På hvilke måder har autister problemer med sociale relationer?
I en undersøgelse fandt man, at mennesker med autisme var dårlige til at dele, til at samarbejde, til at undskylde, til at indgå aftaler og overholde de indgåede aftaler, til at låne og levere det lånte tilbage, til at kontrollere impulser og til at reagere adækvat og passende på personer af varierende bekendthedsgrad, til at udtrykke følelser på en meningsfuld måde samt til at vurdere andre menneskers emotionelle reaktioner (ref.1.23a s.205).
Der findes mange eksempler på, hvilken overraskende virkninger den manglende sociale forståelse kan få. En autistisk person, som skulle være målmand, havde studeret på TV, hvordan han som målmand skulle opføre sig. De andre spillere blev dog overraskede, da han ved kampen gav sig til at true dommeren – som han havde set nogen gøre på TV. Den autistiske målmand udførte "ekko-adfærd" (ref.1.29. s.181).
Som ung forstod Temple Grandin ikke, hvorfor hun blev kaldt "båndoptager" af klassekammeraterne, senere indså hun, at hun må have lydt som en båndoptager, fordi hun gentog tingene ordret igen og igen (ref.17).
Temple Grandin skriver: "Personlige relationer gav absolut ingen mening for mig. Først senere, da hun udviklede visuelle symboler (f.eks. opdagede hun, at hun kunne bruge døre og vinduer som symboler på at åbne op til noget nyt), begyndte hun at kunne forstå begreber som læring og giv-og-modtag-forhold, hvorimod venskaber (andet end kollegiale bekendtskaber) forblev uforståeligt for hende. Hvis hun ikke havde lært sig at bruge konkrete billeder (såsom de symbolske døre og vinduer) som visualiseringer af abstrakte begreber ville meget forblevet et lukket land for hende, mener hun.
Social adfærd kan ikke forstås uden at tilføje mening til den sociale adfærd, men denne evne er svag eller manglende hos mennesker med autisme – i modsætning til bl.a. døve og mentalt retarderede, der har en relativt intakt social intuition. Mennesker med autisme har typisk svært ved at opfatte gestus, som udtrykker følelser, og har derved svært ved at opfatte andre menneskers følelser. Børn med autisme bruger ikke gestus, når de skal kommunikere deres følelser. Hvis de forekommer ufølsomme, skyldes det dette kognitive handicap. De har følelser, men det er vanskeligt for dem at udtrykke deres følelser. Det er også svært for dem at genkende følelser hos andre. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt, når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. De opfatter en tåre som noget "vådt" og ikke som tegn på en følelse. Da en mor blev så bedrøvet over sin autistiske søns afvisninger, at hun brød sammen i kraftig gråd, gav drengen sig til at le, for det så sjovt ud, at vand kom ud af øjnene – som fra en vandhane. En menneskelig vandhane! Den autistiske dreng kunne ikke lægge en anden mening ind i det, han så (ref. 1.29 s.32).
Børn med autismespektrumforstyrrelse kan mangle bevidsthed om og interesse for andre børn. De vil ofte enten drages mod ældre børn eller mod yngre børn, snarere end at interagere med børn på samme alder som dem selv. De har tendens til at sidde alene. Normalt er spædbørn sociale væsener, og få uger gamle normal-børn udviser interesse for ansigter, vender sig mod stemmer, griber om en finger og smiler. I modsætning hertil foretrækker mange autist-børn genstande frem for ansigter og kan virke passive eller fjerne. Nogle børn med autisme kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, og andre børn kan udvise direkte aversion mod den form for opmærksomhed og fysisk nærkontakt. Førskolebørn kan reagere usædvanlig negativt, når de bliver bedt om at gøre noget. Skolebørn med autisme forstår f.eks. ikke, hvordan folk normalt interagerer socialt, såsom at hilse eller sige farvel. Nogle er ikke i stand til at tilpasse indholdet af deres tale til forskellige sociale situationer – for eksempel kan de tale meget formelt til en fest med ikke-fremmede personer, men omvendt derefter tale på en uformel måde til totalt fremmede personer. Nogle kan mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Nogle er ikke bekendt med andre folks personlige rum. Nogle nyder ikke situationer som f.eks. fødselsdage.
En forælder til en autistisk dreng skrev, at når man i skolen ikke kunne holde drengen beskæftiget med noget, kunne han finde på at åbne for vandhanerne, åbne lågerne ved alle skabe, spilde skildpaddernes foder ud over hele gulvet, tømme mælkekartonerne, tænde og slukke lyset osv. (ref.1.29 s.17). Gentagelser indebærer forudsigelighed og dermed tryghed. Denne dreng havde et system af rutiner i skolen. På bestemte tidspunkter ville han gerne høre musik. Han legede aldrig, men gik omkring i skolegården og holdt konstant en lærer i hånden. Hvis læreren ikke havde tid til ham, gav hun drengen en mikrofon, som han så konstant sad og slikkede på (ref.1.29 s.17).
Har personer med autisme særlig stort behov for alenetid?
En af de ting, som de fleste med autisme sætter pris på, er alenetid. De bruger alenetiden til at oplade deres energi, så de igen kan møde verden uden at blive overstimuleret. At blive overstimuleret betyder, at de har fået for mange indtryk i løbet af dagen og ikke har kunnet nå at få det samlet og puttet i de rigtige kasser, som almindelige mennesker gør det. Når de bliver overstimuleret, så er det som om lys skærer i deres øjne og lyde flår trommehinderne ud af ørerne eller som om nogen har sat en skruetvinge på deres hoved og bliver ved med at stramme den. Det er på ingen måde en rar situation for dem, og for at komme sig igen, har de brug for tid i deres eget rum, hvor de bestemmer lydniveauet osv. Alenetiden kan blive brugt på mange måder. Det kommer an på, hvilke interesser den autistiske person har. Mange vil bare gerne sidde helt stille og være i deres egen verden.
AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
Kan autister lyve og bedrage andre?
Mennesker med autisme er ikke gode til at bedrage andre. De er ikke manipulerende og sladdervorne og ikke gode til at gøre indtryk på andre, hvilket kan blive opfattet som uskyld, ærlighed, troskyldighed. De har let ved at give til andre, da de ikke er misundelige og ikke har nogen stærk fornemmelse for, hvad der er personlige ejendele. Der er en historie om en person med autisme, som ved forældrenes død forærede alle penge og møbler væk og blev fundet sultende i et tomt, koldt værelse.
Kan autister holde på en hemmelighed?
Det er for nogle autister muligt at holde på en hemmelighed – men de fortæller så måske, at det er en hemmelighed, som de ikke må sige. Men måske kan autisten ikke holde på en hemmelighed, og overvejer f.eks. ikke om en information måske vil såre nogen eller glæde nogen. Det er en gåde for autisten, at en simpel udtalelse af sandheden skulle kunne såre andre. Hvis autisten til tantens forlovelsesselskab sagde "Tante Doreen barberede sit overskæg" var det ikke ment som andet end en konstatering, og havde ikke til hensigt at bringe hende i forlegenhed (ref.1.23a s.245-247).
KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
Er personer med Asperger-autisme oftere involveret i kriminel adfærd?
En evaluering fra 2008 viste, at et overvældende antal af indberettede voldelige kriminelle med Asperger-autisme havde sameksisterende psykiatriske lidelser såsom skizoaffektiv lidelse (ref.2.32). Studier har ikke kunnet understøtte en antagelse om, at personer med Asperger-autisme oftere skulle være involveret i voldelig eller kriminel adfærd (ref.2.2 & 2.30). Faktisk tyder det meste data på, at børn med Asperger-autisme oftest er ofre snarere end offergørere (ref.2.31). Der er netop derfor juridiske konsekvenser for personer med Asperger-autisme, da de risikerer at blive udnyttet af andre og kan være ude af stand til at forstå de samfundsmæssige konsekvenser af deres handlinger (ref.2.3). En forsker, der studerede, hvem som udfører skadelige hackerangreb, opdagede at det var bagmænd, som i høj grad havde fået lokket computerfikserede autister til udarbejde hackerprogrammerne.
BEHANDLING AF AUTISME
Kan autisme helbredes?
En autist er ikke syg, og autisme betegnes i stedet som et handicap, hvis det altså medfører et handicap. Nogle mener, at hjernens plasticitet muliggør, at patientens problemer, såsom nedsat hukommelse, funktionsevne og ydeevne, vil kunne optrænes til et punkt, hvor det ikke længere volder problemer (ref.1.11 & 1.5 & 1.12 & 1.13). De er fortalere for, at børn med diagnosen i en del tilfælde vil kunne overvinde deres handicap ved hjælp af en korrekt tilrettelagt hjernetræning (ref.1.14 & 1.5 & 1.12 & 1.13 & 1.15).
Den bedste måde at hjælpe mennesker med autisme på er ved at udvikle deres sociale og kommunikative færdigheder – så vidt som det er muligt (da mulighederne herfor kan være mere eller mindre begrænset som følge af kognitiv rigiditet). At blive i stand til at beskæftige sig selv, hvis dette er muligt, vil være en vigtig færdighed, når barnet vokser op. Evnen til at udfylde fritiden udvikler sig nemlig ikke spontant hos mennesker med autisme (ref.1.29 s.193).
Troen på, at en bestemt behandling eller terapi har en magisk virkning, kaldes sommetider for "The Sleeping Beauty Syndrome". F.eks. har man inden for visse kredse urealistisk høje forventninger om værdien af lege-terapi (ref.1.29 s.192). Det kan være umuligt at bruge en kommunikationsform med billeder, hvis barnet ikke forstår forbindelsen mellem billederne og de genstande, de viser. Desuden kan et barn med autisme ikke begynde at dele oplevelser med andre, hvis barnet ikke kan tåle fremmedes nærhed. Typisk sker udviklingen kun gradvis.
Man kan forsøge at "symptombehandle" problemerne ved at skabe ro, overskuelighed, mindre stress osv. Se: "Hvad er TEACCH?" Eller man kan træne barnet på motiverende måde med trinvis vejledning i det, der er behov for at træne. Se: "Hvad er ABA?" Disse metoder kan suppleres med et billedkommunikations-værktøj. Se: "Hvad er PECS?".
Kan Asperger-autisme behandles?
Der findes ingen behandling for Asperger-autisme, og effektiviteten af bestemte indgreb er kun støttet af begrænsede studier (ref.2.2). Indgreb gennemføres oftest med henblik på at forbedre symptomer og funktioner – typisk i form af adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud, såsom dårlige kommunikationsevner, tvangstanker, fysisk klodsethed eller stereotyp adfærd med gentagne rutiner (ref.2.13). De fleste børn forbedrer sig, som de modnes til voksenalderen, men deres sociale og kommunikative vanskeligheder kan vare ved (ref.2.9). Nogle forskere og folk med Aspergers har foreslået et skift i holdninger til Asperger-autisme, så det blot ses som en forskel i personligheden frem for et handicap, som skal behandles eller helbredes (ref.2.14 & 2.15).
De fleste fagfolk er enige om, at jo tidligere man begynder på intervention jo bedre(ref.2.13). Et typisk program for personer med Asperger-autisme omfatter generelt(ref.2.13): Træning af sociale evner for mere effektiv mellem-menneskelig interaktion(ref.2.76); kognitiv adfærdsterapi for at forbedre stresshåndtering vedrørende angst eller eksplosive følelser (ref.2.77) og for at dæmpe obsessive særinteresser og tvangsmæssigt gentagne rutiner; desuden gives medicin for evt. samtidig tilstedeværende depression eller angst (ref.2.78); ergoterapi eller fysioterapi for at hjælpe med dårlig sanseintegration og motorik. (Eksempelvis har autisten Jonas, der nu er i 40'erne, men som har en mentalalder på 2 år på nogle områder, ofte været ude at ride på hest eller svømme i havet eller i svømmebassin. For at stimulere hans mund-motorik blev han børstet med forskellige slags børster på kinden og omkring munden). Se videoen om Jonas på www.bionyt.dk/autisme.
Køb den trykte udgave af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden
Køb e-bogen af dette nummer 167 af Bionyt Videnskabens Verden
Kilder til BioNyt Videnskabens Verden nr. 167.
Udvalgte emner i blad nr. 167:
Om autisme
Kendte personer med autistiske træk
Myter og misforståelser om autisme
Årsag og forskning vedrørende autisme
Talrige andre vinkler på emnet autisme
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments