A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvorfor blev der udledt radioaktivt materiale?
Eksplosioner pga. overopvarmning.
Overopvarmning førte til eksplosioner, der beskadigede bygninger og dele af indeslutningssystemerne. (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvornår skulle Fukushima I atomkraftværket lukkes ned i henhold til planen?
Marts 2011, samme måned som ulykken.
Fukushima blok 1 var før jordskælvet og tsunamien planlagt til at skulle lukke netop i marts 2011. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvornår startede Fukushima atomulykken?
11. marts 2011
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan atomkraftværket repareres?
Nej.
Atomkraftværket er opgivet og bliver ikke repareret – det skades også af saltvand (Link:9076).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan fissionsprocesser starte i dammene med radioaktive brændselsstave?
Formentlig ikke.
Brændselselementerne bør i opbevaringsdammene for brugt atombrændsel ligge tilstrækkeligt langt fra hinanden, idet meget tæt pakning ville kunne starte en kædereaktion. I reaktor 4's brændselsdamme er risikoen for sådan kritikalitet ikke nul sagde firmaet, som driver Fukushima Daiichi værket. En sådan kædereaktion ville dog kunne stoppes ved at tilsætte bor til vandet (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan man indblæse pulveriseret tin?
Måske.
Russiske reaktoreksperter foreslog indblæsning af pulveriseret tin med helium som bæremedie. Tin er jo lige som Fe-jern nær det stabile maksimum, og det ville øge vameoverførslen fra brændslet til tryktankens yderside uden at øge mængden af aktivitet
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kunne arbejderne opholde sig i Fukushima-atomkraftværket?
Ikke hele tiden – pga. forhøjet stråling.
D. 16 marts 2011 blev de ansatte flyttet til et andet kompleks på grund af stråling, men vendte senere tilbage, da strålingsniveauet faldt (Link:9063) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Ophører varmeudviklingen i brændslet automatisk, hvis man sikrer tilstrækkelig køling?
Nej.
Nej. Men den vil gradvis blive lavere. Det er en nærmest eksponentielt aftagende funktion af tiden. Dette afgøres af den effektmæssigt mest dominerende isotops halveringstid. Når den brænder ud, så er der en anden isotop der bliver den dominerende.
Der vil længe være en varmeudvikling.
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var backup systemerne utilstrækkelige?
Nej.
Der burde tydeligvis være yderligere backupsystemer i et område med tsunamirisiko. (Link:9076).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var der skader blandt de ansatte på atomkraftværket?
Ja.
IAEA oplyste d. 13 marts 2011, at fire arbejdere var blevet skadet under en eksplosion i blok 1, og tre andre var skadet andre steder. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var Fukushima reaktor 5 og 6 i drift på jordskælvet?
Nej.
Reaktor 5 var blevet lukket ned 3. jan. 2011 og reaktor 6 var blevet lukket ned 14. aug. 2010. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Ved hvilket skalaniveau er atomkraftuheldet i Fukushima?
Niveau 7.
Japan Atomic Energy Agency angav d. 13. marts 2011 ulykken til en niveau-4 ulykke på International Nuclear Event Scale (INES). Senere blev det opgraderet flere gange, og endte på det højeste niveau, niveau 7. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Vil der ske radioaktiv forurening?
Ja.
Stråleværnchef Steiner Bakke ved Institut for Energiteknikk i Oslo siger, at det der vil slippe ud, vil være fissionsprodukter i gasform – først og fremmest jod-137 og cæsium-137 og strontium.
»Præcis hvor meget der vil slippe ud var umuligt at forudsige, fordi det afhang af, hvor mange brændselselementer, der smelter i kernen, og hvor længe de har stået i reaktoren i drift. Koncentrationen af radioaktiv iod bygger sig op over den tid, brændslet er i reaktoren.
Ifølge Wolfgang Weisenack kan mængderne af radioaktivt udslip blive "vældig meget", og de radioaktive stoffer risikerer at regne ned over landområder. Mange af partiklerne vil forsvinde hurtigt. Halveringstiden for jod-131 medfører, at der efter tre måneder kun vil være en promille tilbage i forhold til ved udslippet. Men halveringstiden for cæsium-137 er på 30 år.
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Vil Fukushima blive så slemt som Tjernobyl?
Formentlig ikke.
Det er vanskeligt at vurdere, men økonomisk kan det måske blive i samme størrelsesorden. Det radioaktive udslip var i juli 2011 omkring 1/5 af Tjernobyludslippet. (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: radioaktivitet
Kan man nedsætte radioaktiviteten i madvarer?
I Hviderusland praktiserede man at lægge svampe og kød i saltet vand med eddike – en metode anbefalet af det lokale strålebeskyttelsesinstitut.
Ved at lægge svampe og kød i saltet vand med eddike inden tilberedningen kan man reducere radioaktiviten i maden (ref.9272s57). Metoden bruges i Hviderusland og anbefales af det lokale strålebeskyttelsesinstitut. I Hviderusland er det nærmest en ceremoniel del af kulturen at samle bær og svampe i skoven, og dette kan ikke uden videre ændres (ref.9272s57).
A-kraft sikkerhed: risikobetragtning
Hvordan betragtes risiko?
Atomkraftfortalere fokuserer på påståede meget små sandsynligheder for store uheld. Atomkraftmodstandere fokuserer på virkningerne for lokalsamfundet i tilfælde af store uheld.
Fortalerne for atomkraft fremlægger et teknisk-matematisk syn på risiko i form af et kvantitativt risikobegreb udtrykt som multiplikationsproduktet af sandsynligheden for et havari ganget med konsekvenserne af et sådant havari – som formlen: R = S x K. Dette risikobegreb blev ikke accepteret af befolkningen bredt og slet ikke af modstanderne af atomkraften. Fortalerne for atomkraft bruger de påståede meget små sandsynligheder for en stor ulykke som argumentation for at acceptere atomkraften. Modstanderne af atomkraften fokuserede på de omfattende konsekvenser af en stor ulykke. Det har efterfølgende vist sig, at fortalerne tog aldeles fejl, da de troede at der var meget lille sandsynlighed for en stor ulykke – idet en stor ulykke de følgende 25 år efter denne debat indtraf på ikke mindre end 5 reaktorer (1 i Tjernobyl og 4 i Fukushima), dvs. i gennemsnit hvert 5. år for at blive i den matematiske håndtering af sagen. Modstanderne, der fokuserede på de omfattende konsekvenser, fik delvis ret, hvis man anser det for uacceptabelt, at store områder af lokalsamfund gøres ubeboelige på grund af atomkraftulykker – svarende til, hvis f.eks. befolkningen i Sønderjylland ikke mere kunne bo i deres område. Desuden kan det hævdes, at konsekvenserne for de atomkraftulykker, der er sket, kunne være blevet meget værre, hvis særlig uheldige vejrforhold mv. tilfældigvis havde været til stede, såsom vindretninger, regn og orkaner. Desuden er der sket en række uheld i perioden, som måske ville kunne have udviklet sig til atomkraftulykker, bl.a. en hændelse på Forsmark i Sverige. (ref.9250s13)
A-kraft sikkerhed: standarder
Er der international kontrol med atomkraftværkers placering og drift?
Nogle lande vil af militære hensyn ikke tillade andre landes inspektioner. International kontrol er bl.a. relevant, fordi mange atomkraftværker ligger tæt på nabolande.
Udslip fra atomkraftværker kan ikke holdes inden for landets egne grænser – men kan (som Windscale og Mont Louis fragtskibets ulykker viser) spredes via vand eller (som Tjernobyl viser) spredes via luft. Disse uheld understreger behovet for internationalt samarbejde om placeringen af atomkraftværker, designstandarder, udslipsniveauer, inspektion, overvågning og kontrol i øvrigt. Adskillige atomkraftværker i Europa ligger tæt på grænsen til et naboland. Der er også behov for international koordinering af nødprocedurer, og for aftaler om, hvordan man oplyser hinanden om fejl og uheld. Nogle lande vil af militære hensyn ikke ønske andre landes inspektioner. (ref.9251s21)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Har man konstateret arvelige virkninger hos mennesker som følge af radioaktivitet?
Radioaktivitet kan helt sikkert medføre arvelige skader, men man kan omvendt ikke bevise, at en arvelig skade netop skyldes radioaktivitet.
Arvelige skader vil helt sikkert kunne opstå som følge af radioaktivitet, men på grund af, at arvelige defekter ikke er sjældne (1-3% af nyfødte har en arvelig defekt, som viser sig straks eller senere i livet) er det vanskeligt eller umuligt at påvise arvelige skader som følge af radioaktivitet(ref.9268s61).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er evakueringsplanerne ved atomkraftulykker?
Varierer meget fra land til land. I England ligger nogle atomkraftværker så tæt på byer, at evakuering i stor afstand er umulig.
Sovjetunionen blev tvunget til at evakuere i en afstand på 30 km fra Tjernobyl. I USA opererede man med en 16-km evakueringsplan og i Storbritannien med en 2,4 km evakueringsplan i lignende tilfælde. I Sverige ansås evakuering mellem 40 km og 80 km at være nødvendig(9265s180). En evakuering i Storebritannien 30 km fra atomkraftværker vil være umuligt, for omkring reaktorerne ved Berkeley, Oldbury og Hartlepool bor der næsten 1 million mennesker hvert sted(9265s181).
I begyndelsen af maj 1986 blev alle byer 300-500 km fra Tjernobyl gjort klar til evakuering, incl. storbyerne Minsk, Gomel og Kiev. Tusindvis af togvogne blev kørt til området for at kunne køre folk væk(ref.9272s54).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er ioniserende stråling?
At strålingen f.eks. kan spalte elektroner fra atomer, som rammes af strålingen. Derved dannes ioner (deraf navnet).
Ioniserende betyder, at når strålingen rammer atomer, kan disse blive spaltes til ioner og elektroner. Alfastråling, betastråling og gammastråling betegnes under ét som ioniserende stråling. Når disse strålingstyper bremses af et materiale, afsættes strålingens energi i materialet – altså f.eks. ved, at der dannes ioner. (ref.9264s14)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er radiofobi?
Frygt for radioaktivitet fremkaldt af upålidelige informationer.
Såkaldt radiofobi er frygt fremkaldt af, at folk ikke har pålidelige informationer og viden om radioaktiviteten i deres omgivelser, og ikke ved hvor de skal henvende sig for at få sådanne oplysninger. Radiofobi gør det svært for mange at hjælpe sig selv med at komme videre med deres liv (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er risikoen for arveskader i forhold til bestrålingen?
Størst risiko for fosteret ved bestråling fra 11. dag til 16. uge, men især fra 8. til 15. uge (hvor hjernevæv dannes). Stadig en vis risiko for intelligensskader frem til 25. uge. Desuden en vis øget risiko for kræft. Pr. millisievert jævnt fordelt over hele graviditeten skønnes risikoen for skader at være 1 ud af 4000.
Stråling kan ramme kønscellerne og medføre arvelige skader. Sandsynligheden for arveskader, som skyldes bestråling, vurderes til 1 ud af 100.000 pr. millisievert. Cirka halvdelen af de arvelige skader vil forekomme i 1. eller 2. generation efter at forældrene er blevet udsat for bestråling. Bestråling af et foster kan medføre misdannelser, intellligensdefekter, væksthæmning eller kræft hos barnet. Skadens art afhænger af tidspunktet i svangerskabet, hvor bestrålingen er sket. Man har ikke sikker viden om risikoen for de enkelte typer af skade. Men generelt antager man, at risikoen i de første 8-10 dage er at ægget går til grunde (idet ægget på dette tidspunkt endnu ikke har sat sig fast i livmoderen). Sandsynligheden for at ægget dør vurderes til 1 ud af 1250 pr. millisievert. Hvis ægget sætter sig fast forventes ingen misdannelser. For den efterfølgende periode frem til ca. 16 uge dannes væv og organer og der er i denne periode risiko for misdannelser og alvorlige intelligensdefekter. Sandsynligheden for misdannelser og abort ved bestråling i denne periode vurderes til 1 ud af 20.000 pr. millisievert, men måske er der her en tærskeldosis på 50 millisievert, hvor der ikke sker noget. I 8.-15. svangerskabsuge, hvor der sker væsentlige udviklingsprocesser i hjernen vurderes sandsynligheden for alvorlige intelligensdefekter til at være 1 ud af 2500 pr. millisievert. Perioden fra 16. uge og helt frem til fødslen er karakteriseret af vækst af fosteret. I perioden 16.-25. uge vurderes der dog fortsat at være risiko for alvorlige intelligensdefekter (med en sandsynlighed på 1 ud af 10.000 pr. millisievert). Misdannelser forventes ikke ved bestråling i denne periode 16.uge – fødslen, men der kan opstå væksthæmning, tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der vurderes at være risiko for kræft hos barnet ved bestråling fra ægget har sat sig fast og frem til fødslen. Kræftrisikoen vurderes til 1 ud af 50.000 pr. millisievert (kræft i barnets første 10 leveår) og 1 ud af 100.000 pr. millisievert (kræft senere i barnets liv). Hvis der er tale om en jævn bestråling under hele svangerskabet vurderes risikoen for at barnet får en eller flere af de nævnte skader at være 1 ud af 4000 pr. millisievert (da ca. 1% af en befolkning befinder sig i fostertilstanden er risikoen for befolkningen derfor 1 ud af 400.000 pr. millisievert). (ref.9264s17-18)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er risikoen for kræftdødsfald i forhold til bestrålingen?
5% kræftdødsfald pr. sievert (det dobbelte ved stor stråledosis). Dobbelt op for børn.
Internationale (og betydeligt usikre) vurderinger antager, at en stor stråledosis medfører 10% kræftdødsfald pr. sievert, og lav stråledosis medfører 5% kræftdødsfald pr. sievert. Ifølge disse tal vil en millisievert derfor medføre 0,00005% risiko for kræftdødsfald, dvs. 5 ekstra kræftdødsfald i en befolkningsgruppe på 100.000 personer, hvis den gennemsnitlige strålingsdosis til denne gruppe var 1 millisievert. Hvis den gennemsnitlige strålingsdosis til denne gruppe var 1 millisievert ville der forventes 50 ekstra kræftdødsfald i gruppen på 100.000 personer. Sandsynligheden for at dø af kræft som følge af bestrålingen øges derfor med 0,005% pr. millisievert strålingsdosis. Da 25% af alle dødsfald i Danmark skyldes kræftsygdomme øges risikoen altså fra 25% til 25,005%. En strålingsdosis på 100 millisievert vil medføre en ekstra sandsynlighed på 100 X 0,005% = 0,5% for at dø af kræft, og en persons kræftdødsrisiko vil derfor stige fra 25% til 25,5%. For børn vurderes risikoen for at være det dobbelte af de nævnte tal. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske
6 sievert (mindre dosis er dødelig for nogle).
6000 millisievert (600 rem). (ref.9250s350)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er virkningen af kronisk radioaktiv bestråling?
Virkningen af langvarig stråling er meget større end hvis strålingen er kortvarig, selv om den kortvarige stråling er væsentlig højere.
Virkningen af langvarige, lave doser kan være større end af kortvarig, høj stråling. Virkningen af en lav dosis af kronisk bestråling kan være værre end en akut dosis af større stråling. Hvis man bliver udsat for en kronisk stråling på 1 røntgen, kan det svare til en øjeblikkelig påvirkning på 100-120 røntgen (ref.9272s157).
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments