Kan gamle hjerner få et boost af hash?

Hvad er formålet med bevidsthed?

Hvad er wisdom of crowds?
Da Spartacus omringede en fjende i år 428 fvt valgte de indespærrede at bede folk skønne hvor høj en stige skulle være ved at tælle murstenene. Det virkede, gennemsnitstallet kom tæt på det korrekte tal, og 212 personer undslap. Det er et eksempel på wisdom of crowds. Det er blevet foreslået at bede folk gætte på hvad konsekvenserne af klimaændringerne vil blive. Det kan også øge bevidstheden om de emner, folk bliver bedt om at gætte på. [New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.5]

19:50

Hvor længe er det smart at arbejde i træk?
Måske vil man kunne opdele arbejdsdagen uden at nedsætte produktiviteten. Når levealderen bliver længere i fremtiden vil vi måske sammenlagt arbejde længere tid i livet.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.5 og 22]

19:53

Hvor stor er risikoen for en mæslinge-epidemi?
I maj 2017 var der den største mæslinge-epidemi i Minnesota i 27 år. Af 44 inficerede (pr. 5. maj 2017) var 42 ikke-vaccinerede personer. 38 af disse var fra en somali-amerikansk samfundsgruppe. Påstande om at der var mange autister i denne gruppe viste sig at være forkert – antallet af autister i gruppen var som i en modsvarende gruppe af hvide amerikanere. Ikke desto mindre fandt personer fra anti-vaccinationsbevægelsen anledning til at fiske i rørt vande. Andrew Wakefield, der bor i Texas, opsøgte forældre i somali-amerikanske grupper – Andrew Wakefield er kendt for at have udført et studie i 1998, som påstod at vaccination kunne medføre autisme; hans studies metode og konklusion er sidenhen blive forkastet af videnskaben. Debatten om en sådan vaccine/autisme-sammenhæng (som er afvist, usandsynlig og aldrig påvist) fik mæslinge-vaccinationerne til at blive færre, f.eks. var der et fald i antal vaccinerede blandt somali-amerikanere fra 92% vaccinerede i år 2004 til kun 42% vaccinerede i 2014 blandt 2-årige børn. MMR-vaccinen redder liv.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.6]

20:09

En amerikansk undersøgelse har skønnet at 39 kræfttilfælde pr. 100.000 kræftdødsfald skyldes de værste miljøfaktorer, såsom fattigdo, radon, pesticider, diesel, alkoholforbrug. Sammenhængen mellem miljø og kræft var tydeligst ved prostatakræft og brystkræft.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.6]

20:13

Firmaet Citymapper har prøvekørt en busrute i London med 30 siddepladser. Via en app kan folk følge bustransporten, som afhænger af trafik og antal passagerer. Den vil dog kræve nye regler på området, da det er ideen at bussen skal køre ad variable ruter – og i mange byer i verden.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.6]

20:18

Luftforurening skønnes i Storbritannien at medføre 40.000 dødsfald om året. EU's grænser for nitrogen-dioxid forurening er overskredet i 37 ud af 43 områder i Storbritannien.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.6]

20:20

USA's EPA (Environmental Protection Agency) har et rådgivende organ, Board of Scientific Counselors. Donald Trumps administration havde i maj 2017 fået afskedet halvdelen af de 18 medlemmer heraf.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.7]

20:23

Kulindustrien i Storbritannien får et årligt tilskud på 356 millioner pund. 10 europæiske lande giver samlet 5,3 milliarder pund i støtte til kulindustrien.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.7]

20:24

En østrigsk retssag har beordret Facebook at fjerne alle hade-poster om en leder af et grønt parti, Eva Glawischnig, og ikke kun i Østrig men i hele verden. Retssagen er efter at Facebook har hyret 3000 personer til at overvåge hadefulde Facebook-poster.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.7]

20:29

En syntetisk knogle-implant kan huse stamceller fra en donor, og disse stamceller kan frembringe sundt blod. Metoden er afprøvet i mus. Metoden kan tænkes at være anvendelig mod anæmi og autoimmune sygdomme.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.7]

20:31.

Indholdet i gamle luftbobler i 3,5 milliard år gammel klippe i et varmt, højt område i Australien er det ældste tegn på liv på land. Fundet tyder på at livet opstod i ferskvandssøer og ikke i havet.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.7 – LINK: doi 10.1038/ncomms15263]

20:33
.
Et computersystem, VALCRI, skal udføre kriminalitets-analyser på sekunder ifølge et projekt i London. Computeren skal gætte på hvordan, hvornår og hvorfor en kriminel handling er blevet begået, bl.a. ved at scanne millioner af politikrapporter og videoer. Med kunstig intelligens skal det blive stadig bedre til opgaven. I Antwerpen i Belgien testes systemet også. [New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.8]

20:40

Små doser af det aktive stof i hash, THC, synes i ældre mus at stoppe hjernens ældning. Hos mus er der et endocannabinoidt system, som hæmmer ældning – og hvis det ikke virker ældes musene hurtigere. Stimulering af dette system kan ske ved at give THC i stabil, lav dosis. De ældre mus blev bedre til at klare labyrintopgaver og til at genkende andre mus-individer. Forskerne er ikke overraskede, for de endocannabinoider, som kroppen selv danner, er godt for hjernen. Hvis man gav THC til unge mus blev de dårligere til at klare hjerneopgaverne – måske fordi THC overstimulerer de unge mus, som i forvejen har et fungerende endocannabinoid-system, hvorimod dette system er svækket hos de ældre mus. Forskerne vil afprøve THC på ældre mennesker på grundlag af disse forskningsresultater. [New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.9 LINK: doi.org/b6vf]

20:51
.
Fra en hule i Sydafrika (Rising Star hulesystemet) har man på fire år fundet 1500 knogler af fortidsmennesker. Det betragtes nu som en ny menneskeart, Homo naledi. Man har fundet et bemærkelsesværdigt helt skelet af en voksen, som var 1,4 meter høj, vejede 40 kg, 236.000 – 335.000 år gammel og har fået navnet Neo. Hjernen er lille som hus de tidlige mennesker, skulder og pelvis er som hos aber, hænder som hos et moderne menneske. Alderen betyder, at dette menneske levede ikke længe før Homo sapiens dukkede op i Afrika. Homo naledi var mere forskellig fra det moderne menneske end Neanderthalerne. Det er muligt at Homo naledi udviklede sig til at få mere primitive træk. Sydafrika var måske ret afsondret fra Afrika, og måske var det ikke udsat for pres fra andre mennesketyper, hvorved det ikke udviklede en stor hjerne. En alternativ teori er at det er en meget ældre mennesketype, som blot har overlevet længe. I så fald kunne det være fra begyndelsen af Homo-mennesketypernes opståen – og måske kunne Neo være det ældre Homo-menneske, måske med oprindelse for over 2 millioner år siden. Neo kan være en evolutionær blindgyde – eller Neo kan være nær kraftcenteret for menneskets evolution. To meget forskellige opfattelser – men Neo er et af de vigtigste fossilfund for menneskets evolution. .
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.9 LINK: doi.org/b6wf og DOI: 10.7554/eLife.24234.001]

21:11

Hvorfor bliver mennesker ondskabsfulde på Internettet? I 1976 fandt man i et studie, at tildækkede personer ville stjæle mere (af søde sager) end ikke-tildækkede personer. Men det viser sig, at folk stadig opfører sig grimt på Internettet, selv når de ikke er anonyme. Da man i Sydkorea indførte krav om at folk skulle lade sig identificere faldt de ondskabsfulde udtalelser kun med 0,9 procentpoint. En tysk forsker lavede en falsk hjemmeside og placerede en falsk nyhed om at folk ikke ville få lov at komme til fodboldskampe. Man lod så universitetsstuderende kommentere på siden, hvoraf halvdelen var anonyme, og den anden halvdel havde en Facebookprofil. Anonyme var ikke generelt mere fjendtlige i deres udtalelser, men der var en smittende effekt, så tonen kunne i nogle fora være rå men i andre fora være afdæmpet. Folk lod sig påvirke af hinanden. Hvis tonen var rå i et forum, var den særlig rå, når folk var anonyme. Twitters rapport-knap kan hindre at et forum udvikler sig i rå retning, dvs. smittes af mob-rule. Omvendt kan bidragsydere også vende udviklingen i en mere høflig retning. Der er ikke en indbygget tendens til at være aggressiv eller uhøflig.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.10 LINK: doi.org/b6vh]

21:25

En forsker har klæbet robotter på skildpadder. Robotten havde fem lamper, som ragede frem foran skildpadden. Den havde også en anordning, hvormed den kunne fodre skildpadden. Lys blev brugt som tegn på mad. Dermed kunne robotten styre skildpaddens vandringsretning. Det kan tænkes, at sådanne robotter kan bruges til at undersøge områder, som ellers er svære at komme til.
[New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.10 LINK: doi.org/b6vd]

21:31

En kvantecomputer (quantum computer) bruger "qubits" som kan være både 0 og 1 samtidig. De er yderst følsomme for ydre påvirkninger, og skal isoleres, men isolering medfører skadelig varmeophobning. Afkøling skal ske hurtigt. En finsk forsker har fundet på at indføre to baner, hvor den ene er superledende. Energirige elekroner vil kunne springe over på den superledende bane. Elektroner kan få energi ved at opfange en foton. Den "resonator", som fotonen kommer fra, afkøles efterhånden. Energi forlader systemet ved at de energirige elektroner hopper til den superledende bane, og dermed væk. Resonatoren kan fungere som en qubit, men endnu er man ikke kommet så langt med afkølingsmetoden.
New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.11 LINK: doi.org/b6vr]

21:45

Den amerikanske miljøstyrelse EPA har godkendt et rotte-lokkemiddel ContraPest. Midlet gør rotterne sterile ved at hunrotterne kommer i hurtig overgangsalder, samt ved at hæmme sædcelledannelsen i hanner. I et forsøg i New Yorks undergrundsbane blev stedets rottebestand halveret på 3 måneder. Rotterne udryddes ikke ved metoden. Men da et rottepar i teorien kan blive til 15000 rotter på et år vil en reduktion i antallet af rotter, der får unger, have stor betydning. De aktive stoffer i midlet er triptolid og vinylcyclohexen-diepoxid. Der bruges så små doser, at det ikke virker i andre dyr, og stofferne nedbrydes i rotternes stofskifte, så stoffet ikke overføres til dyr, som spiser rotterne. Dog kan andre gnavere tænkes at spise lokkemaden, selv om den placeres i rottebokse.
New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.11]

21:59

Der er en tæt zone af ammonium om Jupiters ækvator, har man fundet ud af ved hjælp af rumsonden Juno. Andre steder på planeten er der ikke ammoniumgas, så det ser ud til at Jupiter har et vejrsystem, der er baseret på ammoniumgas. Man har hidtil vidst, at der er ammonium-skyer på Jupiter, men man har ikke vidst at der ved Jupiters ækvator er et tæt ammoniumbælte. Der er cykloner af formentlig ammoniumdampe, og cyklonernes størrelse er måske op til som Jordens størrelse. Jupiters kerne er ikke fast som på Jorden. Der er metallisk hydrogen, og måske er dette dynamo for et magnetisk felt, som har vist sig varierende og stærkere end hidtil antaget, måske på 9 x 10(-4) Tesla.
New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.12

22:10
00:57

Proteiner er sammensat af aminosyre-enheder, og der kan eksistere flere mulige proteiner end der er atomer i universet. Evolutionen har dog kun testet nogle få af dem. Man kan forestille sig, at de ikke-testede vil have biologiske anvendelser. En forsker har nu frembragt en million forskellige proteiner, og afprøver generne, der kan danne disse proteiner, ved at indsætte disse syntetiske gener i kolibakterier. Samtidiig var et gen fjernet fra bakterien, og det viste sig, at nogle af de tilfældige bakterier kunne kode for proteiner, som katalyserer biokemiske reaktioner, og at nogle af disse kunne erstatte funktionen af det manglende protein eller det så ud til at de nye proteiner opregulerede andre, beslægtede proteiner i bakterien, så de overtog funktionen fra det manglende protein. .
New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.12

01:12

Anders Kristensen og medarbejdere fra DTU har brugt laserprint-teknologi til at afbilde kendte bygningsværkre i billeder, som fylder mindre end et menneskehårs bredde. Plast-søjler i nanoskala og dækket med et tyndt lag af geranium gjorde det muligt at printe billeder, som er nogle af de mindste, som er lavet. Plast-søjlerne blev opvarmet til over tusind grader i nogle nanosekunder, hvorved geranium-laget på søjletoppen ændrede form. Dette ændrer farven af lyset, som bliver reflekteret, og dermed ser farven anderledes ud. Hver søjle kan gives sin egen farve. Lav-intens laserlys får søjlet til at reflektere blåt lys, høj-intens laserlys får søjlen til at reflektere rødt og gult lys. Dermed kan frembringes billeder.
New Scientist 13. maj 2017, bd. 234 nr.3125 s.14
LINK: doi.org/b6tw

01:22

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.