AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
Hvordan kan manglende samarbejde mellem institutioner give problemer for autister?
Manglende samarbejde mellem medarbejderne i boinstitutionen og fagfolkene i skolen kan være en katastrofe for autister. Børn med autisme kan f.eks. i skolen have lært at bede om opmærksomhed, mad og drikke osv. ved hjælp af kommunikationskort, men falder alligevel tilbage til stereotypier og adfærdsproblemer på bostedet efter skoletiden. Bostedets personale tænker, at det skyldes, at skolen presser barnet for meget. Omvendt tænker skolens lærere måske, at problemerne på bostedet skyldes bostedets miljø og behandlingsmetoder. Årsagen er imidlertid manglende sammenhæng mellem skolen og bostedet, for når denne koordination lykkes, fjernes problemet (ref.1.29 s.94).

MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
Hvordan viser særlige interesser sig ved autisme?
Nogle autister har særprægede, snævre interesser, som de dyrker med enorm intensitet. Den i USA anvendte diagnose-manual for autisme giver denne beskrivelse: “highly restricted, fixated interests that are abnormal in intensity or focus". Et studie fra 2007 foretaget af Yale University Child Study Center fandt, at 90% af højt-fungerende børn med autisme havde mindst én sådan intens særinteresse i løbet af deres grundskoleforløb (Se link) . For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om bestemte dyr, computere, busruter, togtider, fyrtårne, elektriske pærer eller en bestemt børnebog osv. Det bliver trættende for familien, som bliver udmattet. Børn med et udviklet sprog kan nemlig tale om disse interesser i timevis og bruge enhver anledning til at dreje en samtale i retning af deres særinteresse. Højere begavede autister kan udvikle stor interesse for fremmedsprog, matematik, symboler, naturvidenskab og andre emner med en systematisk karakter.

Det er foreslået, at autister har manglende forestillingsevne eller manglende evne til forestillingsleg ("pretend play") (ref.1.16). Det er ikke ualmindeligt at se dette fremstillet som en af autismens definitioner, men en række studier har vist, at børn med autisme ikke som sådan har ringere evne til at lege forestillingslege end normale børn på tilsvarende udviklingstrin, blot synes de sjældent at gøre det spontant (ref.1.17 & 1.18).

Mennesker med Asperger-autisme udviser ofte adfærd, interesser og aktiviteter, der er begrænsede og gentagne, og nogle gange unormalt intense eller fokuserede. De kan holde sig til ufleksible rutiner, bevæge sig på stereotype og gentagne måder, eller fokusere ensidigt på de dele af et emne, som interesserer dem (ref.2.28).

De kan indsamle store mængder af detaljerede oplysninger om et relativt begrænset emne såsom vejrdata eller stjernenavne, uden nødvendigvis at have en reel forståelse af det bredere emne (ref.2.2 & 2.10). Denne adfærd er normalt tydelig efter 5-6 års alderen(ref.2.2). Disse særlige interesser kan ændre sig fra tid til anden. Da smalle emner ofte fanger børns interesse, bliver dette ofte ikke opdaget som tegn på Aspergers symptom(ref.2.10).

Er særinteresser og mentale fikseringer skadeligt for autister?
Autister bliver typisk optaget af en bestemt ting, hvilket kaldes "fiksering". Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun en overgang var fikseret på et guvernørvalgs valgplakater. Temple Grandin mener, at fikseringer kan styres ind i en konstruktiv retning, og altså ikke behøver at være skadelige. Fikseringer kan nemlig føre til kommunikation(ref.4 s.41). – Temple Grandin skriver videre: "Alt for mange terapeuter og fagpsykologer mener, at hvis et barn får lov til at dyrke sine fikseringer, kan det forvolde ubodelig skade hos barnet. Jeg tror ikke, at det er rigtig i alle tilfælde, skriver hun (ref.4 s.110).

ANGST OG STRESS VED AUTISME
Hvad kan fremkalde angst hos en person med autisme?
Angst kan fremkaldes af frygt for social interaktion, eller angst kan blot fremkaldes af, hvad personen opfatter som overtrædelse af rutiner og ritualer, f.eks. at blive placeret i en situation uden en klar tidsplan eller uden afpassede forventninger (ref.2.2). Den resulterende stress kan manifestere sig som uopmærksomhed, tilbagetrækning, afhængighed af tvangstanker, hyperaktivitet eller aggressiv og trodsig adfærd (ref.2.77).

Den tilsyneladende ulogiske frygt, som man kan se ved autisme, kan i nogle tilfælde forklares. En autistisk dreng var angst for farven grøn (grøn trøje, grønt græs). Baggrunden var, at han engang var blevet stukket af en hveps, medens han sad på græsset. Han mærkede smerten, men forstod ikke årsagen, og koblede farven sammen med oplevelsen. En anden autistisk dreng blev angst, da han så faderen, som var blevet forkølet, tage et lommetørklæde frem. Efter en større detektiv-indsats lykkedes det at opklare, at drengen to dage før havde haft en forkølet vikar i skolen, som havde hevet de autistiske børn i ørerne for at få ro i klassen.

Hvordan nedsættes angst og stress hos mennesker med autisme?
Generelt virker verden kaotisk for autisten, og dette tilsyneladende meningsløse kaos er angstprovokerende, men det virker beroligende at skabe orden – såsom at lægge legetøjet på linje (måske fordi der derved opnås en mening og altså mindre kaos). En autist, der var optaget af busserne, der kom på busholdepladsen sidst på dagen, blev rasende, da bus nr. 24 kom for sent. Han fandt på at lave nogle kort, der symboliserede busserne, hvorefter han rev kort nr. 24 itu (ref.1.29 s.173-176).

MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
Hvorfor har autismebørn ofte mave/tarm-problemer?
I USA, der har en anden tradition for autisme-diagnose, regner man med at 1 ud af 45 børn lever med autismespektrumforstyrrelse (ifølge Centers for Disease Control og Forebyggelse). Mange børn med autisme har også mere intens reaktion på stress og (formentlig af denne grund) hyppig forstoppelse, mavesmerter eller andre mave/tarm-problemer. Der er fundet en sammenhæng mellem øget cortisol-reaktion på stress og disse symptomer. Cortisol er et hormon, der frigives af kroppen i tider med stress. En af cortisols funktioner er at forhindre frigivelse af stoffer i kroppen, der forårsager betændelse, nemlig inflammatoriske stoffer – kaldet cytokiner – der netop er forbundet med mave/tarm-problemer og stress – samt er blevet forbundet med autisme. Forskerne undersøgte i et studie 120 personer med autisme, heraf 51 patienter med mave/tarmsymptomer, og fremkaldte en stressreaktion hos de pågældende i en 30 sekunders stresstest. Cortisol-prøver blev indsamlet fra spyt før og efter stresstesten. Personer med mave/tarmsymptomer havde større cortisol-niveau som reaktion på stress end de deltagere, der var uden mave/tarmsymptomer. Resultatet tyder på, at der kan være en undergruppe af autisme-patienter, hvor angst og stressreaktivitet er en vigtig faktor (Se link) og (Science Daily).

SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
Har personer med Asperger-autisme søvnproblemer?
Børn med Asperger-autisme er mere tilbøjelige til at have søvnproblemer, herunder svært ved at falde i søvn, hyppige natlige opvågninger og tidlige morgenopvågninger (ref.2.43 & 2.44). Selvom Asperger-autisme er forbundet med lavere søvnkvalitet, er årsagssammenhængen for disse symptomer uklar (ref.2.44). (Se link).

KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
Kan klemmeudstyr nedsætte angst og stress hos autisme?
Temple Grandin var blevet fikseret på et forlystelsesapparat, som kaldes "den roterende tønde", hvor man ved rotationen blev presset mod væggen af centrifugalkraften, så bunden i tønden kunne fjernes under rotationen uden at man faldt ud.

Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun udviklede en beroligende klemmeboks, dels på baggrund af tidlige tanker herom, dels på grundlag af en erfaring, som hun gjorde på sin tantes kvægfarm, hvor kalve, der skulle håndteres, blev ført frem til en klemmeboks og faldt til ro, så snart dyret mærkede et let tryk på siderne af kroppen. Det samme oplevede Temple Grandin også, da hun prøvede klemmeboksen på egen krop, medens tanten lidt nervøs styrede klemmeboks-mekanismen. Temple Grandin skriver: "Det er muligt, at mangelen på indlevelsesevne hos mange autistiske voksne er forårsaget af, at de har unddraget sig kærtegn og hengivenhed, da de var børn" og "det er sandsynligt, at man må have oplevet andres omsorgsfølelse for selv at kunne vise omsorg". Klemmeboksen gav hende en fornemmelse "af at blive båret, kærtegnet og vugget blidt i mors arme". Hun oplevede på egen krop, at hvis hun accepterede trykket og slappede af, mærkede hun, at der faldt ro over hende. Hun skriver, at hun selv kunne regulere trykket, og at hun efterhånden opøvede en evne til at kunne tolerere kortvarig fysisk kontakt, som f.eks. et klap på skulderen eller et håndtryk. Temple Grandin skriver, at klemmeboksen måske kan lære barnet at acceptere at blive holdt i sin mors arme. Hvis barnet lærer, at det selv kan kontrollere klemmeboksen, kan det være en forberedelse til den menneskelige fysiske kontakt, foreslog hun i sin bog fra 1986 (ref.4 s.111). Temple Grandin opdagede, at hun i starten ønskede et stort pres (fra såvel rotoren som klemmeboksen), men efter at hun havde vænnet sig til mindre pres, følte hun det ubehageligt med det oprindelige kraftige pres(ref.4 s.119-120).

Ud af 40 normale universitetsstuderende syntes 62% godt om klemmemaskinen, og at den virkede afslappende. Nogle følte, at den virkede afslappende i 10-15 minutter, og derefter generende.

Temple Grandin dristede sig ikke til at anbefale klemmemaskinen som universalmiddel for alle autistiske børn, men klemmeboksen kom i anvendelse på en klinik til behandling af autistiske og hyperaktive børn og voksne. En hyperaktiv voksen person, der benyttede klemmeboksen i 20 minutter, følte sig vedvarende mere rolig også den følgende dag. Louise Wille fra Novo viste i udsendelsen "De skjulte talenter" at hun i stresssituationer bruger en stramtsiddende vest, som får hende til at føle sin krop og virker beroligende.

SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
Hvorfor har nogle autister selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd er ikke sjældent hos autister. Barnet kan bide sig selv, banke hovedet ind i vægge osv. Man kan stille spørgsmål såsom: Er smertefølsomheden hos mennesker med autisme reduceret, så der skal mere smerte til for, at det kan føles? Skyldes selvskadende adfærd et ønske om en sensorisk stimulation, som ikke tolkes som smerte? (ref.1.23a s.171).

Kan klemmeudstyr nedsætte selvskadende adfærd hos autisme?
Temple Grandin skriver om selvskadende adfærd: "Det er tænkeligt, at min klemmemaskine kunne hjælpe disse børn – hvis man kunne lære et barn at finde behag ved stimulationen fra klemmemaskinen, ville barnet måske ikke bide sig i fingrene eller skade sig på anden måde" (ref.4 s.110). Det er muligt, at en sådan sansepåvirkning ligefrem medfører dannelse af nye nervekredsløb. Hunde, der udsættes for sansepåvirkning, får større sanseneuroner. Rotter, der sansestimuleres, får vækst af hjerneneuroner (ref.4 s.105-107).

Kan musik afstresse autister?
Musikterapi kan hjælpe personer med autisme og Aspergers syndrom(ref.18 s.111). Tony Attwood har beskrevet, at de autistiske træk kunne forsvinde, medens en autistisk person lyttede til musik, idet personens bevægelser blev mere flydende. Oliver Sacks beskrev en dreng med autisme, som "mistede sin autisme" medens han sang, men straks fik sine specielle autistiske træk igen, når han holdt op med at synge. De fleste autister er fascinerede af musik, og nogle spiller de samme melodier igen og igen som en repetitiv rutine. Visse typer af musik med klar struktur og rytme er gavnlig for autister, f.eks. barokmusik og country-musik. Selvskadende adfærd hos autister kan hindres med musik. Psykolog Jeremy Marriott fra Curtin universitet i Perth, Australien, har påvist, at klassisk musik kan have afstressende virkning på autistiske børn, hvilket både ses i adfærd og i kroppens stresshormonniveau. Studiet blev udført i en skolebus-simulator, hvor 15 svært autistiske børn sad med deres forældre og hørte musikken. På en video ses den tydelige virkning, som musikken havde på en stærkt urolig autist. Den australske pianist, David Helfgott, hvis liv var inspiration til filmen Shine, har ifølge Nils Ruben, som arrangerer hans koncerter i Danmark, ingen diagnose. Derimod angiver den engelske udgave af Wikipediadiagnosen skizoaffektiv. Autisme nævnes ikke her, men andre steder omtales han ofte som autist, og autister kan netop undertiden udvikle skizoaffektiv tilstand. David Helfgott er efter filmen om ham blevet en meget kendt pianist, og har bl.a. holdt ca. 60 koncerter i Danmark. Da han i 2017 blev 70 år gav han koncerter i Skanderborg, Odense og København. Koncertoplevelsen med ham er speciel, eftersom han kommer med mange lyde og ansigtsudtryk, medens han spiller Rachmaninov, Liszt, Chopin, Beethoven osv. på flygel – alene på scenen i en udsolgt koncertsal. Psykolog Jeremy Marriott fra Curtin universitet i Perth, fik hjælp af David Helfgott, der netop er opvokset i Perth, til at udvælge beroligende musik til autister. Han valgte Beethovens klaversonate nr. 8 ("Pathetique") 2. sats Adagio cantabile ("rolig og sangbart") fra 1798, skrevet da Beethoven var 27 år. (Ifølge den irske psykiatriprofessor Michael Fitzgerald var Beethoven i øvrigt Asperger-autist. Som barn legede Beethoven ikke med de andre børn, han lærte "absolut ingenting" i skolen, og der var intet tegn på hans genialitet – hvilket er karakteristisk for mange genier med Aspergers syndrom, skriver Michael Fitzgerald. Han kunne livet igennem ikke aritmetik – ud over at lægge tal sammen. Som barn havde han det bedst, når hele familien var væk, og han var alene. Beethoven var hypersensitiv. Han kunne være fysisk voldelig mod sin bror – og engang smed han en uønsket forret i hovedet på tjeneren. En vis aggression er almindelig hos personer med Aspergers syndrom, skriver Michael Fitzgerald. Beethoven vidste ikke, hvordan han skulle konversere med andre mennesker. Han var dog interesseret i intellektuelle samtaler, og Asperger-autister er netop mest interesseret i intellektuelle samtaler og ikke i almindelig social snak. Ligesom H.C.Andersen kunne Beethoven ikke etablere kærlighedsforhold, selv om han ønskede det, og ligesom H.C.Andersen knyttede han sig i stedet til familier som en slags søn eller bror. Beethoven udviklede paranoide træk, hvilket ikke er sjældent hos personer med Asperger-autisme, skriver Michael Fitzgerald, og nævner at Isaac Newton, som ifølge ham også havde Asperger-autisme, tilsvarende havde en kort irrational episode i sit liv. Praktisk talt al sin tid brugte Ludwig Beethoven på musik, og kunne arbejde på 3-4 kompositioner ad gangen. Han havde altid en notesbog på sig, hvilket også kendetegnede van Gogh, Bruce Charwin og filosoffen Wittgenstein, der alle ifølge Michael Fitzgerald havde Asperger-autisme. Beethoven var rastløs, men elskede naturen, hvor han fandt ro. Wittgenstein gav udtryk for det samme i Norge og Irland, ligesom H.C.Andersen på sine rejser). Beethoven var tiltrukket af tanker om det overnaturlige, mytiske og magiske. Asperger-autister føler sig ofte tiltrukket af sådanne ting, skriver Michael Fitzgerald, og det tiltrak også H.C.Andersen, som troede på spøgelser. Beethovens musik var noget nyt, og det gælder ofte for geniale Asperger-autister, at de ikke blot viderefører eksisterende traditioner, men finder på noget helt nyt. Det gjaldt også for H.C.Andersen. Michael Fitzgerald nævner, at filosoffer, som har Asperger-autisme, ikke læser andre filosoffers værker. Kreative mennesker med Asperger-autistiske har tendens til at starte på ny i stedet for at bygge på andres arbejder – faktisk nævner Hans Asperger, at disse mennesker kun kan danne deres egne strategier. Beethoven var fysisk kluntet, og kunne trods sin musiske sans ikke lære at danse. H.C.Andersen mente også at kunne danse, men blev hurtigt belært om det umulige heri. Personer med Asperger-autisme har tendens til at være i opposition og gøre oprør, skriver Michael Fitzgerald. Beethoven udviklede en urokkelig tro på sine egne geniale evner. Han udviste autistisk narcissisme. Han havde depressioner og selvmordstanker, og brugte musik som antidepressiv. H.C.Andersen havde også sådanne problemer, og han brugte det at skrive som et antidepressivt middel. Depression og selvmordstanker er ikke ualmindelige hos Asperger-autister. Beethoven havde en stor frygt for katastrofe – og blev faktisk døv, men lykkedes på trods af sin døvhed med at komponere musik, og fik endnu mere koncentrationerne. Ludwig van Beethoven havde kriterierne for Asperger-syndrom og også for schizoid personality disorder (SPD) – bl.a. følelsesmæssig uinteresse og kulde for andre, men indre fantasiverden. (ref.18).

DEPRESSION VED AUTISME
Kan autisme medføre depressioner?
Højtfungerende autister gør sig ofte store anstrengelser for at skjule, at de er handicappede – men de konfronteres alligevel til stadighed med deres hjælpeløshed, og den situation kan let tænkes at kunne give grobund for depression. Depression er således ofte et resultat af kronisk frustration forårsaget af gentagen mangel på at engagere andre mennesker socialt. Autisten kan udvikle humørsvingninger, der kræver behandling (ref.2.2). Kliniske erfaringer tyder på, at antallet af selvmord måske er højere blandt personer med Asperger-autisme, men empiriske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte det (ref.2.92). Nogle unge med infantil autisme er forskånet for depressioner, fordi de ikke har evnen til at tolke deres situation.

Hvem bør behandle depression hos en person med autisme?
En psykiater, der har specialiseret sig i autisme, vil bedst kunne hjælpe i behandlingen af depression og angst hos autister (ref.1.29 s.15). Specialpædagogik har højeste prioritet, og kun under særlige omstændigheder er psykiatrisk behandling nødvendig. Den medicinske sektors samarbejde med den pædagogiske sektor kunne godt blive bedre, skriver Theo Peeters (ref.1.29 s.15), men til den mest effektive behandling kræves i første omgang ikke læger, men specialundervisere.

Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden

Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.

Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.