Hvor længe har man brygget øl på majs i Inka-riget?

Arkæologer har fundet et bryggeri, der for mere end 1000 år siden har produceret store mængder chicha – en øllignende drik – på et bjerg i det sydlige Peru. Stedet hedder Cerro Baul og ligger 400 km syd for den gamle Inka-hoved­stad Cuzco. Det er arkæologer fra University of Florida der har foretaget udgravningen af resterne af bryggeriet, der er det største, man hidtil har fundet fra denne tidsperiode i Sydamerika. Fundet viser, hvilken betydning chicha har haft for de før­columbianske kulturer, der har eksisteret i Andesbjergene. Bryggeriet har tilhørt medlemmer af Wari-riget, som eksisterede fra omkring år 600 til år 1000 – forud for Inka-riget.

Hvordan fremstillede Inka-folket øl af majs?

Øl af majs, kaldet chica, er blevet fremstillet ved, at man først har kogt en urt af vand og plantefrø. Traditionelt bruges majs til denne urt, men at dømme efter de store mængder frørester, der er blevet fundet, ser det ud til, at man i Cerro Baul har anvendt frø fra det peruvianske pebertræ (Schinus molle), hvilket har givet en mere krydret udgave af chicha. Som et forsøg vil botanikere nu ved hjælp af de gamle metoder – i ler­kar – forsøge at lave chicha af pebertræets frugter. Chicha-urten bliver efter kog­ningen hældt over på særlige gæringskar, hvor den gærer færdig og er klar til at blive drukket efter en uges tid. Arkæologerne har konstateret at de gamle chicha-bryggere har brugt lama- og marsvinegødning som brændsel, når de kogte urten, fordi det har været sparsomt med andet brændsel oppe i de tørre bjergegne i Peru. Lamaer og marsvin er gennem århundreder blevet holdt som husdyr af befolkningen i Andesbjergene. Marsvinene blev holdt som slagtedyr.

Hvad betød brygning af majs-øl for Inkaerne?

Allerede i Wari-riget var brygning og indtagelse af chicha handlinger, som var omgærdet med særlige ritualer, og i Inkariget var brygningen af chicha en hellig proces, som blev udført af særlige præstinder. Den færdige chicha blev hældt på nogle særlige krukker – kaldt urpu. Miniature­udgaver af disse urpu-krukker havde livs- og lykkebringende egen­skaber for inkaerne, som anvendte ­deres vigtigste afgrøde, majs, til chichafremstillingen. Sukkerstofferne i ­majsen bliver delvis omdannet til alkohol under gæringen, som ikke skyldes gær men bakterier (Lactobacillus sp.). Brygningen af chicha er fortsat udbredt overalt i Andesbjergene, og som hos Inkaerne er det altid kvinder, der forestår den. Den færdige chicha minder mest om en let, sødlig øl.

Internetkilder:

**3394**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)

Denne side er et supplement til BioNyt nr.127.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyt's Internetside **her!**

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.