A-kraft sikkerhed

Er det rimeligt at bruge den matematiske formel "risiko = hyppighed x konsekvenser"?

Katastrofer er ulykker, der har mange ofre på kort tid. Udstrækkes ofrenes antal over lang tid – som ved trafikulykker – betegnes de ikke som katastrofer.

Trafikulykker opfattes ikke som katastrofer, fordi de sker fordelt over tid og sted. Følelsesmæssigt vil de mennesker, der udsættes for en katastrofe, ikke føle dette som et gennemsnit af mange år. (ref.9250s258)

A-kraft sikkerhed

Er verdens atomkraftværker ved at falde for aldersgrænsen?

En trediedel af verdens atomkraftværker skal stoppe inden år 2020, med mindre deres levetid forlænges. I 2030 vil 80% af de nuværende værker skulle være lukket, med mindre deres levetid forlænges.

Atomkraftværkers levetid sættes undertiden til 40 år, men forsøges undertiden forlænget til ialt 60 år. Hvis atomkraftværkernes levetid sættes til gennemsnitligt 40 år, vil en trediedel af de nuværende værker skulle stoppe før år 2020. Desuden vil en yderligere halvdel skulle stoppe mellem 2020 og 2030. I år 2030 vil 80% af den nuværende atomkraftkapacitet være lukket ned – naturligvis medmindre man planlægger og bygger helt nye atomkraftværker – eller hvis man vælger at forlænge atomkraftværkerne til 60 år, hvilket også gør dem mere usikre (ref.9270s5).

A-kraft sikkerhed

Er vi gode til at forudsige teknologiske udviklinger?

Generelt undervurderes den teknologiske udvikling nok ofte – men på den anden side overvurderes ofte, hvor hurtigt man vil opnå at kunne anvende en ny teknologi, der er i sigte.

Da elværkerne i sep. 1974 lavede en rapport om, hvor meget vindkraft ville koste i forhold til energi baseret på olie eller kul, konkluderede de, at vindkraft ville være dyrere, men de undervurderede effekten af den teknologiske udvikling af vindmøllerne (ref.9261s54)

A-kraft sikkerhed

Er vi tilbøjelig til at undervurdere sandsynligheder?

Psykologiske forsøg viser, at vi ofte undervurderer sandsynligheder ekstremt meget.

Psykologiske studier har vist, at såvel professionelle fagfolk som lægmanden har tilbøjelighed til at tro for meget på deres evne til at vurdere sandsynligheder. Typisk vil begivenheder, som påstås kun at have 10% chance for at ske i virkeligheden, ske med 30% hyppighed. En vurderet sandsynlighed på 1% svarer typisk til en faktisk sandsynlighed på 20% (ref.9259s72note36[kap3]: "The evaluation of risk estimates: Limitations to human judgement?" L.Phillips, Brunel University Tutorial Paper 79-2, 1979 s.36.).

En anden undersøgelse tog udgangspunkt i det – i forhold til atomkraftværker – yderst simple eksempel: En bilmotor. Erfarne bilmekanikere fik at vide, at en bil ikke kunne starte, og blev bedt om at give en sandsynlighed for, at det kunne skyldes en række ting, såsom tomt batteri, brændselstilførslen, tændingen osv. En af kategorierne hed "alt andet". Man opdagede, at selv om man f.eks. fjernede kategorien "tændingen" fra listen, øgede dette ikke den sandsynlighed, som bilmekanikerne gav til kategorien "alt andet" (og hvortil det meget sandsynlige tændingsproblem nu altså hørte under).

Vores evne til at erkende analytiske ufuldstændigheder er meget begrænset, selv når der er tale om et simpelt og velkendt stykke teknologi (ref.9259s72note324 (B.Fischhoff et al.:Acceptable risk, Cambridge University Press 1982 s.30).

I den risikovurderingsøvelse, som på engelsk kaldes "Probabilistic Risk Assessment", PRA, forudsættes det, at man har tænkt på alle de ting, som kan gå galt. Anekdotiske eksempler viser let, at man ofte i den virkelige verden kommer ud for noget, som ingen har kunnet tænke sig til på forhånd. Et kendt eksempel er hændelsen på Browns Ferry Nuclear Plant ved Tennessee River, Alabama, hvor en operatør satte nødkølesystemet ud af kraft ved at sætte ild til kabler under kontrolrummet, da han ledte efter en luftlækage med et tændt stearinlys (ref.9259s72).

A-kraft sikkerhed

Har der været andre atomkraftuheld?

Mange mindre uheld, bl.a. delvis nedsmeltning af en reaktorkerne i Skotland i 1967.

Før uheldet på Tremileøen har der været mange mindre uheld forskellige steder i USA og Vesteuropa. F.eks. brød der i 1967 en brand ud i en mindre reaktor nær Annan i Skotland. Det resulterede i en delvis nedsmeltning af kernen. Nogle radioaktive gasser slap ud (ref.9276s98).

A-kraft sikkerhed

Har man forfalsket A-kraft sikkerhedsrapporter?

Forfalskede sikkerhedsrapporter kendes bl.a. fra Tjernobyl, Japan og England.

Efter Tjernobyl fandt man eksempler på, at operatører havde forfalsket sikkerhedstjek (9270s164). Ved Sellafield i England kom det frem i 1999, at operatører, der var ansvarlige for at udføre kvalitetskontrol på mixed-oxid brændselspiller, der skulle eksporteres til Japan, havde forfalsket papirerne (ref.9270s.164). I Japan kendes også til forfalskninger.

A-kraft sikkerhed

Har man planlagt at lægge atomkraftværker ude i havet?

Flydende A-værker er blevet overvejet.

Flydende atomkraftværker blev for over 30 år siden overvejet af bl.a. Filippinerne og Sydkorea. (ref.9258s355)

A-kraft sikkerhed

Har Sovjetunionen placeret atomkraftværker tæt ved bebyggelser?

Bl.a. ved Gorkij

Med henblik på at udnytte dampvarmen til bysamfund har Sovjetunionen placeret nogle af dets atomkraftværker tæt på bysamfund, idet man ikke kan transportere damp over lange afstande. Et sådant værk ligger ved Gorkij (9265s113).

A-kraft sikkerhed

Hvad er "steel pressure vessel" og "outer concrete containment structure".

Ståltank med f.eks. 20 cm stålvægge, og betonbygning med f.eks. vægge på 1 m.

Kontrolstavene findes inde i en stor ståltryktank, hvor stålvæggene er 20 cm tykke. Denne står inde i en betonbygning, der har vægge på en meter eller mere. Sikkerhedssystemer udgør typisk op til 60% af byggeomkostningerne ved atomreaktorer i den Vestlige verden (ref.9270s157).

A-kraft sikkerhed

Hvad er alge-te?

En metode til behandling af struma (mangel på iod), anvendt i Kina, og i England fra begyndelsen af 1800-tallet. Algerne indeholder iod.

I begyndelsen af 1800-tallet brugte man te lavet på alger mod struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen som følge af mangel på iod i føden) (ref.9276s105). Ideen kom fra Kina, hvor metoden havde været brugt i 1000 år.

I 1816 opdagede en engelsk landsbylæge, William Prout, årsagen til algeteens virkning, nemlig dens indhold af iod (fra algerne). I stedet for at forlade sig på algeteens svingende indhold af iod, ordinerede han kaliumiodid til strumapatienterne.

I 1819 blev hans behandling taget op af læger i London, og senere af franske læger.

Nogle læger troede, at når lidt kaliumiodid var godt, måtte mere være bedre. Derved kom de til at overdosere, – undertiden i doser, som var 2000 gange mere end nødvendigt. Det medførte sygdommen iodisme – med rystelser og vægttab.

Først i 1878 besluttede forskerne sig for, at struma kunne behandles sikkert med ganske små mængder iod. Det tog imidlertid en del år at få denne erkendelse anerkendt, men det skete i 1890'erne på grundlag af dyreforsøg (ref.9276s105).

A-kraft sikkerhed

Hvad er de mulige konsekvenser for en ulykke på et atomkraftværk?

"Rasmussen-rapporten" i 1974 angav sandsynligheden for det ekstreme uheld til et pr. 30 millioner reaktordriftsår, hvor halvdelen af det radioaktive indhold slap ud medførende 40.000 tilskadekomne.

I 1957 udgav Den amerikanske atomenergikommission en beregning (WASH-740) om de mulige konsekvenser under visse betingelser (og nåede frem til tallet 40.000 lettere eller sværere tilskadekomne hvis halvdelen af fissionsprodukterne slap ud). I 1974 udgav man endnu en rapport (WASH-1400 også kaldet "Rasmussen-rapporten" efter undersøgelsens formand, prof. Norman C. Rasmussen). Heri beskrev man muligheden fo forskellige uheld, hvor det såkaldte BWR-3 uheld var det mest sandsynlige og det såkaldte BWR-2 uheld som det mest usandsynlige. Sandsynligheden for det ekstreme uheld antog rapporten til at være en gang i gennemsnit pr. 30 millioner reaktordriftsår.

Den nye rapport kom til meget lavere tal for mulige tilskadekomne, idet den nye rapport modsat den tidligere inddrog muligheden for evakuering, ikke anså det for fysisk muligt at så meget radioaktivitet kunne undslippe, og antog at antallet af personer nær atomkraftulykken ville være mindre ud fra det antal personer, som typisk bor omkring de amerikanske atomkraftværker, samt at radioaktiteten ville stige op som en slags røgfane og det havde man ikke taget hensyn til i den første rapport. Den nye rapport medførte omfattende diskussioner.

På Massachusetts Institue of Technology, hvor prof. Norman C. Rasmussen arbejdede, havde kritiske forskere og studerende i 1969 grundlagt The Union of Concerned Scientists, oprindelig omkring mibrug af teknologi til våbenkapløb og i Vietnamkrigen, senere tog man luftforurening og atomkraft op til kritisk diskussion – bl.a. forudsætningerne for konklusionerne i Rasmussenrapporten. Tilhængerne af atomkraft argumentere med, at atomkraft var så sikker, at værkerne kunne bygges tæt på de byer, der skulle bruge energien. Modstanderne argumenterede med, at beregningerne bygger på forudsætninger, som ikke nødvendigvis er sande i virkelighedens verden.

Union of Concerned Scientists argumenterede mod Rasmussenrapportens konklusioner ved at anføre, at den var baseret på den forudsætning, at alle vigtige konstruktionsfejl i atomkraftværker nu er påvist og at ingen vil dukke uventet op og bidrage til eller fremkalde fare for ulykker, samt baseret på den antagelse, at det er lykkedes at påvise alle mulige vigtige årsagsrækkefølger ved uheld, og desuden baseret på den antagelse, at mennesker, der lever i nærheden af et atomkraftværk, hurtigt kan evakueres i tilfælde af ulykker.

Konkret viste det sig senere i forbindelse med Tremileøens atomreaktorhavari, at Rasmussenrapporten ikke havde kunnet forudse de uheld, som faktisk forekom.

Tilhængerne af atomkraft bagatelliserede det, der skete på Tremileøen, modstanderne bemærkede sig, at situationen var ude af kontrol over en lang periode. (ref.9250s40-59, 120, 355, 604)

A-kraft sikkerhed

Hvad er Kysjtym-ulykken i Tjeljabinsk-reaktionen i Sovjetunionen?

I dec. 1957 eller måneden efter skete en meget alvorlig atomulykke ved et anlæg til produktion af våbenplutonium.

Russerne indrømmede det ikke, men en række ting tyder på, at der i december 1957 eller januar 1958 skete den alvorligste atomulykke før Tjernobyl i udkanten af den sibiriske slette i det plutonium-producerende kompleks i Kysjtym i Tjeljabinsk-reaktionen i Sovjetunionen. Radio Moskva havde d. 9. januar 1958 et langt indslag om strålesyge og forebyggende foranstaltninger, og i sovjettiske lægetidsskrifter var der usædvanlige mængder af spalteplads til strålesyge.

I nov. 1976 berettede en afhoppet biokemiker, Zhores Medvedev, om sagen til New Scientist, og blev overrasket over, at man ikke kendte til det i Vesten. En sø, kaldet Ilenkos sø efter den forsker, der undersøgte den, betegnedes som den mest radioaktive plet på jordens overflade – med en høj grad af forurening med radioaktivt strontium-90.

En rapport fra den amerikanske Atomenergikommission i 1972 beskrev, hvordan man ved Hanford-reaktoren i staten Washington havde smidt svagt radioaktive affaldsstoffer i uisolerede grøfter i håb om, at de ville nedbrydes i jorden, men at de faktisk havde dannet et lag af højkoncentreret plutonium, som ville have kunnet udløst en kædereaktion, altså eksplodere, hvis det plutoniumholdige jordlag var blevet gennemtrængt af vand. Atomenergikommissionen foranstaltede, at aflejringen blev fjernet. Det kan have været noget sådant som udløste en eksplosion i Sovjetunionen i 1957/1958 (ref.9265s104). Området blev ubrugeligt og skal formentlig ligge uproduktivt hen i måske hundreder af år. Efter Tjernobyl-ulykken fik læger i bl.a. Hviderusland tilladelse til at studere Tjeljabinsk-ulykkens konsekvenser, som havde været hemmeligholdt i 30 år (ref.9272s51). (ref.9265)

A-kraft sikkerhed

Hvad er oparbejdning (reprocessing)?

Kemisk ekstraktion

Ved oparbejdning opløses det brugte brændstof først i salpetersyre (nitric acid) og der foretages en kemisk ekstraktion. En ton tungmetalholdigt brugt brændsel fylder 0,4 kubikmeter eller op til 1,5 kubikmeter efter behandling til deponering (ref.9270s107).

A-kraft sikkerhed

Hvad er plutonium?

Et radioaktivt stof, der dannes i atomkraftværker.

Plutonium dannes i små mængder i atomkraftværker. Det kan komme ind i kroppen via støv i luften eller via vand og føde. I kroppen kan plutonium fremkalde kræft og måske fødselsskader (ref.9276s100).

A-kraft sikkerhed

Hvad er risikoen ved oparbejdning (reprocessing)?

Udslip af radioaktivitet.

Med den nuværende teknologi medfører oparbejdning (reprocessing) dannelse af meget højradioaktivt, flydende affald som et mellemprodukt før dette affald kan indstøbes i en glasform (vitrificeres). Skønt dette affaldsmateriale opbevares i robuste anlæg, er det en mulig årsag til bekymring, at disse affaldsanlæg kan komme ud for en ulykke, som måske kan resultere i Tjernobyl-lignende udslip af radioaktivitet (ref.9270s115).

Desuden indebærer oparbejdningsanlæg erfaringsmæssigt risiko for radioaktivt udslip under deres drift.

I 1999 udsendte oparbejdningsanlægget Cap de la Haque i Frankrig 15.000 gange mere radioaktivitet end det nærliggende 1300 MW-atomkraftværk Falanville (ref.9270s115).

Udslip af radioaktivitet er også sket fra oparbejdningsanlægget i Windscale/Sellafield i England. I midten af 1970'erne udsendtes fra Sellafield årligt 5000 terabecquerel af cæsium-137. I 1999 var dette tal faldet til 10 terabecquerel af cæsium-137 pr. år (ref.9270s115).

A-kraft sikkerhed

Hvad er sikkerhedskultur?

At nær-uheld rapporteres og bruges i undervisningen, at kritik modtages og at risikoproducerer overvåges ekstra.

Sikkerhedskultur er når man åbent kan diskutere alle afvigende hændelser,

når alle relevante fejl i andre driftsanlæg bliver videreinformeret til relevante steder, hvor denne viden kunne være nyttig,

at operatørerne er klar over de potentielle konsekvenser af afvigelser fra sikkerhedsprocedurer,

at trættende rutineopgaver bliver omhyggeligt overvåget af andre,

at operatørerne ikke kan komme til at slå vigtige sikkerhedssystemer fra,

at der ved starten på en potentiel ulykke er så få ting, operatørerne skal tage stilling til, som muligt,

at designet er sådan, at risikoen for ulykker minimeres (ref.9270s161).

A-kraft sikkerhed

Hvad er struma?

Forstørret skjoldbruskkirtel – forårsaget af mangel på iod. Mere udsat for påvirkning af radioaktivt iod.

Struma (engelsk: goitre) er forstørret skjoldbruskkirtel. Opsvulmningen er kroppens forsøg på at korrigere, at der ikke er tilstrækkeligt meget iod i føden. Den opsvulmede kirtel optager større doser af radioaktivt iod end en normal lille skjoldbruskkirtel vil gøre (ref.9276s105).

A-kraft sikkerhed

Hvad er WISE?

International NGO-organisation mod atomkraft.

WISE er en anti-atomkraft, international NGO-organisation: www.antenna.nl/wise, der blev etableret i 1978.

A-kraft sikkerhed

Hvilken viden har man om lavdosis af radioaktiv stråling?

Erfaringerne fra Hiroshima og Nagasaki kan ikke helt overføres på Tjernobyl-erfaringerne, da de radioaktive stoffer er anderledes. I Tjernobyl medførte radioaktivt jod hurtigere skjoldbruskkirtelkræft end forventet.

Studier af ofrene fra Hiroshima- og Nagasaki-bomberne angår bestråling, som ramte hele kroppen og udvortes og pludselig. Virkningen af indre forurening i kroppen og langvarig bestråling kan være anderledes. Da lægerne i områder nær Tjernobyl begyndte at tale om stigningen i skjoldbruskkirtelkræft 3 år efter Tjernobyl, troede IAEA ikke på det (f.eks. troede IAEA heller ikke på det, da lægen Igor Komisarenko fortalte om det øgede antal skjoldbruskkirtelkræfttilfælde hos børn på et IAEA-møde i 1990 i Tjernigov) – de mente ud fra erfaringerne fra atombombesprængninger og fra Los Alamos, at man ikke kunne forvente konsekvenser af forureningen før efter 10 år. Men fra reaktoren i Tjernobyl slap meget mere jod ud end fra atombomberne, og efter 3-4 år så man højt differentierede former af papillifer og follikulær skjoldbruskkirtelkræft (ref.9272s29). Disse højt differentierede kræftformer er typisk forårsaget af radioaktivitet. Den slags kræft begynder meget tidligt at lave metastaser, og det er svulster, der vokser meget hurtigt.

Først i 1996, 10 år efter ulykken, blev disse tidligere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft officielt anderkendt som en konsekvens af Tjernobyl-ulykken (ref.9272s30).

Den papillifere skjoldbruskkirtelform er den mest udbredte og den, der bedst kan behandles. 85% af denne kræftform forekommer som resultat af radioaktiv påvirkning. Den follikulære skjoldbruskkirtelform, der er den næstmest almindelige, – den er mere aggressiv og den sættes kun sjældent i forbindelse med radioaktiv påvirkning (ref.9272s28note). Eftersom der er så stor individuel variation i forekomst af kræft, er det meget svært eller måske umuligt at bruge statistiske metoder til at vurdere virkningen af lave doser af radioaktiv bestråling. I stedet kan man studere cellens biologi.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.