Search Posts

Alderdom-DNA

DNA-ringe og alderdom Forsker har nu fundet mikroskopiske ringe i det grundlæggende arvemateriale – DNA – og undersøgelserne viser en klar forbindelse mellem disse ringe, alderdom og for tidlig celledød. Ringene er dog foreløbigt kun fundet i almindeligt ølgær (Saccharomyces cerevisiae). DNA-ringene ophobes i cellekernen og influerer på kromosomfordoblingen, hvorved celledelingen påvirkes og undertiden går helt i stå. Gærcellerne bliver derfor hurtigere "gamle", og dør før tiden. Ringene forekommer i de celler, der har en fejl i det såkaldte SGS1-gen. Dette gen har en pendant i mennesker og øvrige pattedyr – WRN-genet. Defekter i WRN-genet får 20-årige mennesker til at blive gråhårede og rynkede, og de fleste med dette "Werner-syndrom" dør før de når at blive 50 år. Forsøgene med gærcellerne er blevet udført af Leonard Guarante og David Sinclair fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), der mener at der produceres proteinstoffer fra SGS1/WRN-genet, der holder dannelsen af DNA-ringene i ave. Et eksempel på sådanne proteiner er de såkaldte SIR-proteiner, der er istand til at inaktivere hele genområder. DNA-ringene er, som sagt, endnu ikke fundet i pattedyrsceller, men som genetikeren David Shore fra Geneve Universitet påpeger, har alle celler potentiale til at danne disse DNA-loops (som man også kunne kalde det). Derfor er der nu opstået håb om, at man har fundet svaret på hvorfor Werner-syndromet opstår og hvorfor vi alle ældes. Der er dog mange spørgsmål tilbage at besvare. Det første skridt må være at lede efter disse DNA-ringe i pattedyrsceller, hvorefter man kan hige efter stoffer der kan forebygge eller fjerne ringe. Så måske findes svaret på "Alderdommens Gåde" lige om hjørnet. David Shore er ikke i tvivl om hvad der bør gøres, når han siger: "Dette skriger simpelthen på at blive undersøgt i mennesker". – New Scientist, 3/1-1998, s. 6 – Pennisi, 1998. Do fateful circles of DNA cause cells to grow old. Science 279: 34

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply