PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
Har personer med autisme svært ved at forstå ironi, sarkasme og betydningsnuancer?
Mennesker med autisme har typisk ikke forståelse for betydningsnuancer, og har tendens til at se alting som sort eller hvidt. De kan have vanskeligheder ved, at ord kan betyde forskellige ting, eller at et udtryk ikke altid har samme betydning i alle sammenhænge. De har således overordentlig vanskeligt ved at håndtere ironi, hvor man jo siger det modsatte af, hvad man mener. Hvis man f.eks. siger: "Dette er sandelig et nydeligt vejr!", når det er uvejr. Ironi har ikke til hensigt at fornærme, skade eller håne (i så fald kaldes det sarkasme). For autisten ændres ordenes bogstavelige betydning ikke i en ironisk sammenhæng, og så går det galt. Det tyder på, at autisten ser detaljerne "som de er" og er upåvirkelig af den sammenhæng, de er indlejret i. Kun med stort besvær kan autisten lære at erkende subtile eller skiftende betydninger af ord (ref.1.23a s.194-195).

En autistisk skoleelev, der taber en leverpostejmad på en bog, og af læreren får den ironiske kommentar: "Der var du sørme dygtig!" forstår det ikke, og vil måske finde på at gentage handlingen for at få endnu mere "ros".

PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL

Har personer med autisme svært ved at forstå retoriske spørgsmål?
I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" får drengen spørgsmålet: "Christopher, hvor dum kan man være?", og forklarer læseren, at det er et retorisk spørgsmål, som man ikke skal svare på, og at det betyder, at spørgeren selv kender svaret på det, der spørges om, og at det er svært for autister at høre, når noget er et retorisk spørgsmål (ref.14 s.108).

PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
Har personer med autismespektrumforstyrrelse svært ved at forstå talemåder og billedsprog?
Mennesker med autisme har en tendens til at være meget bogstavelige, og børn med Asperger-autisme synes at have særlige svagheder, når der bruges sprogvendinger, der ikke er bogstaveligt ment. De forstår ikke underforståede budskaber, metaforer, idiomer, drilleri, humor, sarkasme, ironi og talemåder – såsom at "køre lige hjem" (selv om vejen drejer undervejs) [udtrykket betyder at undgå svinkeærinder] eller at "få en kold skulder" [udtrykket betyder at blive afvist]. Udtryk som "Han tabte ansigt" og "Han viste ikke, hvilket ben han skulle stå på", kan få en autist til at lede efter ansigtsløse, benløse mennesker. Hvis en lærer siger "Fremragende", til drengens præstation, kan han tro, at læreren er vred på ham. Abstrakte ord som "indflydelse" er vanskelige at forklare for en person med autisme. Denne type sproglige og kommunikative vanskeligheder er undertiden det første tegn på autisme, som bliver opdaget, og det fører så i første omgang til en henvisning til en tale/høre-pædagog (hvor vanskelighederne beskrives med fagudtrykket "semantisk-pragmatisk sprogforstyrrelse").

Mennesker uden autisme har ofte en forventning om, at autisten bør fornemme skjulte betydninger i deres egne ord. Eller de tillægger det, som autisten siger, skjulte betydninger, som autisten ikke gør. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" opremses nogle metaforer: "Jeg tog ham med bukserne nede", "han var hendes øjesten", "de havde et skelet i skabet", "vi var svineheldige", "hunden var stendød" ("meta" i ordet metafor betyder "fra ét sted til et andet" og "ferein" betyder at bære). Bogstavelig opfattelse giver problemer: svin er ikke heldige, folk har ikke skeletter i deres skabe, sten i øjet har ikke noget at gøre med at holde af nogen. Overhovedet at skulle tænke over de bogstavelige betydninger gør det umuligt at huske, hvad den anden sagde.

Hvis ordenes normalbetydning ændres, bliver autisten meget forvirret. Der er talrige eksempler på, at mennesker med autisme har problemer med at forholde sig til abstrakte ord, udtryksformer og ord, der kan have flere betydninger.

Børn med Asperger-autisme kan have et usædvanlig sofistikeret ordforråd i en ung alder, men hvis de så ikke forstår billedsprog er det tegn på, at de bruger sproget bogstaveligt(ref.2.2). En autistisk dreng fik efter en gåtur i regnvejr besked på at tørre fødderne. Han tog sko og strømper af og tørrede fødderne på måtten. En anden autist blev panikslagen, da moderen sagde, at hun kunne græde øjnene ud af hovedet. En autistisk dreng hørte sin far tale om en festlig ven og sige "Han har rigtig slået til Søren", hvortil drengen sagde, at det måtte have gjort ondt. En anden autist insisterede på at tage sin cykel ind i huset hver dag efter at have hørt nogen sige, "natten falder på". En autistisk dreng hørte nogen sige om en onkel, at han havde været lænket til sengen i tre uger. Drengen syntes det var synd, at han skulle lænkes, for onkelen var ellers så sød (ref.1.29 s.78).

PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
Kan autister forstå humor og vittigheder?
Der er stærke beviser for, at autister har svært ved at påskønne humor, men der findes samtidig også anekdotiske beretninger om humor hos personer med Asperger-autisme, hvilket synes at udfordre nogle af de psykologiske teorier om Asperger-autisme og autisme(ref.2.37). Selvom personer med Asperger-autisme som regel forstår det kognitive grundlag for humor, synes de at mangle forståelsen for, at hensigten med humor er at dele nydelse med andre (ref.2.16). Temple Grandin skriver, at det er sjældent hun ler, fordi vittigheder er for svære at forstå for et menneske med autisme. Men, som hun skriver, "det er interessant at afprøve at gentage lyden af en anden, der ler, og det får én til at føle sig mere tryg, hvis man har hørt denne lyd på et tidspunkt, hvor man faktisk følte sig lidt mere tryg, end man gør på nuværende tidspunkt" (ref.1.29. s.181).

Margaret Dewey undersøgte mennesker med autisme ved at lade dem se vittighedstegninger fra The New Yorker. Selv meget velbegavede og højtuddannede autistiske personer var ikke i stand til at forstå vittighederne eller kunne ikke se det morsomme i dem (ref.1.23a s.201).

En autistisk dreng gjorde det til sit projekt at prøve at forstå vittighedstegninger. Det lykkedes nogenlunde, selv om han aldrig lærte at værdsætte dem (ref.1.23a s.269).

AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
Hvorfor fokuserer autister på detaljer?
I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" (ref.14 s.184-186) skriver romanens fortæller: Hvis jeg står på en mark ude på landet lægger jeg mærke til alt, f.eks. at der er 19 køer, 31 huse i landsbyen, furer i markjorden og 35 andre ting… Når jeg er et nyt sted, og fordi jeg ser alting, er det som når en computer laver for mange ting på én gang og hovedprocessoren bliver blokeret og der ikke er plads nok tilbage til at tænke andre ting … og det er endnu sværere hvis der er mange mennesker for de kan tale til én og gøre ting man ikke forventer… og sommetider er det ligesom når en computer går ned og så er jeg nødt til at lukke øjnene og holde mig for ørerne og stønne, hvilket er ligesom at trykke Ctrl+Alt+Del og lukke alle programmer og slukke computeren".

Til gengæld for, at mennesker med autisme ofte har svært ved at opfatte helheder, så de ikke kan " se skoven for bare træer", er autistiske børn ofte bedre til at opfatte detaljer end normale børn (de ser netop "træerne", og ikke "skoven"). Man hører undertiden den opfattelse, at autisten bliver stresset af den uforståelige mangfoldighed, som autisten ser som et kaos, og at fokusering på detaljer virker afstressende. Omvendt kunne intens fokusering på detaljer tænkes at give blindhed for helheden. Man kan spørge, om autisme skyldes en besynderligt anbragt opmærksomhed (uden adgang til de store mængder af information, der hos normalmennesket er samlet i en pulje)? (ref.1.23a s.162). Denne forskel har fået nogen til at fremsætte en teori om, at autisme er karakteriseret ved en bestemt perceptuel-kognitiv evne, som muliggør, at autister kan have bemærkelsesværdige evner inden for områder som matematik, ingeniørkunst, edb-programmer, jura-paragraffer, leksikalsk sprog, puslespil osv., på bekostning af store problemer med socialt sprog og at forstå verden på den måde, som normale mennesker gør det.

Den abnorme fokusering på detaljer, og samtidig manglende bevidsthed om den kohærens-helhed, som er til stede, kan resultere i meget aparte forhold: En lille dreng med autisme var kun sød mod sin lærerinde, hvis hun havde et blåt bånd i håret. Uden det blå hårbånd betragtede drengen hende som en fremmed (ref.1.29 s.92). Adfærd kan altså være betinget af en perceptuel detalje.

Ofte bliver autistens følelser bevæget af detaljer snarere end af større begivenheder. En autistisk dreng var blevet godt forberedt på, at han skulle på tur med sin mor, men blev først glad, da moderen lovede at tage sine trefarvede øreringe på (ref.1.29 s.165).

Man kan stille spørgsmålet, om mennesker med autisme er ude af stand til at opfatte omgivelserne meningsfuldt, fordi de er for gode til at diskriminere? (ref.1.23a s.161). Imidlertid kan mennesker med autisme udmærket kategorisere (de kan også kategorisere abstrakte figurer, stregtegninger og ord). og de har faktisk også evnen til at generalisere. En autistisk dreng samlede fnug fra gulvtæppet – og kunne altså opfatte små ting af forskellig form og farve inden for kategorien "fnug" (ref.1.23a s.161). Autister kan altså måske nok generalisere, men kan måske ikke se behovet for at generalisere på tværs af forskelle (ref.1.23a s.161).

Nancy Minshew fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh har påvist, at normale hjerner har en tendens til at ignorere detaljerne, mens autister har tendens til at fokusere på detaljerne i stedet for den større helhed. Hun lod autister læse sætninger, mens de var i en scanner. Den autistiske hjerne var mest aktiv i den del af hjernen, der behandlede de enkelte ord. Hos normale mennesker var hjernen mest aktiv i den del, der analyserer hele sætninger. Asperger-hjerner var aktive i begge områder. Eric Courchesne fra University of California i San Diego har foreslået, at autisme kan være en forstyrrelse af forbindelserne mellem hjernekredsløb. Dette ville påvirke evnen til at integrere detalje-oplysninger fra den nederste del af hjernen (hvor de sensorisk baserede erindringer er lagret) med informationsbehandling på højere niveau i den frontale cortex. Systemerne på lavere niveau kan være upåvirket eller kan eventuelt være forstærkede. Han opdagede i en autistisk person, at de måske eneste dele af hjernen, der var normale, var den visuelle cortex og de områder i den bageste del af hjernen, der gemmer erindringer. Dette fund er med til at forklare visuel tænkning. Scanninger af autistiske hjerner har indikeret, at den hvide substans i det frontale cortex er unormalt tæt. Den hvide substans er hjernens "computer kabler", der forbinder forskellige dele af hjernen, (hvorimod den grå substans danner informationsbehandlingskredsløb). I stedet for at vokse normalt og forbinde de forskellige dele af hjernen, er den frontale cortex hos autister vokset overdrevent meget som et krat af sammenfiltrede computerkabler. I den normale hjerne behandles læsning af et ord og udtalen af samme ord i forskellige dele af hjernen. Et forbindelseskredsløb mellem disse to områder gør det muligt at behandle oplysninger fra dem begge samtidig. Et grundlæggende problem i den autistiske hjerne og Asperger-hjernen er at "edb-kablerne" ikke fuldt ud forbinder hjernesystemer, der er placeret forskellige steder i hjernen. Lokale systemer kan have normale (eller forbedrede) interne forbindelser, men forbindelser over lange afstande mellem de forskellige lokale systemer kan være dårlige (ref.17).

Den autistiske hjerne er som en kontorbygning med forskellige ministerier, hvor nogle af de tværministerielle kommunikationssystemer ikke er forbundet sammen. Dårlig kommunikation mellem hjerneafdelinger er sandsynligvis årsagen til de ujævne færdigheder hos autister, hvor personen er god til én ting, men dårlig til noget andet. For at bruge computerkabel-analogien kan det begrænsede antal gode kabler lave gode forbindelser til nogle områder, men må så lade andre områder have dårlige forbindelser (ref.17).

Er alle autister visuelle tænkere?
Temple Grandin troede oprindelig, at alle autister var visuelle tænkere som hende selv. Men efter at have talt med hundredvis af familier med autisme opdagede hun, at der er forskellige typer af specialiserede hjerner. Perception (sansning, f.eks. via synet og hørelsen) er autistens stærke side, især overfor objekter, og dette kan udnyttes, hvis det gøres på den rigtige måde. Alle autister tænker desuden i detaljer, men der er tre grundlæggende kategorier af specialiserede autisthjerner, og måske er nogle kombinationer af disse kategorier.

Visuelle tænkere, ligesom Temple Grandin, danner mere eller mindre specifikke billeder. Nogle kan danne billeder af bestemte steder og andre danner vage konceptuelle billeder. Visuelle autister har svært ved at lære fremmedsprog og algebra-matematik (men er bedre til visuelle former for matematik såsom trigonometri eller geometri). Ofte vil visuelle autister kunne tegne, og nogle kan få job inden for grafisk design, smykkefremstilling, byggeri, automatisering i firmaer eller som automekanikere.

Musiske og matematiske tænkere tænker i mønstre. Disse mennesker er gode til matematik, skak og programmering af computere. Nogle ser relationer mellem mønstre og tal i stedet for fotografiske billeder. De er musisk interesseret og nogle kan spille efter gehør. Børn med taleforsinkelse er mere tilbøjelige til at blive visuelle eller musisk/matematiske tænkere, og nogle kan få job inden for musik, edb-programmering, statistik, teknik, fysik og kemi.

Sprogligt/verbalt-logiske tænkere tænker i orddetaljer. De elsker ofte historie-faget, fremmedsprog, vejrstatistik og aktiemarkedrapporter. Som børn har de ofte et stort kendskab til sportsresultater. De er ikke visuelle tænkere, og de er ofte dårlige til tegning. Personer, der ikke havde taleforsinkelser som barn, bliver ofte ordspecialister og finder job inden for oversættelse, journalistik, taleterapi, specialundervisning, biblioteksarbejde eller regnskabsanalyse (ref.17).

Da autisthjerner er specialiserede, skal der lægges mere pædagogisk vægt på at opbygge deres styrker i stedet for kun at arbejde på det, de er dårlige til, mener Temple Grandin, der fortæller at den undervisning i algebra-matematik, som hun fik, var ubrugelig for hende, fordi hun ikke kunne visualisere dette emne, og uden billeder kunne hun ikke danne tanker. Lærere og forældre skal udvikle barnets talenter inden for færdigheder, som i sidste ende kan blive til tilfredsstillende job eller gode fritidsinteresser (ref.17).

Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.

Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.