SYRER
og deres styrke
Formel
Navn
Mnemoteknik og forståelse
Stærke
HCl
H2SO4
HNO3
H3O+
Saltsyre
Svovlsyre
Salpetersyre
Oxoniumion
Salt er NaCl. Hvis ”Na” ombyttes med ”H” (= ”syre”) får man saltsyre/HCl.

Svovlsyre må indeholde H (= ”syre”) og svovl. Det kan vi høre på navnet. Der er 2 gange bogstavet ”s” i svovlsyre, svarende til to sure H (læs: H2). Okay, men hvad med resten af formlen?
Hvis man kender formlen for sulfat (SO42-), så kan man tænke på svovlsyre som sulfat, der har fået tilføjet to sure H+-ioner, altså 2H+ + SO42- → H2SO4. Det ville være mere logisk, at kalde H2SO4 forsulfatsyre, men det gør man ikke!
Ordet ”salpeter” kan betyde NO3-. Så hvis du sætter en surt H+ på NO3-(H+ + NO3– → HNO3) får du salpetersyre (HNO3). Det ville være mere logisk, at kalde HNO3 for nitratsyre, men det gør man ikke!
Navnet ”oxonium” kan tænkes forkortet til ”ox” plus ”m”. ”Ox” betyderoxygen, og det giver formlen ”H3O”, fordi en syre må indeholde ”H+” og ”m” har 3 streger ned = H3. Da vandmolekylet er elektrisk neutralt, må oxoniumionen have ladningen +1: H2O+H+àH3O+. [Den er lidt søgt – vi ved det godt! Vi kan ikke finde på en god husketeknik. Måske er det nemmere bare at lære udenad, at oxonium = H3O+].
Akrostikonet ”stærk okse salter med salpeter og svovl” kan bruges til at huske, at de 4 stærke syrer er oxonium, saltsyre,salpetersyre og svovlsyre. Dvs. de øvrige syrer i listen er ikke-stærke.
Middel-stærke
HSO42-/hydrogen-sulfat-ion
H3PO4
HNO2
Phosphorsyre/
Fosforsyre
Salpetersyrling
Hydrogensulfation: Se senere i tabellen under yderst svage baser.
Fosforsyre må indeholde phosphor (P) og H (= ”syre”). Men hvad med resten? Tænk på at fosfationen (PO43-) optager 3 sure H+ ioner og bliver til H3PO4; 3H+ + PO43- → H3PO4. Et logisk navn ville værefosfatsyre, men det hedder det altså ikke!
Endelsen ”syrling” betyder en ilt mindre end den tilsvarende ”syre”, [en pusling er et lille/mindre pus, baby], så salpetersyrling (HNO2) har altså en ilt mindre end salpetersyre (HNO3).
Svage
CH3COOH
H2CO3
NH4+
Eddikesyre
Kulsyre
Ammoniumion
(se også ammoniak senere under baser)
[Vi kan ikke finde på en god husketeknik. Du må lære udenad, atCH3COOH = eddikesyre (måske kan man tænke på et ekkooooooh)].

Kulsyre må ifølge sit navn indeholde carbon og H (= ”syre”). Men hvad med resten? Du kan nok godt huske, at der også er oxygen i kulsyre. Strukturformlen for kulsyre opfylder ædelgasreglen/oktetreglen og derfor kan formlen ”nemt” opskrives:
Ellers kan du tænke på, at carbonationen (CO32-) har fået 2 H+ på sig og danner H2CO3/kulsyre (2H+ + CO32- → H2CO3). Et logisk navn ville være carbonatsyre, men det hedder H2CO3 altså ikke!
Ammoniumionen kan dannes fra basen ammoniak (NH3) og syre (H+). Da NH3 har neutral ladning, må ammoniumionen have ladningen +1: NH3 + H+ →NH4+.
Meget
svage
HCO3-
HPO42-
Hydrogen-
carbonation
Hydrogen-
phosphation/
Hydrogen-
fosfation
Se carbonationen senere. Hydrogencarbonat er bare carbonat, der optager en H+, som sammen med carbonationens ene elektron danner et hydrogenatom og giver HCO3-.
Se phosphationen senere. Hydrogenphosphat er bare phosphat, der optager en H+, som sammen med phosphationens ene elektron danner et hydrogenatom og giver HPO42-.
Yderst
svage
H2O
Vand
Alle kender formlen for vand.

BOGEN "Lær 'gymnasiekemi' vha mnemoteknik" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på bl.a. gymnasie-niveau, samt om studieteknik) Bogen henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever samt ikke mindst lærerne. Den forklarer husketeknik/mnemoteknik og effektive studieteknikker, der kan bruges til at lære kemi på gymnasie- & hf-niveau. Der er dog citationstegn omkring ”gymnasieKEMI”, da de samme mnemotekniske grundprincipper kan bruges til at huske kemi på både lavere og højere faglige niveauer end i gymnasiet og hf. Så bogen kan sikkert også inspirere andre uddannelser til at bruge husketeknik i undervisningen. Bogen er derfor også relevant for folkeskolelærere, der underviser i fysik-kemi og seminarielærere, der uddanner lærere til folkeskolen samt alle andre steder, hvor der læres kemi – fx VUC, og sundhedsuddannelser (fx bioanalytikeruddannelsen), laborantskoler samt universiteterne. Vi giver også eksempler på, hvordan man kan anvende mnemoteknik i andre fag end kemi. De samme mnemotekniske grundprincipper kan nemlig bruges til at huske i andre fag. BOGEN "Noter til kemi C" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på Gymnasiets kemi-C niveau) Bog nr. 2 i husketeknik-serien henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever, som skal lære kemi på C niveau eller andre studerende (fx seminariestuderende med fysik/kemi som linjefag), der skal lære kemi på et tilsvarende niveau samt deres lærere. Bogen er kemi C noter, som gør det lettere at forstå og især HUSKE kemi C kernestoffet. Bogen indeholder nemlig korte, letforståelige keminoter, husketeknikker samt QR-koder og links til interaktive opgaver/animationer og undervisningsvideoer. I forhold til første udgave af bogen (fra januar, 2018) er anden udgaves venstre kolonne ændret, så den indeholder tjek-spørgsmål og klare forklaringskrav til de ting, som læseren bør kunne svare på efter at have læst højre kolonne. (1. udgave har kun stikord i venstre kolonne). Ændringen tydeliggør de faglige krav. Tydelige faglige krav er altid en hjælp, når noget skal
SE HVOR DU KAN KØBE DISSE BØGER:
https://blog.bionyt.dk//huskkemi

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.