3685Udstationering af kernevåben (1950) :::
3686:::I august 1950 godkendte præsident Harry S. Truman flytningen af 15 kernevåben uden atomkerne til et amerikansk hangarskib i Middelhavet.
3687:::Dermed kom bomberne under flådens kommando, hvilket luftvåbenet protesterede imod.
3688:::Det følgende år var amerikanske tropper i krig med kinesiske tropper i Korea.
3689:::Dansk-amerikanerne Charlie Lauritsen tog på rejse til Koreas kamppladser, ledsaget af general James M. Gavin som var en kendt fortaler for at bruge taktiske kernevåben mod nordkoreanske tropper.
3690:::Da Charlie Lauritsen kom tilbage til USA var hans opfordring, at USA forbedrede dets taktiske flystøtte til landtropperne.
3691:::
3692:::Under Anden Verdenskrig havde Charlie Lauritsen hjulpet med at overtale militæret til at bruge raketteknologi og ”proximity fuses”.
3693:::Han hjalp også med at få etableret Naval Ordnance Test Stationen ved ”China Lake” i Californien.
3694:::Luftvåbenet overtog kontrollen over både kernevåbnene og deres atomkerner.
3695:::General Hoyt Vanderberg, der var chef for luftvåbenet, påtog sig personligt at være ansvarlig for 9 kernevåben i en militærlufthavn i Guam, parat til brug mod kineserne
3696:::; Da amerikanske kernevåben f.eks. blev flyttet til Fransk Marokko, fik den franske regering i øvrigt ikke noget at vide om det.
3697:::; Efterhånden fordeltes også tusinder af Nike missiler med atomhoveder til de vigtigste amerikanske byer med forseglede bomber, som var klare til at eksplodere.
3698:::
3699Droner med atombomber (1950):::
3700:::Problemet med, at de store bombefly var for langsomme til at undslippe efter at have kastet deres atombombe, ville man på et tidspunkt løse ved at bruge lettere B-47 jetfly som skulle ombygges til førerløse droner med indbygget atombombe, og frembragt af et moderfly.
3701:::Man kaldte det "Project Brass Ring".
3702:::Ifølge projektet, som blev startet i slutningen af 1949, tænkte man, at en førerløs version af B-47 Stratojet bombeflyet skulle guides af et B-36 moderfly og kunne bringe brintbomber frem til målet.
3703:::Det førerløse fly ville blive ødelagt ved eksplosionen eller destruere sig selv efter at have kastet bomben.
3704:::Baggrunden for projektet var, at man ikke anede, hvor kraftig en brintbombe ville være, og man troede derfor ikke, at almindelige bombefly ville kunne nå væk.
3705:::Da man ikke troede, at man ville kunne nå at udvikle missiler hurtigt nok, ville det nok være hurtigere at gøre det allerede eksisterende B–47 bombefly i stand til at flyve førerløst, tænkte man.
3706:::Det kunne så være en løsning, indtil atommissilerne var udviklet.
3707:::Designerne overvejede tre metoder: 1) En mulighed kunne være at styre det førerløse B-47 fly hele vejen fra luftbasen på jorden.
3708:::2) En anden mulighed kunne være, at piloterne fløj med, og så efter at have sat den videre kurs lod sig skyde ud med faldskærm over et venligsindet land.
3709:::3) En tredJe mulighed kunne være, at et andet fly styrede det førerløse fly det meste af vejen.
3710:::Men opgav dog dette komplekse projekt i starten af 1953. Bl.a.
3711:::mistede man let forbindelsen mellem det fly, der skulle være det førerløse brintbombefly, og moderflyet.
3712:::(I øvrigt havde det amerikanske flyvevåben under Anden Verdenskrig forsøgt at udvikle førerløse fly.
3713:::Det var tanken at fylde B-17 og B-24 fly med eksplosiver og radioudstyr, og guide dem fra et moderfly nærved, idet man tænkte sig, at piloten sprang ud i faldskærm og overlod styringen til moderflyet.
3714:::Denne "Operation Aphrodite" blev opgivet, efter at et sådant fly eksploderede – og i øvrigt dræbte en bror til den senere præsident John F. Kennedy, og som faktisk var Kennedyfamiliens førstevalg til præsidentposten).
3715:::Der er faktisk nu igen rygter om, at det amerikanske luftvåben overvejer en slags mellemløsning, nemlig et fly, som ved hjælp af en kontakt kan gøres til et robotfly.
3716:::(kilde).
3717:::Løsningen i 1953 blev i stedet at udstyre kernevåben med faldskærme, så flyet fik bedre tid til at komme væk efter at have kastet bomben fra stor højde – idet man konkluderede, at fjenden ikke ville kunne nå at reagere, selv om de skulle opdage en neddalende atombombe under en faldskærm
3718:::
3719Ubegrænset materiale til kernevåben :::
3720:::
3721:::Testforsøgene i Marshall-øerne viste, at en blanding af uran og plutonium kunne bruges til kernevåben.
3722:::Dermed var der ikke mangel på sprængmaterialet til kernevåben.
3723:::
3724:::USA gennemførte 1032 atomprøvesprængninger mellem 1945 og 1992 forskellige steder: På Nevada Test Site, på steder i Stillehavet, på Amchitka øen i Alaska-halvøen, Colorado, Mississippi og New Mexico
3725:::
3726Nevada Test Site:::
3727:::Mellem 1951 og 1958 blev omkring 100 atomprøvesprængninger udført i atmosfæren på Nevada Test site (NTS), som ligger 100 km nordvest for Las Vegas og er større end mange små lande, og er på 3.500 kvadratkilometer.
3728:::
3729:::Den gennemsnitlige eksplosionskraft for de atmosfæriske forsøg var 8,6 kiloton (kt).
3730:::Nedfald fra prøverne indeholdt radionuklider og gasser, som blev transporteret tusindvis af kilometer væk af vinden.
3731:::I november/december 1997-udgaven af Bulletin for the Atomic Scientists skrev Pat Ortmeyer og Arjun Makhijani, at den amerikanske regering havde undladt at dele resultaterne af forskning, der var foretaget i 1950, og som indikerede, at mælken ville blive forurenet af nedfald.
3732:::
3733:::
3734Produktion af atombomber (1949):::
3735:::Kernen i kernevåben blev lavet i Los Alamos.
3736:::Resten af bomben blev lavet i Sandia National Laboratories (som tidligere havde haft navnet "Z Division".
3737:::Det fik nyt navn, da det blev flyttet fra Los Alamos og (1½ times kørsel) ud til en gammel militærlufthavn nær Albuquerque.
3738:::I 1949 blev en produktion af Mark-4 kernevåben sat i gang – opbygget med en blanding af uran og plutonium.
3739:::
3740William L. Stevens (1953):::
3741:::William L. Stevens blev leder af afdelingen for kernevåben-sikkerhed (Nuclear Safety Department) ved Sandia National Laboratories).
3742:::Medens han havde været soldat i hæren, var han blevet trænet i at samle atomsprængladninger i taktiske våbensystemer.
3743:::I maj 1953 deltog han sammen med resten af sin gruppe i en test i Nevada-ørkenen 150 km fra Las Vegas.
3744:::Det var en test af en atom-kanon, der kunne skyde 30 km og forårsage eksplosion som en Hiroshima-bombe.
3745:::William L. Stevens skulle ligge i en grøft kun 5 km fra nedslagsstedet.
3746:::Soldaterne indgik i et studie af de psykologiske virkninger af kernevåben.
3747:::Soldaterne havde fået ordre om, at de efter atombombeeksplosionen skulle kravle op af grøften og marchere imod paddehatteskyen.
3748:::Hærens Army Field Forces Human Research Unit håbede at finde ud af, hvor godt soldaterne fulgte denne ordre, f.eks. om de adlød, og om gruppen kunne holde sammen.
3749:::De havde fået ordre om at komme op af grøften så tidligt efter eksplosionen, at de kom til at føle trykbølgen.
3750:::Da soldaterne rejste sig, blev de mødt af en ”precursor wave” – en shock-bølge, som ikke var forventet.
3751:::En meget sammenpresset luftbølge var kommet ned mod jorden fra eksplosionscentret og havde, da trykbølgen ramte jorden, fortsat ud til siderne, så den nåede frem før selve eksplosionsbølgens tryk.
3752:::Soldaterne mødtes af en tæt sky af støv, så de ikke kunne læse deres dosimetre for radioaktivitet.
3753:::Dette fik dem til at gå tættere på eksplosionsstedet end planlagt.
3754:::William L. Stevens gemte noget af støvet i en dåse, da han kom tilbage til basen.
3755:::Da han to år senere fik støvet testet i Sandia, var det stadig radioaktivt.
3756:::
3757:::
3758:::
3759:::
3760:::Mellem 1946 og 1958 gennemførte USA 67 atomprøvesprængninger på Bikini- og Enewetak-atollerne på Marshalløerne (som en del af ”Pacific Proving Grounds”).
3761:::Øerne omfatter 30 atoller og fire separate "reef islands", der ligger spredt over et to millioner kvadratkilometer stort område i det sydlige Stillehav med 1200 små øer med et samlet areal på kun 181 kvadratkilometer.
3762:::Der er 25 populationsgrupper på Marshall-øgruppen.
3763:::Trods disse øers afsides beliggenhed blev de inddraget i stormagtspolitik.
3764:::Japan besatte øerne i 1914, og her udkæmpedes mange slag under Anden Verdenskrig.
3765:::I 1986 blev ”Republic of the Marshall Islands” en selvstændig nation.
3766:::
3767:::I juli 1945 gennemførtes atomprøvesprængninger på Bikini af bomber i Hiroshima-størrelse, og med mål brugtes tomme skibe fra Anden Verdenskrig i Bikini-lagunen.
3768:::I juli 1947 blev Marshall-øerne og resten af Mikronesien et FN -område, der skulle administreres af USA, som forpligtede sig til at beskytte indbyggerne mod tab af deres jord og ressourcer.
3769:::I december 1947 valgtes Enewetak til endnu en serie sprængninger, og indbyggerne flyttedes til Ugelang.
3770:::I marts 1948 var Bikini-befolkningen på Rongerik på randen af sult og flyttedes til Kwajalein, hvor de opholdt sig i seks måneder, mens et nyt hjem er fundet til dem.
3771:::I april 1948 begyndte en ny testserie på Enewetak.
3772:::Bikini-samfundet flyttedes til det sydlige Kill, en enkelt ø uden beskyttede lagune eller ankerplads.
3773:::
3774:::
3775:::
3776Brintbomben (31. januar 1950):::
3777:::Den 31. januar 1950 fik præsident Harry S. Truman at vide, at det ville være muligt at lave en brintbombe, og at også Sovjetunionen ville kunne gøre det.
3778:::Han besluttede så, at USA ikke havde andet valg til at bygge en sådan brintbombe.
3779:::Sovjet havde allerede siden 1948 arbejdet på at udvikle en brintbombe.
3780:::Stalin var også blevet informeret om, at det ville være muligt at lave en brintbombe, og han var fast besluttet på at have en brintbombe, uanset hvad USA gjorde.
3781:::
3782:::Da præsident Harry S. Truman meddelte, at USA ville udvikle en brintbombe, kaldet ”The Super”.
3783:::
3784Første store brintbombe: Operation Ivy – med testen ”Mike” (1. november 1952):::
3785:::Den 1. november 1952 testede USA sin første brintbombe – og satte således scenen for den første test af en stor termonuklear enhed med kodenavnet Mike, verdens første succesfulde brintbombe-sprængning.
3786:::Eksplosionen havde en eksplosionskraft på 10,4 Megaton. Til beregning af Mike-bomben anvendtes en af verdens første elektroniske, digitale computere, der var blevet bygget i Los Alamos for at udføre de nødvendige beregninger til bombens design.
3787:::Computeren blev kaldt MANIAC (Matematical Analyzer, Numerical Integrator, Computer).
3788:::
3789:::Denne ”Ivy Mike”-bombe fik øen Elugelab til at fordampe, og efterlod et 1900 meter bredt og 50 meter dybt krater. Øen Elugelab var en af øerne i Enewetak-atollen, der er en stor cirkel, 80 km i omkreds, bestående af 40 koraløer i den nordvestlige ende af Marshall-øerne.
3790:::
3791USA’s første brintbombe med fast brændsel og USA’s kraftigste brintbombe: Bravo-bomben (1. marts 1954):::
3792:::Den 1. marts 1954 sprængte USA sin største brintbombe nogensinde.
3793:::Den havde kodenavnet ”Bravo”.
3794:::Forberedelserne til Operation Castle ("slot") var begyndt i januar 1954 for at teste en række megaton-bomber ved Bikini-atollen, og befolkningerne på Bikini- og Enewetak-atollerne blev flyttet til andre atoller.
3795:::
3796:::Selv om vinden blæste i retning af beboede øer, blev Bravo-brintbombe bragt til sprængning.
3797:::
3798:::Det var tanken, at testen skulle være hemmelig, men det lod sig ikke gøre, da radioaktivt støv inden for få timer dalede ned som hvidlig aske over øboere på Rongelap og Ailinginae atollerne.
3799:::Et par timer senere udsattes amerikanske meteorologer for nedfald på Rongerik, og endnu senere var der nedfald på Utrik og andre øer mod øst og sydøst for Bikini.
3800:::Et areal på over 11.000 kvadratkilometer forurenedes, og radioaktivt materiale kunne spores i Australien, Indien, Japan, USA og dele af Europa.
3801:::
3802:::De eksponerede fik kvalme, opkastning og kløende hud og øjne.
3803:::48 timer efter, d. 3 marts 1954, evakueredes folk på Rongelap og folk på Utrik evakueredes 72 timer efter Bravo-testen.
3804:::Begge grupper blev ført til Kwajalein til observation.
3805:::Hudforbrændinger på de meget udsatte mennesker begyndte at udvikle sig, og senere faldt deres hår af.
3806:::
3807:::Bravo-testen er den værste radioaktive forurening, som USA har afstedkommet, men den amerikanske Atomenergikommission udsendte en presseerklæring, hvor de kaldte Bravo-testen for en rutinemæssig nuklear test, og at nogle amerikanere og Marshall-beboere uventet var blevet udsat for noget radioaktivitet, men at ingen havde fået forbrændinger og at alle havde det godt.
3808:::
3809:::Rongelap-atollen lå 170 km borte i vindretningen.
3810:::Personberetninger hos Rongelap-befolkningen kan ses i dokumentarfilmen ”Children of Armageddon”.
3811:::
3812:::Det var verdens første brintbombetest med fast brændsel (lithium-deuterid), og USA betragtede det som en stor hemmelighed, at de havde fundet på at bruge lithium-deuterid.
3813:::I dag indeholder termonukleare våben stadig typisk lithium-deuterid (LiD), dvs. isotopen lithium-6. Når lithium-6 bombarderes med hurtige neutroner fra en atombombe produceres hydrogen-3 (dvs. tritium) og derefter sker der en hurtig termonuklear fusion mellem deuterium og tritium, som frigør helium-4 samt yderligere frie neutroner foruden en mængde energi.
3814:::[Det meget lignende lithiumhydrid er en uorganisk forbindelse med formlen LiH, der dannes ved behandling af lithiummetallet med hydrogengas].
3815:::Anvendelsen af lithium-6 deuterid, dvs. (6 løftet op)Li(2 løftet op)H eller (6 løftet op)LiD som fusionsbrændslet i termonukleare våben kaldes "Teller-Ulam designet", hvor en fissioneksplosion medfører sammenpresning, opvarmning og bombardement af LiD med neutroner, hvorved der dannes tritium i en exotherm reaktion.
3816:::Derefter fusionerer som sagt deuterium og tritium (der begge er isotoper af hydrogen), hvorved der dannes helium-4, en neutron og 17,59 Megaelektron-Volt energi.
3817:::Lithium-7 danner også tritium, om end ved en endotherm reaktion.
3818:::Lithium-7 er en mere almindelig isotop end lithium-6.
3819:::
3820:::Man havde skønnet, at bomben ville være på 4-8 megaton.
3821:::Det var en fejlberegning, for eksplosionen blev 2-3 gange så stor som forventet.
3822:::Sprængkraften var på 15 Megaton TNT (15.000 kiloton) (63 PJ), dvs. ca. 1.000 gange styrken af Hiroshima bomben.
3823:::USA har aldrig siden bragt en større bombe til eksplosion.
3824:::Af den samlede kraft kom 10 Megaton (42 PJ) fra spaltningen af det naturlige uranindhold.
3825:::
3826:::Disse spaltningsreaktioner var ”snavsede” og producerede en stor mængde af radioaktivt nedfald.
3827:::En tilsvarende 15-megaton bombe over Washington ville kunne give alle i Washington, Baltimore og Philadelphia en dødelig dosis af radioaktivitet og indbyggerne i New York ville blive udsat for 500 røntgen, dvs. nok til at dræbe hver anden af byens indbyggere.
3828:::Selv folk i Boston og ved den canadiske grænse kunne blive forgiftet af radioaktivitet.
3829:::Kombinationen af uventet højt radioaktivt nedfald og et uventet vindskifte medførte forurening af beboede atoller.
3830:::Det regnede med koralsten, jord og støv, der var suget op i ildkuglen og gjort intensivt radioaktiv ved kernereaktionen.
3831:::
3832:::Bravo-bomben forurenede en japansk fiskerbåd. Da den japanske fiskerbåd kom i kontakt med det radioaktive nedfald, blev mange af besætningsmedlemmerne syge, og der var ét dødsfald af en tilstødende infektion.
3833:::Mange lå på sygehus i otte måneder.
3834:::Båden havde være 130 km fra eksplosionen.
3835:::Mandskabet havde på morgenen for brintbombetesten fisket efter tun med trawl ca. 150 km øst for Bikini-øgruppen – uden for den fastlagte afspærringszone.
3836:::Det meste af skibets mandskab på 23 mand befandt sig på dækket og så lysglimtet.
3837:::De hev hurtigt deres net ind for at flygte fra området.
3838:::Men inden der var gået tre timer, begyndte et hvidt radioaktivt pulver at falde ned fra himlen, og i løbet af nogle timer var der kommet så meget på dækket, at man kunne sætte fodaftryk i det.
3839:::Den uheldige fiskerbåd, som hed Daigo Fukuryu Maru ("Den heldige drage nr.
3840:::Både tun-fangsten og båden selv var radioaktiv.
3841:::Dette fik minderne om Hiroshima og Nagasaki til at vælde op i den japanske befolkning og medførte mange protester og demonstrationer.
3842:::Testen resulterede i et internationalt ramaskrig og skabte japanske bekymringer om strålingen, især med hensyn til den mulige forurening af fisk.
3843:::Atomprøvesprængningen skulle have været hemmelig, men det var helt umulig nu.
3844:::Imidlertid ville USA's atomenergikommission AEC ikke oplyse detaljer om våbenet eller sammensætningen af det radioaktive stof.
3845:::Den amerikanske regering nægtede også at give de japanske læger informationer om det radioaktive nedfald, idet dette ville kunne afsløre amerikanernes brug af lithium-deuterid som våbenbrændstof.
3846:::
3847:::USA tilbød lægehjælp, men dette blev afvist af Japan, som ikke ønskede, at fiskerne skulle blive genstand for endnu et militært, amerikansk forskningsprojekt om en atombombes virkninger på mennesker.
3848:::I løbet af de følgende måneder fik flere af mændene leversygdomme med gulsot-symptomer.
3849:::Lasten af tun blev destrueret, men i hele landet bredte der sig alligevel en frygt for radioaktiv forurening.
3850:::Dette var første gang, at japanere uden for Nagasaki og Hiroshima oplevede en konkret frygt for at blive udsat for radioaktiv forgiftning.
3851:::Andre fisk fra det sydlige Stillehav blev opfattet som forurenede og alt for risikable at spise.
3852:::
3853:::De følgende to måneder foretog USA fem andre brintbombetest ved Marshall-øerne.
3854:::I september døde radiotelegrafisten på Den Heldige Drage, Aikichi Kuboyama.
3855:::Han døde dog af smitsom leverbetændelse, som man formodede var forårsaget af infektion i de blodtransfusioner, som han fik som en del af behandlingen, men en medvirkende årsag kunne være nedsat immunforsvar på grund af strålingen.
3856:::De øvrige besætningsmedlemmer blev udskrevet fra hospitaler i Tokyo i 1955. Der var nu opstået en landdækkede bevægelse i Japan, og over 75% af den japanske befolkning var modstandere af alle atomvåbentest, viste meningsmålinger, og der blev indsamlet 32 millioner (!) underskrifter på en protest mod brintbomber, hvilket var omkring en tredjedel af hele den japanske befolkning på det tidspunkt.
3857:::Sovjetunionen udnyttede hændelsen til propaganda ved i FN at kræve stop for atomprøvesprængninger og destruktion af alle kernevåben – formentlig velvidende om, at det ville USA aldrig gå med til, hvilket Sovjetunionen formentlig heller ikke selv ville.
3858:::
3859:::Byen Hiroshima arrangerede i 1955 den første verdenskonference mod atom- og brintbomber.
3860:::Dette faldt sammen med tiåret for bomben.
3861:::30.000 mennesker samledes i byens fredspark, og 3000 personer deltog i konferencen.
3862:::Nogle hibakusha-atombomberamte var fortørnede over, at der skulle gå ti år – og ske en bestråling af en enkelt fiskerbåd 4000 km væk – før deres land rettede sin opmærksomhed mod de forhold, som de atombombe-overlevende mennesker i Hiroshima og Nagasaki levede under.
3863:::Men nogle få benyttede lejligheden til at fortælle om deres personlige historie og til at appellere om afskaffelse af alle atomvåben.
3864:::
3865:::I 1956 afholdtes den anden konference, denne gang i Nagasaki.
3866:::En antiatombombe-aktivist fra Japan var helt chokeret, da det gik op for ham, hvor mange besværligheder ofrene havde måttet sloges med i over ti år uden støtte fra regeringen.
3867:::En amerikansk præst, der deltog, havde ikke troet, at der overhovedet var overlevende
3868:::
3869:::USA havde gjort sig afhængig af kernevåben som forsvar, men hændelsen viste, at radioaktivt nedfald langt fra bombestedet kunne være mere farligt, end man hidtil havde tænkt på.
3870:::
3871:::Efter Bravo-testen ventede chefen for den amerikanske Atomic Energy Commission, Lewis Strauss, næsten et år med at indrømme, at der ved testen var spredt radioaktivitet over et stort areal.
3872:::Omvendt sagde chefen for det amerikanske civilforsvar, Federal Civil Defense Administration (FCDA), at alle amerikanere straks burde bygge underjordiske beskyttelsesrum.
3873:::FCDA havde længe i pjecer og film for børn argumenteret for, at man kunne overleve en atomkrig ved at gemme sig under et bord, lukke vinduer og tage godt med tøj på (!).
3874:::
3875:::Under indtryk af brintbombens virkninger ændrede man disse ting, og anbefalede nu at gemme sig i 4-5 dage i betonrør, som man forestillede sig skulle anlægges langs hovedlandevejene i USA.
3876:::
3877Rongelab:::
3878:::Foruden den japanske fiskerbåd, forurenede Bravo-bomben også beboere på Bikini-øgruppen, der er en smal halvmåneformet række af småøer på i ca. 7 kvadratkilometer rundt om en stor lagune, og en del af hele Marshall-øgruppen.
3879:::Radioaktivt nedfald blev spredt mod øst til de beboede atoller Rongelap og Rongerik.
3880:::I løbet af få sekunder hævede en ildkugle sig 12 km over havet, og inden der var gået 10 minutter, havde der dannet sig en paddehattesky med en diameter på 100 km.
3881:::Beboerne på Bikini-øgruppen var flere år tidligere blevet evakueret i forbindelse med en anden amerikansk atombombetest i 1946. Ved 1954-sprængningen af Bravo havde de amerikanske styrker ryddet en farezone på 155.000 kvadratkilometer omkring atomprøvesprængningsstedet, men radioaktivt nedfald faldt over et område, der strakte sig godt 18.000 kvadratkilometer ud over farezonen.
3882:::239 beboere på fire øer, der var beliggende 120-250 km øst for Bikini, blev udsat for radioaktivt nedfald.
3883:::Mange af dem fik symptomer på strålingssyge.
3884:::28 amerikanske meteorologer blev også bestrålet på deres observationspost på en ø 250 km øst for sprængningen.
3885:::
3886:::Indbyggerne på Rongelab havde set lyset fra atombomben, men vidste ikke at askenedfaldet var farligt.
3887:::De gik barfodede i det radioaktive askenedfald i timevis, og det radioaktive støv faldt på deres hud.
3888:::Omkring 80 af indbyggerne fik strålingssyge.
3889:::Andre fik hudlæsioner og pigmentforandringer af beta-strålingen.
3890:::De måtte evakueres og blev holdt væk fra øen i tre år.
3891:::
3892:::64 personer blev evakueret fra Rongelap efter Bravo-testen, 18 personer fra Rongelap blev evakueret fra Ailinginae efter Bravo-testen, 157 personer fra Utrik blev evakueret efter Bravo-testen.
3893:::Beboere på Enewetak og Bikini var blevet flyttet til henholdsvis Ujelang og Kili før Bravo-testen.
3894:::Tidlige strålingseffekter sås hos mange af de 64 indbyggere på Rongelap og hos 18 på en nærliggende ø, Sifo.
3895:::I løbet af de næste 2-3 årtier efter ulykken udviklede de fleste børn og mange voksne på Rongelap knuder på skjoldbruskkirtlen, hvoraf nogle viste sig at være ondartede.
3896:::
3897:::Antropologen Holly Barker beskrev en epidemi af fosterskader, kræft, mental retardering og selvmord i tillæg til skjoldbruskkirtel-lidelser blandt den lokale befolkning.
3898:::Høje tal for aborter og dødfødsler blev bemærket hos nogle af kvinderne.
3899:::
3900:::Folk fra Los Alamos Scientific Laboratory målte to uger efter eksponeringen fra Bravo-bomben niveauet af radioaktivt jod i urinen hos voksne fra Rongelap og den tilgrænsende atol ”Ailinginae”.
3901:::Urintest af 131-iod i ugerne efter Bravo-testen var en vigtig indikator for rekonstruktionen af den indre forurening i kroppen.
3902:::Skjoldbruskkirtlen opkoncentrerer iod, og derfor også det radioaktive iod, og langt mere ender i skjoldbruskkirtlen end i andre organer.
3903:::Bestråling af de bloddannende celler i den røde knoglemarv skyldes især gammastråling fra radionuklider, som sidder uden på kroppen, men dog også fra radioaktiv strontium inde i kroppen.
3904:::Dette øger risikoen for leukæmi.
3905:::Væggen af maven og tyktarmen er meget udsat for radionukliderne, fordi mange radionuklider er meget uopløselige i mave-tarm-kanalen og derfor bliver i fordøjelseskanalen.
3906:::Men i forhold til hele marv/tarm-kanalen er der længere ophold i fordøjelseskanalens begyndelse (maven) og slutning (tyktarmen), så derfor er maven og tyktarmen mest udsat.
3907:::Huden er også et væv, som er særlig udsat for radioaktivt nedfald.
3908:::På Rongelap blev hud-“forbrændinger” dokumenteret.
3909:::Især kan partikler med beta-stråling påvirke huden.
3910:::Dette kan tænkes at medføre hudkræft.
3911:::Der blev givet 72 kompensationer (i form af udbetalte beløb) for hudforbrænding, men kun 1 for hudkræft.
3912:::Kronisk indtagelse af radionuklider skyldes indtagelse af føde (seafood eller dyrkede afgrøder).
3913:::Indre bestråling af denne karakter skyldes næsten udelukkende jern-55 (55Fe), kobolt-60 (60Co), zink-65 (65Zn), strontium-90 (90Sr) og cæsium-137 (137Cs).
3914:::Den akutte dosis havde størst betydning på Rongelap, og derfor var cæsium-137 den vigtigste af disse fem radionuklider på Rongelap, medens zink-65 var vigtigst på alle andre øer, idet det på alle andre øer var dosis for kronisk indtagelse, der var vigtigst.
3915:::Rongelap/Ailinginae/Rongerik fik 6-8 gange mere radioaktivitet end Utrik (ifølge tallene for voksne).
3916:::Unge børn på Rongelap under Bravo-testen 1. marts 1954 fik 3 gange højere dosis end voksne.
3917:::Blandt alle kræfttilfælde, som skyldtes radioaktivitet, udgjorde skjoldbruskkirtelkræft 20% og leukæmi 5%, hvorimod andre kræftformer hver bidrog med 1% eller mindre.
3918:::Akut radioaktiv eksponering kan bidrage væsentlig til kræftrisikoen.
3919:::På afstand af nogle få hundrede kilometer er risikoen derimod typisk meget formindsket på grund af fortynding i atmosfæren, men fortyndingen afhænger af vejrforholdene.
3920:::Hvis en persons livsstil er afhængig af indsamling af føde i området, er der øget risiko for indtagelse af radionuklider efter radioaktiv forurening.
3921:::
3922:::I juli 1957 blev Rongelap erklæret for sikker, og Rongelap-folk, der midlertidigt havde boet på Eji-øen Majuro, rejste tilbage til Rongelap.
3923:::Men selv om den radioaktive forurening af Rongelap betragtedes som sikker for menneskelig beboelse, var niveauet af radioaktivitet højere end på andre beboede steder i verden.
3924:::
3925USA’s atomprøvetest på Bikini og Enewetak atollerne (1946-1958; 1954):::
3926:::I maj 1956 udførtes operation Drift Redwing atomprøvesprængninger ved Enewetak og Bikini.
3927:::I alt 17 bomber, heriblandt flere brintbomber, detoneredes.
3928:::I maj 1956 afprøvede man for første gang proceduren med at kaste en brintbombe fra et fly – over Bikini atollen.
3929:::Et B52-bombefly skulle sende 3,8 megaton bomben ned over øen Namu, som indgår i Bikini-øgruppen.
3930:::Piloten kom imidlertid til at styre efter en anden ø, og bomben ramte 6 km forkert.
3931:::
3932:::Igennem 1950'erne oplevede folk fra både Bikini og Enewetak fødevaremangel og gentagne situationer med næsten sult, fordi deres midlertidige øer var ugæstfrie. I maj 1958 begyndte operation Drift Hardtack ved Enewetak og Bikini med 32 atomprøvesprængninger, bl.a. flere brintbomber.
3933:::Den sidste nukleare detonation på Marshalløerne fandt sted den 18. august 1958. I alt udførtes 66 atomprøvesprængninger på Bikini og Enewetak.
3934:::
3935:::USA gennemførte 67 atomprøvesprængninger i perioden 1946 – 1958 på Bikini- og Enewetak-atollerne på Marshalløerne.
3936:::20 af de sprængningerne resulterede i målbart radioaktivt nedfald på beboede øer af Marshall-øerne.
3937:::Disse 20 forurenende test var "Yoke" i 1948; "Dog" og "Item" i 1951; "Mike" og "King" i 1952; "Bravo", "Romeo", "Koon", "Union", "Yankee" og "Nectar" i 1954; "Zuni", "Flathead" og "Tewa" i 1956; "Cactus", "Fir", "Koa", "Maple", "Redwood" og "Cedar" i 1958. Samlet var eksplosionsstyrken i de 66 test på omkring 100 million tons trinitrotoluen (TNT).
3938:::Det er 100 gange mere end alle Nevada-testene tilsammen.
3939:::
3940:::De sydlige øers befolkninger udsattes for 5 – 12 mGy, de lidt nordligere øer 22 – 59 mGy og de nordligste øer hundreder mGy til over 1000 mGy (ydre doser).
3941:::De indre doser varierede afhængig af alder, sted og organ.
3942:::Den indre dosis har stor betydning for skjoldbruskkirtlen, hvorimod den ydre dosis er hovedfaktoren for den røde knoglemarv og mavevæggen.
3943:::Indbyggerne på Utrik og Rongelap (dvs. de nordlige øer) modtog indre doser på 20 mGy til over 500 mGy til den røde knoglemarv og mavevæggen.
3944:::De indre doser til tyktarmvæggen var 4-10 gange større end til den røde knoglemarv, og de indre doser til skjoldbruskkirtlen var 20-30 gange større end til den røde knoglemarv.
3945:::Folk på Utrik og Rongelap fik henholdsvis 760 mGy og 7600 mGy i skjoldbruskkirtlen.
3946:::Man vurderer, at der opstod 170 ekstra kræfttilfælde blandt 25.000 Marshall-øboere.
3947:::Det skal sammenlignes med 10.600 kræfttilfælde, som ikke skyldes radioaktiv forurening i samme befolkningsgruppe.
3948:::
3949:::I 1963 sås de første skjoldbruskkirteltumorer blandt folk, som på Rongelap havde været udsat for radioaktivitet fra Bravo-testen i 1954. Der sås også en højere end normalt forekomst af væksthæmning blandt de unge.
3950:::I januar 1966 godkendte den amerikanske kongres en betaling på omkring 11.000 dollar per indbygger til de udsatte Rongelap-folk for skader som følge af deres eksponering i 1954.
3951:::
3952:::I oktober 1969 erklæredes Bikini-atollen for sikker.
3953:::Der var ingen mærkbar radioaktivitet i hverken planter eller dyreliv, sagde Atomic Energy Commission (AEC).
3954:::Bikini-folket var imidlertid skeptiske og besluttede, at de ikke ville vende tilbage til Bikini som et fællesskab, men at de på den anden side ikke ville forhindre folk i at vende tilbage.
3955:::Flere Bikini-familier flyttede tilbage til Bikini i nybyggede boliger.
3956:::Omkring dette tidspunkt døde John Anjains søn, Lekoj, der var et år gammel, da han udsattes for nedfald på Rongelap i 1954. Han døde af leukæmi på National Cancer Institute i Bethesda, Maryland.
3957:::
3958Øboerne evakueredes igen:::
3959:::I 1972 flyttede over 100 mennesker tilbage til Bikini-atollen, efter at USA havde erklæret øen for at være radiologisk sikker.
3960:::Laboratorieundersøgelser i 1978 viste dog, at de tilbagevendende optog uacceptabelt høje doser af cæsium-137 og strontium-90, og de blev igen evakueret fra øen.
3961:::
3962:::I 1973 lavede Atomic Energy Commission (AEC) et udkast til en betænkning, der ikke blev offentliggjort.
3963:::Den konkluderede, at Bravo-nedfaldet havde forurenet 18 atoller og øer, heriblandt Kwajalein og Majuro.
3964:::I juni 1975 viste radiologisk overvågning af Bikini højere niveauer af radioaktivitet end forventet, og i august 1975 foreslog Atomic Energy Commission (AEC) at nogle brønde var for radioaktive, og at forbruget af Pandanus-frugter, brødfrugt og kokos-krabber skulle forbydes.
3965:::
3966:::Forurenede områder af Enewetak er blevet behandlet med kalium.
3967:::(Kalium konkurrerer med cæsium i kroppen, og cæsium virker f.eks. blokerende på kalium-kanaler i kroppen).
3968:::Det antages, at det meste af Enewetak vil være beboeligt i 2027. (engelsk wikipedia ”Enewetak Atoll”).
3969:::
3970En IAEA-rapport bekræftede de tidligere registrerede værdier:::
3971:::Som svar på en anmodning fra regeringen på Marshall-øerne blev der foretaget en uafhængig gennemgang af de radiologiske forhold på Bikini-atollen, idet Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) sendte et miljøovervågningshold i maj 1997. Holdet udførte en begrænset prøveudtagning for de mest radiologisk signifikante radionuklider i jord og fødevarer.
3972:::Målingerne bekræftede generelt de data, der var blevet indsamlet tidligere.
3973:::IAEA anbefalede, at Bikini-atollen ikke skulle være permanent bolig under de nuværende radiologiske forhold.
3974:::Denne anbefaling var baseret på den antagelse, at personer, der genbosættes på øen, ville spise en kost af helt lokalt producerede fødevarer.
3975:::De radiologiske data understøttede, at hvis en kost af denne type blev tilladt, ville det føre til en årlig effektiv dosis på omkring 15 mSv.
3976:::Dette niveau blev anset for at kræve indgriben i form af strålingsbeskyttelse.
3977:::
3978USA-kompensationer: Indledende kompensation for Bikini-indbyggere:::
3979:::I 1986 oprettede USA en støttefond til Marshall-øboere på de atoller, der var mest berørt af atomprøvesprængningerne – Bikini, Enewetak, Rongelap og Utrik – bl.a. til sundhedsovervågning.
3980:::Øboerne har rejst adskillige retssager, også indtil for få år siden.
3981:::Ifølge nogle skøn har USA siden 1954 givet over en halv milliard dollar til Marshalløerne i erstatning, bl.a. til miljømæssig oprydning, restaurering og genbosættelsesprogrammer.
3982:::I september 2012 skrev FN 's særlige rapportør Calin Georgescu en rapport om atomprøvesprængningerne på Marshalløerne ud fra et menneskerettighedssynspunkt, såsom retten til sundhed, til land osv. I marts 1946 evakueredes 167 beboere fra Bikini-øerne til Rongerik-atollen 200 km mod øst, og også øboerne fra Enewetak, Rongelap og Wotho blev flyttet.
3983:::
3984:::
3985:::
3986:::
3987:::I april 1951 udførtes ved Enewetak endnu fire sprængninger, og 25 år senere, i juli 1976, godkendte den amerikanske kongres en bevilling på 20 millioner dollars til oprydning af Enewetak.
3988:::I maj 1977 begyndte man på den nukleare oprydning af Enewetak-koralatollen.
3989:::Omkring 700 amerikanske soldater skrabede og indsamlede 100.000 kubikmeter radioaktivt jord og koraller, og 125.000 kubikmeter uforurenede vragrester og dumpede det i et bombe krater på Runit-øen, og forseglede det med cement.
3990:::De anslåede omkostninger til oprydning var 218 millioner dollars.
3991:::Enewetak-beboere begyndte at vende hjem til de sydlige øer i koralatollen.
3992:::Omkring 100 beboere bor på Bikini-atollen.
3993:::
3994:::Kræftformer tilskrives radioaktivt nedfald, men den tid, der kan gå mellem bestråling og udvikling kræft, kan være alt mellem 10 og 40 år.
3995:::
3996:::En rapport om kræftformer hos Marshall-øernes befolkning efter bestråling blev offentliggjort i september 2004
3997:::En rapport viste, at 20 ud af 29 (dvs. 69%) af Rongelap-børnene, der var under 10 år gammel i 1954, havde udviklet skjoldbruskkirteltumorer.
3998:::
3999:::Ifølge den amerikanske "Centers for Disease Control" var forureningen på Marshalløerne 6,3 milliarder Curie af jod-131 alene, hvilket er 42 gange over det, der blev frigivet ved de atmosfæriske atomprøvesprængninger i Nevada.
4000:::
4001:::Efter Bravo-testen indeholdt jord og vand på Bikini-atollen radioaktive isotoper af cæsium, kobolt, strontium, americium og plutonium.
4002:::
4003:::Ruth Levy Guyer har beskrevet, hvordan radioaktiviteten i lagunen og havet til sidst forsvandt som følge af langsom og støt fortynding til havet.
4004:::Radioaktiviteten forblev dog på øerne.
4005:::Kokosnødderne på Bikini er stadig radioaktive, fordi kokospalmer absorberer cæsium-137 og andre radioaktive stoffer fra jorden.
4006:::Disse stoffer koncentreres i frugten.
4007:::
4008Sedan-testen ved Operation Plovskær (1957):::
4009:::En række underjordiske forsøg udført fra september 1957, og efter 1962 skete alle test under jorden.
4010:::Sedan-testen var en atombombe, som blev placeret under jorden på et fjernliggende sted i Nevada-ørkenen.
4011:::Måske i håb om at ingen ville opdage den.
4012:::Men ved sprængningen fremkaldte den et jordskælv og sendte 5 mill. kubikmeter radioaktiv jord op i atmosfæren og dannede et 400 m bredt krater.
4013:::
4014:::Storax Sedan var en del af ”Operation Plovskær” programmet – som var den amerikanske regerings samlende kodenavn for fredelig brug af atomvåben – hvilket f.eks. inkluderede et forslag om at udgrave en ny Panama-kanal med 26 atomvåben på linje.
4015:::Andre ideer var at bruge atombomber til minedrift.
4016:::I 1958 blev anvendelsen af en atombombe til at indsamle oliesand i Alberta godkendt af Albertas regering, men den canadiske Prime Minister John Diefenbaker nedlagde veto.
4017:::I virkeligheden var planen blot et forsøg på at omgå den kommende Nuclear Test Ban Treaty, som blev vedtaget i 1963, som gjorde det ulovligt at sprænge atombomber i luften og havet
4018:::Betegnelsen ”plovskær” henviste til Det Gamle Testamente, hvor fjender får ordre på at omdanne sine våben til landbrugsredskaber og dyrke jorden sammen i stedet for at bekriges.
4019:::
4020:::Det medførte mere radioaktivt nedfald end nogen anden atomeksplosion, som USA havde gennemført.
4021:::Ved sprængningen den 6. juli 1962 frigav Sedan-bomben omkring 880.000 Curie af jod 131 i atmosfæren.
4022:::Radioaktiviteten var især høj i dele af Iowa, Nebraska, South Dakota og Illinois, og udsatte millioner af mennesker for radioaktivt nedfald.
4023:::Det skabte også det største menneskeskabte krater i USA, og fortrængte over 12 millioner tons jord.
4024:::
4025:::En betydelig mængde stråling blev også frigivet ved omkring 30 andre underjordiske sprængninger.
4026:::
4027Miljøforurening ved nukleare anlæg:::
4028:::Der er eksempler på stigende antal leukæmitilfælde i mennesker, der bor i vindretningen fra forskellige nukleare anlæg ifølge 1982-publikation ”Killing Our Own: The Disaster of America’s Experience with Atomic Radiation” af Harvey Wasserman og Norman Solomon.
4029:::Bogen fortæller om mennesker og dyr, der lever nær de amerikanske atomvåben-produktionssteder, uranminer, uranoparbejdningsanlæg, atomreaktorer og atomaffaldspladser.
4030:::Der skal også være konstateret sygdomme hos husdyr fra landejendomme, som bor nær Rocky Flats plutoniumfabrikken i Colorado og nær West Valley Reprocessing Plant i staten New York.
4031:::West Valley Reprocessing Plant er et genindvindingsanlæg for brugt atombrændsel, og anlægget blev lukket i 1980, men der foregår stadig oprydningsarbejde på stedet, trods over 30 års oprensning, der har kostet milliarder af dollar.
4032:::Harvey Wasserman er seniorrådgiver i Greenpeace og har været organisator af antiatombevægelsen i over 30 år, og redaktør af Columbus Free Press.
4033:::Han var med til at skabe udtrykket “No Nukes” i 1974.
4034:::
4035Klaus Fuchs – spion for Sovjetunionen:::
4036:::Klaus Fuchs var søn af en professor i teologi, blev tysk fysiker og sovjetisk spion.
4037:::Han var i 1932 aktiv i Tysklands kommunistiske parti (og før det i Tysklands socialdemokratiske parti).
4038:::Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 læste han om Rigsdagsbranden under en togrejse og forstod, at nazisterne ville anklage kommunisterne for det, hvorefter han fjernede sin hammer-og-segl nål i tøjet, gemte sig i en vens lejlighed i 5 måneder og flygtede til England d. 24. september 1933, hvor han efter uddannelse en stilling ved Edinburgh universitet.
4039:::Han blev som tysk statsborger interneret på Isle of Man, da krigen brød ud, og senere interneret i Canada.
4040:::Fysikeren Max Born, som selv var tysk flygtning, og som Klaus Fuchs havde været assistent for på Edinburgh universitet, formidlede, at interneringen blev ophævet i 1941, og Klaus Fuchs vendte tilbage til Edinburgh, hvor han deltog i arbejdet med at udvikle en britisk atombombe (“Tube Alloys”-forsøgene) i samarbejde med Rudolf Peierls, og de udførte sammen grundlæggende arbejde inden for isotop-separation.
4041:::I august 1941 eller måske før etablerede den sovjetiske militære efterretningstjeneste GRU kontakt med Klaus Fuchs.
4042:::Umiddelbart efter at den tyske invasion på Østfronten indledtes, begyndte han at udlevere militære hemmeligheder til Sovjetunionen.
4043:::I efteråret 1943 knyttedes Klaus Fuchs og Rudolf Peierls til Manhattanprojektet, og han kom til Hans Bethe’s afdeling i Los Alamos i august 1944. Hans Bethe anså ham for at være en af de bedste teoretiske fysikere, de havde.
4044:::Han arbejdede med teoretiske beregninger om implosion-konstruktion af en plutoniumbombe, gasdiffusion til uranberigning, eksplosionsbølgers udvikling, energiberegning af fission samt tidlige modeller af brintbomben – f.eks. udførte han beregninger, som Edward Teller nægtede at gøre, “fordi det ikke interesserede ham”; men dette var dog før det succesrige Teller-Ulam design for en brintbombe blev opfundet i 1951. Imidlertid kan oplysningerne fra spionen Klaus Fuchs have ledt sovjetiske videnskabsmænd i den rigtige retning for at bygge brintbomben.
4045:::I 1945 blev han leder af afdelingen for teoretisk fysik ved Atomic Energy Research Establishment i Harwell.
4046:::I årene 1947-49 udleverede Klaus Fuchs teoretiske grundberegninger for konstruktionen af brintbomber til Sovjetunionen sammen med resultaterne af de amerikanske prøvesprængninger af uran- og plutoniumbomber ved Eniwetok og nøgleinformation om produktion af uran-235. Han udleverede også oplysninger om den amerikanske uranfremstilling, hvilket førte til, at Sovjetunionen kunne beregne antallet af amerikanske atombomber med stor præcision.
4047:::Ifølge den amerikanske McMahon-lov var det forbudt at udlevere information om atomforskning til andre lande, inklusiv Storbritannien, uden eksplicit officiel tilladelse, – hvilket Klaus Fuchs fik, og hvorved han kunne medbringe yderst hemmelige amerikanske informationer til atomforskere i Storbritannien og til sine sovjetiske kontakter.
4048:::Klaus Fuchs indrømmede frivilligt at være spion i 1950 og idømtes 14 års fængsel, hvilket var maximumsstraf for overdragelse af militære hemmeligheden til en allieret stat, – ganske vist en potentiel fjende, men han slap billigere fordi Sovjetunionen var en allieret, da han spionerede for dem.
4049:::Sovjetunionen benægtede officielt, at han arbejdede for dem.
4050:::Han blev løsladt i 1959 efter fængsel i 9 år og 4 måneder og flyttede til Østtyskland. (Han blev sparet for ? af straffen på grund af god opførsel i henhold til britisk lov).
4051:::Thomas Reed og Daniel Stillman, der er forfattere til “The Nuclear Express: A Political History of the Bomb and its Proliferation” (2009) hævder, at Klaus Fuchs trænede kinesiske atomfysikere (bl.a. Qian Sanqiang), og at dette hjalp dem til at udvikle den første kinesiske atombombe, kaldet “596” (= “Chic-1” i USA), som blev testsprængt 5 år senere d. 16. oktober 1964 ved Lop Nur atomprøvesprængningsstedet.
4052:::Andre historikere har kritiseret denne udlægning.
4053:::Nikita Khrusjtjov besluttede at stoppe med at hjælpe Kina med dets nukleare program d. 20. Juni 1959, og kort efter påbegyndte Kina forberedelserne til 596-uranbomben.
4054:::USA havde i 1950 planer om at give Storbritannien de amerikansk-producerede atombomber, men Klaus Fuchs spionage fik USA til at aflyse den aftale
4055Sovjetunionens udvikling af brintbomben (Sakharov 1948, test 1955, Tsar Bomba 1961):::
4056:::Joseph Stalin var blevet informeret om muligheden af at lave en brintbombe, og han var fast besluttet på at have en brintbombe, uanset hvad USA gjorde.
4057:::Den russiske kernefysiker Andrej Sakharov anses for at være brintbombens fader, eller i hvert fald den sovjetiske brintbombes fader.
4058:::Andrej Sakharov skrev i sine erindringer, at det ville være blevet opfattet som en svaghed, hvis USA havde udsat produktionen af brintbomben.
4059:::Sovjet startede allerede med at arbejde på en brintbombe i 1948. Sovjetunionen fik brintbomben, fordi den britiske fysiker Klaus Fuchs havde arbejdet i Los Alamos med implosionsbombens design.
4060:::I 1948 deltog Andrej Sakharov i Sovjetunionens atombombeprojekt, og fik senere en idé om en lagdelt fission/fusion/fission-bombe.
4061:::Det var dog først, da han hørte om den overraskende store prøvesprængning, som USA udførte ved Bikini-øerne, og som medførte offentlig disput med Japan, at Sakharov blev klar over, at hans idé var god nok, men skulle udvikles.
4062:::I det amerikanske Teller-Ulam design bliver røntgenstråler, der er dannet ved fissionsbomben, fokuseret på en cylinder af lithiumdeuterid, så dette sammenpresses symmetrisk i en såkaldt implosion – foruden endnu en fission-anordning inden i fusions-cylinderen, som bidrager med sammenpresning af fusion-brændstoffet, og som udsender neutroner, der omdanner noget af lithium-atomerne til tritium (brint med 2 neutroner).
4063:::Designet er ikke blevet offentliggjort, men blev testet første gang i 1955 og senere i en større version i form af Tsar Bomba brintbomben i oktober 1961. I 1960'erne blev han politisk aktiv og menneskerettighedsforkæmper og fortaler for nedrustning, tolerance mellem folkeslag, frihed for ideologiske dogmatikker, modstander af national egoisme og fortaler for opbygning af gensidig tillid.
4064:::Han var fortaler for stop for prøvesprængninger i atmosfæren og var med, da "Partial Test Ban Treaty" blev underskrevet i 1963 i Moskva.
4065:::Det fik politiske konsekvenser for Sakharov, da Sovjetunionen's videnskabsakademi i 1964 ville optage Nikolai Nuzhdin som medlem.
4066:::Han var en "follower" af Lysenko, som startede den Stalin-støttede Lysenkoisme-kampagne mod genetik (altså forskning i arvelighed).
4067:::Meget imod sædvane ved sådanne medlemsoptagelser protesterede Sakharov offentligt, og holdt Nuzhdin ansvarlig for arrestation, afskedigelse og endog død af mange genetik-forskere i Sovjetunionen.
4068:::Nuzhdin blev ikke valgt ind, men episoden fik Nikita Khrusjtjov til at beordre KGB til at finde belastende materiale om Sakharov.
4069:::I et hemmeligt brev, som Sakharov d. 21. juli 1967 sendte til de sovjetiske ledere, foreslog han, at Sovjetunionen accepterede det amerikanske udspil om en bilateral traktat om at undgå opbygning af et anti-ballistisk missilforsvar, som ville medføre et nyt våbenkapløb og øge risikoen for atomkrig.
4070:::Han bad samtidig om lov til at offentliggøre et manuskript om sine tanker herom.
4071:::Dette blev nægtet ham, og hans forslag blev i øvrigt ignoreret.
4072:::I maj 1968 lod han alligevel en artikel om sine tanker om fredelig sameksistens og intellektuel frihed samt risikoen for et nyt missilforsvar-våbenkapløb cirkulere.
4073:::Han blev stadig mere opfattet som en statsfjende, og det gjorde det ikke bedre, da han i 1975 fik tildelt Nobels fredspris.
4074:::I 1980 blev han arresteret og sendt i eksil i Gorky, hvilket varede i 6 år.
4075:::(I 1950 foreslog Andrej Sakharov en fusionsreaktor efter et princip, som kaldes Tokamak-fusionsreaktorprincippet).
4076:::
4077:::Den 25. september 1951 testede Sovjetunionen sin anden atombombe.
4078:::
4079Tanker om brintbomben:::
4080:::Kernevåben kan bruges som betegnelse for alle nukleare våben. Betegnelsen "atombomber" bruges enten om alle nukleare bomber, eller specifikt om fissionsbomber. Brintbomber er nukleare bomber, der er fusionsbomber, og hvor sprængningen sker ved en termonuklear fusion.
4081:::Albert Einstein betegnede forestillingen om, at brintbomben ville gøre USA mere sikker, som en illusion, og kritiserede militariseringen af USA og intimideringen af kritikerne.
4082:::Fysikeren Edward Teller mente, at hvis Sovjet fik fusionsbomben før USA, ville det være ude med USA, og han var frustreret over, at så mange forskere i Los Alamos havde været imod bygningen af en brintbombe.
4083:::Han arbejdede derfor på at få oprettet et helt nyt produktionssted for denne første brintbombe.
4084:::
4085:::Edward Teller fik sin brintbombe-gruppe, og særlig vigtig blev her matematikeren Stanislav Ulam.
4086:::Han foreslog en metode til at få en brintbombe til at eksplodere – og han ansøgte sammen med Edward Teller om patent på bygningen af en brintbombe ud fra Teller-Ulam designet, hvor brint sammenpresses fra begge sider af to fissionsbomber inden for få milliontedele af et sekund.
4087:::
4088:::Stanislav Ulam var født af polsk-jødiske forældre i Lemberg, Galiciaen, der var en del af det Østrig-Ungarske kejserdømme.
4089:::
4090:::Betegnelsen "atombombe" bruges også generelt om kernevåben (nukleare bomber).
4091:::Bomberne over Hiroshima og Nagasaki var egentlige atomvåben, idet energien stammede fra spaltning af atomer (fission).
4092:::Brintbomber er anderledes, idet de får det meste af energien fra fusion, dvs. når simple atomer samler sig til større atomer (termonuklear fusion).
4093:::Det er fusion, som får solen til at lyse.
4094:::Den samme energi, som får solen til at lyse, og livet til at eksistere på Jorden, kan altså bruges til at destruere storbyer.
4095:::
4096:::Neutroner frigøres ved både fission og fusion, og i begge tilfælde igangsættes derved en kædereaktion, men ved fusion udsendes langt flere neutroner.
4097:::En anden forskel er, at den mulige sprængkraft af en fissionsbombe i praksis er begrænset, nemlig af mængden af fissionsmateriale.
4098:::Derimod er den mulige sprængkraft af en fusionsbombe i princippet ubegrænset, idet der blot skal mere brint til som brændstof for processen.
4099:::
4100:::En brintbombe kan boostes ved at bruge deuterium eller tritium i stedet for brint.
4101:::Når disse gasser indsprøjtes lige før fissionsbombens eksplosion, vil fusionsbombens kraft blive meget større.
4102:::Sådanne bomber kunne gøres så små, at et B52-fly kunne have fire bomber om bord.
4103:::
4104:::Brintbombernes atomladning skal ikke lagres separat fra bomben, men er forseglet inde i bomben.
4105:::Det virker mindre sikkert, end når atomsprængladningen og resten af bomben kan opbevares hver for sig.
4106:::I et hele taget er spørgsmålet om sikkerhed pludselig mere relevant, når alle ting i bomben integreret og forseglet inde i bomben, så selve atomladningen ikke kan lagres på et separat sted fra resten af bomben, men nu indgår i selve bombens konstruktion.
4107:::
4108:::Når man nu anvender termobatterier, skal batterierne ikke udskiftes.
4109:::Disse batterier skal blot tændes med en elektrisk impuls.
4110:::De færdigsamlede bomber er dermed en slags hyldevarer.
4111:::De kaldes ”wooded bombs”, fordi de kan opbevares, som om de var træ på et trælager.
4112:::Men samtidig stærkt udsat for at eksplodere, hvis noget får dem til det.
4113:::Atomsprængningsdelen er nu omgivet af højeksplosivt materiale.
4114:::
4115:::Termobatterier (thermal batteries) indeholder et fast stof, som først aktiveres, når det opvarmes.
4116:::Derfor kaldes sådanne bomber for "termonukleare bomber".
4117:::Det betyder, at batteriet stadig vil virke efter f.eks. 50 års henstand.
4118:::Desuden har termobatteriet høj energitæthed (power-kapacitet), hvilket skyldes den meget høje ion-ledningsevne hos det smeltede salt.
4119:::Termobatterier fylder ikke meget, og sådanne batterier bruges næsten udelukkende til militære anvendelser – nemlig i våben, hvor batteriet kun skal virke én gang, såsom ved antænding af jord-til-luft missiler.
4120:::
4121:::Varme fra en brand kan tænkes at starte et termobatteri og derved etablere højspænding, som kan tænkes at starte bomben.
4122:::Som en løsning begyndte man at indsætte varmefølsomme sikringer, som ved at smelte som følge af en varmepåvirkning ville afbryde det elektriske kredsløb.
4123:::Men det ville måske ikke forhindre alle farlige situationer.
4124:::I cockpittet i et SAC-bombefly var det let at armere en bombe.
4125:::Først skulle en kontakt sættes til ”ON”.
4126:::Derved ville flyet bliver i stand til at sende strøm til bomben.
4127:::Derefter skulle en kontakt drejes fra positionen ”SAFE” til enten ”GROUND” (sprængning ved jordniveau) eller ”AIR” (sprængning oppe i luften over målet).
4128:::Det var alt.
4129:::Hvis nogen skulle glemme at sætte kontakten på ”SAFE”, ville bomben forblive armeret, selv om strømkontakten var sat til ”OFF”.
4130:::
4131Uheld i året 1950:::
4132:::
4133Uheld med udløsning af bombens detonatorer under batteriudskiftning (1950'erne):::
4134:::Kernevåbnenes batterier var klodset store og skulle udskiftes hver måned.
4135:::Det indebar, at bomben skulle skilles ad, og det elektriske system skulle bagefter tjekkes efter, at bomben var samlet igen.
4136:::I 1950'erne skete det mindst tre gange, at en bombes detonatorer udløstes ved en fejl under disse tjek.
4137:::Da disse uheld skete under træningsforløb kom ingen til skade, men det viser risikoen for, at en atombombe kunne blive udløst ved en fejl under håndteringen, f.eks. under et nervøst tidspres.
4138:::
4139Bombefly knustes mod bjerg, atombombe smidt i havet (13. februar 1950):::
4140:::Uheld med kernevåben kan skyldes et mekanisk problem, som det skete for et B36-bombefly d. 13. februar 1950. Flyet skulle på en simuleret kampmission fra Alaska til Texas med start fra Eilson-basen syd for Fairbanks i Alaska.
4141:::Træningsturen var planlagt til at vare 20 timer.
4142:::Flyet medbragte et kernevåben, der indeholdt et dummy-sprænghoved, som indeholdt uran i stedet for plutonium.
4143:::Efter seks timers flyvning fik flyet mekaniske problemer.
4144:::Det var koldt og snevejr, og der dannedes is i motorerne, hvilket tilstoppede karburatoren og frembragte ild i 3 af flyets 6 motorer.
4145:::Man blev tvunget til at slukke for tre af de seks motorer i en højde af 3700 meter.
4146:::Af frygt for, at hårdt vejr og is ville umuliggøre sikker nødlanding, gav kaptajnen ordre til, at Mark-4 atombomben (der altså var uden atomsprængningskerne) skulle smides ud, fordi flyet mistede højde.
4147:::Døren sad imidlertid fast og kunne først åbnes i det andet forsøg.
4148:::Bomben blev frigjort over Stillehavet fra en højde på 2400 meter, og det højeksplosive sprængstof detonerede ved nedslaget i havet med et synligt lysglimt.
4149:::Alle seksten besætningsmedlemmer og en passager var i stand til springe ud med faldskærm fra flyet, og tolv besætningsmedlemmer blev efterfølgende reddet fra Princess Royal Island, men 5 døde.
4150:::Flyet knustes mod Mount Kologet på Vancouver Island i British Columbia, Canada.
4151:::Pentagons rapport nævner ikke, om våbnet senere er fundet.
4152:::
4153Bombefly med atombombe ramte bjerg (11. april 1950):::
4154:::Den 11. april 1950 ramte et B-29 bombefly et bjerg med en Mark 4 kernevåbenbombe ombord.
4155:::Det styrtede kun tre minutter efter start fra Kirtland luftbase, Albuquerque i New Mexico, da det ramte et bjerg nær Manzano Base.
4156:::Højeksplosivt materiale brændte.
4157:::Avisen New York Times rapporterede at branden var synlig 24 km væk.
4158:::Bombens kabine blev fuldstændig ødelagt.
4159:::Sprængstofferne antændtes ved kontakt med flyets brændende brændstof.
4160:::Ifølge det amerikanske forsvarsministerium blev de fire ekstra detonatorer og alle nukleare komponenter senere fundet.
4161:::En nuklear detonation ikke var mulig, fordi der af sikkerhedsmæssige årsager ikke var en våbenkerne i bomben.
4162:::Alle tretten besætningsmedlemmer døde.
4163:::
4164Bombefly med atombombe faldt ned (13. juli 1950):::
4165:::Den 13. juli 1950 faldt et bombefly af typen B-50 ned i nærheden af Lebanon, Ohio, på en træningsmission fra Biggs luftbase i Texas.
4166:::Flyet drejede ned mod jorden på en klar dag, og besætningen på 16 personer blev dræbt.
4167:::Flyet medbragte Mark 4 kernevåbenbomber, men uden "nuclear capsule".
4168:::Der skete en højeksplosiv eksplosion uden kernevåbendetonation.
4169:::
4170Bombefly med atombombe forulykkede under nødlanding (5. august 1950):::
4171:::Den 5. august 1950 fløj et B-29 bombefly mod Guam på anmodning af general Douglas MacArthur.
4172:::Det faldt ned og brændte i forbindelse med start ved Fairfield/Suisun luftbasen i Californien.
4173:::Der var problemer med bl.a. landingsstel og løbske propeller, og nødlanding mislykkedes.
4174:::Flyet medbragte en Mark 4 kernevåbenbombe, men ingen "nuclear capsule".
4175:::Der opstod brand, og en kvarter efter en højeksplosiv eksplosion uden kernevåbendetonation.
4176:::19 redningspersonale og besætningsmedlemmer, bl.a. generel Travis, blev dræbt.
4177:::Basen hedder nu Travis luftbase.
4178:::
4179Bombefly kastede atombombe i flod (10. november 1950):::
4180:::Den 10. november 1950 returnerede en af flere amerikanske bombefly med Mark 4 kernevåben ombord.
4181:::Flyene havde været hemmeligt udstationeret i Canada.
4182:::Et B-50 fly fik motorproblemer og kastede sin Mark 4 kernevåbenbombe, der var uden "nuclear capsule" (dvs. at plutonium-kernen (”pit”) ikke var indsat i bomben på dette tidspunkt).
4183:::Bomben blev kastet fra 3200 meters højde over St.
4184:::Lawrence floden i Canada.
4185:::Besætningen satte bomben til selvdestruktion ved 760 meters højde.
4186:::Der skete en højeksplosiv eksplosion uden kernevåbendetonation, som rystede områdets beboere og spredte omkring 45 kg uran (U-238).
4187:::
4188USA’s politik over for Sovjetunionen fra 1950:::
4189:::Præsident Truman godkendte i april 1950 et såkaldt NSC-68 dokument fra National Security Council (NSC).
4190:::Det tophemmelige NSC-68 dokument der forudsagde, at årene 1950-1953 ville være en periode med særlig stor overhængende fare, var blevet udarbejdet d. 7. april 1950. Dette memorandum på 58 sider er blandt de dokumenter, som har haft størst indflydelse på USA’s udenrigspolitik under den kolde krig.
4191:::Sovjetunionen blev beskrevet som et ”fjendtligt design”, og man forventede, at opbygning af store lagre af sovjetiske kernevåben ville udgøre den største trussel mod USA i den nærmere fremtid.
4192:::Den bedste modreaktion ville være en massiv opbygning af USA’s våbenlager og militær.
4193:::I dokumentet noteredes, at Sovjetunionen og USA nu var blevet de to dominerende magter i verden, efter at de europæiske magter og Japan var blevet svækket efter Anden Verdenskrig.
4194:::Sovjetunionen oplevede ifølge rapporten ”en ny fanatisk tro” som modsætning til USA og ”et ønske om at opnå absolut kontrol over resten af verden”.
4195:::Dokumentet nævnte en række mulige modreaktioner: 1) Tilbagevenden til den tidligere amerikanske isolationspolitik.
4196:::2) Forebyggende krig med Sovjetunionen.
4197:::3) Fortsatte diplomatiske forsøg på at forhandle med Sovjetunionen.
4198:::4) Hurtig opbygning af politisk, økonomisk og militær styrke i den frie verden med tilstrækkelig styrke til at afskrække Sovjetunionen fra aggressive handlinger.
4199:::Forfatterne afviste (1) om tilbagevenden til den isolationisme, som USA tidligere havde fulgt, da dette ville føre til sovjetisk dominans i Asien og dele af Europa, og dermed afskære USA fra ressourcer, som man ville få brug for, når man skulle imødegå Sovjetunionens voksende indflydelse i verden.
4200:::Dokumentet afviste også (2) da en krig mod Sovjetunionen ikke kunne forventes at knuse det sovjetiske militær og ville medføre gengældelse, som ville ødelægge Vesteuropa.
4201:::Desuden mente man ikke, at den offentlige mening i USA ville acceptere et sådant forebyggende angreb på Sovjetunionen.
4202:::Dokumentet afviste ikke (3), dvs. diplomatiske tiltag, men mente ikke, at noget sådant ville kunne lykkes, hvis Sovjetunionen havde frit spil til at løse konflikter ad militær vej.
4203:::Konklusionen var, at den eneste farbare vej var massiv opbygning af både konventionelle og nukleare våben.
4204:::For at det kunne lade sig gøre, skulle USA forøge skatterne og begrænse andre udgifter end de militære.
4205:::Tidligere ambassadører i Sovjetunionen, George Kennan og Charles Bohlen, var uenige i, at Sovjetunionen skulle ønske at opnå dominans af militær vej, og mente at USA ville kunne inddæmme sovjetisk indflydelse via politiske og økonomiske midler, og ikke blot militært.
4206:::Men med invasionen i Sydkorea i juni 1950, der var støttet og Sovjetunionen og Kina, faldt sådanne modargumenter til jorden.
4207:::Truman-administrationen fulgte anbefalingen og næsten tredoblede udgifterne til militæret fra 5% af ”gross domestic product” i 1950 til 14,2% i 1953
4208:::
4209Tanker om atomdrevne bombefly (1951):::
4210:::USA ønskede at kunne bombe ethvert sted på Jorden i løbet af kort tid med en atombombe, dvs. I løbet af nogle få timer.
4211:::Til dette formål anså man atomdrevne ubåde og atomdrevne bombefly, der konstant kunne holdes cirkulerende i luften i månedsvis, for at ville være velegnede.
4212:::En række forsøg tydede på, at atomdrevne jetmaskiner ville være praktiske.
4213:::I 1951 etableredes derfor projektet The Aircraft Nuclear Propulsion (ANP) som et samarbejde mellem det amerikanske luftvåben og Atomic Energy Commission (AEC)
4214:::Et bombefly, der var udstyret med en atomkraft-reaktor, blev fløjet 43 gange mellem Texas og Californien, men dette kostbare projekt blev stoppet i 1961, før noget atomdrevet bombefly var blevet sat i tjeneste.
4215:::Det skyldtes, at de interkontinentale ballistiske missiler var billigere.
4216:::Udviklingen af disse var sket parallelt med forsøgene med de atomdrevne bombefly.
4217:::Det skulle vise sig, at det at nøgne atomreaktorer fløj rundt kontant i luften ville være blevet noget, som ville bekymre befolkningen.
4218:::Atomreaktorer kan lettere beskyttes med tykke mure på land og i vand, end i luften.
4219:::I luften kan man ikke bruge tunge materialer, såsom beton, stål og bly.
4220:::Et fly må være let nok til, at det kan flyve.
4221:::Der opstod bekymring for, at et nedfaldet fly ville forurene nedfaldsstedet permanent, og måske ville besætningen på flyet ikke kunne tåle strålingen.
4222:::
4223:::Man fortsatte dog projektet som Orion Project, – startet af Ted Taylor ved General Atomics i San Diego, Californien – ved anvendelse af en pulserende atombombe, designet på papiret af den polske matematiker Stanislav Ulam (1909-1984).
4224:::I 1959 afprøvede man princippet vellykket med konventionelle eksplosiver, under kodenavnet Putt-Putt.
4225:::Imidlertid ville raketten afgive radioaktive stoffer i atmosfæren.
4226:::Fra juli 1959 til 1964 udførtes test med en atomreaktor-raketmotor under kodenavnet KIWI.
4227:::Senere udførtes i februar 1967-juni 1968 tilsvarende eksperimenter med en større atomreaktor-raketmotor, under kodenavnet Phoebus.
4228:::Disse forsøg videreførtes med NERVA-atomreaktor-raketmotorer, som man faktisk tænkte kunne bruges til månerejser.
4229:::I modsætning til kemiske raketmotorer, som kun kunne startes 2 gange, ville NERVA-motoren kunne genstartes 28 gange, og en rejse til Mars blev planlagt til 1978, men Marsprojektet blev skrinlagt af Richard Nixon.
4230:::I 1980'erne overvejede man at lade NERVA-projektet starte op igen – som et hemmeligt projekt kaldet Project Timberwind, men denne gang tænkt som et rumbaseret antiballistisk missilvåben, udviklet for Strategic Defense Initiative.
4231:::Project Longshot (planlagt til at være en envejsrejse til Alpha Centauri, et system af tre stjerner, som ses på sydhimlen og er vores nærmeste nabo i universet, 4,37 lysår væk eller 41,4 mill. mill. km.
4232:::Med en hastighed på 13411 km/sekund ville det tage 100 år at nå frem.
4233:::Fremdrivningsmidlet skulle være helium og helium-3, tænkte man, da NASA studerede dette i 1987-89 (i en fusionsproces frembragt af hypotetisk kraftige lasere).
4234:::I 1963 stoppede Orion Project på grund af aftalen om forbud mod atomsprængninger i atmosfæren.
4235:::Den engelske matematiker Freeman John Dyson, der arbejdede for det amerikanske luftvåben på Orion Project, mente optimistisk, at en Orion-raket ville sende folk til Mars allerede i 1965 og i omkreds om Saturn i 1970, og blev dybt skuffet, da projektet blev lukket ned.
4236:::Man arbejdede også på et tophemmeligt atomdrevet atommissil.
4237:::
4238Strategi for brug af kernevåben (1951, Vista-gruppen):::
4239:::I sommeren 1951 og frem til februar 1952 deltog over hundrede videnskabsmænd og akademikere, men også f.eks. en filmproducent, i en hemmelig workshop på California Institute of Technology (”Caltech”).
4240:::De kaldte projektet for ”Vista”, og det var tophemmeligt.
4241:::Robert Oppenheimer var blandt lederne.
4242:::Dansk-amerikaneren Charlie Lauritsen var deltager i 1951-1952. Formålet for Project Vista var at finde ud af, hvordan eksisterende teknologier så vel som dem, man kunne ane i fremtiden, navnlig taktiske kernevåben, kunne erstatte Nato’s svage konventionelle styrke og afvise en massiv sovjetisk invasion i Europa, som betragtedes som sandsynlig eller måske snart forestående.
4243:::Det var ikke tanken med dette ”sommerkursus” at lave nye våben, men at diskutere, hvordan de allerede eksisterende våben skulle bruges.
4244:::Konklusionen var, at den planlagte reaktion på et sovjetisk angreb på Vesteuropa, hvor de få amerikanske tropper, der var udstationerede i nogle vesteuropæiske lande, hurtigt ville blive overvundet, og hvor Strategic Air Command i USA derefter ville svare igen med omfattende atomangreb på sovjetiske byer, der ville blive ødelagt, var en forkert reaktion på provokationen.
4245:::Det ville let medføre sovjetiske udbombninger af europæiske og amerikanske byer.
4246:::I stedet burde mere præcise, mindre atomvåben bruges mod de fremrykkende militære mål, mente man i Vista-gruppen.
4247:::Kampen skulle tilbage til kamppladsen.
4248:::USA skulle styrke sit taktiske luftvåben.
4249:::Måske ville man derved undgå byernes udslettelse, var argumentet.
4250:::General Curtis LeMay [der fra 19. oktober 1948 var chef for Strategic Air Command og i 1961-1965 blev stabschef i det amerikanske luftvåben], var stærkt uenig.
4251:::Ideen om at udslette de sovjetiske byer var nu ikke mere det primære mål, og tanken om at angribe med krig for at forebygge krig, havde man også forladt.
4252:::Det primære mål måtte nu være at ramme sovjetiske atomvåben, før de kunne bruges, mente General Curtis LeMay – men som offensivt angreb og ikke blot defensivt.
4253:::Forskerne havde med Vista-projektet trådt ind på et område, som generalerne og administrationen mente, at forskerne ikke burde have nogen mening om, eller i hvert fald ikke skulle blande sig i.
4254:::Vista-rapporten blev hemmeligholdt af luftvåbenet i ca. 30 år.
4255:::Charlie Lauritsen tænkte, at forskernes råd om forsvarsemner næppe ville være velkomne efter kontroversen om Vista, og især efter Oppenheimer-høringerne, hvor Oppenheimer, der havde været leder af Manhattan-projektet, nærmest blev beskyldt for at være kommunist og en fjende af USA.
4256:::William Fowler, der efterfulgte Charlie Lauritsen som leder af Kellogg Radiation Laboratory ved Caltech, foreslog at der oprettedes et ”war collage” på Caltech, men det blev aldrig til noget.
4257:::
4258Koreakrigen (fra 1952):::
4259:::Korea var fra 1910 og under Anden Verdenskrig besat af Japan.
4260:::(Tidligere havde landet været under kinesisk indflydelse).
4261:::I 1937 forsøgte Japan at japanisere de 23,5 millioner koreanere ved at forbyde koreansk sprog, litteratur, navne og kultur.
4262:::Da Japan overgav sig efter Anden Verdenskrig, besatte Sovjetunionen Koreahalvøen ned til 38. breddegrad, og USA besatte området syd herfor.
4263:::Der etableredes to regeringer, som begge gjorde krav på hele Korea.
4264:::
4265:::Lederen af det nordlige område, Nordkoreas koreansk-kommunistiske parti Kim Il-Sung, søgte Stalins støtte til en krig mod Sydkorea.
4266:::Men Stalin mente ikke, at tidspunktet var det rigtige for en krig i Korea, fordi USA endnu var i Sydkorea på dette tidspunkt kort efter Anden Verdenskrig.
4267:::Stalin ønskede ikke en krig med USA.
4268:::I 1949-1950 fortsatte Sovjetunionen derfor blot med at bevæbne og give militær træning til Nordkorea.
4269:::Men i foråret 1950 mente Stalin, at den strategiske situation var ændret.
4270:::Den 5. juni 1950 foretog Nordkorea en invasion af Sydkorea – med opbakning fra Mao Tse-Tung i Kina og Joseph Stalin i Sovjetunionen.
4271:::Under denne krig døde 2 millioner civile.
4272:::
4273:::Eftersom USA ikke havde søgt at forhindre kommunisternes sejr i Kina, tænkte Stalin, at USA ville være endnu mindre villig til at gå i krig i Korea.
4274:::Sovjetunionen havde desuden knækket den kode, som USA brugte til at kommunikere med den amerikanske ambassade i Moskva med, og disse skrivelser tydede ikke på, at USA ville ønske en konfrontation (engelsk Wikipedia "Korean war").
4275:::
4276:::Truman-administrationen i USA var uforberedt på angrebet af Sydkorea, og havde været mere fokuseret på sikkerheden i Europa.
4277:::På den anden side var der bekymring for, at en krig i Korea hurtigt ville kunne udvikle sig til endnu en verdenskrig, hvis Sovjetunionen og Kina lod sig involvere aktivt.
4278:::Især var det afgørende for USA's beslutning om at gå ind i krigen, at Korea ligger meget tæt på Japan, som USA betragtede som en vigtig modvægt til Sovjetunionen og Kina i regionen.
4279:::Desuden anså Truman-administrationen det for muligt, at tab af Sydkorea ville starte en kædereaktion, f.eks. et sovjetisk angreb på Jugoslavien (der under lederen Tito havde trukket sig fra Sovjetunionen, og som ligger tæt på Italien og Grækenland).
4280:::Endelig ville FN's autoritet blive svækket, hvis angrebet ikke blev imødegået.
4281:::Desuden blev Nordkoreas invasion sammenlignet med Hitler-Tysklands aggressioner i 1930'erne, hvor appeasement-forsøgene på at opretholde freden viste sig at have været en fejl, som mundede ud i Anden Verdenskrig.
4282:::Men især mente Truman, at Koreakrigen var nødvendig for at inddæmme kommunismen.
4283:::Truman fandt til sin overraskelse ud af, at USA (på grund af satsningen på at lave en atombombe) havde skåret ned på udgifterne til flåden, og derfor ikke kunne lave en flådeblokade af Nordkorea.
4284:::
4285:::I 1950 godkendte præsident Harry S. Truman flytningen af 15 kernevåben uden atomkerner til et amerikansk hangarskib i Middelhavet.
4286:::Dermed kom bomberne under flådens kommando, hvilket luftvåbenet protesterede imod.
4287:::Et uheld skete i øvrigt i den forbindelse.
4288:::Et B-29 bombefly skulle flyve (med en Mark-4 atombombe uden atomsprængningsladning ombord) fra Californien til Guam-øen.
4289:::Atomsprængningskernerne skulle transporteres på andre fly.
4290:::Straks efter B-29 bombeflyets start svigtede en motor og derefter endnu en motor.
4291:::Flyet faldt til jorden og efter nogen tid eksploderede bomben med et brag, der kunne høres 50 km væk.
4292:::
4293:::Korea-krigen var særlig brutal for civile.
4294:::Ifølge Dong-Choon Kim (Standing Commissioner of the Truth and Reconciliation Commission of South Korea), [sandhedskommissionen] var procentdelen af civile dødsfald højere end i nogen anden krig i 1900-tallet.
4295:::Se: Dong-Choon Kim, The War Against the 'Enemy Within': The Hidden Massacres in the Early Stages of the Korean War, in Gi-Wook Shin, Soon-Won Park, og Daqing Yang, eds., Rethinking Historical Injustice og Reconciliation in Northeast Asia: The Korean Experience (New York: Routledge, 2007), p. 75.
4296:::
4297:::Krigen var en luftkrig (air-to-air-combat), hvor sovjetiske piloter deltog forklædt som nordkoreanske piloter.
4298:::I 1951 kom de amerikanske tropper i krig med kinesiske tropper i Korea.
4299:::Nordkorea erobrede hovedstaden Seoul to gange under krigen, og ved den anden erobring, d. 4. januar 1951, flygtede de amerikansk ledede FN-soldater i panik.
4300:::Her overvejede general MacArthur at bruge kernevåben mod Kina og Nordkorea ud fra ideen om, at de radioaktive nedfaldsområder ville afbryde de kinesiske forsyningslinjer (engelsk wikipedia "Korean war").
4301:::
4302:::General MacArthur var Supreme Commander i Korea, var aldrig i Korea, men ledte i stedet krigen fra Tokyo.
4303:::Han blev 11. april 1951 afskediget af præsident Truman.
4304:::Der var flere grunde, bl.a. havde MacArthur truet med at ødelægge Kina, hvis landet ikke overgav sig.
4305:::Desuden mente general MacArthur, at det var hans egen beslutning, om der skulle bruges atomvåben.
4306:::Han mente ikke, at anvendelsen af atomvåben skulle være præsident Trumans beslutning (engelsk wikipedia "Korean war").
4307:::General Ridgway overtog posten efter general MacArthur, og ved ankomsten af den karismatiske general Ridgway blev kampmoralen genoprettet.
4308:::Krigen varede i 3 år og 1 måned, og endte med, at en kinesisk/nordkoreansk/sovjetisk invasion af Sydkorea blev slået tilbage.
4309:::
4310:::General Kenneth Nichols fra Atomic Energy Commission (AEC) havde argumenteret hårdt for, at kernevåben skulle kastes over kinesiske tropper under Korea-krigen.
4311:::I et notat fra 1952 til The Secretary of the Army argumenterede Kenneth Nichols således under Koreakrigen for, at USA skulle bruge atomvåben.
4312:::Han anbefalede, at “utilize atomic weapons in the present war in Korea the first time a reasonable opportunity to do so permits”, hvilket ville “precipitate a major war at a time when we have the greatest potential for winning it with minimum damage to the USA”.
4313:::Se Kenneth D. Nichols, The Road to Trinity: A Personal Account of How America's Nuclear Policies Were Made (New York: William Morrow, 1987), s. 291- 92.
4314:::
4315:::I starten af Korea-krigen var man bekymret over, at Japan og Taiwan kunne blive angrebet.
4316:::På den baggrund beordrede præsident Harry S. Truman, at 9 kernevåben skulle udstationeres på øen Guam.
4317:::Det Amerikanske Luftvåben overtog kontrollen over både kernevåben og deres atomkerner.
4318:::General Hoyt Vanderberg, der var chef for luftvåbenet, påtog sig personligt at være ansvarlig for 9 kernevåben i en militærlufthavn i Guam, parat til brug mod kineserne.
4319:::
4320:::I det første år af sin præsidentperiode truede Eisenhower med at bruge kernevåben for at slutte Koreakrigen.
4321:::(engelsk Wikipedia "Dwight D. Eisenhower) – selv om Sovjetunionen havde detoneret sin første atombombe i september 1949.
4322:::
4323:::To uger efter at Nordkorea angreb Sydkorea, godkendte præsident Harry S. Truman flytningen af 89 kernevåben uden atomsprænghoveder til amerikanske militærlufthavne i Storbritannien, idet man frygtede, at Nordkorea-krigen kunne være en forløber for en sovjetisk invasion af Vesteuropa.
4324:::De manglende atomsprænghoveder kunne hurtigt flyves til Storbritannien.
4325:::Krigen sluttede 27. juli 1953, men uden fredskontrakt.
4326:::Teknisk er Nordkorea og Sydkorea derfor stadig i krig, og de har lejlighedsvis mindre skudvekslinger.
4327:::
4328Storbritanniens atombombe:::
4329:::Den australske fysiker Mark Oliphant slog til lyd for, at Storbritannien behøvede deres egen atombombe for ikke at blive en mindre nation ("a lesser power") i forhold til USA.
4330:::I 1950 accepterede Mark Oliphant et tilbud om at vende tilbage til Australien som leder af et forskningsinstitut.
4331:::Han håbede, at Storbritannien ville hjælpe Australien med at få atombomben, og Australien kunne handle med det uran, som landet havde rigeligt af – foruden områder, der kunne bruges til atomprøvetestning – og for at holde et tæt politisk forhold mellem Australien og Storbritannien, i stedet for med USA.
4332:::USA var indstillet på at dele hemmeligheder med Storbritannien, men ikke længere ud.
4333:::I 1951 ansøgte Mark Oliphant om visum for at deltage i en atomfysik-konference i Chicago.
4334:::Det blev ikke nægtet, men han fik heller ikke sit visum.
4335:::Dette var på højden af det, der er kaldt "The Red Scare" (1947-57, "McCarthyism", opkaldt efter senator Joseph McCarthy, og som endog fik et baseball team "Cincinnati Reds" til at skifte navn til "Cincinnati Redlegs", fordi "rød" blev associeret med "kommunist". [I dag er republikanernes farve rød og demokraternes farve blå]
4336:::Den 3. oktober 1952 testede Storbritannien atomvåben i Australien.
4337:::Det var den første britiske atomprøvesprængning, og det skete på Montebello Islands ud for kysten i det vestlige Australien.
4338:::Storbritannien gennemførte senere en række test på Maralinga og Emu Fields i Sydaustralien.
4339:::
4340:::Mellem 1952 og 1958 udførte Storbritannien 21 nukleare eksplosioner i atmosfæren i det sydlige Stillehav.
4341:::Og mellem 1952 og 1962 udførte Storbritannien og USA sammen over 40 nukleare eksplosioner i atmosfæren i Australien og Stillehavet.
4342:::For mange soldater blev atomprøvesprængninger hverdag i løbet af 1950'erne og 1960'erne.
4343:::
4344:::I 1956 var der atomprøvesprængninger i Maralinga i den sydaustralske ørken.
4345:::Mellem 1957 og 1962 udførte amerikansk og britisk militær 31 atomprøvesprængninger over Juleøen og Malden Island (Linie-øerne, der nu kaldes Kiribati) – såvel som andre steder.
4346:::I 1958 var den kolde krig på sit højeste.
4347:::
4348Storbritanniens atomprøvesprængninger (fra 1952):::
4349:::I Storbritannien var tanken bag atomprøvesprængningerne, at en åben krig med Sovjetunionen kunne undgås, hvis Storbritannien udviklede en nuklear afskrækkelse.
4350:::Men i planlægningen af disse atomprøvesprængninger opstod ideen om at lære om de detaljerede virkninger af forskellige typer af eksplosioner på såvel udstyr som mænd, med og UDEN forskellige former for beskyttelse.
4351:::
4352:::Og den britiske regering var tilsyneladende udmærket klar over de potentielt livstruende resultater: ”En skam, men vi kan ikke gøre for det”, står der i et fortroligt notat fra Sir Anthony Eden, som var premierminister i 1955.
4353:::
4354:::Storbritannien gennemførte 12 atmosfæriske undersøgelser mellem 1952 og 1957 på australske territorier på Maralinga, Emu Field og Monte Bello øen.
4355:::Den 3. oktober 1952 udførte Storbritannien her dets første atomprøvesprængning under kodenavnet ”Hurricane” ved Monte Bello øerne ud for det nordvestlige Australien.
4356:::
4357Britiske atomprøvesprængninger på det australske hovedland:::
4358:::Den 15. oktober 1953 udførte Storbritannien den første atomprøvesprængning på det australske hovedland (Totem-testene), ved Emu Field i Great Victoria ørkenen, men senere anvendtes det noget nærliggende Maralinga-testområde, hvor lokalbefolkningen flyttedes til et ny bebyggelse ved Yalata.
4359:::Man søgte (ofte uden held) at forhindre, at de lokale opsøgte Maralinga, som havde stor spirituel betydning for dem.
4360:::En forfatter har foreslået, at dette har været medvirkende til social uro og misbrug blandt unge aboriginere, med benzinsniffing, kriminalitet, alkoholisme mv.
4361:::
4362:::Den større atomprøvesprængning, der blev detoneret på Emu Field i det sydlige australske ørken den 15. oktober 1953, sendte en radioaktiv sky (kendt som Black Mist) ud over 250 km2. Den australske avis The Guardian skrev d. 4. oktober 2006, at bl.a. medlemmer af Kupa Piti Kunga Tjuta, et råd af ledende aborigin-kvinder fra South Australia, der har kæmpet mod regeringens planer om at dumpe radioaktivt affald på deres jord, og deres udvidede familier.
4363:::Den Kongelige Kommission fandt, at testen var blevet detoneret under vindforhold, der producerede uacceptable niveauer af nedfald, og at kriterierne for hvornår sprængningerne skulle ske ikke tog hensyn til eksistensen af mennesker i vindretningen måleplads.
4364:::
4365:::I 1950’er resulterede målinger af radioaktiv forurening, som Hedley Marston udførte ved Maralinga, til en bitter konflikt med den australske Atomic Weapons Tests Safety Committee.
4366:::De fire Buffalo-test ved Maralinga blev kritiseret af en kommission i 1985 som udført under dårlige forhold, og denne McClelland-kommission gav Hedley Marston oprejsning, efter hans død.
4367:::Et (kontroversielt) studie, hvor aske fra afdøde børn blev målt for strontium-90, viste, at koncentrationen af strontium-90 var øget dramatiskF.
4368:::
4369:::McClelland-kommissionen konkluderede (i 1984), at: Tilstedeværelsen af aboriginere på fastlandet i nærheden af Monte Bello-øerne og deres ekstra sårbarhed over for effekten af nedfald ikke blev anerkendt.
4370:::Det var en stor forglemmelse, at spørgsmålet om acceptable dosisniveauer for aboriginere blev anerkendt som et problem på Maralinga.
4371:::Myndigheder var ikke opmærksomme på sårbarheden hos de oprindelige folk, når de over for radiologiske virkninger af sprængningerne.
4372:::Hertil kommer, at oprindelige folk mangler rindende vand, permanente og støvtætte boliger, badeværelse og kloakering osv., som ville have givet dem mere beskyttelse fra nedfald.
4373:::
4374:::Den afsides beliggenhed af testene i forhold til store befolkningscentre kom til at betyde, at den offentlige modstand og bevidsthed om disse risici var meget langsomme om at udvikle sig, ifølge den australske Institute of Criminology.
4375:::
4376:::I 1967 forsøgtes en oprensning (ved at pløje jorden og ved at begrave plutonium-forurenede fragmenter under beton), men der var behov for en ny oprensning, og en ny oprensning i år 1996-2000 kostede 108 mill. dollar.
4377:::Fra de mest forurenede områder fjernedes 350.000 kubikmeter jord, som blev begravet i render, og 11 affaldsbjerge indkapsledes i glas.
4378:::Et område på 120 kvadratkilometer anses nu for sikkert for adgang, men ikke for beboelse.
4379:::Australske servicemen fik ordrer om gentagne gange at flyve gennem paddehatteskyer uden beskyttelse og nogle skulle marchere til ground zero straks efter kernevåben-eksplosionen.
4380:::
4381:::I 1994 betalte den australske regering 13,5 mill. dollar til det lokale Maralinga Tjarutja aborigin-folk.
4382:::Maralinga-testene startede d. 27. september 1956. I 2001 opdagede Sue Rabbit Roff, en forsker fra Dundee Universitet, at soldater var blevet beordret at løbe, gå og kravle gennem områder, som var forurenet ved Buffalo-testene i dagene umiddelbart efter atomprøvesprængningerne (engelsk wikipedia ”Maralinga”).
4383:::Den britiske regering måtte senere indrømme at dette var sket, idet forskeren havde fundet dokumenter, som beviste dette.
4384:::Den britiske regering havde tidligere udsendt løgne om, at man ikke havde brugt mennesker som forsøgsdyr under kernevåben-eksperimenter, skrev forskeren.
4385:::
4386:::I maj 2010 afsatte den australske regering ca. 116 mill. kr (24-200.000 AU $ over en 5-årsperiode som kompensation for australiere, der havde deltaget i Storbritanniens atomtestprogrammer, og yderligere ca. 25 mill. kr. (55 millioner AU-dollar til sundhedspleje og rådgivning mv.
4387:::
4388:::De syv større Maralinga-sprængninger havde en eksplosionskraft fra 1 til 27 kiloton eksplosionskraft, og holdtes meget hemmeligt.
4389:::I 1978 skrev journalist Brian Toohey om det, og journalist Ian Anderson fra New Scientist tog emnet op.
4390:::; Mange af Maralinga Tjarutja indfødte befolkning fortsatte med at bevæge sig ind i hele regionen, mens testene udførtes.
4391:::Det blev senere opdaget, at en traditionel aboriginer-rute krydsede gennem Maralinga-testområdet.
4392:::; Man regner med at de mange især mindre forsøg ved Maralinga medførte forurening med cirka 8.000 kg uran, 24 kg plutonium, og 100 kg beryllium, ifølge Jim Green rapport om radioaktiv racisme i Australien.
4393:::
4394:::Faktorer som utilstrækkelig tøj, indtagelse af mad der er forurenet med radioaktivt materiale, sprogbarrierer (mange oprindelige folk ikke kan læse skiltene med advarsler på engelsk, og deres generelle sundhedstilstand gjorde dem modtagelige for virkningerne af atomprøvesprængningerne.
4395:::
4396Britiske atomprøvesprængninger på Malden Island:::
4397:::I 1957/58 udførte den britiske regering flere atomprøvesprængninger midt i Stillehavet nær Malden Island og Juleøen (som ikke er lig med Juleøen, der ligger nær til Australien).
4398:::Kodenavnet for disse atomprøvesprængninger var Operation Grapple [dansk: gribe fat i].
4399:::
4400:::Fra 1957 til 1958 fulgte ni atmosfæriske test over Christmas [øen hedder kun ”Christmas”; den kaldes dog ofte Christmas Island, men er ikke den ”Christmas Island”, der er australsk og ligger i Det Indiske Ocean] = Kiritimati (”ti” udtales ”s” på Kiribati-sprog, så ordet udtages ”k’rismas”).
4401:::Øen er nu en del af republikken Kiribati (udtales ”Kiribas”), der består af 33 atoller og reef-øer, og kaldes også Linje-øerne (Line Islands).
4402:::Øen er 48 km land, og verdens største atol.
4403:::Øens beboere blev ikke evakueret under atomprøvetestene.
4404:::
4405:::Testene kaldes Operation Grapple, dvs. ”gribe”).
4406:::De første tre Grapple-test skete tæt på Malden Island, en af Kiribati’s Linje-øer i det centrale Stillehav.
4407:::Men for at spare tid gik man over til at bruge hovedøen ”Christmas”.
4408:::
4409:::Fra 1957 udførtes tre Operation Antler test af brintbomber, der undertiden undervurderedes.
4410:::Desuden udførtes frem til april 1963 op til 700 mindre test på både Emu Field og Maralinga.
4411:::Disse talrige mindre test udførtes i dyb hemmelighed og medførte stor radioaktiv forurening med bl.a. plutonium.
4412:::
4413:::Den 5. november 1957 kastedes en atom+brintbombe/totrinsbombe over Juleøens sydlige del, men større eksplosionskraft (1,8 Megaton) end forventet.
4414:::Det var tæt på at være en egentlig brintbombe, men den indeholdt relativt meget af det (dyre) højberigede uran.
4415:::
4416:::Den 28. april 1958 nedkastedes en 3 Megaton bombe (”Grapple Y”) fra et fly.
4417:::Det var den største bombe, Storbritannien nogensinde har testet.
4418:::Det var denne gang en sand brintbombe, da meget af eksplosionsstyrken kom fra den termonukleare reaktion i stedet for fra fission af uran-238
4419:::Soldaterne, der var udstationeret på Juleøen i Stillehavet, blev af britiske officerer beordret at stå på stranden og overvære eksplosion af en 3-megaton atombombe, ”en rødglødende, gul-orange masse, ligesom fødslen af en anden sol, efterfulgt af to chokbølger, hvor bolden voksede og voksede, sende en enorm søjle op, hvis top formede sig til en gigantisk paddehattesky, som kom hen imod os”.
4420:::”Derefter regnede ned over os, og de fleste af os blev gennemblødt”.
4421:::
4422:::I testperioden blev omkring 16.000 australske civile og soldater, der er involveret i forsøgene og 22.000 britiske soldater udsat for radioaktivt nedfald bionyt.s807.sureserver.com/files/10967.asp) .
4423:::Flere flådefartøjer fra Storbritannien og to fra New Zealand var involveret.
4424:::Briterne ønskede at vide, hvor tæt de kunne placere deres soldater til atombombens centrum.
4425:::
4426:::Et tophemmeligt dokument erklærede, at formålet var at teste den psykologiske effekt af bomberne på mennesker
4427:::De ønskede også, at soldaterne skulle vænne sig til tanken om at bruge atomvåben i krig.
4428:::
4429:::Briterne ønskede skibe, der skulle placeres i nærheden af testområdet.
4430:::22.000 britiske soldater og civile blev udsat for de britiske atomprøvesprængninger her og i ørkenen i Australien.
4431:::Men i nogle tilfælde ønskede man ikke at bruge britiske soldater.
4432:::I stedet brugte man to fregatter fra New Zealand (skibenes navne var: HMNZS Pukaki – et Maury-ord for foråret en flod – og et mindre skib HMNZS Rotoiti – et Maury-ord for en lille sø) med i alt 551 medarbejdere ombord.
4433:::De to skibe blev placeret i forskellige afstande, mellem 40 – 280 km (20 – 150 sømil) fra ground zero, og fik besked på at sejle gennem ground zero zonen i timerne efter eksplosionerne.
4434:::I varmt vejr havde personalet ikke engang en skjorte på, og de radioaktive nukleotider faldt på deres nøgne hud og blev indåndet.
4435:::
4436:::Nogle veteraner var angiveligt for tæt på epicentret for sprængningen og vidner beskrev deres oplevelser af en hedebølge af ekstraordinær intensitet, hvilket i nogle tilfælde førte til midlertidig blindhed eller en fornemmelse af at deres blod kogte i deres kroppe.
4437:::Andre udviklede hududslæt og influenzalignende symptomer umiddelbart efter sprængninger.
4438:::Soldaterne kunne frit bevæge sig rundt på øen, drikke lokalt vand, spise lokale frugter, bade i laguner og indånde støv.
4439:::Indtagne radioaktive partikler kan forblive i kroppen og fortsætte med at forårsage skade i mange år.
4440:::
4441:::De resterende 24 britiske atomprøvesprængninger blev udført i fællesskab med USA på Nevada Test stedet.
4442:::
4443:::Omkring 22.000 britiske soldater, motorsejlere og piloter blev udsat for disse eksplosioner, hvoraf mange var klædt i ikke andet end khaki-ørkenuniform.
4444:::Også mange stillehavsøboere og australiere var vidne til disse britiske atomprøvesprængninger.
4445:::
4446Personlige vidner til atomprøvesprængningerne:::
4447:::Roy Sefton er formand for de newzealandske atomprøvesprængnings-veteraners sammenslutning (NZNTVA).
4448:::Han bor nu i Palmerston North, New Zealand.
4449:::I en alder af kun 17-18 år var han udsat for 5 af de 9 eksplosioner nær Juleøen og Malden Øen.
4450:::De første sprængninger var 250 km væk, fortæller han.
4451:::Men for hver test, blev hans skib, ”Pukaki”, placeret tættere og tættere på sprængningsstedet.
4452:::Op til kun 30 km fra eksplosionen.
4453:::I de næste 2-3 timer sejlede skibet lige gennem nedfaldszonen, fortæller han.
4454:::Vejrforholdene varierede.
4455:::Regn betød køling og hilstes velkommen.
4456:::Eksplosionen selv medførte ændringer i vindmønsteret.
4457:::Roy Sefton husker et tilfælde, hvor et højradioaktive krebsdyr blev spist af en sømand og det radioaktive måltid kunne følges ned i halsen på person ved hjælp af en Geigertæller.
4458:::
4459:::De fik at vide, at deres opgave var at indsamle vejrdata.
4460:::Men det var et skalkeskjul, for en højttaler befalede dem til at vende rundt og stille sig mod bomben, uden deres masker.
4461:::Han husker, at han på et tidspunkt var på dækket kun iført shorts og sandaler.
4462:::
4463:::John Hall blev i 1958 udstationeret på Juleøen til at bistå med britiske atomprøvesprængninger.
4464:::Han var en 19-årig britisk soldat, der arbejdede som en RAF groundcrewsman.
4465:::Hans job var at rense flyene efter at de var fløjet gennem paddehatteskyen for at indsamle prøver.
4466:::John Hall havde ikke fået nogen beskyttelsesdragt.
4467:::I stedet blev han og hans soldaterkolleger beordret til at vende sig væk fra den paddehattesky og lægge deres hænder foran deres ansigter.
4468:::Han sagde senere, at da han gjorde det, kunne han se sine hænder lyse som på en røntgenfilm, idet han så sine knogler skitseret gennem kødet.
4469:::
4470:::De nukleare veteraner havde ingen idé om, at de senere ville lide af dårligt helbred og for tidlig død.
4471:::De havde heller ingen anelse om, at deres børn risikerede at blive født med medfødte misdannelser og ukendte sygdomme.
4472:::John Hall døde i en alder af 53 efter en lang kamp mod hårcelleleukæmi, som er en sjælden form for kræft, som kun påvirker 200 mennesker om året i Storbritannien.
4473:::
4474:::Colin Hall, den ældste søn af britiske John Hall som nævnt før, har deformerede hænder og hans yngre bror fødtes uden lægmuskler
4475:::Britiske atomprøvesprængninger.
4476:::
4477:::
4478:::Nigel Heaps er formand for British Nuclear Test Veterans 'Association (BNTVA).
4479:::Nigel Heaps er søn af Derek Frank Heaps, der var i ingeniørtropperne.
4480:::Hans far var meget stolt over, at Storbritannien udviklede en nuklear afskrækkelse, der sikrede fred, men følte sig alvorligt svigtet.
4481:::Som søn af en nuklear veteran, spørger han sig selv, hvad der vil ske med ham og med hans børn.
4482:::
4483:::En privat forskningsaktiv organisation for amerikanske veteraner, ”Amvet”, baseret i Portland, Maine (USA), har rapporteret, at den gennemsnitlige levetid for omkring 500 britiske veteraner i et af deres studier kun var 53,8 år, og at næsten tre fjerdedele af dødsfaldene var kræft-relaterede
4484:::
4485:::En undersøgelse fra Dundee University af 455 dødsattester rapporterede fatale sygdomstilfælde hos 68,3% – over det dobbelte af den normale antal kræftdødsfald i [enhver] mandlig erhvervsmæssig tilsvarende kohorte i efterkrigstidsperioden, ifølge forskeren Sue Rabbitt Roff (bionyt.dk /kilde/10953.asp))).
4486:::
4487Mutationer:::
4488:::Ifølge nogle skøn kan genetiske mutationer vare ved i 20 generationer.
4489:::
4490:::En undersøgelse foretaget af Sue Rabbitt Roff, en samfundsforsker ved University of Dundee, i 1999, fandt, at ud af 2.261 børn født af veteraner, blev 39 procent født med alvorlige medicinske tilstande.
4491:::I Storbritannien burde tallet kun være omkring 2,5 procent
4492:::
4493:::Andre børn af nukleare veteraner har kroniske muskel- og skeletlidelser; deformiteter af hænder, fødder, blære og kønsorganer; hjerte-misdannelser; rygmarvsbrok, og et væld af andre sygdomme.
4494:::Mange har besluttet ikke at få børn af frygt for genetiske abnormiteter.
4495:::
4496:::Mange veteraner siger, at de i dagene umiddelbart efter eksplosionerne gik til militære læger, fordi de fik udslæt, mave-tarm-lidelser, hårtab, brændende øjne – dvs. alle de klassiske, kendte tegn på udsættelse for stråling – og som også var kendt dengang.
4497:::
4498:::Tidligere fly el-installatør Ken Sutton var vidne til en test d. 28. april 1958. ”Det var som om nogen sætte en blæselampe på tværs af min ryg”, husker han.
4499:::Ken Sutton overværede, at Royal Air Force fløj gennem paddehatteskyen 10 sekunder efter eksplosionen.
4500:::Flyet blev senere sat i karantæne.
4501:::
4502:::Nogle rapporter om disse atomprøvesprængninger er frigivet – fra dagbøger til øjenvidneberetninger.
4503:::
4504:::Royal Air Force løjtnant Eric S. Denson absorberede en gammastråling på 13.000 millirems – svarende til 6500 bryst-røntgenbilleder, oplyses det.
4505:::Eric S. Denson udviklede dermatitis, kroniske luftvejssygdomme og psykiske problemer og begik selvmord i en alder af 44.
4506:::
4507:::Royal Engineer Roy Prescott overvågede atomprøvesprængninger på Juleøen i 1962. Han er blevet behandlet for tumorer i arme, hoved og hals, og to af hans børn blev født med alvorlige fejl.
4508:::Af fem venner, der var på Juleøen sammen med Roy Prescott, fik en kræft i skjoldbruskkirtlen, en blev diabetiker, en døde af en hjernesvulst, en døde af kræft.
4509:::
4510:::Undersøgelse af langtidsvirkninger i form af kromosom-translokationer.
4511:::En newzealandsk undersøgelse viste øget forekomst af genetiske mutationer og alvorlige psykiske traumer.
4512:::Denne undersøgelse fra 2005-2006 (publiceret i 2007) blev foretaget af Al Rowland fra Massey University i Palmerston North, New Zealand.
4513:::Al Rowland var blevet professor, da han gik på pension.
4514:::Undersøgelsen involverede 50 newzealandske veteraner, der havde deltaget i Operation Grapple.
4515:::De havde en fire gange højere forekomst af depression end en alder-matchede kontrolgruppe af tidligere militær- og politifolk, og havde måttet udholde års usikkerhed på grund af vanskeligheden ved at bevise, at deres sygdomme var forårsaget af eksponering for stråling, hvilket i mange tilfælde havde ført til kronisk stress.
4516:::
4517:::De genetiske undersøgelser viste tre gange flere kromosom-omflytninger (translokationer) end normalt.
4518:::Næsten en fjerdedel havde lidt af kræft, sammenlignet med kun én i kontrolgruppen, mens 40 procent havde kroniske hudsygdomme – tre gange højere end blandt kontrolgruppen.
4519:::De havde dobbelt så mange luftvejssygdomme, mave/tarm-sår og tarmsygdomme samt infektioner.
4520:::
4521:::Forbud mod atomprøvesprængninger i luften og under vand.
4522:::Den samlede eksplosionskraft af alle atomprøvesprængninger, der blev gennemført mellem 1945 og 1980, vurderes at være 510 megatons (MT).
4523:::De atmosfæriske atomprøvesprængninger alene tegnede sig for 428 megaton, svarende til over 29.000 Hiroshima-bomber.
4524:::
4525:::Det vigtigste menneskeskabte bidrag til eksponering af verdens befolkning for stråling er kommet fra afprøvning af atomvåben i atmosfæren 1945-1980. De første atomprøvesprængninger blev udført af USA i juli 1945, Sovjetunionen i 1949, Storbritannien i 1952, Frankrig i 1960, og Kina i 1964. Før 1950 blev der kun taget begrænset hensyn til de sundhedsmæssige virkninger af verdensomspændende spredning af radioaktivitet fra atomprøvesprængninger.
4526:::
4527:::Offentlige protester i 1950'erne og bekymring for radionuklidet strontium-90 og dens effekt på modermælk og spædbørns tænder var medvirkende til indgåelsen af det delvise forbud mod atomprøvesprængninger (PTBT) i 1963, som forbød atomprøvesprængninger i atmosfæren, det ydre rum og under vandet, men ikke under jorden, og blev underskrevet af USA, Sovjetunionen og Storbritannien.
4528:::
4529:::Frankrig og Kina ville ikke underskrive og udfatte atmosfæriske test med start i henholdsvis i 1974 og 1980. Selv om underjordiske test afbøder problemet med strålingsdoser fra kortlivede radionuklider, såsom jod-131, bliver store mængder af plutonium, jod-129 og cæsium-135 frigivet under jorden.
4530:::Desuden forekom eksponering over testområdet, hvis radioaktive gasser lækkede ud.
4531:::Man erkendte tidligt, at eksponering for en vis strålingsdosis kunne forårsage skader på indre organer, huden og øjnene.
4532:::Stråling kunne beskadige levende celler, dræbe dem eller ændre dem.
4533:::Ødelæggelse af et tilstrækkeligt antal celler giver skader på organer, og kan resultere i dødsfald.
4534:::Hvis de ændrede celler ikke repareres, kan ændringen videregives til datterceller, og i sidste ende kunne føre til kræft.
4535:::Udsættelse for stråling er blevet forbundet med de fleste former for leukæmi, samt kræft i skjoldbruskkirtlen, lungerne og brystet.
4536:::Den tid, der kan gå mellem bestråling og udviklingen af kræft kan være alt mellem 10 og 40 år.
4537:::Den eksponering, der i 1950'erne blev anset for tolerabel, er nu internationalt anerkendt som usikker.
4538:::Det er vanskeligt at vurdere antallet af dødsfald, som kan tilskrives eksponering for stråling fra atomprøvesprængninger.
4539:::
4540:::Arjun Makhijani var hovedredaktør af den første globale analyse af de sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af produktionen af kernevåben (”Nuclear Wastelands”, 1995 and 2000), som blev nomineret til en Pulitzer Prize af MIT Press
4541:::
4542Sundhedsmæssige virkninger af radioaktiv forurening fra atomvåben:::
4543:::Det anslås, at de sundhedsmæssige virkninger af atomvåben er i størrelsesordenen hundreder af tusinder mennesker.
4544:::En undersøgelse fra 1991 af ”De Internationale Læger For Forebyggelse Af Nuklear Krig” (IPPNW) anslog, at radioaktiv forurening fra de atmosfæriske test indtil år 2000 ville medføre 430.000 kræftdødsfald, og at 2,4 millioner mennesker i sidste ende kunne dø af kræft som følge af disse test.
4545:::
4546:::Eksempler på radionuklider er Xenon (Xe) med halveringstid på 6,7 timer, der ved indånding i høje koncentrationer kan medføre svimmelhed, kvalme, opkastning, tab af bevidsthed og død.
4547:::Ved lave iltkoncentrationer bevidstløshed og død på få sekunder uden advarsel.
4548:::
4549:::Jod-131 (131I) har halveringstid på 8 dage, og når det findes i høje koncentrationer i miljøet fra radioaktivt nedfald kan jod-131 blive absorberet gennem forurenet mad.
4550:::Det akkumuleres i skjoldbruskkirtlen, hvor det kan ødelægge hele eller en del af skjoldbruskkirtlen, som henfalder eller der kan opstå kræft i skjoldbruskkirtlen.
4551:::
4552:::Krypton-85 (85Kr) har en halveringstid på 10,76 år, og ved indånding i høje koncentrationer kan det medføre svimmelhed, kvalme, opkastning, tab af bevidsthed og død.
4553:::
4554:::Tritium (3H) har en halveringstid på 12 år og indtages nemt, f.eks. ved at det inhaleres fra luften eller optages gennem huden og når frem til blødt væv og organer.
4555:::Beta-strålingen fra tritium kan forårsage lungekræft.
4556:::
4557:::Strontium-90 (90Sr) har en halveringstid på ca. 28 år.
4558:::Efter indtagelse indlejres en vis mængde strontium 90 i knogler og knoglemarv, og lidt i blod og bløde væv.
4559:::Det kan bl.a. fremkalde knoglekræft og leukæmi.
4560:::
4561:::Cæsium-137 (137Cs) har en halveringstid på ca. 30 år og efter optagelse fordeles cæsium jævnt gennem kroppen med højere koncentrationer i muskelvæv og lavere koncentration i knoglerne.
4562:::Det kan medføre bestråling af kønsorganernes celler og genetiske skader.
4563:::
4564:::Americium-241 (241Am) med halveringstid 432 år bevæger sig hurtigt gennem kroppen efter indtagelse, men kan koncentreres i knogler i en lang periode.
4565:::I løbet af denne tid vil americium langsomt henfalde og frigive radioaktive partikler og stråler, som kan ændre genetiske molekyler og give knoglekræft.
4566:::(De fleste røgalarmer indeholder i øvrigt en lille smule af alfa-kilden americium-241]
4567:::
4568:::Plutonium-239 (239Pu) har en halveringstid på ca. 24.400 år.
4569:::Det frigives, når et plutonium-våben bringes til sprængning.
4570:::Indtagelse af selv en minimal mængde udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan forårsage lunge-, knogle- og leverkræft.
4571:::De højeste doser ses i lungerne, knoglemarven, knogleoverflader og leveren.
4572:::
4573Måling af stråling:::
4574:::Forskere bruger forskellige udtryk ved måling af stråling, afhængig af, hvad der spørges om: Hvor stor er strålingen fra en radioaktiv kilde? Hvor stor er den stråledosis, som en person absorberer? Hvor stor er risikoen for, at en person kommer til at få sygdomme efter eksponering for strålingen? Man bruger forskellige enheder for hver af disse spørgsmåltyper:.
4575:::
4576:::ABSORPTIONSDOSIS: Mængden af strålingsenergi, der deponeres pr vægtenhed i humant væv, kaldes ”den absorberede dosis”, og måles med enheden ”rad” eller SI-enheden ”Gy” (Gray, opkaldt efter en fysiker, som i 1940 studerede neutroners skade på menneskevæv).
4577:::Enheden ”rad” indførtes i 1953 og kan siges at stå for ”radiostråle-absorberet-dosis” (idet 1 rad = 100 erg/g).
4578:::Siden 1985 er ”rad” – undtagen i USA – stort set blevet erstattet af Gray (Gy), som blev foreslået i 1974. En Gy er Joule/kg, men 1 Gy er lig med 100 rad.
4579:::Radioaktivitet kan måles i stråling pr. time.
4580:::F.eks. er 1000 rad pr. time dødeligt, medens 10 rad pr. time blot kræver at man holder sig indendørs.
4581:::Anbefalinger for forskellige strålingsdoser kan læses her: http://www.fas.org/irp/agency/dhs/fema/ncr.pdf.
4582:::I øvrigt er enheden rad blevet afløst af enheden 'Gray', der defineres som absorptionen af én Joule af energi i form af ioniserende stråling pr. kilogram strålingspåvirket stof.
4583:::
4584:::EKSPONERING: I 1928 indførtes ”Röntgen” (R) som enhed for eksponering for stråling (altså ikke den absorberede dosis), men Røntgen-enheden er dårligt defineret i forhold til den absorberede dosis, f.eks. vil 1 Røntgen i tør luft afsætte 0,877 rad, men vil i blødt væv afsætte 0,96 rad, og i knogler afhængig af strålens energi afsætte mellem 1 rad og over 4 rad).
4585:::
4586:::AKTIVITET: Den enhed, som kaldes ”Curie” (Ci er et symbol for Curie) er en enhed af radioaktivitet.
4587:::Denne Curie-enhed, der indførtes i 1953, er stort set (siden 1974) blevet erstattet af enheden ”Becquerel” (Bq), som en enhed for radioaktivitet.
4588:::En Becquerel er defineret som antallet af atomer, som henfalder per sekund i en prøve (hvorimod 1 Curie var 3,7 gange 10 i 10’ende henfald pr. sekund).
4589:::
4590:::DOSISÆKVIVALENT: En persons biologiske risici (dvs. risikoen for, at en person vil komme til at lide af sundhedsmæssige effekter fra en eksponering for stråling) måles ved hjælp af den konventionelle enhed ”rem” eller SI-enheden ”Sv” (Sievert).
4591:::Dog gælder at 1 REM er lig med 0,01 Sievert.
4592:::Det er det samme som at sige, at 1 REM er lig 10 milliSievert (idet 10/1000 Sv = 1/100 Sv).
4593:::”REM” er en forkortelse for ”Röntgen Equivalent Man” og er defineret som produktet af den absorberede dosis målt i Røntgen og strålingens biologiske effektivitet.
4594:::Rem og Sievert er dermed en måleenhed for ioniserende strålingsdosis, hvorimod ”rad” kun er et mål for den absorberede dosis uden hensyn til den biologiske virkning.
4595:::Omregning fra ”rad” til ”REM” afhænger af den ”relative biologiske effektivitet” (RBE).
4596:::Tidligere brugtes også enheden ”Røntgen”, men 1 Røntgen afsætter kun 0,96 REM i blødt biologisk væv.
4597:::Ældre betegnelser for ” REM” (eller rem) var på grund af andre definitioner op til 17% mindre end den moderne ” REM”-enhed.
4598:::(engelsk wikipedia ”Rontgen_equivalent_man”).
4599:::(REM måles i 100 erg/g og Sievert måles i Joule/kg; dvs. det samme som rad og Gray).
4600:::
4601:::
4602Strålingssyge:::
4603:::Effekten af forskellige niveauer af stråling kan altså angives i strålingsdosis med enheden rem: 5-20 REM er ensbetydende med en mulig kromosomskade, 20-100 REM giver midlertidig reduktion i antallet af hvide blodlegemer, mild kvalme og opkastning, tab af appetit, træthed, som kan vare op til fire uger, større modtagelighed for infektion, og på lang sigt en større risiko for leukæmi og lymfom.
4604:::100-200 REM medfører mild strålingssygdom inden for et par timer, opkastning, diarré, træthed, nedsat modstandskraft over for infektioner, hårtab, midlertidig mandlig sterilitet, og det radioaktive jod-131 kan, hvis det forekommer over et vist niveau, destruere hele eller en del af skjoldbruskkirtlen, hvilket fører til thyreoidea-abnormaliteter eller kræft.
4605:::200-300 REM medfører alvorlige virkninger af strålingssyge som i 100-200 rem, men desuden kan de af kroppens celler, der deler sig hurtigt, også blive ødelagt – nemlig celletyper såsom blodlegemer, mave-tarmkanal, kønsceller og hårceller, og desuden kan DNA af overlevende celler også beskadiges.
4606:::300-400 REM medfører alvorlig strålingssyge, ødelæggelse af knoglemarv og tarm samt blødninger i munden.
4607:::400-1000 REM medfører akut sygdom, eventuelt hjertesvigt, næsten fuldstændig ødelæggelse af knoglemarven og sandsynlighed for permanent kvindelig sterilitet.
4608:::1000-5000 REM medfører akut sygdom, ødelæggelse af nerveceller og små blodkar, og dødsfald kan ske i løbet af nogle dage.
4609:::En dosis på 700 Røntgen er dødeligt for mennesker, også selv om denne dosis skete over en vis tid.
4610:::Når først virkningerne af stråleskade føles, er behandling ikke mere mulig.
4611:::
4612:::Kan det tænkes, at radioaktiv stråling kan nedsætte kræft? Spørgsmålet kan nok ikke stilles på den måde, for det kan tænkes at virkningen afhænger af, hvilke kræftformer, der tænkes på, og talrige andre parametre.
4613:::Radioaktivt stålaffald fra en atomreaktor blev engang genanvendt til konstruktion af boligblokke i Taiwan fra 1982 til 1984. Man mener, at 10.000 mennesker er blevet udsat for langvarig lavniveau-bestråling.
4614:::En arbejder tog i 1992 en Geigertæller med hjem i sin lejlighed og opdagede, at lejligheden var forurenet.
4615:::Trods kendskab til problemet fortsatte ejerne af nogle af bygningerne med at leje lejlighederne ud til lejere (delvis fordi salg af bygningerne var gjort ulovligt).
4616:::Nogle undersøgelser har vist, at strålingen har haft en ”gavnlig” virkning på sundheden hos lejerne, baseret på dødeligheden fra kræft
4617:::Men en anden undersøgelse, der så på forekomsten af kræft, konstaterede, at selv om den samlede risiko for kræft var kraftigt reduceret, var forekomsten af visse leukæmier hos mænd og forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen hos kvinder blevet mere almindelige
4618:::
4619Radioaktivt nedfald:::
4620:::En atombombe danner straks gammastråling, kendt fra strålesygen i Hiroshima og Nagasaki.
4621:::Fissionsprodukter og energirige neutroner reagerer med alt, men nogle stoffer blive dødelige, andre forbliver harmløse.
4622:::Når oxygen bombarderes med højenergi-neutroner bliver oxygenatomet til en nitrogen-isotop med en halveringstid på blot 7 sekunder.
4623:::Oxygen findes i luften, og atombombe-sprængning i luften danner derfor relativt lidt radioaktivt materiale.
4624:::Men hvis mangan rammes af højenergi-neutroner, dannes mangan-56, som udsender gammastråler, og mangan-56 har en halveringstid på 2½ time.
4625:::Mangan findes i jord, og atombombe-sprængninger på jordniveau danner derfor relativt meget mere radioaktivt materiale end atombombe-sprængninger i luften.
4626:::Nedfaldet af de radioaktive materialer, der er dannet af støv og jord, som er suget op i atomskyen, medfører radioaktivitet i månedsvis eller årevis på stedet.
4627:::
4628Strontium og cæsium:::
4629:::Radioaktive stoffer kan med vinden transporteres langt væk, og strontium-90 (et metal, der er blødt som bly) har en halveringstid på 29,1 år.
4630:::Når strontium-90 falder på jorden, optages det af planter og videreføres til de dyr, der æder planterne.
4631:::I kroppen opfattes strontium-90 som calcium og oplagres i knoglerne, hvor dets fortsatte radioaktive stråling medfører leukæmi og knoglekræft.
4632:::Risikoen er større for børn og unge, hvor knoglerne stadig vokser.
4633:::Et andet radioaktivt stof, cæsium-137, har en halveringstid på 30 år, og kan ligesom strontium-90 forurene landbrugsjord for kommende generationer.
4634:::
4635:::Den farligste radioaktive forurening efter kernevåben-eksplosioner er formentlig strontium-90. Mælketænder indsamlet fra børn i 1950’erne og starten af 1960’erne indeholder en stor øgning af strontium-90. Mælketænder i børn fra St.Louis (Missouri) født i 1963 havde 50 gange mere strontium-90 end hos børn født i 1950. Da præsident John F. Kennedy blev gjort bekendt med denne undersøgelse var det med til at overbevise ham om at underskrive Partial Nuclear Test Ban Treaty med Storbritannien og Sovjetunionen, der stoppede atomprøvesprængningerne i atmosfæren (engelsk Wikipedia ”strontium-90”).
4636:::Naturligt strontium er ikke-radioaktivt og ikke-giftigt i almindeligt forekommende koncentrationer.
4637:::Men strontium-90 indebærer en strålingsrisiko.
4638:::Denne strontium-isotop (90Sr) nedbrydes med en halveringstid på 28,79 år.
4639:::Fra 1950 til 1978 vil der være halvt så meget, som i udgangspunktet, og i 2007 ca. kvart så meget.
4640:::Det har en nedbrydningsenergi på 0,546 MeV, fordelt til en elektron (hvilket kaldet beta-minus nedbrydning, eller betastråler), og en antineutrino og ender så som en yttrium-isotop (yttrium-90, 90Y), der selv er radioaktiv med en halveringstid på 64 timer, og nedbrydningsenergi på 2,28 MeV, fordelt til en elektron (igen altså beta-minus nedbrydning, eller betastråler) og en anti-neutrino (og en ubetydelighed gamma-foton) og med slutproduktet zirconium.90 (90Zr), som ikke er radioaktiv og altså stabil.
4641:::Strontium-90 har en ”specifik aktivitet” på 5,21 TBq pr. gram.
4642:::Hvis man adderer de nævnte 2,28 MeV og 0,546 MeV, får man 2,826 MeV, hvilket er det samme som 2826 keV.
4643:::Ved spaltning af uran-233 udgør strontium-90 ca. 6,6% af fissionsprodukterne, og fra uran-235 dannes 5,7% strontium-90. Ved spaltning af plutonium-239 vil 2% af spaltningsprodukterne være strontium-90. Strontium ligner kemisk set calcium, og strontium-90 er derfor et knoglesøgende grundstof.
4644:::Typisk optages strontium-90 ved indtagelse af radioaktivt forurenet føde eller vand.
4645:::Omkring 70-80% udskilles, men 20-30% optages altså i kroppen, og af dette ender næsten alt i knogler og knoglemarv.
4646:::1% bliver i blodet og bløde væv.
4647:::Tilstedeværelsen i knoglerne kan medføre knoglekræft og leukæmi.
4648:::Forurening med strontium-90 kan måles i urinen.
4649:::I kroppen er den biologiske halveringstid mellem 14 dage og 600 dage, 1000 dage, 18 år eller 30 år eller 49 år.
4650:::De forskellige tal skyldes strontiums komplekse metabolisme i kroppen.
4651:::Man vurderer den overordnede biologiske halveringstid for strontium-90 er ca. 18 år.
4652:::Men udskillelseshastigheden af strontium af meget afhængig af alder og køn, fordi der er forskel på knogle-metabolismen.
4653:::
4654:::Radioaktive stoffer kan med vinden transporteres langt væk, og strontium-90 (et metal, der er blødt som bly) har en halveringstid på 29,1 år.
4655:::Når strontium-90 falder på jorden, optages det af planter og videreføres til de dyr, der æder planterne.
4656:::I kroppen opfattes strontium-90 som calcium og oplagres i knoglerne, hvor dets fortsatte radioaktive stråling medfører leukæmi og knoglekræft.
4657:::Risikoen er større for børn og unge, hvor knoglerne stadig vokser.
4658:::Et andet radioaktivt stof, cæsium-137, har en halveringstid på 30 år, og kan ligesom strontium-90 forurene landbrugsjord for kommende generationer.
4659:::
4660:::Nedfaldet af de radioaktive materialer, der er dannet af støv og jord, som er suget op i atomskyen, medfører radioaktivitet i månedsvis eller årevis på stedet.
4661:::Det skyldes bl.a. at jord indeholder mangan, og hvis mangan rammes af højenergi-neutroner, dannes mangan-56, som udsender gammastråler, og mangan-56 har en halveringstid på 2½ time.
4662:::Atombombe-sprængninger på jordniveau danner derfor relativt meget mere radioaktivt materiale end atombombe-sprængninger i luften.
4663:::(Atombombe-sprængning i luften danner relativ lidt radioaktivt materiale.
4664:::Det skyldes, at oxygen findes i luften.
4665:::Når oxygen bombarderes med højenergi-neutroner bliver oxygenatomet til en nitrogen-isotop med en halveringstid på blot 7 sekunder.
4666:::Fissionsprodukter og energirige neutroner reagerer med alt, men nogle stoffer blive dødelige, andre forbliver harmløse).[NYT AFSNIT].
4667:::
4668:::Efter ti halveringstider er aktiviteten blevet 1024 gange mindre.
4669:::Det oprindelige nuklid anses så almindeligvis for at mistet sin radioaktivitet.
4670:::Et nuklid med en halveringstid på 8 dage vil have mistet sin radioaktivitet efter 80 dage.
4671:::I teorien vil der dog altid være en meget lille rest af det oprindelige nuklid tilbage.
4672:::I en atomreaktor er der 23 hoved-fissionsprodukter (den hyppigste er cæsium-133, som udgør 6,8% af fissionsprodukterne).
4673:::Det meste af radioaktiviteten er væk efter 40 minutter, men det kan tage 100.000 år, inden radioaktiviteten er nået ned på baggrundsradioaktiviteten (s.135 i bogen The Future of Nuclear Power (serien: Nuclear Power) James A. Mahaffey, 2012, Facts on File inc. NewYork (Kbh.Hovedbib. 62.013))).
4674:::
4675Kromosom-translokationer:::
4676:::Fig. 1. Figuren viser mFISH-malede kromosomer fra en normal celle.
4677:::
4678:::Det er fra en normal C-metafase, der viser kromosom-spredning med en normal karyotype (normal antal kromosomer) – en delende blodlymfocyt menneske fra armen.
4679:::
4680:::Fig.2 kromosomer fra delende blodlymfocyt med flere omflytninger i kromosom 1.
4681:::
4682:::Fig.3. kromosomer i en delende blodlymfocyt med flere translokationer.
4683:::
4684:::Nogle kromosomer har endda flere centromerer.
4685:::Selv om det signifikant, opgav man at medtælle sådanne celler.
4686:::
4687:::Fig.4. kromosomer i delende blod-lymfocyt fra en person.
4688:::
4689:::Kromosom nummer 2 har mistet sin lange arm, der er blevet flyttet til kromosom nummer 8.
4690:::
4691:::Fig.8. kromosomer i en delende blodlymfocyt, der viser såkaldt Robertsonian translokation i kromosom nummer 22 (translokation fra kromosom nummer 21).
4692:::
4693:::Også en deletion i kromosom nummer 4 ses.
4694:::
4695:::OPLYSNINGER SOM HENVISER TIL FIGURER: SE SIDE 14.
4696:::
4697:::Fig.4. viser overførslen af den lange arm af kromosom 12 til kromosom 1. (Hvad der ligner en indsættelse i kromosom 10 er et kromosom-overlap).
4698:::
4699:::
4700:::Fig.2. (a) Karyotype af en delende blodlymfocyt, der viser en gensidig udveksling mellem kromosom 1 og 3.
4701:::
4702:::
4703:::Fig.2. (b, c) Kromosom-profiler af kromosom 1 og 3.
4704:::
4705:::
4706:::Fig.4. Karyotype af en delende blodlymfocyt, der viser flere kromosomfejl-udvekslinger efter celledyrkning i 72 timer.
4707:::
4708:::
4709:::Fig.5. Profil af en multitranslokeret kromosom omfatter materiale fra kromosom 5, 6, 7 og 9.
4710:::
4711:::
4712:::Fig.6. Kromosomal spredning af en delende blodlymfocyt viser flere komplekse udvekslinger.
4713:::
4714:::
4715:::Figur 1 er en normal C-metafasespredning.
4716:::
4717:::Figur 2: Figur 2a viser en komplet translokation.
4718:::I figur 2b og 2c ses en udveksling mellem kromosom 1 og 3.
4719:::
4720:::Figur 3 er et eksempel på en ufuldstændig translokation, hvor den lange arm af kromosom 12 er blevet overført til kromosom 1.
4721:::
4722:::Figur 4 er et eksempel på en ustabil celle, der har flere translokationer og et dicentrisk kromosom, der involverer kromosomer 4 og 8. (MÅSKE SKAL DET VÆRE 2 i STEDET FOR 4 ).
4723:::
4724:::Figur 5 viser profilen af et enkelt kromosom med flere translokationer i en kompleks celle.
4725:::
4726:::Figur 6 er en meget kompleks celle.
4727:::
4728:::Figur 8. Humant karyotype fra en delende lymfocyt fra blod – her ses kromosom 1, 3 og 4 malet til analysen.
4729:::
4730:::En genetiker fra New Zealand, Al Rowland, fandt i et studie, at kromosomafvigelser af en meget alvorlig type, som kaldes kromosom-translokationer, var mindst tre gange hyppigere hos militærpersonnel, som 50 år tidligere var blevet sendt gennem et testområde for atomprøvesprængninger, end hos en matchende kontrolgruppe.
4731:::
4732:::Har er blevet interviewet af australske, japanske og britiske TV-selskaber.
4733:::F.eks. til udsendelsen “Bomb Damage” (2007) fra West Eye View
4734:::
4735:::Men tilsvarende undersøgelser er aldrig gentaget, fordi landene ikke har noget som helst interesse i at ribbe op i de gamle sager, med risiko for at blive mødt med krav om kompensationer for at have udsat folk for radioaktiv forurening.
4736:::
4737:::For at konstatere hyppigheden af stabile aberrationer så mange år efter udsættelsen for radioaktiv stråling, blev deltagernes hvide blodlegemer dyrket i 72 timer.
4738:::Normalt kan celledelings-problemer allerede ses efter 46-50 timers vækst, men 72 timers vækstperiode (svarende til 2-3 cellecykler) giver bedre mulighed for at lave en række forskellige analyser.
4739:::
4740:::>De gammeldags epidemiologiske undersøgelser ville have svært ved at sortere resultaterne af genetiske skader i det store hav af alle andre data.
4741:::Men ved hjælp af ny teknik blev det muligt at se på de faktiske individuelle mænd og deres kroppe og dermed fastslå, om en individuel person havde et særligt problem i sine kromosomer.
4742:::
4743:::I den oprindelige gruppe fra New Zealand var der 551 personer, Dette er en "lille" gruppe til epidemiologiske undersøgelser, og eventuelle stråling-inducerede kræfttilfælde vil ikke nemt kunne påvises blandt så få personer – på baggrund af forekomsten af de forskellige kræftformer, der kan opstå spontant.
4744:::
4745:::Da undersøgelsen blev foretaget var i øvrigt omkring halvdelen af disse 551 "atomprøvesprængnings-veteraner" døde.
4746:::Blandt de 250 personer, der stadig levede, udvalgte man 50 personer til undersøgelsen.
4747:::En af disse 50 veteraners lymfocytter lod sig ikke dyrke, så studiet kom til at omfatte 49 veteraner og 50 kontroller.
4748:::
4749:::Tidligere undersøgelser havde påvist moderate stigninger i forekomsten af blodkræftformer i de newzealandske veteraner, bl.a. leukæmi
4750:::
4751:::Disse 49 atomprøvesprængnings-veteraner var nu i gennemsnit 65,9 år.
4752:::(De 50 matchende kontroller var i gennemsnit 66,5 år).
4753:::Udvælgelsen af veteraner og kontroller blev "geografisk stratificeret" på tværs af Nordøen i New Zealand.
4754:::Hvis en veteran f.eks. boede i en meget nordlig del af New Zealand chartrede man et fly for at flyve derop for at vælge en person til kontrol, der boede i den samme by (Rapporten s.37).
4755:::Ligeledes gjorde man meget for at sikre, at kontrolgruppen blev matchet efter alder, rygevaner, livsstil, medicinsk historie, eksponering for giftige stoffer mv. Veteraner havde tidligere været mere tilbøjelige til at ryge end kontrollerne, men rygning viser faktisk ikke nogen forskel lige præcis med hensyn til kromosom-translokationer, som dette studie undersøger (dette er konklusionen i en undersøgelse fra Whitehouse et al., 2005).
4756:::
4757:::Personer i kontrolgruppen havde også været i militæret eller i politiuddannelse, da de var yngre.
4758:::Imidlertid blev de udelukket som kontrolpersoner, hvis de havde været i flåden, da man kunne risikere at de involverede fregatter ikke var helt rene efter at være vendt tilbage til New Zealand, og om de efterfølgende var blevet bemandet med andre besætninger, der teoretisk set ligeledes kunne være blevet udsat for radioaktiv forurening.
4759:::Også personer, som havde været i flyvevåbenet, blev udelukket på grund af mulig tidligere udsættelse for kosmisk stråling.
4760:::Endvidere blev Vietnam-veteraner udelukket, fordi disse mennesker kunne have været påvirket negativt ved udsættelse for afløvningsmidler, som også kunne tænkes at give kromosomskader.
4761:::Også hvis folk havde været beskæftiget med røntgenarbejde, udsat for radioaktive emner, eller fået strålebehandling eller kemiterapi. Eller hvis de havde været udsat for giftige stoffer som f.eks. asbest, benzindampe, mikrobølgestråling, kemikalier osv. blev udelukket som deltagere i studiet.
4762:::
4763:::Al Rowland brugte en metode, som kaldes kromosom-maleri.
4764:::Man studerede de hvide blodlegemers kromosomer, og alle kromosomerne.
4765:::Metoden er en såkaldt spektral karyotyping for at vurdere kromosomafvigelser.
4766:::Hvert kromosom blev malet i en enkelt farve.
4767:::Denne levende farvning af 23 forskellige kromosompar tillod at studere strukturelle ændringer i hele genomet – og i hver enkelt metafase af delende blodlegemer i cellekulturen.
4768:::
4769:::Metoden kaldes mFISH metoden.
4770:::Det kan vises et udvidet spektrum af aberrationer.
4771:::Ved at de forskellige kromosomer gives forskellige farver afsløres komplekse kromosomale omlejringer.
4772:::
4773:::En lille blodprøve (ca. 2 teskefulde) fra armen blev udtaget af hver person, og kodet med en stregkode.
4774:::
4775:::Den del af undersøgelsen, der bruger mFISH-metoden, blev offentliggjort i et peer reviewed tidsskrift.
4776:::Først blev verdens førende videnskabelige tidsskrift, Nature, bedt om at offentliggøre dette meget væsentlige og meget nye og vigtige arbejde.
4777:::Men Nature afviste det.
4778:::
4779:::Al Rowland, en ekspert i genetiske celleanalyser, bad en kollega i Skotland finde ud af, hvorfor Nature havde afvist at publicere studiet.
4780:::Han modtog det foruroligende, men egentlig ikke overraskende svar fra denne kollega i Skotland, at redaktørerne af Nature havde fået at vide fra politisk side, at de skulle afvise artiklen! Så ifølge denne information er verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature under politisk pres for ikke at offentliggøre artikler, hvis resultaterne kan anvendes i erstatningssøgsmål af atomprøvesprængnings-veteraner.
4781:::
4782:::Artiklen blev i stedet offentliggjort i 2008 i et andet tidsskrift, Cytogenetic and Genome Research, som er det førende tidsskrift for studier i cytogenetik.
4783:::Titlen på artiklen er i oversættelse: ”Forhøjede kromosom-translokation-frekvenser i newzealandske atomprøvesprængnings-veteraner”
4784:::
4785:::Som den ledende forsker er angivet R. E. Rowland (Roland Elliston Rowland), men han er bedre kendt som Al Rowland fra Institut for Molekylær Bioscience, Massey University's afdeling i Palmerston North på nordøen nær Wellington i New Zealand.
4786:::(Palmerston North er en by på størrelse med Århus).
4787:::Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Institut de Cancérologie Gustave-Roussy, Villejuif (Frankrig).
4788:::Professor Jean Bourhis gav vigtige råd om matchningen af de to grupper, og Dr.
4789:::Ilse Chudoba udførte hybridiseringerne.
4790:::
4791:::Bortset fra problemet med Nature var et andet problem at få mFISH-testen udført i et førende mFISH laboratorium på dette tidspunkt.
4792:::Dette laboratorium var tilfældigvis i Skotland.
4793:::Af en eller anden grund ville den britiske etiske komité imidlertid ikke give sin accept af undersøgelsen.
4794:::Muligvis kan dette også have været på grund af et politisk pres.
4795:::
4796:::I stedet sendte newzealænderne så en tekniker til at arbejde på laboratoriet i Skotland i to måneder for at lære denne nye mFISH teknik.
4797:::(Denne teknologi ikke var til rådighed i verden før i slutningen af 1990'erne).
4798:::Så da denne tekniker vendte tilbage til New Zealand, blev denne teknik derved introduceret for første gang i New Zealand, for at blive brugt i denne undersøgelse.
4799:::
4800:::Når metoden kaldes mFISH teknik er det fordi, det er en Multicolour-FISH-test.
4801:::Det er en cytomolekulær teknik, der går ud på at se på cellerne i molekylære detaljer ved hjælp af mange farver (multicolour).
4802:::
4803:::Det fulde navn på denne teknik er multicolour fluorescerende in situ-hybridisering (mFISH).
4804:::Med denne teknik bliver hver eneste type af menneskets kromosomer farvet forskelligt.
4805:::(Mennesket har 22 forskellige kromosompar plus to kønskromosomer).
4806:::Et kromosom kan f.eks. farves med rød fluorescerende farve, et anden kromosom farves med en blå farve, eller med to eller tre forskellige farver på samme tid, hvilket ville være nok til, at sensorapparatet kan genkende hver og en af kromosomerne.
4807:::
4808:::Ofte når mFISH anvendes i en undersøgelse farves kun tre kromosomer (typisk er det kun kromosom nummer 1, 3 og 4, der repræsenterer 20,4% af kromosomernes samlede masse, fordi det er de største kromosomer.
4809:::Farverne var ikke billige men Newzealænderne havde penge nok til at købe de dyre farvestoffer til alle de forskellige kromosomer.
4810:::
4811:::Dette gav meget præcise resultater.
4812:::Cellerne blev dyrket i 72 timer med et stof, phytohaemagglutinin (PHA), som igangsætter celledelingen af de hvide blodlegemer (som normalt ikke deler sig eller kun sjældent deler sig).
4813:::En time før høst af cellerne blev 0,05% colchicin tilsat i 1 time, hvilket stoppede alle delende celler i metafasen.
4814:::Metafasen er den fase i cellecyklussen af delende celler, hvor kromosomerne lettest ses i mikroskop.
4815:::
4816:::Opvarmning af cellerne medførte, at de to strenge af DNA-molekylerne mistede grebet til hinanden.
4817:::Det farvede DNA blev derefter tilsat, og det hybridiserede til de nu ensomme DNA-strenge, hvis det farvede DNA var fra samme kromosomtype.
4818:::På denne måde kunne man se alle kromosomerne, og finde alle tilstedeværende translokationer.
4819:::Translokationer = er udvekslede (swopped) områder mellem forskellige kromosomer.
4820:::Hvis et stykke fra kromosom nr. 2 ved en fejl er hoppet over på kromosom 1, vil det f.eks. kunne ses ved, at et måske rødfarvet kromosom 1 har et stykke med blåt, hvis kromosom 2 er farvet blåt.
4821:::Nogle af cellerne i veteranernes hvide blodlegemer havde kromosomer med flere translokationer, altså ikke kun én udveksling, men flere.
4822:::
4823:::Tilstedeværelsen af translokationer øger risikoen for kræft.
4824:::Dette skyldes, at et proto-oncogen (dvs. et normalt gen, som aktiveres, hvis man får et sår eller anden skade og har brug for, at få såret til at hele) kan omplantes til et nyt sted på kromosomerne, og derved komme under indflydelse af en fremmed promotor (som normalt ville aktivere et andet gen-).
4825:::Derved kan proto-oncogenet nemlig blive til et oncogen, dvs. at det er blevet til et kræft-gen.
4826:::
4827:::Hvis også tumor-repressor-genet i cellen er blevet inaktiveret (af nogle mutationer på grund af den radioaktive stråling) er kræft mere tilbøjelig til at udvikle sig.
4828:::
4829:::Mange andre fejl end kræft kan være et resultat af stråling.
4830:::Under interviewene af veteranerne oplyste folk nogle gange, at deres kone havde haft 5-7 aborter.
4831:::Dette kan tænkes at skyldes fejl i mandens sædceller som følge af den radioaktive stråling.
4832:::
4833:::Dette mFISH-studie viste, at der faktisk ser ud til at være en sammenhæng mellem kromosomfejl og tidligere udsættelse for radioaktiv stråling i atomprøvesprængnings-veteraner, som deltog i Operation Grapple.
4834:::Dette til trods for at det er så længe siden.
4835:::
4836:::Forskerne konkluderede, at de væsentligt højere translokationshyppigheder hos gruppen af veteraner, sammenlignet med kontrollerne tyder på, at dette kan være en konsekvens af deres deltagelse i Operation Grapple (atomprøvesprængningerne i årene 1957-1958).
4837:::Undersøgelsen blev lavet i 2005-2006, dvs. ca. 50 år efter.
4838:::
4839:::Eftersom statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis er et bevis for en årsagssammenhæng, må man se efter mulige fejltolkninger (”konfoundere”).
4840:::Dog skriver forskerne at eftersom der har været tæt matchning for alder og livsstil i undersøgelsens design, anses disse faktorer ikke for at være forstyrrende variable i undersøgelsen, og næsten alle deltagerne i øjeblikket var ikke-rygere, og i øvrigt er rygning ikke en faktor, der påvirker translokation-frekvens.
4841:::
4842:::Der kan i princippet have været en confounding faktor for specifikt at arbejde på flådefartøjer, men f.eks. frisk maling eller lignende ting, som man kunne forestille sig på et sådant skib, ville ikke medføre meget betydelig og 50-år-varig stigning i translokationsfrekvenserne.
4843:::
4844:::Der blev lavet et skøn over radioaktiv dosis: Det varierede fra 0 til 0,431 Gy hos veteranerne (middelværdi = 0.170 Gy) og fra 0 til 0,22 Gy i kontrollerne (middelværdi = 0,037 Gy).
4845:::Forskellen mellem middeldoserne var stærkt signifikant.
4846:::
4847:::I blodcellerne fra veteranerne blev der set en høj frekvens af dicentriske kromosomer og acentriske fragmenter, mange af disse sås i meget komplekse celler, der dog ikke er talt og medtaget i studiet.
4848:::Dette tyder på, at veteranerne kan være blevet forurenet i deres organer med radionuklider med lang halveringstid og med høj-”LET energi”.
4849:::[LET, ”lineær energioverførsel”, er et mål for den konservative kraft, der virker på en ladet, ioniserende partikel, der rejser igennem et stof, – generelt målt ved hjælp af partikler med en energi over en bestemt grænse.
4850:::(Da energitabet er en del af definitionen, er LET et positivt tal).
4851:::LET afhænger af arten af strålingen, samt af materialet, strålingen skal rejse igennem.
4852:::En høj LET-værdi ville betyde, at strålingen hurtigere gøres svag, dvs. at afskærmningen er mere effektiv og indtrængningen er mindre dyb.
4853:::På den anden side kan den højere koncentration af afsat energi, i denne situation, forårsage mere alvorlig skade på eventuelle mikroskopiske strukturer nær partiklens rejsespor.
4854:::LET-tallet hjælper med at forklare, hvorfor der undertiden er et misforhold mellem stråleskaden og den absorberede dosis.
4855:::I biologiske celler (og mikroelektronik) ses undertiden, at selv en mikroskopisk påvirkning kan give relativ stor skade).
4856:::Dosimetri forsøger at vurdere denne effekt med vægtningsfaktorer for strålingen.
4857:::
4858:::Det er velkendt, at stabile translokationer kan ske over tid, men ikke over så lang tid som 50 år.
4859:::Det blev engang lavet en undersøgelse fra 2002 som opfølgning på en radiologisk ulykke (med gammastråling fra 137-Cæsium) i Estland i 1994 (otte år før dette studie).
4860:::Dette studie fra Estland konkluderede, at translokationer bliver mere SJÆLDNE med tiden, med en halveringstid på seks år for translokationer; hvorimod to-vejs-translokationer er mere vedholdende – med en halveringstid på 8 år
4861:::Også celler med komplekse translokationer forsvinder ret hurtigt med tiden.
4862:::(Præparater fra 48-timers metafase-dyrkningskulturer blev malet ved hjælp af FISH-teknik i fire laboratorier, og prøverne fra hver emne blev analyseret af to forskellige laboratorier i dette studie fra Estland).
4863:::
4864:::Så enhver translokation, der er dannet i cellerne fra en veteran for hele 50 år siden, ville sandsynligvis være forsvundet.
4865:::Derfor er de faktiske translokationer, som Al Rowland så hos veteranerne i New Zealand, mest sandsynligt resultatet af enten andre permanente signaturer i genomet – eller af en aktuel bestråling fra stadig forekommende radionuklider i kroppen.
4866:::Al Rowland er mest tilbøjelig til at mene, at der sandsynligvis stadig er nogle lave koncentrationer af langtlevende radioaktive stoffer i veteranerne 50 år efter udsættelsen for atomprøvesprængningerne.
4867:::
4868:::Virkning af eksponering efter 50 år (studie fra 2007).
4869:::
4870:::Der er en forsinkelse på 50 år mellem eksponering og studiet, og kun få studier af en sådan tidsforsinkelse er nogensinde blevet lavet.
4871:::Andre forskere har dog rapporteret, at tidligere stråling kan efterlade en permanent signatur i genomet adskillige år efter begivenheden, Det er set hos plutonium-arbejdstagere, der blev eksponeret i 1949 (Hande et al., 2003: Hos disse plutonium-arbejdere så man at i gennemsnit 50% af deres knoglemarv-plutoniumdosis stadig var til stede i deres væv i 1983, og at 25% stadig var deponeret i deres knoglemarv i 1993 og at 8% stadig var til stede i 1998 (Rapporten s.6).
4872:::Andre eksempler er patienter, der er (i et misforstået behandlingsforløb i 1935-1957) behandledes med røntgenbestråling mod Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis), der bl.a. er betændelsesagtige forandringer i senebåndenes tilhæftningssteder til knoglerne som følge af en autoimmun reaktion igangsat af tarmbakterier hos mennesker med en bestemt arvelig vævsfaktor (Buckton, 1983).
4873:::Røntgenbehandling mod Bechterews sygdom blev indført i 1930, og brugtes ivrigt frem til slutningen af 1950’erne.
4874:::Der var på intet tidspunkt enighed om hvor høj denne røntgendosis burde være.
4875:::I 1951 fik en 24-årig mand med ondt i ryggen på grund af Bechterews sygdom røntgenterapi, og igen i 1956. I 1978 opdagede man så at han havde fået sukkersyge, og og ved samme lejlighed opdagede man også basalcelle-hudkræft.
4876:::I 1955 blev der publiceret en artikel om, at patienterne risikerede leukæmi af behandlingen, nemlig 10 gange hyppigere end normalt, hvorefter man efterhånden ophørte med ”røntgenterapi” mod Bechterews sygdom
4877:::Senvirkninger efter radioaktiv bestråling kendes også fra Hiroshima-bombens overlevende (Kodama et al, 2001. Nakano et al, 2001.) og fraTjernobyl-oprydningsarbejderne (Lazutka 1996; Slozina m.fl., 1997).
4878:::De hvide blodlegemer dannes af stamceller.
4879:::Disse stamceller har måske ikke delt sig ret mange gange, og hvide blodlegemer kan ikke dele sig efter at de er dannet.
4880:::Alligevel så man i den newzealandske undersøgelse at et stort antal celler fremviste overordentlig komplekse kromosomale-omflytninger (translokationer).
4881:::En statistisk test (Kolmogorov-Smirnoff testen) viste, at fordelingerne af translokationer var væsentligt anderledes i veteran-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
4882:::Desuden havde atomprøvesprængnings-veteranerne over 10-20 gange flere ustabile celler, dvs. med deletioner, manglende centromer-fusion eller multi-centromerer i kromosomerne.
4883:::Ifølge en teori kan dette fremkaldes af virus med endonukleaser (dvs. enzymer der spalter f.eks. DNA inde i DNA-molekylet og ikke kun fra enderne af DNA-molekylet).
4884:::I ofre fra Hiroshima-bomben så man i enkelte tilfælde sådanne celler samt JC-virus (et polyoma-virus opkaldt efter det oprindelige virus-isolat fra en patient med initialerne JC).
4885:::Så måske har radioaktivitet aktiveret virus med evne til DNA-dobbeltbrud.
4886:::(Rapporten s.42).
4887:::Sådanne kromosomalt ustabile celler blev kaldt 'roque'-celler af forskerne Awa og Neel (1986).
4888:::Lazutka (1996) rapporterede om fund af roque-celler hos Tjernobyl-oprydningsarbejdere med virusinfektion.
4889:::Det er kendt, at immunsystemet kan være kompromitteret ved udsættelse for selv lave niveauer af ioniserende stråling
4890:::Veteranerne viste signifikant højere (p <0,0001) frekvenser af kromosomafvigelser.
4891:::Genetikerne fandt 275 translokationer (94 komplette translokationer, 136 ufuldstændige translokationer og 45 Robertsonian-translokationer.
4892:::[Robertsonian-translokationer er en sammensmeltning af to små kromosomer, der hver har en meget kort arm (uden gener), således at den meget korte arm på hvert kromosom er gået tabt, og at centromererne er smeltet sammen].
4893:::Man fandt også 12 dicentromerer [kromosomer med to centromerer] iblandt 9360-celler.
4894:::I kontrollerne blev der kun fundet 96 translokationer og 1 dicentrisk iblandt 9548 celler.
4895:::
4896:::Der blev også fundet en væsentlig overskridelse af CCRs (komplekse kromosomale omlejringer) i veteranernes celler.
4897:::Imidlertid blev disse ikke talt.
4898:::Årsagen hertil er, at komplekse omflytninger vil kunne fortolkes forskelligt, og vil derfor være mere åben for kritik.
4899:::Så man talte kun de ændringer, som er tydelige at se, og altså ikke de komplekse translokationer.
4900:::Derfor er det meget sandsynligt, at undersøgelsen var konservativ – dvs. forsigtig, ved ikke at tælle alle de kromosom-abnormiteter, der sås i mikroskopet.
4901:::
4902:::En tilfældig stikprøve på ti veteraner viste i alt 37 CCR-celler, mens antallet af CCR-celler observeret i hele kontrolgruppe blandt de tusindvis af celler observeret, udgjorde mindre end ti.
4903:::
4904:::Veteranerne havde 29 translokationer pr 1000 celler (Rapporten s.44).
4905:::Kontrollerne havde i gennemsnit 10,05 translokationer per 1000 celler (Rapporten s.38).
4906:::Forskerne foreslår lignende undersøgelser af deltagere i Operation Grapple fra Storbritannien og Fiji-øerne, men sådanne undersøgelser bliver ikke lavet.
4907:::
4908:::Denne forskning blev i stor udstrækning finansieret af en bevilling på ca. 800 mill. kroner fra den newzealandske regering til Den newzealandske atomprøvesprængning-veteran sammenslutning (NZNTVA).
4909:::Den britiske regering anså denne finansiering som en ikke-venlig gestus fra New Zealands side.
4910:::

Nr.165: Temanummer om atomvåben (atomforskningens historie og atombombe-kapløbet under Anden Verdenskrig). Pris incl. adgang til ressourcen www.bionyt.dk/atom: kr. 140,00 + forsendelse 35kr.

Køb papirudgaven af publikation nr. 165 her
eller
Køb e-bog udgaven af publikation nr. 165.

Nr.166: Temanummer om atomvåben (Virkningerne af atombomberne over Japan. Den kolde krig og trusler om at bruge atomvåben ved forskellige lejligheder). Pris incl. adgang til ressourcen www.bionyt.dk/atom: kr. 285,00 + forsendelse 50 kr.

Køb papirudgaven af publikation nr. 166 her
eller
Køb e-bog udgaven af publikation nr. 166.

Prisen for begge publikationer, nr. 165 og nr. 166, samt adgang til ressourcen www.bionyt.dk/atom: kr. 140,00 + 285,00 + forsendelse 50 kr. = 425,00 + forsendelse 50 kr. = 475,00 kr incl. forsendelse.
(Kan betales på MobilePay 21729908 men angiv bestilling ved betalingen SAMT send email til bionyt@gmail.com om at betaling er sket via MobilePay).

Atomvåben-index