gang taget stilling til brugen af befrugtede menneskeæg?
I 1985 anbefalede den engelske The Warnock Report (opkaldt efter komiteens formand, Mary Warnock; ( 5638) at befrugtede menneskeæg (humane embryoner) bør kunne anvendes i forsøg til forbedring af fertilitetsbehandlingen og til udvikling af nye former for svangerskabsforebyggelse (ref. 5644 side 2). Den engelske komités anbefaling blev lovfæstet i den engelske 1990-lov Human Embryology and Fertilization Act. I 2001 blev anvendelsesbegrænsningen (IVF og prævention) fjernet, idet der blev givet tilladelse til, at befrugtede æg kunne bruges inden for en lang række medicinske forskningsområder, herunder stamcelleforskning.
Hvis in vitro fertilisering metoden skulle få bedre succesrate var det nødvendigt at lave laboratorieforskning om hvilket miljø for ægceller, som virker bedst, for at befrugtningen kan ske. Dette indebar, at ægcellerne og de befrugtede ægceller nødvendigvis måtte studeres eksperimentelt, og derefter ødelægges ( 5638 side 42). I 1989 var det ikke med henblik på at forbedre IVF-teknikken, at man eksperimenterede, men for at forstå genetiske sygdomme mv. Diskussionen om etikken i embryonforskning fulgte således efter de dybtgående ændringer i de medicinske fremskridt.
BIOETIK
Hvornår fik den kristne kirke den opfattelse, at mennesket/menneskelivet begynder ved befrugtningen?
Hovedgrundlaget for kirkens dogmatiske holdning til embryonale stamceller blev først skabt for 137 år siden af Pave Pius IX. Det var først på dette tidspunkt pavestaten bekendtgjorde, at livet er helligt fra undfangelsen. Herved prøvede kirken at begrænse alle former for abort ved at definere det som helligbrøde. Denne kirkelige antiabort-politik er nu med til at dominere forskningen i de embryonale stamceller i visse dele af Europa og det meste af USA den dag i dag.
I en debat i det engelske overhus i år 2000 sagde The Anglican Bishop of Oxford, Richard Harries, at den romersk-katolske kirkes opfattelse af, hvornår et menneskeliv begynder, således kun var under 200 gammel (ref.5644 side 4; Hansard 621, 16, spalte 35-37). Den engelske biskop sagde, at der indtil det 19. århundrede således var en alternativ vestlig tradition, som gav embryonet en ikke-absolut status, og denne alternative tradition ville være forenelig med at bruge humane embryoner i medicinske eller biologiske forsøg. Den katolske pave John Paul II angav i 1995 i brevet "Evangelium Vitae" modsat den opfattelse, at den kristne kirke altid havde haft den opfattelse, at menneskelivet startede ved befrugtningen (ref. 5644 side 4).
Den kriste kirke opstod på et tidspunkt, hvor de kulturer, som vi kalder det gamle Grækenland og romerriget eksisterede. Det var alment accepteret i det gamle Grækenland og i Rom, at et nyfødt barn kunne dræbes. Dette kunne f.eks. være begrundet i, at det nyfødte barn var svagt eller vanskabt ( 5644 side 34). Romersk lov gav således husets mand (patria potestas) ret til at bestemme, om et nyfødt barn skulle leve eller sættes ud. Først når barnet var begyndt at die, blev det betragtet som et individ med særlige rettigheder(5644 side 33).
Aristoteles, der levede nogle århundreder før, mente, at defekte børn skulle dræbes. Platon mente, at ikke kun det handicappede barn, men også de andre børn af familien burde dræbes, da forældrene åbenbart ikke egnede sig til at forplante sig (5644 side 34). Sparta var særlig kendt for at dræbe nyfødte, og det blev ligefrem sat i system, idet byens ældre skulle undersøge de nyfødte. De nyfødte, som blev dømt svage, blev sat ud i en bjergkløft, kaldt Apothetae( 5644 side 34).
En græsk læge, Soranus fra Ephesus, skrev i en tidlig lærebog for jordmødre, at jordmoderen ville lægge det nyfødte barn på jorden, og kun hvis det skreg kraftigt og havde normale lemmer ville hun tage det op og række det til faderen( 5644 side 34).
Opfattelsen af en nyfødts død eller et lille barns død var meget anderledes end opfattelsen af en voksen persons død. Der findes meget få romerske inskriptioner, som angår et barns død. I modsætning til voksne, som døde, blev døde børn ofte begravet i en mur eller inde i huset ( 5644 side 35). Børn kunne også blive hensat ved columna lactaria i Rom, hvor diende kvinder så kunne finde dem og adoptere dem( 5644 side 35). I overensstemmelse med dette var abort naturligvis også accepteret i den græsk-romerske verden – men begrundelsen var tildels en anden ved abort, nemlig typisk med henblik på at begrænse børneflokken, idet det først var efter fødslen, at et barn kunne bedømmes til at være handicappet ( 5644 side 36).
Abort kunne f.eks. udføres ved at kraftigt slag mod den gravides mave, eller ved at binde noget meget stramt om hendes mave ( 5644 side 37). Kvinden døde i øvrigt ikke sjældent ved aborten. Det kan diskuteres, om abort eller drab af nyfødte blev anset for værst – argumenterne for, at abort var værst, kunne f.eks. være risikoen for at kvinden døde derved, at man ikke vidste om barnet var velskabt, at aborten måske skete for at skjule graviditeten for ægtemanden/faderen mv. ( 5644 side 38). Drab på fosteret eller på det nyfødte barn blev ikke anset for juridisk, socialt eller regiøst forkert. Således betragtedes heller ikke fødslen selv som overgang til fuld legal beskyttelse – i stærk modsætning til nutidens opfattelse, hvor drab på børn efter fødslen er en alvorlig forbrydelse (5644 side 38).
I romerstaten op til vor tidsregnings begyndelse var der faldende fødselstal, især blandt de højere klasser i samfundet, og dermed svigtende magt hos de dominerende familier, og abort "ved pessar" blev som følge heraf kritiseret og betragtedes efterhånden ligefrem til en forbrydelse. ( 5644 side 39). I den græske Hippokratiske ed, som læger skulle sværge, står, at lægen ikke må fremkalde abort, men dateringen af denne ed er usikker, og henvisningen til abort svarer ikke til andre skriftsteder fra Hippokrates, som nemlig ellers også giver anvisninger på abort ved fysisk anstrengelse (5644 side 40). Så abortdelen af eden er måske i virkeligheden en senere tilføjelse, og desuden er det uklart, hvad der er begrundelsen – det er nemlig ikke sikkert, at begrundelsen var, at man betragtede menneskelivet som startende ved befrugtningen eller at fosteret blev betragtet som en person ( 5644 side 40). Måske mente man, at lægen ikke burde stille sig i vejen for, at naturen bragte et endnu-ikke-person-foster frem til fødslen ( 5644 side 40). Man brugte et andet ord for et dødeligt selvmordsmiddel (thanasimon), end det ord, som man brugte for et dødeligt abortmiddel (phthorian) (5644 side 40). Det er derfor muligt, at man opfattede abort som værende forkert af andre grunde end drab.
Den hippokratiske ed fik i øvrigt stor indflydelse på både kristen, jødisk og muslimsk praksis, selv om den var ikke-kristen og altså hedensk, og selv om aborthenvisningen i eden faktisk udgjorde en mindretalsopfattelse eller måske en senere tilføjelse.
I Athen var drab på nyfødte accepteret indtil 10 dage efter fødslen ( 5644 side 41). Aristoteles accepterede abort "før liv og sanserne begyndte". Grænsen for drab har tilmed kunnet præciseres til et bestemt tidspunkt under fødslen – idet det kunne være forbudt at slå ihjel, hvis barnets hoved kunne ses ( 5644 side 111) – før dette tidspunkt blev fosteret blot betragtet som en del af moderen efter denne opfattelse. Blandt de tidlige kristne blev det forhold, at det aborterede foster ikke var døbt, til et problem – og frygten for, at det som udøbt ville brænde i helvede, var med til at fremkalde abortmodstanden ifølge nogle moderne kommentatorer – men en anden opfattelse, som kan have været gældende, var, at de ufødte kom til et lykkeligt sted, som man kaldte limbo – og senere blev spørgsmålet om, hvor sjælene for de døde og udøbte nyfødte børn endte, efterladt ubesvaret og "overladt til Guds vilje" (5644 side 180).
De første kristne fulgte et jødisk etisk princip om ikke at ødelægge et liv for et andet. Først sidst i middelalderen begyndte kristne teologer at tage fat på det kontroversielle spørgsmål om abort kunne tillades for at redde kvindens liv ( 5644 side 178). Antoninus fra Firenze mente f.eks., at hvis man kun kunne redde moderen ved at dræbe barnet, måtte man hellere lade være at gøre noget – selv om begge så døde ( 5644 side 179). Dog mente han – ved at citere Thomas Aquinas – at drengebørn fik deres sjæl 40 dage efter befrugtningen, og pigebørn lidt senere, efter 80 dage, og at det derfor var acceptabelt – for at redde moderens liv – at fremkalde abort inden denne sjæl-infusion skete ved disse 40 eller 80 dage. Men her var der altså trods alt for første gang i meget lang tid en undtagelse fra reglen om, at man bare skulle lade både moderen og fosteret dø.
I begyndelsen af 1500-tallet gav en franciskanermunk, Antonius fra Cordoba (1485-1586), spørgsmålet en ny drejning: Det var ifølge ham også drab at ødelægge fosteret, selv når det skete, "før det fik en sjæl", men da det var moderens pligt at sørge for fosteret, var det tilladt, at hun fik behandlinger, som eventuelt som bivirkning kunne medføre abort, – medens det ikke ville være korrekt at fjerne fosteret ved at gøre direkte skade på det ( 5644 side 179). Blodtapninger (åreladning), afføringsmidler og badekure var derfor lovlige, men ikke at indtage giftige midler eller udsætte sig for slag, der fremkaldte abort.
Man skulle helt frem til 1860, før kristne teologer for første gang foreslog, at abort var berettiget for at redde moderens liv ( 5644 side 185). Argumentet var nu, at for tidlig fremkaldt fødsel var berettiget i dette tilfælde, selv når fosteret derved døde – det var nemlig i så fald terapeutisk abort og ikke direkte drab, men det ansås stadig for at være forbudt at skade fosteret med gift eller mekanisk. Men dette forslag løste ikke dilemmaet, når barnet ikke kunne fødes, men sad fast, og hvor redningen for moderen ville være at skære i fosteret og dermed dræbe det for at redde hende. Et forsvar for dette kom i en anonym artikel i 1872 ( 5644 side 185), og i 1879 udgav Daniel Viscosi et 331 sider stort værk om denne craniotomi-metode – med det argument, at fosteret var en ufrivillig aggressor, og at det er tilladt at forsvare sig mod en aggressor, selv om denne er ufrivillig, – svarende til, at det er tilladt at forsvare sig mod aggressionen fra en sindssyg person! – og at intentionen i øvrigt ikke er at dræbe fosteret ( 5644 side 185).
Det hellige kontor i Rom lod sig dog ikke overbevise – ifølge en afgørelse i 1884 og heller ikke ifølge afgørelser i 1889, 1895, 1898 og 1902 ( 5644 side 186).
Efter udvikling af kejsersnitmetoden er netop dilemmaet abort-for-moderens-skyld kun sjældent aktuelt. Men der optræder stadig graviditeter uden for livmoderen, hvor fortsat graviditet vil være dødelig for kvinden (og hvor fosteret under alle omstændigheder vil dø). Ifølge den katolske etiske tradition vil det stadig i disse tilfælde ikke være tilladt at dræbe fosteret, men tilladt at foretage indgreb, som indirekte dræber fosteret. Det vanskelige spørgsmål bliver så, hvad der anses for direkte drab og indirekte drab af fosteret ved forskellige procedurer (5644 side 187).
Antoninus fra Firence mente, at hvis der var usikkerhed om, hvornår fosteret blev besjælet, måtte man lade tvivlen komme fosteret til gode for ikke at risikere at begå drab (5644 side 188). Et andet synspunkt (fremsat af dominikanermunken Bartholomew fra Medina) var, at hvis et synspunkt var sandsynligt, er det tilladt at bruge dette synspunkt, selv om det modsatte synspunkt er mere sandsynligt ( 5644 side 188). Med "sandsynligt" mente han synspunkter, som der enten var rimelige argumenter for, eller som troværdige teologiske autoriteter havde sagt god for. Denne tankegang kaldes "probabilisme".
BIOETIK
Har embryonet en sjæl?
Det græske ord "psyke" og det latinske ord "anima" henviser til koblingen mellem liv og selvet. Begrebet sjæl forstået som et princip for liv betyder, at også dyr og planter har sjæl (5644 side 248). Deres sjæl er bare ikke rationel og åndelig som menneskets sjæl. De fleste jøder troede på, at sjælen/ånden kunne overleve, at kroppen døde. Håb om et liv efter døden indebærer dog her en genopstandelse af hele personen – dvs. at kroppen ifølge denne tankegang skulle genforenes med sjælen, som havde forladt den døde krop (5644 side 88) – dog først efter at sjælen var blevet vurderet for sin værdi/godhed/renhed (5644 side 92).
Så "sjælen" blev altså ikke betragtet som tanken/bevidstheden, men som liv (livsprincippet). Den klassiske definition på "sjæl" er dette "princip for liv" (5644 side 90).
I 1600-tallet blev det på grund af ændringer i den filosofiske opfattelse umuligt at tale om denne sjæl. Men i 1900-tallet vendte man igen tilbage til at tale om sjæl i den klassiske betydning. Thomas Aquinas (1226-1274), som lånte mange tanker fra Aristoteles, foreslog, at sjælen ikke kun var tanke/bevidsthed/sind, men også måtte have eller måske være i en krop (omend sjælen for en tid kunne eksistere uden denne krop, når kroppen døde). Sjælen i form af kroppen var en opfattelse, som man op gennem Middelalderen blev stadig mere enige om (5644 side 88).
Indflydelsen fra Thomas Aquinas (og dermed Aristoteles) blegnede under renæssancen i 1400-tallet. Filosoffen René Decartes afviste Aristoteles' tanker om, at levende ting har et livsprincip, og antog i stedet, at det levende er opbygget af Gud-skabte og Gud-designede maskindele, som forklarer vækst og adfærd hos dyr og mennesker (5644 side 89). René Decartes antog, at bevidsthed og tanker kun findes hos mennesket og ikke hos dyr.
De tidlige tænkere som Platon, Aristoteles, AUgustin og Thomas Aquinas opfattede sjælen som princippet for liv, medens Decartes kun opfattede sjælen som princippet for tanker (5644 side 89). Decartes' opfattelse blev kaldt "ånden inde i maskinen", altså noget immatrielt selv, der er fanget inde i et ikke-åndeligt materielt hylster.
Alt i alt har der blandt kristne i tidens løb været mange teorier om sjælen og sjælens oprindelse, – og lige så mange teorier herom er blevet forkastet hen ad vejen ( 5644 side 107). Efterhånden nåëde man til den opfattelse, at sjælen er individuel, at den ikke skyldes synder begået i tidligere liv, at sjælen ikke er en del af Gud, men på den anden side heller ikke kan dø, og i øvrigt at sjælen kan finde tilbage i samme "krop" igen.
Katolske kristne har den opfattelse, at sjælen af Gud lægges ind i det udviklende nye menneske i fostertilstanden – men formelt er denne opfattelse ikke blevet defineret af en pave eller et kirkeråd ( 5644 side 107).
Med andre ord diskuterer man stadig oprindelsen af sjælen, og hvornår helt præcis sjælen kommer ind i embryonet. En opfattelse er f.eks., at sjælen allerede er til stede ved befrugtningen – ved at sjælen ligefrem dannes af de kommende forældre, medens en anden opfattelse er, at sjælen udvikles gradvis, som en slags langsom besjæling (engelsk: ensoulment) ( 5644 side 108).
Besjælingen kan tænkes at ske under fosterudviklingen eller efter fødslen, eller momentant ved befrugtningen eller ved fødslen/kejsersnittet ( 5644 side 109). Alle opfattelser har været eller er eksisterende. Der har således ikke været enighed om, hvornår sjælen indfandt sig under graviditeten (5644 side 112).
BIOETIK
Hvornår etableredes embryologien (læren om fosterlivet)?
I tiden fra Aristoteles (384 f.Kr til 322 f.Kr., græsk filosof/naturforsker og elev af Platon) og indtil William Harvey (1578-1657) var der meget lidt fremgang for embryologien. William Harvey påviste, at embryonet ikke (som tidligere antaget af Hippokrates (460 f.Kr.- 377 f.Kr.), Aristoteles og Galen (født ca. 130, død ca. 200) dannedes ved blanding af to væsker.
William Harvey antog ved studier af dyr, at også mennesket startede med et æg, og hans forskning fik derved andre til at begynde at lede efter et menneskeæg. Generelt forblev William Harvey dog en Aristoteles-tænker. Regnier de Graaf (1641-1673) påviste noget, som han troede var et menneskeæg. Marcello Malpighi (1628-1694) så nogle strukturer i et tidligt kyllingefoster.
Flere forskere antog, at der var forskellige lag inde i hinanden (som serier af russiske dukker), f.eks. således, at den første kvindes æg tænkes at have indeholdt alle senere generationer i sig ( 5644 side 239) – og at fosteret derved altså dannedes inde i ægget – samt at manden dannedes inde i sædcellen, som derved tænktes at indeholde "en lille mand". Den første mand Adam tænktes at have i miniature alle fremtidens generationer af mennesker i sine kønsorganer ( 5645 side 7). Denne præformationsteori blev først opgivet i 1800-tallet ( 5644 side 174).
En anden fejlagtig opfattelse var, at man troede, at barnet arvede en blanding af egenskaberne hos forældrene, som desuden kunne være ændret af de påvirkninger og miljøforhold, som forældrene havde været ude for i livet ( 5645 side 7)
Endnu en forkert opfattelse har været, at der i alle organer i kroppen dannedes partikler (man kaldte dem gemmules), som samlede sig i kønsorganerne, og herfra overførtes til afkommet ( 5645 side 7
BIOETIK
Hvilke etiske argumenter er brugt om reagensglasbefrugtning?
Da det første barn blev født efter reagensglasbefrugtning i 1978 i England, blev det kaldt et "reagensglasbarn" (test-tube baby). Dette udtryk ledte straks tankerne hen på Aldoux Huxley's roman Fagre nye verden*(Brave New World) fra 1932 – selv om barnet ikke var opvokset i et reagensglas, og selv om barnet var en normal pige på 2610 gram, døbt Louise Joy Brown.
*) I romanen dyrker staten fostre på særlige udklækningsanstalter, hvor hvert barn opdrættes til en forudbestemt intellektuel klasse, der går fra alfa i toppen til epsilon i bunden. Ægteskab og forældreskab forhindres. Humorstyrende stoffer sikrer, at alle er tilfredse med deres position i livet. (Den amerikanske reproduktionsbiolog Lee M. Silver fra Princeton universitet skriver som kommentar, at Huxley fejlagtigt troede, at det ville være stater, som ville bruge denne magt – medens det i virkeligheden i stedet vil være individer og par, der vil bruge de nye muligheder, nemlig til at sikre, at deres børn får succes( 5637 side 21).).
Da humangenomprojektet blev igangsat i 1990 (færdiggjort 2003) ændredes fokus, og man talte nu om designer-babyer.
I teorien kan IVF (in vitro fertilisering) udføres uden at ødelægge et æg (fordi man ville kunne befrugte blot ét æg, og nøjes med at opsætte dette ene æg i livmoderen), men i praksis ville det være i yderst få tilfælde, at dette ville lykkes, så parret fik et barn. For at skaffe æg gives kvinden hormonbehandling, og man ønsker at begrænse hormonbehandling af hensyn til kvindens helbred – så derfor skal IVF-behandlingen helst virke så hurtigt som muligt. Æggene udtages ved laproskopi, som er en invasiv behandling, som helst ikke skal gentages, hvis dette kan undgås -igen af hensyn til kvindens helbred. Æggene tåler dårligt at blive frosset ned, men de befrugtede æg og de kun igennem kort tid udviklede embryoner kan let og sikkert nedfryses. Endelig kræves flere embryoner for at man skal kunne dem scanne for arvelige sygdomme eller abortrisiko, som kun ville medføre en ny belastende hormonkur osv. ( 5644 side 217).
IVF-embryonet eksisterer i en periode i isolation, hvilket i etikdebatten er en vigtig detalje, der er anderledes end i den naturlige situation. I Italien efter 2004 og i nogle amerikanske stater har man forbudt forsøg på de få dage gamle reagensglas-embryon, selv om aborter tillades i samme land/stat ( 5644 side 216), hvilket er en noget paradoksal situation. I USA har aborttilhængere været bekymret over, at et forbud mod reagensglasembryon-forsøg vil føre til forbud mod abort.
Den største modstand mod forbud af forsøg med IVF-embryoner er kommet fra forskerverdenen. I England dannedes en støtteorganisation for sådanne forsøg. Organisationen fik navnet Progress, senere Progress Educational Trust, idet forhindringerne i forskningen betegnedes som modstand mod videnskabelige og medicinske fremskridt (progress) ( 5644 side 217).
Når det er tilladt at ødelægge embryoner for at studere, hvordan man kan lave IVF-befrugtning, hvorfor skulle de så ikke alternativt måtte bruges til at forske i sygdomsbehandling (5644 side 219).
Der kan siges at være tre holdninger til den lille klump celler, som dannes i løbet af de første par uger. Den ene holdning (som indtages af den katolske kirke og en række prolife-organisationer) er, at et sådant embryo svarer til et menneske, med samme rettigheder og samme krav på beskyttelse og respekt som f.eks. et nyfødt barn. Den anden holdning (som indtages af de fleste af nutidens biologer) er, at embryonet ikke afviger fra andre klumper af menneskelige celler, og at det derfor ikke har krav på nogen speciel behandling. Den tredie holdning (som indtages af de fleste ikke-religiøse bioetikere) er, at embryonet fortjener større respekt end andre former for menneskeligt væv, fordi det har potentialet til at blive en person, samt på grund af den symbolske mening, det har i mange menneskers bevidsthed, men at det ikke skal behandles som en person, fordi det endnu ikke har udviklet nogen form for personlighed, og måske aldrig vil udnytte sit biologiske potentiale. (5637 side 61). Potentiale til at blive til et menneske – dette potentiale har både et æg og en sædcelle. Ingen mener, at disse celler har krav på respekt, selv om de har potentialet til at blive til et menneske, hvis de indgik i en befrugtning. Man kan på lave en genetisk test af et embryon, ved på f.eks. 2-8 celle stadiet at udtage en af cellerne, og udføre testen på denne celle. Hvis de resterende celler sættes tilbage i livmoderen uanset testresultatet, bliver der altså født et barn. Men den celle, som blev udtaget, var potentielt en tvilling, som altså blev dræbt. (5637 side 67). Man kan tænke sig endnu en situation: På 2-cellestadiet adskilles de to celler med henblik på at kvinden skal have en tvilling. Derefter fortryder man, og sætter cellerne sammen igen, så der kun fødes et barn. Dermed ødelagde man faktisk muligheden for udvikling af endnu et menneskeligt individ. Men har man dræbt noget undervejs? (5637 side 67). Hvis du ikke tror på, at noget er blevet dræbt, så er det logisk, at du ikke respekterer de tidlige embryonale cellers potentiale. Men hvis du derimod tror, at noget er blevet dræbt, så har ordet "potentiale" betydning for dig. Men hvad er det, som er blevet dræbt, hvis det ikke er en celle? Det eneste mulige svar er en "sjæl". Det er dette begreb, som de fleste tænker på, når de bruger udtrykket "potentialet for menneskeligt liv". (5637 side 68). Kloningen af fåret Dolly vil med næsten total sikkerhed kunne gennemføres på et menneske, og det betyder, at hver eneste celle i din krop har potentialet til at danne et nyt menneskeligt liv. Men ingen får det dårligt af at klø sig, og derved komme til at dræbe et par af disse potentielle menneskeliv. Hvis man ikke får det dårligt med at dræbe celler, når man klør sig, kan man ikke bruge ideen om "potentiale"W som basis for at give et embryon respekt, skriver Lee W. Silver (5637 side 68). Vi behandler også livløse ting med respekt, nemlig hvis de har en symbolsk betydning for os. Symboler eksisterer kun i beskuerens øjne. I sig selv har de ingen mening. Hvis en udlænding fandt et flag, som han ikke kendte, ville det være en klud for ham. Tilsvarende kan én persons symbol på menneskeligt liv (f.eks. embryonet) lige så godt være en celleklump for den anden person. (5637 side 69). I denne betydning er et symbol noget helt andet end en "sjæl". Hvis du tror, at embryonet har en sjæl, vil du logisk forlange, at alle mennesker behandler ale embryoner med samme respekt, som de behandler andre mennesker. Måske tænker du, at embryonet har "en lille smule sjæl". Men en tro på selv den mindste smule embryonale sjæl antyder eksisterensen af noget, der ligger over komplekse molekyler involveret i komplekse interaktioner, som alle kan forklares med fysikkens og kemiens love. Troen på en embryonal sjæl, uanset hvor lille eller ubetydelig den er, kan kun opretholdes ved troen på en særlig livskraft. Der er ikke plads til en speciel livskraft (vitalkraft) i nogen levende celle, heller ikke de celler, der indgår i et menneskeligt embryon, skriver Lee M. Silver. (5637 side 69).
Embryonet er i live, og det er menneskeligt (ligesom f.eks. en hudcelle fra et menneske), men det er ikke et eksempel på menneskeligt liv (fordi embryonet ikke har nogen af de neurologiske egenskaber, som vi forbinder specifikt med menneskeligt liv) (5637 side 61).
Det er følelser, som vi respekterer. Der er regler for, hvordan man må behandle mus, som indgår i forsøg. Der er ikke de samme regler for bananfluer. Og de færreste tænker på følelserne hos de myrer, de træder på. Ingen tænker på, at de knuser celler, når de spiser et salatblad. Planter har ikke følelser, fordi de ikke har et nervesystem. Det er dyrenes følelser, vi respekterer. Det er ikke det forhold, at de er i live. Embryoner har ikke følelser, for det kræver nerveceller (5637 side 66). Den engelske Warnock-komite, der skrev Warnock-rapporten undlod helt at tage stilling til spørgsmål som "hvornår begynder livet" eller "hvornår dannes et menneske". De skrev: "I stedet for at forsøge at besvare sådanne spørgsmål direkte, er vi gået direkte til spørgsmålet om, hvordan embryonerne bør behandles" (5644 side 219). Warnock-rapporten lagde vægt på, at det individuelleembryon tog sin begyndelse ca. 14 dage efter befrugtningen ved udviklingen af rygmarvsanlægget ("the primitive streak") – idet før dette tidspunkt ville embryonet kunne deles til tvillinger, dvs. at embryonet før dette tidspunkt ikke med sikkerhed ville være et individuelt embryon.
Man har ikke faktisk delt et humant embryon for at frembringe tvillinger, men man er ikke i tvivl om, at det ville kunne lade sig gøre, – for det kan gøres på embryoner fra dyr (5644 side 225). Enæggede tvillinger kan som bekendt opstå naturligt, og mennesket formerer sig altså delvis ved simpel celledeling! – næsten som knopskydningen hos gærceller).
Argumentet om, at embryonet ikke er individuelt så længe det ville kunne dele sig til to embryoner, er temmelig kunstigt. Det kan nemlig med fuld ret betragtes som individuelt, så længe det ikke er delt endnu. Man har derfor forsøgt sig med betegnelsen præ-embryon (dvs. før-embryon) som betegnelse for dette trin i udviklingen – dvs. medens embryoet egentlig ikke er én ting, men en løs samling af celler, som endnu ikke er blevet differentieret, og hvor enhver af disse celler kan indtage en hvilken som helst udviklingsretning, når embryonet formes – eller kan blive til en del af moderkagen, og således slet ikke en del af embryonet! ( 5638 side 43). Denne betegnelse, præembryonet, ville kunne gøre det lettere at tale om før og efter et udvalgt sted/tidspunkt i embryonets udvikling, hvor det ville være tilladt at foretage forsøg. Betegnelsen præembryon er altså politisk begrundet, og gør nytte, når der skal træffes beslutninger om, hvorvidt der skal gives tilladelse til eksperimenter på tidlige embryoner (nu altså kaldet præembryoner). Lægen kan beroligende sige til eventuelle patienter med moralske skrupler: "Tag det ganske roligt, det er kun præembryoner, vi manipulerer med eller fryser ned, de bliver ikke til rigtige menneskelige embryoner, før vi har sat dem tilbage i din krop"( 5637 side 59). I fertilitetsklinikken kan man altså tale om 6 dage gamle præembryoner og 16 dage gamle embryoner, medens biologerne iøvrigt – når de ikke skal tage politiske hensyn – kan tale om 6 dage gamle og 16 dage gamle embryoner (som man gør med dyreembryoner). (5644 side 225, Nature bd.327, s.87, 1987). Det er biologisk set korrekt, at der sker en vigtig begivenhed efter ca. 14 dages forløb, men der sker også vigtige begivenheder før og efter dette tidspunkt. Der er ingen bestemt del af udviklingsprocessen, som er vigtigere end en anden. Når embryonet er på 16-cellestadiet ligner det et mikroskopisk hindbær, men cellerne på ydersiden kan opfatte deres position i forhold til cellerne på indersiden, og som en reaktion på det difrerentierer de sig og bliver til celler, som i den sidste ende vil blive til moderkagen og andre væv, som har til opgave at beskytte det voksende foster (5637 side 71). Cellerne bliver ved at udvikle sig, medens de fortsætter deres rejse ned gennem æggelederen. De når livmoderen omkring 5 dage efter befrugtningen. I hele denne periode er embryonet afskærmet af den solide æghinde. Kvindens krop er ikke i stand til at skelne mellem et henfaldent ubefrugtet æg, og en æghinde, som gemmer på et voksende embryon (5637 side 74). Kvinden har et embryon inde i hende, men det er adskilt fra hende og ikke afhængigt af hende – i den første uge efter ægløsningen er hun faktisk ikke gravid. Der er fifty-fifty chance for, at ægget passerer lige igennem livmoderen uden at sætte sig fast. (Hvis kvinden bruger en velfungerende spiral vil 100% af embryonerne passere livmoderen uden at sætte sig fast). Ægget klækker 7-8 dage efter befrugtningen. Æghinden var ikke klæbrig, men det er de yderste af embryonets celler. De hænger fast i livmodervæggen, implantationen er begyndt, embryonet etablerer forbindelse med moderens blodforsyning, og udsender signaler, som medfører hurtige hormonændringer i kvindens krop. Embryonet kan stadig splitte op, og danne en enægget tvilling.
Selve det forhold, at enæggede tvillinger eksisterer, har givet kristne teologer problemer. Sjælen er blevet betragtet som både udelelig og udødelig (modsat kroppen, som kan skæres op, og som kan dø) ( 5644 side 226). Men hvis embryonet har en sjæl, og dette embryon deler sig til to tvillingembryoner, så er dets sjæl jo delelig. At mene, at begge embryoner har samme sjæl giver heller ikke mening, for tvillingerne er to individer, og naturligvis kan de udvikle sig til forskellige personer. For at komme ud af dette problem har flere teologer hævdet, at sjælen først opstår på et tidspunkt, som ligger efter, at tvillingdeling af embryonet er blevet biologisk umulig ( 5644 side 226). Dette er ca. 14 dage efter befrugtningstidspunktet, – vel at mærke, hvis embryonet ikke har været frosset ned, for nedfrysningen sætter naturligvis udviklingen i stå.
Endnu flere spørgsmål er blevet stillet i denne sammenhæng: Hvis tvillingdannelsen er bestemt af zygotens genetik, eller hvis det bestemmes ved befrugtningen, så ville embryonet kunne opfattes som et tvillingembryon allerede fra starten, – selv om det endnu ikke havde delt sig. Og hvis delingen er usymmetrisk, kunne det opfattes sådan, at det ene embryon danner det andet. Hvis delingen derimod er symmetrisk, kunne det opfattes som dannelse af to individer under samtidig ødelæggelse af det oprindelige individ. Nej, nej – siger så nogen, for der findes ikke et lig (dødt materie) fra det oprindelige individ ( 5644 side 226). Jo, jo, siger andre diskussionslystne, for hvis man tænkte sig et 16-cellet embryon, som rystedes så meget, at der dannedes 16 encellede embryoner, så ville det 16-cellede individ være ophørt med at eksistere (5644 side 227). Dette bare for at vise, hvordan man diskuterer disse emner.
Selve det forhold, at enægget tvillingdannelse kan ske, er blevet betragtet både som bevis på, at embryonet ikke har en sjæl, og bevis på at embryonet har en sjæl (vitalisten Hans Dreisch, 1867-1941, som første gang delte et søstjerneembryon (forskning især ca. 1890-1910), blev så imponeret over, at enkeltdelene ikke blot udviklede sig til to halve søstjerner, men derimod til to hele søstjerner, at han mente, at det oprindelige embryon måtte have en sjæl ( 5644 side 227)). – Nå, men løsningen på dette embryon-sjæl/ikke-sjæl dilemma er så ifølge nogle teologer, at når der dannes to individer ud fra et (to tvillingembryoner), så giver Gud hver en ny sjæl, basta ( 5644 side 227).
Den vitalkraft (eller livskraft), som man tidligere troede eksisterede, og som man troede påvirke molekylerne inde i cellen og gav dem liv, findes ikke. Man ved nu, at der ikke eksisterer nogen speciel livskraft, og at alle molekylerne adlyder fysikkens og kemiens fastlagte love. Dog er cellen mere end blot summen af dens fysiske og kemiske samspil, for tilsammen giver de cellen den egenskab, som vi kalder liv. Hver enkel interaktion mellem molekylerne er altså livløst, men samlet som de er i cellen, udgør de liv. ( 5637 side 39). Nogle kristne teologer har været tilbageholdende med at tildele hvert befrugtet æg/embryon en sjæl, fordi de fleste af disse dør i stedet for at sætte sig fast i livmoderen og blive til et barn ( 5644 side 227). Det vil nemlig betyde, at mindst 50% af alle disse (faktisk formentlig 75% af disse (5637 side 64) udødelige sjæle faktisk aldrig nåede at komme længere i livet. Det Næste Verden ville dermed hovedsagelig være befolket af disse utallige udødelige sjæle af embryoner, som kun havde levet nogle få dage ( 5644 side 228). Kristne teologer har været ret optaget af problemet, hvad Himmelen ville betyde for de mange sjæle, som altså aldrig nåede at blive født ( 5644 side 228).
Den kristne opfattelse har været, at hvis blot barnet nåede at blive døbt, inden det døde straks efter, var der en direkte vej til Himlen. Denne opfattelse har medført mange kvaler, – nemlig når barnet nåede at dø før dåben. Selve tanken om, at Himlen er fyldt af sjæle af nyfødte, som døde ved fødslen, har været et problem. Augustine foreslog, at disse sjæle i Himlen gik rundt i en stikkelse, som barnet ville have været, hvis det ikke var død ved fødslen. Men alene det forhold, at barnet jo ikke nåede at lære at tale, har været et problem – for hvor meget himmelskhed (glory) ville der være for de sjæle, som ikke kunne tale med hinanden (5644 side 228).
Joseph Fletcher (1905-1991, en amerikansk professor, som grundlagde "situational ethics" i 1960'erne og var pioner på bioetik-området) sagde, at embryonet er et menneske (human being), men ikke en person (human person) ( 5644 side 220). Problemet med sådanne definitioner er, at de ikke nødvendigvis er dækkende. Det kan nemlig diskuteres, om det nyfødte barn og den demente ældre så hører under definitionen "en person". Evnen til at tænke kan heller ikke være et kriterie, bl.a. fordi dyr kan tænke. Bevidsthed, tale, menneskelig tankevirksomhed osv. medfører også afgrænsningsproblemer.
Joseph Fletcher argumenterede for, at kloning af mennesker ikke vil være dehumaniserende, men vil i visse tilfælde være fordelagtigt for både samfundet og individer. I hans bog fra 1974, "The Ethics of Genetic Control: Ending Reproductive Roulette", argumenterede han for "gode almene grunde for kloning er, at de undgår genetiske sygdomme, omgår sterilitet, forudsiger individets køn og bevarer ligheder med familien". Det er spild af tid at diskutere, om vi bør gøre det eller ej, det virkelige moralske spørgsmål er, hvornår og hvorfor vil skal klone mennesker" (5640 side 31)
Debatten om kloning er beskrevet i BioNyt tidligere (nr.97). Først og fremmest er kloning af mennesker ikke realistisk. En italiensk fertilitetslæge Severino Antinori har hævdet at ville lave en klonet baby, men ifølge erfaringerne fra kloning af husdyr vil det indebære stor risiko for misdannelser, som på ingen måde kan opveje nogen fordele ved metoden, hvis denne skulle udføres på mennesket. Det hidtil bedste kloningsresultat, man har opnået, er at man ved kloning af mus fra særlige hudceller, der indsattes i en kerneløs ægcelle, opnåede, at 50% af klonerne udviklede sig til voksne mus ( Se kilde).
Mennesker, som har fået en nyretransplantation, lungetransplantation eller hjertetransplantation har ikke en anden pesonlig idenitet end den, de havde før transplantationen. – Til trods for, at de nu er en blanding af to forskellige levende systemer generelt set. ( 5637 side 37).
Selv død er ikke et velafgrænset emne. Hårfolliklerne fortsætter med at fungere, og den døde mands krop får et ubarberet ansigt efter en ekstra dags skægvækst. ( 5637 side 36).
En definition som "et selvstændigt menneske" er også dårligt afgrænset, når man tænker på, at 0,3% af embryonerne deler sig i to tvillingeembryoner inden for de første ca. 14 dage efter befugtningen ( 5644 side 224). Dette er før udviklingen af "the primitive streak", som bliver til rygmarven. Dette er før udviklingen af "the primitive streak", en stabel af celler i haleenden af embryonskiven. Denne række af celler dannes, når de formerer sig – og som bliver til rygmarven og centralnervesystemet.
Det argumenteres undertiden, at det individuelle menneske må eksistere før dannelsen af "the primitive streak", fordi hele genomet – den samlede arvemasse af embryonet – allerede er på plads fra befrugtningsøjeblikket. Men dette argument bygger på antagelsen om, at en individuelt mennesker ikke er andet end dets genom, og dette kan ikke være sandt. F.eks. kan en persons arvemasse påvises ud fra en vævsprøve eller noget spyt, og naturligvis vil denne vævsprøve eller spytprøve ikke kunne opfattes som et menneske. Det er derimod hele den udviklende krop og hjerne, som afskiller individet fra andre individer. Selv genetisk identiske tvillinger udvikler sig forskelligt, og får f.eks. forskellig udvikling i hjernen afhængig af hvilke erfaringer og træninger de gennemgår. Derfor kan man udmærket fastholde, at selv om hele genomet (arvemassen) kan påvises allerede på 1-cellestadiet er individet endnu ikke blevet etableret. ( 5638 side 43-44).
Der er en stærk tendens hos nogle mennesker, der diskuterer dette etiske spørgsmål, at rejse spørgsmålet "Hvornår begynder et menneskets liv?". Men selv de mennesker, som hævder, at det sker "i befrugtningsøjeblikket" (selv om befrugtningen ikke er en momentan begivenhed, men en tidsmæssig proces – efter zygotedannelsen går der endnu nogle tider, før zygoten er i stand til at slippe af med halvdelen af moderens DNA ( 5637 side 63) er klar over, at spørgsmålet er misvisende. For disse debattører er nemlig udmærket klar over, at kønscellerne (sædcelle og ægcelle) er menneskelige (dvs. at de ikke tilhører nogen anden dyreart), og at de er levende. Nyt liv opstår altså ikke pludseligt, når kønscellerne kommer sammen og danner en zygote. Livet har været der før dette tidspunkt. Så hvad disse debattører i virkeligheden spørger om er, hvornår et nyt menneskeligt individ begynder at eksistere. ( 5638 side 44). Det ville været meget klarere og mindre misvisende, hvis debattørerne stillede spørgsmålet, på hvilket stadie bliver embryonet moralt signifikant. ( 5638 side 45).
Eller på hvilket tidspunkt burde vi begynde at behandle et humant embryon som vi behandler andre mennesker. Dette er et spørgsmål om etisk beslutning. Spørgsmålet er nyt – der er ingen fortilfælde – for der har ikke tidligere eksisteret f.eks. 16-cellede embryoner uden for kroppen.
Vatikanet, Paven og andre katolikker har den opfattelse, at zygoten er "den celle, der bliver dannet, når de to kønscellers kerner smelter sammen". Dette er en almindelig forenklet talemåde, men det er faktisk forkert. Det er ikke korrekt, at moderens og faderens genetiske materiale "smelter sammen" i et slags molekylært ægteskab. Moderens og faderens genetiske materiale forbliver i virkeligheden i cølibat. Hvis sammenblandingen af forældrenes DNA var den bestemmende faktor, ville livet begynde i 2-celle-stadiet og ikke i det befrugtede æg. Men selv på dette tidspunkt påvirker faderens og moderens DNA-molekyler ikke hinanden. Faktisk berører de ikke engang hinanden. De er bare tættere sammen end før. Og den afstand, der er mellem de forskellige DNA-molekyler, kan rimeligvis ikke have nogen betydning for, hvordan vi opfatter embryonets moralske status (5637 side 63). Det er faktisk bevist, at et nyt menneskeliv ikke starter med undfangelsen. Det skete d. 23. februar 1997, hvor fåret Dolly blev klonet. Det skete uden undfangelse, nemlig ved at kombinere cellekernen fra en voksen celle med cytoplasmaet fra et ubefrugtet æg. Det er ikke gentaget i et menneske, men princippet viser, at undfangelsen ikke markerer begyndelsen til et individuelt liv, for her dannedes et individuelt liv uden undfangelse (5637 side 65).
Der var absolutister, som ikke ville høre på medicinske argumenter om at forskning af det tidlige embryon kunne føre til medicinske gennembrud, – fordi de af princip var imod at nogen "tog et menneskes liv". De argumenterede for,at embryoner, som havde været gennem undersøgelser og forsøg, bagefter skulle sættes tilbage i kvindens livmoder. Dette måtte lægerne naturligvis kraftigt modsætte sig, fordi der kunne være sket ændringer i embryonet, og kvinden ville i så tilfælde blive brugt som et forsøgsobjekt – på et tidspunkt, hvor hun deparat håbede at få et rask ( 5638 side 47).
Ordet "naturligt" bruges undertiden i denne forbindelse, og hvis ordet "naturlig" skal hentyde til det mest sandsynlige udfald uden ydre indblanding, så er døden den naturlige skæbne for et menneskeligt embryon. Menneskets normale forplantningsbiologi er nemlig opbygget sådan, at 75% af alle naturligt befrugtede æg vil dø naturligt, før den ni måneder lange svangerskabsperiode er overstået. (5637 side 64).
Også implantationstidspunktet er blevet anvendt som en definitionsgrænse. Da en engelsk dommer James Munby i 2002 skulle dømme i en sag om, hvorvidt fortrydelsespillen skulle opfattes som et abortindgreb eller som prævention, valgte han at lægge vægt på, at embryonet ikke have nået at implantere sig i livmoderen – idet graviditet almindeligvis anses for at begynde ved implantationen. Dette er også det tidligste tidspunkt, hvor graviditet kan påvises, idet graviditetstesten påviser et hormon, som produceres af embryonet efter implantationen (human chorion-gonadotropin). Embryonet danner ikke dette hormon, før det er implanteret i livmoderen. Befrugtning og graviditet er således forskellige ting, og sker med flere dages afstand. Ved IVF-befrugtning sker befrugtningen naturligvis også, selv om kvinden endnu ikke er gravid ( 5644 side 230).
Prævention (kontraceptive midler) kan virke ved, at der ikke sker befrugtning, eller ved at der ikke sker implantering i livmoderen. P-pillen virker hovedsageligt ved, at der ikke sker en befrugtning, men kan undertiden virke ved, at der ikke sker implantation ( 5644 side 231). Fortrydelsespillen (morning pill) virker omvendt normalt imod implantation, men kan undertiden modvirke befrugtning (nemlig ved at hindre ægløsning, hvis pillen tages lige før ovulationen) ( 5644 side 231).
De ord, man bruger, kan være væsentlige for, hvordan ting opfattes. F.eks. embryon/præembryon, abort/graviditetsafbrydelse, anti-implantation/nødkontraception, terapeutisk kloning/cellekerneudskiftning/somatisk cellekerneoverførsel ( 5644 side 231-232).
Forkortelsen CNR står for cellekerneudskiftning (cell nuclear replacement) og forkortelsen SCNT står for somatisk cellekerneoverførsel (somatic cell nuclear transfer).
De forskellige ord-overvejelser i en etisk sammenhæng har stillet kristne teologer overfor spørgsmål, om man skal indføre en definition af en person, ifølge hvilken nogle mennesker (human beings) er ikke-personer. Og i øvrigt en definition af, hvad et menneske (human being) er, altså f.eks. om et fåcellet embryon kan kaldes "et menneske". Og i øvrigt hvad en "person" er. Også spørgsmålet om, hvorvidt zygoten og blastocysten skal kaldes et embryon. Og altså om udviklingen af embryonet skal regnes fra befrugtningstidspunktet eller fra implantationstidspunktet. Selv begrebet "terapeutisk kloning" er til diskussion, for det er terapeutisk, hvis det bruges til at helbrede en person med brækket ryg til at blive rask, men set fra en snæver kristen synsvinkel er det antiterapeutisk for den blastocyst, som ikke fik lov at udvikle sig til andet end noget organvæv (5644 side 231-232).
Hverken jura, videnskab, etik, filosofi eller teologi har været konstante gennem tiden – alle har ændret synspunkter om alt muligt, som har været til diskussion. Opfattelser, som blev anset for fuldstændig sikre og nagelfaste, viste sig senere at hvile på usikker og misforstået grund ( 5644 side 236). Medens videnskaben bruger mest tid på de nyeste opdagelser, vender de andre nævne discipliner ofte tilbage til gamle historiske opfattelser, – som om en mening eller opfattelse, der var gældende for 500 år siden, 1000 år siden, 2000 år siden eller 2500 år siden stadig kan bruges og være til nytte i nutidens diskussioner. Hippokrates og Aristoteles levede trods alt for omkring 2400 år siden, men kom til at have stor indflydelse op til for kun ca. 350 år siden (5644 side 238).
De juridiske, etiske, filosofiske og teologiske argumenter og holdninger bygger på sociale, politiske og kulturelle indflydelser. Kvindens frigørelse op gennem 1900-tallet fik indflydelse på holdningen til abort, og muligheden for at kunne helbrede sygdomme med stamcelleterapi har i nutiden indflydelse på holdningen til medicinsk anvendelse af cellerne i det tidlige embryon.
De tilsyneladende ansvarlige og tilforladelige forsøg på at begrunde holdninger (hvad enten der er tale om juridiske, etiske, filosofiske eller religiøse argumenter) med overvejelser, som skulle være rationelle og logiske, er ofte forfejlede, eftersom vores instiktive holdninger ikke kan honorere en sådan logik og rationalitet – og som biologiske væsener har vi helt andre umiddelbare, instinktive, urationelle og ulogiske begrundelser for vores holdninger. Man kan naturligvis alligevel godt prøve at forsøge at starte med teoretiske argumenter, men om disse i sidste ende skal godtages må afhænge af, hvordan argumenterne påvirker de faktiske beslutninger og handlinger, som bliver resultatet. Man forsøger også undertiden at forenkle beslutninger ved at prøve argumenterne af på simplere og mere velkendte forhold. Også dette kan give nogle konklusioner, som føles urimelige.
BIOETIK / HYBRIDER
Hvad er hybrider, og hvordan debatteres hybrider?
Da forskere fra Shanghai Second Medical School rapporterede, at de med held havde blandet menneskeceller og kaninæg syntes mange, at det lød horribelt, men der var forskere, som både kunne se ideen og potentialet. I tidsskriftet Nature bragtes f.eks. en artikel med overskriften: “Lovende ny vej til menneskelige stamceller”. Sagen var, at den kvindelige professor Sheng Hui Zhen, der var leder af et center for stamcelleforskning med 50 ansatte, i 2002 havde haft held med at indsætte kerner fra menneske-hudceller i ægceller fra kaniner. Hun boede og forskede i USA, indtil Kina gav hende et tilbud, som hun ikke kunne sige nej til. Hun arbejdede i USA med udviklingsbiologi, hvor de strenge love om embryonale stamceller gjorde visse forsøg umulige at få lov til – altså i USA, men ikke i Kina. Det var svært at få tilstrækkelig mange menneskeæg til forskningen, og ideen med at bruge kaninæg kom af, at en kendt embryolog, Neil Furst ved University of Wisconsin, havde påvist, at ko-æg kan reprogrammere cellekerner fra syv andre pattedyrarter, blandt andet aber. I Beijing havde man desuden brugt kaninæg i forsøg på at klone pandabjørne, fordi man ikke kunne skaffe nok pandaæg. Ved at bruge kanin æg havde man fået dem til at udvikle sig et stykke af vejen mod et levedygtigt foster. Kendte videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature samt PNAS, ville ikke udgive artiklen om kaninæg/menneskecelle-hybrider, fordi det lød for usandsynligt, at det kunne lade sig gøre. Det blev derfor publiceret i det kinesiske Cell Research. På dette tidspunkt havde en britisk forsker lige vist, at den vandlevende spore frø Xenopus laevis kan reprogrammere cellekerner fra en række andre arter ( Se kilde 5271 side 234). Embryonerne udviklede sig ikke ret langt, men princippet var bevist. Hybridceller mellem menneske- og dyreceller var i øvrigt et års tid forbudt i England, men blev tilladt i maj 2007 ( Se kilde). Kaninægget i Shanghai-forsøget hav de fået fjernet sin cellekerne, men bidrog med kanin-mitokondrier, som har deres eget DNA. Ved celle fusionen med menneske-hudcellen kom menneske-mitokondrier med, men i begyndelsen er kanin-mitokondrierne i overskud, og findes i forholdet 1 : 100 ( Se kilde 5271 side 235). Men efter morulastadiet tog menneske-mitokondrierne fuldstændigt over. Shanghei-gruppen har kunnet udvikle cellerne til både muskelceller og nerveceller. Imidlertid forsvinder kanin- mitokondrierne aldrig helt. Stamcellerne, som er resultatet af fusionen mellem en menneske-hudcelle og et kanin-æg, var fra begyndelsen kun tænkt til forskning i den tidlige udvikling. De kan dog også give oplysninger om stamceller generelt. Men om cellerne, som stammer fra sådanne fusioner, nogensinde vil blive brugt til transplantation til mennesker, kan man ikke sige. Måske vil det være uproblematisk; eller måske vil man bruge andre metoder uden kanin-mitokondrier.
Shanghai-gruppen dyrker også embryonale stamceller fra embryoner, som har været igennem reagensglasbefrugtning, og de dyrker stamceller, der er isoleret fra aborterede fostre. Kina's etbarnspolitik giver mange aborter. “Det ville jo være vanvittigt at smide det dyrebare væv i skraldespanden, ikke sandt?”, sagde den kvindelige professor Sheng Hui Zhen til Lone Frank, som besøgte hende i Shanghai ( Se kilde 5271 side 237). Fostre indeholder stamceller fra de forskellige væv, muskler, hjerte, hjerne, lever osv., som man vil kunne indsætte i en stamcellebank. Man antager, at hvis man har 500.000 stamcelle linier i en sådan stamcellebank, vil man kunne dække tre fjerdedele af alle de vævstyper, som eksisterer ( Se kilde 5271 side 237). Shanghai har, som Kina iøvrigt, etiske komiteer og debat i medierne om etiske emner. Men de kristne automatreflekser har ingen større indflydelse i Kina. Cellerne i petriskålene er ikke lige guddommelige set fra alle filosofiske og religiøse synsvinkler.
Argumentet med, at man ikke må ”ødelægge menneskeliv”, er kunstigt. Det befrugtede æg er ikke ”menneskeliv”, så længe det ligger i en petriskål, for dér vil det jo dø. Det bliver tidligst menneskeliv, når det implanteres i en kvindes livmoder. Hvis argumentet skulle god tages, ville enhver cellekerne i enhver dyrket human cellekultur jo – ligesom det befrugtede æg i petriskålen – så kunne kaldes ”menneskeliv”; i princippet er det nemlig bare* [*Hidtil er første del heraf, kerneflytning til en totipotent celle med efterfølgende blastocystudvikling, endnu ikke lykkedes på mennesker, og kloning til individniveau er aldrig udført. Kloning af mennesker er urealistisk, da det vil kræve meget stor risiko for misdannelser, som ikke kan opveje nogen fordele. Menneske/dyr-kimærer er også urealistisk som etisk problem, fordi der er ikke grund til at forklejne de etiske komitéers virke.] lidt mere besværligt at udvikle dette ”menneskeliv”, fordi cellekernen fra den dyrkede vævskultur- celle forinden skal flyttes til en celle med totipotent evne (kernefri ægcelle eller zygote) forud for implantationen i en kvindes livmoder. Man kunne så indvende, at denne kerneflytning ville være en kloning, men også argumentet om, at kloning er uetisk, er et kunstigt argument, for enhver enægget tvilling eller trilling er en klon af hinanden (forbud mod kloning må derfor gives andre begrundelser).
Enhver dyre- eller menneske celle kultur i verden vil altså i princippet kunne give ophav til et nyt menneske; dette er ikke kun en mulighed for det befrugtede æg.
Man kan følge udviklingen inden for bioetik via disse Internetsider:
Bioethics Today
CCELS News
Bioethics.com
Bioethics: An introduction for the biosciences, Oxford Univ. Press
Begreber i artiklen:
præformationsteori
reagensglasbarn
designer-babyer
"individuelt"
tvillingdannelse
sjæl
dåben
"et selvstændigt menneske"
implantationstidspunktet
prævention
embryon
præembryon
abort
graviditetsafbrydelse
anti-implantation
nødkontraception
terapeutisk
kloning
cellekerneudskiftning
somatisk cellekerneoverførsel
"en person"
"et menneske"
Ord i spørgsmål-svar artiklen om bioetik:
abort, abortdelen, aborten, aborter, aborterede, aborthenvisningen, abortindgreb, abortmiddel, abortmodstanden, abortrisiko, aborttilhængere, absolut, acceptabelt, accepterede, accepteret, Act, ad, adfærd, adoptere, af, afføringsmidler, afgrænset, afgrænsningsproblemer, afgørelse, afgørelser, afhænge, afprøvet, afstand, afviste, aggressionen, aggressor, aktuelt, Aldoux, aldrig, alene, alkohol, Alle, alle, allerede, alligevel, alment, almindeligvis, Alt, alt, alternativ, alternative, alternativt, altså, alvorlig, amerikansk, amerikanske, anbefalede, anbefaling, and, anden, anderledes, andet, andre, andre, angiv, Anglican, angår, anima, anonym, anses, anset, anskuelsesmåder, anstrengelse, ansvarlige, ansås, antaget, anti, antiabort, antiterapeutisk, antog, Antoninus, Antonius, anvendelse, anvendelsesbegrænsningen, anvendes, anvendt, anvisninger, Apothetae, Aquinas, arbejdspladsen, argument, argumenter, argumenterne, Aristoteles, artikel, arvelig, arvelige, At, at, Athen, Augustin, Augustine, autoriteter, baby, babyer, badekure, baggrund, bare, barn, Barnet, barnet, barnets, barns, Bartholomew, basta, bedste, bedømmes, befolket, befrugte, befrugtede, befrugtet, befrugtning, befrugtningen, befrugtningstidspunktet, befugtningen, begge, begravet, begrebet, begrunde, begrundelsen, begrundelser, begrundet, begrænse, begynde, begyndelse, begyndelsen, begynder, begyndt, begyndte, begå, begået, behandle, behandles, behandling, behandlingen, behandlinger, being, beings, bekendt, bekendtgjorde, bekymret, belastende, belyses, berettiget, besjælet, besjæling, Besjælingen, beskyttelse, beslutninger, beslutningerne, beslutningers, bestemme, bestemmes, bestemt, besvare, betegnedes, betegnelse, betegnelsen, betingelser, betragtede, betragtedes, betragtes, betragtet, betyde, betyder, betydning, bevidsthed, bevidsthed, bevidstheden, bevis, binde, bioetik, bioetikken, biologisk, biologiske, Bishop, biskop, bivirkning, bjergkløft, bl.a, blanding, blandt, blastocyst, blastocysten, blegnede, blev, blevet, blive, bliver, blodtapninger, blot, bragte, Brave, Brown, bruge, brugen, bruger, bruges, brugt, brugte, brækket, brænde, burde, byens, bygger, bør, Børn, børn, børneflokken, både, ca, case, cell, cellede, celledeling, cellekerneoverførsel, cellekerneudskiftning, cellekerneudskiftning, cellerne, cellet, chorion, citere, CNR, columna, Cordoba, craniotomi, Da, da, dag, dage, dages, Daniel, dannedes, dannelse, danner, dannes, dateringen, De, de, Debat, debat, Decartes, defekt, defekte, defekten, definere, defineret, definition, definitionen, definitioner, definitionsgrænse, del, dele, delelig, deler, deles, delingen, delt, deltagerne, delte, delvis, dem, demente, den, denne, der, Deres, deres, derfor, derimod, dermed, derved, designede, designer, desuden, det, detalje, dets, Dette, dette, die, diende, dilemma, dilemmaet, direkte, discipliner, diskussion, diskussioner, diskussionslystne, diskuterer, diskuteres, disse, distance, dog, dogmatiske, dominere, dominerende, dominikanermunken, dommer, donor, drab, Dreisch, drejning, drengebørn, drikker, dræbe, dræber, dræbes, dukker, dvs, dyr, dækkende, dø, døbt, død, døde, dødelig, dødeligt, døden, dødt, dømme, dømt, dør, dåben, dårligste, dårligt, ed, eden, Educational, Efter, efter, Efterhånden, efterhånden, efterladt, eftersom, egne, egnede, egnet, eksempler, eksemplerne, eksistere, eksisterede, eksisterende, eksisterer, elev, elever, eller, ellers, embryologien, Embryology, embryon, embryon, embryon, embryonale, embryoner, embryonerne, Embryonet, embryonet, embryonets, emner, Emnerne, emnet, En, en, encellede, end, ende, Endelig, Endnu, endnu, endte, ene, engelsk, engelske, England, enige, enighed, enkeltdelene, ensoulment, enten, Enæggede, enæggede, enægget, Ephesus, er, erfaringer, et, ét, etableredes, ethics, etik, etikdebatten, etisk, etiske, Europa, eventuelt, evnen, f.Kr., faderen, faderen, Fagre, faktisk, faktiske, fald, faldende, familien, familier, fanget, fast, fat, feminisme, fertilisering, fertilitetsbehandlingen, Fertilization, fik, filosof, Filosoffen, filosofi, filosofiske, finde, findes, Firence, Firenze, fjerne, fjernet, Flere, flere, fleste, Fletcher, flygtninge, fokus, For, for, forbedring, forblev, forbrydelse, forbud, forbudt, fordi, forenelig, forenkle, foreslog, foretage, forfatterskab, forfejlede, forhindringerne, forhold, forkastet, forkert, forklarer, Forkortelsen, forkortelsen, forladt, form, formand, formelt, former, formerer, forplante, forske, forskellige, forskere, forskerverdenen, forskning, forskningen, forskningsområder, forslag, forstået, forstås, forsvar, forsvare, forsøg, forsøge, forsøger, forsøgt, Fortrydelsespillen, fortrydelsespillen, fortsat, fortælling, forældre, forældrene, foster, fosteret, fosterlivet, fostertilstanden, fosterudviklingen, fra, franciskanermunk, frem, frembringe, fremgang, fremkalde, fremkaldt, fremkaldte, fremsat, fremskridt, frigørelse, frosset, frugtbar, frygten, fuld, fuldstændig, fulgte, fyldt, fysisk, færdiggjort, fødes, fødsel, fødselstal, fødslen, fødslen, født, Følelser, føles, følge, følgende, før, føre, Først, først, første, få, fåcellet, får, Galen, gamle, gammel, gang, gav, generationer, generelt, genetik, genetisk, genforenes, gennem, genopstandelse, gentages, gift, giftige, gik, give, giver, gives, givet, glory, god, gode, godhed, godt, godtages, gonadotropin, gradvis, gravid, gravides, graviditet, graviditeten, graviditeter, graviditetsafbrydelse, graviditetstesten, grund, grunde, grundlagde, grundliggende, Grækenland, Grænsen, græsk, græske, Graaf, Gud, Guds, gældende, gærceller, gæt, gøre, gøres, gå, gået, halve, halvt, ham, han, handicappede, handicappet, handikappede, handlinger, Hans, hans, Har, har, Harries, Harvey, havde, have, hedensk, helbred, helbrede, hele, heller, hellere, helligbrøde, hellige, helligt, helst, helt, helvede, hen, henblik, hende, hendes, hensat, hensyn, henviser, henvisningen, her, heraf, herom, herudfra, herunder, Herved, Himlen, Himmelen, himmelskhed, hinanden, hindre, Hippokrates, Hippokratiske, hippokratiske, historiske, holdning, holdningen, holdninger, homoseksualitet, honorere, hormon, hormonbehandling, hormonkur, hos, hospitalsindlæggelser, hoved, Hovedgrundlaget, hovedsagelig, hovedsageligt, Human, human, humane, humangenomprojektet, humant, hun, hurtigt, huset, husets, Huxley, hvad, hvad, hver, Hverken, hvert, hvile, Hvilke, hvilke, Hvilken, hvilken, hvilken, hvilket, Hvis, hvis, hvor, hvorda, hvordan, hvorfor, Hvornår, hvornår, hvorvidt, hylster, hævdet, højere, hører, Håb, håndteringer, I, i, Ideen, idet, Ifølge, ifølge, igangsat, igen, igennem, ihjel, ikke, ikke, immatrielt, imod, implantation, implantation, implantationen, implantationstidspunktet, implantere, implanteret, implantering, imponeret, in, incest, ind, Inddel, inde, indebærer, indeholde, indeholdt, inden, indfandt, indflydelse, Indflydelsen, indflydelser, indføre, indgreb, indirekte, individ, individer, individuel, individuelle, individuelt, indsigt, indtage, indtil, infusion, inskriptioner, instiktive, instinktive, intelligens, intentionen, interessant, invasiv, involvere, involveredes, isolation, især, Italien, IVF, IX, James, jo, jorden, jordmoderen, jordmødre, Joseph, jura, juridisk, juridiske, jøder, jødisk, kalder, kaldes, kaldt, kaldte, kan, Katolske, katolske, kejsersnitmetoden, kejsersnittet, kendt, kirke, kirkelige, kirken, kirkens, kirkeråd, kirkes, klasser, klassiske, kloning, kloning, knoglemarv, knoglemarvtransplantation, knopskydningen, koblingen, kom, komite, komiteens, komités, komme, kommende, kommentatorer, kommer, kommet, komplikationer, komplikationerne, konklusioner, konkrete, konkretiserende, konstante, kontor, kontraceptive, kontroversielle, korrekt, kort, kraftigt, kristen, kristne, kriterie, kritiseret, kritisk, krop, kroppen, kræver, kræves, kulturelle, kulturer, kun, kunne, kunnet, kunstig, kunstigt, kvaler, kvinde, Kvinden, kvinden, Kvindens, kvindens, kvinder, kvindes, kyllingefoster, kønsroller, lactaria, lade, lag, lagde, land, lang, langsom, langtidsvirkninger, laproskopi, latinske, lave, lede, ledte, legal, lemmer, let, lettere, leve, levede, levende, lever, leveren, leversvigt, levet, levevis, lidt, lig, lige, ligefrem, ligger, lille, limbo, liv, livet, livmoderen, livsprincip, livsprincippet, lod, logik, logiske, Louise, lov, lovfæstet, lovlige, lykkeligt, lykkes, læge, lægen, læger, lægge, lægges, længe, længere, lære, lærebog, læren, løb, løbet, løsningen, løste, lånte, magt, Malpighi, Man, man, mand, manden, mange, manglen, Marcello, Mary, maskindele, maskinen, materie, materielt, mave, Med, med, Medens, medens, medføre, medfører, medført, medicinsk, medicinske, Medina, meget, mekanisk, mellem, Men, men, mene, mening, meninger, menneske, menneskelig, menneskeliv, menneskelivet, menneskelivet, mennesker, mennesket, mennesket, menneskets, menneskeæg, mente, mere, mest, meste, metode, Metoden, Middelalderen, middelalderen, midler, mindretalsopfattelse, mindst, misforstået, mod, moderen, moderens, moderne, modsat, modsatte, modstand, modsætning, modvirke, momentant, morning, mulige, muligheden, muligt, Munby, mur, muslimsk, mv, mærke, mødes, må, måde, Måske, måske, måtte, nagelfaste, naturen, naturforsker, naturlige, naturligt, naturligvis, navlestrengsblod, navnet, ned, nedfryses, nedfrysningen, Nej, nej, nemlig, netop, New, nogen, noget, Nogle, nogle, normal, normale, normalt, nu, nuclear, nutiden, nutidens, ny, nye, nyeste, nyfødt, nyfødte, nyfødts, nytte, nyttighedskriterier, næring, Næste, næsten, nævne, nødkontraception, nødvendigvis, nøjes, Nå, nåede, nåëde, nået, når, of, ofte, og, Også, også, om, omdefinere, omend, omfatte, omkring, området, omstændigheder, omvendt, op, opbygget, opdagelser, operation, operationer, opfattede, opfattelse, Opfattelsen, opfattelsen, Opfattelser, opfattelser, opfattes, opgivet, ophørt, opkaldt, oplysninger, oprindelige, oprindelse, oprindelsen, opstod, opstå, opstår, opsætte, optaget, optræder, opvokset, ord, ordene, Organisationen, organvæv, osv, over, overbevise, overensstemmelse, overfor, overgang, overhus, overladt, overleve, overvejelser, ovulationen, Oxford, P, paradoksal, parret, patient, patria, Pave, pave, pavestaten, periode, person, personen, personer, persons, pessar, phthorian, pige, pigebørn, pill, pillen, pioner, Pius, planter, Platon, pligt, pligtkriterier, politik, politiske, pornografi, potestas, praksis, primitive, princip, princippet, probabilisme, problem, problemer, Problemet, problemet, problemstillinger, procedurer, produceres, professor, Progress, progress, præ, præcis, præciseres, præembryon, præformationsteori, præimplantationsdiagnose, Prævention, prævention, prøve, prøvede, psyke, psykologisk, på, påvirker, påviser, påvises, påviste, rapporten, rask, rationalitet, rationel, rationelle, reagensglas, reagensglasbarn, reagensglasbefrugtning, reagensglasembryon, redde, redningen, ref., regiøst, reglen, regnes, Regnier, relevante, religiøse, René, renhed, renæssancen, replacement, Report, resultater, resultatet, ret, rettigheder, rettighedskriterier, Richard, rimelige, risikere, risikoen, Rom, roman, romerriget, Romersk, romersk, romerske, romerstaten, rundt, russiske, ryg, rygmarven, rygmarvsanlægget, rystedes, række, rødder, rådgivning, sad, sag, sagde, sagt, samfundet, samliv, samme, sammenhæng, samt, samtidig, sandsynligt, sanserne, sat, scanne, SCNT, seksualmoral, Selv, selv, Selve, selvet, selvmordsmiddel, selvstændigt, senere, senerehen, serier, ses, set, side, siden, sider, sidst, sidste, sig, siger, sigh, sikkerhed, sikkert, sikre, simpel, simplere, sin, sind, sindssyg, sine, situation, situational, situationen, sjæl, sjæl, sjældent, sjæle, Sjælen, sjælen, sjælen, sjælene, sjælens, skabt, skabte, skade, skadeligt, skaffe, skal, ske, sker, skete, skjule, skreg, skrev, skriftsteder, Skriv, skulle, skyld, skyldes, skære, skæres, slag, slags, slå, smerter, smertestillende, snæver, sociale, socialt, sociodrama, som, somatic, somatisk, somatisk, Soranus, Sparta, Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmålet, stadig, stamcelle, stamcelleforskning, stamceller, stamcelleterapi, starte, startede, starten, startende, starter, stat, stater, status, sted, sted, stede, stedet, stikkelse, stille, stilles, stillet, stilling, stor, stories, stort, straks, stramt, streak, strukturer, studere, studerende, studier, styrker, stærk, større, største, støtteorganisation, stå, står, svage, svagheder, svagt, svangerskabsforebyggelse, svarende, svarer, svigtende, sværge, sygdomme, sygdomsbehandling, symmetrisk, synder, synspunkt, synspunkter, synsvinkel, system, sædcellen, særlig, særlige, sætte, sætter, sættes, sørge, søstjerneembryon, søstjerner, Så, så, sådan, sådanne, Således, således, tage, tages, taget, tale, tallet, talrige, talte, tanke, tankegang, tanken, tanken, tanker, tankerne, tankevirksomhed, tavle, temmelig, teologer, teologi, teologiske, teoretiske, teorien, teorier, terapeutisk, test, thanasimon, The, the, Thomas, tid, tiden, tidens, tidlig, tidlige, tidligere, tidligste, tidligt, tidspunkt, tidspunkt, tidsregnings, til, tilbage, tilbageholdende, tildele, tildels, tilforladelige, tilfælde, tilføjelse, tilladelse, tillades, tilladt, tilmed, tilstanden, tilstrækkeligt, tilsyneladende, timer, ting, to, tog, tradition, transfer, transplantation, transplantationen, trin, trods, troede, troværdige, Trust, tube, tvillingdannelse, tvillingdannelsen, tvillingdeling, tvillingeembryoner, tvillingembryon, tvillingembryoner, tvillinger, tvillingerne, tvivl, tvivlen, typisk, tænke, tænker, tænkere, tænkes, tænkte, tænktes, tåler, ubesvaret, ud, udelelig, uden, udføres, udført, udgangspunkt, udgav, udgjorde, udsætte, udtages, udtryk, udvalgt, udvikle, udviklede, udviklende, udvikles, udvikling, udviklingen, udøbt, udøbte, udødelig, udødelige, ufrivillig, ufødte, uger, uklart, ulemper, ulogiske, umiddelbare, umiddelbart, umulig, umuligt, under, undersøge, undertiden, undervejs, undervises, Undervisning, undervisning, undervisningsmetode, undfangelsen, undgås, undlod, undtagelse, urationelle, urimelige, USA, usikker, usikkerhed, usymmetrisk, utallige, valget, valgte, vanskabt, vanskelige, var, Ved, ved, vej, vejen, vel, velkendte, velskabt, vender, vendte, Verden, verden, vestlig, vi, videnskab, videnskabelige, videnskaben, vidste, vigtig, vil, vilje, ville, virke, virkeligheden, virker, virkninger, Viscosi, vise, viser, visse, viste, vitalisten, vitro, voksen, voksne, vor, vores, vurderet, vægt, vækst, værdi, være, værende, været, værk, værst, væsener, væsentlige, væsker, vævsforligelighed, Warnock, William, World, yderst, zygoten, zygotens, æg, æg, Æggene, ægget, ægløsning, ægtemanden, ældre, ændredes, ændret, ændringer, ødelægge, ødelæggelse, ønsker, øvrigt, øvrigt, åbenbart, åndelig, åndeligt, ånden, ånden, år, åreladning, århundrede, århundreder
Recent Comments