Professor i global sundhed fra Syddansk Universitet Christine Stabell-Benn er vært på ny podcastserie (kan høres HER)

I den nye podcastserie giver sundhedseksperter deres perspektiver på, hvad man ved om corona og vacciner, hvordan man bruger dem, og hvad der kunne gøres endnu bedre. 

Ifølge Christine Stabell-Benn er den store interesse for vacciner, som covid-19 pandemien har givet, både interessant, men også skræmmende. Hun mener, samtalen om vacciner har været så simplificeret og polariseret, at mange yderst vigtige nuancer er gået tabt: Christine Stabell-Benn har derfor startet en podcastserie ”Vaccine Curious”, hvor hun i samtaler med læger, forskere, journalister, historikere, antropologer og mange andre vil kaste lys over, hvad vacciner er og ikke er: 

"Jeg oplever, at når vi erobrer samtalen om vacciner ind i studiet, hvor det er tilladt at sige, hvad man tænker, og være tydelig om, hvad man ved og ikke ved, så er der plads til fordomsfri og frugtbar nysgerrighed – og det er modgift til den polariserede debat," forklarer hun i forbindelse med sin lancering af podcastserien.  

I seriens første podcast taler hun med praktiserende læge Anders Beich om, hvad der sker, når lægen står i det spændingsfelt mellem Sundhedsstyrelsen og patienten, der opstår, når Sundhedsstyrelsen fokuserer på samfundets bedste, mens lægen fokuserer på borgerens bedste.

Og det er nogle spændende, men også svære dilemmaer, der kan opstå ifølge Anders Beich, der indtil for nyligt var formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der er de praktiserende lægers lægevidenskabelige selskab:

”Vi praktiserende læger er dem, der ender med at rådgive på tomandshånd, og det er noget andet end at være myndighed. Vi skal indhente informeret samtykke, så vi er i en anden situation. Vi skal både arbejde for samfundets og for den konkrete borgers bedste, og vi kan komme i den situation, at det kan være svært at anbefale noget, som er til samfundets bedste, men som ikke er det på individniveau, og så kan vi måske ikke anbefale vaccinen, som det for eksempel var situationen med influenza- og covid-vacciner til børn,” forklarer Anders Beich, der ikke lægger skjul på, at disse to vacciner i modsætning til for eksempel børnevaccinerne har udgjort ægte og svære dilemmaer for ham og hans kolleger.

”Jeg sidder jo i en mærkelig situation, for jeg har jo skyldighed overfor samfundet og Sundhedsstyrelsen, men samtidigt må jeg jo sige, at dit barn måske ikke har gavn af vaccinen. Det er klart, at det forvirrer forældrene, og mange kan da heller ikke forstå disse modsætninger,” siger han til Christine Stabell Benn, der selv ligesom også DSAM tidligere har gjort sig bemærket som kritiker af covid-19 vaccinering af børn.

”Det er jo Sundhedsstyrelsens opgave at få flest muligt vaccineret, så hvordan kan man så give sagligt objektiv information?” spørger Beich, der beklager, at Sundhedsstyrelsen ’bankede Dansk Pædiatrisk Selskab på plads’, da selskabet meddelte, at man ikke kunne støtte vaccination af raske børn: 

"Jeg har undret mig over, at Sundhedsstyrelsen havde behov for at sætte pædiaterne på plads. De andre nordiske lande vaccinerede jo kun børn i risikogrupper, fordi man efter svineinfluenzaen, hvor nogle børn fik narkolepsi af vaccinen, var bange for at risikere at sætte tilliden til forældrene over styr ved at anbefale den her vaccine. Og jeg synes ikke, man må stoppe diskussionen, som det lidt skete i Danmark, og også selv om jeg godt kan forstå, at covid19 er en undtagelsestilstand” siger Anders Beich.

Ifølge Beich har det tilsyneladende også kunnet være svært for nogle at rapportere mistanker om skadevirkninger fra vaccinen, selv om der er skærpet indberetningspligt forbundet med de nye covid-19 vacciner på grund af deres hastegodkendelse:

”Praktiserende læger skulle jo melde mistanker ind, men så begyndte Lægemiddelstyrelsen at sige, at de fik for mange anmeldelser. Der kom valne meldinger, hvor nogen sagde, at de gerne ville have alle indberetninger, mens andre sagde , at man ikke kunne nå at behandle dem, fordi der blev meldt så mange,” fortæller Beich, der især har sin opmærksomhed omkring rapporterede blødningsforstyrrelser, nervebetændelser, tinnitus og kardiovaskulære sygdomme og måske hovedpiner. Symptomer og mulige skadevirkninger, som allesammen kan være svært for en praktiserende læge at få udredt i de mange tilfælde, hvor en eventuel udredning burde ske i hospitalsregi. 

De to læger kommer ind på dilemmaer, strukturelle selvmodsigelser og løste og uløste patientnære problemer, som praktiserende læger har kæmpet med under pandemien og også fortsat gør nu, hvor pandemien måske har rykket sig til et bedre sted takket være vaccinerne. 

Benn og Beich undrer sig over, hvor lidt forskning og test, der er lavet af de mange voldsomme indgreb, som der har været iværksat overfor borgerne uden, at nogen endnu ved i hvilken grad, de virker. Virker masker, virker det at teste, virker det at opspore, virker det at give adgang til karantæneboliger? 

I seriens andet program "Virusfortynding eller vacciner – hvad virker bedst mod covid-19?" har Christine Stabell Benn besøg af Thorkild I.A. Sørensen, professor emeritus, dr. med ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Epidemiologi, og Metabolismecenteret, Københavns Universitet, som i programmet teoretiserer over, hvad der afgør, om en coronasmittet bliver så syg af infektionen, at det kræver hospitalsbehandling. Et spørgsmål, som han mener stilles alt for sjældent af samtlige parter involveret i bekæmpelsen af epidemien. Selv vurderer Thorkild Sørensen, at der er grund til at tro, at det nok så meget er størrelsen af dosis af virus, som er afgørende, og at vores ideer om, at det især er for eksempel ældre, overvægtige, med andre sygdomme så som diabetes, højt blodtryk, hjerte-karsygdomme og patienter af anden herkomst, som rammes hårdt, måske er forkert, og i virkeligheden dækker over, at netop disse mennesker typisk smittes med meget høje dosis  på grund af deres sociale livsvilkår i form af små boliger med mange mennesker under samme tag – i ældreboliger, på plejehjem, hospitalsstuer og andre steder, hvor mange bor sammen i lukkede rum på lidt plads, hvor der kommer en stor koncentration af virus i de umiddelbare omgivelser i længere tid.

Så at tro, at alder, overvægt og for eksempel diabetes er en risikofaktor for et alvorligt covid-19 forløb er måske en fejlslutning, tænker Thorkild Sørensen, der opfordrer til mere forskning i betydningen af dosis samt strategier fokuseret på at reducere risikoen for kraftig smitte i tætbefolkede miljøer.

”Min hypotese er, at det er mængden af virus, som afgør, hvor syg man bliver. Jeg efterlyser forskning. Jeg synes, der er alt for lidt fokus på betydningen af dosis, for vi har ikke en chance for at udrydde corona. Der er skrevet omkring 500.000 artikler om corona, siden den startede, men ikke ret meget om det her. Selv om vi ved fra forskning, at de, der tager mæslinge-virus med ind i hjemmet, har bedre prognose end dem, der fik mæslinger derhjemme, så det handler om at dæmpe infektionen så meget som muligt,” siger Thorkild Sørensen, der understreger, at han dog ikke hermed udelukker betydningen immunforsvarets kapacitet hos det enkelte menneske.

Vaccine Curious kan høres HER.

Kilde: 21. juni 2022: https://sundhedskultur.dk/podcast-og-radio/400-nysgerrig-podcastserie-om-vacciner-borer-i-politisk-ukorrekte-varme-kartofler.html