Search Posts

Ashermans syndrom

| : No comments

Den sygdom, som Nina i den svenske TV-dramaserie Familien Löwander led af. (På svensk hedder serien "Vår tid är nu"). Nina Löwander spilles af Hedda Stiernstedt.

..

Ashermans syndrom ( AS ), der også kaldes intrauterine adhæsioner ( IUA ) eller intrauterin synechiae, er en erhvervet lidelse i livmoderen, der opstår, når arvæv (adhæsioner) dannes inde i livmoderen og/eller i livmoderhalsen [1]. Ashermans syndrom er karakteriseret ved ardannelser i varierende grad  i livmoderhulen, hvor livmoderens forvæg og bagvæg i mange tilfælde klæber til hinanden på grund af arvæv. Ashermans syndrom kan være årsag til menstruationsforstyrrelser, ufrugtbarhed og abnormiteter i moderenkagen (placenta). Selv om det første tilfælde af intrauterine adhæsioner (arvæv i livmoderen) blev offentliggjort i 1894 af Heinrich Fritsch, var det først efter 54 år, at en fuldstændig beskrivelse blev publiceret af den israelske gynækolog Joseph Asherman [2], og den kaldes derfor ofte Ashermans syndrom.  En række andre betegnelser er dog også blevet brugt til at beskrive lidelsen og beslægtede lidelser, herunder: livmoder/cervikal atresi, traumatisk uterinatrofi, sclerotisk endometrium og endometriel sclerose [3].

Der er ikke kun én bestemt årsag til Ashermans syndrom. Risikofaktorer kan omfatte myomektomi, kejsersnit, infektioner, alder, genital tuberkulose og fedme. Man studerer og der skulle være en genetisk prædisponering til Ashermans syndrom. Der er også studier, der viser, at en alvorlig bækkeninfektion, uafhængig af kirurgi, kan forårsage Ashermans syndrom [4]. Ashermans syndrom kan endog udvikle sig, selv om kvinden ikke har haft livmoderoperationer, traumer eller graviditeter. Ashermans syndrom er sjælden i Nordamerika og Europa, men genital tuberkulose er årsag til Ashermans syndrom i andre lande såsom Indien [5].

Symptomer

Ashermans syndrom er ofte karakteriseret ved et fald i menstruationsblødning og kortere varigheden af menstruationsblødning (fravær af menstruationsblødning , lille menstruationsblødning eller sjælden menstruationsblødning) [6] og infertilitet. Menstruelle anomalier er ofte men ikke altid korrelerede med sværhedsgraden af Ashermans syndrom: Adhæsioner der kun er begrænset til livmoderhalsen eller kun til den nedre del af livmoderen kan undertiden blokere for menstruationsblodet. Smerter under menstruation og ægløsning opstår undertiden og kan tilskrives sådanne blokeringer. Det er blevet rapporteret, at 88% af tilfælde af Ashermans syndrom opstår, efter at en udskrabning (D&C) er udført på en nylig gravid livmoder efter et ufuldstændig spontan abort, en fødsel eller en foretaget abort, hvor udskrabningen er foretaget for at fjerne tilbageværende rester efter graviditeten. [7]

Årsager

Hulheden (kaviteten) i livmoderen er på indersiden foret af endometriet (endometrium). Dette består af to lag, det funktionelle lag (nærmest ​​livmoderhulen), som afkastes under menstruationen og et underliggende basal-lag (der støder op til ​​myometriet [myometrium]), og som er nødvendigt for gendannelsen af det funktionelle lag. Skader på basallaget, hvilket typisk sker efter en udskrabning, der er blevet udført efter en abort eller en fødsel, eller efter kirurgisk afbrydelse af graviditeten, kan føre til udvikling af arvæv inde i livmoderen (intrauterint arvæv), hvilket kan resultere i adhæsioner, der kan udfylde hulrummet i varierende grad. Mest ekstremt kan hele hulrummet blive arvæv. Selv med relativt lidt arvæv kan endometriet holde op med at reagere på østrogen-hormonet.

Ashermans syndrom påvirker kvinder af alle racer og forskellig alder lige meget, hvilket tyder på at der ikke er nogen underliggende genetisk prædisposition for dens udvikling. [8]
Ashermans syndrom kan skyldes forskellige kirurgiske indgreb, såsom kejsersnit [8][9], fjernelse af fibromer (myomectomy) og af andre årsager, såsom præventionsspiraler mv. (IUD), bestråling af bækkenet, schistosomiasis-parasitsygdom [10] og genital tuberkulose [11]. Kronisk endometritis fra genital-tuberkulose er en væsentlig årsag til alvorlige livmoderhule-arvæv i udviklingslandene, hvilket ofte resulterer i total opfyldning af livmoderhulen med arvæv, og i så fald er vanskeligt at behandle [12].

En kunstig form af Ashermans syndrom kan fremkaldes kirurgisk ved endometrie-ablation hos kvinder med overdreven blødning fra livmoderen i stedet for at fjerne livmoderen ved hysterektomi.

Diagnose

Det typiske er patienthistorier med graviditet efterfulgt af en udskrabning der fører til sekundær amenoré eller hypomanorré (dvs. manglende eller nedsat menstration). Hysteroskopi er guldstandarden for at opnå en diagnose [13]. Billedscanning (imaging) ved hjælp af sonohysterografi eller hysterosalpingografi vil afsløre omfanget af ardannelsen. Ultralyd er ikke en pålidelig metode til diagnosticering af Ashermans syndrom. Hormonundersøgelser viser normale hormonniveauer svarende til kvindens reproduktive funktion.

Klassificering

Forskellige klassifikationssystemer er blevet udviklet for at beskrive Ashermans syndrom. Nogle af disse tager hensyn til mængden af ​​tilbageværende og stadig fungerende endometrium, eller menstruationsmønsteret, eller kvindens obstetriske paienthistorie eller andre faktorer, der menes at spille en rolle ved bestemmelsen af ​​prognosen. Med fremkomsten af ​​teknikker, der muliggør visualisering af livmoderen, blev der udviklet klassificeringssystemer, der tager hensyn til placeringen og sværhedsgraden af ​​adhæsionerne inde i livmoderen. Dette er nyttigt, eftersom milde tilfælde med adhæsioner, der er begrænset til livmoderhalsen, kan manifestere sig med manglende menstruation og ufrugtbarhed (infertilitet), hvilket viser, at symptomerne alene ikke nødvendigvis afspejler, hvor alvorlig tilstanden er. Omvendt kan andre patienter have ingen adhæsioner, men alligevel manglende menstrationsblødning og infertilitet på grund af et sclerotisk atrofisk endometrium. Sidstnævnte form har den dårligste prognose.

Forebyggelse

En oversigtsartikel fra 2013 (se denne) konkluderede, at der ikke var nogen undersøgelser, der koblede sammenvoksninger i livmoderhulrummet sammen med langsigtede reproduktive virkninger efter abort. Derimod var der rapporter om sådanne sammenhænge efter kirurgiske indgreb såsom udskrabning, medicinsk behandling eller ingen behandling (bortset fra opmærksom venten og lade tiden gå) [14]. Der er således en sammenhæng mellem kirurgiske indgreb i livmoderen og udvikling af ​​indre livmoder-adhæsioner, og der er en sammenhæng mellem livmoderhulhed-arvæv og senere graviditetsresultater. Men der er stadig ingen klare tegn på nogen form for forebyggelse af sådanne negative graviditetsresultater [14].

Ifølge en teori er den nyligt gravide livmoder særlig blød som følge af påvirkning af hormoner og kan dermed let blive beskadiget ved et kirurgisk indgreb eller af anden grund. Udskrabning (inklusiv udvidelse og udsugning) er en blind, invasiv procedure, hvilket gør det svært at undgå beskadigelse på endometrie-vævet. Man kender til medicinske alternativer til udskrabning for at fjerne rester af moderkagen (placenta) eller andre rester efter befrugtningen, bl.a. i form af misoprostol og mifepriston. Undersøgelser viser, at sådanne mindre invasive og billigere metoder er effektive, sikre og acceptable alternativer til kirurgiske indgreb for de fleste kvinder [15][16]. Det blev foreslået allerede i 1993 [17], at forekomsten af arvæv i livmoderen måske ville være lavere efter medicinsk fjernelse af graviditetsrester (med misoprostol), hvorved indførelse af instrumenter i livmoderen helt ville kunne undgås. Foreløbig understøttes dette forslag af en enkelt undersøgelse, der viser, at kvinder, der blev behandlet med misoprostol, ikke udviklede arvæv i livmoderen, hvorimod 7,7% af de kvinder, der fik en udskrabning, udviklede arvæv i livmoderen [18]. Fordelen ved misoprostol er, at det kan bruges til fjernelse af graviditetsrester, ikke blot efter abort, men også efter en fødsel, hvor moderkagen ikke er kommet ud eller efter blødning (hemorrhaging).

Alternativt vil udskrabning kunne udføres under vejledning af ultralyd i stedet for at blive udført som en blind procedure. Dette ville gøre det muligt for kirurgen at stoppe udskrabning af endometrielaget, når alt resterende graviditetsvæv er blevet fjernet, for derved at undgå skade på livmoderens indre overflade.

Tidlig overvågning under graviditeten for at identificere abort kan forhindre udvikling af arvæv i livmoderen eller genopblussen af Ashermans syndrom – for tid er vigtigt [17]. Umiddelbar fjernelse af graviditetsrester efter fosterdød kan forhindre udvikling af arvæv i livmoderen.

Brugen af ​​hysteroskopisk kirurgi i stedet for udskrabning for at fjerne graviditetsrester og moderkage er et andet alternativ, selvom det måske ville være mindre effektivt, hvis der er meget arvæv til stede i livmoderhulen. Hysteroskopi er ikke en udbredt eller rutinemæssigt anvendt metode og kræver ekspertise.

Der er ingen data, der konkluderer, at udsugning giver mindre risiko for udvikling af Ashermans syndrom end udskrabning. En artikel beskriver tre tilfælde af kvinder, der udviklede adhæsioner i livmoderen efter manuel vakuum aspiration [19].

Behandling

Frugtbarheden kan undertiden genoprettes ved fjernelse af adhæsioner i livmoderen, men det afhænger af sværhedsgraden og andre individuelle patientfaktorer. Operativ hysteroskopi anvendes til visuel inspektion af livmoderhulen under fjernelse af arvæv i livmoderen (adhæsionsdissektion, adhæsiolyse). Imidlertid er hysteroskopi endnu ikke en rutinemæssig gynækologisk procedure, og kun 15% af amerikanske gynækologer udfører hysteroskopi [20]. Adhæsionsdissektion kan være teknisk vanskeligt og skal udføres med omhu for ikke at skabe nye ar og yderligere forværre tilstanden. I mere alvorlige tilfælde anvendes supplerende foranstaltninger såsom laparoskopi i forbindelse med hysteroskopi som en beskyttende foranstaltning mod brud på livmodervæggen (uterus-perforering). Mikroskærere (microscissors) bruges normalt til at blotskære adhæsioner. Electrocauterization anbefales ikke. [21]

Da arvæv i livmoderen ofte dannes igen efter operationen, er der udviklet teknikker for at forhindre gentagelse af dannelsen af adhæsionerne. Metoder til forebyggelse af gendannelse af arvæv omfatter anvendelse af mekaniske barrierer (Foley-kateter, saltvand-fyldte Cook Medical Balloon Uterine Stent, IUCD) og gelbarrierer (Seprafilm, Spraygel, selv-tværbindende hyaluronsyre-gel Hyalobarrier). Disse midler kan bruges for at holde de modstående vægge i livmoderen fra hinanden under helingsperioden [22 ][23][24] og derved forhindre en ny dannelse af adhæsioner. Antibiotisk profylakse er nødvendig, hvis man bruger mekaniske barrierer, idet antibiotika kan reducere risikoen for mulige infektioner. En almindelig farmakologisk metode til forebyggelse af dannelse af nye adhæsioner er sekventiel hormonbehandling med østrogen efterfulgt af et progestin for at stimulere endometrie-lagets vækst og forhindre de modstående vægge i livmoderen i at klæbe sammen [25]. Der har imidlertid ikke været nogen randomiserede kontrollerede studier, der sammenligner dannelse af nyt arvæv efter kirurgisk indgreb med og uden hormonbehandling, og den ideelle dosering af hormonerne eller længden af ​​østrogenbehandlingen er ikke kendt. Fraværet af fremadrettede (prospektive) studier af denne type, der sammenligner behandlingsmetoderne, gør det vanskeligt at anbefale optimale behandlingsprotokoller. Desuden vurderes de diagnostiske sværhedsgrader og resultaterne af forskellige behandlinger efter forskellige kriterier (fx menstruationsmønster, eller hastigheden af dannelse af nyt arvæv igen, eller hvor hurtigt parret igen bliver gravid, eller hyppigheden af vellykket graviditet). Det er klart, at der er behov for mere sammenlignelige studier, som derved kan analyseres systematisk.

Opfølgende test (HSG, hysteroskopi eller SHG) er nødvendig for at sikre, at adhæsioner ikke dannes påny. Yderligere kirurgi kan være nødvendig for at genoprette et normalt livmoderhulrum. Ifølge en undersøgelse blandt 61 patienter var den samlede hyppighed af ny dannelse af arvæv 27,9%, og i svære tilfælde forekom den uheldige nydannelse af arvæv hos hele 41,9% [26]. En anden undersøgelse viste, at adhæsioner efter kirurgisk indgreb genopstår i nærved 50% af tilfælde med svær Asherman syndrom og hos 21,6% ved moderate tilfælde af Asherman syndrom [13]. Dannelse af arvæv i livmoderen i mild grad ser ikke ud til at blive dannet påny, – i modsætning til moderat dannelse eller svær dannelse af arvæv i livmoderenhulrummet, som har tendens til at blive dannet igen efter at være blevet fjernet.

Prognose 

Omfanget af adhæsionsdannelse er afgørende. Mild til moderat dannelse af adhæsioner kan normalt behandles med succes. Omfattende arvævdannelse i livmoderhulen eller i æggeleder-åbningerne ( ostia ) og ved dyb endometrisk eller myometrisk skade kan der kræves flere kirurgiske indgreb og/eller hormonbehandling. De lader sig i nogle tilfælde end ikke behandle. Hvis livmoderhulen er fri for adhæsioner, men
æggeleder-åbningerne (ostia) forbliver tillukkede, er kunstig befrugtning (IVF) en mulighed. Hvis livmoderen er blevet beskadiget, så det ikke kan repareres, kan surrogatitet (en rugemor) eller adoption være de eneste muligheder for at få børn.

Afhængigt af ​sværhedsgraden kan Ashermans syndrom resultere i infertilitet , gentagne aborter, smerter fra opsamlet blod og fremtidige obstetriske komplikationer [13]. Hvis kvinden ikke behandles, kan blokeringen af menstruationsblodet som følge af adhæsionerne føre til endometriose i nogle tilfælde [3][27].

Patienter, der bliver gravide selv efter behandling for arvæv i livmoderen, kan have en øget risiko for unormal moderkagedannelse, herunder placenta accreta [28], hvor moderkagen invaderer livmoderen på dybere måd end normalt, hvilket fører til komplikationer når moderkagen skal afstødes efter fødslen. For tidlig fødsel [25], tab af fosteret i andet trimester, [29] og livmoder-brud [30] er andre rapporterede komplikationer. Sådanne kvinder kan også udvikle inkompetent livmoderhals, hvor livmoderhalsen ikke længere kan modstå fosterets voksende vægt, så trykket får placenta til at bryde og moderen går i for tidlig fødsel. Cerclage er en kirurgisk syning, der hjælper med at støtte livmoderhalsen, hvis dette er nødvendigt. [29]

Ved mild, moderat og svær adhæsion ses graviditet i henholdsvis 93%, 78% og 57% af disse tilfælde, og med hensyn til hyppigheden af levende-fødsler er tallene henholdsvis 81%, 66 og 32% levende fødselsrater [13]. Ifølge en undersøgelse var den samlede graviditetshyppighed efter fjernelse af livmoderhule-arvæv var 60%, og hyppigheden af levende-fødte efter fjernelse af livmoderhule-arvæv var 38,9% [31].

Alder er en anden faktor, der har betydning for muligheden for at få børn efter behandling for Ashermans syndrom. For kvinder under 35 år, der blev behandlet for alvorlige adhæsioner, var graviditetsgraden 66,6% hvorimod den kun var 23,5% for kvinder over 35 år [28].

Epidemiologi

Ashermans syndrom har en rapporteret forekomst på 25% efter udskrabning udført 1-4 uger efter partum (post-partum) [27] [9][32] og op til 30,9% af udskrabning udført for spontan abort og 6,4% efter udskrabning udført på grund af ufuldstændige aborter [33]. I et andet studie udvikledes
Ashermans syndrom hos 40% af patienterne, der gennemgik gentagne udskrabninger for graviditetsrester efter en spontan abort eller ikke fuldt udstødt placenta [34].

I tilfælde af spontane aborter kan denn tid, der går mellem fosterets død og udskrabning foretages, øge sandsynligheden for adhæsionsdannelse på grund af fibroblastisk vækst i det resterende væv [8][35].

Risikoen for Ashermans syndrom øges også med antallet af procedurer, der foretages: En undersøgelse anslog risikoen til at være 16% efter en udskrabning, men 32% efter 3 eller flere udskrabninger [17].

I et studie men henblik på at vurdere forekomsten af Ashermans syndrom i den almindelige befolkning, blev Ashermans syndrom fundet hos 1,5% af de kvinder, der havde fået foretaget en hysterosalpingografi HSG [36] og hos mellem 5 og 39% af de kvinder, som havde haft mere end en abort [37][38][39].

En undersøgelse konkluderede, at forekomsten af ​​ Ashermans syndrom efter abort var ca. 20% (eller med 95% konfidensinterval var mellem 13% og 28%) [14].

Historie

Den tilstand, som nu kaldes Ashermans syndrom, blev først beskrevet i 1894 af Heinrich Fritsch (Fritsch, 1894) [40][41] og senere i 1948 yderligere karakteriseret af den tjekkisk–israelske gynækolog Joseph Asherman (der levede 1889-1968) [42]  [43]. Ashermans syndrom er også kendt som Fritsch syndrom, eller Fritsch-Asherman syndrom.

Referencer

  1. Smikle C, Bhimji SS (2018). "Asherman Syndrome". PMID 28846336.
  2.  Conforti A, Alviggi C, Mollo A, De Placido G, Magos A (December 2013). "The management of Asherman syndrome: a review of literature". Reproductive Biology and Endocrinology. 11: 118. doi:10.1186/1477-7827-11-118. PMC 3880005. PMID 24373209.
  3. a b Palter SF (2005). "High Rates of Endometriosis in Patients With Intrauterine Synechiae (Asherman's Syndrome)". Fertility and Sterility. 86(Suppl 1): S471. doi:10.1016/j.fertnstert.2005.07.1239.
  4. https://medlineplus.gov/ency/article/001483.htm
  5.  Sharma JB, Roy KK, Pushparaj M, Gupta N, Jain SK, Malhotra N, Mittal S (January 2008). "Genital tuberculosis: an important cause of Asherman's syndrome in India". Archives of Gynecology and Obstetrics. 277 (1): 37–41. doi:10.1007/s00404-007-0419-0. PMID 17653564.
  6.  Klein SM, García CR (September 1973). "Asherman's syndrome: a critique and current review". Fertility and Sterility. 24 (9): 722–35. doi:10.1016/S0015-0282(16)39918-6. PMID 4725610.
  7.  Schorge J, Schaffer J, Halvorson L, Hoffman B, Bradshaw K, Cunningham F (2008). Williams Gynecology. New York: McGraw-Hill Medical. ISBN 978-0-07-147257-9.[page needed]
  8. a b c Schenker JG, Margalioth EJ (May 1982). "Intrauterine adhesions: an updated appraisal". Fertility and Sterility. 37 (5): 593–610. doi:10.1016/S0015-0282(16)46268-0. PMID 6281085.
  9. a b Rochet Y, Dargent D, Bremond A, Priou G, Rudigoz RC (1979). "[The obstetrical future of women who have been operated on for uterine synechiae. 107 cases operated on (author's transl)]" [The obstetrical future of women who have been operated on for uterine synechiae. 107 cases operated on]. Journal de Gynecologie, Obstetrique et Biologie de la Reproduction (in French). 8 (8): 723–6. PMID 553931.
  10.  Krolikowski A, Janowski K, Larsen JV (May 1995). "Asherman syndrome caused by schistosomiasis". Obstetrics and Gynecology. 85 (5 Pt 2): 898–9. doi:10.1016/0029-7844(94)00371-J. PMID 7724154.
  11. Netter AP, Musset R, Lambert A, Salomon Y (February 1956). "Traumatic uterine synechiae: a common cause of menstrual insufficiency, sterility, and abortion". American Journal of Obstetrics and Gynecology. 71 (2): 368–75. doi:10.1016/S0002-9378(16)37600-1. PMID 13283012.
  12. Bukulmez O, Yarali H, Gurgan T (August 1999). "Total corporal synechiae due to tuberculosis carry a very poor prognosis following hysteroscopic synechialysis". Human Reproduction. 14 (8): 1960–1. doi:10.1093/humrep/14.8.1960. PMID 10438408.
  13. :a b c d Valle RF, Sciarra JJ (June 1988). "Intrauterine adhesions: hysteroscopic diagnosis, classification, treatment, and reproductive outcome". American Journal of Obstetrics and Gynecology. 158 (6 Pt 1): 1459–70. doi:10.1016/0002-9378(88)90382-1. PMID 3381869.
  14. a b c Hooker AB, Lemmers M, Thurkow AL, Heymans MW, Opmeer BC, Brölmann HA, Mol BW, Huirne JA (2013). "Systematic review and meta-analysis of intrauterine adhesions after miscarriage: prevalence, risk factors and long-term reproductive outcome". Human Reproduction Update. 20 (2): 262–78. doi:10.1093/humupd/dmt045. PMID 24082042.
  15. Zhang J, Gilles JM, Barnhart K, Creinin MD, Westhoff C, Frederick MM (August 2005). "A comparison of medical management with misoprostol and surgical management for early pregnancy failure". The New England Journal of Medicine. 353 (8): 761–9. doi:10.1056/NEJMoa044064. PMID 16120856.
  16. Weeks A, Alia G, Blum J, Winikoff B, Ekwaru P, Durocher J, Mirembe F (September 2005). "A randomized trial of misoprostol compared with manual vacuum aspiration for incomplete abortion". Obstetrics and Gynecology. 106(3): 540–7. doi:10.1097/01.AOG.0000173799.82687.dc. PMID 16135584.
  17. a b c Friedler S, Margalioth EJ, Kafka I, Yaffe H (March 1993). "Incidence of post-abortion intra-uterine adhesions evaluated by hysteroscopy–a prospective study". Human Reproduction. 8 (3): 442–4. doi:10.1093/oxfordjournals.humrep.a138068. PMID 8473464.
  18. Tam WH, Lau WC, Cheung LP, Yuen PM, Chung TK (May 2002). "Intrauterine adhesions after conservative and surgical management of spontaneous abortion". The Journal of the American Association of Gynecologic Laparoscopists. 9 (2): 182–5. doi:10.1016/S1074-3804(05)60129-6. PMID 11960045.
  19. Dalton VK, Saunders NA, Harris LH, Williams JA, Lebovic DI (June 2006). "Intrauterine adhesions after manual vacuum aspiration for early pregnancy failure". Fertility and Sterility. 85 (6): 1823.e1–3. doi:10.1016/j.fertnstert.2005.11.065. PMID 16674955.
  20. Isaacson K (August 2002). "Office hysteroscopy: a valuable but under-utilized technique". Current Opinion in Obstetrics & Gynecology. 14 (4): 381–5. doi:10.1097/00001703-200208000-00004. PMID 12151827.
  21. Kodaman PH, Arici A (June 2007). "Intra-uterine adhesions and fertility outcome: how to optimize success?". Current Opinion in Obstetrics & Gynecology. 19 (3): 207–14. doi:10.1097/GCO.0b013e32814a6473. PMID 17495635.
  22. Tsapanos VS, Stathopoulou LP, Papathanassopoulou VS, Tzingounis VA (2002). "The role of Seprafilm bioresorbable membrane in the prevention and therapy of endometrial synechiae". Journal of Biomedical Materials Research. 63 (1): 10–4. doi:10.1002/jbm.10040. PMID 11787023.
  23. Guida M, Acunzo G, Di Spiezio Sardo A, Bifulco G, Piccoli R, Pellicano M, Cerrota G, Cirillo D, Nappi C (June 2004). "Effectiveness of auto-crosslinked hyaluronic acid gel in the prevention of intrauterine adhesions after hysteroscopic surgery: a prospective, randomized, controlled study". Human Reproduction. 19 (6): 1461–4. doi:10.1093/humrep/deh238. PMID 15105384.
  24. Abbott J, Thomson A, Vancaillie T (September 2004). "SprayGel following surgery for Asherman's syndrome may improve pregnancy outcome". Journal of Obstetrics and Gynaecology. 24 (6): 710–1. doi:10.1080/01443610400008206. PMID 16147625.
  25. :a b Roge P, D'Ercole C, Cravello L, Boubli L, Blanc B (April 1996). "Hysteroscopic management of uterine synechiae: a series of 102 observations". European Journal of Obstetrics, Gynecology, and Reproductive Biology. 65 (2): 189–93. doi:10.1016/0301-2115(95)02342-9. PMID 8730623.
  26. Yu D, Li TC, Xia E, Huang X, Liu Y, Peng X (March 2008). "Factors affecting reproductive outcome of hysteroscopic adhesiolysis for Asherman's syndrome". Fertility and Sterility. 89 (3): 715–22. doi:10.1016/j.fertnstert.2007.03.070. PMID 17681324.
  27. a b Buttram VC, Turati G (1977). "Uterine synechiae: variations in severity and some conditions which may be conducive to severe adhesions". International Journal of Fertility. 22 (2): 98–103. PMID 20418.
  28. a b Fernandez H, Al-Najjar F, Chauveaud-Lambling A, Frydman R, Gervaise A (2006). "Fertility after treatment of Asherman's syndrome stage 3 and 4". Journal of Minimally Invasive Gynecology. 13 (5): 398–402. doi:10.1016/j.jmig.2006.04.013. PMID 16962521.
  29. a b Capella-Allouc S, Morsad F, Rongières-Bertrand C, Taylor S, Fernandez H (May 1999). "Hysteroscopic treatment of severe Asherman's syndrome and subsequent fertility". Human Reproduction. 14 (5): 1230–3. doi:10.1093/humrep/14.5.1230. PMID 10325268.
  30. Deaton JL, Maier D, Andreoli J (May 1989). "Spontaneous uterine rupture during pregnancy after treatment of Asherman's syndrome". American Journal of Obstetrics and Gynecology. 160 (5 Pt 1): 1053–4. doi:10.1016/0002-9378(89)90159-2. PMID 2729381.
  31. Siegler AM, Valle RF (November 1988). "Therapeutic hysteroscopic procedures". Fertility and Sterility. 50 (5): 685–701. doi:10.1016/S0015-0282(16)60300-X. PMID 3053254.
  32. Parent B, Barbot J, Dubuisson JB (1988). "Synéchies utérines" [Management of Uterine synechiae]. Encyclopédie Medico-Chirurgicale, Gynécologie (in French). 140A (Suppl): 10–12.
  33. Adoni A, Palti Z, Milwidsky A, Dolberg M (1982). "The incidence of intrauterine adhesions following spontaneous abortion". International Journal of Fertility. 27 (2): 117–8. PMID 6126446.
  34. Westendorp IC, Ankum WM, Mol BW, Vonk J (December 1998). "Prevalence of Asherman's syndrome after secondary removal of placental remnants or a repeat curettage for incomplete abortion". Human Reproduction. 13 (12): 3347–50. doi:10.1093/humrep/13.12.3347. PMID 9886512.
  35. Fedele L, Bianchi S, Frontino G (December 2006). "Septums and synechiae: approaches to surgical correction". Clinical Obstetrics and Gynecology. 49 (4): 767–88. doi:10.1097/01.grf.0000211948.36465.a6. PMID 17082672.
  36. Dmowski WP, Greenblatt RB (August 1969). "Asherman's syndrome and risk of placenta accreta". Obstetrics and Gynecology. 34 (2): 288–99. PMID 5816312.
  37.  Rabau E, David A (November 1963). "Intrauterine Adhesions: Etiology, Prevention, and Treatment". Obstetrics and Gynecology. 22: 626–9. PMID 14082285.
  38.  Toaff R (1966). "[Some remarks on post-traumatic uterine adhesions]". Revue Francaise de Gynecologie et d'Obstetrique. 61 (7): 550–2. PMID 5940506.
  39.  Ventolini G, Zhang M, Gruber J (December 2004). "Hysteroscopy in the evaluation of patients with recurrent pregnancy loss: a cohort study in a primary care population". Surgical Endoscopy. 18 (12): 1782–4. doi:10.1007/s00464-003-8258-y. PMID 15809790.
  40.  synd/1521 at Who Named It?
  41.  Fritsch H (1894). "Ein Fall von volligem Schwaund der Gebormutterhohle nach Auskratzung" [A case of complete disappearance of the uterine cavity after extraction]. Zentralblatt für Gynäkologie (in German). 18: 1337–42.
  42.  Adhesions & Asherman's Syndrome
  43.  Asherman JG (December 1950). "Traumatic intra-uterine adhesions". The Journal of Obstetrics and Gynaecology of the British Empire. 57 (6): 892–6. doi:10.1111/j.1471-0528.1950.tb06053.x. PMID 14804168.

MASKINOVERSÆTTELSER AF TITLER:

  1.  "Ashermans syndrom" . PMID  28846336 .
  2.  "Forvaltningen af ​​Asherman syndrom: en gennemgang af litteraturen" . Reproduktiv Biologi og Endokrinologi . 11 : 118. doi : 10.1186 / 1477-7827-11-118 . PMC  3880005 . PMID  24373209 .
  3. "Høje endometriosehastigheder hos patienter med Intrauterine Synechiae (Ashermans syndrom)". Fertilitet og sterilitet . 86(Suppl 1): S471. doi : 10.1016 / j.fertnstert.2005.07.1239 .
  4.  https://medlineplus.gov/ency/article/001483.htm
  5. Genital tuberkulose: en vigtig årsag til ashermans syndrom i Indien". Arkiver af gynækologi og obstetrik . 277 (1): 37-41. doi : 10.1007 / s00404-007-0419-0 . PMID  17653564 .
  6.  "Ashermans syndrom: en kritik og nuværende gennemgang". Fertilitet og sterilitet . 24 (9): 722-35. doi : 10,1016 / S0015-0282 (16) 39918-6 . PMID  4725610 .
  7. Williams Gynækologi . New York: McGraw-Hill Medical. ISBN  978-0-07-147257-9 .[ side er nødvendig ]
  8. Intrauterin vedhæftning: en opdateret vurdering". Fertilitet og sterilitet . 37 (5): 593-610. doi : 10.1016 / S0015-0282 (16) 46268-0 . PMID  6281085 .
  9. [Den obstetriske fremtid for kvinder, der er blevet drevet på for uterine synechiae. 107 tilfælde opereret på (forfatterens overs)]" [Den fødselsmæssige fremtid for kvinder, der er blevet opereret på for uterine synechiae. 107 sager udført]. Journal de Gynecologie, Obstetrique et Biologie de la Reproduction (på fransk). 8 (8): 723-6. PMID  553931 .
  10. "Asherman syndrom forårsaget af schistosomiasis". Obstetrik og Gynækologi . 85 (5 Pt 2): 898-9. doi : 10,1016 / 0029-7844 (94) 00371-J . PMID  7724154 .
  11. "Traumatisk uterin synechiae: En fælles årsag til menstruationsinsufficiens, sterilitet og abort". American Journal of Obstetrics and Gynecology . 71 (2): 368-75. doi : 10,1016 / S0002-9378 (16) 37600-1 . PMID  13283012 .
  12. "Total corporal synechiae på grund af tuberkulose bærer en meget dårlig prognose efter hysteroskopisk synechialyse". Human reproduktion . 14 (8): 1960-1. doi : 10.1093 / humrep / 14.8.1960 . PMID  10438408 .
  13. "Intrauterin adhæsioner: hysteroskopisk diagnose, klassificering, behandling og reproduktiv udfald". American Journal of Obstetrics and Gynecology . 158 (6 Pt 1): 1459-70. doi : 10,1016 / 0002-9378 (88) 90382-1 . PMID  3381869 .
  14. Gennemgang og meta-analyse af intrauterin adhæsion efter abort: prævalens, risikofaktorer og langtids reproduktiv udfald". Human Reproduction Update . 20 (2): 262-78. doi : 10.1093 / humupd / dmt045 . PMID  24082042 .
  15.  "En sammenligning af medicinsk behandling med misoprostol og kirurgisk behandling til tidlig svangerskabsfejl". New England Journal of Medicine . 353 (8): 761-9. doi : 10,1056 / NEJMoa044064 . PMID  16120856 .
  16.  "En randomiseret undersøgelse af misoprostol sammenlignet med manuel vakuum aspiration for ufuldstændig abort". Obstetrik og Gynækologi . 106 (3): 540-7. doi : 10.1097 / 01.AOG.0000173799.82687.dc . PMID  16135584 .
  17.  "Incidens af intra-uterine adhæsioner efter abort evalueret ved hysteroskopi – et prospektivt studie". Human reproduktion . 8 (3): 442-4. doi : 10.1093 / oxfordjournals.humrep.a138068 . PMID  8473464 .
  18. "Intrauterin adhæsioner efter konservativ og kirurgisk styring af spontan abort". Journal of the American Association of Gynecologic Laparoscopists . 9 (2): 182-5. doi : 10,1016 / S1074-3804 (05) 60129-6 . PMID  11960045 .
  19.  "Intrauterin vedhæftning efter manuel vakuum aspiration til tidlig svangerskabsfejl". Fertilitet og sterilitet . 85 (6): 1823.e1-3. doi : 10.1016 / j.fertnstert.2005.11.065 . PMID  16674955 .
  20.  "Office hysteroscopy: en værdifuld men underudnyttet teknik" . Nuværende udtalelse i Obstetrics & Gynecology . 14(4): 381-5. doi : 10.1097 / 00001703-200208000-00004 . PMID  12151827 .
  21.  "Intra-uterin adhæsioner og frugtbarhed udfald: Hvordan optimere succes?". Nuværende udtalelse i Obstetrics & Gynecology . 19 (3): 207-14. doi : 10.1097 / GCO.0b013e32814a6473 . PMID  17495635 .
  22. "Rolle Seprafilm bioresorberbar membran i forebyggelse og behandling af endometriale synechiae". Journal of Biomedical Materials Research . 63 (1): 10-4. doi : 10.1002 / jbm.10040 . PMID  11787023 .
  23. "Effektivitet af auto-tværbundet hyaluronsyre gel til forebyggelse af intrauterin adhæsion efter hysteroskopisk kirurgi: et prospektivt, randomiseret, kontrolleret studie". Human reproduktion. 19 (6): 1461-4. doi : 10,1093 / humrep / deh238 . PMID  15105384 .
  24.  "SprayGel efter operation for Ashermans syndrom kan forbedre graviditetsresultatet". Journal of Obstetrics and Gynecology . 24 (6): 710-1. doi : 10,1080 / 01443610400008206 . PMID  16147625 .
  25. "Hysteroskopisk styring af livmodersynechiae: en serie på 102 observationer". European Journal of Obstetrics, Gynækologi og Reproduktiv Biologi . 65 (2): 189-93. doi : 10,1016 / 0301-2115 (95) 02342-9 . PMID  8730623 .
  26. "Faktorer, der påvirker reproduktiv udfald af hysteroskopisk adhæsiolyse for Ashermans syndrom". Fertilitet og sterilitet . 89 (3): 715-22. doi : 10.1016 / j.fertnstert.2007.03.070 . PMID  17681324 .
  27.  "Uterine synechiae: variationer i sværhedsgraden og nogle tilstande, som kan være befordrende for alvorlige adhæsioner". International Journal of Fertility . 22 (2): 98-103. PMID  20418.
  28.  "Frugtbarhed efter behandling af Ashermans syndromstadium 3 og 4". Journal of Minimally Invasive Gynecology . 13 (5): 398-402. doi : 10.1016 / j.jmig.2006.04.013 . PMID  16962521 .
  29.  "Hysteroskopisk behandling af svær Ashermans syndrom og efterfølgende frugtbarhed". Human reproduktion . 14 (5): 1230-3. doi : 10.1093 / humrep / 14.5.1230 . PMID  10325268 .
  30. "Spontan livmoderbrud under graviditeten efter behandling af Ashermans syndrom". American Journal of Obstetrics and Gynecology . 160 (5 Pt 1): 1053-4. doi : 10,1016 / 0002-9378 (89) 90159-2 . PMID  2729381 .
  31. . "Terapeutiske hysteroskopiske procedurer". Fertilitet og sterilitet . 50 (5): 685-701. doi : 10.1016 / S0015-0282 (16) 60300-X . PMID  3053254 .
  32. "Synéchies utérines" [Behandling af uderine synechiae]. Encyclopédie Medico-Chirurgicale, Gynécologie (på fransk). 140A (Suppl): 10-12.
  33. "Incidensen af ​​intrauterin adhæsioner efter spontan abort". International Journal of Fertility . 27 (2): 117-8. PMID  6126446 .
  34.  "Udbredelse af Ashermans syndrom efter sekundær fjernelse af placentalrester eller en gentagelseskurett for ufuldstændig abort". Human reproduktion . 13 (12): 3347-50. doi : 10.1093 / humrep / 13.12.3347 . PMID  9886512 .
  35. "Septum og synechiae: Tilgange til kirurgisk korrektion". Klinisk obstetrik og gynækologi . 49 (4): 767-88. doi : 10.1097 / 01.grf.0000211948.36465.a6 . PMID  17082672 .
  36. "Ashermans syndrom og risiko for placenta accreta". Obstetrik og Gynækologi . 34 (2): 288-99. PMID  5816312 .
  37.  "Intrauterin Adhesions: Etiologi, forebyggelse og behandling". Obstetrik og Gynækologi . 22 : 626-9. PMID  14082285 .
  38. "[Nogle bemærkninger om posttraumatisk livmoderhindehæftning]". Revue Francaise de Gynecologie et d'Obstetrique . 61 (7): 550-2. PMID  5940506 .
  39. "Hysteroskopi i evalueringen af ​​patienter med tilbagevendende graviditetstab: et kohortestudie i en primærplejepopulation". Kirurgisk endoskopi . 18 (12): 1782-4. doi : 10.1007 / s00464-003-8258-y . PMID  15809790 .
  40.  synd / 1521 hos hvem navngav det?
  41. "Et tilfælde af fuldstændig forsvinden af ​​livmoderhulen efter ekstraktion". Zentralblatt für Gynäkologie (på tysk). 18 : 1337-42.
  42.  Adhesions & Ashermans syndrom
  43. "Traumatiske intra-uterine adhæsioner". Journal of Obstetrics and Gynecology of the British Empire . 57 (6): 892-6. doi: 10.1111 / j.1471-0528.1950.tb06053.x . PMID  14804168 .

Eksterne links

KlassifikationDICD – 10 : N85.6ICD – 9-CM : 621.5MeSH : D006175SygdommeDB : 946
Eksterne ressourcerMedlinePlus : 001483
Wikimedia Commons har medier relateret tilAshermans syndrom .

Artikler

Support Group

Videoer

PinLinkedInPrintYummly
Category: Uncategorized

Leave a Reply