antioxidanter-del2

Er det godt at tage antioxidant-piller?

Måske ikke
Vores opfattelse af vitaminer og antioxidanter har sikkert været for naiv (ref.9338). Alt for store mængder af enkelte elektrondonerende antioxidanter, såsom store mængder C-vitamin og E-vitamin, vil ganske vist sænke niveauet af elektronhungrende reaktive iltforbindelser og frie radikaler i cellens cytoplasma, men følgevirkningen af disse vitaminers direkte antioxidant-virkning er et overskud af elektrondonorer i cellen, dvs. et mere reducerende miljø i cytoplasmaet, hvilket holder flere af Keap1-molekylerne i den reducerede SH-form. Derved bindes og nedbrydes mere Nrf2. Cellen vil derfor have et mindre lager af Nrf2, og den mindre Nrf2-aktivitet vil føre til at cellen har færre af dens naturlige forsvarsenzymer, såsom antioxidant-enzymer og Fase-II-enzymer. Desuden vil det mere reducerede miljø i cellen nedsætte aktiviteten af redox-følsomme antioxidant-enzymer, såsom GCL ((glutamat-cystein-ligase). Når der således er mindre GSH (glutathion) og færre Fase-II-afgiftningsenzymer vil giftige elektronhungrende nedbrydningsprodukter fra visse kræft-aktiverende stoffer i miljøet ikke blive neutraliseret, med øget risiko for skader på DNA og altså kræftudvikling.

Dette kan være forklaringen på, at mange studier har vist, at vitamin C og E samt beta-caroten ikke nødvendigvis fører til nedsat kræfthyppighed og i nogle tilfælde har ført til øget kræfthyppighed (ref.9338). ¤Denne mulige bivirkning ved direkte brug af antioxidanter (vitaminpiller) er i overenssstemmelse med hormesis-teorien, som foreslår at lave doser af oxidanter paradoksalt kan være gavnligt, idet lave doser af prooxidanter, såsom resveratrol fra druer og isothiocyanat fra korsblomstrede planter kan aktivere Nrf2-antioxidantsystemet og derved give beskyttelse mod eksisterende eller truende højniveau-oxidationsstress. Et højt niveau af antioxidanter (f.eks. C-vitaminer og E-vitaminer) kan også tænkes at hæmme signalsystemer som benytter sig af reaktive iltforbindelser, "ROS", f.eks. til glucosestimuleret insulinudskillelse (ref.9338). Om vitamin-tilskud er gavnligt eller skadeligt kan derfor afhænge af den enkelte persons sundhedstilstand. I fremtiden vil man måske kunne bruge computere og avancerede målinger til at afgøre, ud fra en sådan systembiologisk tilgang, om en person skal have et tilskud eller netop ikke skal have det. Man kan antage at kroppen ofte har en rimelig god redox-balance (baseret på den evolutionære tilpasning), og at en tilførsel næppe vil være præcis nok til at være gavnlig på alle niveauer. Det kan derfor være, at det er ufornuftigt for raske mennesker at manipulere med deres antioxidant-system ved indtagelse af store mængder anti-oxidanter i form af vitamin-piller. Det kunne synes som mere fornuftigt at søge at undgå de oxidative stresskilder.

Hvordan virker Nrf2 i cellekernen?

Aktiverer ARE-området på forsvarsgeners promotere
Når Nrf2 kommer ind i cellekernen, danner Nrf2 et dobbeltmolekyle (en heterodimer) med proteinet Maf, og denne heterodimer binder sig til ARE (anti¬oxidant-respons-element), der er et meget vigtigt bindingsmotiv for Nrf2 i promoter-området af de gener, der koder for anti¬oxidant-enzymerne (ref.9395). (Promoter-områder er bindingssteder for de regulatorer og enzymer, der skal udføre transskriptionen). Som hjælp til afklaringen af Nrf2’s rolle har man brugt mus, der er defekte i Nrf2. Det kunne derved påvises, at Nrf2 er helt central for antioxidationssystemet i cellerne. Uden Nrf2 er cellerne meget mere følsomme overfor miljø-påvirkninger og for oxidativt stress.

Virker resveratrol via Nrf2-systemet?

Formentlig ja, bl.a.
Nrf2 har betydning for resveratrols virkning: I nyere forskningslitteratur er resveratrol beskrevet som den faktor, der regulerer komplekse cellulære processer ved at fremme celleoverlevelse, opretholde cellens energisystem og hæmme virkningen af oxidativt stress (ref.9420). En gruppe forskere med Zoltan Ungvari i spidsen (ref.9421[år2010]) har sandsynliggjort, at resveratrol ofte udøver sin funktion via Nrf2. I dyrkede humane hjertearterie-endothelceller forøger resveratrol transskriptions¬aktiviteten af Nrf2, hvorved flere mål¬gener for Nrf2 opreguleres (såsom f.eks. enzymerne: NAD(P)H:quinon-oxidoreduktase-1, -glutamylcysteinsyntetase og hæmoxygenase-1).

I normale mus udøver resveratrol sin beskyttende virkning via Nrf2. Relationen mellem resveratrol og Nrf2-faktoren kan studeres i mus af en type, som mangler en aktiv Nrf2-faktor ("Nrf2-knockout mus"). Hvis sådanne mus gives foder med et højt fedtindhold, vil der opstå problemer i blodkarrene. Hos sådanne mus kan resveratrol ikke udøve sin beskyttende virkning, fordi Nrf2 ikke fungerer (ref.9421).

Kan resveratrol virke uden om Nrf2-systemet?

Formentlig ja, bl.a.
Resveratrol har sandsynligvis også funktioner, som ikke formidles via Nrf2. Det er således blevet rapporteret, at resveratrol direkte inducerer enzymet endothelial nitrogensyntetase, hvorved mængden af signalstoffet nitrogenoxid (NO) øges.

Har resveratrol betydning for diabetes?

Måske karbeskyttende
Det er blevet rapporteret, at resveratrol nedregulerer enzymer, der kaldes NAD(H)P-oxidaser, hvilket medvirker til resveratrols karbeskyttende virkning ved type-2-diabetes (ref.9421).

Hvordan virker broccoli-effekten? Hvordan frigøres Nrf2 fra Keap1? Hvordan virker sulforafan?

Aktiverer Nrf2
Det er velkendt, at visse stoffer fra planter kan aktivere signalstoffet Nrf2, som normalt er bundet i et kompleks mellem Nrf2 og Keap1. Plantestoffer, som kan aktivere signalstoffet Nrf2, er f.eks. plantestofferne sulforafan, kaffeinsyre-phen-ethylester og curcumin.

Sulforafan findes i korsblomstrede planter, f.eks. broccoli (jvf. "broccoli-effekten"). I 2002 beskrev forskere (ref.9394) dannelsen af Nrf2 og Keap1-komplekser, som gik fra hinanden ved tilstedeværelse af sulphorafan, når dette stof reagerede med cysteingrupper på Keap1.

Hvad er Kaffeinsyre-phen-ethylester?

Et fytokemikalie
Kaffeinsyre-phen-ethylester findes i mange planter og virker via Nrf2/Keap1-komplekser.

Hvad er Curcumin?

Et fytokemikalie
Curcumin findes i gurkemeje og virker via Nrf2/Keap1-komplekser (ref.9394).

Hvad er forskellen på indirekte antioxidanter og direkte antioxidanter?

Direkte antioxidanter virker ikke via Nrf2-systemet
Indirekte antioxidanter (modsat f.eks. C-vitamin, der virker direkte) sætter cellen i stand til selv at styre reaktionen på udefrakommende stoffer (ref.9471).

Hvilken virkning har fytokemikalier på cellen?

Opruster cellen til forsvar mod oxidativt stress
Relativt mildt oxidativt stress, såsom tilførsel af fytokemikalier, opruster cellen til at klare større stress¬påvirkninger.

Kan fytokemikalier tænkes at virke mod kræft?

Ikke bevist
Måske kan passende mængder Nrf2-frigørende fytokemikalier sætte cellen i stand til at bekæmpe kræftrelaterede processer. Men balancen er hårfin. Celler, der er omdannet til kræftceller, har faktisk fordel af et aktivt antioxidationssystem til at bekæmpe frie radikaler og endog til at gøre cellen ufølsom overfor kemoterapi (ref.9470, 9355, 9339). Denne viden vil i øvrigt omvendt måske kunne udnyttes til kunstigt at gøre cellen følsom overfor kemoterapi, hvis der samtidig med kemoterapi indgives en hæmmer af Nrf2 (ref.9355) (ref.9339).

Hvad er C-vitamin godt for?

En vandopløselig antioxidant med flere virkninger
C-vitamin er en vandopløselig antioxidant, der kan indfange frie radikaler i cellers cytoplasma. C-vitamin har betydning for opbygningen af kollagen. Mangelsymptomer er skørbug (dvs. degeneration af hud, tænder mv.). I 1757 påviste lægen James Lind i den skotske flåde, at skørbug kan forebygges og helbredes med frisk frugt (sælkød kan også bruges). Hele besætningen kunne dø, hvis skibet var væk i flere måneder ad gangen. Efter hans opdagelse blev citroner og appelsinsaft obligatorisk i den britiske flåde, hvilket udryddede skørbug-forekomsten her (skørbug blev kureret af C-vitamin, natteblindhed blev kureret af A-vitamin).

C-vitamin er askorbinsyre. Næsten alle organismer kan selv producere C-vitamin, men det kan mennesket (og aber og marsvin) ikke, idet det nødvendige enzym mangler. Da kroppen ikke har depotmuligheder for det vandopløselige C-vitamin er kroppen afhængigt af daglige tilskud af C-vitamin. "Kroppen tømmes helt for C-vitamin i løbet af 1-2 måneder". "C-vitamin er ustabilt og ødelægges let af varme, lys og luft". "Sukker og C-vitamin konkurrerer om pladsen i kroppens celler". "Slikmunde har øget risiko for mangel på C-vitamin, fordi sukker blokerer cellernes C-vitamin receptorer". "Der findes et fedtopløseligt C-vitamin (askorbylpalmitat)". "

C-vitamin er nødvendigt for at lave bindevævs-kollagen, hvilket er det "cement" der holder kroppens celler sammen". " Det er særlig vigtigt for knogler, tænder og brusk". "C-vitamin indgår i over 300 kemiske processer i kroppen". "C-vitamin er nødvendigt for et effektivt immunsystem". "C-vitamin er nødvendigt for sårheling og for normal vækst". "C-vitamin bremser aldersforandringer, fordi det er en kraftig antioxidant". "C-vitamin er vigtigt i fedtstofskiftet (for dannelsen af carnitin, der transporterer fedtsyrerne ind i cellerne)". "C-vitamin er nødvendigt for produktionen af en række hormoner og for kroppens eget smertestillende stof, endorfin". "C-vitamin binder tungmetaller, og da c kan passere blod/hjerne-barrieren ser det ud til at C-vitamin kan fjerne tungmetaller (kviksølv) fra centralnervesystemet". "C-vitamin har en irritationsdæmpende (antihistamin) virkning". "C-vitamin kan "genoplive brugt E-vitamin, så det kan genbruges igen og igen – dette kræver dog konstant tilførsel af tilstrækkelige mængder af C-vitamin". "Høje doser af C-vitamin har en celledræbende virkning på kræftceller". "Høje doser af C-vitamin har en smertestillende, beroligende , sårhelende, afgiftende, irritationshæmmende (kortison-lignende) og kræfthæmmende virkning". "

Mangel på C-vitamin ses ved allergi, træthed, dårlig modstandskraft, sårhelingsproblemer, hårtab, hudblødninger, blå mærker og forhøjet kolesterol i blodet". "Mangel på C-vitamin formodes at øge risikoen for kræft og hjertesygdom". "Langvarig stress rømmer hurtigere kroppen for C-vitamin og kan medføre mangel på "stresshormoner" fra binyrebarken, som igen kan resultere i for lavt stofskifte (mangel på stofskiftehormonet thyroxin)". "Mangelsymptomerne for C-vitamin var kendt blandt britiske søfolk for 200 år siden, og de drak citronsaft for at undgå skørbug, som var en frugtet sygdom blandt søfolk på langfart – i 1928 blev det virksomme stof påvist som C-vitamin". "Da skørbug først opstår ved svær C-vitamin-mangel ses det sjældent i vore dage". "Symptomer ved mangel på C-vitamin: Blødninger i slimhinder, bindevæv, næseblod, opsvulmet og blødende tandkød, dårlig sårheling, muskelsmerter, ledsmerter),". "

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "C-vitamin til at forebygge mangler: 60 milligram, børn 30 milligram; C-vitamin til langtidsprofylakse: 1000 milligram, børn 100 milligram; C-vitamin til støttebehandling: 1500 milligram, børn 150 milligram; C-vitamin som medicin: 3000 – 100.000? milligram (3-100 g?), børn op til 200 milligram" (ref.9507s126 – bog fra 1998 af læge i almen medicin)". "

I denne bog angives også, at tilskud af C-vitamin tilrådes til ældre, brugere af større mængder alkohol og tobak, gravide og ammende, ved svækket modstandskraft, til kronisk syge der indtager medicin (antibiotika, smertestillende og hormoner)". "Tilskud af C-vitamin som medicin tilrådes til p-pillebrugere, ved svære infektioner og dårligt immunforsvar, ved mental træthed og svigtende hukommelse, ved misbrug af alkohol og tobak, arbejde med skadelige stoffer, ved kroniske sygdomme, sportsudøvere, til alle der spiser hjertemagnyl, anvendes som supplerende behandling mod kræft". "

C-vitamin er ugiftigt selv i meget store doser". "Bivirkningerne er diarre hos følsomme personer allerede fra doser på 3000 mg, medens andre kan klare 20.000 mg (20 g) dagligt i årevis uden bivirkninger". "Man kan finde sin grænse ved at stige gradvis til diarregrænsen og derefter nedsætte dosis med en enkelt pille". "Det syreneutrale C-vitamin tolereres bedst (er koblet til calcium)". "Hvis der er behov for store doser bør C-vitamin indtages 4-8 gange dagligt sammen med en enkelt dosis af det fedtopløselige for at få en stabil koncentration i blodet". "Det overskydende C-vitamin forbliver i tarmen og nedsætter dannelsen af kræftfremkaldende stoffer". "Det er vigtigt at stige langsomt i opstarten og nedsætte dosis gradvis, hvis man igen vil trappe ned, så kroppen kan nå at omstille sig". "

C-vitamin kan indgives som infusion – dvs. tilført direkte ind i blodet – som medicin mod kræft og mod kviksølvforgiftning, i doser på 20-200 gram". "Doser over 80 gram ren C-vitamin kan skade nogle af de røde blodlegemer, hvid der ikke tilsættes calcium (for hver 10 gram C-vitamin tilsættes 1 gram Ca) og magnesium". "Hos håbløst syge kræftpatienter er der i enkelte tilfælde rapporteret en stagneret svulstvækst med denne behandling". "Erfaringerne er dog beskedne og bør afprøves i kontrollerede forsøg". "

C-vitamin indtager formentlig en særstilling hvad dosering angår". "Skulle man relatere til de officielle anbefalinger for aber i USA ville det daglige behov for C-vitamin ligge på 4-5 gram". "Hvis man sammenligner mennesket med de C-vitamin-producerende dyrearter ville niveauet ligge endnu højere, på ca. 10 gram". "

C-vitamin findes i acerolabær, hyben, kartofler , grøn peber, broccoli, spinat , tomat, jordbær, friske grøntsager, frisk frugt såsom citron, appelsin, mango, grapefrugt". "Koncentrationen i citroner falder allerede i løbet af den første uge efter at de er plukket". "Grøntsager der er dyrket på traditionel vis indeholder væsentlig mindre C-vitamin end økologisk dyrkede". (De nævnte citater – i let forkortet form – er fraref.9507s61-64 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hjernen indeholder mere C-vitamin end andet væv (10 gange forhøjet koncentration i rygmarvsvæsken, 100 gange forhøjet koncentration i hjerneceller; ref.9510s34 fra 1985).

I modsætning hvad man skulle tro, er citrusfrugterne ikke de bedste C-vitaminkilder. De indeholder 50 mg C-vitamin pr. 100 g frugtkød, men hyben indeholder 1250 mg pr. 100 g (ref.9510s176).

Hvilken vekselvirkning er der mellem resveratrol og C-vitamin?

Ifølge et studie kan resveratrol modvirkes af C-vitamin
Et studie nåede frem til, at Resveratrols virkning modvirkes af C-vitamin. Efterhånden som der fremkommer mere viden om fytokemikalier og andre antioxidanter, kan hypoteser om virkningsmekanismer afprøves ved at undersøge, hvordan flere forbindelser sammen påvirker cellen: C-vitamin er en vandopløselig antioxidant, der kan indfange frie radikaler i cellers cytoplasma. Forskere (ref.9395) ønskede nu at undersøge, hvordan C-vitamin og resveratrol virker på aktiveringen af de gener, der koder for antioxidant-systemet. Som enzym-eksempler valgtes hem-oxygenase-1 og paraoxonase-1. Generne der koder for hem-oxygenase-1 og paraoxonase-1 har forskelligt antal ARE-stykker i promoter-området (ref.9395). Forsøgene blev udført med HUH7-leverkræftceller fra mennesker. Det viste sig, at resveratrols aktivering af hem-oxygenase-1 blev modvirket af C-vitamin. Den faldende mængde hem-oxygenase-1-mRNA og hem-oxygenase-1-protein kan skyldes, at C-vitamin udøver sin virkning i cellevæsken (ref.9395).

Det var umiddelbart overraskende, at C-vitamin ikke nedsatte paraoxonase-1-mRNA og paraoxonase-1-protein, men en af forskellene mellem hem¬oxygenase-1 og paraoxonase-1 er, at hemoxygenase-genets promoter i højere grad end promoteren for paraoxonase-1-genet reguleres af Nrf2. Dette skyldes, at der er flere Nrf2/ARE-bindingssteder i promoter-området for hemoxygenase-genet, end der er i paraoxonase-1-genets promoter-område. Det skal bemærkes, at forsøget er udført med cellekulturer, og at de tilførte koncentrationer af C-vitamin og resveratrol var meget høje.

Hvor kan man læse oversigtsartikler om Nrf2?

Toxicology Applied Pharmacology
Et temanummer af det videnskabelige tidsskrift Toxicology Applied Pharmacology (nr. 244 fra april 2010) var forbeholdt oversigts-artikler om den nyeste forskning om Nrf2 (ref.9337). I alt 12 artikler havde fokus på forskellige aspekter af Nrf2. Herunder bl.a. evolution og de hormetiske virkninger af Nrf2 (ref.9356), reguleringen af Keap1 (ref.9371), Nrf2-signalering og celleoverlevelse (ref.9370), at Nrf2 beskytter mod sygdomme i luftvejene (ref.9353), effekt i leveren (ref.9369), og om Nrf2 ved kemoterapi (ref.9368).

Hvilken virkning har Nrf2 på inflammatoriske sygdomme?

Hæmmer inflammation
Nrf2 hæmmer inflammation. Nrf2 har betydning ved inflammatoriske sygdomme, såsom autoimmune sygdomme, rheumatoid arthritis-gigt, astma, emphysem, gastritis, colitis og åreforkalkning (ref.9357). Ved formindsket funktion af Nrf2 opstår der ikke blot en forøget følsomhed overfor oxidativt stress og elektronhungende (elektrofilt) stress, men også overfor betændelsesskader i væv. Under den tidlige fase af inflammationsbetinget skade på væv, formodes det, at en aktivering af Nrf2-systemet hæmmer produktionen af tidlige inflammatoriske hjælpestoffer, herunder cytokiner og chemokiner. Det synes sandsynligt, at den cellebeskyttende funktion af gener, der reguleres via Nrf2-systemet, tilsammen regulerer det medfødte immunsvar og undertrykker aktiveringen af pro-inflammatoriske gener (ref.9357).

Hvilken virkning har Nrf2 i kræftceller?

Kan være opreguleret i kræftceller
Nrf2 kan være forhøjet i kræftceller. Det er blevet konstateret, at Nrf2 kan være opreguleret i talrige kræfttyper (ref.9470 [år2011]). Det kan bl.a. skyldes mutationer i Keap1 eller Nrf2 i de sekvenser, der har betydning for, at disse to proteiner bindes til hinanden. Denne opregulering af Nrf2 og deraf medfølgende forøgelse af cellens forsvarsenzymer, giver kræftceller en fordel, idet kemo-terapeutiske stoffer i højere grad kan uskadeliggøres, så kræftcellen kan fortsætte sin aggressive vækst.

Hvilke biokemiske reaktionsveje påvirkes af Nrf2?

Flere steder, bl.a. ved væv-reetablering og ved nedbrydning af cellebestanddele
Det har vist sig, at Nrf2 ikke blot regulerer anti¬oxidationsenzymerne, så cellen beskyttes mod oxidative stoffer, men at Nrf2 også spiller en rolle i en række andre biokemiske reaktionsveje, f.eks. når ødelagt væv skal reetablere sig eller ved p62-hjulpet autofagi eller ved NF-kappaB-signalering (ref.9470 [år2011]).

Kan Nrf2 bruges som lægemiddel?

Måske, et middel opgivet p.g.a. bivirkninger, et andet er stadig lovende
Med den vigtige rolle, som Nrf2 spiller, er det oplagt at forsøge at finde nogle lægemidler, som kan virke via Nrf2. Men problemet er her, at Nrf2 spiller en så central rolle for mange af cellens funktioner, at det er vanskeligt at ændre koncentrationen af Nrf2 uden at flere processer påvirkes. Den organiske svovlforbindelse oltipraz (en dithiolthion med formlen 4-methyl-5-pyrazinyl-3H-1,2-dithiol-3-thion), der er en Nrf2-aktivator, har vist sig at hæmme kræft i mange organer hos gnavere (herunder i urinblæren, blod, tyktarm, nyre, lever, lunge, bugspytkirtlen, maven, luftrøret, huden og brystkirtelvæv). Men ved afprøvningen af oltipraz i mennesker, opstod der betragtelige bivirkninger, uden at oltipraz havde en kræfthæmmende virkning, og afprøvningen blev stoppet (ref.9368).

En serie syntetiske Nrf2-aktivatorer er i klinisk afprøvning hos Reata Pharmaceuticals reatapharma.com i Texas (i samarbejde med Abbott Laboratories). Nrf2 styrer kroppens produktion af hundreder af antioxidanter, og Nrf2 vil potentielt kunne bruges mod nyresygdomme, kræft, hjerte/kar-sygdomme, sklerose, Alzheimer osv., hvor oxidativt stress eller inflammation er på færde. Den mest lovende kandidat, bardoxolon-methyl, er kommet igennem fase 2 i klinisk afprøvning til behandling af kronisk nyresygdom hos patienter med type 2 diabetes, og i placebostudiet, der omfattede 227 patienter, viste det sig, at bardoxolon-methyl giver en bedre nyre¬funktion 24. juni 2011 The New England Journal of Medicine. Studiet af bardoxolone methyl fortsætter med et fase-III placebokontrol-studie med 1600 type-2 diabetespatienter med trin-4 kronisk nyresygdom ved 300 hospitaler rundt i verden (reatapharma.com)

Hvor central er Nrf2-molekylet for cellens reguleringer?

Meget centralt
Det er bemærkelsesværdigt, at et enkelt molekyle som Nrf2 kan beskytte mange forskellige organer i kroppen mod mange forskelllige giftstoffer (ref.9483).

Holdes der konferencer om Nrf2?

Ja
Den engelske Biokemiske Forening afholdt 1. december 2011 en konference om Nrf2 i London. Baggrunden for konferencen var den store interesse, der har været for Nrf2 – såsom Nrf2 som nøglefaktoren i anti¬oxidantforsvaret og som en vigtig faktor ved betændelse, nervecelle-degenerering, lipogenese (fedtdannelse), kræft og mange andre fysiologiske og patologiske processer. Emnerne på konferencen var: Regulering af Nrf2 og dets mål¬gener; vekselvirkning med andre signaleringsveje; rolle ved kemo¬terapi og kræft; rolle ved nervecelle-¬degenerering (hjernen) og kroniske sygdomme; betydning i lipogenese og levertoksisitet og anvendelse af Nrf2 i sygdomsbehanding.

Hvad er hormesis?

Konstateringen af, at visse stoffer har modsat virkning afhængig af koncentrationen
Det er indlysende for enhver, som er kommet til at drikke en øl for meget, at stoffer har forskellig virkning ved lav og høj koncentration. (Alt er gift i en vis høj koncentration, mente Paracelsus, der døde i 1541). Ofte tænker man, at et stof er uden virkning ved lav koncentration og derefter (ved en liniær dosis-responskurve) får stigende virkning, indtil det ved høj koncentration bliver giftigt. Selv vand bliver giftigt for kroppen i høj koncentration. Den medicinske virkning af et stof vil så optræde ved en eller anden koncentration undervejs (det terapeutiske vindue). Nogle stoffer når et terapeutisk loft, hvor yderligere dosis ikke giver yderligere virkning. Mindre kendt er det, at stoffer kan have modsat virkning ved lav og høj koncentration. I dette tilfælde er dosis-responskurven krum. Dette fænomen blev kendt i slutningen af 1800-tallet og senere benævnt hormesis. F.eks. kan et giftstof paradoksalt nok virke stimulerende i lave doser.

Et konkret eksempel er, at antibiotika, der i høj koncentration er giftigt for bakterier, ved lav koncentration faktisk kan fremme væksten af bakterierne. Hormesis blev foreslået som betegnelse for fænomenet i 1943, hvor Chester Southam (PhD-studerende ved skovskoven ved Idaho univ.) og hans vejleder John Ehrlich fandt på at bruge denne betegnelse [Se grøn box]. De havde fundet, at et ekstrakt fra veddet af træet "red-cedar", som ved høje doser hæmmede trænedbrydende svampes vækst, tværtimod fremmede svampevæksten, hvis ekstraktet blev givet i lave doser (ref.9462). Siden 1943 er det dokumenteret, at tusinder af forbindelser udviser en hormetisk effekt (altså en paradoksal effekt ved lav koncentration). Nogle af disse forbindelser er velkendte fra vores daglige kost og drikkevarer.

Spormetaller er gavnlige eller ligefrem essentielle for vort helbred i små mængder, men giftige i høj mængde. Måske kan celler ved udnyttelse af hormesis tilpasse sig meget forskellige stress-faktorer.

Hormesis-kurverne er kendetegnet ved omvendte-dosisvirkninger (inverse-dose inter¬actions).

Hormoner såsom østrogen og testosteron har også hormesis-kurver. I visse tilfælde kan hormesis være meget afgørende: Hvis man antager, at et middel mod kræft har en liniær dosis-responskurve, så vil man let komme til at forvente, at midlet også i lav dosis har en kræftbekæmpende virkning. Men på grund af hormesis-fænomenet er det måske tværtimod sådan, at stoffet i lav dosis vil gavne kræftcellen.

Eksempler er, at lav-dosis alkohol kan gavne hjertet, og at lav-dosis stress fra motion er godt. Hormesis ses typisk ved 10(-4) – 10(-9) molær-koncentrationer (ref.9481note26). Hvis princippet var generelt, skulle man antage, at små doser forurening ville gavne, men man kan næppe sådan uden videre gå ud fra, at princippet altid gælder – så f.eks. lav dosis af tobaksrøg skulle forebygge lungekræft osv. (ref.9481note25).

Edward Calebrese påpeger, at eftersom midler mod kræft, bakterier og virus ofte viser hormesis, så vil man kunne forvente, at midlet på et tidspunkt under dets udfasning af kroppen kommer ned i så lav dosis, at det faktisk gavner kræftcellen, bakterien eller virusset – til ulempe for patienten (ref.9481note27). [Når man undgår at give lave doser antibiotika, skyldes det dog ikke denne mulige hormesis, men at lave doser giver bakterierne tid til at udvikle resistens].

Interessen for hormesis har resulteret i dannelsen af International Hormesis Society (www.HormesisSociety.org) med henblik på at undersøge dette fænomen, som forekommer hos både bakterier, planter, svampe og dyr. Størst viden om hormesis har man på dyre¬systemer. Langt mindre viden har man om planter, men det er f.eks. påvist, at Round-up (glyphosat) i små doser virker stimulerende på planter.

Mekanismerne bag hormesis-fæno-menerne kender man ofte ikke (ref.9462), men i nogle tilfælde kan hormesis forklares ved at se på lav-dosis situationen og høj-dosis situationen hver for sig. Alkohol kan bruges som eksempel: I lav dosis er det alkohol, som påvirker hjernen, i høj dosis påvirkes hjernen af ophobede alkohol-nedbrydningsprodukter, hvilket gør, at personen føler sig dårlig. Dette er derfor ingen egentlig hormesis.

[Radioaktiv hormesis er ikke generelt bevist: Se BioNyt nr. 152 s.24sp.2. Da det mystiske radioaktivitet i sin tid blev påvist, mente man, at denne nyopdagede kraft måtte være god for kroppen. Man kendte ikke radioaktivitets skadevirkninger og man solgte radioaktivt smør, radioaktivt brød, radioaktive drikke og radioaktive bade]. Hormesis bliver ofte overset, mener nogle forskere, idet man undlader at undersøge virkningen af lave doser af giftstoffer, og man vil så ikke opdage, om giftstoffet virker paradoksalt-stimulerende i lave doser (ref.9462). [Med statistiske "regressions¬analyser" kan styrken af hormesis påvises(se ref.9462)]. For at påvise hormetisk effekt skal både effekten ved lav dosis og høj dosis måles (ref.9463). En hormetisk dosis-respons-kurve har U-form eller omvendt-U-form (ref.9463) (afhængigt af om man f.eks. måler kræfthyppighed/hjertesygdom eller vækst/livslængde). I alle typer organismer findes fysiologiske og molekylære responser på forskellige påvirkninger, der kan betragtes som stressende. Det cellulære respons på stress hos en bakterie, et insekt, et husdyr og mennesker ligner i høj grad hinanden (ref.9336), idet det er i nogen grad er de samme responser (undertiden også de samme gener), der aktiveres hos forskellige organismer. En stresspåvirkning af cellen opdages af sensormolekyler, som kan aktivere faktorer i cellen, f.eks. transskriptions¬faktorer. Disse kan opregulere aflæsningen af et netværk af anti-stress gener, som derefter kan aktivere en kaskade af "homeostatiske" stofskifte-veje i form af egnede tilpasningssvar på påvirkningen, hvorved cellen bliver beskyttet mod de stressende omgivelser (ref.9464).

Tidligere antog man, at et bestemt hormetisk stof i en bestemt type ¬organisme altid gav samme bifasiske dosis-respons-kurve. Men forskere mener nu, at den bifasiske ¬dosis-respons-kurve for et bestemt stof varierer fra individ til invidid – og ¬afhængig af individets tilstand. Hormesis-princippet er næppe en naturlov, men man kan finde princippet flere steder, bl.a. ved allergen-¬immunoterapi, hvor der opnås tolerance over for et allergen ved at udsætte personen for en stigende mængde af allergenet over tid. Der kan på denne måde opnås en varig ændring af personens immunsystem – og altså en hjælp til personer, der måske har døjet med allergi i mange år. Hormesis og cellens tilpasningskontrolsystemer (homeostase) gør det særdeles kompliceret at undersøge flere stoffer på én gang, især hvis stofferne påvirker hinanden, f.eks. ved at have samme bindingssteder i cellen.

Eksempler på hormetiske stoffer: Resveratrol er en typisk hormetisk forbindelse. Stoffet har forskellig virkning ved lav og høj koncentration. Men særlig forvirrende er det, at res¬veratrol kan have både gavnlige og skadelige virkninger ved lav koncentration (ref.9469). Se om resveratrol i dette blad.

Taxol er en forbindelse, der i mange år er blevet brugt til behandling af kræft. Taxol anvendes i høje doser til at bekæmpe kræftceller. Det har paradoksalt vist sig, at taxol i lave doser kan have gavnlig virkning på nerveceller ved at beskytte nervecellerne mod degenerering (i forsøgsmodeller, der er relevante for slagtilfælde og Alzheimer (ref.9469)). Taxol blev oprindelig isoleret fra taks-træets bark, senere fra dyrkede taks-celler og man har nu fundet en snes svampe, som kan producere stoffet, så en bioteknologisk produktion kan blive en mulighed. Taxol har den usædvanlige evne at fastholde mikrotubuli på centrosomet i cellen, hvorved mikrotubuli ikke kan skilles ad, efter at være blevet samlet under en begyndende celledeling. Det medfører, at (kræft)cellen ikke kan samle sine kromosomer i celledelingens metafase, hvorved cellen enten må opgive at dele sig eller alternativt begå apoptose-celleselvmord. [Colchicin fra Høsttidløs forhindrer også celledeling, men i dette tilfælde ved at forhindre mikrotubuli i at samles].

Aspirin har 3 virkemåder: En lav dosis aspirin hæmmer sammenklumpning af blodplader og dermed dannelse af blodpropper. En moderat dosis af aspirin modvirker betændelse. En høj dosis aspirin kan fremkalde alvorlige blødninger og endog død (ref.9469). Hormesis sætter grænser for effektforøgelse-

Ved gennemgang af data fra mange tusinde eksempler på hormetiske forbindelser, har det vist sig, at den maksimale stimulering af en biologisk funktion typisk er beskeden og ligger omkring 30% – 60% over kontrolværdierne (ref.9469). Hormesis-fænomenet synes med andre ord at sætte en biologisk grænse for, hvor stor en effekt, man kan forvente. Dette er lægemiddelindustrien efter forfatternes mening ikke særlig opmærksom på (ref.9469). Som patient skal man altså heller ikke sætte forventningerne for højt, hvis man modtager medicin, hvor det aktive stof er hormetisk. Hormesis fastsætter også den mindste dosis for en given effekt: Da hormetiske stoffer kan have den paradoksale virkning ved lave doser og måske give andre bivirkninger ved lave doser, er det meget vigtigt, at medicin, som indeholder hormetiske stoffer, ordineres på korrekt måde, og at ordinationen følges af patienten. Dette skal man især være opmærksom på under nedtrapning af medicinen. Hormesis kan sløre resultatet Hvis kontrolgruppen i et forsøg har stor variation for det, der skal ¬måles, kan det være meget vanskeligt at skelne et hormetisk svar fra normal individ-¬variabilitet. Biologiske modeller med en høj baggrunds¬variabilitet nødvendiggør således særlig mange forsøgsindivider, når hormetiske stoffer afprøves. Det fordyrer sådanne undersøgelser, så det er noget lægemiddelindustrien helst undgår ved undersøgelser af nye lægemiddelkandidater. Hvis doser i toksiske koncentrationer kun afprøves i en mindre gruppe forsøgspersoner (for at fastlægge den nedre grænse for den ønskede toksiske effekt), kan en eventuel paradoksal lav-dosis effekt blive overset. Dette er særdeles uheldigt, hvis lavdosis-¬effekten er uønsket for patienten. Et eksempel herpå er kemostoffer, der ved lavdosis fremmer vækst af kræftceller (ref 9469). Hormesis sætter grænser for lægemiddel¬kombinationer:

Hvis man ønsker at behandle en sygdom med to lægemidler i håb om, at de virker additivt eller synergistisk (med større effekt end de to lægemidler tilsammen giver), vil effekten for et hormetisk stof typisk stadig ligge inden for 30% – 60% (ref.9469). Så hvis effekten af det ene lægemiddel allerede ligger i dette område, er det ikke sandsynligt, at effekten bliver større med to lægemidler. Med nedsat dosis af de to lægemidler ville man måske opnå en additiv effekt eller synergistisk effekt og måske færre bivirkninger.

Hormesis/fytokemikalier og kræft: Mange fytokemikalier i frugt & grønt er hormetiske, hvorfor man kun kan forvente en effekt på 30% – 60%. Det er måske baggrunden for, at ikke har været muligt at påvise, at frugt & grønt nedsætter forekomsten af kræft hos mennesker [se frugt & grønt artiklen i dette blad]. Teorien om, at spisning af frugt & grønt nedsætter risikoen for kræft, er undersøgt på omkring 470.000 mennesker. Det er mange mennesker, men med meget store genetiske forskelle, bosat i meget forskellige omgivelser og med meget forskellige kostvaner. Når man bruger forsøgsdyr i undersøgelser, bruger man en så ensartet gruppe som mu ligt, og sammenlignelige leveforhold. Den store variabilitet blandt mennesker og den ret beskedne effekt på typisk 30% – 60% kan få det til at se ud som om, der ikke er opnået nogen effekt. Men det udelukker ikke nødvendigvis, at det enkelte menneske oplever en effekt ved at spise meget frugt & grønt (ref.9469).

Målrettede metodeforbedringer kan påvise hormetiske fytokemikalier: Calabrese og Mattson (ref.9469) er af den overbevisning, at hvis der udvikles forbedrede biologiske screeningsmetoder til storskala-testning af fytokemikalier, som aktiverer specifikke tilpasninger af cellens stressrespons, vil man derved kunne påvise nye hormetiske stoffer, der kan have forebyggende og terapeutisk virkning for mennesker.

Hvad er hormetisk virkning

Stoffer kan have en særlig virkning ved forholdsvis lav koncentration
Ofte tænker man, at et stof er uden virkning ved lav koncentration og derefter (ved en liniær dosis-responskurve) får stigende virkning, indtil det ved høj koncentration bliver giftigt. Selv vand bliver giftigt for kroppen i høj koncentration. Den medicinske virkning af et stof vil så optræde ved en eller anden koncentration undervejs (det terapeutiske vindue). Nogle stoffer når et terapeutisk loft, hvor yderligere dosis ikke giver yderligere virkning. Mindre kendt er det, at stoffer kan have modsat virkning ved lav og høj koncentration. I dette tilfælde er dosis-responskurven krum. Dette fænomen blev kendt i slutningen af 1800-tallet og senere benævnt hormesis. F.eks. kan et giftstof paradoksalt nok virke stimulerende i lave doser.

Et konkret eksempel er, at antibiotika, der i høj koncentration er giftigt for bakterier, ved lav koncentration faktisk kan fremme væksten af bakterierne. <

Hvem foreslog betegnelsen "hormesis"?

Southam og Ehrlich 1943
Hormesis blev foreslået som betegnelse for fænomenet i 1943, hvor Chester Southam (PhD-studerende ved skovskoven ved Idaho univ.) og hans vejleder John Ehrlich fandt på at bruge denne betegnelse [Se grøn box]. De havde fundet, at et ekstrakt fra veddet af træet "red-cedar", som ved høje doser hæmmede trænedbrydende svampes vækst, tværtimod fremmede svampevæksten, hvis ekstraktet blev givet i lave doser (ref.9462). Siden 1943 er det dokumenteret, at tusinder af forbindelser udviser en hormetisk effekt (altså en paradoksal effekt ved lav koncentration). Nogle af disse forbindelser er velkendte fra vores daglige kost og drikkevarer.

Hormesis-kurverne er kendetegnet ved omvendte-dosisvirkninger (inverse-dose inter¬actions).

Hormoner såsom østrogen og testosteron har også hormesis-kurver.

Hvad kan det betyde, hvis hormesisk overses?

At virkningen af et stof kan være modsat den forventede ved visse koncentrationer
I visse tilfælde kan hormesis være meget afgørende: Hvis man antager, at et middel mod kræft har en liniær dosis-responskurve, så vil man let komme til at forvente, at midlet også i lav dosis har en kræftbekæmpende virkning. Men på grund af hormesis-fænomenet er det måske tværtimod sådan, at stoffet i lav dosis vil gavne kræftcellen.

Hvilke eksempler på hormesis kender man?

Midler mod kræft og infektioner
Eksempler er, at lav-dosis alkohol kan gavne hjertet, og at lav-dosis stress fra motion er godt. Hormesis ses typisk ved 10(-4) – 10(-9) molær-koncentrationer (ref.9481note26). Hvis princippet var generelt, skulle man antage, at små doser forurening ville gavne, men man kan næppe sådan uden videre gå ud fra, at princippet altid gælder – så f.eks. lav dosis af tobaksrøg skulle forebygge lungekræft osv. (ref.9481note25).

Findes der et selskab for hormesis?

Ja
Interessen for hormesis har resulteret i dannelsen af International Hormesis Society (www.HormesisSociety.org) med henblik på at undersøge dette fænomen, som forekommer hos både bakterier, planter, svampe og dyr.

I hvilke organismer har man påvist hormesis?

Mange forskellige
Størst viden om hormesis har man på dyre¬systemer. Langt mindre viden har man om planter, men det er f.eks. påvist, at Round-up (glyphosat) i små doser virker stimulerende på planter.

Hvad er mekanismerne bag hormesis?

Ofte ukendte
Mekanismerne bag hormesis-fæno-menerne kender man ofte ikke (ref.9462), men i nogle tilfælde kan hormesis forklares ved at se på lav-dosis situationen og høj-dosis situationen hver for sig. Alkohol kan bruges som eksempel: I lav dosis er det alkohol, som påvirker hjernen, i høj dosis påvirkes hjernen af ophobede alkohol-nedbrydningsprodukter, hvilket gør, at personen føler sig dårlig. Dette er derfor ingen egentlig hormesis.

Har radioaktivitet hormetiske træk?

Ikke bevist
Radioaktiv hormesis er ikke generelt bevist: Se BioNyt nr. 152 s.24sp.2. Da det mystiske radioaktivitet i sin tid blev påvist, mente man, at denne nyopdagede kraft måtte være god for kroppen. Man kendte ikke radioaktivitets skadevirkninger og man solgte radioaktivt smør, radioaktivt brød, radioaktive drikke og radioaktive bade.

Bliver hormesis overset?

Formentlig ofte
Hormesis bliver ofte overset, mener nogle forskere, idet man undlader at undersøge virkningen af lave doser af giftstoffer, og man vil så ikke opdage, om giftstoffet virker paradoksalt-stimulerende i lave doser (ref.9462). [Med statistiske "regressions¬analyser" kan styrken af hormesis påvises(se ref.9462)]. For at påvise hormetisk effekt skal både effekten ved lav dosis og høj dosis måles (ref.9463).

Er der ligheder mellem forskellige organismers reaktion på stressfaktorer?

Ja
I alle typer organismer findes fysiologiske og molekylære responser på forskellige påvirkninger, der kan betragtes som stressende. Det cellulære respons på stress hos en bakterie, et insekt, et husdyr og mennesker ligner i høj grad hinanden (ref.9336), idet det er i nogen grad er de samme responser (undertiden også de samme gener), der aktiveres hos forskellige organismer. En stresspåvirkning af cellen opdages af sensormolekyler, som kan aktivere faktorer i cellen, f.eks. transskriptions¬faktorer. Disse kan opregulere aflæsningen af et netværk af anti-stress gener, som derefter kan aktivere en kaskade af "homeostatiske" stofskifte-veje i form af egnede tilpasningssvar på påvirkningen, hvorved cellen bliver beskyttet mod de stressende omgivelser (ref.9464).

Hvordan er dosis-respons-kurven for hormetiske stoffer?

U-formet eller lignende
Tidligere antog man, at et bestemt hormetisk stof i en bestemt type -organisme altid gav samme bifasiske dosis-respons-kurve. Men forskere mener nu, at den bifasiske -dosis-respons-kurve for et bestemt stof varierer fra individ til invidid – og ¬afhængig af individets tilstand.

En hormetisk dosis-respons-kurve har U-form eller omvendt-U-form (ref.9463) (afhængigt af om man f.eks. måler kræfthyppighed/hjertesygdom eller vækst/livslængde).

Er hormesis en naturlov?

Næppe generelt
Hormesis-princippet er næppe en naturlov, men man kan finde princippet flere steder, bl.a. ved allergen-¬immunoterapi, hvor der opnås tolerance over for et allergen ved at udsætte personen for en stigende mængde af allergenet over tid. Der kan på denne måde opnås en varig ændring af personens immunsystem – og altså en hjælp til personer, der måske har døjet med allergi i mange år. Hormesis og cellens tilpasningskontrolsystemer (homeostase) gør det særdeles kompliceret at undersøge flere stoffer på én gang, især hvis stofferne påvirker hinanden, f.eks. ved at have samme bindingssteder i cellen.

Har resveratrol en hormetisk virkning?

Ja
Resveratrol er en typisk hormetisk forbindelse. Stoffet har forskellig virkning ved lav og høj koncentration. Men særlig forvirrende er det, at res¬veratrol kan have både gavnlige og skadelige virkninger ved lav koncentration (ref.9469).

Hvordan virker taxol?

Fastholder mikrotubuli i centrosomet
Taxol er en forbindelse, der i mange år er blevet brugt til behandling af kræft. Taxol anvendes i høje doser til at bekæmpe kræftceller. Det har paradoksalt vist sig, at taxol i lave doser kan have gavnlig virkning på nerveceller ved at beskytte nervecellerne mod degenerering (i forsøgsmodeller, der er relevante for slagtilfælde og Alzheimer (ref.9469)). Taxol blev oprindelig isoleret fra taks-træets bark, senere fra dyrkede taks-celler og man har nu fundet en snes svampe, som kan producere stoffet, så en bioteknologisk produktion kan blive en mulighed. Taxol har den usædvanlige evne at fastholde mikrotubuli på centrosomet i cellen, hvorved mikrotubuli ikke kan skilles ad, efter at være blevet samlet under en begyndende celledeling. Det medfører, at (kræft)cellen ikke kan samle sine kromosomer i celledelingens metafase, hvorved cellen enten må opgive at dele sig eller alternativt begå apoptose-celleselvmord. [Colchicin fra Høsttidløs forhindrer også celledeling, men i dette tilfælde ved at forhindre mikrotubuli i at samles].

Hvordan virker aspirin?

Forskelligt afhængig af koncentrationen
Aspirin har 3 virkemåder: En lav dosis aspirin hæmmer sammenklumpning af blodplader og dermed dannelse af blodpropper. En moderat dosis af aspirin modvirker betændelse. En høj dosis aspirin kan fremkalde alvorlige blødninger og endog død (ref.9469). Hormesis sætter grænser for effektforøgelse-

Hvilken betydning har hormesis på effekten af ændringer?

Begrænser den maximalt mulige biologiske virkning
Ved gennemgang af data fra mange tusinde eksempler på hormetiske forbindelser, har det vist sig, at den maksimale stimulering af en biologisk funktion typisk er beskeden og ligger omkring 30% – 60% over kontrolværdierne (ref.9469). Hormesis-fænomenet synes med andre ord at sætte en biologisk grænse for, hvor stor en effekt, man kan forvente.

Hvordan virker colchicin?

Forhindrer mikrotubuli-samling
Colchicin fra Høsttidløs forhindrer celledeling ved at forhindre mikrotubuli i at samles.

Bliver lægemidler undersøgt for eventuel hormetisk virkning?

Næppe ofte
Dette er lægemiddelindustrien efter forfatternes mening ikke særlig opmærksom på (ref.9469). Som patient skal man altså heller ikke sætte forventningerne for højt, hvis man modtager medicin, hvor det aktive stof er hormetisk. Hormesis fastsætter også den mindste dosis for en given effekt Da hormetiske stoffer kan have den paradoksale virkning ved lave doser og måske give andre bivirkninger ved lave doser, er det meget vigtigt, at medicin, som indeholder hormetiske stoffer, ordineres på korrekt måde, og at ordinationen følges af patienten. Dette skal man især være opmærksom på under nedtrapning af medicinen.

Hormesis kan sløre resultat: Hvis kontrolgruppen i et forsøg har stor variation for det, der skal ¬måles, kan det være meget vanskeligt at skelne et hormetisk svar fra normal individ-¬variabilitet. Biologiske modeller med en høj baggrunds¬variabilitet nødvendiggør således særlig mange forsøgsindivider, når hormetiske stoffer afprøves. Det fordyrer sådanne undersøgelser, så det er noget lægemiddelindustrien helst undgår ved undersøgelser af nye lægemiddelkandidater. Hvis doser i toksiske koncentrationer kun afprøves i en mindre gruppe forsøgspersoner (for at fastlægge den nedre grænse for den ønskede toksiske effekt), kan en eventuel paradoksal lav-dosis effekt blive overset. Dette er særdeles uheldigt, hvis lavdosis-¬effekten er uønsket for patienten. Et eksempel herpå er kemostoffer, der ved lavdosis fremmer vækst af kræftceller (ref 9469). Hormesis sætter grænser for lægemiddel¬kombinationer:

Er fytokemikalier hormetiske?

Ja
Mange fytokemikalier i frugt & grønt er hormetiske, hvorfor man kun kan forvente en effekt på 30% – 60%. Det er måske baggrunden for, at ikke har været muligt at påvise, at frugt & grønt nedsætter forekomsten af kræft hos mennesker [se frugt & grønt artiklen i dette blad]. Teorien om, at spisning af frugt & grønt nedsætter risikoen for kræft, er undersøgt på omkring 470.000 mennesker. Det er mange mennesker, men med meget store genetiske forskelle, bosat i meget forskellige omgivelser og med meget forskellige kostvaner. Når man bruger forsøgsdyr i undersøgelser, bruger man en så ensartet gruppe som mu ligt, og sammenlignelige leveforhold. Den store variabilitet blandt mennesker og den ret beskedne effekt på typisk 30% – 60% kan få det til at se ud som om, der ikke er opnået nogen effekt. Men det udelukker ikke nødvendigvis, at det enkelte menneske oplever en effekt ved at spise meget frugt & grønt (ref.9469).

Hvad er apoptose?

Programmeret celleselvmord
Apoptose er programmeret celle-selvmord. I kræftceller og ved visse virusinfektioner er apoptose-funktionen sat ud af kraft. Det skyldes ikke mindst mutation af den vigtige p53-kræfthæmmer. p53 er en meget vigtig igangsætter af apoptose. Skader på p53 er farligt. Adskillige kendte carcinogener virker ved at mutere p53. Betydningen ses af, at p53 faktisk er muteret ved hvert andet kræfttilfælde (ref.9480) Tobaksrøg indeholder benzopyren, som leveren omdanner til et mutagent stof, der fremkalder mutationer i p53-genet. Svampe på muggent korn kan danne aflatoxin, der skader p53. Kræftfremkaldende virus danner proteiner, som hæmmer p53. p53 er en transskriptionsfaktor, der fungerer som genomets vogter, og som i den raske celle er en afgørende nødbremse for celleformering, hvis der skulle opstå skade på cellens DNA. I sådanne tilfælde øges p53-niveauet, hvilket stopper cellens cyklus, så cellen får tid til at rette DNA-skaden. Hvis skaden er for stor, starter cellen en apoptose-selvmordsproces, ved at cellens bcl-2-gener hæmmes. Hæmmere af bcl-2 kan måske bruges mod kræft, fordi skadede celler vil dø apoptose-døden. Bcl-2-familien er naturlige apoptosehæmmere – og disse gener er ofte opregulerede i kræftceller. Bcl-2 forhindrer apoptose ved at binde sig hæmmende til aktiveringsfaktoren Apaf. Denne aktiveringsfaktor kan, når den ikke hæmmes, bringe pro¬caspase–enzymforstadier sammen og derved udløse en apoptose-kaskade. Apoptose opstår typisk ved, at beskadigede mitokondrier afgiver -cytokrom C, som bindes til den ovenfor nævnte Apaf-aktiveringsfaktor. Når Apaf således sammenbindes med cytokrom C, aktiveres Apaf til at koble pro-caspase-dimerer sammen til tetramerer, hvorved apoptose-kaskaden er sat i gang, fordi de dannede caspase-enzymer kan fortsætte processen ved selv at aktivere andre procaspaser).

Apoptose kan også igangsættes udefra, nemlig hvis en såkaldt -tumor-nekrosefaktor (TNF) bindes til "dødsreceptorer" på cellen. Apoptose er afgørende under individets tidlige udvikling: Ormen C. elegans er blevet brugt til studiet af apoptose: Hos ormen dør 131 celler af dens i alt 1090 celler apoptosedøden under ormens naturlige udvikling. Celledød ved apoptose er en styret proces: Ved apoptose går cellen ikke i stykker (som det sker ved nekrose, der medfører inflamma¬tion). Apoptotiske celler skrumper (det sker, fordi kalium- og ¬chlor-kanalerne ikke kan holdes lukkede). Under skrumpningen afsnøres der apoptotiske små-legemer, som spises af andre celler, såsom makrofager. Desuden sker der følgende ved apoptose:

Cellekerne-membranen opløses ved apoptose.

DNA’et går i stykker.

Kromatinet fortættes (kondenserer).

Phosphatidylserin flipper fra indersiden af cellemembranen til ydersiden af cellemembranen, hvorved andre celler (makrofag-celler) gøres opmærksom på, at cellen er under apoptose.

Desuden nedreguleres nogle spis-mig-ikke-signalstoffer på -celle¬overfladen, når cellen er under apoptose.

Man kan bekræfte apoptosen ved at påvise disse specielle ændringer i cellens struktur. Ændringerne igangsættes af en række regulatoriske proteiner i cellen, bl.a. en familie af cysteinproteaser (caspaser), hvoraf man kender 14 forskellige. Caspaser er enzymer, der klipper proteiner over efter en asparagin-syre i proteinstrengen. Apoptose-selvmord fjerner celler, som er overflødige (især under foster¬udviklingen) eller fjerner celler, som er beskadigede som følge af

Oxidativt stress

Skader på cellens DNA

Løsning fra underlaget

Varme

Kulde

Radioaktiv bestråling

Kemo-behandling

Glykering (en kompliceret proces hvor protein, fedtstoffer og sukkerstoffer bindes sammen).

En særlig vigtig faktor, som kan igangsætte apoptose, er mangel på en nødvendig vækstfaktor (konkurrencen mellem cellerne om vækstfaktorer forhindrer for tætte væv, eftersom celler, som taber i konkurrencen om en vækstfaktor, dør apoptose-døden).

Hvad kan sætte apoptose-funktionen ud af kraft?

Kræft og virus

Apoptose er programmeret celle-selvmord. I kræftceller og ved visse virusinfektioner er apoptose-funktionen sat ud af kraft. Det skyldes ikke mindst mutation af den vigtige p53-kræfthæmmer. p53 er en meget vigtig igangsætter af apoptose. Skader på p53 er farligt. Adskillige kendte carcinogener virker ved at mutere p53. Betydningen ses af, at p53 faktisk er muteret ved hvert andet kræfttilfælde (ref.9480) Tobaksrøg indeholder benzopyren, som leveren omdanner til et mutagent stof, der fremkalder mutationer i p53-genet. Svampe på muggent korn kan danne aflatoxin, der skader p53. Kræftfremkaldende virus danner proteiner, som hæmmer p53. p53 er en transskriptionsfaktor, der fungerer som genomets vogter, og som i den raske celle er en afgørende nødbremse for celleformering, hvis der skulle opstå skade på cellens DNA. I sådanne tilfælde øges p53-niveauet, hvilket stopper cellens cyklus, så cellen får tid til at rette DNA-skaden.

Hvilken betydning har apoptose for individets tidlige udvikling?

Afgørende betydning

Apoptose er afgørende under individets tidlige udvikling: Ormen C. elegans er blevet brugt til studiet af apoptose: Hos ormen dør 131 celler af dens i alt 1090 celler apoptosedøden under ormens naturlige udvikling.

Hvad sker der med cellen under en apoptose?

En styret proces, såsom f.eks. cellekernemembran-opløsning.

Celledød ved apoptose er en styret proces: Ved apoptose går cellen ikke i stykker (som det sker ved nekrose, der medfører inflamma¬tion). Apoptotiske celler skrumper (det sker, fordi kalium- og ¬chlor-kanalerne ikke kan holdes lukkede). Under skrumpningen afsnøres der apoptotiske små-legemer, som spises af andre celler, såsom makrofager. Desuden sker der følgende ved apoptose:

Cellekerne-membranen opløses ved apoptose.

DNA’et går i stykker.

Kromatinet fortættes (kondenserer).

Phosphatidylserin flipper fra indersiden af cellemembranen til ydersiden af cellemembranen, hvorved andre celler (makrofag-celler) gøres opmærksom på, at cellen er under apoptose.

Desuden nedreguleres nogle spis-mig-ikke-signalstoffer på -celle¬overfladen, når cellen er under apoptose.

Hvordan kan man påvise apoptose?

Ved at påvise bestemte ændringer.

Man kan bekræfte apoptosen ved at påvise de specielle ændringer, der under apoptose sker i cellens struktur. Ændringerne igangsættes af en række regulatoriske proteiner i cellen, bl.a. en familie af cysteinproteaser (caspaser), hvoraf man kender 14 forskellige. Caspaser er enzymer, der klipper proteiner over efter en asparagin-syre i proteinstrengen.

Hvilke celler fjernes ved apoptose?

Overflødige celler

Apoptose-selvmord fjerner celler, som er overflødige (især under foster¬udviklingen) eller fjerner celler, som er beskadigede som følge af

Oxidativt stress

Skader på cellens DNA

Løsning fra underlaget

Varme

Kulde

Radioaktiv bestråling

Kemo-behandling

Glykering (en kompliceret proces hvor protein, fedtstoffer og sukkerstoffer bindes sammen).

Hvordan startes apoptose i cellen?

Bl.a. ved mangel på en vækstfaktor

Oxidativt stress

Skader på cellens DNA

Løsning fra underlaget

Varme

Kulde

Radioaktiv bestråling

Kemo-behandling

Glykering (en kompliceret proces hvor protein, fedtstoffer og sukkerstoffer bindes sammen).

p53 er en meget vigtig igangsætter af apoptose. p53 er en transskriptionsfaktor, der fungerer som genomets vogter, og som i den raske celle er en afgørende nødbremse for celleformering, hvis der skulle opstå skade på cellens DNA. I sådanne tilfælde øges p53-niveauet, hvilket stopper cellens cyklus, så cellen får tid til at rette DNA-skaden.

Apoptose kan også igangsættes udefra, hvis en såkaldt ¬tumor-nekrosefaktor (TNF) bindes til "dødsreceptorer" på cellen.

Apoptose-selvmord fjerner celler, som er overflødige (især under foster¬udviklingen) eller fjerner celler, som er beskadigede af de nævnte årsager.

Apoptose opstår også typisk ved, at beskadigede mitokondrier afgiver cytokrom C, som bindes til en Apaf-aktiveringsfaktor. Når Apaf således sammenbindes med cytokrom C, aktiveres Apaf til at koble pro-caspase-dimerer sammen til tetramerer, hvorved apoptose-kaskaden er sat i gang, fordi de dannede caspase-enzymer kan fortsætte processen ved selv at aktivere andre procaspaser).

Hvis en skade er for stor, starter cellen en apoptose-selvmordsproces, ved at cellens bcl-2-gener hæmmes. Hæmmere af bcl-2 kan måske bruges mod kræft, fordi skadede celler vil dø apoptose-døden. Bcl-2-familien er naturlige apoptosehæmmere – og disse gener er ofte opregulerede i kræftceller. Bcl-2 forhindrer apoptose ved at binde sig hæmmende til aktiveringsfaktoren Apaf. Denne aktiveringsfaktor kan, når den ikke hæmmes, bringe pro¬caspase–enzymforstadier sammen og derved udløse en apoptose-kaskade.

Hvad er autofagi?

Fjernelse af skadede dele inde i cellen.

Autofagi er en proces, hvorved cellen fjerner beskadigede bestanddele inde i cellen. Hvis cellen ender med at dø af autofagi vil det være karakteristisk, at den døde celle indeholder flere dobbeltmembran-holdige vakuoler, hvori opløsning af forskellige celle-bestanddele er foregået. Afhængig af situationen kan apoptose og autofagi være involveret i både sundhed og sygdom (ref.9453). Det er desuden påvist, at både resveratrol og D-vitamin stimulerer autofagi. Desuden har de fælles målmolekyler, såsom bcl-1.

Hvad betyder ordet "Hormesis/hormetisk"?

At stimulere

Ordet kommer af det græske ord "horman" = at stimulere (også ordstamme til "hormon"). (Begrebet "hormesis" er videnskabeligt begrundet, i modsætning til (det lignende ord) "homøopati", der er en pseudovidenskab, hvorved man påstår at kunne behandle sygdomme med fortyndinger, der er så ekstreme, at der evt. end ikke er ét molekyle tilbage af stoffet, og hvor det så blot postuleres at det manglende stof efterlader et "hukommelsesspor", som det spekulativt påstås at organismen kan reagere på, hvilket ikke giver mening, videnskabeligt set. Den tilsyneladende lighed med det, som homøopaterne uvidenskabeligt påstår [og homøopatiske doser er så lave, at stoffet ikke mere findes i "opløsningen". Ingen seriøs forsker vil påstå en effekt eller nogen dosis-respons overhovedet, når dosis er nul (!)], er grunden til, at hormesis længe ikke er blevet taget alvorligt af videnskaben (ref.9481)). Lav-dosis fænomener kan kun påvises ved doser over nul. Hormesis blev tidligere kaldt “Arndt-Schulz lov" (psykiater Rudolf Arndt (1835-1900) og nerveforsker Hugo Schulz (1853-1932), der opdagede fænomenet under nervestimulering og forsøgte at overføre princippet til gærceller) – eller “Hueppe-reglen" (bakteriolog Ferdinand Hueppe (1852 – 1938). I 1909 påviste Hune, at alkohol, formaldehyd og thymol stimulerer bakterier i lave doser, selv om de er gift for bakterier ved høje doser.

Hvad er homøopati"?

En pseudovidenskab, der benytter sig af urimelige påstande om fortyndinger, hvor stoffet er udvasket

"Homøopati" er en pseudovidenskab, hvorved man påstår at kunne behandle sygdomme med fortyndinger, der er så ekstreme, at der evt. end ikke er ét molekyle tilbage af stoffet, og hvor det så blot postuleres at det manglende stof efterlader et "hukommelsesspor", som det spekulativt påstås at organismen kan reagere på, hvilket ikke giver mening, videnskabeligt set. Homøopatiske doser er så lave, at stoffet ikke mere findes i "opløsningen". Ingen seriøs forsker vil påstå en effekt eller nogen dosis-respons overhovedet, når dosis er nul (!)].Lav-dosis fænomener kan kun påvises ved doser over nul.

Fænomenet hormesis kan misforstås som homøopati – men begrebet "hormesis" er videnskabeligt begrundet, i modsætning til homøopati. Ligheden er grunden til, at hormesis længe ikke er blevet taget alvorligt af videnskaben (ref.9481)). Hormesis blev tidligere kaldt “Arndt-Schulz lov" (psykiater Rudolf Arndt (1835-1900) og nerveforsker Hugo Schulz (1853-1932), der opdagede fænomenet under nervestimulering og forsøgte at overføre princippet til gærceller) – eller “Hueppe-reglen" (bakteriolog Ferdinand Hueppe (1852 – 1938). I 1909 påviste Hune, at alkohol, formaldehyd og thymol stimulerer bakterier i lave doser, selv om de er gift for bakterier ved høje doser.

Kan man styre dannelsen af hjernesignalstof på en levende mus?

Ja – i en bestemt musestamme

Det ligner et gennembrud i hjerneforskningen, at man nu kan styre, om der skal dannes et bestemt signalstof i hjernen – f.eks. serotonin – i en bestemt musestamme. Dermed har man et redskab til at løse nogle af mysterierne bag en række hjernesygdomme.bionyt.dk/kn153

Hvordan kan man gøre malariamyg sterile?

Ved at bruge gensplejsede han-malariamyg, der er sterile

Britiske og italienske forskere har gensplejset hanlige malariamyg, så de ikke kan danne sædceller, men stadig danner sædvæske og parrer sig normalt. En parret hun af Malariamyggen parrer sig normalt ikke med en anden hanmyg. Hvis hanmyggen er steril, vil hendes æg altså ikke blive befrugtet af en anden, frugtbar han.bionyt.dk/kn153

Kan bakterier danne bioethanol?

Ja, i en Clostridium-bakterie

Genet for ethanolproduktion-styring er fundet i bakterien Clostridium thermocellum. Opdagelsen vil kunne betyde, at forskerne nu bliver i stand til at eksperimentere med genetiske ændringer med henblik på at producere mere og billigere bioethanol.bionyt.dk/kn153 De nuværende metoder til fremstilling af bioethanol går ud på at anvende f.eks. præriegræs og landbrugsaffald, men det kræver tilsætning af kostbare enzymer til at nedbryde de barrierer i planten, som hindrer adgang til plantens energirige stoffer mv.bionyt.dk/kn153

Kan man styre kroppens T-celleforsvar mod kræft?

Ved tilbageføring af gensplejsede T-celler

Kliniske forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter har nu været fri for kræft i mere end et år. Da T-cellerne efter gensplejsningen blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne og formerede sig 1000 gange, og var i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.bionyt.dk/kn153

Kan man påvirke impulskontrollen hos mænd?

Næppe, men det kan have noget af gøre med GABA i hjernen

Forskere har opdaget mekanismen bag et naturligt stof, der kan forhindre mænd i at opføre sig dårligt og miste impulskontrollen. Der er tale om forskning i neurotransmitteren gamma-aminosmørsyre (GABA).bionyt.dk/kn153

Har man en test, der kan skelne mellem aggressiv og ikke-aggressiv prostatakræft?

Teoretisk muligt, efter at et samspil mellem tre gener er blevet påvist

En test, der kan skelne mellem godartede og farlige former for prostatakræft, kan måske udvikles efter at forskere har påvist, hvad der udgør den bagvedliggende forskel på den farlige metastatiske prostata-tumor, der breder sig til andre dele af kroppen, og den ret harmløse, langsomt-voksende prostata-svulst. En fejlfunktion hos tre gener er et kendetegnende træk og Lloyd Trotman forestiller sig en test, der måler aktivitetsniveauet af de tre gener, som tilsammen afgør, om der udvikles den ondartede kræftform.bionyt.dk/kn153

Kan brystscreening gøres tredimensionel?

Ja, og et sådant 3D-screeningsapparat er markedsført

Brystkræft kan screenes i 3D. Foreløbige studier af et amerikansk apparatet tyder på, at man opnår 7% forbedret evne til at skelne kræft fra ikke-kræft tilfælde. Flere kvinder kan derved undgår at skulle til en ny undersøgelse på grund af et falsk positivt resultatet.bionyt.dk/kn153

Kan man bruge en universal-vaccine mod forskellige typer af influenza?

Ja, påvist i et studie af A-influenza

Forskere har fundet et antistof, som inaktiverer alle typer af influenza-A. Antistoffets bindingssted på virusset ligger i et stabilt område af virusset. Måske den første vaccine mod influenza, som ikke skal fornyes.bionyt.dk/kn153

Er umættede fedtsyrer altid godt

De kan danne peroxider, men de er bedst mod hjertekarsygdomme, og det er derfor bedst at indtage forholdsvis flere polyumættede fedtsyrer end mættede fedtsyrer i kosten

Ved addition af oxygen til en dobbeltbinding i en fedtsyre (i polyumættede fedtsyrer) kan der dannes et peroxid (CHO-CHO hvor der er en binding mellem de to nabostillede iltatomer). Dette kan være et ernæringsmæssigt problem ved de umættede fedtsyrer. (ref.9506s39). Triglycerider, der indeholder peroxider, er harske og smager ikke godt. Dannelsen af peroxider fremmes af høj temperatur, lys og fri ilt. Man forsøger at forhindre forharskning af plantemagarine (der indeholder mange dobbeltbindinger) ved at tilsætte antioxidanter såsom C-vitamin og E-vitamin. Disse antioxidanter hæmmer dannelsen af peroxider. Man mener, at peroxider er kræftfremkaldende (ref.9506s39)

Hvor meget E-vitamin bør man spise

Anbefalet dagsdosis er 10 milligram

Vitamin E kaldes også tocopherol eller tokoferol. Det hører til de fedtopløselige vitaminer (ligesom vitamin A, D og K; E-vitamin tilhører en familie af otte fedtopløselige stoffer, hvor alfa-tokoferol er den mest aktive form og den almindeligste i kosten). Det findes i planteolie og grøntsager. Den anbefalede daglige dosis for en voksen mand er 10 milligram (ref.9506s138). I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "E-vitamin til at forebygge mangler: 10 milligram, børn 3 milligram; E-vitamin til langtidsprofylakse: 300 milligram, børn 5 milligram; E-vitamin til støttebehandling: 500 milligram, børn 10 milligram; E-vitamin som medicin: op til 1500 milligram, børn 30 milligram (ref.9507s68 – bog fra 1998 af læge i almen medicin (Iflg. ref.9510s74 gav en finsk læge 900 mikrogram selen + 400 mg E-vitamin + 600 mg B6-vitamin dagligt til lægens morbror, som var hjertepatient, og han fik det meget bedre i løbet af nogle uger – under en afbrydelse i behandlingen fik han det dårligere – men igen godt efter nogle uger da behandlingen blev genoptaget)). Samme bog tilrådede E-vitamin tilskud ved hjerte- og kredsløbslidelser, Parkinsons sygdom, ømme muskler, ved dagligt forbrug af alkohol og tobak og til udøvere af elitesport (ref.9507s68 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Desuden anføres følgende om medicinsk anvendelse af E-vitamin i bogen fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen: "E-vitamin beskytter kuvøsebørn mod ilt-skade ved for meget ilt i kuvøsen", "E-vitamin kan bruges til kvinder med præmenstruelt syndrom og gener i overgangsalderen", "E-vitamin kan sammen med B6-vitamin lindre menstruationsbesvær og lægkramper", "600 mg/dag E-vitamin kan bruges mod hjertekredsløbsforstyrrelser", "E-vitamin 500 mg dagligt taget i 3 måneder før og efter hjerteoperationer modvirker ardannelser – taget sammen med C-vitamin, coenzym Q10 og selen (glutathionperoxidase-enzym er selenkrævende)", "E-vitamin kan bruges ved sygdomme i lever, galde og bugspytkirtel", "E-vitamin bremser produktionen af skadelige vævshormoner – prostaglandiner ", "E-vitamin er blodfortyndende og mere effektivt end hjertemagnyl", "E-vitamin er forebyggende mod arvelig disposition til tidlig forkalkningssygdom", "E-vitamin stimulerer et sløvt immunsystem", "E-vitamin lindrer reumatisme og slidgigt", "E-vitamin kan forhindre lammelser efter en hjerneblødning (ved indgift inden for en time; ifølge et forskningsforsøg)"; "E-vitamin reducerer skaderne efter iltmangel ved blodprop i hjertet (ifølge forskning)", "E-vitamin kan i kombination med C-vitamin forebygge grå stær", "E-vitamin kan i kombination med selen og beta-caroten hæmme kræftudvikling" [MODSTRIDENDE RESULTATER VEDR. CAROTENER ER FUNDET], "Der er ikke kendte bivirkninger af høje doser E-vitamin", "Doser over 1000 mg kan måske hos følsomme personer give kvalme og diarre i begyndelsen – begynd med små doser", "en fordobling af blodkoncentrationen kræver en 10-dobling af dosis", (ref.9507s68-69 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). E-vitamin skal opbevares mørkt og køligt, ikke dybfrossent. "Der er ikke bevis på kræftforebyggende effekt, men ved samtidig mangel på E-vitamin og selen sås 10 gange større risiko for brystkræft"; "Da E-vitamin er uskadeligt kan den anbefales forebyggende mod kræft". "Personer med lav blodkoncentration af E-vitamin har større risiko for forkalkning i hjertekranspulsårerne – sammenhængen er dobbelt så sikker som for kolesterol og hjertesygdom". "Leverpletter på hænderne er forharsket fedt (lipofuscin), der aflejres i huden, men også i hjerne, lunge, nyre og muskler; og E-vitamin bremser dannelsen på grund af sin antioxidative virkning"- "Da E-vitamin er blodfortyndende skal patienter der tager blodfortyndende medicin rådføre sig med en ekspert".

E-vitamin var det første vitamin som blev opdaget inden der var fundet en mangelsygdom hos mennesker". " E-vitamin blev i 1920'erne kendt som vitaminer, der hos rotter sikrede handyrene en normal befrugtningsevne og hundyrene en normal graviditet". " De største koncentrationer af E-vitamin findes i binyrerne, testiklerne, livmoderen og i fedtvæv". " A-vitamin beskyttes mod nedbrydning af E-vitamin, der igen beskyttes mod nedbrydning af C-vitamin". " Hos mennesket er E- vitamin især kendt som en kraftig antioxidant (dvs". " et biologisk konserveringsmiddel)". " E-vitamin antages at have forebyggende virkning mod kræft, forkalkning og tidlig ældning". " Omkring 40% af E-vitamin bliver optaget fra tarmens fedtindhold, hvilket kræver galde". " I dyreforsøg forbedrer E-vitamin iltforsyningen i cellerne, hvilket kan tænkes at have betydning for elitesportsudøvere". " E-vitamin øger koncentrationen af det gode kolesterol (HDL-kolesterol) som forebygger forkalkning". " E-vitamin anvendes som konserveringsmiddel i industrien". " E-vitamin er varmestabilt, men ikke kulde-stabilt, således at det taber sin effekt i dybfrosne madvarer". "

For tidligt fødte børn har tildens til blodmangel". " Røde blodlegemer går let i stykker, men E-vitamin beskytter dem, formentlig på grund af den antioxidative effekt (25 milligram pr". " kg legemsvægt på dag 1, 2 7 og 8 efter fødslen)". " E-vitaminmangel kan give skader på muskler, nerver, fordøjelse og immunsystemet (allergier)". " Nitrosamin er et kræftfremkaldende giftstof, der dannes i tarmen af nitrat og nitrit, når kroppen mangler E-vitamin". " E-vitamin måles i milligram eller i internationale enheder IE, hvor 1 milligram L-alfa-tokoferol er lig med 1,49 IE- ( 1 milligram D-alfa-tokoferol er lig med 1,36 IE)". (Citaterne ovenfor er – lidt forkortede – fra ref.9507s69 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er C-vitamin godt for

Opbygning af kollagen. Skørbug skyldes C-vitaminmangel.

C-vitamin har betydning for opbygningen af kollagen. Mangelsymptomer er skørbug (dvs. degeneration af hud, tænder mv.). I 1757 påviste lægen James Lind i den skotske flåde, at skørbug kan forebygges og helbredes med frisk frugt (sælkød kan også bruges). Hele besætningen kunne dø, hvis skibet var væk i flere måneder ad gangen. Efter hans opdagelse blev citroner og appelsinsaft obligatorisk i den britiske flåde, hvilket udryddede skørbug-forekomsten her (skørbug blev kureret af C-vitamin, natteblindhed blev kureret af A-vitamin).

Hjernen indeholder mere C-vitamin end andet væv (10 gange forhøjet koncentration i rygmarvsvæsken, 100 gange forhøjet koncentration i hjerneceller; ref.9510s34 fra 1985).

Hvor meget C-vitamin bør man spise

Anbefalet dagsdosis er 70 milligram

Vitamin C kaldes også ascorbinsyre. Det hører til de vandopløselige vitaminer (ligesom vitamin B-gruppen og H (biotin)). Det findes i citrusfrugter og andre frugter og grøntsager. Den anbefalede daglige dosis for en voksen mand er 70 milligram (ref.9506s138)

Hvad er haskning (forharskning)

Bl.a. når stoffer skades ved at reagere med ilt

Når vi vil konservere mad anbringer vi det i lufttomme beholdere, hvor ilt ikke kan komme til. Ilt forharsker organiske stoffer og fordærver dem.

Hvorfor er der forskel på dyrs levealder

Forskellig evne til at modstå forharskning

Dyrearters levetid bestemmes bl.a. af artens evne til at beskytte sig mod iltens skadelige virkninger. (ref.9507s44)

Hvad er EDTA

Et kunstigt antioxidant

EDTA er en svag aminosyre med "magnetlignende tiltrækning på mineraler" (ref.9507s45). "Det elektrisk ladede jern bliver fanget og uskadeliggjort" (ref.9507s45). EDTA kan "reducere hjertekrampe" (ref.9507s45).

Hvad er de nutritive antioxidanter

C-vitamin, E-vitamin, B6-vitamin, Q10, beta-caroten, zink, selen

C-vitamin, E-vitamin, B6-vitamin, Q10, beta-caroten, zink, selen (ref.9507s44).

Hvad er reperfusionsskade

Forharskning

Når man ældes øges tendensen til forkalkning og risiko for at områder i kroppen får for lidt ilt. "Områder i kroppen, der kun en gang imellem får tilstrækkelig ilt, skades let af forharskning – i litteraturen omtalt som reperfusionsskade" (ref.9507s44). "Denne proces accelereres af jern og til en vis grad af kobber". De kaldes "prooxidanter" fordi de fremmer iltningsprocessen.

Hvad er prooxidanter

Fremmer iltningsprocessen.

Prooxidanter kaldes sådan, fordi de fremmer iltningsprocessen. Jern er et eksempel.

Har vi et forsvar mod hydroxylradikalet

Det er blevet påstået at kroppen mangler et sådant forsvar

"Hydroxylradikalet har vi ikke nogen naturlig beskyttelse mod i vort indre forsvar, og det er det eneste radikal, hvor vi må hente hjælp udefra blande de exogene antioxidanter" (ref.9507s45 – en bog fra 1998 af en læge i almen medicin). DET ER IKKE NØDVENDIGVIS EN KORREKT OPLYSNING.

Hvor hurtigt kan der optræde vitaminmangel

Det afhænger af vitaminet, fra uger til måneder

"For nogle af B-vitaminerne kan mangel optræde i løbet af 1-2 uger", for C-vitamin "efter 1-2 måneder" (ref.9507s45 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). "Til gengæld er risikoen for overdosering betydelig mindre – med undtagelse af vitamin B3 og B6. Hvis man ønsker en mætning over døgnet er det nødvendigt at dosere flere gange dagligt f.eks. med C-vitamin". (ref.9507s46 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvor findes E-vitamin

Flerumættede vegetabilske olier, grøntsager mv. samt lever.

E-vitamin findes i hvedekim, hvideklid, hvedekærner, broccoli, rosenkål, grøntsager, havregryn, flerumættede vegetabilske olier (hvedekimolie, sojaolie, solsikkeolie), mandler, nødder, visse fede fisk, æg, skaldyr. Vitaminvirkningen svækkes af dybfrysning. "Syntetisk vitamin (DL-alfa-) er kun halvt så aktivt som det naturlige D-alfa. (L-bogstavet afslører den syntetiske form). 2/3 af det aktive vitamin tabes ved fremstilling af alm. vegetabilsk olie. Med undtagelse af lever er animalsk kost fattigt på E-vitamin. (ref.9507s70 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er bioflavonoider godt for

Plantefarvestoffer af vitaminlignende virkning. Modvirker en række sygdomme.

De har beskyttende antioxidantvirkning på mennesker (og på planter og dyr i øvrigt). I appelsin, citron og grapefrugt findes bioflavonoiderne sammen med C-vitamin. De mest kendte bioflavonoider er rutin og hesperidin. Bioflavonoider kaldes også flavoner, bioflavoner, "vitamin P" (idet p'et står for permeabilitet, dvs. gennemtrængelighed). (ref.9507s74 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). Andre citater fra samme kilde: "I udlandet blev bioflavonoider i 1990'erne tilskrevet kræft og hjertebeskyttende virkning",- "Quercetin dæmper betændelsesprocesser ved at hæmme enzymet lipoxygenase i dets omdannelse af arakidonsyre, hvis stofskifteprodukter er nogle af de mest vævsirriterende stoffer man kender". "Quercetin hæmmer allergi i form af histamin-frigørelse fra mastceller og reducerer allergisymptomer". "Quercetin hæmmer enzymet aldose-reduktase som er involveret i omdannelse af glucose til sorbitol og bremser derved sukkersygepatienters udvikling af grå stær, forstyrrelser af nervesystemet og udvikling af nedsat syn" . "Bioflavonoider har en stabiliserende virkning på blodkapillærer i huden og reducerer derved tendens til blå mærker og små hudblødninger hos kvinder i overgangsalderen". "Bioflavonoider dæmper tendensen til hedeture hos kvinder i overgangsalderen". "Lutein forebygger svækket syn – makula-degeneration". "Lutein forebygger tendens til spontane aborter". "Bioflavonoiders antihistamin-virkning kan udnyttes til behandling af mavekatar og mavesår og reducerer histaminkoncentrationen i slimhinden". Bioflavonoider har sammen med C-vitamin en stabiliserende virkning på de små blodårer og kan anvendes ved let væskeansamling i benene når anden årsag er udelukket". "Overdosering af bioflavonoider kendes ikke – disse stoffer er tilsyneladende uskadelige". "Bioflavonoider bør indtages i naturlig form via kosten". "Genistein findes i sojaprodukter og hævdes at bremse dannelse af nye blodårer, dvs. en hajbrusklignende bremse på spredning af kræft" [HAJBRUSK MOD KRÆFT ER IKKE BEVIST AT VIRKE I PRAKSIS]. "Færre tilfælde af brystkræft og prostatakræft i områder med højt indtag af sojaprodukter tilskrives en østrogenblokerende virkning" (Citaterne – der er lidt forkortet – er fra ref.9507s70 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

"Bioflavonoider af citrustypen findes i appelsiner, citroner, grapefrugt – som stofferne hesperidin, nobiletin og tangeretin. De fortynder blodet, afgifter ved at binde bly og kobber, dæmper betændelser, beskytter mod infektioner og vævsskader ved radioaktiv bestråling (metoxyl-typen). Store mængder findes i det pektinholdige hvide lag i citrusfrugternes skal". "Bioflavonoider af antioxidanttypen findes i hyben, solbær, blommer, blåbær, pærer, boghvede, grøn peber, abrikoser, tomater, broccoli, acerolabær – i form ar rutin, quercetin, kæmpferol og myricetin. Disse stoffer synes at hæmme udviklingen af grå stær, forkalkning, forhøjet blodtryk og hudblødninger (hydroxyltypen)". (ref.9507s75 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er carotenoider godt for

Farvestoffer (i planter og dyr) af vitaminlignende virkning. Modvirker en række sygdomme under visse forhold.

Der findes over 200 forskelllige carotenoid-pigmenter (f.eks. bladenes gule/røde efterårsfarver når de grønne pigmenter falmer), hvoraf ca. 12 helt eller delvis kan omdannes til A-vitamin i organismen – hvilket foregår i tarmen og i leveren. Leveren lagrer 90% af kroppens A-vitamin, og indeholder ialt ca. 1 mill. IE af A-vitamin, men mangelsymptomer vil dog opstå allerede efter ½ år (natteblindhed;ref.9510s161-162). Det mest kraftigt virkende er beta-caroten. Det er også det mest kendte (isoleret i 1830 som det gule stof i gulerødder; forbindelsen til A-vitamin blev opdaget i 1919; menneskekroppen kan lave betacaroten om til A-vitamin "med undtagelse af sukkersygepatienter" (ref.9507s76 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Disse stoffer er nogle af de kraftigt virkende antioxidanter. "I store doser har carotenoider vist en beskyttende effekt mod hjertekredsløbssygdomme , og i dyreforsøg evne til at dæmpe forskellige kræftformer". "Selv i meget store doser er de ugiftige" [NOGLE FORSØG HAR MODSAT KONKLUSION – OG ANGIVER KRÆFTFREMKALDENDE VIRKNING]. "Beta-caroten omdannes ikke til A-vitamin hvis kroppen har tilstrækkeligt heraf". "En enhed A-vitamin (retinol) svarer til 1 mikrogram retinol, eller til 6 mikrogram beta-caroten (seks betakaroten-molekyler bliver i kroppen til ét A.vitaminmolekyle), eller til 12 mikrogram andre carotener, eller til 10 IE A-vitamin aktivitet fra betacaroten, eller til 3,33 IE A-vitamin-aktivitet fra retinol". "Risikoen for visse kræfttyper reduceres hvis kosten er rig på beta-caroten" [NOGLE FORSØG HAR MODSAT KONKLUSION – OG ANGIVER KRÆFTFREMKALDENDE VIRKNING]. (ref.9507s75 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Betacaroten som har A-vitamin følgende virkninger: "Styrker huden og slimhinderne i tarm, luftveje og urinveje og beskytter mod infektioner og forskellige kræftformer". "Er nødvendigt for produktion af et farvestof i øjet der forhindrer natteblindhed. Også nødvendig for normal fosterudvikling". "Beta-caroten som som antioxidant nedsætte forharskning, celleskader og aldersforandringer". "Beta-caroten er godt mod tør, skællende hud". "Beta-caroten er godt mod tørre, sarte slimhinder der er udsat for infektioner – dvs. bl.a. tarm, luftveje og urinveje". "Beta-caroten er godt mod svækket hørelse, svækket lugtesans og svækket smagssans". "Beta-caroten er godt mod hår og negle, der let brækker". "Beta-caroten er godt mod overhyppighed af kræft i hud, blære, bronkier og mavesæk". "Beta-caroten er godt mod". "Beta-caroten er godt mod". (ref.9507s76-77 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "Der er ikke fastsat en mindstedosering af beta-caroten, men følgende anbefalinger er til diskussion: Beta-caroten til at forebygge mangler: 4200 mikrogram, børn 2400 mikrogram; Beta-caroten til langtidsprofylakse: 6000 mikrogram, børn 3000 mikrogram; Beta-caroten til støttebehandling: 6000 mikrogram, børn 3000 mikrogram; Beta-caroten som medicin: op til 30.000 mikrogram?, børn 4200 mikrogram?" (ref.9507s68 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). Samme bog tilrådede Beta-caroten tilskud ved mavesygdomme, tarmsygdomme, dårlig fedtoptagelighed fra tarmen, til rene vegetarer, alkoholikere (kombineret med zink) og til ældre og gravide". "Som medic in ved hudproblemer såsom uren hud og psoriasis, til hud der er følsom for solstråler, til forebyggelse af solskoldning og hudkræft". "Kost der er rig på bata-caroten ser ud til at forebygge flere former for kræft og hjertekredsløbssygdomme" [NOGLE FORSØG MED TILSKUD AF BETA-CAROTEN HAR HAFT MODSAT KONKLUSION – OG KRÆFTFREMKALDENDE VIRKNING]. (De anførte citater er i forkortet form fra:ref.9507s75 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). "Ved over 30.000 mikrogram pr. dag dvs. over 30 mg/dag kan opstå "et uskyldigt gyldent skær i huden som eneste bivirkning". (ref.9507s77 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). For at kunne optage beta-caroten fra rå gulerødder er det nødvendigt at indtage fedtstof, f.eks. salatolie, samtidig. "Beta-caroten kan ikke dække behovet for A-vitamin ved sukkersyge, for lavt stofskifte, nedsat leverfunktion". (ref.9507s78 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). Beta-caroten findes i gulerødder, grønkål, majs, melon, spinat, abrikoser, mango, banan, appelsin, tomater, kartofler.

Hvad er Q10 godt for

Energi til hjertet mv.

Q-10 kaldes også "coenzym Q-10" (Co Q10), "ubiqinon" eller "vitamin Q". Når der indgår tallet 10 er det fordi stoffet har 10 isopren-grupper i sidekæden. Stoffet er identisk med CoQ i åndingskæden. Forsøg har vist, at indtagelse af Q10-tilskud kun har virkning hos ældre eller ved f.eks. muskeldegeneration samt hos visse patienter efter hjerteoperationer (ref.9511s178 år1997). De følgende citater er fra en mindre kritisk kilde: "Ved mangel på Q-10 ses effekt allerede efter 1-4 uger". "Kemisk er Q10 en mellemting mellem E-vitamin og K-vitamin". "Egenproduktionen af Q-10 i leveren svækkes med alderen".

Q-10 styrer energiproduktionen i mitokondrierne (som er cellens kraftværker). Hjertet har et særligt højt energibehov. "Der er hos folk med hjertesvigt fundet lave Q-10 værdier i hjertet". "Hvis koncentrationen af Q10 falder med mere end 25% i hjertemusklen svækkes hjertet. Hjertet stopper ved et fald over 75%". "Hos folk med infektioner er der fundet lave Q10-koncentrationer i de hvide blodlegemer. Hos folk med mentale forstyrrelser er der fundet lave Q10-koncentrationer i hjernen". Q10 er en kraftig antioxidant. "Mangel på Q10 accelererer aldersforandringer ". "Det aldersbetingede Q10-tab i forskellige organer er hos 40-årige: 32% i hjertet, 27% i nyrerne, 13% i milten, 5% i leveren, 0% i lungerne". "Det aldersbetingede Q10-tab i forskellige organer er hos 80-årige: 60% i milten, 57% i hjertet, 48% i lungerne, 35% i nyrerne, 17% i leveren". "Hos den 40-årige indeholder hjertemusklen altså stadig 68% af den oprindelige mængde Q-10, men der er altså trods alt sket et fald på 32% og allerede ved 25% fald svækkes hjertet". "Hos den 80-årige indeholder hjertemusklen altså stadig 43% af den oprindelige mængde Q-10, men der er altså alt sket et fald på ikke mindre end 57% og allerede ved 25% fald svækkes hjertet". "Flere mennesker med kroniske sygdomme har oplevet en overraskende forbedring med Q10, f.eks. ved astma, allergi, hårtab, træthed – men hos andre med disse symptomer kan årsagen være en anden, og så vil Q10 ikke virke med samme effekt". Q10 anvendes som medicin med god effekt ved en bestemt form for hjertepumpesvigt, kaldet dilateret kardiomyopati, dvs. slap og sløv hjertemuskel. "Nogle patienter har undgået hjertetransplantation ved Q10-behandling i 100-300 mg daglig højdosis". "Q10 har overraskende virkning mod udtalt træthed (men andre mulige årsager til symptomet bør først udredes)". "Q10 kan have overraskende god virkning på blødende tandkød og løse tænder (behandlingsresultatet kan yderligere forbedres med K-vitamin, C-vitamin og bioflavonoider)". "Både overvægtige og undervægtige kan – hvis de har Q10-mangel – have glæde at til Q10-tilskud". "Betændelser tærer på kroppens Q10 lager og infektioner kan forværres ved Q10 mangel. Et styrket immunsystem kan betyde mindre allergi, bedre sukkerforbrænding, bedre stofskifte, langsommere ældning".

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "Q-10 til at forebygge mangler: 30 milligram, ældre 60 milligram; Q-10 til langtidsprofylakse: 60 milligram, ældre 90 milligram; Q-10 til støttebehandling: 100 milligram, ældre 120 milligram; Q-10 som medicin: op til 300 milligram, ældre 400 milligram (ref.9507s80 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). "Der er ikke beskrevet giftvirkning selv ved høje doser, men energien kan gå ud over søvnbehovet, hvorfor man man nøjes med en morgendosis". "Q-10 tilskud kan afprøves i 4-8 uger med 30-60 mg afhængig af alder for at se om det har en virkning. Undertiden ses virkningen først, når man stopper med tilskuddet". "Ved elitesport regnes Q10 ikke som doping". "Ved stress kan også unge fra 30-års alderen have gavn af Q10. Ved fejlernæring, hyppige infektioner og ved kroniske sygdomme kan trætte børn have gavn af 10-30 mg Q10". "Behandling med kolesterolsænkende medicin af typen statiner bremser tilsyneladende leverens egenproduktion af Q10, og sådanne patienter bør gives 100 mg Q10, da dette i forvejen er en gruppe med øget risiko for hjertekredsløbsproblemer". "Q10 findes i kød (især i hjertet), fede fisk, fuldkornsprodukter, spinat, broccoli, nødder. Dog har ubiquinon-former i planter en lavere værdi, og skal via leveren for at blive en effektiv Q10, forudsat at leveren ikke er svækket af medicin, sygdom eller høj alder". (Ovenstående lidt forkortede citater er fra ref.9507s76-77 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er dilateret kardiomyopati

Slap og sløv hjertemuskel.

En bestemt form for hjertepumpesvig. Behandles med Q-10.

Hvad er cystein

En svovlholdig aminosyre, dannet ud fra methionin. Kan omdannes til cystin.

Cystein er en svovlholdig aminosyre. Normalt kan kroppen lave tilstrækkeligt cystein ud fra en anden aminosyre, methionin. Hvis ikke kroppen indeholder tilstrækkeligt at bl.a. C-vitamin omdannedet vandopløselige cystein til det uopløselige cystin, som i urinvejene kan danne nyresten og blæresten. Slimløsende brusetabletter indeholder acetyl-cystein (200 mg svarende til cysteinindholdet i et æg). "Rygere burde dagligt indtage 2 x 200 mg acetylcystein-brusetabletter samt 2×750 mg C-vitamin". "Cystein herfra kan formentlig sammen med C-vitamin beskytte lunger mod kræft, virus og bakterier specielt hos rygere". "Cystein fremmer produktionen af en kraftig cellebeskytter, glutation , der kan lægge sig som en beskyttende film på indersiden af lungerne". "Cystein kan anvendes ved forgiftning med kviksølv og ved forgiftning med hovedpinepiller af typen paracetamol". "Kronisk træthed kan opstå, hvis der ikke i kroppen er nok cystein og B5-vitamin til at danne coenzym-A, som er et vigtigt coenzym for energiproduktionen i stofskiftets citronsyrecyklus.". "Cystein-mangel kan give allergilignende overfølsomhedsreaktioner og unormal sukkerforbrænding". "Cystein-tilskud frarådes ved insulinkrævende sukkersyge og forhøjet cystein i urinen". "Forsigtighed tilrådes ved Candida, da svampen benytter cystein som føde, men på den anden side mangler Candida-patienter ofte cystein". (Citaterne ovenfor er – i let forkortet form – fra ref.9507s159- bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er glutamin

En aminosyre, som deltager i produktionen af glutation

Glutamin er en almindelig aminosyre, som dog er vigtig blandt andet fordi den deltager i produktionen af glutation, som er en vigtig antioxidant. "Desuden har glutamin betydning for transporten af kvælstof og for muskel-stofskiftet og vores modstandskraft". "Glutamin spiller en nøglerolle i ophelingen af mavesår og ved tarmbetændelser". "Hos nogle har den vist en virkning på tendens til træthed og depression". "I perioder med sult stabiliserer glutamin hjernefunktionen. Hvis hjernens celler mangler kulhydrater kan glutamin fungere som en reservetank". "Doser på 5 g glutamin har været anvendt til behandling af sår og mod betændelser i tarmen". "Glutamin gives i doser på 1 gram x 2 dagligt". (Citaterne ovenfor er – i let forkortet form – fra ref.9507s160- bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er glutation

En svovlholdig aminosyre, dannet ud fra methionin. Kan omdannes til cystin.

Glutation er et tripeptid, dvs. at det er opbygget af tre aminosyrer. Det er kendt for sin rolle som antioxidant, dvs. cellebeskytter. Nok den vigtigste er nemlig enzymet glutathion-peroxidase, som består af glutamin samt cystein, methionin og selen. Disse har hver især en selvstændig virkning som antioxidanter. "Det færdige glutathion-peroxidase-enzym bliver nedbrudt i tarmen, men de tre komponenter kan let optages gennem tarmvæggen og bruges af kroppen som vigtige råstoffer". "Glutation har en kraftig afgiftende funktion over for pesticider og sprøjtemidler og i afgiftning af formaldehyd (formaldehyd er en gift, som man får i sig, hvis man drikker træsprit, methanol, som er stærkt giftigt)". "Glutation beskytter blodcellerne mod aggressive iltforbindelser". " Den ene af insulinets to stofskifteveje er afhængig af glutation, og derfor er glutation med til at regulere insulinkoncentrationen. Glutation kan beskytte kroppen mod tungmetaller, såsom bly, kviksølv, kadmium og nikkel". " Glutation regulerer aminosyren tyrosins produktion af hudens brune farvestof, melanin". " Glutation lægger sig som en beskyttende film på indersiden af lungerne". "

Glutation anbefales til folk, der arbejder med giftige dampe eller som inhalerer skadelige stoffer, inklusive tobak". " Det postuleres, at mekanismen bag den aktive transport af aminosyrer gennem cellernes vægge er nedbrydningen af glutation med enzymet gamma-glutamyltransferase (gamma-GT)". " Glutation (og cystein) bør ikke gives til patienter med insulinkrævende sukkersyge eller ved forhøjet blodsukker, da det inaktiverer insulin". (Citaterne ovenfor er – i let forkortet form – fraref.9507s161- bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er methionin

En svovlholdig aminosyre

Methionin er en essentiel aminosyre. Den er svovlholdig. Den findes i kosten. Methionin deltager i produktionen af cystein, samt i produktionen af taurin, carnitin, kolin, kreatin. "Methionin deltager også i produktionen er endorfiner, som er kroppens egne smertestillende stoffer". "Methionin kan ved at aflevere en methylgruppe deltage i produktionen af adrenalin, noradrenalin og serotonin – men derved omdannes methionin til homocystein, som er en skadelig aminosyre, der kun kan bortskaffes , hvis der er tilstrækkeligt med B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og magnesium".

"Methionin-mangel bliver sat i forbindelse med fødemiddelintolerance, psykiske problemer, indlæringsproblemer, nedslidning, hjertekarsygdomme, samt symptomer som ligner forhøjet stofskifte, nemlig hjertebanken , svedtendens, irritabilitet, hyperaktivitet og aggression". "Hvis det virkelig kun er mangel på en aminosyre er det jo uheldigt, hvis behandlingen i stedet bliver nervemedicin".

"Methionin anvendes i doser på 25 mg pr". "kg kropsvægt". "Man bør undgå overdosering både i ren form og som kød, uden samtidig tilskud af magnesium, folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin for at undgå skadelig ophobning af homocystein". (Citaterne ovenfor er – i let forkortet form – fra ref.9507s161- bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Hvad er zink godt for

Livsvigtigt spormineral, af betydning for vækst og over hundrede enzymer

Zink er et grundstof, som er et livsvigtigt spormineral for kroppen. Det indgår i over 200 enzymer, bl.a. i enzymet superoxiddismutase (SOD) som virker som antioxidant. "Kroppen indeholder 1½ – 3 gram zink". "Det er cirka det halve af kroppens indhold af jern". "Det er 10-15 gange mere end den mængde kobber, som vores krop indeholder". "En stor del af zinken i vores krop er dog ikke tilgængelig for almindelig omsætning, fordi det er bundet i knoglerne". "Høje koncentrationer af zink finder man i mellemøret, bugspytkirtlen pankreas, leveren, øjnene og i muskelvæv". "

Zink-stofskiftet reguleres via hormoner fra hypofysen, og der er en tilbagekobling til hypofysen, som giver zink en regulerende rolle for produktionen af en række livsvigtige hormoner, såsom f.eks. binyrebarkhormoner". "I blodvæsken (plasma) er 34% af zinken bundet til proteiner, og de resterende 66% kan let tabes på grund af en løs binding". "

Zink har en vigtig rolle i mange livsprocesser, såsom vækst, hormonbalance og kønsmodning, ved produktionen af insulin og i sårhelingsprocessen samt som aktivator for mere end 100 kemiske enzymprocesser, såsom carboanhydrase, alkalisk fosfatase, LDH, ADH, SOD, arginase og endolase". "

Den anbefalede dagsdoses er på 15-20 mg, og skandinavisk gennemsnitskost indeholder godt og vel halvdelen heraf". "Omkring 30-40% af kostens zinkindhold bliver optaget fra tarmen, men hvis der i kroppen er mangel på B6-vitamin bliver det udskilt igen – derfor bør zinkmangel behandles med en kombination af zink og B6-vitamin". "Zinkmangel kan skyldes kvinders brug af p-piller, idet der er set et fald i zinkniveauet som i den sidste trediedel af svangerskabet, og det er højst sandsynligt det kvinde østrogen-hormon, som spiller en hovedrolle for dette fænomen".

"Zinkmangel kommer til udtryk i blodvæsken (plasma), de røde blodlegemer og i de hvide blodlegemer, så man kan påvise zinkmangel ved en blodprøve". "Desuden er koncentrationen af zink i blodplasmaet en god indikator for organismens ernæringstilstand". "Der er her store aldersforskelle og kønsforskelle – koncentrationen er lavest i perioder med kraftig vækst, såsom i puberteten – specielt i sådanne perioder er tilførsel af zink derfor af stor betydning". "I urinen ses en positiv reaktion for ammoniak (negativ kvælstofbalance med øget risiko for vægttab)". "Der kan ses et fald i zinkkoncentrationen i blodet ved infektioner, ondartede svulster og blodkræft, blodmangel, leverbetændelse og andre leversygdomme, nyrebetændelse, stort hjerte, lavt stofskifte, dårlige binyrer, kroniske sår, aktiv tuberkulose og i de første 2 uger efter en blodprop i hjertet". "Zinkoptagelsen nedsættes ved for meget mavesyre og også ved for lidt mavesyre". "

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "Zink til at forebygge mangler: 20 milligram, børn 7 milligram; Zink til langtidsprofylakse: 25 milligram, børn 10 milligram; Zink til støttebehandling: 50 milligram, børn 10 milligram; Zink som medicin: op til 200 milligram, børn op til 20 milligram" (ref.9507s134 – bog fra 1998 af læge i almen medicin). "

I denne bog angives også, at zink tilrådes ved en lang række nervesygdomme og muskelsygdomme samt skeletsygdomme, som antages at have forbindelse med zink-stofskiftet". "Zinktilskud tilrådes til unge i pubertetens vækstperiode, ved fejlernæring, sygdomme i tarmen der hindrer zinkoptagelse, ved hormonelle forstyrrelser, ved kronisk alkoholisme". "Lidelser i hår, hud og negle kan forværres af zinkmangel". "Zinktilskud tilrådes til kvinder der under graviditeten har mærkelige spisebehov og lugtbehov". "Zinktilskud tilrådes til mennesker, der er belastet af tungmetaller, såsom fra amalgam i tænderne". "Zinktilskud tilrådes til vegetarer, fordi zink fra planteriget er tung optageligt". "Zinktilskud tilrådes til rygere". "Zink beskytter kroppen mod kadmium fra tobakken og andre tungmetaller fra miljøforureningen". "

Medicinsk zinktilskud tilrådes ved dårlig modstandskraft over for infektioner, ved sygdomme med relation til kønsorganer (sterilitet og prostataproblemer), ved en lang række lidelser i mavetarmkanalen, som kan medføre zinkmangel – hvoraf den hyppigste er fedt i afføringen (steatorrhoe)". "I tarmens alkaliske miljø kan zink danne uopløselige komplekser med fedt og fosfat, og i øvrigt kan en svækket fedtfordøjelse medføre øget tab af zink, uanset hvad den bagvedliggende årsag måtte være". " Zinktilskud anbefales også ved arvelig blokering af zinkoptagelse i tarmen (akrodermatitis enteropatika)". "Zinktilskud tilrådes ved uforklarlig og pludselig hørenedsættelse, og ved spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi) – hvor 1/3 af patienterne har zinkmangel og hjælpes af zink + B6-vitamin tilskud". "

Zink er et af de mindst giftige sporstoffer". "Store doser på 2 gram kan give kvalme og diarre, hvis indtagelsen sker uden for måltiderne". "Generelt bør kosttilskud tages sammen med måltider". "Doser på 150-450 mg over længere tid kan formentlig reducere antallet af hvide blodlegemer og nedsætte størrelsen af de røde blodlegemer". "Zink konkurrerer med kobber om optagelsen i kroppen, så det er bedst at indtage begge, så organismen kan tage det, der mangler mest". "Høje koncentrationer af zink i blodserum ses ved forhøjet stofskifte, ved forhøjet blodtryk og ved for tykt blod". "

Symptomerne på zinkmangel kan være ændret smagssans og ændret lugtesans, dårlig appetit, spisevægring, hårtab, eksem, psoriasis, sterilitetsproblemer, dårlig modstandskraft, sårhelingsproblemer, væksthæmning, sen pubertet, neurologiske forstyrrelser med føleforstyrrelser og snurren i ben og arme". "

Zink i kræftsammenhæng er uafklaret: Hos patienter med kræft ses øget udskillelse af zink i urinen og lave blodværdier af zink". "Eftersom zink er en vækstfaktor opfattes dette af nogle forskere som tegn på, at kroppen forsøger at slippe af med zink, medens andre mener at have set en mindre tendens til spredning af kræften ved moderate zinktilskud". "Indtil disse forhold er afklaret bør kræftpatienter undgå store doser". "

Eftersom jern og kobber og zink optages via de samme mekanismer kan længerevarende tilskud af jern medføre blodmangel på grund af for lidt zink og kobber". "Zinktilskud svækker virkningen af tetracykliner, der anvendes ved svære infektioner eller til behandling af uren hud". "God sædkvalitet forudsætter tilstrækkeligt med zink". "Hyperaktiv kønsdrift kan medføre zinkmangel hos mænd, idet der tabes ca. 2 mg zink pr". "sædudtømning". "

Zink samarbejder med B6-vitamin, A-vitamin, flerumættede fedtsyrer, væksthormoner og kønshormoner". " Zink konkurrerer med jern, kobber og tungmetaller (kviksølv, bly, kadmium)". "

Zinkmangel kan opvises ved en zinksmagstest: En teskefuld (10 ml) zinksulfatopløsning fordeles over hele tungen og holdes i munden i 10 sekunder, og spyttes så ud". "Derefter beskrives hvad man smager: 1) Smager som vand – viser betydelig zinkmangel (f.eks. anorexi); 2) tør metalsmag efter 10-15 sek. – viser moderat zinkmangel (f.eks. bulimi); 3) lidt ubehagelig smag straks – viser let zinkmangel; 4) meget ubehagelig smag straks, der holder sig i næsten ½ time – viser at der ikke er zinkmangel". "Undgå tobak, mad og drikke ½ time efter smagstesten". "Zinksulfatopløsning optages relativt let i doser på 40-80 ml (9,1 – 18,2 mg zink) pr. dag, evt. kombineret med 25 mg B6-vitamin i 1-2 uger". "

Zink findes i hvedekim, nødder, hele hvedekorn, bønner, solsikkefrø, græskarkærner, bælgfrugter, hvideklid, kød, krydderier, æg, karse, ananas, kartofler, rødbeder og gulerødder". (De nævnte citater – i let forkortet form – er fra ref.9507s132-136 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Indtil 1960'erne troede man, at zink kun havde betydning i menneskets ernæring ved at indgå i enzymet carboanhydrase, men så fandt man nogle unge iranere med dværgvækst, som kunne kureres med zinktilskud. En voksen person indeholder 2 gram zink. Det er omkring halvdelen af kroppens jernindhold. Zink findes især i hår og negle (indgår i keratin), testikelvæv, bugspytkirtlen pankreas og i leveren. Zink indgår i en række metalloenzymer og hormoner. Der er zink i insulin (diabeteshormonet). Zink indgår i et stort antal enzymer, der har betydning for omsætningen af proteiner, fedt, kulhydrat og nukleoproteiner. Der er i enzymer som carboxypeptidase, dehydrogenaser (bl.a. alkoholdehydrogenase) og i superoxiddismutase. Zink indgår i enzymet carboanhydrase, der katalyserer processen, hvor CO2 + H2O bliver til H+ og HCO3-. Denne reaktion har betydning for transporten af kuldioxid og for udskillelsen af kuldioxid fra kroppen, samt for dannelsen af HCO3- i bugspytkirtlen pankreas til neutralisering af mavesyre i tolvfingertarmen (ref.9511s197 år1997). Zink indgår i DNA-syntesen og RNA-syntesen og virker her vækstregulerende. Zink indvirker også på omsætningen af A-vitamin ved at medvirke til mobiliseringen af leverens indhold af retinol. Optagelsen af zink fra tarmen afhænger af, hvad man spiser – f.eks. nedsættes absorptionen når man spiser fuldkornsprodukter (fytin-indholdet), medens animalsk protein virker i modsat retning. I langtidshævet brød er fytin-molekylerne spaltet. Zink-absorptionen i tarmen reguleres af et protein i tarmens slimlag, metallothionin-proteinet. Udtalt zinkmangel giver dårlig vækst, nedat frugtbarhed, hudforandringer og nedsat immunforsvar, dårlig sårheling, dårlig insulindannelse. I 1996-anbefalingen for indtag af zink nævnes 9 mg for voksne mænd, 7 mg for ikke-gravide kvinder, 9-11 mg for gravide pr. dag og 2 mg/dag til spædbørn (ref.9511s198 år1997). Zink kommer især fra kød (28%), mælke og ost (26%) og grøntsager (9%) (ref.9511s198 år1997).

Hvad er selen godt for

Livsvigtigt spormineral, der beskytter mod forharskning

Selen er et grundstof, som er et livsvigtigt spormineral for kroppen. I 1957 opdagede Klaus Schwarz, at selenmangel kan give leversygdom hos rotter, hvilket startede selenforskningen (ref.9510s54). Selen beskytter mod forharskning, dvs., at det har antioxidantvirkning mod de frie radikaler. "Selen beskytter immunsystemet og forebygger infektioner". "Selen regulerer vævshormoner såsom plastaglandiner, der har betydning for blandt andet smertetærsklen". "Selen øger det gode kolesterol (HDL-kolesterol)". "Selen gør cellerne mere modstandsdygtige over for kræft (anti-mutagen virkning)". "Selen er modgift mod radioaktiv stråling og mod cellegifte, mod alkohol, mod bly og kviksølv og arsen og mod bivirkninger fra nervemedicin". "Selen er en del af et meget vigtigt enzym, glutathion-peroxidase, GPx".

"Lave selen-niveauer er set ved tilbagevendende infektioner, allergi og astma, reumatiske sygdomme, bindevævssygdomme, hjertekredsløbssygdomme, kræft, sklerose, eksem og for tidlig ældning".

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "Selen til at forebygge mangler: 125 mikrogram, børn 15 mikrogram; Selen til langtidsprofylakse: 200 mikrogram, børn 20 mikrogram; Selen til støttebehandling: 200 mikrogram, børn 20 mikrogram; Selen som medicin: op til 800 mikrogram, børn op til 30 mikrogram" (ref.9507s126 – bog fra 1998 af læge i almen medicin) (Iflg. ref.9510s74 gav en finsk læge 900 mikrogram selen + 400 mg E-vitamin + 600 mg B6-vitamin dagligt til lægens morbror, som var hjertepatient, og han fik det meget bedre i løbet af nogle uger – under en afbrydelse i behandlingen fik han det dårligere – men igen godt efter nogle uger da behandlingen blev genoptaget).

I denne bog angives også, at "selen tilrådes til alle, som lever af færdigretter og folk med dårlige kostvaner samt rygere, gravide og vegetarer". En dansk befolkningsundersøgelse, som kaldes Glostrupundersøgelsen, fulgte man i over 10 år en gruppe mennesker med henblik på hjertekarsygdomme. "Høj selenkoncentration i blodet synes at være den vigtigste faktor i forebyggelsen af hjertekarsygdomme ifølge Glostrupundersøgelsen og en finsk undersøgelse". "Jordbunden i Skandinavien er så selenfattig, at et påbud om tilsætning til kunstgødning for længst burde være indført". "I Finland har man siden 1985 anvendt kunstgødning med tilsat selen". "Gennemsnitskosten indeholder omkring halvdelen af det nødvendige mindstebehov af selen". "Befolkningen i Norge, hvor der er kornimport fra selenrige områder som f.eks. USA har højere koncentrationer af selen i blodet". "Foder til dyr har i mange år været tilsat selen for at forebygge muskelsygdomme og hjertesygdomme".

"Selen nedsætter optagelsen af tungmetaller såsom kviksølv, og gør det lettere for kroppen at udskille tungmetaller og kan derfor bruges medicinsk hertil". "Selen kan også bruges medicinsk som støttebehandling ved de over 100 sygdomme, som i dag sættes i forbindelse med frie radikaler og forharskningsprocesser, blandt andet forkalkning, kræft, forhøjet blodtryk, ledegigt, bindevævssygdomme, astma, allergi mv". "Den dødelige hjertelidelse Keshans sygdom er nu udryddet – den er opkaldt efter en provins i Kina, hvor jordbunden var ekstremt fattig på selen".

"Overdosering af selen er muligt: Ved ekstremt høje doser på over 5000 mikrogram taget over en længere periode kan der ske hårtab, deforme fingernegle, diarre, kvalme, metalsmag, hvidløgsagtig ånde og irritabilitet". "Nogle forskere fraråder dagsdoser over 1000 mikrogram". "Uorganisk selen optages dårligt". [I ref.9509s23 fra år 1985 angives, at uorganisk selen er farligere end organisk selen ved overdosering – man kan uden risiko tage op til 500 mikrogram organisk selen om dagen anfører ref.9510s25 fra 1985 , som oplyser at denne mængde langt fra overskrider det naturlige selenindtag mange steder i Japan, USA, Canada og Sydamerika – i Costa Rica er det gennemsnitlige daglige indtag af selen 600 mikrogram uden at helbredsrisiko er blevet konstateret (ref.9510s25). Men i Enshi-Hubei-provinsen i Kina er det gennemsnitlige daglige indtag 5000 mikrogram selen, og dér forekommer selenforgiftninger (ref.9510s25)]. Organisk selen lagres i kroppen, hvorimod uorganisk selen udvaskes i løbet af 3 uger – en finsk læge har konstateret at hjertepatienter på selentilskud fik det dårligere efter 3 uger (ref.9510s.75).

"I Skandinavien ligger selenkoncentrationen i fuldblod på ca. 100 mikrogram pr. liter". "Den beskyttende virkning af det selenholdige enzym GPx (glutathion-peroxidase) afhænger af mætningsgraden med selen". "Derfor mere flere selenforskere, at selenniveauet burde ligge på 200-300 mikrogram pr. liter". "Andre forskere er derimod usikre på, hvad disse fund betyder for mennesker".

"Selen er en antioxidant, som bør indtages samme med de antioxidantvirkende C-vitamin, E-vitamin og beta-caroten, idet de er mere effektive sammen end hver for sig, og risikoen for overdosering er mindre". "Selen findes i kød, lever, nyre, fisk, skaldyr, nødder, ølgær, hele hvedekorn fra selenrig jord, krydderier fra selenholdig jord". "(De nævnte citater – i let forkortet form – er fra ref.9507s125-127 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

Bogen ref.9510 fra 1985 angiver: "I dyreforsøg har det vis sig, at selens kræftforebyggende virkning i gennemsnit er 50% – med en variation fra 30 til 85% – og vi kan med andre ord forebygge halvdelen af alle kræfttilfælde ved at give tilskud af selen" (ref.9510s35) – i et forsøg med dyr kunne A-vitamin i kombination med selen forhindre 9 ud af 10 kræfttilfælde i mus, medens alle musene i en kontrolgruppe som hverken fik selen eller A-vitamin, fik kræft (ref.9510s35 fra 1985).

Hvad er B6-vitamin godt for

Vigtig for omsætningen af proteiner, mv.

B6-vitaminet, som også kaldes pyridoxin, består egentlig af tre ligeværdige, biologisk aktive stoffer, nemlig pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. "Disse er alle tre komponenter (co-enzymer) i over 100 forskellige reaktioner". I det følgende vil de blevet betragtet under et som B6-vitamin. " B6-vitamin er opløseligt i vand og derfor skal det tilføres dagligt til kroppen". " B6-vitamin deltager i produktionen af hormoner (adrenalin og insulin)". "Store kødspisere har øget behov for B6-vitamin". "B6-vitamin udvinder energi af den mad som vi spiser (som co-enzym)". "B6-vitamin beskytter nerveceller og producerer nervernes signalstoffer". "B6-vitamin spiller en afgørende rolle for omsætningen af proteiner". "B6-vitamin er afgørende for et normalt svangerskab (celledeling og vækst)". "B6-vitamin er afgørende for optagelsen af mineraler, specielt magnesium og zink".

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "B6-vitamin til at forebygge mangler: 4 milligram, børn 1 milligram; B6-vitamin til langtidsprofylakse: 8 milligram, børn 2 milligram; B6-vitamin til støttebehandling: 50 milligram, børn 4 milligram; B6-vitamin som medicin: 250 milligram, børn 8 milligram" (ref.9507s157 – bog fra 1998 af læge i almen medicin; (Iflg.ref.9510s74 gav en finsk læge 900 mikrogram selen + 400 mg E-vitamin + 600 mg B6-vitamin dagligt til lægens morbror, som var hjertepatient, og han fik det meget bedre i løbet af nogle uger – under en afbrydelse i behandlingen fik han det dårligere – men igen godt efter nogle uger da behandlingen blev genoptaget))".

I denne bog angives også, at "B6-vitamin tilrådes efter fysisk og psykisk stress, til brugere af større mængder alkohol og tobak, til P-pillebrugere, ved arvelig tendens til forkalkning samt til gravide og ammende". "B6-vitamin tilrådes som medicin til hjertepatienter med forkalkningssygdomme, som supplement til kvinder i hormonbehandling, ved væskeansamlinger i ankler, fingre og mave, ved mangel på magnesium og zink og en speciel form for blodmangel, ved dårlig sukkertolerance, ved nervebetændelse i hånden (carpal-tunnel syndrom)". "B6-vitamin kan forsøges ved influenza samt øjenbetændelse og blærebetændelse og B6-vitamin kan have en positiv virkning ved ubehag i dagene op til menstruationen (PMS) – det er blevet kaldt "kvindernes vitamin"".

"Mangel på B6-vitamin forekommer hyppigt og nogle forskere hævder, at det er svært at finde voksne, der får nok B6-vitamin". "Det formodes, at 50% af alle gravide har så lave koncentrationer af B6-vitamin at det forstærker andre mangler". "P-piller anføres som hovedårsagen". "Ved lette mangler er man træt, uoplagt og har dårlig modstandskraft". "Overdosering med B6-vitamin giver først bivirkninger efter mange år med doser over 500 mg (svimmelhed, mavesmerter og ubehag)". "Doser på 1000 mg over længere tid kan medføre nerveskader". [ref.9510s23 fra 1985 angiver at der i USA havde været alvorlige B-vitaminforgiftninger efter filde overdoseringer på mere end 1000 gange den anbefalede dagsdosis af f.eks. B6-vitamin]. "B6-vitamin kan nedsætte skaderne af for meget kød i kosten hos ældre (proteinbelastning)". "Normalt omdannes aminosyren methionin til cystein uden problemer, men ved mangel på B6-vitamin dannes et mellemprodukt, nemlig den skadelige homocystein". "B6-vitamin findes i bønner, hvedespirer, fuldkorn, bananer, rå fisk, fjerkræ, nødder, havregryn, lever, avocado, frugt og grøntsager". (De ovennævnte citater er – i let forkortet form – fra ref. 9507s.57-59 – en bog af en læge, udg. 1998).

Er det vigtigt at tage flere vitaminer samtidigt

Visse vitaminer skal tages samtidigt

Hvis man dagligt tager kosttilskud i form af flerumættede fedtsyrer som EPA og DHA, fiskeleverolie eller gammalinolensyre er det meget vigtigt, at man tillige beskytter fedtstofferne mod forharskning med antioxidanter (selen, zink, A-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, E-vitamin). Uden antioxidantbeskyttelsen stiger blodets indhold af såkaldte lipo-peroxider (affaldsprodukter fra iltning af fedtstofferne), hvilket kan være farligt [ref.9510s25 fra 1985 ].

Hvad er A-vitamin godt for

Styrker slimhinder mv.

A-vitamin er fedtopløseligt og lagres i leveren og i fedtvæv. Derfor er dagligt tilskud ikke nødvendigt. A-vitamin kræves for øjne, hud og slimhinder. "A-vitamin styrker huden, tarmslimhinden, luftvejene, urinvejene og beskytter mod infektioner og de kræfttyper, som skyldes direkte påvirkning". "A-vitamin er nødvendigt for produktion af et farvestof i øjet, som kaldes synspurpur, og som er nødvendigt for at vi kan se i mørke (skumringssyn)". "A-vitamin er nødvendigt for normal fosterudvikling". "Mangel på A-vitamin medfører natteblindhed, tør og skældende hud, tørre og sarte slimhinder med hyppige infektioner (tarm, luftveje, urinveje), nedsat hørelse, nedsat lugtesans og nedsat smagssans, let knækkende hår og negle, overhyppighed af kræft i hud, blære, bronkier og mavesæk". "1 mikrogram retinol svarer til 6 mikrogram beta-caroten eller til 5 IE (internationale enheder)". "

I en bog fra 1998 af en læge i almen medicin, som gik ind for brugen af vitaminer i behandlingen, anførtes følgende: "A-vitamin til at forebygge mangler: 700 mikrogram, børn 2-400 mikrogram; A-vitamin til langtidsprofylakse: 1000 mikrogram, børn 3-500 mikrogram; A-vitamin til støttebehandling: 1000 mikrogram, børn 3-500 mikrogram; A-vitamin som medicin: op til 5000 mikrogram, børn op til 700 mikrogram" (ref.9507s48 – bog fra 1998 af læge i almen medicin).

"I denne bog angives også, at "tilskud af A-vitamin tilrådes til sukkersygepatienter fordi de ikke kan omdanne beta-caroten som raske, til form med sygdom i mave og tarm og som har dårlig fordøjelse, ved dårlig fedtoptagelighed fra tarmen, til rene vegetarer (veganere), til ældre, til alkoholikere (kombineret med zink)". "A-vitamin kan forsøges som medicin mod forskellige former for hudproblemer, såsom uren hud og psoriasis". "Overdosering af A-vitamin ses sjældent, fordi en akut overdosering først ses ved doser over 100.000 – 500.000 mikrogram". "En krronisk forgiftning opstår først efter flere måneder med doser på over flere tusinde mikrogram". "Som medicin er doser af A-vitamin på 30.000 mikrogram ikke sjældne". "Gravide bør ikke overskride doser på 1000 mikrogram A-vitamin". "Doser på over 3000 mikrogram A-vitamin hos gravide øger risikoen for misdannelser i centralnervesystemet, brislen og hjertet hos fosteret". "Symptomer på overdosering af A-vitamin er kraftig hovedpine, tør og skællende hud, ledsmerter, forstoppelse, kvalme og opkastning". Der er beskrevet forgiftninger hos polarforskere, der spiste A-vitaminrig lever. "

A-vitamin arbejder sammen med zink, og zinkmangel kan svække virkningen af A-vitamin – og omvendt kan mangel på A-vitamin hæmme virkningen af zink". "Almindelig levertran indeholder A-vitamin og D-vitamin, og levertran bør derfor ikke kombineres med store doser multivitamini, der også indeholder disse fedtopløselige vitaminer fordi dette kan give overdosering". "P-pillebrugere har mindre behov for A-vitamin". "Unge, der benytter hudcreme med A-vitamin-syre mod uren hud, skal ikke spise tilskud af A-vitamin". "A-vitamin findes i lever, smør, margarine, ost, æg, makrel og sardiner". (De ovennævnte citater er – i let forkortet form – fra ref.9507s.48-49 – en bog af en læge, udg.1998)". "

Hvordan kan man undgå de frie radikaler

Spis mindre

De frie radikaler kan ikke undgås helt, men de kan begrænses ved at man undgå unødvendige kalorier (hvorved man forhindrer overvægt og altså samtidig mindsker antallet af frie radikaler, som opstår når føden omsættes). Desuden kan man undgå ting, som øger produktionen af frie radikaler: Alkohol, tobak, kemikalier i arbejdsmiljøet, flerumættede plantefedtstoffer. Endelig kan man øge indtaget af antioxidanter, såsom selen, zink, A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, B6-vitamin (ref.9510s32). Derimod diskuteres det, om disse bør gives som tilskud, og om det er fordelagtigt eller til ulempe. Frugt og grønt indeholder antioxidanter og stoffer som fremmer cellers egne antioxidant-virkende forsvarsmetoder.

Kan eksem behandles med tilskud

Ja, læs om den finske læges erfaring

En finsk læge (forfatter til ref.9510s83) fortæller, at hans datter led af kronisk eksem, som i årevis var blevet forsøgt behandlet med kortisonholdige salver ordineret af hudlæger, som havde god effekt men ikke kurerede sygdommen. Den finske læge prøvede at behandle datteren med zink og andre mineraler, som i starten synes at have en god effekt, men det var først da hun supplerede med gammalinolensyre (GLA) at der viste sig en varig bedring. Senere opdagede de, at udslættet omgående kom tilbage efter nogle dage, hvis hun ikke tog GLA og zink tabletterne. Lægen skriver at han har behandlet flere børn med allergisk eksem, som er blevet helbredt på få uger med gammalinolensyre, selen og zink. Lægen har også gode erfaringer med at behandle astmapatienter med vitaminer, mineraler og fedtsyrer, skriver han, men at virkningen udebliver hvis patienten i længere tid har fået kortison, som modvirker gammalinolensyren "det gør at gammalinolensyren ikke i fuldt omfang er i stand til at udvirke en udvidelse af luftvejene samt forebygge slimdannelsen og infektioner, som det sker hos patienter, der ikke har brugt kortison" (ref.9510s78).

Kan stivhed behandles med tilskud

Ja, læs om den finske læges erfaring

En finsk læge (forfatter til ref.9510s98) fortæller, at han i mange tilfælde har haft succes med at behandle patienter med ledproblemer ved at give dem gammalinolensyre, zink, kobber og selen. Frie radikaler og skadelige prostaglandiner har en vigtig rolle for udviklingen af gigtlidelser. Når cellernes membraner ødelægges udskilles kraftige enzymer, hydrolaser, som ødelægger ledvævet. Der dannes et enzym, superoxiddismutase (SOD), som forsøger at ødelægge de frie radikaler. SOD findes i to typer, hvor den ene bruger kobber og zink, og den anden bruger mangan. Forsøg har vist at kobber og zink på organisk form kan lindre smerter og fjerne led-stivhed. Behandlingen kunne være Bio-Selen + Zink (pillen indeholder selen, zink, A-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, E-vitamin). Et supplement kunne være organisk kobber samt gammalinolensyre, skriver den finske læge (ref.9510s100 fra 1985). Lægen anbefaler at nedsætte mængden af kød og æg i kosten, og at bruge grønne grøntsager og citrusfrugter (bioflavonoider). Tabletten Bio-Glandin 25 har et stort indhold af den flerumættede fedtsyre gammalinolensyre. På travheste med ledegigt har man forsøgt med lovende resultater at sprøjte SOD-enzym direkte ind i angrebne led.

Hvordan skal en tablet indtages

Med vand og tag en slurk vand før, skyl efter med et stort glas vand

En tablet eller kapsel kan (i 10% af tilfældene) sætte sig fast i spiserøret, og så er virkningen mindre. Man skal skylle pillen ned med almindelig vand. Man kan spise lidt brød, og synke pillen samtidig med det tykkede brød, og derefter skylle efter med et stort glas vand. Antibiotikaen tetracyklin bliver ineffektiv sammen med mælk (optages ikke sammen med calcium, magnesium, zink eller jern fordi der opstår nogle særlige organiske metalforbindelser og der er meget calcium i mælk), et andet antibiotikum erythomycin optages ikke hvis det skylles ned med juice. (ref.9510s125). Medicin som tages sammen med mad kan tage op til 2-5 timer før det når gennem tyndtarmen. Alle næringsstoffer og medicin optages i tyndtarmen. I mavesækken optages kun alkohol og kobber. Hvis man har spist mange fibre i kosten kan de opsuge en del af medicinen, så det aldrig bliver optaget i blodet. Hvedeklid ka n forsinke optagelsen af hjertemedicinen digoxin. Det er som regel bedst at tage medicin sammen med maden, men optagelsen kan altså forsinkes. Hvis medicinen eller kosttilskuddet giver anledning til irritation af maveslimhinden skal det helst tages efter maden (ref.9510s126) .

Er flerumættet fedt sundt eller usundt

I visse sammenhænge sundt, men danner lettere frie radikaler

Flerumættede fedtstoffer er sunde, bortset fra at de lettere iltes og danner frie radikaler, så der er behov for antioxidanter til at modvirke dette. Det er derfor, at det er vigtigt at beskytte sig med antioxidanter som selen, zink, A-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin og E-vitamin hvis indtagelsen af flerumættet fedt sættes i vejret (ref.9510s141). Smør-fedt er i mindre grad årsag til frie radikaler, men uønsket af andre grunde.

Hvordan virker vitaminer

Som coenzymer

Hvert vitamin har en enestående opgave i kroppen. Men generelt er vitaminer som regel en del af enzymsystemet, og kaldes også for co-enzymer. De sætter bestemte kemiske reaktioner i gang i fødeomsætningen og stofskiftet i øvrigt. Vitaminer er absolut nødvendige for omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i kroppen. De fleste vitaminer samarbejder med hinanden og med en række mineraler. De forstærker ofte hinanden (synergistisk). Stoffer der tages samtidig har ofte større virkning, end hvis de tages hver for sig. De fedtsyrer, som kaldes essentielle (livsvigtige) og er flerumættede, indgår også i sådanne samarbejder. Zink kræves til frigivelsen af A-vitamin. Selen og E-vitamin er afhængig af hinanden (E-vitamin øger selens biotilgængelighed, dvs. dets optagelse i kroppen; ref.9510s168 år 1985). Nogle vitaminer og mineraler modvirker dog hinanden. Mange vitaminer ødelægges ved konservering eller ved tilberedningen af maden. Vandopløselige vitaminer opløses i kogevandet. C-vitamin ødelægges allerede ved opvarmningen. E-vitamin ødelægges ved dybfrysning (dybfrosne fødevarer).

Hvad er antioxidanter

Stoffer med løstsiddende hydrogen-atomer

Antioxidanter kan beskytte mod de frie radikaler. Antioxidanternes løstsiddende hydrogen-atomer kan f.eks. reagere med O2* på denne måde: O2* + 4 Antioxidant-H bliver til 2 H2O vand + 2 Antioxidant uden H. (Det vil sige at antioxidanten selv oxideres). Antioxidanterne kan neutralisere det farlige molekyle ved at fjerne radikalet. Eller metalioner kan bindes så de forhindres i at reagere med peroxider under dannelse af superoxid-radikal og hydroxyl-radikal. Eller de kan reagere med kædeformede radikaler og derved forhindre fortsat tiltrækning af brint fra flerumættede fedtsyrer. Eller de kan flytte peroxider over i mindre reaktive forbindelser, som f.eks. alkoholer. E-vitamin er den vigtigste fedtopløselige antioxidant i organismen, og den er især aktiv i cellemembranerne til beskyttelse af oxidativ harskning (peroxiddannelse). E-vitamin og C-vitamin kan oplade hinanden. De kan altså overføre hydrogenatomer til hinanden. Selen kan spare E-vitamin og omvendt idet glutathion-peroxidase, hvori selen indgår, også beskytter mod peroxiddannelse. (ref.9511s177 år1997). C-vitamin betragtes som den vandopløselige partner til E-vitamin. De mineraler, der er kendt for at have betydning som antioxidanter, er selen, kobber, zink og mangan (ref.9511s178 år1997). Der er desuden stor sandsynlighed for, at glucose i cellerne fungerer som antioxidant overfor især hydroxyl-radikaler, og glucose findes i store mængder i cellerne.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Tweet Pin Facebook LinkedIn Email Print Like Share Yummly

bionyt.dk

Science – Videnskab – Forskning

Search Posts

antioxidanter-del2

Er det godt at tage antioxidant-piller?

Hvordan virker Nrf2 i cellekernen?

Virker resveratrol via Nrf2-systemet?

Kan resveratrol virke uden om Nrf2-systemet?

Har resveratrol betydning for diabetes?

Hvordan virker broccoli-effekten? Hvordan frigøres Nrf2 fra Keap1? Hvordan virker sulforafan?

Hvad er Kaffeinsyre-phen-ethylester?

Hvad er Curcumin?

Hvad er forskellen på indirekte antioxidanter og direkte antioxidanter?

Hvilken virkning har fytokemikalier på cellen?

Kan fytokemikalier tænkes at virke mod kræft?

Hvad er C-vitamin godt for?

Hvilken vekselvirkning er der mellem resveratrol og C-vitamin?

Hvor kan man læse oversigtsartikler om Nrf2?

Hvilken virkning har Nrf2 på inflammatoriske sygdomme?

Hvilken virkning har Nrf2 i kræftceller?

Hvilke biokemiske reaktionsveje påvirkes af Nrf2?

Kan Nrf2 bruges som lægemiddel?

Hvor central er Nrf2-molekylet for cellens reguleringer?

Holdes der konferencer om Nrf2?

Hvad er hormesis?

Hvad er hormetisk virkning

Hvem foreslog betegnelsen "hormesis"?

Hvad kan det betyde, hvis hormesisk overses?

Hvilke eksempler på hormesis kender man?

Findes der et selskab for hormesis?

I hvilke organismer har man påvist hormesis?

Hvad er mekanismerne bag hormesis?

Har radioaktivitet hormetiske træk?

Bliver hormesis overset?

Er der ligheder mellem forskellige organismers reaktion på stressfaktorer?

Hvordan er dosis-respons-kurven for hormetiske stoffer?

Er hormesis en naturlov?

Har resveratrol en hormetisk virkning?

Hvordan virker taxol?

Hvordan virker aspirin?

Hvilken betydning har hormesis på effekten af ændringer?

Hvordan virker colchicin?

Bliver lægemidler undersøgt for eventuel hormetisk virkning?

Er fytokemikalier hormetiske?

Hvad er apoptose?

Hvad kan sætte apoptose-funktionen ud af kraft?

Hvilken betydning har apoptose for individets tidlige udvikling?

Hvad sker der med cellen under en apoptose?

Hvordan kan man påvise apoptose?

Hvilke celler fjernes ved apoptose?

Hvordan startes apoptose i cellen?

Hvad er autofagi?

Hvad betyder ordet "Hormesis/hormetisk"?

Hvad er homøopati"?

Kan man styre dannelsen af hjernesignalstof på en levende mus?

Hvordan kan man gøre malariamyg sterile?

Kan bakterier danne bioethanol?

Kan man styre kroppens T-celleforsvar mod kræft?

Kan man påvirke impulskontrollen hos mænd?

Har man en test, der kan skelne mellem aggressiv og ikke-aggressiv prostatakræft?

Kan brystscreening gøres tredimensionel?

Kan man bruge en universal-vaccine mod forskellige typer af influenza?

Er umættede fedtsyrer altid godt

Hvor meget E-vitamin bør man spise

Hvad er C-vitamin godt for

Hvor meget C-vitamin bør man spise

Hvad er haskning (forharskning)

Hvorfor er der forskel på dyrs levealder

Hvad er EDTA

Hvad er de nutritive antioxidanter

Hvad er reperfusionsskade

Hvad er prooxidanter

Har vi et forsvar mod hydroxylradikalet

Hvor hurtigt kan der optræde vitaminmangel

Hvor findes E-vitamin

Hvad er bioflavonoider godt for

Hvad er carotenoider godt for

Hvad er Q10 godt for

Hvad er dilateret kardiomyopati

Hvad er cystein