Hvordan viser afvisning af nye ting sig ved autisme?
Børn med autismespektrumforstyrrelse holder gerne fast i den samme velkendte rutine, og bliver let forstyrret, hvis der sker ændringer fra denne rutine – og selv små ændringer kan udløse raserianfald. Autistiske børn kan aggressivt afvise nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke passer til deres særinteresse. At tage en ny skoletaske i brug er et stort problem. En baby forlangte, at den nye sut var gjort blød som den gamle for at blive accepteret.

DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
Er dårlig efterligningsevne (imitation) karakteristisk ved autisme?
Evnen til efterligning (imitation) er vigtig på flere planer. Imitation er vigtig for sprogudvikling for at kunne tænke abstrakt og for forståelsen af følelser og social adfærd (ref.1.29 s.164).

Viden om andre mennesker og selvindsigt kommer fra vores følelsesmæssige forhold til andre. Ved at prøve at forstå andres følelser, lærer normale børn også noget om deres egne følelser. Disse ting er autister ofte afskåret fra – på trods af. at autisten selv har følelser, endog ofte meget stærke følelser. Ifølge en hypotese er autisten ikke i stand til at holde billedet af en anden persons adfærd længe nok i sin hukommelse til at kunne nå at efterligne det (ref. 11 s.32).

Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?
Teorien om spejlneuron-systemet antager, at ændringer i udviklingen af spejlneuroner (særlige hjernenerveceller) forstyrrer evnen til at efterligne (ved imitation). For eksempel viste en undersøgelse, at aktiveringen af hjernenervekredsløb, der er relateret til imitation, er forsinket hos personer med Asperger-autisme (ref.2.58). Dette fører til problemer med at afkode sociale koder (ref.2.50 & 2.57). fMRI-Scanninger af hjernen kan tænkes brugbar til evt. at bekræfte spejlneuron-teorien (ref.2.49 & 2.50).

AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
Hvad menes med at autister kan have defekte start-processer?
En hypotese foreslår, at fordi autisten ikke kan holde billedet af forskellige udtryksformer i hukommelsen, bliver det i stedet de ydre træk (f.eks. åben mund hos den anden person), som bruges til at tolke den anden person (og det duer ikke, da åben mund f.eks. både kan betyde frygt og overraskelse) (ref. 11 s.32). For at kunne lege lade-som-om (eng: pretend play) er det også nødvendigt at kunne holde billedet af det, man vil lade som om eller forestille sig at gøre, være i hukommelsen, og ifølge en hypotese er dette ikke muligt for autisten, som derfor ikke kan udføre lade-som-om-lege (ref. 11 s.32). Måske har dette også sammenhæng med de problemer, som Asperger-autister har med at planlægge, hvordan en opgave skal løses. En Asperger-dreng havde været et år i klasselokalet, men da han blev bedt om at hente noget papir, vandrede han rundt og endte med at stille sig fortabt midt i rummet. En anden Asperger-dreng blev bedt om at dele kiks ud til de andre, men kunne ikke finde ud af, hvor han skulle begynde og hvordan han skulle gå fra bord til bord, så da han kom til det bord, hvor hans plads var, satte han sig der og spiste en kiks, selv om han endnu kun havde delt ud på to borde. Et Asperger-barn kan have svært ved at begynde på en opgave, og sidder måske med alle de ting foran sig, som skal bruges, men kommer først i gang, når nogen viser præcis, hvor barnet kan starte på opgaven. I Asperger-klasser i gymnasiet kan skriftlige opgaver være svære at lave for asperger-eleverne – som om de første ord ikke kan blive nedfældet på papiret.

Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
Autister kan have det sådan, at små enkle bevægelser kan fremkalde en tilstand, hvor denne aktivitet ikke straks kan standses, selv om personen egentlig gerne vil (det kaldes perseveration). At stop-processer undertiden er defekte hos autister er det følgende et eksempel på: En autistisk person havde lært at sætte fire knapper på jakker. Da noget en dag gik galt, og hun kom til at sætte fem knapper på, fortsatte hun robotagtigt med at sætte knapper på, indtil en værkfører kom og stoppede hende efter at hun havde sat over tyve knapper overalt på jakken (ref.4 s.18).

En Asperger-autist havde som baby haft det karaktertræk, at det ikke stoppede af sig selv med at amme, men bare sugede og sugede. Det kan have været et lignende eksempel på manglende stop-kontrol.

Man siger, at hos autister er den centrale, sammenhængsskabende kraft svagere kontrolleret, hvilket medfører "distancering", så input-processer kan løbe amok, og så stop-processer ikke kan udføres (ref.1.23a s.150). Autisters problemer med at finde ud af at stoppe en proces, skyldes måske en manglende evne til at forestille sig stopsituationen som et mentalt billede (ref. 11 s.32)

AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
Hvorfor har autistiske børn problemer med at forstå lade-som-om lege og andre symbollege?
Børn med autisme kan ikke altid fatte mere end den konkrete information, de får. "De lever efter bogstavet". Normale børn giver deres dukke mad, lægger dukken i seng, sætter dukken på en stol osv. Sådanne lade-som-om lege giver god mening for normale børn. Et autistisk barn mangler sådanne symbollege og har en anderledes og svækket forestillingsevne. Det er helt forkert at tolke det som aggression mod moderen, at det autistiske barn smækker en legetøjssko i bordet. Det ville nemlig være en symbolsk fortolkning, som det autistiske barn ikke kan udføre (ref.1.29 s.33). Talentet for forståelse af den menneskelige adfærd er ikke fraværende hos autister, men det er forstyrret. Mange autister forstår faktisk visse betydninger, der udtrykkes gennem kommunikation, social adfærd eller endog i fantasien. Men de har vanskeligt ved at tilføje mening til nuancerne og til komplekse sociale situationer (ref.1.29 s.34).

Konkret kan autisten have vanskeligheder med ting, som ikke er, som de bogstaveligt giver sig ud for. En dreng blev chokeret, da broderen havde lagt et lagen over et bord og sagde "Kom og leg inde i huset". For den autistiske dreng var det på ingen måde et hus, men noget helt uset, ukendt og angstprovokerende.

Eugene Ionesco har skrevet en historie (for normale børn), som illustrerer problemet, som autistiske børn får, når ord kan forskellige betydninger. I historien fortæller en far til sin datter, at gulvet i virkeligheden hedder loft, brød hedder i virkeligheden sengetæppe, hoved hedder i virkeligheden bagdel osv. En pige i bogen siger, at hun sidder med bagdelen på loftet og spiser sengetæppe (ref.1.29 s.79). Medens det for normale børn er skægt sådan at vende tingene på hovedet, er det skræmmende for autistiske børn, der allerede har besvær nok med at forstå verdenen i dens bogstavelige forstand.

STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
Hvordan viser stereotyp adfærd sig ved autisme?
Begrænset, gentagende adfærd kaldes "stereotyp adfærd". Skønt mennesker med autisme som regel virker fysisk normale og ofte har rimelig god motorisk kontrol, frembringer de ofte usædvanlige, gentagne og ensformige bevægelser, såsom rysten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppen, eller at flappe og baske med hænderne eller at vippe og vride med fingrene – f.eks. når de er glade eller kede af det. Denne adfærd kaldes selvstimulation eller "stimming". Både børn og voksne med autisme kan hengive sig til en sådan gentagen adfærd i timevis. Nogle børn med autisme leger med legetøj på gentagen og fantasiløs måde, og udviser særlig interesse for legetøj med lyde, som de så aktiverer igen og igen, eller de engagerer sig i gentagne aktiviteter, som for eksempel at slå lyskontakter til og fra, åbne og lukke knirkende døre eller lignende. De kan også ønske at se den samme film igen og igen, eller måske den samme scene i en film igen og igen, og de kan f.eks. lære at recitere dialogen fuldstændig præcis. Endeløs gentagelse af et enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.

Hvis man antager, at stereotyp adfærd giver autisten en tryghed, måske endog en slags eufori-følelse, kan man spørge, om man har ret til at tage denne adfærd fra personen(ref.1.29 s.198). Omvendt kan en bestemt adfærd være risikabel – et autistisk barn puttede f.eks. alt muligt ind i munden, så snart han fik lejlighed til det, med risiko for at få noget galt i halsen. Løsningen blev at give drengen en klud at sutte på. For at fjerne alt fra drengen ville kun frustrere ham. Det drejer sig altså om at forandre situationen og omgivelserne, når selve adfærden ikke kan ændres. Det viste sig, at drengen udførte denne adfærd sjældnere, når han arbejdede. Det tydede derfor på, at det var en form for selvstimulering, når der ikke skete noget. Nogle gange har man kunnet fjerne den uønskede adfærd ved simpelthen at bede forældrene skrive ned, hvornår adfærden opstår. Når forældrene på den måde bliver opmærksom på dette, og ændrer deres egen reaktion på adfærden, holder det måske op, f.eks. hvis barnets adfærd var bundet i et ønske om at opnå en bestemt reaktion fra forældrene.

Tilsvarende kan man spørge ind til årsagen til, at et autistisk barn f.eks. ikke vil lege (han gør altid det samme, og vil ikke lege med andre børn og kan ikke underholde sig selv, og han kaster blot rundt med broderens legetøj). Det ville være dårlig opførsel for et normalt barn, men denne synsvinkel er ikke særlig konstruktiv, når der er tale om et autistisk barn. Den problematiske adfærd viser sig nemlig ofte at være før-kommunikativ adfærd. Blandt årsagerne hertil kan f.eks. være, at barnet ikke kan organisere sin adfærd (han kan ikke se begyndelsen, varigheden og slutningen), eller at barnet har for få visuelle hjælpemidler, eller leger på en anden måde, eller ikke forstår, at dukker symboliserer mennesker, eller ikke forstår det normale liv og derfor ikke kan indgå i lege, som afspejler det normale liv, eller ikke forstår sprog nok til at lege med andre, eller ikke forstår spillereglerne i sociale lege, eller har ringe trang til at udforske.

Man kan bryde en rutine ved at forandre omgivelserne. Eller man kan lære barnet stereotype handlinger, som er tilladelige (kaste ringe i et ringspil, bruge en yoyo). Man kan aflede ved at opstille regler for, hvornår en adfærd godt må udføres, bruge adfærden som en belønning osv. Visse stereotype handlinger er tilladte, f.eks. ved madlavning, musik, tegne, støvsuge. En autistisk dreng med hang til at slå glas i stykker endte som glaspuster(ref.1.29 s.205).

Normale mennesker (såkaldt "neurotypiske individer") vil undertiden udføre stereotypier: Gå frem og tilbage, tromme i bordet, nynne, sveje, rokke, klø sig, bide negle, klappe(ref.1.23a s.171). For normale mennesker signalerer stereotyp adfærd kedsomhed eller uopmærksomhed, der er uønskværdigt at signalere til andre, og en normal person vil derfor typisk undertrykke sin stereotype adfærd, når andre kan se det (ref.1.23a s.172). En forsker bemærkede, at nervøse studerende, der skulle ind til eksamen, udførte stereotype bevægelser, men typisk gjorde dette meget mindre, når andre personer var i nærheden. Denne ydre påvirkning medførte altså, at stereotypien kunne undertrykkes (idet det formodentlig er socialt uønskværdigt).

Autisten har næppe samme opfattelse af, at det er socialt uønskværdigt, men dette forklarer ikke de undertiden ekstreme stereotypier, som nogle autister udfører. Man kan kunstigt fremkalde stereotypier ved at stimulere dopamin-systemet (ved hjælp af store doser amfetamin). Stereotypierne kan altså skyldes en dysfunktion i dopamin-systemet hos autister. Men spørgsmålet er, om det så også kan forklare de komplekse rutinemønstre, som er en slags stereotypier på højere plan (interessefikseringer, sammensatte sekvenser af tanker, lange tvangslignende handlingsmønstre – f.eks. ringe på dørklokker, se spejlbilleder, putte ting i postkasser osv.).

Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at stereotyp adfærd kan reducere sansechok hos frustrerede dyr, og har vist sig at sænke stress-hormonet cortisol (ref.4 s.110).

I leg hos børn med autisme forekommer visse stereotype adfærdsmønstre: Når barnet kun er 4 måneder gammelt, vil det udforske sine omgivelser gennem enkle årsag-og-virkning-lege (ryst en rangle og få samme lyd hver gang). Det gælder også et normalt spædbarn, der f.eks. rører en uro, og ser den dreje. Det normale barn vil imidlertid eksperimentere, variere legen og bruge alle sanser samtidig. Det autistiske barns leg er typisk begrænset og fastlåst og f.eks. gentages de samme lege igen og igen (skubbe tog rundt og rundt i en uendelighed, dreje på et hjul i meget lang tid, kradse på et materiale i timevis) (ref.1.29 s.193). Ved 8-9 måneders alderen bliver et normalt barn en detektiv, der iagttager og føler, om ting passer sammen: En kop oven på en klods? – nej koppen falder, så er det bedre omvendt med en klods nede i en kop! Det normale barn bruger forskellige materialer på en anderledes måde, hvorimod autist-barnet typisk vil gentage samme kombination i en uendelighed. Ved 2-års alderen vil det normale barn forstå formålet i at bruge en genstand (tager en kam og reder sit hår; tager en ske og lader som om han spiser, leger "hjem" med miniaturelegetøj: dækker bord, sætter stole frem, dvs. at legen viser, at barnet har tanker og ideer, selv om sproget stadig mangler). Dette kræver imitation. Derimod forstår flertallet af unge autister ikke, at det er i deres egen interesse at efterligne forældene som interessante modeller. (I stedet vil autist-barnet f.eks. bare stille stole og bordet på række) – eller i bedste fald tage scener fra dagligdagen bogstaveligt og gentage uden kreativitet. Autist-børn kan dog lege de ovennævnte lege, fordi genstandene trods alt bliver ved med at være, hvad de giver sig ud for at være. Derimod er næste stadie i normale børns udvikling den symbolske leg, og det er meget vanskeligere for autistbarnet, idet barnet i den symbolske leg skal få noget, som ikke eksisterer, til at eksistere, dvs. lade-som-om-lege, hvilket normale børn ikke har problemer med at udføre: at være en bjørn, at spille mor og far, at lege skole, at skoæskerne er dukkernes senge, som de kan sove i – autistbarnet vil måske mene, at æskerne er til sko. Et syvårigt autistbarn skulle f.eks. helst høre historier fra det virkelige liv (f.eks. om et barn, der laver pandekager med sin mor), og ikke lade-som-om historier – for i så fald bemærkede autistbarnet f.eks. at havet på side 3 er mere blåt end havet på side 1, men lyttede dårligt nok til den fortalte historie (ref.1.29 s.195). En autistisk person vil ikke kunne bruge en hånddukke, for med et sådant stykke legetøj skal man have forestillingsevne samt være opfindsom og kreativ (ref. 1.29 s.178).

Hvordan viser forkærlighed for mønstre sig ved autisme?
Børn med autisme kan som deres foretrukne leg stille dukker og legetøjsbiler op på snorlige rækker, sætte klodser op i rækkefølge efter størrelse og farve i stedet for at bruge klodserne til at bygge noget.

Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.

Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.