Hvilke myter har man haft om autisme?
Igennem 40 år var forskningen på vildspor, idet man gjorde forældre til syndebukke for deres barns afvigende sociale adfærd. Når den ulykkelige mor, der følte sig fuldkommen hjælpeløs, fordi hendes barn tilsyneladende afviste hendes kærlighed, henvendte sig for at få professionel hjælp, fik hun blot at vide, at det var hendes egen skyld. Man talte om "køleskabsmødre", idet man antog, at moderen ikke var hjertelig nok overfor barnet. Denne fejltolkning har nu forladt forskningen. Engang troede man også, at ringe intellektuelle præstationer (f.eks. i skolen) hos børn med autisme var et resultat af, at barnet havde en bevidst modvilje mod at deltage i socialt samspil (ref.1.29 s.16). Det er stadig sådan, at forældre til børn med autisme ofte mødes af manglende forståelse fra andre, der fejlagtigt tolker barnets hjælpeløshed som tegn på modvilje. En forældre til en dreng med autisme fortæller f.eks. om reaktioner fra gæster, der besøgte hjemmet, og hvor drengen gav sig til at åbne og lukke køleskabet og alle dørene eller at tænde og slukke alle lamperne, tømme skuffer, slå på forskellige genstande osv. Gæsterne kunne så finde på at sige: "Sæt ham ned i kælderen, så vil han snart høre efter" eller "Lad mig tage mig af ham, så skal han nok lystre". Den pågældende forældre skriver: "Heldigvis rettede jeg mig ikke efter nogen af disse velmente råd" (ref. 1.29 s.16).

De betegnelser, som man giver mennesker, har betydning. Det gør f.eks. en forskel, om mennesker bliver kaldt psykisk syge, mentalt retarderede eller mentalt handicappede. På grund af disse ord bliver mange voksne med autisme fejlanbragt i psykiatriske institutioner under en forkert betegnelse (ref. 1.29 s.17). Nogle forældre når selv frem til diagnosen, men skal så overbevise fagfolk om, at problemet er autisme og ikke mental retardering eller døvhed (ref. 1.29 s.18).

Misforståelse 1: Autisme er forårsaget af mutationer i kun ét gen.

Fakta: Autismespektrumforstyrrelse menes at være forårsaget af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Man har forbundet variationer i næsten 300 gener med autismespektrumforstyrrelser, men disse mutationer og genetiske variationer forklarer mindre end 10% af personer med autisme.

Misforståelse 2: MFR-vaccine (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) forårsager autisme.

Fakta: Ingen videnskabelige undersøgelser har etableret en årsagssammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Den oprindelige undersøgelse, der rapporterede en korrelation mellem MFR-vaccination og autisme, er blevet trukket tilbage og afvist af det videnskabelige samfund. Undersøgelser, der er udført af forskere i USA, Storbritannien, Europa og Japan, har ikke vist nogen årsagssammenhæng mellem vaccinationer og autisme. Selvom linket mellem vaccine og autisme er blevet miskrediteret igen og igen, fortsætter folk med at tro på denne farlige misforståelse om at vacciner forårsager autisme på trods af ingen videnskabelige beviser herpå. Se den omfattende oversigt over dette her

Misforståelse 3: Hjernen hos en person med autisme er dramatisk anderledes end hjernen hos en neurotypisk person.

Fakta: Selv i ekstreme tilfælde kan man kun måle små forskelle på hjernen hos en person med autisme og en neurotypisk person.

Misforståelse 4: Håndflagren er en biomarkør for autisme.

Fakta: Selvom håndflagren er et fælles kendetegn for børn med autisme, er dette ikke nok til at forudsige, at et barn har autisme eller vil udvikle autisme.

Misforståelse 5: Autisme kan diagnosticeres på grundlag af biomarkører i blodet eller urinprøver.

Fakta: Endnu har man ingen laboratorietest for autismediagnoser. I stedet bliver autismespektrumforstyrrelse diagnosticeret på basis af et etableret sæt af adfærd-evalueringer.

Misforståelse 6: Autisme er en sjælden lidelse, der rammer meget få individer i befolkningen.

Fakta: Autisme er næstmest udbredte neurologiske lidelse blandt børn; i USA antages den anslåede prævalens af autismespektrumforstyrrelser (ASF) at være 1 pr. 110 børn.

Misforståelse 7: Stamcelleterapi kan kurere autisme.

Fakta: Stamcelle-terapi mod autisme er en eksperimentel behandling, der aldrig har vist sig at være sikker eller at være effektiv.

Misforståelse 8: Børn med autisme kan aldrig komme sig.

Fakta: Mellem 3% og 25% af børn, der er blevet diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse inden for visse parametre, og som får omfattende adfærdsmæssig intervention, kan komme sig tilstrækkeligt til at opnå normale sociale og kognitive evner.(link)

Misforståelse 9: Forskningen i autisme-biologi og autisme-behandling modtager ikke nok opmærksomhed og er bagefter i forhold til anden forskning inden for andre videnskabelige områder.

Fakta: Væksten i autisme-forskning har i de sidste par år været væsentligt større end i andre relaterede forskningsområder.

Misforståelse 10: Vores hjerner og adfærd er simpelthen en afspejling af os som individer.

Fakta: Vi er fundamentalt sociale væsener. En babys hjerne kan ikke udvikle sig ordentligt, medmindre han eller hun er omkring andre mennesker og er forsynet med social stimulering af andre mennesker.

Misforståelse 11: Hjerneområder og neurale kredsløb udvikles på samme tid i udviklingen.

Fakta: Forskellige områder af hjernen udvikler sig på forskellige tidspunkter i udviklingen.

Misforståelse 12: En enkelt hjerneteori vil blive opdaget, som kan forklare al autisme.

Fakta: Autismespektrumforstyrrelse er komplekse lidelser frembragt som følge af flere årsager, der kan påvirke hjernen på forskellige måder.

Kan vaccination fremkalde autisme?
Nogle forældre er blevet skræmte ved rygter om, at MFR-vaccinen (mæslingevaccine) kan forårsage autisme. Dette var baseret på en undersøgelse udgivet af Andrew Wakefield, som har vist sig at være bedragerisk, og tidsskriftet har trukket artiklen tilbage. En af grundene til dette rygte er også, at autisme har en tendens til at blive diagnosticeret omkring det tidspunkt, hvor mæslingevaccinen gives til børn. Men dette er blevet undersøgt grundigt i en række store undersøgelser rundt om i verden, der har involveret millioner af børn, og forskerne har ikke fundet noget bevis for en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme. Påstanden om, at nogle vaccinationer forårsager autisme er afvist i flere store studier, der er foretaget i Japan, USA og andre lande. Desuden er det relevant, at hjernescanninger nu kan afsløre autisme længe før nogen symptomer begynder at dukke op – f.eks. i det første leveår – ved at følge væksthastigheden af hjernebarken, som hos autister vokser for hurtigt. Se den omfattende oversigt over dette her (Nature). Man kan derved se, at disse børn udvikler autisme længe før det tidspunkt, hvor barnet bliver vaccineret, så vaccinationen kan ikke være årsagen. Det er altså fejlagtigt at tro på, at nogle vaccinationer, såsom MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og Røde Hunde, kan forårsage autisme (ref.10.14).

FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
Hvad har autisme med intelligens at gøre?
Man taler om "højt fungerende" og "lavt fungerende" autister. Disse betegnelser er lidt uklare, for de afhænger som regel af, hvor godt personen klarer dagligdags-aktiviteter snarere end af deres intelligenskvotient – men alligevel trækkes skillelinjen ofte mellem dem, der har en intelligenskvotient under 80, og dem med en intelligenskvotient over 80. Det gælder især i forhold til skoleplacering. Begreberne lavt fungerende og højt fungerende autisme er langt fra accepteret af alle.

Under de rigtige omstændigheder kan nogle autister konversere i timevis, og de kan ofte findes i online-chatrum, på diskussionsfora eller på websider. Selv manglende talesprog betyder ikke nødvendigvis, at autister er uintelligente eller uvidende.

Hvad er autistiske savanter?
Mellem 1% og 10% af autisterne udvikler exceptionelle færdigheder inden for et snævert defineret område (ref.1.20). Langt de fleste autister er ikke savanter, men mange mennesker associerer autister med savanter. Denne associering blev skabt af filmen Rain Man fra 1988, en Oscar-vindende film, der fortæller historien om en selvoptaget Charlie (Tom Cruise), der opdager, at hans afdøde far har efterladt alle sine ejendele til Charlies bror, Raymond (Dustin Hoffman), der er savant autist. Savant-fænomenet er i øvrigt ikke unikt for autister (selv om der lader til at være en forbindelse med autisme-symptomer(ref.1.21)). Menneskelige regnemaskiner og hurtige evner inden for programmering er de mest udbredte former af savant-fænomenet. Et velkendt eksempel på en savant er Daniel Tammet, som blev beskrevet i dokumentarfilmen The Brain Man. Han kunne f.eks. lære islandsk på en uge med en sådan sikkerhed, at han kunne lade sig interviewe direkte på islandsk TV.

Halvdelen af personer, der er "idiot-savante", har også autisme (ref.1.23a s.130). Man ved stadig ikke, hvad der skal til, for at et barn blive en idiot-savant. Måske kræves, at der findes en vis grad af tvangsmæssig beslutsomhed om at beherske en bestemt færdighed til fuldkommenhed. Da personen ikke har noget socialt liv, er der meget tid til rådighed. En pige ved navn Nadia kunne tegne fantastisk, da hun var 4-7 år (ref.1.23a s.130-131). En ung mand ved navn Nigel kunne lære et stykke klassisk musik ved at høre det én gang, men hans målte intelligens var meget lav. Stephen Wiltshire startede sin tegnekunst som 6-årig og kunne som 12-årig efter at have kikket på en bygning eller et helt byområde fra nogle få sekunder til 10-15 minutter tegne det nøjagtigt efter hukommelsen, bortset fra at objektet var spejlvendt. En bog med hans tegninger blev udgivet, da han var 13 år, selvom han var meget indesluttet og næsten tavs. Oliver Sacks mødte autisten Temple Grandin, som tværtimod var yderst talende. Han skriver, at det blev klart for ham, at hun ikke forstod ret meget af, hvad der foregik i andre menneskers sind. Selv tænkte hun ikke i sproglige termen, men i meget konkrete og visuelle termer (ref.13 s.321). Oliver Sacks skrev om sit møde med hende i The New Yorker, og redaktøren af tidsskrifter forudså, at hun ville blive "an American hero", hvilket hun faktisk blev for mange i "the autism community" verden over for sin insisteren på, at autisme og Asperger-autisme ikke kun ses som neurologiske defekter, men som mennesker med unikke dispositioner og behov. Oliver Sacks tog dette emne op i sin bog "An Anthropologist on Mars", der handlede om de kompensatoriske evner, som udvikledes i mennesker med 7 forskellige neurologiske udfordringer, bl.a. autisme. (Udtrykket "en antropolog på Mars" brugte Temple Grandin ofte om sig selv).

Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.

Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.