A-kraft og klima/CO2

Hvor meget er energiforbruget i Japan blevet forøget?

Tredoblet siden 1970'erne, CO2-udledning pr. kWh er faldet 40%.

Siden oliekrisen i 1970'erne er Japans energiforbrug ca. tredoblet, men CO2-udledningen kun fordoblet. (Faldet på 40% af CO2-udledning pr. kWh skyldes især brugen af atomkraft (Link:9058)

A-kraft og klima/CO2

Hvor meget mere CO2 vil blive frigivet, hvis Japan ikke bruger atomkraft?

241 mill. ton CO2 pr. år (20% af Japans CO2-udledning)

I 2000 ville der ske en forøget CO2-udledning på 241 mill. ton CO2, hvis atomkraft blev erstattet af andre kraftværker [andet end naturgas], svarende til ca. 20 % af Japans CO2-udledning (1225 million t-CO2 i 1999) (Link:9058)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvad er naturligt uran?

Naturligt uran består af to isotoper, nemlig 99,3% uran-238 og (det spaltelige) 0,7% uran-235.

Naturligt uran består af to isotoper, nemlig 99,3% uran-238 og 0,7% uran-235 (tallene henviser til massen af atomkernerne, de to isotoper adskiller sig ikke i deres kemiske egenskaber). Uran-235 er ustabil, og spontan spaltning kan ske. Derved spaltes uran-235 og frigiver nogle hurtige neutroner. Hvis en sådan frigjort neutron rammer en anden uran-235 kerne ville en kædereaktion kunne ske, men i naturligt uran vil neutronen med størst sandsynlighed blot ramme en uran-238 atomkerne, som ville absorbere neutronen uden at blive spaltet efterfølgende. (ref.9258s167)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvad er yellowcake?

Udvundet uranmateriale med 80% uran.

Uranmine-klippestykker finmales og opløses – afhængig af klippematerialet – i stærk syre eller base. Derved kan man udvinde uranen, som tørres og formes til såkaldt "yellowcake". Den oprindelige klippe indeholdt f.eks. 0,1% uran, medens yellowcake indeholder 80% uran. Der produceres ca. 64000 ton yellowcake i verden om året. De tilbageværende klippestykker er radioaktive og indeholder giftige tungmetaller. De begraves i miner, der ikke bruges mere. Den amerikanske regering måtte engang flytte 10 millioner ton uranaffald, fordi der sivede giftige kemikalier ud i Colorado-floden. (ref.9263s18)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvilke lande har størst andel af atomkraft i landets egen elektricitetsproduktion?

Frankrig¤75,2%#Slovakiet¤53,5%#Belgien¤51,7%#Ukraine¤48,6%#Armenien¤45%#Ungarn¤43%#

Frankrig¤75,2%#Slovakiet¤53,5%#Belgien¤51,7%#Ukraine¤48,6%#Armenien¤45%#Ungarn¤43%#Schweiz¤39,5%#Slovenien¤38%#Sverige¤37,4%#Bulgarien¤35,9%#Tjekkiet¤33,8%#Finland¤32,9%#Sydkorea¤31,1%#Japan¤28,9%#Tyskland¤26,1%#Taiwan¤20,7%#Rumænien¤20,6%#USA¤20,2%#Storbritannien¤17,9%#Rusland¤17,8%#Spanien¤17,5%#Canada¤14,8%#Kroatien¤8% (ejer halvdelen af en reaktor, der er placeret i Slovenien)#Argentina¤7%#Mexico¤4,8%#Sydafrika¤4,8%#Holland¤3,7%#Brasilien¤3%#Indien¤2,9%#Pakistan¤2,7%#Kina¤1,9%#http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_by_country

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvilke lande har størst installeret atomkraft?

USA¤101229 MW#Frankrig¤63236 MW#Japan¤47348 MW#Rusland¤23084 MW

USA¤101229 MW#Frankrig¤63236 MW#Japan¤47348 MW#Rusland¤23084 MW#Tyskland¤20339 MW#Sydkorea¤18716 MW#Ukraine¤13168 MW#Canada¤12679 MW#Storbritannien¤10962 MW#Kina¤10234 MW#Sverige¤9399 MW#Spanien¤7448 MW#Belgien¤5943 MW#Taiwan¤4927 MW#Tjekkiet¤3686 MW#Schweiz¤3252 MW#Finland¤2721 MW#Bulgarien¤1906 MW#Brasilien¤1901 MW#Argentina¤935 MW#Pakistan¤725 MW#Slovenien¤348 MW (idet Kroatien ejer halvdelen af et 696 MW værk placeret i Slovenien) #Holland¤485 MW#Indien¤478 MW#Armenien¤376 MW#Ungarn¤188 MW#Slovakiet¤176 MW#Rumænien¤131 MW#Mexico¤131 MW#Kroatien¤348 MW (ejer halvdelen af en 696 MW reaktor, der er placeret i Slovenien, de to lande deler kapaciteten)#Sydafrika¤18 MW#http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_by_country

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvilke nye lande vil indføre atomkraft?

Iran#Polen#ForenedeArabiskeEmirater#Vietnam#Tyrkiet#Indonesien#Thailand#Hviderusland#Kazakhstan#Ægypten#Italien#Bangladesh#Jordan#Israel#Nordkorea

Nye lande med atomkraft (i omtrentlig forventet rækkefølge) er: Iran#Polen#ForenedeArabiskeEmirater#Vietnam#Tyrkiet#Indonesien#Thailand#Hviderusland#Kazakhstan#Ægypten#Italien#Bangladesh#Jordan#Israel#Nordkorea (Israel og Nordkorea har dog allerede reaktorer til atomvåben)#

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvilke planer havde Japan for atomkraftens udbygning?

320 GW i 2020.

Japan forventede i 1984 at have 320 gigawatt atomkraft i 2020, hvoraf halvdelen forventes at være fast-breeder reaktorer (ref.9259s42). Efter Fukushima-havarierne i 2011 har den japanske premierminister sagt, at Japan skal arbejde hen mod at kunne undvære atomkraft.

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor afhængige er Japan af import af energi?

80% importeres.

80 % af energien importeres, og næsten 90% af råolien kommer fra Mellemøsten (Link:9060)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor længe vil uranreserverne vare?

30-70 år.

Man kender i dag til uranreserver til at klare 30 års uranforbrug, hvis man her tænker på den uran, som kan udvindes for 40 dollar pr. kg uran. Der er uran til 70 år, hvis man medtager de uranreserver, der koster op til 130 dollar pr. kg uran at udvinde. Hverken 30 år eller 70 år er lang tid, og atomkraften vil i det store tidsperspektiv være en døgnflue, men som blot efterlader affaldsproblemer i meget lang tid. (ref.9262s58)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker er der i Europa?

143 i 14 af Europas 27 lande.

Der er 143 atomkraftværker i Europa, i 14 af Europas 27 lande. (Link:9071)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker er der i USA og Frankrig?

104 i USA, 58 i Frankrig.

USA har 104 atomreaktorer og Frankrig har 58 (Link:9026)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker forestillede man sig tidligere, at der skulle være i USA?

1000 stykker i år 2000.

Formanden for Atomenergikommissionen, nobelpristager i kemi Glen T. Seaborg havde som vision, at der i år 2000 ville være 1000 atomkraftværker i USA.(Bulletin of the Atomic Scientists sep 1971 s.46-53, her side 52 "On misunderstanding the atom". (ref.9250s31)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker har Japan?

55 reaktorer på 17 "værker".

Japan har 17 kernekraftværker med i alt 55 reaktorer. (Link:9030) (Link:9043)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker havde man forventet i år 2000?

4450 i verden (cirka 210 gange flere end der faktisk var i år 2000).

IAEA forventede i 1974 at der i verden ville være 4450 atomreaktorer i verden i år 2000. I år 2000 var der 438 atomreaktorer i verden (ref.9270s112).

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange atomkraftværker var der i verden i 1978?

Omkring 220 (ca. 120 GW).

Ved slutningen af 1978 var der ca. 220 atomreaktorer i drift i verden, med en total kapacitet på ca. 120 gigawatt. (ref.9258s162)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange lande har atomkraft?

31 lande med 439 reaktorer, 372 GW (i 2008)

I 2008 havde 31 lande atomkraft, nemlig 439 atomreaktorer med en kapacitet på 372 million kW (Link:9054)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor mange år vil der være olie i verden?

40 år.

Kun olie til 40 år, naturgas til 61 år, kul til 227 år og uran til 64 år (Link:9051)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget atomkraft skulle vi have i Danmark ifølge de nu skrottede planer?

5 – 6 A-værker fra 1981-1996 til at dække 3/4 af el-behovet.

Man forestillede sig at atomkraft i år 2000 skulle dække 3/4 af elforbruget i Danmark. Det var tanken at bygge en atomkraftreaktor i Danmark hvert andet år fra 1981 med enhedsstørrelser på 900-1300 MW, ialt ca. 5-6 atomkraftværker i løbet af 15 år. (ref.9250s55, 83)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget brændsel skal der bruges til et atomkraftværk?

1/20.000 del af kulbrændslet for samme elektricitet.

Et ton uran i en typisk trykvandsreaktor producerer det samme elektricitet som ca. 20.000 ton kul (ref.9270s106).

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget energi bruges i Asien?

Omkring halvdelen af verdens forbrug.

Asien uden Japan og andre udviklingslande bruger ca. 1/4 af verdens energi (1996-tal men forventedes at stige til 4/10 i 2010). (Link:9051)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget leverer atomkraftværkerne?

12-14% af verdens el. I Frankrig er det meste el fra A-værker.

Atomkraftværkerne forventes at fortsætte med at levere 12% – 14% af verdens produktion af elektricitet (ikke % af den samlede energiproduktion) frem til 2030. http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_energy_policy

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget olie erstatter atomkraft i Japan?

30% af olieimporten.

Atomkraft bidrager energimæssigt til hvad der ville svare til 465 million barrels of oil per year, dvs. 30 % af landets årlige olieimport. (Link:9060)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor meget varmeafgivelse afgiver 1 ton uran?

34 kW en måned efter udtagning fra en reaktor, og knapt 1 kW et år efter.

Et halvt ton uran i en kogendevandsreaktor afgiver ca. 17 kilowatt varme en måned efter at være blevet taget ud af reaktoren, 0,4 kilowatt varme et år efter og 0,8 kilowatt varme fem år efter at være blevet fjernet fra reaktoren (ref.9270s118). Varmeafgivelsen falder med en faktor 50 eller mere i løbet af de første 100 år.

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor sjældent er uran?

Uran er lige så hyppigt som tin, og findes overalt i mindre mængder og i visse klipper i større mængder. Det kan indvindes som ved kulbrydning eller ved nedpumpning af en vandopløsning.

Uran findes i jordskorpen, faktisk overalt, og det er 500 gange mere almindeligt end guld i jordskorpen. Uran er lige så hyppigt forekommende som tin. Det findes faktisk overalt – normalt i ganske små mængder – f.eks i de fleste klipper, i jorden, i floder og i havet. I lande som Canada, Niger, Namibia, Australien, Rusland, Ukraine og Kazakhstan indeholder klipper så meget uran, at det kan betale sig at udvinde det. Man kan enten grave uranmineralet frem som man graver kul, evt. i åbne miner, eller man kan pumpe iltet vand ned til den uranholdige malm, hvis klippen er porøs nok til det. Vandet gøres en smule surt eller basisk afhængig af klippearten. Derved kan man opløse uranmalmen og senere udvinde uranen fra det oppumpede vand. Når uranen er fjernet fra vandet kan man igen pumpe det ned i undergrunden for at opløse mere uran. Denne minedrift bruges især i USA og Australien. Efterhånden bliver opløsningen dog radioaktiv og må så pumpes i særlige affaldsbrønde. (ref.9263s17)

A-kraft og forsyningssikkerhed

Hvor stor er den japanske økonomi?

Verdens trediestørste.

Verdens trediestørste økonomi (Link:9048)

A-kraft og forsyningssikkerhed: Uran

Har Frankrig uran?

Frankrig selv har 3-6% af verdens uranreserver, og der er stærke franske interesser i bl.a. Afrika, Nordamerika og lande nær Stillehavet.

Frankrig har 3,3 % af verdens kendte uranreserver og 2,4% af verdens skønnede potentielle uranreserver. (I Massif Central, Hérault og Brittany). Dertil kommer de tidligere kolonier Niger og Gabon, hvor franske interesser er meget stærke. Endvidere er der franske interesser i Namibia, Sydafrika, USA, Canada, Australien, Indonesien og Sydamerika. (ref.9251s66-67)

A-kraft sikkerhed

Er atomkraftværker sikre og jordskælvssikrede?

Erfaringen har vist, at man hele tiden har ment det nødvendigt at øge kravene til sikkerhed – ensbetydende med, at man har vurderet de hidtidige atomkraftværker for ikke tilstrækkeligt sikre.

Generelt kan man sige, at atomkraftværkerne i tilbageblik er blevet stemplet som ikke sikre nok – eftersom man igen og igen har forøget sikkerhedskravene og indbygget strukturer i allerede eksisterende atomkraftværker, som bl.a. skulle gøre dem mere jordskælvssikre. Atomkraftværket Diablo Canyon i Californien er f.eks. bygget på et sted, hvor store jordskælv kan forekomme. Værket er flere gange forsøgt gjort mere jordskælvssikkert, så det efterhånden blev udstyret med særegne støttestrukturer mange steder. Da de første store atomkraftværker over 600 megawatt kom i drift i 1970'erne opstod talrige problemer (nedbrud af pumper, ventiler, elektriske systemer, sikkerhedsystemer og forekomster af brande og eksempler på radioaktiv lækage) – dvs. problemer af en type, som en opskalering af andre industrier måske også ville have medført, men som var særlig problematiske, når de netop skete på atomkraftværker. Man kunne på et tidspunkt i 1980'erne konstatere, at udviklingen var gået sådan, at der nu blev brugt dobbelt så meget cement, rør og kabler til bygning af atomkraftværker som 10 år tidligere. (ref.9260s24-26)

A-kraft sikkerhed

Er der sket et atomuheld i Canada?

Delvis kerne-nedsmeltning på en reaktor i 1958.

I maj 1958 skete der formentlig en delvis kernenedsmeltning på Chalk River reaktoren i Canada (ref.9276s98). Dette uheld er ikke blevet særlig kendt i offentligheden, fordi det var underlagt militære restriktioner om hemmeligholdelse. Reaktoren var en del af et fælles engelsk-canadisk atomvåbenprogram.
::

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.