Radioaktivitet
Enheden becquerel
Enheden Bq er mål for antallet af radioaktive henfald.
I Sverige målte man i svensk mælk op til 1000 becquerel efter Tjernobyl-ulykken (9265s169). I Skotland målte man en uge efter Tjernobylulykken da den radioaktive sky nåede landet – op til 440 becquerel pr. liter mælk. Dette er knapt det halve af det af IAEA fastsatte fareniveau på 1000 becquerel for børn(9265s178). I Nordirland måltes 350 becquerel, i Lake-distriktet syd for Skotland 370 Bq, i jod-131 niveauet i mælk. Det var områder, hvor det havde regnet meget. På grøntsager, der var smuglet ud af Kiev efter Tjernobyl-ulykken, måltes op til 1.300.000 becquerel pr. kg, dvs. 13 gange over det niveau, hvor fødevarer skulle være destrueret (9265s.233). I et område syd for Gävle i Sverige, ca. 150 km vest for Stockholm, nåede mængden af cæsium-137 op på 137.000 becquerel pr. kvadratmeter (9265s234).
Radioaktivitet
Enheden milli-coulomb pr. kg:
7 coulomb pr. kg er dødelig på ½ minut for et menneske.
7740 milli-coulomb pr. kg vil udsætte mennesker for en dødelig dosis på 30 sekunder. (ref.9250s350)
Radioaktivitet
Enheden rem
Enhed for biologisk virkning af stråling. (Afløst af sievert)
De naturlige strålingskilder (solen, klipperne under jorden og radioaktive gasser fra byggematerialer og jorden giver en gennemsnitlig årlig dosis på næsten 2 mSv/år = 200 mrem pr. år (0,2 rem pr. år, 2 millisievert pr. år). Visse steder og ved visse situationer (såsom manglende ventilation) 3-5 mSv/år = 300-500 mrem (0,3 – 0,5 rem, 3-5 millisievert) (9265s155).
Et røntgenbillede af brystet bliver lungerne en dosis på 0,050 rem (50 mrem, 0,5 millisievert) eller måske 0,200 rem (200 millirem, 2 millisievert). En flyvning tværs over USA giver passagerne en ekstra påvirkning på 0,005 rem (5 mrem, 0,05 millisievert). En seer med farvefjernsyn modtager årligt omkring 0,001 rem (1 mrem, 0,01 millisievert)(ref.9268s57). Den kosmiske stråling øges i højtliggende områder idet dosen fordobles for hver 2 km i højden (ref.9268s57). I Colorado og Wyoming i USA udgør den kosmiske stråling 0,035 rem pr. år (35 mrem pr. år, 0,35 millisievert pr. år). Gennemsnitligt kommer 0,010 rem (10 mrem, 0,1 sievert) pr. år fra jorden, og 0,005 rem (5 mrem, 0,05 sievert) pr. år fra luften. (Internationale har The International Commission on Radiological Protection fastsat, at den højest tilladelige dosis radioaktiv stråling, som nogen person må udsættes for, er 0,5 rem pr. år (500 mrem, 5 millisievert). Der findes områder i Indien og Brasilien, hvor befolkningen som følge af uran- eller thoriumholdige sandlag udsættes for 1,5 rem pr. år (1500 mrem, 15 millisievert). I 1988 var en tilladte strålingsdosis for en fastansat på et atomkraft 22,3 millisievert (medens en løst ansat måtte få 31,3 (43,3?) millisievert (ref.9271). Senere blev disse tal nedsat kraftigt (ref.9271): De fastansatte måtte i 2005 udsættes for en årlig radioaktiv stråling på 2,5 millisievert og den løse medhjælp på de tyske atomkraftværker måtte i 2005 udsættes for en årlig stråling på 18,3 millisievert pr. år(ref.9271). De fastansatte måtte i 2009 udsættes for en årlig radioaktiv stråling på 1,7 millisievert og den løse medhjælp på de tyske atomkraftværker måtte i 2009 udsættes for en årlig stråling på 12,8 millisievert pr. år(ref.9271) [30.000 løsarbejdere turer rundt i campingvogne mellem Frankrigs 59 atomkraftværker, og i Tyskland er der på landets 17 atomkraftværker 6000 fastansatte og 24.000 løsarbejdere (ref.9271). Da der ikke er en fælles bestrålingspas for EU kan de have flere pas og dermed være udsat for højere doser end tilladt]. Ved en strålingsdosis på 100 millisievert (10 rem, 10.000 millirem) udvikler 1% kræft (ref.9271).
En dosis på 1500 mrem (1,5 rem, 15 millisievert) er farlig og det dobbelte er ekstremt farligt for et menneske, hvis det modtaget over en kort periode. Disse 3000 millirem (3 rem, 30 millisievert) på kort tid svarer til 30.000 gange den normale baggrundsstråling. Den 15. marts 2011 udsendtes 400 millisievert fra en reaktor i Fukushima (ref.9271).
80.000 mrem (80 rem, 800 millisievert) var den bestråling, som en indført australsk befolkningsgruppe blev udsat for under en britisk atomprøvesprængning under dårlige vejrforhold, hvorved der udsendtes en 150 km lang nordgående cigarformet sky – de indfødte fik opkastninger og blev blinde (9265s72) – ved samme lejlighed blev piloter i flyet, som skulle måle strålingen udsat for 50 rem (500 millisievert).
Strålesyge opstår ved bestrålinger, der overstiger 100 rem (100.000 mrem; 1000 millisievert), hvorved knoglemarven, som danner de hvide blodlegemer kan ødelægges (ref.9268s61). 24.000 japanere udsattes i gennemsnit for 130 rem (130.000 mrem; 1300 millisievert) i 1945 i Hiroshima og Nagasaki (ref.9268s62). Ved bestrålinger på ca. 400 rem (400.000 mrem; 4000 millisievert) vil halvdelen af de bestrålede dø – hos dem, der overlever, forsvinder alle strålesygesymptomerne i løbet af få uger – alle tidlige dødsfald skyldes strålesyge, alle sene dødsfald skyldes kræftsygdom (ref.9268s61). 200 rem (2000 millisievert) er den stråling, som kan medføre øjensygdommen grå stær (ref.9265s101). 600.000 mrem (600 rem, 6000 millisievert) er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (1rem = 10 millisievert) ref.9250s350.
Radioaktivitet
Enheden røntgen (røntgen):
Røntgen er en gammel enhed. 500 røntgen i 5 timer er dødelig.
30000 røntgen vil udsætte mennesker for en dødelig dosis på 30 sekunder. (30000 røntgen = 7740 milli-coulomb pr. kg tør luft). (ref.9250s350).
En dosis på 500 røntgen inden for 5 timer er dødelig for mennesker. Interessant nok kræves 2,5 gange større dosis for at dræbe en høne, og over 100 gange mere for at dræbe en kakerlak. (500 røntgen = 129 milli-coulomb pr. kg tør luft).
I Danmark er baggrundsstrålingen 20 mikrorøntgen i timen. I Kiev vil en geigertæller måle omkring 12-16 mikrorøntgen per time. I et typisk by i Rusland og Amerika kan der være 10-12 mikrorøntgen per time. I centrum af mange europæiske byer er baggrundsstrålningen 20 mikrorøntgen pr. time. 1000 mikrorøntgen er lig med 1 millirøntgen og 1000 millirøntgen er lig med 1 røntgen. Så 1 røntgen er 100.000 gange den gennemsnitlige stråling i en typisk by. (ref.9280) (ref.9250s350).
Radioaktivitet
Enheden sievert (millisievert):
Enhed for biologisk virkning af stråling.
6000 millisievert er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (ref.9250s350)
Radioaktivitet
Er gammastråler elektrisk positive eller negative?
De er neutrale.
Gammastråler er neutrale, altså ikke elektrisk positive eller negative(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Er røntgenstråler elektrisk positive eller negative?
De er neutrale.
Røntgenstråler er neutrale, altså hverken elektrisk positive eller negative(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Er udsendelse af elektroner det samme som radioaktivitet?
Nej, f.eks. er elektricitet eller lysafgivelse ikke radioaktivitet.
I et lysstofrør og i en laser frembringes lyset eller laserlyset ved, at hurtige elektroner fra den ene ende af røret til den anden ende undervejs støder ind i den luftarts atomer, der findes i røret. Derved slås nogle elektroner løse, og når elektronerne finder tilbage til deres plads i atomets grundopbygning, udsendes lys. I et lysstofrør sendes lyset i alle retninger, men i en laser ordnes lyset, så det bliver kanaliseret ud gennem den ene ende af laserrøret. Der er ingen radioaktive processer forbundet med dette (ref.9274s26).
Processer såsom hvidglødende luftarter i højtrykslamper, varme glødetråde i glødepærer og elektroners bevægelse i lysstofrør og laserrør hører til atomernes ydre, og har – ligesom de frie elektroner vi kender til i dagligdagen som statisk elektricitet (med en begrænset rækkevidde på nogle centimeter) – intet med radioaktivitet at gøre, da der på intet tidspunkt laves indgreb i atomernes kerner.
Radioaktivitet
Fransk fysiker, som beskrev radioaktivitet.
Fransk fysiker, som beskrev radioaktivitet.
Hvem var Henri Becquerel?
Radioaktivitet
Har naturlig baggrundsstråling og kunstige radioaktive materialer samme biologiske virkninger?
Kunstige radioaktive stoffer har større tendens til at ophobe sig i kroppen.
Der er diskussion om naturlig baggrundsstråling og kunstige radioaktive materialer har samme biologiske virkninger – ikke sådan forstået at kroppen kan skelne mellem, om en bestemt stråling kommer fra den ene eller den anden kilde, men de kunstige radioaktive materialer som cæsium-137, strontium-90 og plutonium har en tendens til at ophobe sig i væv og det er en komplicerende faktor (ref.9270s152).
Radioaktivitet
Hvad består en atomkerne af?
Protoner og neutroner.
Man troede indtil 1932, at atomkerner kun består af protroner, som er elektrisk positive. Men i 1932 opdagede man, at der i atomkerner også findes elektrisk neutrale "neutroner" med samme masse som protonerne. Neutronerne gør atomkernen tungere uden at ændre på dens elektricitet.
Radioaktivitet
Hvad bruges protonstråler til?
Bl.a. til bekæmpelse af kræft, da protonstråler kan retningsstyres ved hjælp af magnetiske poler.
Protonstråler er elektrisk positive – dvs. ikke neutrale som gammastråler og røntgenstråler. Protonstråler er derfor lettere at styre, både med hensyn til dosis og med hensyn til, hvor dybt i vævet strålerne skal nå ind(ref.9276s107). Dette kan styres med magnetiske spoler, der virker, som om de var linser, og hvorigennem protonstrålerne kan fokuseres. Protonstrålerne kan fokuseres meget på et målområde og reagere kraftigt med nærliggende atomer. Hvis disse atomer er en del af en kræftcelle, kan reaktionen skade kræftcellen så meget, at den dør. Det raske væv, der ligger få millimeter fra målområdet, bliver ikke påvirket.
Radioaktivitet
Hvad bruges stråling til inden for medicinsk terapi?
Kræftbehandling af bl.a. brystkræft og skjoldbruskkirtelkræft.
Kræftceller er meget følsomme for stråling, og altså mere følsomme end raske celler. Kraftig bestråling bruges til at ødelægge tumorvæv. Man kan enten bestråle området, eller man kan indgive radioaktive stoffer, som rammer kræftvævet, f.eks. bruge iod-131 til at bestråle skjoldbruskkirtel-kræft. (ref.9254s55).
Hvis man får konstateret kræft, behandles man ofte med stråler, idet radioaktiv stråling også kan bruges mod kræft. Det er f.eks. standardbehandling efter at en kvinde har fået fjernet en brystkræft-knude tidligt. Hvis der ikke er tegn på, at brystkræften har spredt sig (til de nærmeste lymfeknuder), gives ikke kemoterapi, men der gives strålebehandling, f.eks. 15-25 gange. På Rigshospitalet gav man tidligere 25 gange, men nu giver man 15 gange, nemlig 15 gange á 2,67 Gy delbrystbestråling (40 Gy) i forhold til 25 gange á 2 Gy helbrystbestråling (50 Gy)(ref.9317). 5% af hjertet må max få 35 Gy40 Gy ved 25 ganges behandling.; 10% af hjertet max 17 Gy 20 Gy ved 25 ganges behandling
Virkningen på kræftcellerne skulle være sammenlignelig. Patienterne og hospitalet kommer hurtigere igennem behandlingen, når det kan gøres på 15 gange. Bivirkningerne er ens: Hudrødme og hudafskalning, sjældnere kvalme, træthed, hårtab eller fibrose.
Radioaktivitet
Hvad er "dosismængdernes hierarki"?
Der skelnes mellem "absorberet dosis af radioaktivitet", "dosisækvivalent" (dvs. vægtet for strålingstypens skadelighed) og "effektiv dosisækvivalent" (dvs. vægtet også får vævets følsomhed).
1: Absorberet dosis (den ekstra energi, som radioaktiviteten tilfører en masseenhed væv). 2: Dosisækvivalent (den absorberede dosis vægtet for skadeligheden af forskellige strålingstyper, idet f.eks. alfastråler (heliumkerner) har en vægtningsfaktor på 20, medens betastråler (elektroner) kun vægtningsfaktoren 1). 3: Effektiv dosisækvivalent (dosisækvivalent vægtet for følsomhed for at skade i forskellige væv – ifølge en risikovægtningsfaktor for vævet: risikovægtningsfaktoren er f.eks. 0,12 for rød knoglemarv, 0,15 for brystet, 0,12 for lungerne, 0,25 for ovarier og testikler, 0,03 for knogleoverflader, 0,03 for skjoldbruskkirtlen og 0,3 for resten af kroppens væv = 1,00 for hele kroppen). Kollektiv effektiv dosisækvivalent = effektiv dosisækvivalent til en gruppe, der er udsat for en strålingskilde. (ref.9254s50)
Radioaktivitet
Hvad er baer?
Biologisk ækvivalent til røntgen
Baer er en enhed for strålingsdosis – den såkaldt biologiske ækvivalent til røntgen, en akkumuleret dosis, som folk modtager over et stykke tid. Før Tjernobyl blev 25 baer anset for en strålingsdosis, som var sikker (ref.9272s32).
Radioaktivitet
Hvad er cobolt-60?
Stof der udsender tæt stråle af gammastråler. Brugt i kræftterapi.
Stråler fra det radioaktive cobolt-60 kan – fordi det danner en tæt stråle af gammastråler – trænge igennem huden uden at skade. Cobolt-60 blev derfor det dominerende middel til brug som radioaktivt middel mod kræft (ref.9276s103).
Radioaktivitet
Hvad er en gammakniv?
Krydsende gammastråler, der hvor de krydser kan ødelægge svulstvæv, f.eks. i hjernen.
En gammakniv (engelsk: gamma knife) er en teknik, hvor to eller tre relativt lavenergiholdige gammastråler krydser hinanden på et præcist område i kræftvæv. Når dette målområde bombarderes med de kombinerede gammastråler forøges den kræftdræbende virkning. Metoden er særlig anvendelig mod hjernesvulster, hvor man skal undgå at ødelægge nabovævet(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Hvad er en kilowatttime (udtrykt i joule)?
3,6 mill. J.
En kilowatttime er lig med 3.600.000 joule. Kilowatttime forkortes kWh. Watt er en enhed for effekt (og ikke en enhed for energi). Effekt defineres som det arbejde, der udføres pr. tidsenhed. Begrebet effekt hænger altså sammen med den hastighed, hvormed et arbejde bliver udført. (Et "arbejde" kan i denne sammenhæng f.eks. være at løfte et kilo en meter op – det ville være "arbejdet 1 kilogrammeter").
Radioaktivitet
Hvad er en positron?
En positiv elektron.
Den amerikanske fysiker Carl Anderson opdagede i 1932 positronen, da han med et Wilsonian-røgkammer forsøgte at registrere kosmiske stråler på toppen af et bjerg. Positroner er "positive elektroner". Under en normal henfaldssekvens udsender alle isotoper nogle positroner. Hver positron kolliderer hurtigt med en nærliggende elektron. hvorved der dannes to fotoner (lysenergipartikler) (ref.9276s113). (Nogle forskere fik den tanke, at der måske så også kunne findes negativt ladede protoner, og at man kunne tænke sig hele galakser, der således var lavet af antistof (antimatter) med antiatomer, hvor elektronerne er positive og atomkernerne er negative, altså det modsatte af et almindeligt atom (ref.9276s140).
Radioaktivitet
Hvad er en stokastisk størrelse?
En tilfældig størrelse, dvs. som forekommer med en vis sandsynlighed. F.eks. radioaktivt henfald.
Det radioaktive henfald er et stokastisk fænomen: Begrebet "stokastisk" kan oversættes med "tilfældig". Det kan være en proces eller et fænomen, der er styret af tilfældigheder, eller som forekommer med en vis sandsynlighed (i modsætning til et ikke-stokastisk fænomen, der også kaldes et deterministisk fænomen).
Værdien af en stokastisk størrelse kan ikke forudsiges eksakt, men den kan bestemmes med en vis målefejl. Ved gentagne målinger af en stokastisk størrelse grupperer de enkelte målinger sig nemlig omkring en middelværdi. Såfremt antallet af enkeltobservationer går mod uendeligt, nærmer middelværdien sig derfor forventningsværdien svarende til den pågældende stokastiske størrelse.
Ved gentagne målinger af radioaktive henfald (i perioder af en længde svarende til tidsenheden) af antal henfald (disintegrationer) i et radioaktivt præparat (hvis aktivitet kan regnes for at være konstant inden for observationsperioden) vil måleresultaterne fordele sig omkring en middelværdi.
Forventningsværdien af antal henfald pr. tidsenhed er det samme som det radioaktive stofs "aktivitet".
Til at beskrive resultatet af ioniserende strålings vekselvirkning med stof anvendes tre fundamentale fysiske størrelser: "kerma" (Kinetisk Energi-Release pr. MAsseenhed, også kaldet "første-kollisions-dosis"), "absorberet dosis" og "eksponering".
Disse tre størrelser er ikke-stokastiske størrelser, men de defineres på grundlag af stokastiske størrelser, nemlig "overført energi" (der for eksterne strålingsfelter kun er defineret for indirekte ioniserende stråling med røntgen-, gamma- og neutronstråling) og "afsat energi" (Ioniserende stråling afsætter sin energi som resultat af vekselvirkninger med atomerne i det stof, som strålingen passerer). Såkaldt "specifik overført energi" og "specifik afsat energi" har SI-enheden J·kg-1, som har fået navnet gray (Gy). Enheden for absorberet dosis er gray (Gy) og er lig med den energi pr. masseenhed, som forbliver (absorberes) i stoffet og derfor kan forårsage en strålingsvirkning her. Den absorberede dosis er den vigtigste fysiske størrelse inden for strålingsbiologien (ref.9293,9292)
Radioaktivitet
Hvad er et radioaktivt stof?
Et grundstof med en ustabil atomkerne, der spontant henfalder, og derved omdannes til et andet grundstof.
Radioaktive stoffer er karakteriseret ved, at deres atomkerner er ustabile. De går i stykker ("henfalder") spontant. Ved dette henfald omdannes stoffet til et andet grundstof. Disse datterstoffer kan også være radioaktive i nogle tilfælde. Samtidig med henfaldet udsendes "stråling". (ref.9264s11)
Radioaktivitet
Hvad er halveringstid?
Hastigheden for et radioaktivt stofs henfald kaldes stoffets "aktivitet" og angives i halveringstider, dvs. den tid der går, før halvdelen af stoffet er henfaldet.
Forskellige radionuklider har halveringstider fra sekunder til årmillioner. Efter at der er gået én halveringstid er 50 ud af 100 atomer stadig uændrede (dvs. at der er sket en halvering i antallet af radionuklider, idet den anden halvdel er henfaldet til et andet stof). Efter to halveringstider er der 25 ud af de 100 oprindelige tilbage, osv. Henfaldet kaldes "transformationer". Hastigheden for disse henfald kaldes stoffets "aktivitet". (ref.9254s49). Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid der går, før aktiviteten af en mængde af stoffet er faldet til det halve. Forskellige isotoper af samme stof kan have vidt forskellig halveringstid. (ref.9264s14)
Radioaktivitet
Hvad er isotoper?
Atomer af et stof, der adskiller sig i antallet af neutroner.
Et grundstofs isotoper er atomer med samme atomnummer og derfor med samme kemiske egenskaber men med forskellige massetal. Isotoper af det samme grundstof har samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner i deres atomkerner.
Radioaktivitet
Hvad er isotoper?
Varianter af et grundstof, der adskiller sig i antal neutroner.
Isotoper er atomer, som har færre eller flere neutroner end deres forældregrundstof (ref.9276s103). Nogle af disse isotoper er radioaktive.
Radioaktivitet
Hvad er kosmiske stråler?
Mange kosmiske stråler er ekstremt energirige protoner fra rummet.
Den tyske fysiker Victor Hess studerede den naturlige stråling fra jordoverfladen i begyndelsen af 1900-tallet. Han lod sig løfte op i en ballon medbringende sit røgkammer til påvisning af radioaktivitet. Radioaktivitetsintensiteten faldt, jo højere han kom væk fra jordoverfladen – indtil et punkt, hvor radioaktivitets-intensiteten igen blev kraftigere (på grund af bestråling fra rummet). Han kaldte denne ydre bestråling for kosmiske stråler. Deres oprindelse er ukendt, men det vides, at mange af partiklerne i de kosmiske stråler er ekstremt energirige protoner (langt mere energirige end dem, som kan frembringes i partikel-acceleratorer). Der er imidlertid – i antal – kun få kosmiske stråler, og derfor er de ikke noget problem for planter og dyr på Jorden (og Jordens atmosfære bremser dem eller ligefrem absorberer nogle af dem). (ref.9276s139).
Radioaktivitet
Hvad er MRI?
Magnetic resonance imaging. En relativ kostbar scanning, hvor hydrogenatomkerner ved magnetisk påvirkning bringes til at stille sig på ordnet måde. Signalet fra tilbagefaldet til oprindelig placering af hydrogenatomkernerne opfanges og behandles af en computer, og giver et billede af organet.
MRI står for magnetic resonance imaging. Ved denne sofistikerede teknik bruges yderst kraftige elektromagneter (ca.60.000 gange Jordens eget magnetfelt (ref.9276s113)). Alle magnetisk-følsomme objekter skal fjernes, før man kommer ind på et MRI-laboratorium. Mennesker med pacemakere må ikke komme i et MRI-laboratorium. Magnetfeltet dannes af spoler, der er superledende ved nedkøling til minus 270 grader Celsius (ved hjælp af flydende helium). Den superledende egenskab betyder, at der ikke er nogen modstand mod den elektriske strøm. Efter aktivering behøver den elektromagnetiske spole derfor ingen yderligere elektrisk strøm og kan frembringe et stærkt magnetisk felt. MRI-teknikken er baseret på det forhold, at kernen i ethvert hydrogenatom er magnetisk og vil stille sig på en ordnet måde, når det udsættes for et stærkt magnetisk felt.
De elektromagnetiske spoler omgiver patientens krop.
Den ordnede stilling af hydrogenatomernes kerner ændres, når en meget mindre kraftig radiofrekvens er rettet mod patientens krop. Den radiofrekvens, som anvendes i MRI-scanning, pulserer fra spoler, som er placeret mellem patienten og de stærke elektromagnetiske spoler. Timing af radiofrekvensen styres af en computer, som også styrer scanningssekvensen af målorganet.
Når radiofrekvensen afbrydes, falder hydrogenatomkernerne tilbage til deres tidligere orientering. De signaler, som sendes af disse atomkerners ændrede orientering, opfanges og behandles af computeren, som derefter viser et billede af den fysiske tilstand af det organ, som scannes.
Metoden er så følsom, at MRI-scanning af hjernen kan påvise ændringer i patientens tankemønster. Hvis patienten får vist følelsesmæssigt aktive billeder (f.eks. billedet af en baby eller en voldsom krigsscene) vil der ses ændringer i MRI-scanningen (ref.9276s114). MRI-scanning er relativt kostbar.
Radioaktivitet
Hvad er målet for, hvor hurtigt en atomkerne henfalder (hvilken enhed bruges?).
1 Bq er 1 henfald pr. sekund.
Hyppigheden, hvormed atomkernerne i et radioaktivt stof henfalder, kaldes "aktiviteten" af det radioaktive stof og måles i becquerel (Bq), idet 1 Bq simpelthen er 1 henfald pr. sekund. (ref.9264s11)
Radioaktivitet
Hvad er PET?
Positron emission tomografi. Positroner er positive elektroner (der dannes, når isotoper henfalder). Danner lyspartikler ved kollision med en normal elektron, og kan registreres ligesom røntgenstråler.
PET står for positron emission tomography. Til medicinsk diagnose bruges undertiden kombinationen CT/PET, hvor CT står for computerized tomography. Positroner er de "positive elektroner". Under en normal henfaldssekvens udsender alle isotoper nogle positroner. Hver positron kolliderer imidlertid hurtigt med en nærliggende elektron. Derved dannes to fotoner (lysenergipartikler). Strålerne kan trænge igennem væv, og energien kan registreres af det samme udstyr, som man kan bruge til at registrere røntgenstråler (ref.9276s113).
Radioaktivitet
Hvad er radon?
Radioaktiv gas, der er et af de stoffer, der dannes i henfaldskæden af uran.
Radon er en radioaktiv gas, der dannes når uran henfalder. Udsættelse for radon kan fremkalde lungekræft og andre lungesygdomme.
Radioaktivitet
Hvad er RGB-faktoren?
Relative Biological Effectiveness – den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Neutronstråling har 5-20 gange større biologisk virkning en elektronstråling og fotonstråling såsom røntgen- eller gammastråling.
RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness) udtrykker den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer.
Der er strålingsvægtfaktorer for en række strålingstyper: Fotoner uanset deres energi har strålingsvægtfaktor = 1
Elektroner af alle energier har strålingsvægtfaktor = 1
Neutroner med energi under 10 keV har strålingsvægtfaktor = 5
Neutroner med energi mellem 10 keV og 100 keV har strålingsvægtfaktor = 10
Neutroner med energi mellem 100 keV og 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 20
Neutroner med energi mellem 2 MeV og 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 10
Neutroner med energi over 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 5
Protoner med energi under 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 5
Alfa partikler (heliumkerner) og fissionsfragmenter og tunge atomkerner har strålingsvægtfaktor = 20.
Hvis en person har modtaget 0,001 gray gammastråling helkropsdosis og 0,001 gray helkropsdosis af hurtige neutroner på 20.000 elektronvolt, så har personen modtaget som en samlet ækvivalent-dosis 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 1 + 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 10 dvs. i alt 0,011 sievert (idet enheden, når der tages hensyn til strålingsvægtfaktoren er sievert). (ref.9292s16)
Radioaktivitet
Hvad er sammenhængen mellem enheden "røntgen" og enheden "gray"?
1 røntgen svarer til 0,00877 gray og 1 gray svarer til 114 røntgen. (Da kroppen dæmper strålingen vil en helkropsdosis give omregningen 1 gray = 167 røntgen).
Den gamle betegnelse "røntgen" var et mål for eksponeringen – som defineres som fotostrålingen i luft (som ioniseringsækvivalenten, dvs. den samlede ladning af ioner i luften, når alle de (negative og positive) elektroner, som fotonerne har dannet i luften, tænkes at være bragt til fuldstændig standsning). Enheden er Coulomb pr. kilogram tør luft (C/kg). 1 røntgen svarer til 0,00877 gray og 1 gray svarer til 114 røntgen.
Den absorberede dosis i luft fra fotonstråling er cirka lig med den absorberede dosis i muskelvæv for foton-energier, der er over 100.000 elektronvolt (hvis der ses bort fra dæmpningen af feltet i det bestrålede væv. Men en person, der befinder sig i et foton-strålingsfelt, vil imidlertid dæmpe feltet ind gennem kroppen til ca. 70% for de mest relevante foton-energier, og en helkropsdosis til en person kan derfor tilnærmet beskrives som dosis-absorberet-af-hele-kroppen pr. eksponeringsenhed = 70% af 0,00877 gray pr. røntgen = cirka 0,006 gray pr. røntgen (Svarende til at 1 gray så svarer til 167 røntgen, eller 1 røntgen så svarer til 0,006 gray). Se omregning mellem røntgen og gray her. (ref.9292s15)
Radioaktivitet
Hvad er spallation?
Strømme af neutroner, der kan bruges til at se ekstremt små afstande, såsom afstande mellem atomerne i et molekyle.
Spallation er en metode til frembringelse af strømme af neutroner. Neutronstrømme kan bruges til at analyse materialer i fine detaljer (helt ned til placeringen af enkelte atomer i komplekse molekyler). Neutroner vibrerer med meget lille bølgelængde (vibrationen er mindre end afstanden mellem atomerne i et molekyle, og denne egenskab gør det muligt for neutronerne at "se" så små detaljer).
Radioaktivitet
Hvad er strålingsvægtfaktorer og ækvivalent-dosis?
Strålingsvægtfaktoren angiver den pågældende strålings biologiske effekt. To situationer med stråling giver samme biologisk skade, hvis der er tale om samme ækvivalentdosis.
Strålingsvægtfaktorer er et udtryk for strålingstypens RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness), der udtrykker den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer.
Her er strålingsvægtfaktorer for en række strålingstyper: Fotoner uanset deres energi har strålingsvægtfaktor = 1 Elektroner af alle energier har strålingsvægtfaktor = 1 Neutroner med energi under 10 keV har strålingsvægtfaktor = 5 neutroner med energi mellem 10 keV og 100 keV har strålingsvægtfaktor = 10 neutroner med energi mellem 100 keV og 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 20 neutroner med energi mellem 2 MeV og 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 10 neutroner med energi over 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 5 Protoner med energi under 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 5 Alfa partikler og fissionsfragmenter og tunge atomkerner har strålingsvægtfaktor = 20.
Begrebet "ækvivalent dosis" kan ikke anvendes ved store doser, hvor der kan optræde strålingssyge og hudrødme (idet strålingsvægtfaktorerne kun er fastsat til beskrivelse af skader ved lave doser, som stokastisk-tilfældigt har en vis sandsynlighed for at optræde, hvorimod f.eks. hudrødmen ved udsættelse for en stor dosis af stråling ikke vil optræde tilfældigt, men med sikkerhed vil optræde).
Hvis en person har modtaget 0,001 gray gammastråling helkropsdosis og 0,001 gray helkropsdosis af hurtige neutroner på 20.000 elektronvolt, så har personen modtaget som en samlet ækvivalent-dosis 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 1 + 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 10 dvs. i alt 0,011 sievert (idet enheden, når der tages hensyn til strålingsvægtfaktoren er sievert). (ref.9292)
Radioaktivitet
Hvad forstås ved et radioaktivt stofs "aktivitet" og "specifikke aktivitet"?
Aktivitet er antallet af radioaktive henfald pr. tidsenhed, medens den specifikke aktivitet er aktiviteten af 1 gram af stoffet, angivet som antal henfald pr. sekund af 1 gram.
Et radioaktivt stofs "aktivitet" er et mål for antallet af radioaktive henfald pr. tidsenhed i stoffet. SI-enheden for et radioaktivt stofs aktivitet er s-1, hvilket har fået navnet becquerel (Bq). (Hvis man kalder det radioaktive stofs aktivitet for "Q", så er Q = dN / dt, hvor dt er et tidsinterval, og dN er den forventede værdi af antallet af spontane kerneomdannelser i tidsintervallet dt).
Et stofs "specifikke aktivitet" er aktiviteten af et gram af stoffet (becquerel pr. gram; Bq/g), det vil altså sige antallet af radioaktive henfald pr. sekund af et gram af det pågældende stof.
Ud fra et stofs specifikke aktivitet (altså pr. gram) kan man så udregne aktiviteten er en bestemt mængde af stoffet. (F.eks. bliver aktiviteten dobbelt så stor, når vi taler om aktiviteten af 2 gram af stoffet i forhold til stoffets specifikke aktivitet (som jo var aktiviteten af 1 gram af stoffet)).
Uran af typen 235U har en halveringstid på 7,1·10(8) år og en specifik aktivitet på 81,4 tusinde becquerel pr. gram .
Plutonium af typen 239Pu har en halveringstid på 2,4·10(4) år og en specifik aktivitet på 2,3 milliarder becquerel pr. gram .
Carbon af typen 14C har en halveringstid på 5,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 173,9 milliarder becquerel pr. gram.
Radium af typen 226Ra har en halveringstid på 1,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 35,6 milliarder becquerel pr. gram.
Strontium af typen 90Sr har en halveringstid på 2,8·10(1) år og en specifik aktivitet på 5,4 million million becquerel pr. gram.
Cæsium af typen 137Cs har en halveringstid på 3,0·10(1) år og en specifik aktivitet på 3,2 million million becquerel pr. gram.
Tritium 3H har en halveringstid på 1,2·10(1) år og en specifik aktivitet på 366,3 million million becquerel pr. gram.
Cobolt af typen 60Co har en halveringstid på 0,5·10(1) år og en specifik aktivitet på 43,3 million million becquerel pr. gram.
Iod af typen 131I har en halveringstid på 0,8·10(1) dage og en specifik aktivitet på 4,7 million milliard becquerel pr. gram.
Natrium af typen 24Na har en halveringstid på 1,5·10(1) timer og en specifik aktivitet på 329,3 million milliard becquerel pr. gram. (ref.9292s9)
Radioaktivitet
Hvad meget stråling har atomvåben-prøvesprængningerne givet?
Bl.a. 3 ton plutonium-239 over landområder. I 1963 blev der indgået en international aftale om at forbyde nukleare forsøgssprængninger i atmosfæren.
Især indtil omkring 1963 blev der sprængt en del atombomber i atmosfæren, indtil der blev lavet en international aftale om at forbyde dette (nogle lande har ikke tilsluttet sig dette forbud). Disse prøvesprængninger spredte 3 ton plutonium-239 over landområder. Dertil kom mange andre radionuklider, såsom carbon-14, strontium-90, cæsium-137. (ref.9254s55)
Radioaktivitet
Hvad menes med "strålingskvalitet" ?
Hermed menes at en strålingstype kan have en anden virkning en end anden strålingstype (neutronstråling kan f.eks. give større biologisk skadevirkning).
Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer. (ref.9292s16)
Radioaktivitet
Hvad menes med vævsvægtfaktor?
Organets skade set i forhold til hele kroppens skade.
Vævsvægtfaktorerne defineres som forholdet mellem det enkelte organs skaderisiko pr. ækvivalent dosisenhed og summen af den samlede risiko for alle kroppens organer. (Vævsvægtfaktoren = organets skade / kroppens skade). (ref.9292)
Radioaktivitet
Hvem opdagede røntgenstrålerne?
Hr. Röntgen i 1895. Året efter fandt hr. Becquerel de lignende, men mere energirige gammastråler.
Røntgenstråler blev opdaget i 1895 af Röntgen. Det blev brugt til påvisning af knoglesygdomme, men også af amatører, som misbrugte røntgenstrålerne.
I 1896 fandt Antoine-Henri Becquerel et alternativ til røntgenstrålerne ved at opdage mineralsk radioaktivitet. Han var den første, der påviste, at uransalte har naturlig stråling. Man opdagede, at gammastråling har mange ligheder med røntgenstråling (begge frembæres af fotoner ligesom lys og radiobølger). Gammastråler er mere energirige end røntgenstråler (ref.9276s102).
Radioaktivitet
Hvem var Marie Curie?
Hun opdagede det radioaktive radium.
Marie Curie blev inspireret af Antoine-Henri Becquerel's opdagelse i 1896 af mineralsk radioaktivitet fra uran. I 1902 isolerede og opdagede hun radium. Flere franske forskere var fascineret af radium, som udsendte blåt lys. De brugte det mod hudsygdomme. Radium kan kurere hudkræft, men brugt på en grov måde er der måske større risiko for at det ligefrem fremkalder hudkræft (ref.9276s102).
Radioaktivitet
Hvilke radioaktive isotoper bruges medicinsk?
Thallium- og technetium-isotoper og 40 andre isotoper.
Siden 1960'erne har man i nuklearmedicin arbejdet på at finde radioaktive isotoper, som kan bruges til at lave billeder af organer i kroppen på en ikke-skadelig måde. Man kender nu over 40 forskellige kunstige isotoper, som kan bruges af læger eller i biomedicinsk forskning. F.eks. er radioaktive isotoper af thallium og technetium gode til at lave billeder af hjertekar-arterierne, som bringer blod til hjertemusklen(ref.9276s106). Andre stoffer bruges til kræftbehandling
Radioaktivitet
Hvilken stråling kommer fra jorden?
Den vigtigste kilde til baggrundsstrålingen er radon. Radon og dets radioaktive datterprodukter bidrager med ca. 3/4 af den årlige dosis radioaktivitet, som en person i gennemsnit udsættes for fra jordiske kilder. Radon dannes ved radioaktivt henfald af uran. Mennesker er især udsat for radon, når de befinder sig indendørs i et hus.
Jordskorpen er radioaktiv. De vigtigste kilder til radioaktivitet er uran, thorium og kalium-40. Eftersom bygningsmaterialer er lavet af materialer fra jordskorpen, er bygningsmaterialer også radioaktive i et vist omfang. Nedbrydningsprodukter af de radioaktive stoffer kan også være radioaktive. Det radioaktive nedbrydningsprodukt, som udgør hovedkilden til indre bestråling i kroppen, er kalium-40. Carbon-14 dannes i atmosfæren af kosmiske stråler, og bidrager også til den indre bestråling. Den vigtigste kilde til baggrundsstrålingen er radon. Radon og dets radioaktive datterprodukter bidrager med ca. 3/4 af den årlige dosis radioaktivitet, som en person i gennemsnit udsættes for fra jordiske kilder. Radon dannes ved radioaktivt henfald af uran. Mennesker er især udsat for radon, når de befinder sig indendørs i et hus. Høj isolering af huset kan spare energi, men kan også få radonkoncentrationen til at stige. Nogle huse er bygget af mere radon-holdige materialer end normalt. Nogle lokaliteter indeholder mere radon i jorden end andre. (ref.9254s53)
Radioaktivitet
Hvilken stråling kommer fra selvlysende ure?
Tidligere brugtes radium, som bestrålede personen med gennemtrængende stråling. Senere gik man over til at bruge tritium eller prometheum-147.
Selvlysende ure var tidligere meget udbredte. I begyndelsen anvendtes radium, som bestrålede personen med gennemtrængende stråling. Senere gik man over til at bruge tritium eller prometheum-147, som giver meget mindre stråledosis. Radionuklider bruges også til at gøre udgangsskilte selvlysende, samt til kompasser, våbensigter, tal på telefoner osv. (ref.9254s57)
Radioaktivitet
Hvilken stråling udsættes flypersonale for?
1-2 mSv / år.
Man udsættes for flere kosmiske stråler, jo højere man befinder sig over Jorden (og jo højere over vandoverfladen). Piloter og stewardesser er derfor mere udsat for kosmiske stråler. De modtager i gennemsnit mellem 1 og 2 ekstra millisievert pr. år. (ref.9254s57)
Radioaktivitet
Hvor kommer de kosmiske stråler fra?
Nogle af de kosmiske stråler dannes af solen (de er hyppigere i perioder med soludbrud). Andre kosmiske stråler stammer enten fra galaksen eller endnu længere væk.
Nogle af de kosmiske stråler dannes af solen (og disse kosmiske stråler er hyppigere i perioder med soludbrud). Andre kosmiske stråler stammer enten fra galaksen eller endnu længere væk. De kosmiske stråler absorberes i en vis grad i atmosfæren, derfor er deres dosis mindre, jo tættere man kommer på jordens havniveau. (ref.9254s52)
Radioaktivitet
Hvor meget kalium indeholder menneskekroppen, og hvor meget radioaktivitet afgiver det?
140 gram, heraf 0,017 gram radioaktivt kalium-40 med 4 kBq pr. gram.
I gennemsnit indeholder det menneskelige legeme 140 gram kalium, hvoraf ca. 0,012 % er den radioaktive 40K, som har en halveringstid på 1,3 milliarder år. Det radioaktive K-40 bidrager med 4000 becquerel "specifik aktivitet". (ref.9292s9)
Radioaktivitet
Hvor stor er baggrundsstrålingen?
I gennemsnit 2,4 mSv.
Den naturlige baggrundsstråling er 1-5 millisievert (i gennemsnit i verden 2,4 millisievert pr. person. (ref.9254s58). Der er ret stor forskel på baggrundsstrålingen forskellige steder på Jorden, og man har ikke kunnet påvise flere helbredsskader på steder med høj baggrundsstråling (ref.9179). (Man har forsøg i gang for at påvise en skadevirkning ved radon-eksponering fra huse).
Danskere udsættes i gennemsnit for en strålingsdosis på ca. 4 milli-sievert pr. år (0,4 rem/år): Nemlig ca. 2 milli-sievert pr. år (0,2 rem/år) fra udsivning fra byggematerialer af den radioaktive gas radon, ca. 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) fra naturlige kilder (fordelt på 0,3 milli-sievert pr. år (0,03 rem/år) fra kosmisk stråling, 0,3 milli-sievert pr. år (0,03 rem/år) fra jorden og knapt 0,4 milli-sievert pr. år (0,04 rem/år) fra radioaktive stoffer i kroppen), samt ca. 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) gennemsnitligt fra medicinsk diagnostik.
Den nævnte 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) til hver dansker i gennemsnit fra medicinsk diagnostik kan f.eks. være fra røntgenundersøgelser (ref.9162,9029) :
? arme og ben (0,01 mSv (0,001 rem))
? lunger (0,1 mSv(0,01 rem))
? ryg (1 mSv (0,1 rem))
? mave-tarm (2-10 mSv (0,2-1 rem))
? CT-scanning (1-10 mSv (0,1-1 rem) afhængig af scannet areal).
Radioaktivitet
Hvor stor er den medicinsk strålingspåvirkning?
I gennemsnit modtager hver dansker 1 mSv pr. år fra medicinsk diagnostik såsom røntgenundersøgelser.
Den medicinske stråling til diagnoser er 0,1 – 10 millisievert (i gennemsnit i verden 0,4 – 1 millisievert pr. person) (ref.9254s58). I gennemsnit modtager hver dansker 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) fra medicinsk diagnostik såsom røntgenundersøgelser (ref.9162,9029):
? arme og ben (0,01 mSv (0,001 rem))
? lunger (0,1 mSv(0,01 rem))
? ryg (1 mSv (0,1 rem))
? mave-tarm (2-10 mSv (0,2-1 rem))
? CT-scanning (1-10 mSv (0,1-1 rem) afhængig af scannet areal).
Radioaktivitet
Hvor stor er strålingen fra atomvåbentest?
0,91 millisievert pr. person
Den bestråling, som alle atomvåbentest samlet har bevirket, er 0,91 millisievert pr. person. (ref.9254s58)
Radioaktivitet
Hvor stor er strålingen fra gødning?
Fosfatgødning fra fosfatholdige klipper er lidt radioaktive, men denne radioaktive forurening er normalt meget lille.
Fosfat-gødning fås fra fosfatholdige klipper, som typisk også indeholder høje koncentrationer af uran. Gødningsstofferne er selv radioaktive og kan forurene mad. Denne forurening er normalt meget lille, men kan tænkes at forøges, hvis gødningsstoffet udspredes på jorden i flydende form eller hvis phosphatprodukterne gives direkte til husdyr. (ref.9254s55)
Radioaktivitet
Hvordan kan blødt væv påvises på røntgenbilleder?
Ved at lade radioaktivt stof fordele sig i vævet.
Røntgenbilleder kan dårligt vise blødt væv, men billeder af blødt væv kan opnås, hvis man kan få et radioaktivt stof til at fordele sig i vævet. F.eks. bruges iod-131 til at lave billeder af skjoldbruskkirtlen (ref.9276s104). Iod-131 optages i cellerne og udsender gammastråler. (Iod-131 optages ikke af andre vævstyper, hvorved billedet bliver skarpt). Metoden har den fordel sikkerhedsmæssigt, at overskydende iod hurtigt udskilles med urinen.
Radioaktivitet
Hvordan separeres isotoper?
Ved at udnytte vægtforskellen eller forskel på hvilke lysfrekvenser, der absorberes.
Kemisk har isotoper af samme grundstof ens egenskaber. For at adskille isotoperne af et grundstof bruger man derfor vægtforskellen, som dog kan være meget lille. Man benytter f.eks., at de lette isotoper bevæger sig hurtigere eller lettere trænger igennem et filter. Omvendt bruger man, at de tungere isotoper lettere kan slynges ud i en hurtigkørende centrifuge. Senere fandt man på at bruge lasere (laser isotop separation, LIS), som ved opvarmning indtil fordampning i en laserstråle (dvs. en stærk lyskilde), der er indstillet sådan, at den ønskede isotop absorberer lysfrekvensen, medens modergrundstoffet ikke påvirkes og derfor uhindret kan passere laserstrålen (alle stoffer og deres isotoper absorberer nogle lysfrekvenser og reflekterer andre lysfrekvenser) – og energien fra laseren driver en negativt ladet elektron fra hver af mål-isotoperne, således at disse atomer bliver positivt ladede og derved kan tiltrækkes til en negativt ladet opsamlerplade. Lasermetoden kan bruges til fremstilling af medicinsk anvendelige isotoper, men metoden kan uheldigvis også bruges til produktion af atomvåben-anvendeligt materiale (ref.9276s108-111).
Radioaktivitet
Hvorfor er radioaktivitet dårligt for hjertet?
Hjertecellerne har brug for meget energi, og radioaktivitet kan ødelægge hjertecellernes energisystemer, mitokondrierne.
Kroppen kan oplagre radioaktivt cæsium-137 i lang tid. Selv en relativ lille radioaktiv forurening af cæsium i et barns krop på 50 becquerel pr. kilogram væv kan forårsage alvorlige helbredsproblemer. Det optages via føden og oplagres i forskellige organer, hvor skjoldbruskkirtlen og hjertet er særligt sårbare. I hjertet ødelægger stoffet energisystemet i hjertecellerne, idet mitokondrierne i cellerne dør. Mitokondrierne er cellens kraftværker. Det medfører problemer med hjerterytmen og kan give hjerteanfald.
I Hviderusland er antallet af hjertetilfælde firedoblet siden Tjernobylulykken på grund af cæsium-137 i hjertemusklen (ref.9272s116).
Nyrerne udskiller radioaktive stoffer, men nefronerne kan blive overbelastede og dø. Der er 1 million af disse nefroner i hver nyre, og hvis nefronerne dør, opstår nyresvigt (ref.9272s96).
Radioaktivitet
Hvornår må begrebet "ækvivalent dosis" ikke anvendes?
Ikke ved store doser, hvor strålingssyge forekommer, idet strålingsvægtfaktorer kun er defineret for lave strålingsdoser.
Begrebet "ækvivalent dosis" kan ikke anvendes ved store doser, hvor der kan optræde strålingssyge og hudrødme (idet strålingsvægtfaktorerne kun er fastsat til beskrivelse af skader ved lave doser, som stokastisk-tilfældigt har en vis sandsynlighed for at optræde, hvorimod f.eks. hudrødmen ved udsættelse for en stor dosis af stråling ikke vil optræde tilfældigt men med sikkerhed vil optræde). Man kan altså f.eks. ikke tale om "at dosen var 200.000 millisievert". Ved så høje doser kan man kun tale om doser i enheden gray (altså her 200.000 milligray (ref.9292s17)
Radioaktivitet
Hvornår optræder radioaktivitet?
Når atomkerner går i stykker.
Radioaktivitet optræder, når særlige forhold får en atomkerne til at ændre sig. Der kan være tale om, at lette atomkerner smelter sammen (fusion), som det sker i Solen, nemlig hvor brint (grundstof nr. 1) smelter sammen på grund af højt tryk og megen varme og danner helium (grundstof nr. 2). Denne proces udsender stråling, altså radioaktivitet.
Når meget tunge atomkerner går i stykker (især atomkerner, der er får tunge til at være naturlige) – og det gør de spontant i naturen og på kontrolleret måde i en reaktor – så deler den store atomkerne (f.eks. uran) sig i to eller tre lettere, nye atomkerner, der derved bliver til noget andet (end f.eks. uran). Samtidig udsendes der stråling, altså radioaktivitet.
Der skal altså ske et indgreb i selve kernen af et atom, og dermed en ændring af grundstoffet til dannelse af et eller flere andre grundstoffer for, at der kan forekomme en radioaktiv stråling. Det er ikke nok, at der bare udsendes elektroner (ref.9274s26).
Radioaktivitet
Nuklearmedicinsk forskning på Risø
Foregår på Havesy-laboratoriet, opkaldt efter en ungarer, der i 1930'erne arbejdede på Niels Bohr Instituttet.
På Risø's Havesy-laboratorium foretages nuklearmedicinske studier, især kræftstudier. Laboratoriet er opkaldt efter ungareren George de Havesy, der i 1943 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af, hvordan man via radioaktive sporstoffer kan studere kemiske processer i biologiske systemer, herunder den menneskelige organisme. I 1930'erne arbejdede denne ungarer på Niels Bohr Instituttet, og derfor fandt man det naturligt at opkalde instituttet efter ham (ref.9287).
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments