Er autisme en form for mental retardering?
Den brede betydning af autisme omfatter mennesker, som ikke er mentalt retarderede. Autisten Temple Grandin er professor. Men de fleste med autisme er mentalt retarderede i moderat til svær grad. Autister, der også er mentalt retarderede, er anderledes på forskellige måder end mentalt retarderede, som ikke har autisme (ref.1.29 s.23). Nogle opgaver klares bedre af mentalt retarderede ikke-autister end af autister (Se: " Er der ting, som autister kan være dårligere til end mentalt retarderede?"). Men især er det karakteristisk, at mennesker med autisme har en uensartet profil: For eksempel opfører et mentalt retarderet barn på 4½ år med en mental alder på 2 år sig som et 2 år gammelt barn intelligensmæssigt og følelsesmæssigt – hvorimod et autistisk barn på 4½ år med en mental alder på 2 år f.eks. kan være på 4-års niveau med visse ting (f.eks. med hensyn til øje/hånd-koordination) og måske på 3-års niveau med hensyn til finmotorik (sådanne gode evner kaldes intelligens-øer), hvorimod barnets forståelse af sprog måske kun er på ½ års niveau. En sådan uensartet profil er typisk for mennesker med autisme. Leo Kanner kaldte det "øer af isolerede færdigheder" (disse er nærmere vulkanøer med undertiden exceptionelle hukommelsespræstationer – men som autisten typisk ikke har nogen gavn af i dagligdagen). Andre har kaldt det "splinter skills" (splint-færdigheder).

Tidligere stillede man ofte spørgsmålet: Er barnet mentalt retarderet eller har barnet autisme? Men det autistiske barn er altså ofte begge dele, og det er blevet nævnt, at 60% har en intelligenskvotient under 50 (gennemsnitscore i befolkningen er IQ = 100) (ref.1.29 s.26). Mentalt retarderede i mild eller lettere grad har IQ-score mellem 52 og 67. De kan som 9-årige f.eks. klæde sig selv på og klare personlig hygiejne, kommunikere med komplekse sætninger og have rimeligt gode arbejdsevner – hvilket er ting som sværere mentalt retarderede først opnår mange år senere.

Mennesker med mental retardering i moderat grad (dvs. mere retarderet end blot i mild grad) får en IQ-score mellem 36 og 51 (ref.1.29 s.26). De kan måske lære at spise selv, bade og klæde sig på, have begrænsede læsefærdigheder og være i stand til at udføre rutinearbejde, men kun et mindretal i denne gruppe opnår en selvstændig tilværelse som voksne.

Mennesker med mental retardering i svær grad får en IQ-score mellem 20 og 35 (ref.1.29 s.27). De kan måske lære at vaske ansigt og hænder eller foretage enkle indkøb.

Mennesker med mental retardering af sværeste grad (som der er relativt få af) får en IQ-score på 19 og lavere (ref.1.29 s.27). De vil være totalt afhængige af støtte på de fleste funktionsområder.

Hvor mange mennesker med autisme er også mentalt retarderede?
Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. Diagnosen stilles ud fra en række psykiatriske kriterier. I amerikansk litteratur angives, at 70% af børn med autisme har en ikke-verbal IQ under 70 (og af disse har halvdelen en ikke-verbal IQ under 50). Omvendt har op til 50% af mennesker med "alvorlige indlæringsvanskeligheder" også en autismespektrumforstyrrelse (ref.1.29 s.27-28).

Hvor mange mennesker med autisme er normaltbegavede, men med handicap?
Tyve procent af alle mennesker med autisme er normalt begavede eller velbegavede(ref.1.29 s.28). Men de har alligevel brug for specialundervisning. Betegnelsen "normalbegavelse" beskriver nemlig ikke, at der ofte er et alvorligt socialt handicap til stede. Uta Frith har peget på forskellen mellem testintelligens og virkelighedsintelligens. Som eksempel på forskellen nævnte hun, at brasilianske gadebørn ikke kunne lægge tal sammen på papir (lav abstrakt intelligens, testintelligens), men de kunne håndtere penge, når de solgte bananer til turister (høj praktisk intelligens, virkelighedsintelligens). Hos højt fungerende autister er det modsat: De kan undertiden klare komplicerede talstørrelser på papir eller i hovedet (høj abstrakt intelligens, testintelligens), men kan alligevel ikke omgås penge korrekt i det virkelige liv og mangler sund fornuft i denne forbindelse (lav praktisk intelligens, virkelighedsintelligens). Filmen "Rain Man" med Dustin Hoffmann bygger bl.a. på et eksempel fra den virkelige verden, hvor en ung mand, der læste historie på universitetet, og som kunne huske bøger med stamtræer udenad, ikke havde lært at bestille en sandwich. Han kunne ikke lide smør, og han bestilte bare et eller andet, betalte for det, og smed så sin sandwich væk, hvis der var smør på den (ref.1.29 s.29).

AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
På hvilke måder har autister problemer med at pege?
Når normale børn er ca. 10 måneder gamle, begynder de at udpege ting for personer i deres nærhed. Denne pegen er "proto-deklarativ", dvs. en forløber for sprog, og med samme funktion som de første ord. Det er en erklæring for erklæringens egen skyld, og typisk svarer modtageren igen med forståelse. Hvis moderen siger "Ja, det er din bamse", så opstår der en umådelig tilfredsstillelse hos barnet på grund af den gensidige forståelse. Man kan også demonstrere fælles forståelse ved at se på den anden i det rigtige øjeblik. Men denne evne savnes hos de autistiske børn. Forskeren Frank Curcio viste, at små autistiske børn aldrig udviste proto-deklarativ pegeadfærd. Der er tale om en meget fundamental manglende evne til intuitivt at opfatte andre menneskers oplevelsesverden. At pege på en genstand viser, hvor genstanden er, men det langt mere interessante er, at det også indikerer den indre tilstand hos personen, der peger. Dette giver den anden person (f.eks. moderen) lejlighed til at tage del i barnets indre tilstand. Men det autistiske barn peger ikke. Jo, det kan pege på et stykke legetøj, som barnet ønsker repareret. Men barnet peger ikke for at kommunikere til moderen, at det holder af et bestemt legetøj. Det autistiske barn skelner ikke mellem, hvad det selv oplever, og hvad moderen eller andre oplever. Delagtiggørelse opstår derfor ikke som en mulighed (ref.1.23a s.218-219).

Marian Sigman og hendes kolleger udførte et forsøg, hvor man testede små autistiske børns reaktion overfor deres mor, der kom tilbage efter at have været væk i en kort periode. Der var en beskeden, men dog signifikant forøgelse i deres sociale reaktioner over for moderen i genforeningsperioden. Små autistiske børn er altså i stand til at yde et social gensvar, men der er nogle hårfine forskelle: De snakkede mindre med deres mor end normale børn, og de kom sjældnere med legetøj for at vise det til moderen (ref.1.23a s.217).

AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ GESTUS
På hvilke måder har autister problemer med gestus?
Autistiske børn har ofte udtryksfattig gestik. Det er almindeligt, at det autistiske barn fører en voksen persons hånd hen til det, som barnet vil have. Hensigten er at få noget omgående og har et "instrumentelt formål". Det er meget anderledes end pegen på noget (som den anden måske allerede ser) for at kommunikere interesse for det (ref.1.23a s.226).

På hvilke måder har autister problemer med instrumentelle gestus?
Visse former for gestus (f.eks. "gå væk" gestus) kan godt forstås af det autistiske barn, fordi denne "instrumentelle gestus" taler for sig selv. Børn med autisme viser undertiden gestus som "kik op", "se der" (peger), "stille" (finger for munden), "kom her" (fingerbevægelse) og "gå-væk"-skubben, disse typer af gestus er tilstede omkring 2-års alderen hos børn i normal udvikling.

På hvilke måder har autister problemer med ekspressive gestus?
"Ekspressive gestus" (f.eks. en-arm-om skulderen som tegn på venskab) eller hånd-foran-munden (der kan betyde "jeg er flov", og som er tilstede omkring 4-årsalderen hos børn i normal udvikling) kan ikke tolkes bogstaveligt, og kan derfor ikke forstås af det autistiske barn.

En "ekspressiv gestus" formidler en sindstilstand (hvilket den instrumentelle gestus ikke nødvendigvis gør). Eksempler på en "ekspressiv gestus" kunne være en gestus, som signalerer flovhed, trøst, venskab, velvilje eller trussel. I en undersøgelse brugte ingen autistiske børn ekspressiv gestus, medens alle børn med Downs syndrom gjorde det(ref.1.23a s.228).

En cirkelbevægelse med armen kan betyde alt muligt, f.eks. at polere bordet (i én sammenhæng) eller trøst (i en anden sammenhæng), såsom en trøstende arm om skulderen. Når man viste billedet af to personer, hvor den ene havde en arm om skulderen på den anden, kunne selv mentalt retarderede børn (f.eks. Downs syndrom) godt tolke det som venskab, mens autistiske børn slet ikke kunne se denne mening (ref.1.29 s.34). Andre tilsvarende eksempler på "ekspressive gestus" er gestus for imødekommenhed (fremstrakt hånd) og forskellige former for gestus, som viser generthed.

Kan autister lære tegnsprog?
Mennesker med autisme kan ikke lære tegnsprog, idet tegnsprog er næsten lige så abstrakte som ord (ref. 1.29 s.82). De kan heller ikke efterligne dem så nemt som andre mennesker, selv ikke i de tilfælde, hvor de selv forstår dem. Man bruger dog undertiden meget simpelt tegnsprog ved kommunikation med autister uden sprog for at understøtte forståelsen. I videoen om Jonas vises nogle eksempler herpå (www.bionyt.dk/autisme).

Der er imidlertid eksempler på, at autister kan lære, hvad kropssprog betyder, f.eks. om folk lyver, og hvad man kan gøre for at få andre mennesker til at være hjælpsomme og venlige.(ref.1.23a s.269).

AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
På hvilke måder har autister problemer med øjnenes sprog?
Mennesker med autisme skal undertiden have undervisning i at se andre mennesker i øjnene, og ikke for længe ad gangen. At se andre i øjnene kan virke skræmmende på mennesker med autisme (ref. 1.29 s.159).

Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at flakkende øjne er karakteristisk for mange autistiske børn. Hendes mor kunne finde på at sige: "Hører du efter – se på mig", og en gang imellem ville lille Temple gerne se på sin mor, men hun kunne ikke få sig selv til det(ref.4 s.28).

Beate Hermelin og Neil O'Connor udførte et forsøg, hvor barnet skulle kikke gennem et kighul i en kasse. Der vistes to billeder inde i kassen, og barnets synsretning blev registreret i ½ minut. De autistiske børn kikkede meget mere rundt i kassen, og brugte forholdsvis kort tid til at kigge direkte på billederne. Det var den eneste væsentlige forskel i forhold til normale børn. I endnu et forsøg var et af de to billeder udskiftet med hovedet af forsøgslederen – der enten havde vidt åbne øjne eller lukkede øjne. Alle børn så mere på hovedet, og også på hovedet med de åbne øjne. De autistiske børn gjorde ligedan, og undgik altså ikke at se på hovedet med de åbne øjne, der stirrede imod dem. Man har ment, at autister undgår øjenkontakt, men det gør normale mennesker faktisk ofte også af generthed. Forskellen er derimod, at det autistiske menneske ikke bruger blikket i kommunikationen – det møder ikke den andens blik, når dette ville være forventeligt. Faktisk er der et øjnenes sprog, idet blikke kan være bedende, triumferende, stirrende, vrede, forførende, gøre nar osv. afhængig af situationen, den personlige relation, kulturkredsen og personernes mentale tilstande. Når det autistiske menneske ikke kan bruge øjnenes sprog, har det noget at gøre med bevidsthed om andre oplevelsesverdener (ref.1.23a s.212-214).

Især har mennesker med autisme yderst vanskeligt ved at lære at tolke øjne og signaler med blikke, såsom "Hvad ser hun i ham?-blikket". For en person med autisme bevæger øjne sig for meget og ændrer for hurtigt udtryk.

Hvornår ses det sociale smil hos spædbørn?
Normale spædbørns sociale smil viser sig omkring 6 ugers alderen. Men allerede fra fødslen har et normalt barn en præference for menneskelige ansigter. Ved otte måneders alderen viser normale børn frygt for fremmede ansigter. Ved etårsalderen vil normale børn måske stivne og vende sig væk, hvis en fremmed tager det op (ref.1.23a s.214).

Autister kan have svært ved at udføre det sociale smil. En opfordring om at "smile til mor" bliver f.eks. til et opadgående træk af mundvigene, men uden tegn på glæde i resten af ansigtet (ref.1.29 s.160).

AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
Kan autister tolke andres sindstilstand og humør ud fra deres ansigt?
Det at se på et ansigt, fremkalder ikke de samme reaktioner hos mennesker med autisme, som hos normale mennesker. Charles Darwin skrev i 1872, at mennesket har et universalt repertoire af ansigtsudtryk, og at børn har en medfødt evne til at forstå betydningen af disse ansigtsudtryk. Forsøg med spædbørn tyder på, at Darwin havde ret, og at mennesker instinktivt danner visse ansigtsudtryk. Evnen til at genkende bestemte følelser, som vises i form af ansigtsudtryk, lader også til at være medfødt, omend det er sværere at påvise – men mennesker med autisme har altså ikke denne (formodentlig normalt medfødte) evne til at forstå og tolke ansigtsudtryk. Normale mennesker vil let kunne rubricere ansigter efter, om personerne er glade eller triste, hvorimod mennesker med autisme f.eks. vil rubricere ansigterne efter, om de har hat på eller ej. Når så testpsykologen siger: "Ja, men hvordan føler dette foto" vil personen med autisme måske røre ved billedet og sige "blødt" (ref.1.29 s.160). Mennesker med autisme kan selv have meget svært ved at vise et glad ansigt eller et trist ansigt. Hvis man beder en person med autisme lave et bestemt ansigtsudtryk, kan man lige så ofte opleve, at det stik modsatte ansigtsudtryk fremkommer. I et studie fandt man, at autisterne havde ansigtsudtryk, som kunne være en blanding af negative og positive udtryk (dvs. ikke-universelle, idiosynkratiske). En dreng med autisme kunne slet ikke aflæse, at et hurtigt forandrende ansigtsudtryk betød, at personen var vred på ham. Han kunne lære udtrykkene glad, angst, vred, men måtte spørge sin søster "Hvad betyder alle de linjer i dit ansigt", da hun en dag så vredt på ham.

Autistiske børn siges ofte at have kun få ansigtsudtryk, og at deres kropsholdning er ufri eller stiv, samt at deres stemme lyder monoton. Sprog, sociale regler og emotionelle udtryk er kulturelt kodede signaler, der må indlæres efter spædbørnsalderen. Autistiske børn kan lære disse signaler, men denne indlæring sker vanskeligt. Måske skyldes det, at barnet mangler elementær motivation for en sådan indlæring, fordi det mangler behovet for at forstå indre (mentale) tilstande og behovet for at kunne kommunikere herom (ref.1.23a s.223-224). En anden forklaring kunne være, at det er evnen til for at forstå indre (mentale) tilstande og at kunne kommunikere herom, der ikke er til stede.

Forskeren Peter Hobson fremstillede en videofilm, der viste eksempler på glæde, tristhed, vrede og frygt. Børnene skulle så matche dem med udtryk i andre fremstillingsformer. F.eks. skulle barnet sige, hvilket af fire ansigter, som passede sammen med hvilken af fire stemmer, som udtrykte de respektive følelser. Eller børnene skulle f.eks. matche ansigter, der viste bestemte følelser, med tilsvarende kropslige gestus. Blandt de autistiske børn (på 10-års udviklingsalder) klarede 2/3 disse opgaver overraskende dårligt. At forstå følelsesudtryk anses for en medfødt evne, der findes hos alle højere dyrearter. Når autistiske børn svigtede her, kunne det tænkes at skyldes ringe forestilling om følelsesmæssige tilstande, fordi autisten har ringe forestilling om indre tilstande i det hele taget. Den manglende evne til at opfatte følelser (selv om følelserne er til stede) er en del af et kognitivt handicap, der medfører manglende evne til at opfatte indre tilstande generelt(ref.1.23a s.221).

Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.

Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.