Hvad er ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. opmærksomhed-nedsat overaktiv tilstand) skyldes nedsat dopamin-signalstof i forhjernen. Dopamin er et signalstof, der bruges til at sende beskeder til de dele af hjernen, som bl.a. regulerer opmærksomheden og påvirker motivationen. Meget tyder på, at symptomerne hænger sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin ("træt hjerne, hvor kommunikationen mellem hjernecellerne er hæmmet"). Det medfører, at personen utrolig let distraheres, f.eks. af irrelevante lyde og bevægelser (som når en person går forbi) – og f.eks. ikke kan fornemme, om der er gået 10 sekunder eller flere minutter (tandbørstning kan kræve et minut-ur), – eller at personen under madlavning pludselig ikke kan huske, hvad der er bag køkkenskabene (og derfor har sat billeder på lågerne om skabenes indhold), – og ikke kan huske, hvad der skal med i tasken, når man går på arbejde (men må have et skilt med billeder af tingene, f.eks. "computer, mus, oplader osv.", som skal med i tasken). ADHD-mennesker er ofte ”visuelle tænkere” og har lettere ved at forstå visuel information frem for ”det talte ord”. Et andet træk ved ADHD-personer er usystematisk adfærd (dette kan vises ved at lade børn lede efter skjulte mønter i et værelse: ADHD-børn vil gå impulsivt til værks, hvorimod normale børn vil gå mere systematisk til værks – omend begge måske finder det samme antal mønter). ADHD-personer kan have gavn af at kunne bruge flere sanser (f.eks. et Europakort, der er forhøjet ved Alperne). USA-præsident John F. Kennedy og fysikeren Albert Einstein menes at have haft ADHD-træk. I 1902 skrev en engelsk børnelæge og forfatter George Frederic Still flere bøger om ADHD-børn, men han tog fejl og mente, at der var tale om børn, hvis moral var læderet. Han så samme træk hos børn af gode familier som hos børn fra børnehjem: Han giver faktisk en fin beskrivelse af ADHD-børn, idet han skriver, at børnene er normaltbegavede, men ikke kan lære af konsekvenserne af deres egne handlinger og har svært ved at fastholde vedvarende opmærksomhed og har dårlig selvregulation, med ringe evne til at hæmme deres vilje, samt er følelseslabile, aggressive og trodsige.

ADHD-børn forstår ikke reglerne eller det moralske kodeks, som gør, at andre børn opfører sig rigtigt og pænt.

Mulige tegn på ADHD kan være, at man har svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen, huske, klare forandringer, styre sit temperament, møde til tiden, komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, falde i søvn, komme i gang med en opgave, bevare overblikket, skifte fra en aktivitet til en anden, forstå hvorfor andre reagerer som de gør, modtage mere end en besked ad gangen, lade andre tale færdig, bevare venskaber, være sammen med mange mennesker, tage offentlig transport, forstå hvad der sker omkring en, vente på sin tur, skrive, læse og regne. Hvis man har ADHD, har man måske også oplevet at blive hurtig træt, at man hurtigt keder sig, at man har skiftet job eller uddannelse mange gange, at man føler sig trist, rastløs, stresset, motorisk urolig, impulsiv, selvdestruktiv. ¾ af dem, der har ADHD, har også en anden lidelse – fra højt blodtryk til indlæringsvanskeligheder, og derfor kan to børn med ADHD være meget forskellige trods samme diagnose [bog: Forklædt som normal s.50]. Hvis man har ADHD, er der stor sandsynlighed for, at man også har en grad af et eller flere af følgende tilstande: Autisme/Asperger-syndrom, misbrug, depression, bipolar lidelse, angst, OCD (tvangstanker og -handlinger), adfærdsproblematik, Tourettes syndrom/tics, posttraumatisk stresslidelse, psykosomatiske gener, belastningsreaktion eller kriser.

ADHD er ikke et handicap, man kan snakke sig ud af gennem terapi, men noget, man skal have medicin for. Selv om tvillinger er vokset op hver for sig, er der 80% risiko for, at begge har det. Det er en af de psykiatriske lidelser, man har mest belæg for – selv om symptomerne kan være meget forskellige. ADHD er i høj grad arvelig, og skyldes et samspil mellem genetiske faktorer, og ikke dårlig opdragelse (ADHD-lidelsen er usynlig). ADHD er over hele hjernen i form af forsinket udvikling, ikke kun lige bag pandebenet. Man siger, at disse mennesker er kognitivt forsinkede med 2-4 år. Belønningscenteret er et af de steder, der rammes. En belønning skal falde her og nu, hvis den skal kunne mærkes, og effekten af belønningen forsvinder meget hurtigt igen. Behovet for et "mæt belønningscenter" øger risikoen for misbrug af især hash. Hvis man ikke mærker dagligdagens små belønninger øges risikoen for, at man søger belønningen i rusmidler, men belønning kan dog også opnås via sport eller arbejde. Hos voksne er alkohol det mest almindelige rusmiddel, hos unge er det hash. Meditation har også beroligende virkning, men kræver træning at lære. Fysisk træning (sved på panden) med tålmodig træner er også effektivt. Der er lige så mange piger som drenge, der får ADHD, men drenge er urolige på en anden måde end piger er. Drengen hopper måske op og ned i stolen, medens pigen måske tegner 10 tegninger. Mie Bonde, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og medejer af klinikken Mica Salis, hvor hun særligt behandler misbrug hos unge og ADHD hos mennesker i alle aldre, skriver: "ADHD-mennesker er de mest fantastiske mennesker, man kan forestille sig, de er levende, underholdende, kreative og siger tingene ligeud. Eksempler er Richard Branson, der ejer Virgin Airlines, og kokken Jamie Oliver. ADHD-hyperaktiviteten fortsætter som rastløshed ind i voksenalderen, og de senere år er man begyndt at erkende, at medicinsk behandling eventuelt skal fortsætte i voksenalderen. 3-5% har ADHD, og ca. 1% af børn under 18 år bliver behandlet medicinsk. Der kan gå lang tid, f.eks. ½ år, før man har fundet den rigtige dosis medicin, såsom Ritalin. Medicinen virker ikke på folk, der ikke har ADHD, så hvis det virker, er det en klar indikation på, at personen har ADHD. Man har været bekymret for at give medicin i forhold til pubertetsudviklingen, men faktisk viser det sig, at hjernen bliver mere normaliseret i sin udvikling, hvis der gives medicin mod ADHD, og den unge bliver mindre fristet af stoffer og kriminalitet. Der sidder mange i de danske fængsler med ADHD, som man med stor fordel kunne behandle.

Tanken om inklusion af ADHD-børn i skolen har medført, at mange ikke mener, at der er nogen grund til at lave udredninger, fordi børnene alligevel skal inkluderes, men det er en misforståelse, for man har brug for at vide, hvordan barnet skal hjælpes. Man risikerer, at ADHD-barnet ikke føler sig inkluderet, og sammen med andre skaber en outsider-identitet, der kan føre til misbrug og kriminalitet. At tage ADHD alvorligt har samfundsøkonomisk betydning – en undersøgelse viste f.eks., at folk, der bliver behandlet for ADHD, laver færre bilulykker end folk, der ikke er i behandling. Se s.49-69 bogen: "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD" af Caroline Lilja Dam og Christina Wex, Akademisk forlag 2014 (99.4 Dam,C.L.).

En af de store misforståelser i forbindelse med ADHD er tilsvarende, at det påvirker intelligensen. Men ADHD har absolut intet med intelligens at gøre. Arveligheden for ADHD er over 80% og dermed er arveligheden for ADHD større end arveligheden for højde (bogen: "Forklædt som normal" s.257). Tidlig diagnose er vigtig, og i ADHD-foreningen tilbyder man forældretræning om ADHD samt mestringskurser for voksne med ADHD.

ADHD-foreningen blev grundlagt i 1982 under navnet Landsforeningen for hyperaktive børn. Senere skiftede den navn til Den Danske Forening for MBD-børn (Minimal Brain Dysfunction). I 1997 skiftede den igen navn til DAMP-foreningen. I 2005 ændrede man så navnet til det nuværende "ADHD-foreningen" (www.adhd.dk).

Spørgsmål og svar om ADHD

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. opmærksomhed-nedsat overaktiv tilstand)

Hvad er årsagen til ADHD?

ADHD skyldes nedsat dopamin-signalstof i forhjernen. Dopamin er et signalstof, der bruges til at sende beskeder til de dele af hjernen, som bl.a. regulerer opmærksomheden og påvirker motivationen. Meget tyder på, at symptomerne hænger sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin (“træt hjerne, hvor kommunikationen mellem hjernecellerne er hæmmet”).

Hvad er symptomerne ved ADHD?

ADHD-hjernen (dvs. med nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin (“træt hjerne, hvor kommunikationen mellem hjernecellerne er hæmmet”) medfører, at personen utrolig let distraheres, f.eks. af irrelevante lyde og bevægelser (som når en person går forbi) – og f.eks. ikke kan fornemme, om der er gået 10 sekunder eller flere minutter (tandbørstning kan kræve et minut-ur), – eller at personen under madlavning pludselig ikke kan huske, hvad der er bag køkkenskabene (og derfor har sat billeder på lågerne om skabenes indhold), – og ikke kan huske, hvad der skal med i tasken, når man går på arbejde (men må have et skilt med billeder af tingene, f.eks. “computer, mus, oplader osv.”, som skal med i tasken).

Er ADHD visuelle?

ADHD-mennesker er ofte ”visuelle tænkere” og har lettere ved at forstå visuel information frem for ”det talte ord”.

Er ADHD usystematiske?

Et andet træk ved ADHD-personer er usystematisk adfærd (dette kan vises ved at lade børn lede efter skjulte mønter i et værelse: ADHD-børn vil gå impulsivt til værks, hvorimod normale børn vil gå mere systematisk til værks – omend begge måske finder det samme antal mønter).

Hvordan kan ADHD-personer hjælpes i undervisningen?

ADHD-personer kan have gavn af at kunne bruge flere sanser (f.eks. et Europakort, der er forhøjet ved Alperne). USA-præsident John F. Kennedy og fysikeren Albert Einstein menes at have haft ADHD-træk.

Hvornår blev ADHD beskrevet?

I 1902 skrev en engelsk børnelæge og forfatter George Frederic Still flere bøger om ADHD-børn, men han tog fejl og mente, at der var tale om børn, hvis moral var læderet. Han så samme træk hos børn af gode familier som hos børn fra børnehjem: Han giver faktisk en fin beskrivelse af ADHD-børn, idet han skriver, at børnene er normaltbegavede, men ikke kan lære af konsekvenserne af deres egne handlinger og har svært ved at fastholde vedvarende opmærksomhed og har dårlig selvregulation, med ringe evne til at hæmme deres vilje, samt er følelseslabile, aggressive og trodsige.

Er ADHD-børn uartige?

ADHD-børn forstår ikke reglerne eller det moralske kodeks, som gør, at andre børn opfører sig rigtigt og pænt.

Hvordan opdager man ADHD-symptomer hos en person?

Mulige tegn på ADHD kan være, at man har svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen, huske, klare forandringer, styre sit temperament, møde til tiden, komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, falde i søvn, komme i gang med en opgave, bevare overblikket, skifte fra en aktivitet til en anden, forstå hvorfor andre reagerer som de gør, modtage mere end en besked ad gangen, lade andre tale færdig, bevare venskaber, være sammen med mange mennesker, tage offentlig transport, forstå hvad der sker omkring en, vente på sin tur, skrive, læse og regne. Hvis man har ADHD, har man måske også oplevet at blive hurtig træt, at man hurtigt keder sig, at man har skiftet job eller uddannelse mange gange, at man føler sig trist, rastløs, stresset, motorisk urolig, impulsiv, selvdestruktiv.

Har ADHD-ramte også andre lidelser?

¾ af dem, der har ADHD, har også en anden lidelse – fra højt blodtryk til indlæringsvanskeligheder, og derfor kan to børn med ADHD være meget forskellige trods samme diagnose [bog: Forklædt som normal s.50]. Hvis man har ADHD, er der stor sandsynlighed for, at man også har en grad af et eller flere af følgende tilstande: Autisme/Asperger-syndrom, misbrug, depression, bipolar lidelse, angst, OCD (tvangstanker og -handlinger), adfærdsproblematik, Tourettes syndrom/tics, posttraumatisk stress­lidelse, psykosomatiske gener, belastningsreaktion eller kriser.

Hvad er behandlingen mod ADHD?

ADHD er ikke et handicap, man kan snakke sig ud af gennem terapi, men noget, man skal have medicin for.

Er ADHD arvelig?

Selv om tvillinger er vokset op hver for sig, er der 80% risiko for, at begge har det. Det er en af de psykiatriske lidelser, man har mest belæg for – selv om symptomerne kan være meget forskellige. ADHD er i høj grad arvelig, og skyldes et samspil mellem genetiske faktorer, og ikke dårlig opdragelse (ADHD-lidelsen er usynlig).

Hvor sidder ADHD i hjernen?

ADHD er over hele hjernen i form af forsinket udvikling, ikke kun lige bag pandebenet. Man siger, at disse mennesker er kognitivt forsinkede med 2-4 år.

Hvad har ADHD med hjernens belønningcenter at gøre?

Belønningscenteret er et af de steder, der rammes. En belønning skal falde her og nu, hvis den skal kunne mærkes, og effekten af belønningen forsvinder meget hurtigt igen.

Har mennesker med ADHD risiko for narkomani?

Behovet for et “mæt belønningscenter” øger risikoen for misbrug af især hash. Hvis man ikke mærker dagligdagens små belønninger øges risikoen for, at man søger belønningen i rusmidler, men belønning kan dog også opnås via sport eller arbejde. Hos voksne er alkohol det mest almindelige rusmiddel, hos unge er det hash.

Kan fysisk motion fjerne ADHD?

Meditation har også beroligende virkning, men kræver træning at lære. Fysisk træning (sved på panden) med tålmodig træner er også effektivt.

Er der flere drenge der får ADHD?

Der er lige så mange piger som drenge, der får ADHD, men drenge er urolige på en anden måde end piger er. Drengen hopper måske op og ned i stolen, medens pigen måske tegner 10 tegninger.

Kan mennesker med ADHD klare et job?

Mie Bonde, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og medejer af klinikken Mica Salis, hvor hun særligt behandler misbrug hos unge og ADHD hos mennesker i alle aldre, skriver: “ADHD-mennesker er de mest fantastiske mennesker, man kan forestille sig, de er levende, underholdende, kreative og siger tingene ligeud. Eksempler er Richard Branson, der ejer Virgin Airlines, og kokken Jamie Oliver.

Kan voksne have ADHD?

ADHD-hyperaktiviteten fortsætter som rastløshed ind i voksenalderen, og de senere år er man begyndt at erkende, at medicinsk behandling eventuelt skal fortsætte i voksenalderen.

Skal ADHD behandles medicinsk?

3-5% har ADHD, og ca. 1% af børn under 18 år bliver behandlet medicinsk. Der kan gå lang tid, f.eks. ½ år, før man har fundet den rigtige dosis medicin, såsom Ritalin. Medicinen virker ikke på folk, der ikke har ADHD, så hvis det virker, er det en klar indikation på, at personen har ADHD. Man har været bekymret for at give medicin i forhold til pubertetsudviklingen, men faktisk viser det sig, at hjernen bliver mere normaliseret i sin udvikling, hvis der gives medicin mod ADHD, og den unge bliver mindre fristet af stoffer og kriminalitet. Der sidder mange i de danske fængsler med ADHD, som man med stor fordel kunne behandle.

Skal ADHD-børn inkluderes i skolen?

Tanken om inklusion af ADHD-børn i skolen har medført, at mange ikke mener, at der er nogen grund til at lave udredninger, fordi børnene alligevel skal inkluderes, men det er en misforståelse, for man har brug for at vide, hvordan barnet skal hjælpes. Man risikerer, at ADHD-barnet ikke føler sig inkluderet, og sammen med andre skaber en outsider-identitet, der kan føre til misbrug og kriminalitet.

Har ADHD samfundsøkomisk betydning?

At tage ADHD alvorligt har samfundsøkonomisk betydning – en ­undersøgelse viste f.eks., at folk, der bliver behandlet for ADHD, laver færre bilulykker end folk, der ikke er i behandling. Se s.49-69 bogen: “Forklædt som normal – en opvækst med ADHD” af Caroline Lilja Dam og Christina Wex, Akademisk forlag 2014 (99.4 Dam,C.L.).

Har mennesker med ADHD mindre intelligens?

En af de store misforståelser i forbindelse med ADHD er tilsvarende, at det påvirker intelligensen. Men ADHD har absolut intet med intelligens at gøre.

Er tidlig diagnose af ADHD en fordel?

Tidlig diagnose er vigtig, og i ADHD-foreningen tilbyder man forældretræning om ADHD samt mestringskurser for voksne med ADHD.

Hvad hedder foreningen for ADHD?

ADHD-foreningen blev grundlagt i 1982 under navnet Landsforeningen for hyperaktive børn. Senere skiftede den navn til Den Danske Forening for MBD-børn (Minimal Brain Dysfunction). I 1997 skiftede den igen navn til DAMP-foreningen. I 2005 ændrede man så navnet til det nuværende “ADHD-foreningen” (www.adhd.dk).

ADHD hjernen

Brain differences in ADHD
Largest imaging study of ADHD to date identifies differences in five regions of the brain, with greatest differences seen in children rather than adults.

ADHD kan give succes i forretningsverdenen (entrepreneurship.)==Harnessing ADHD for business successThe symptoms of ADHD foster important traits associated with entrepreneurship. That conclusion was reached in a study conducted by an international team of economists, who found that entrepreneurs with ADHD embrace new experiences and demonstrate passion and persistence. Their intuitive decision making in situations involving uncertainty was seen by the researchers as a reason for reassessing exis

Is ADHD Different for Women and Girls?Savvy Psychologist Dr. Ellen Hendriksen examines how ADHD often manifests in girls and women

Kommentarer kan sendes til BioNyt på email: bionyt@gmail.com

Søg på siden med Ctrl-B / Ctrl-F

Læs hele artiklen om autisme i BioNyt Videnskabens verden, nr.167

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.