A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad brugte man helikoptere til på Tjernobyl?

I løbet af ca. 17 dage nedkastedes omtrent 5000 tons sand, ler, kalk, bly og bor fra helikopterne for at slukke branden, dæmpe kædereaktioner og lukke hullet i reaktortaget.

Helikopterne blev sendt af sted 35 timer efter en første telefonkonktakt lørdag d. 26. april 1986. Medens de fløj gennem den stærkt radioaktive sky over det brændende værk "bombede" de værket med sand, ler og dolomitkalk (for at binde materialerne sammen) samt bly (mod gammastrålingen) og neutronabsorberende bor (for at hindre neutroner i at starte en ny kædereaktion). Helikopterpiloterne skulle forsøge at ramme et meget begrænset mål, der var skjult af røg og murbrokker, samtidig med at de skulle bevæge helikopteren i slalom omkring skorstenen og de høje bygninger ved reaktor 1 og 2j(9265s197). Den første dag fløj piloterne ud 93 gange, og den anden dag 186 gange. De første gange blev en enkelt sæk smidt ud med håndkraft, senere fandt man på at slynge 6-8 sække ud fra et net under helikopteren – og man fandt efterhånden også på at bruge provisoriske blyforklæder og blyskjolde mod strålingen. Da den sidste åbning til reaktoren var blevet lukket, havde helikopterne nedkastet omtrent 5000 tons. Missionen endte d. 13. maj 1986.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er "Den røde skov"?

Fyrreskov nær atomkraftværket, der straks døde af strålingen.

Det første radioaktive udslip faldt på en fyrretræ-skov i umiddelbar nærhed af kraftværket. Fyrretræerne blev røde og døde med det samme. Løvtræerne på stedet skete der ikke noget med (ref.9272s155). De døde fyrretræer blev gravet ned. Året efter opdagede man, at plutonium fra træerne var sivet ned til grundvandet, som bevægede sig mod Pripjat-floden, og derfra ad Dnepr-floden mod Kiev, hovedstaden i Ukraine (ref.9272s156).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er "Tjernobyl-hjerte"

Multidefekt hjerte.

UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af hjertekarsygdomme i de ramte områder med 43% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes). Hjertesygdomme i Hviderusland er firedoblet siden katastrofen som følge af ophobning af radioaktivt cæsium i hjertemusklen, og der er rapporteret om høj hyppighed af multidefekter i hjertet – en tilstand, som er kendt som "Tjernobyl-hjerte" (ref.9272s189).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er kronologien i Tjernobylulykken?

Der gives i denne artikel en lang række data, fra 1972, hvor beslutningen om at bygge Tjernobylværket tages, til 2004, hvor svenske forskere rapporterer, at de har fundet en statistisk sammenhæng mellem omfanget af radioaktivt nedfald og stigning i antallet af kræfttilfælde.

Beslutningen om at bygge Tjernobylværket tages i 1972 af Sovjetunionens ministerråd. I 1979 får KGB information om kritisable designafvigelser ved den 2. reaktor. Reaktor 4 er færdig 20.dec.1983. Året efter får KGB informationer om dårlig kvalitet af udstyr importeret fra Joguslavien samt om fejl i reaktor 3 og 4. Tre måneder efter at reaktor 4 er kommet i drift har den produceret en million kilowatttimer, selv om alle komponenter ikke er færdigtestede.

En sovjettisk journalist skriver 27. marts 1986, at Tjernobyl er en tikkende bombe på grund af ringe kvalitet af bl.a. beton, tyverier og bureaukratisk inkompetence.

Reaktor 4 eksploderer 26. apr.1986 kl. 1:23:44. Tre brandbiler ankommer kl. 1:25. Militæret sendes til stedet kl. 3:12. 186 brandmænd ankommer kl. 6:35.

Det meste radioaktivitet slipper ud inden for perioden 26. april – 5. maj. Der er mange lokale regnbyger. 75% af den samlede radioaktivitet ender på jordene i Hviderusland.

Den 27. apr. stoppes reaktor 1 og 2. Regeringen i Moskva er for evakuering af Pripjat, og alle er enige, men professor Iljin, der er formand for det sovjettiske råd for strålingsbeskyttelse, tror, at situationen med stråling vil forbedre sig.

Fra 27. apr. til 1. maj kaster 1800 helikoptere ca. 5000 ton brandslukkende materiale over reaktor 4.

Man evakuerer ca. 50.000 mennesker i 10 km radius, dvs. byerne Pripjat og Janov. Fra 27. apr. og frem til dec. 1986 mobiliseres hundredetusinder af mennesker fra hele Sovjetunionen til at rydde op efter katastrofen. Flere end 650.000 hjælper i de første par år.

Det vurderes at 8-10.000 dør på grund af den stråling, de udsættes for.

Den 28.apr. registreres høj radioaktiv stråling i Sverige, samme dag kl. 20 udsender Radio Moskva en kort meddelelse. Den 29. april meddeler TV-nyhederne ("Vremja"), at Pripjat er blevet evakueret og en del af reaktoren er ødelagt samt at to er døde. En amerikansk rekognoscreringssatellit opdager, at reaktorens tag er blæst af. Røg på billedet censureres væk, før billederne vises. Den 29. apr. beslutter polske myndigheder at uddele iodpiller til spædbørn og børn i den nordøstlige del af Polen.

1.maj afholdes tradionelle parader i Kiev (Ukraine) og Minsk (Hviderusland).

I maj måned registrerer man i Canada, at regnen i Ottawa indeholder 6 gange mere radioaktivt jod end tilladt for drikkevand. Børn i Kiev og Gomel sendes til andre steder i landet. 11 dage efter ulykken advares folk over Kiev radio mod at spise grøntsager og at holde sig mest muligt indendørs. Nye brande og radioaktivt udslip sker.

Den sovjettiske regeringskomité beordrer uddeling af jodpiller – for sent til at have nogen virkning. I juni fjernes næsten hele reaktorledelsen pga. "ansvarsløshed og mangel på kontrol". I august rapporteres, at estiske militærreservister har nægtet at tage til Tjernobyl, og at 12 personer vil blive henrettet for ulydighed. I september startes reaktor 1 igen.

I oktober genoptages det afbrudte arbejde med at bygge en reaktor 5 og 6 på stedet. I november genstartes reaktor 2.

I december bliver betonsarkofagen over reaktor 4 færdig. Der er brugt 300.000 tons beton og 6000 tons metalkonstruktioner. I april 1987 startes reaktor 3.

Den 23. maj 1987 besluttes det at opgive byggeriet af en reaktor 5 og 6.

I maj 1987 forhøjer Sverige grænsen for tilladt radioaktivitet i rensdyrkød fra 300 becquerel pr. kilo til 1500 Bg/kg, så samerne kan sælge kødet.

I juli 1987 idømmes Tjernobyls direktor og vicedirektører 10 års fængsel, men frigives i slutningen af 1990 efter 3 år.

I sep. 1987 afslører en sovjettisk embedsmand, at Tjernobylulykken koster Sovjetunionen 351 milliarder dollar.

I dec. 1987 er der stadig problemer med radioaktivt udslip fra reaktor 4. I aug.

1988 forhøjer Norge den tilladte grænse for cæsium i rensdyrkød til 6000 becquerel pr. kilo (de fleste andre lande har grænsen ved 600 Bg/kg).

I sep. 1988 beslutter Sovjetunionen, at den forbudte zone skal være naturpark med forbud mod landbrug og anden aktivitet. I 1989 foretages den anden genhusningsfase, hvorunder ca. 100.000 mennesker må flytte fra deres landsbyer.

I feb. 1989 besøger Mikhail Gorbatjov zonen for første gang – i en time. De første kort over radioaktiv forurening trykkes i sovjettiske medier.

I maj 1989 meddeler det norske landbrugsuniversitet, at 95% af de radioaktive stoffer stadig findes i de øverste jordlag, og at nedbrydningsprocesser inden for de kommende fem år vil øge optagelsen af radioaktive stoffer i fødekæden.

I 1990 indsamles 100 millioner dollar under en 24 timers Tjernobyl-fjernsyns-maratonudsendelse. I 1990 bliver computerdata om sundhedssituationen og strålingsniveauer i den østlige del af Hviderusland stjålet i Minsk.

I 1991 bliver endnu 120.000 mennesker evakueret. I 1992 evakueres endnu 12.000.

Rygter om, at sovjettiske militære flyvemaskiner fremkaldte regn over Hviderusland og Rusland fra radioaktive skyer, der var på vej mod Moskva, bekræftes af sovjettiske videnskabsmænd på en konference i Berlin (ref.9272s205).

I maj 1991 udgiver IAEA/IAC en rapport, hvori det konkluderes, at der ikke har været nogle sygdomme, som direkte kunne påvises at have forbindelse med radioaktivitet, bortset fra negative psykologiske konsekvenser.

I august 1991 erklærer Ukraine sig uafhængigt. I oktober 1991 bliver reaktor 2 lukket for bestandigt efter en brand. I december 1991 idømmes to eksministre i Bulgarien 2 og 3 års fængsel for at have neddysset faren fra Tjernobyl overfor den bulgarske befolkning.

I maj-aug.1992 frembringer skovbrande øget strålingsniveau i Hviderusland.

I jan. 1993 etableres Otto Hug Strahlen-instituttet fra München et skjoldbruskkirtelcenter i Gomel.

I feb. 1994 udgiver MIT en rapport, der konkluderer, at udslippet af radioaktivitet var fem gange højere end vurderet af IAEA.

I marts 1995 konkluderer WHO i British Medical Journal, at der er 100 gange flere skjoldbruskkirteltilfælde i Gomel end oprindeligt antaget.

I 1995 rapporterer Ukraines sundhedsminister, at 125.000 personerr er døde på grund af Tjernobyl, at 432.000 er under behandling og at 3,66 millioner er påvirket (ref.9272s208).

I nov. 1995 rapporteres om ny forskning ved en WHO-kongres i Geneve – bl.a. om at radioaktivitet øger antallet af slagtilfælde, hjerteanfald og leversygdomme samt skader fosterhjerner.

I apr. 1996 rapporteres, at genetiske mutationer forekommer dobbelt så hyppigt hos børn i familier, der påvirkes af stråling (ref.9272s209).

I 1996 konkluderer IAEA, WHO og EU, at dødeligheden blandt oprydningsarbejdere ikke er højere end hos mennesker i en tilsvarende alder. Den eneste erkendte sundhedseffekt af stråling er skjoldbruskkirtelkræft hos børn. I apr.1996 erkender den franske regering, at den franske befolkning fik forkert information om påvirkning af Tjernobylulykken.

I apr.1996 lukkes reaktor 1, kun reaktor 3 bruges stadig.

I nov. 1996 konstateres en 200 % stigning af skjoldbruskkirtelkræft blandt børn i Ukraine, Hviderusland og Rusland i forhold til 1980'erne. I 1997 bruger Hviderusland 25% af sit årlige nationalbudget på eftervirkninger efter ulykken 11 år før. I juni 1997 siger præsidenten i Ukraine, at de bruger 1 milliard dollar om året på Tjernobylkonsekvenser.

I apr. 1999 begynder man at ombygge dele af sarkofagen.

I nov. 1999 idømmes den kritiske prof. Juriy Bandazhevskij i Hviderusland 8 års fængsel på falske anklager – han frigives efter 4 års fængsel.

I dec. 2000 lukkes den sidste reaktor i Tjernobyl, reaktor 3. Værket kan tidligst afvikles om 30-100 år.

I marts 2002 påstår en tysk dokumentarfilm, "Tschernobyl – Der Millionensarg", at det er unødvendigt med en ny indkapsling, idet det påstås, at der næsten ikke er noget radioaktivitet tilbage på stedet.

I juni 2003 etableres International Chernobyl Research and Information Network (ICRIN) i Geneve med det formål at gøre forskningsresultater om Tjernobyl tilgængelige for befolkningen og identificere huller i de eksisterende forskningsresultater.

I nov. 2004 rapporterer svenske forskere, at de har fundet en statistisk sammenhæng mellem omfanget af radioaktivt nedfald og stigning i antallet af kræfttilfælde.

I sep. 2005 konkluderer en undersøgelse "Chernobyl's Legacy: Health, Environment and Socio-Economic Impacts", at sandhedseffekten har været meget mindre end forventet.

I nov. 2005 er 11 landbrug med i alt 11.300 hektar jord i Skotland stadig så radioaktivt forurenet, at fårene ikke er egnede til menneskeføde.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er liquidatorer?

Folk, der arbejdede i de radioaktivt forurenede områder ved Tjernobylværket.

Efter Tjernobyl-ulykken skulle man hurtigt bruge mange mennesker. Da de baltiske lande Estland, Letland og Litauen lå relativt tæt ved, blev mange unge mænd fra disse steder bragt til Tjernobyl-området. Alle, der arbejdede i den forurenede zone mellem 1986 og 1990, fik status som "likvidatorer" med ret til efterfølgende sociale ydelser. Afhængigt af kilden drejede det sig om mellem 300.000 mennesker og 900.000 mennesker. Der blev holdt øje med strålingsdoserne, men hvis doserne blev for store, undlod man at registrere dem. Den ansvarlige for målingerne kunne nemlig miste sit job og sin anciennitet, hvis de reelle doser kom frem (ref.9272s68).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er RBMK-reaktoren?

Tjernobyl-reaktoren, der ikke eksporteres af russerne, fordi den kan bruges til produktion af våbenplutonium. Den er letvandskølet og grafitmodereret.

RBMK-reaktoren er en russisk letvandskølet, grafitmoderet "kanal"-type reaktor, hvor "kanalerne" eller rørene, der udgør reaktorkernen, kan udskiftes uden at hele reaktoren må nedlukkes, hvorved lavberiget atombrændsel kan udnyttes effektivt og det i brændslet dannede plutonium bliver udnyttet (ensbetydende med at reaktoren vil kunne bruges til fremstilling af plutonium til våbenbrug, og de hyppige udskiftninger af brændselsstavene er netop nødvendig for at begrænse dannelsen af de isotoper, der er uønskede i plutonium til våben. Netop fordi RBMK-reaktoren kan bruges til at lave våben-plutonium eksporterede Sovjetunionen ikke denne reaktortype. Russerne eksporterede udelukkende trykvandsreaktorer. I 1983 var der 28 RBMK-reaktorer i drift inden for Sovjetunionens grænser (9265s109).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er The Chernobyl Shelter Fund?

Fond til finansiering af reaktorens indkapsling og overvågning.

The Chernobyl Shelter Fund blev etableret i 1997 for ar organisere finansieringen af et omfattende program om de langsigtede farer, der er forbundet med Tjernobylulykken, bl.a. indkapsling af reaktoren, et overvågningssystem for radioaktiv lækage mv. I 2005 var fonden fået løfter om ca. 720 millioner euro fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), G7-landene, EU og andre (ref.9272s193).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er Tjernobyl-AIDS?

Påstand om at radioaktivitet medfører en erhvervet immundefekt. Næppe et anerkendt begreb.

Biokemikeren Sergiy Komisarenko fra Ukraine påviste, at antallet af immunceller, der er ansvarlige for den såkaldte naturlige immunitet og som bekæmper virus og kræft, var faldet drastisk ved den radioaktive påvirkning, som arbejdere havde været udsat for i Tjerrnobylzonen. Biokemikeren havde målt før og efter, at de havde været i Tjernobylzonen, og der skulle holdes skarp kontrol med, at de ikke var blevet udsat for over de 25 baer (biologisk dosis radioaktivitet), som man anså for at være en sikker dosis. Biokemikerens opdagelse blev mødt af stor modstand, og chefen for den sovjettiske hærs lægekorps fik besked på at afslutte samarbejdet – hvilket han dog nægtede. Sundhedsministeren benægtede resultaterne og Moskva-regeringen blev meget vred. Biokemikeren fandt på udtrykket Tjernobyl-AIDS for at gøre opmærksom på forholdet. Det var ligesom AIDS en "erhvervet immundefekt", blot fremkaldt af radioaktiv stråling(ref.9272s33). Begrebet har formentlig ikke opnået almindelig anerkendelse.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad er Tjernobyl-skat?

Virksomhedsskat på 18-19%, senere faldet.

Ukraine og Hviderusland opkræver en Tjernobyl-skat for at afhjælpe virkningerne efter katastrofen. Oprindeligt måtte alle virksomheder (bortset fra landbrugssektoren) betale 18-19% af deres lønomkostninger til staten. Denne skat er i Hviderusland senere faldet til 4%. I Rusland blev der aldrig opkrævet en sådan skat, – i stedet blev statens udgifter finansieret ved hjælp af låneaktiviteter (ref.9272s193).

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad gik forsøget i Tjernobyl ud på?

Hvor længe rest-energien i stoppede turbiner kunne give energi til kølevandspumperne.

Det forsøg, som udløste Tjernobylkatastrofen, gik ud på at teste, om reaktorens turbiner kunne producere energi nok til at holde pumper med kølevand kørende i tilfælde af strømsvigt indtil en dieseldrevet nødgenerator kunne aktiveres.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad gik galt i Tjernobyl?

Under et forsøg blev reaktoren lukket ned, selv om dette ikke var meningen. Da man forsøgte at rette op på dette ved at sætte gang i reaktoren igen, opstod en ustabil tilstand, som førte til en voldsom eksplosion.

Værket kørte som det skulle, men man ville lave et forsøg. Hvis elektriciteten blev afbrudt, ville turbinerne fortsætte med at rotere et stykke tid, og så længe de bevæger sig, ville der stadig blive produceret strøm. Men fordi de ikke roterede som normalt, ville energiproduktionen dog være faldende. Forsøget skulle vise, hvor længe turbinerne ville blive ved med at rotere og i hvor høj grad de derved ville kunne producere en acceptabel mængde energi før backup-generatorerne kunne overtage nødforsyningen (eller rettede sagt: om man ville kunne udnytte denne energi i den tid det tog for backup-generatorerne at komme op på fuld kraft).

24 timer før forsøget blev sat i gang, arbejdede reaktoren på halv kapacitet og i den periode var der nogle affaldsstoffer, som absorberede neutronerne. Da operatørerne begyndte at nedsætte reaktorens styrke ifølge forsøgsplanen, skulle de have stoppet, da styrken var nået ned på 700-1000 megawatt, men reaktoren blev næsten lukket helt ned.

Lederen af forsøget ville øge reaktorens styrke og beordrede alle kontrolstængerne taget ud af den aktive zone, hvor brændselselementerne sidder. Men fordi reaktoren var forgiftet af de neutronabsorberende stoffer, kunne reaktorens styrke kun øges til 160-200 megawatt. Derved blev forsøget foretaget anderledes end planlagt, nemlig ikke medens styrken faldt, men medens styrken steg. Medens styrken faldt, burde kontrolstængerne have været indført i den aktive zone. Nu da de var ført helt ud, var der intet, der kunne forhindre reaktionen i at stige hurtigt (9272s74-75). (Dette er den russiske atomfysiker Konstantin Tjetjerovs forklaring)

En elektroingeniør-rådgiver designede et forsøg på Tjernobyl-reaktoren, hvor han gik ud fra, at reaktoren ville være lukket ned, når forsøget blev udført. Han overvejede derfor ikke, hvilke virkninger forsøget ville have, hvis det faktisk var i drift. Operatørerne holdt atomkraftværket kørende på lav effekt – mod reglerne – måske for at være i stand til at foretage forsøget mere end en gang, hvis det første forsøg skulle mislykkes.

Medlemmerne af statens inspektører, Gosatomenergoadzor, var alle gået til en lokal medicinsk klinik for en lægeundersøgelse d. 25. april, så der var ingen på stedet, som kunne forhindre, at man overtrådte reglerne for normal drift af reaktoren. Et krav i sidste øjeblik fra det lokale elektricitetskontrolcenter medførte, at atomkraftreaktoren blev holdt på halv effekt i 9 timer, hvorved reaktorens brændselstilstand ændredes afgørende.

Forsøget var planlagt til at blive udført om eftermiddagen d. 25. april, men blev først udført i de første tider af næste dag, hvor de fleste af ingeniørerne havde forladt kontrolrummet og hvor operatørerne nok også var trætte, da det var tidligt på natten.

Ulykkerne på både Tjernobyl, Three Mile Island og kemifabrikken i Bhopal startede i de tidlige timer af morgenen.

Operatørerne overhørte – dvs. tog sig ikke af – de mange kommandoer, som kom fra forskellige dele af værket, og faktisk var hele processen med at holde atomreaktoren i drift for at kunne gentage forsøget om nødvendigt ikke en del af testprogrammet.

Testen kunne være udført straks efter, at reaktorens var standsel under anvendelse af henfaldsvarmen fra atombrændselet.

En sekvens af begivenheder svarende til de tidlige stadier af Tjernobylulykken var sket på det tilsvarende RBMK-værk i Leningrad (St.Petersburg) i 1982, hvilket operatørerne ikke syntes at være bekendt med (ref.9270s160). Operatørerne blev ikke kun udvalgt til jobbet ud fra deres dygtighed, men også ud fra deres loyalitet over for kommunistpartiet.

Procedurer for driften stammere mere fra designfasen end fra erfaringerne ved driften, og procedurerne skulle følges efter bogen. Hvis man i opposition gjorde anderledes var det ensbetydende med afskedigelse med mulighed for at stille sig i kø i 25 år for en lejlighed (ref.9270s160).

Samtidig blev operatørerne dog hele tiden udsat for ordrer, som betød at de måtte afvige fra standardprocedurerne – som hvis en borgmester f.eks. forlangte ekstra energi under en kold nat – hvilket man så gjorde, uanset hvad der stod i bogen. Operatørerne blev derfor dagligt frataget modet til at gøre noget på eget initiativ og til at tage personligt ansvar for sikkerheden. De var meget vant til at bøje regler og procedurer.

A-kraft sikkerhed: Tjernobyl

Hvad har Tjernobyl-ulykken betydet for børnene?

Øget børnedødelighed, mener man.

I Gomel-regionen i Hviderusland er der 9 børn, der fødes, og 14 børn, der dør, for hver 1000 indbyggere. Området har haft negativ befolkningsvækst i 7 år(ref.9272s61). Der er 10 millioner mennesker i Hviderusland, og hvert år mindskes befolkningen med 50.000 – 70.000 mennesker. Lederen af det uafhængige Hviderussiske institut for strålebeskyttelse siger, at "antallet af dem, der dør, vil vokse: I den første generation er antallet af genetiske forstyrrelser højt, men de efterfølgende generationer vil have endnu flere genetiske forstyrrelser, hvis man ikke fjerner kilden til befolkningens helbredsproblemer" (nemlig den radioaktive forurening af maden). (ref.9272s61).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.