Hvorfor bruges axolotl'en i forskningen?

Man bruger dyret til forskning i stamceller.

Hvad er axolotl'en for et dyr?

Axolotl'en er en mexicansk salamander

Hvorfor er den god til stamcelleforskning?

Axolotl’en har en usædvanlig evne til at gendanne organer. Det overgår alt, hvad der ellers kendes hos hvirveldyr.

Hvilke organer kan den gendanne?

Den kan ikke blot gendanne en mistet hale – hvad et firben jo også er i stand til – eller et ben. Men den er tilmed i stand til at gendanne kæbeknogler, dele af hjertet, eller tilmed et helt øje!

Hvad er det, som er så specielt ved dyret?

Det specielle ved dyret er, at axolotl’en befinder sig hele sit liv i en art evig larvetilstand (kaldet neoteni) med udvendige gæller – den har kun rudimentære lunger.

Hvad den leve på land?

Nej, den kan ikke som andre salamandre leve på land.

Hvor gammel er denne dyreart?

Axolotl’en har eksisteret på denne måde, uforandret, gennem 350 millioner år.

Er stamceller en gammel opfindelse?

Ja, grundprincipperne for, hvordan væv er i stand til at reparere eller gendanne sig selv ud fra stamceller, må derfor være en meget gammel “opfindelse”.

Hvad kan forskningen i axolotl'en vise os?

Forskerne forsøger at finde ud af, om dyrets usædvanligt effektive regenerationsevne stadigvæk ligger som et slumrende potentiale, der kan genvækkes, hos pattedyr – inkl. mennesker.

Hvad har forskningen vist os indtil nu?

Hos axolotl’en har man foreløbig påvist en række signalstoffer (neurotransmittere), der har betydning for dyrets særlig gode regenerationsproces. Man har også fundet et særligt hormon. Det udskilles, hvis axolotl’ens væv bliver så beskadiget, at det begynder at bløde. Dette hormon alarmerer de omkringliggende celler, og lokker dem hen til det beskadigede sted. Hormonet ligner et stof, der er fundet hos kalve.

Hvem udfører denne forskning?

Det er bl.a. en forskergruppe under ledelse af Elly Tanaka ved Max Planck Instituttet for molekylær cellebiologi og genetik i Dresden i Tyskland, der står i spidsen for denne forskningsindsats. Men samtidig er der lignende forskning på en række andre forskningscentre over hele verden.

Hvad har de tyske forskere opdaget?

Det er lykkedes forskerne i Dresden at få indblik i forløbet af de processer, der genskaber det mistede eller beskadigede væv. Det viser sig, at axolotl’en har mange celler, som har en særlig evne til at “skifte rolle”. F.eks. kan nerveceller omdanne sig til muskel- eller knogleceller. Forskerne håber at finde ud af, hvad der muliggør dette “rolleskifte”. Man ved fra eksperimenter med pattedyr, at pattedyr har et signalstof, som hæmmer regeneration efter skader på rygmarven. Hvis man blokerer dette signalstof med antistoffer lykkes helingsprocessen bedre. Hos axolotl’en har man fundet et lignende signalstof, som spiller en rolle ved helingsprocessen – men hos axolotl’en har signalstoffet en anden funktion end hos pattedyr.

Hvad betyder dyrets navn?

Ordet ”Axolotl” stammer fra det sprog, som aztekerne talte. Det var et folk, som beboede det centrale Mexico på det tidspunkt, da spanierne erobrede landet. Axolotl er navnet på en gud med bopæl i vandet, – hvilket dog ikke hindrede aztekerne i at spise den op til 30 cm lange salamander.

Lever der axolotl'er andre steder end i Mexico?

Nej, i dag lever dyret kun et eneste sted, nemlig i søen Xochimilco nær Mexicos hovedstad.

Er dyret truet?

Ja, axolotl’en er på listen over verdens truede dyrearter. På grund af dens store videnskabelige betydning, avles der dog et meget stort antal af dem i fangenskab.

Internetkilder:

**Se billeder af dyret**

**3413** Axoloth har særlig gode stamceller.

**3401a – kilde 1** Kan stamceller danne hjertevæv?

**3401a – kilde 2** Kan stamceller danne hjertevæv?

**3401b** Stamceller overlever.

**3401c** Stamceller til skadet hjerne.

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)

Denne side er et supplement til BioNyt nr.127.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyt's Internetside **her!**

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.