A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Medførte Tjernobyl dødfødsler?

Ja, ifølge bl.a. forskere fra et japansk universitet i Hiroshima.

I 1994 analyserede forskere fra Hiroshimas universitet data om nyførte og 30.000 dødfødte fostre i Hviderusland og konkluderede, at antallet af fødselsdefekter var næsten fordoblet siden 1986 (ref.9272s188). Fem år efter Tjernobylulykken rapporterede Ukraine om tre ganges forøgelse af hyppigheden af deformiteter og udviklingsproblemer hos nyfødte børn, samt stigning i antallet af ufrivillige aborter, tidlige fødsler og dødfødsler (ref.9272s189).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Skete en nedsmeltning i Tjernobyl?

Tjernobylreaktortypen har opdeling af brændslet i mange kanaler, hvilket letter løbende udskiftning af brændslet, men gør nedsmeltning sværere. Der skete ingen nedsmeltning, men man frygtede noget i den retning.

Der skete ikke en kernenedsmeltning i Tjernobyl, hvilket kan skyldes at denne reaktortype har en opdeling af brændslet i mange forskellige kanaler, hvilket gør en fuldstændig nedsmeltning usandsynlig(9265s132). Til sammenligning har trykvandsreaktoren alt sit brændsel i "en stor gryde" som derfor er langt mere sårbar over for en fuldstændig nedsmeltning.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Var der korruption i forbindelse med oprydningen efter Tjernobyl-ulykken?

Nogle modtog evakueringspenge uden at evakueringen blev gennemført. Folk fra ikke-forurenede huse blev evakueret, og husene flyttet til Sortehavet og solgt som rene sommerhuse.

Der var mindst 4 landsbyer i Hviderusland med ikke-forurenede huse, som blev evakueret (indbyggerne blev flyttet til Tjetjersk og nærliggende landsbyer), og hvor de rene huse derefter blev transporteret til Sortehavet og solgt som sommerhuse (ref.9272s163). Der har også været eksempler på dokumenter, hvoraf det fremgik at nogle bestemte landsbyer var evakueret og folk genhuset, selv om dette ikke var sket (ref.9272s163). Tjetjersk-landsbyen og området herom blev officielt evakueret i august 1986, fordi området var stærkt forurenet. Myndighederne modtog ekstra udbetalinger og mad, som beboerne aldrig så, og området blev ikke evakueret. Først 4 år efter Tjernobyl-ulykken, i april 1990, arrangeredes en TV-indsamling, som man ellers nu holder hver gang der er en større katastrofe. Mange af de mennesker, der sidder i adminstrationen, har papirer på, at de er invalider – selv om det er løgn – fordi de så har ret til kompensationer.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl: evakuering

Hvor hurtigt blev der evakueret ved Tjernobyl-ulykken?

Eksplosionen i Tjernobyl-værket skete kort efter midnat d. 26. apr. 1986. Der skete ingen evakuering af den nærliggende by Pripjat d. 26. apr., men evakuering af byen skete 27.-28. april. I Hviderusland evakueredes børn fra d. 3.maj.

Tjernobyl-eksplosionen skete d. 26. april 1986 kort efter midnat. Tjernobyl-ulykken blev holdt hemmelig for befolkningen i den nærliggende by Pripjat. Byen blev derfor ikke straks evakueret, men blev dog evakueret 27.-28. april 1986. Omverdenen fik intet at vide. Telefonsystemet for private blev med vilje sat ud af kraft.

Evakueringen af børn begyndte i Hviderusland d. 3. maj. Over 100.000 børn blev kørt væk fra området. Denne evakuering skulle have været foretaget den første dag. Forældre overlod deres børn til sygeplejesker på jernbanestationen i bl.a. Gommel. Vasilij Nesterenko, leder af den hviderussiske inst. for strålingssikkerhed, blev ved med at skrive til regeringen med forslag om at evakuere 50 mindre landsbyer, især børn. Det endte med, at han blev fyret fra et job, hvor det var hans job at arbejde på et mobilt atomkraftværk (ref.9272s54).

I maj 1989 besluttede Sovjetunionens øverste råd at offentliggøre alle dokumenter med relation til Tjernobyl-ulykken, bl.a. Vasilij Nesterenko's kort over radioaktivitet i forskellige områder. Det fik Hviderusland til at destruere alle dokumenter, der var særlig negative, bl.a. fire tykke mapper, som udgjorde korrespondencen mellem regeringen og Vasilij Nesterenko. Inden destruktionen fik han dog lov at se dem og fik faktisk en fotograf til at affotografere dem. De vigtigste af dem blev senere offentliggjort i bladet "Rodnik" i 1990 under titlen "Tjernobyl-katastrofekrøniken" (ref.9272s55).

Vasilij Nesterenko fik med tiden sit eget institut for strålingssikkerhed, bl.a. med støtte fra Andrej Sakharov, der fik Nobels fredspris.

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Havde man forudset det uheld, som skete på Tremileøen?

Nej, men dele af uheldet var faktisk sket før på lignende værker.

0

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Holdt man noget hemmeligt ved uheldet på Tremileøen

En brintgaseksplosion hemmeligholdtes i 3 døgn.

I tre døgn hemmeligholdt myndighederne, at der var sket en eksplosion i en stærkt radioaktiv sky af brintgas inde i den ulykkesramte atomreaktor på Three Mile Island i USA. (ref.9250s341)

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvad kostede uheldet på Tremileøen?

5 mia. kr til oprydning plus 5 mia. kr til afskrivning af et nyt A-værk samt udgifter til sikkerhedskrav ved bygning af nye værker.

Uheldet på Tremileøen i USA var det første større uheld på et moderne atomkraftværk af kommerciel størrelse. De direkte omkostninger for oprydningen vurderedes til ca. 1000 milllioner dollar (nedrivning af værket er ikke med i dette tal, da værket jo alligevel på et tidspunkt skulle nedrives). Da uheldet skete kun 1 år efter, at værket første gang leverede strøm, er der selvfølgelig en stor udgift til afskrivning af et så nyt værk – igen 1000 milllion dollars eller måske tre gange dette tal. Dertil skal så lægges, at naboreaktoren i en række år ikke fik lov at køre. Endelig kan dertil – for hele atomkraftindustrien – lægges den udgift, som den delvise Tremileø-reaktornedsmeltning medførte i form af øgede sikkerhedskrav samt stop for eller i hvert fald udsættelse af bygning af nye atomkraftværker (ref.9259s74)

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvad skete på Tremileøen?

En række hændelser, bl.a. en ikke-lukket ventil, og operatørernes misforståelser, men især at der kom så mange og hurtige fejlmeddelelser, at overblikket forsvandt.

Havariet begyndte 36 sekunder efter kl. 4 d. 28. marts med at nogle pumper standsede. Pumperne forsynede værkets dampgenerator med vand til fremstilling af dampen til turbinen, der igen drev den generator, der fremstillede elektriciteten. 14 sekunder inde i havariet gik tre hjælpepumper automatisk i gang. Operatøren i kontrolrummet bemærkede ikke, at afspærringsventilerne på disse fødevandslinier var lukkede. (En nærmere beskrivelse er ikke medtaget her). 75% af reaktorkernen smeltede. De radioaktive stoffer, der var frigjort ved kernenedsmeltningen blev tilbageholdt i reaktorindeslutningen.

Ved uheldet blev både teknikken og operatørerne overbelastet med information. Printeren, som skulle printe alarmmeddelelser og fejl ud, modtog f.eks. over 100 meddelelser i minuttet – langt over dens kapacitet (9270s151). Efterhånden kom printeren 30 minutter bagud, og operatørerne måtte springe mange fejlmeddelelser over for at komme a jour. Et andet problem var, at måleren, som viste temperaturen i tanken for reaktorens kølevæskeafløb (som indirekte kunne have vist operatørerne, at der var et problem med en ventil, som ikke havde lukket sig), sad på bagsiden af hovedkontrolpanelet, og altså ude af syne for operatørerne. (ref.9250s392-393)

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvad var den vigtigste menneskelige fejl ved Tremileø-havariet?

Tab af kølevand blev misforstået.

Operatørerne var ikke i stand til at erkende, at der blev tabt kølevand (ref.9276s96).

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvilket beløb udbetalte forsikringsselskaberne efter Tremileø-ulykken i USA?

Over 25 mill. dollar, især til evakueringsudgifter.

Forsikringsselskaberne udbetalte over 25 million dollar efter ulykken på Tremileøen i 1979, selv om der ikke udsendtes radioaktivitet til omgivelserne af betydning. Beløbet gik hovedsagelig til omkostningerne i forbindelse med evakueringer(ref.9267s135).

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvor lang tid tog det at rense reaktor 2 på Tremileøen?

Over 10 år.

Oprensningen tog over 10 år og kostede over 1 milliard kr (ref.9276s99). Det højradioaktive, flydende affald blev transporteret til et lager i det sydøstlige Utah. Det flydende metal, som bruges til varmeoverførsel under normal drift, var det farligste, fordi det vil brænde eksplosionsagtigt, hvis det udsættes for vand. Det blev transporteret 32 km i særlige containere på lastvogn til et sted, hvor man kemisk kunne gøre stoffet inaktivt, hvorefter det blev fortyndet, indtil det kom ind under betegnelsen "lavradioaktivt materiale" og kunne sendes med tog 4000 km til Utah til et slutdepot der.

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvor mange erstatningssager blev der ført efter Tremileøen?

2000

Den amerikanske højesteret besluttede i 1996 at godkende, at 2000 erstatningssager (2000 claiments) var berettigede at blive ført mod ejerne af Tremileøen (ref.9276s99).

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvor stor var radioaktiviteten i omgivelserne uden for atomkraftværket på Tremileøen?

I størrelsesordenen af den almindelige baggrundsstråling, der er på stedet pr. år, men fordelt på den korte tid hændelsen skete.

Onsdag d. 28. marts hvor havariet skete blev der målt et strålingsniveau på 0,030 millisievert (3 millirem) pr. time ved jordoverfladen ca. 500 m fra anlægget. Indtil fredag 30. marts var det cirka samme niveau, der blev målt. Om fredagen måttes umiddelbart uden for anlægget et niveau på 0,200-0,250 millisievert (20-25 millirem) pr. time. Om lørdagen blev der målt 0,020 millisievert (2 millirem) pr. time fra fly. D. 7. april var strålingen fra reaktorbygningen ikke til at måle længere. En person, som teoretisk havde opholdt sig på stedet i hele perioden ville i alt have modtaget ca. 0,900 millisievert (90 millirem). Den naturlige baggrundsstråling på stedet er ca. 1,200 millisievert (120 millirem) pr. år. Den ekstra stråling ville have givet en stråling, som var under den statistiske forekomst for 1 ekstra kræfttilfælde over 30 år. (ref.9250s358)

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Hvor stor var radioaktiviteten inde i bygningen i atomkraftværket på Tremileøen?

Hvad der ville svare til 300 sievert.

Der blev målt 300.000 millisievert (30000 rem i timen) i den forulykkede reaktorbygning på Tremileøen – mere end 1000 gange højere end normalt og mere end 50 gange så højt som en tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (som vurderes til at være 6000 millisievert (600 rem).

Atomenergikommmissionens repræsentanter på værket udtalte, at der kunne måles 30000 røntgen inde i bygningen. (ref.9250s350)

A-kraft sikkerhed: Tremileøen

Kunne havariet på Tremileøen have være undgået?

Ja, hvis operatørerne havde været trænet i at undgå de uheld, som tidligere var sket på andre A-værker af samme opbygning.

Det kunne det faktisk, idet et andet atomkraftrværk havde haft tilløb til et tilsvarende uheld, som man dengang indså tidligt nok til at forhindre det i at udvikle sig. Så hvis man havde haft et effektivt system til at dele erfaringer blandt operatørerne på tilsvarende atomkraftværktyper, og hvis man havde haft et system til at sortere de væsentligste driftserfaringer ud af den store mængde, der kommer, så kunne havariet i princippet være undgået. (ref.9250s435)

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-0 atomkrafthændelse?

En tilladt uregelmæssighed.

Niveau 0 kaldes "Afvigelse". Der har været en uregelmæssighed der ikke overskrider det tilladte og som er uden sikkerhedsmæssig betydning(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-1atomkrafthændelse?

En ikke-tilladt uregelmæssighed.

Niveau 1 kaldes "Uregelmæssighed". Der har været en uregelmæssighed der overskrider det tilladte(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-2 atomkrafthændelse?

Store svigt i sikkerhedsforhold, men uden at nærme sig en alvorlig ulykke.

Niveau 2 kaldes "Hændelse". Der har været store svigt i sikkerhedsforholdene, men med tilstrækkelig dybdeforsvar tilbage til at kunne klare yderligere svigt. En eller flere arbejdere kan have fået en dosis over de tilladte årlige grænseværdier(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-3 atomkrafthændelse?

En hændelse uden risiko for omgivelserne, men hvor svigt af sikkerhedssystemer ville have medført en alvorlig ulykke.

Niveau 3 kaldes "Alvorlig hændelse" og eksempler er Vandellos atomkraftværket i Spanien i 1989. Der kan være udslip af radioaktivt materiale til omgivelserne over de tilladte værdier som resulterer i en helkropsdosis (effektiv dosisækvivalent) til den mest udsatte person uden for anlægget på nogle tiendedele af en millisievert. Det er en hændelse, hvor yderligere svigt af sikkerhedssystemer kunne have ført til en ulykkessituation. Nogle tusinde terabecquerel radioaktivitet kan være frigivet inden for anlægget(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-4 atomkrafthændelse?

Ingen risiko for omgivelserne, men evt. dødelig bestråling af arbejdere inde på A-værket.

Niveau 4 kaldes "Ulykke uden risiko for omgivelserne" og eksempler er Windscale oparbejdningsanlægget i 1973, St.Laurent atomkraftværket i Frankrig 1980, og Buenos Aires Kritisk opstilling i Argentina i 1983. Der kan være udslip af radioaktivt materiale som resulterer i en helkropsdosis (effektiv dosisækvivalent) til den mest udsatte person uden for anlægge på nogle få millisievert. Der er næppe brug for at iværksætte lokale beregningsplanter, men måske lokal fødevarekontrol. Der er større skade på det nukleare anlæg – måske delvis kernenedsmeltning. Der kan være bestråling af en eller flere arbejdere på anlægget, som medfører en stor sandsynlighed for en for tidlig død(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-5 atomkraftulykke?

Risiko for udslip af op til 10.000 terabecquerel med risiko for stråleskader.

Niveau 5 kaldes "ulykke med risiko for omgivelserne" og eksempler er Windscale Pile i England i 1957 og Three Mile Island i USA i 1979. Dette niveau omfatter udslip til omgivelserne af radiologiske mængder, der svarer til mellem 100 og 1000 terabecquerel (10(12) Bq) iod-131 og behov for delvise modforholdsregler for at modvirke alvorlige stråleskader. Der kan være alvorlig skade på det nukleare anlæg, evt. brand der frigiver større mængder radioaktivitet inden for anlægget(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-6 atomkraftulykke?

Risiko for udslip af op til 1000 terabecquerel med risiko for stråleskader.

Niveau 6 kaldes "alvorlig ulykke" og eksempler er Kyshtum-oparbejdningsanlægget i Sovjetunionen i 1957. Dette niveau omfatter udslip til omgivelserne af radiologiske mængder, der svarer til mellem 1000 og 10.000 terabecquerel (10(12) Bq) iod-131 og behov for modforholdsregler for at modvirke alvorlige stråleskader(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er en trin-7 atomkraft-ulykke.

Et ulykke, hvor der er mulighed for udslip af en stor del af det radioaktive materiale.

Niveau 7 kaldes "katastrofe" og eksempler er Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011. Dette niveau omfatter muligheden for udslip til omgivelserne af en stor del af det radioaktive materiale, typisk som en blanding af kortlivede og langlivede radioaktive fissionsprodukter med mulighed for akutte stråleskader og sene stråleskader og længerevarende miljøkonsekvenser(ref.9264s48).

A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin

Hvad er skalaen for atomkraftværkulykker?

Skalaen har 7 trin, og kaldes International Nuclear Event Scale (INES). 7 er største uheld.

FN's atomenerggiagentur (IAEA) har i samarbejde med OECD's atomkraftorganisation NEA i 1990 udarbejdet en international skala for uheld på atomkraftværker. Skalaen kaldes International Nuclear Event Scale (INES). Den består af 7 klasser: INES-7: katastrofe. INES-6: Alvorlig ulykke. INES-5: Ulykke meed risiko for omgivelserne. INES-4: Ulykke uden risiko for omgivelserne. INES-3: Alvorlig hændelse. INES-2: Hændelse. INES-1: Uregelmæssighed. Tjernobyl-havariet og Fukushima-havariet var en INES-7 og Tremileø-havariet var en INES-5. (ref.9250s)

A-kraft sikkerhed: Windscale

Hvad skete ved Windscale-uheldet i okt. 1957?

Grafit (der brugtes til at bremse neutronerne ned til fissionsaktiv hastighed) antændtes. Metalboksene med uranpulver revnede. Radioaktivitet slap ud i en radius af over 100 km.

Windscale nær Sellafield på nordvestkysten af England blev bygget i midten af 1940'erne. Det skulle producere plutonium til det britiske atombombeprogram. Elektricitetsproduktionen var et biprodukt. Reaktoren var bygget på grundlag af erfaringerne fra den første "nuclear pile" (atomstabel), som Enrico Fermi byggede i Chicago. Brændselskilden var derfor uran-238, og man brugte grafit som kontrolmateriale og luft som kølemiddel (ref.9276s97). I oktober 1957 antændtes noget af grafitten. Før man kunne inddæmme branden, var nogle af metalboksene, der indeholdt uranpulver, revnet. Atommaterialet blev spredt i skyen af røg fra branden. Myndighederne beordrede, at man ikke måtte bruge mælk fra køer inden for en radius af 160 km i et år efter uheldet (ref.9276s97). Millioner af liter mælk blev smidt ud i Nordsøen.

A-kraft sikkerhed: Windscale

Hvor meget radioaktivitet slap ud fra Windscale / Sellafield (England)

Bl.a. et kvart ton plutonium. Under en brand i 1957 medførte nogle filtre, at man undgik et stort radioaktivt udslip.

En kvart ton plutonium er blevet udledt fra Windscale / Sellafield til Det irske hav gennem årene. I 1986 skete f.eks. flere uheld – udledning af et halvt ton uran til Det irske hav, lækage af plutoniumnitrat inden for anlægget (som forurenede flere arbejdere) og udledning af forurenet vand via en lækage i et rør(ref.9251s6). Den 8. oktober 1957 begik en fysiker, der var ansvarlig for Windscales plutoniumproducerende reaktor 1, en fejl, idet han for tidligt slog en kontakt til under en rutineoperation, hvor han ikke havde en instruktionsbog at gå efter, og hvor vigtige instrumenter ikke var tilstrækkeligt nøjagtigt indstillet til, at han kunne aflæse præcise målinger. Det medførte en brand, som hurtigt bredte sig til hele reaktoren og som i 42 timer var uden for kontrol. Uranbrændselsindkapslingen og grafikken brændte. De ansatte forsøgte uden held at slukke blanden med kuldioxyd. De overvejede at bruge vand, men vidste at dette ville kunne medføre en eksplosion, som ville kunne sprænge reaktoren fra hinanden. Det omgivende samfund blev ikke informeret. Den 11. oktober 1957 kl. 8.55 besluttede atomcheferne alligevel at bruge "en mur af vand", og dette hasardspil lykkedes og branden, der var på vej til at udvikle sig til en kernenedsmeltning, blev slukket. Senere viste det sig, at man kun på grund af nogle filtre, der opsamlede hovedparten af de radioaktive isotoper, havde undgået et stort radioaktivt udslip. Disse filtre var kun blevet indsat på grund af en enkelt eksperts insisteren på denne ekstra sikkerhedsforanstalting, hvilket hans kolleger havde opfattet som en latterlig idé og givet et øgenavn (ref.9265s69-70). .

A-kraft sikkerhed: Windscale

Var der øget forekomst af leukæmi ved Windscale / Sellafield (England)?

10 gange højere.

En rapport, kaldet The Black Report (HMSO, 1984), berettede, at forekomsten af leukæmi ved Seascale-distriktet fra 1968 til 1978 var 10 gange højere end gennemsnitligt for Storbritannien. I Millon-distriktet var det 4 gange højere end gennemsnitligt for Storbritannien. (ref.9251s7)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.