A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvad oplyste Hiroshimabomben om stråling?

Nærmere vurdering viste, at folk i Hiroshima udsattes for mindre stråling, end først antaget – hvorved man måtte omvurdere strålingsrisikoen til at være farligere end før antaget (da skaderne skyldtes mindre stråling).

En senere rekonstruktion af Hiroshimabomben for at undersøge dens stråling, men uden at lade den sprænge, viste at befolkningen blev udsat for mindre stråling end tidligere antaget. Dette betyder, at de stråleskader, der blev følgen, altså skyldtes mindre stråling – og at stråling derfor var farligere end tidligere antaget. Årsagerne til at strålingen var blevet overvurderet var flere: Det gamle Hiroshima bestod af lette huse af træ, men da husene lå tæt sammen gav de en større beskyttelse end først antaget. Der havde været fugt i luften, som havde opsuget mere af strålingen end først antaget. Desuden havde bomben i sprængningsøjeblikket drejet opad i en 15 graders vinkel, hvorved strålingen blev ujævnt fordelt (9265s39). (ref.9265)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvad skal der til for at stoppe stråling af de forskellige typer?

Papir stopper alfastråling. 1 cm plexiglas stoffer betastråling. 2-3 m beton stopper gammastråling.

Gammastråling (og neutronstråling) stoppes af 2-3 meter beton (eller adskillige meter jord) til næsten ingenting er tilbage. Betastråling stoppes af 1 cm plexiglas (eller et par meter luft). Alfastråling stoppes af et lag papir (eller af 10-20 cm luft).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvem skal have iodpiller?

Folk mindre end 10 km fra A-værket og på steder, hvor den radioaktive sky passerer. Helst ½ time eller få timer før risikoen, men stadig halv virkning 6 timer efter; dog ingen virkning dagen efter. Ophold udendørs for at skaffe piller skal undgås, hvis man derved udsætter sig for radioaktivt iod. Iodpiller beskytter kun mod radioaktiv iod.

IAEA anbefaler at der kun gives iodpiller til folk, der befinder sig mindre end 10 km fra atomkraftværket. Iodtabletter har begrænset opbevaringstid. Iodpiller skal bedst indtages en halv time – få timer før risikoen for udsættelse for radioaktivt iod (iodtabletterne beskytter ikke mod anden stråling). Hvis iodpillerne tages forsinket, har de stadig 50% virkning indtil 6 timer efter. Virkningen er derimod nul, hvis pillen først tages næste dag. Iodpiller bør normalt kun tages i op til en uge. Man bør i øvrigt ikke opholde sig udendørs i forsøg på at skaffe sig iodpiller, medens en radioaktiv sky passerer. (ref.9264s17)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvilke forhåndsregler kan man tage ved risiko for radioaktiv forurening?

Undgå frugt og grøntsager fra forurenede frilandsområder.

Man kan undlade af indtage frisk frugt og grøntsager – især hvis de har groet frit på marken (tomater, agurker og andre grøntsager, der har været dyrket i drivhus, er mindre udsat for radioaktivt nedfald). Grundig skylning kan kun delvis formindske risikoen. Efter et stykke tid vil den radioaktive fare være at finde i selve planterne og i dyrene. Mælken kan være forurenet. Hønseriernes produkter er mere sikre end fritgående hønseavl. Fisk kan være forurenede. Friske jordbær kan være forurenede – og jordbær på dåse kan være et bedre alternativ(9265s162).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvilke ændringer af planter kan radioaktivitet give?

Monstrøst store blade eller miniatureblade, fejlfarvning osv.

Celleradiobiologi-forskeren Boris Sorotjinskij fra Institut for cellebiologi og genetik i Kiev, Ukraine, fortæller, at IAEA og WHO kun meldte om, at radioaktivitet kunne give grå stær og skjoldbruskkirtelkræft, og at andre mulige eftervirkninger ikke blev anerkendt på grund af manglende statistiske data (ref.9272s155). I lang tid var det nærmest en officiel opfattelse, at Tjernobyl ikke forårsagede genetiske ændringer.

Boris Sorotjinskij fortæller imidlertid, at der var tydelige (og naturligvis genetiske) ændringer, såsom at planter blev deforme, kunstigt gule eller på anden måde unormale (ref.9272s156). Det drejede sig om alle planter, og f.eks. både nåletræer og løvtræer. Løvfældende træer fik forstørrede blade. Nogle egeblade kunne være 10 gange større end normalt. Grannåle kunne omvendt være 3-4 gange mindre end normalt. I de mest forurenede steder – nemlig hvor man har deponeret højradioaktivt affald – kan man se morfologiske ændringer i fyrretræerne (ref.9272s156).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor giftigt er plutonium?

Plutonium udsender alfastråling, og er derfor især farligt inde i kroppen. Det udskilles meget dårligt, dvs. bliver i kroppen.

Plutonium er yderst giftigt, hvis det indåndes. Det udsender alfastråling og forbliver i kroppen resten af livet. Plutonium er moderat giftigt, hvis det spises eller absorberes gennem huden. Hvis det ikke optages i kroppen, er det ikke særlig farligt, idet det hovedsagelig udsender alfastråler, som f.eks. ikke trænger igennem papir.

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor langt rækker alfastråling i luft?

Nogle centimetre

Alfastråling (heliumkerner) har en rækkevidde på nogle centimeter i luft. (ref.9264s14)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor langt rækker betastråling i luft?

Nogle metre

Betastråling (elektroner) har en rækkevidde på nogle meter i luft. Denne stråling kan trænge nogle millimeter ind i hud. (ref.9264s14)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor langt rækker gammastråling?

Nogle hundreder meter eller få kilometre i luft. Kan trænge gennem et vindue.

Gammastråling (en type af elektromagnetisk stråling) kan trænge igennem vinduesglas og igennem menneskeligt væv. En ydermur af beton eller mursten svækker gammastråling. I luft halveres strålingsintensiteten på mindre end 100 meter. Den samlede rækkevidde af gammastråling regnes i praksis for maksimalt et pr. kilometer i fri luft. (ref.9264s14)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor langt væk fra en atomulykke kan mælk være forurenet?

Over 1000 km.

Efter Tjernobyl blev mælk forbudt i Sverige 1280 km fra atomulykken og i Polen 640 km fra atomulykken(9265s180).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor meget øges sandsynligheden for kræft pr. dosis ekstra radioaktiv stråling?

1 millisievert antages at øge kræftrisikoen med 1/55 promille.

Ifølge BEIR-rapporten fra 1972 (af Komiteen vedrørende Biologiske Virkninger af Ioniserende Stråling, nedsat af det amerikanske Videnskabernes Akademi samt det Nationale Forskningsråd – National Research Council) øges den normale sandsynlighed for at få kræft med 0,018% for hver rem radioaktiv stråling, som personens krop absorberer. Da 1 rem = 10 millisievert betyder det, at 1 millisievert øger kræftsandsynligheden med 0,0018% eller at 1 sievert ville øge kræftsandsynligheden med 1,8% (ref.9268s62).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvor tit har atomreaktoruheld været tæt på?

F.eks. omkring 17 gange årligt i USA i perioden 1969 til 1979 ifølge en undersøgelse.

I 1982 viste en amerikansk regeringsundersøgelse, at der havde været 169 uheld i USA, der kunne have ført til en nedsmeltning – alene imellem 1969 og 1979. Der var nogle gange, hvor det havde været meget tæt på(9265s78). Den 5. okt. 1966 smeltede en del af atombrændslet i kernen i Enrico–Fermi I reaktoren lige uden for byen Detroit – en forsøgsreaktor, hvor spaltningen skete "hurtigt", dvs. med hurtige neutroner, idet reaktoren ikke indeholdt nogen moderator. Kort før katastrofen ville have indtrådt standsede processen af sig selv – ingen vidste hvad de skulle gøre(9265s78).

Den 22. marts 1975 tændte en elektriker og hans assistent på Browns Ferry Kraftværket i Alabama et stearinlys i et forsøg på at kontrollere, om tætningerne omkring kablerne under kontrolrummet var i orden. Værket var netop blevet indviet som verdens dengang største. Stearinlyset satte ild i kablerne (som dengang var af brandbart materiale), og det udviklede sig til en kæmpebrand, der hærgede i 7 timer og som satte alle de fem nødkølesystemer i den ene reaktor ud af drift(9265s78). (Yderligere fejltagelser ved Brown Ferry atomkraftværkets brand: Vagten ventede 10 minutter med at ringe til brandvæsenet, derefter ringede han først til et forkert nummer. Brandvæsenet fik i adskilllige timer forbud mod at bruge vand i stedet for kemikalier – da vandslukning blev tilladt blev branden slukket på 20 minutter; (ref.9268s77). Denne hændelse viser de nærmest uforudsigelige menneskelige fejl, som kan ske, men der skete ikke radioaktivt udslip).

Tremileø-reaktoren var kun mellem en halv time og en time fra en total nedsmeltning – og det blev vurderet, at man kun havde undgået total nedsmeltning ved rent held. En atomsikkerhedsingeniør udtalte efterfølgende, at operatørerne kun have oplevet nødsituationer via en simulator, og den ægte vare kan se helt anderledes ud. Desuden har operatøren måske kun sølle 60 sekunder til at handle i (9265s79).

Det indiske Tarapur-atomkraftværk i Maharashtra havde 344 unormale hændelser i dets første 11 år, og i 1980 forlød det, at værket var tæt på at smelte ned. Dele af værket, hvortil ansatte formentlig burde kunne opholde sig, var blevet så radioaktive, at et menneske her villle modtage en dødelig dosis radioaktivitet i løbet af ganske få minutter (9265s86). Værket har flere gange udsendt radioaktiv forurening. Andre indiske atomkraftværker har også et dårligt rygte. Et atomkraftværk Kota i Rajastan blev efter Tarapur anset for verdens mest forurenede atomkraftværk (9265s86).

Inspektører fra Det Internationale Atomenergi Agentur fandt 4000 fejl og mangler ved en planlagt atomreaktor på Philippinerne(9265s86).

Den franske regering har indrømmet, at man var tæt på en katastrofe, da der skete uheld i 1984 på et atomkraftværk ved Bugey nær grænsen til Schweiz(9265s177).

Da reaktoren i Davis Besse, USA, i 1977 var udsat for, at en aflastningsventil ikke lukkede, men forblev åben, og operatørerne reagerede ved at øge trykket ved at indsprøjte vand, skete der ikke noget. Ventilen lukkede efter 20 minutter. Men senere konkluderede en rapport, at det heldige udfald skyldtes, at anlægget kun kørte med 9% effekt, og at det ikke alene var muligt, men sandsynligt, at der var sket skade på brændslet, hvis værket havde kørt på fuld effekt. Efterfølgende skete der den fejl, at denne information ikke blev anvendt på andre tilsvarende atomkraftværker.

Tjernobyl-ulykken var også tæt på en større ulykke. Hvis temperaturen i den brændende grafit nåede 3800 grader, ville det kunne udløst endnu en eksplosion. Den varme grafit havde tilsyneladende smeltet reaktorens 1700 rør med uranbrændstof. Den smeltede uran og grafit kunne brænde sig gennem den 1,5 tykke betonplade og derefter komme i forbindelse med et vandreservoir under reaktoren, og hvis blandingen kom i forbindelse med vand kunne en kritisk masse opstå – den kritiske masse kunne potentielt være på 1400 ton, og hvis det kom til en eksplosion ville styrken ligge på 3-5 megaton, hvilket kunne destuere byer, bl.a. Minsk, der ligger i en afstand af 320 km fra Tjernobyl. (Citat af Vasilij Nesterenko, leder af de Hviderusske Institut for Strålingssikkerhed BELRAD, Minsk, Hviderusland; ref.9272s53). (ref.9265s78)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvordan beskytter man sig mod indånding af radioaktive partikler?

Et vådt klæde for næse og mund – men især ved at opholde sig indendørs.

Et vådt klæde for næse og mund nedsætter indåndingen af radioaktive partikler. Indtagelse af iodtablet nedsætter optagelsen af radioaktiv iod. Desuden er den mest effektive beskyttelse at gå inden døre og lukke vinduer. Den ydre strålingsdosis fra nedfald nedsættes til mellem 1/4 og 1/10, dvs. 75-90% reduktion, ved at man går indendørs (tallet afhænger af husets byggematerialer). Den direkte stråling fra den radioaktive skys passage nedsættes kun til 1/5 – 1/2, dvs. 50-80% reduktion, fordi taget typisk beskytter mindre mod stråling end mure. (ref.9264s17)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvordan fører man radioaktivitet ud af kroppen?

Der var bl.a. en opfattelse af, at kaviar kunne fjerne radioaktivitet.

I Sovjetunionen opstod mærkelige opfattelser af, hvordan man kunne føre radioaktivitet ud af kroppen. I april 1990 var der et stort TV-indsamlingsprogram for Tjernobyl-ofrene, hvor gruppen fra Hviderusland fik foræret 100 kilogram kaviar fra Fjernøsten, fordi man mente, at kaviar var med til at føre radioaktivitet ud af kroppen (ref.9272s165). (I øvrigt: Da kaviaren var på vej, fik lederen af den NGO-organisation, som havde fundet ud af, at landsbyen var blevet snydt for evakuering, besked på, at kaviaren skulle afleveres til byens administration, som så ville stå for fordelingen af kaviaren).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvordan virker plutonium i kroppen?

Som jern.

Plutonium behandles af kroppen som om det var jern på grund af dets kemiske lighed. Plutonium – der ikke findes naturligt i naturen – fordeles via blodsystemet i kroppen til voksende celler og kan fremkalde blodsygdomme og kræft (ref.9272s189).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvordan virker strontium-90 i kroppen?

Som calcium.

Strontium-90 behandles af kroppen som om det var calcium (der bl.a. indgår i knogler, men også i celler) på grund af dets kemiske lighed. Strontium-90 fordeles i knoglestrukturen og kan derfor fremkalde leukæmi (idet blodcellerne dannes i de store knogler), men strontium-90 kan også fremkalde andre kræftsygdomme og talrige andre helbredsproblemer (ref.9272s189).

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvornår bør man evakuere?

Hurtigst muligt, men ikke medens den radioaktive sky passerer.

Man bør undgå evakuering under passage af den radioaktive sky. Under evakuering er folk nemlig mindre beskyttet mod stråling, end hvis de blot opholder sig indendørs. (ref.9264s17)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Hvornår opstår akutte strålingsskader?

½ sievert på hele kroppen.

Akutte skader ved stråling på kort tid (dvs. timer eller dage) kan give opkastning/kvalme/forbigående træthed og appetitløshed ved 500 millisievert på hele kroppen, risiko for dødsfald ved 1000 millisievert på hele kroppen (men momentan helkropsdosis på 4000-5000 millisievert giver stadig 50% sandsynlighed for at overleve, hvis personen får en beskeden medicinsk behandling), risiko for dødsfald ved 5000 millisievert på lungerne og hæmmet hormonproduktion ved 5000 millisievert på skjoldbruskkirtlen. Dog er børn mere følsomme i skjoldbruskkirtlen. Akut ophør af skoldbruskkirtlens hormonproduktion kræver mindst 500.000 millisievert. Hvis denne dosis modtages over længere tid, er virkningerne mindre.

Symptomerne ved helkropsdosis af 750 millisievert er let hovedpine, kvalme, opkastning (hos 5%). Symptomerne ved helkropsdosis af 750-2000 millisievert er hovedpine, kvalme, opkastning (hos 50%).

Symptomerne ved helkropsdosis af 2000-4500 millisievert er hovedpine, kvalme, opkastning, diarré (få tilfælde), under 50% dødelighed.

Symptomerne ved helkropsdosis af 4500-6000 millisievert er svær hovedpine, kvalme, voldsomme opkastninger, diarré, feber, dødelighed over 50%.

Symptomerne ved helkropsdosis over 6000 millisievert er langvarige opkastninger, diarré, feber, udmattelse, kramper, dødelighed nær 100%.

Ved en skjoldbruskkirteldosis på 200.000 millisievert skønnes det, at halvdelen af de bestrålede personer har varigt nedsat hormonproduktion 5 år efter bestrålingen, og ved 25.000 millisievert vil ca. 125 ud af 10.000 bestrålede personer få nedsat hormonproduktion (ref.9264s16)

A-kraft sikkerhed: Stråling

Kan planter bruges til at fjerne radioaktiv forurening?

Ærteblomstrede planter er gode hertil, f.eks. Hvid Kløver.

En skolelærer i Hviderusland har gennem fire år lavet forsøg, hvor han såede 10 forskellige planter af ærteblomstfamilien og målte radioaktiviteten i jorden om foråret og om efteråret, efter at planterne havde vokset i jorden. Han målte også radioaktiviteten i planterne.

Konklusionen var, at mange planter optager de radioaktive stoffer. Lupin suger godt, men vil så ikke kunne bruges til foder bagefter. Almindelig kløver suger også godt, men det er en toårig plante. Han valgte derfor i stedet den flerårige Hvid Kløver. Den overlever godt, selv om der skulle blive trampet på den. Den er proteinrig og kan spises af alle husdyr, og den giver en god honning.
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.