GRØNLAND – NYHEDER – NATUR

10.april 2002

Klimaændringerne i verden kan få store konsekvenser for dyre- og plantelivet i Nordøstgrønland. Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser frygter, at middeltemperaturen i Arktis de næste 50 år vil stige med 5 grader. Og stiger temperaturerne vil det påvirke Nordøstgrønlands natur med mere sne og flere perioder med tøvejr og overisninger, vurderer forskerne. I rapporten forudser forfatterne, at mange af vadefuglene vil få problemer med at finde egnede ynglesteder, og der vil også blive mindre føde. Blandt andet fordi insekterne vil få en kortere sæson på grund af det kraftigere snedække. Alt i alt vil det betyde, at antallet af vadefugle vil falde. Også moskusokserne vil få problemer, fordi is og sne vil gøre det vanskeligt for dem at finde føde i løbet af vinteren. Flere moskusokser vil dø, og der vil blive født færre kalve.

4.april 2002

Fangerne i Upernavik er skeptiske over den metode, Naturinstituttet vil bruge i forbindelse med optælling af hvor mange rensdyr og moskusokser der er i området. Formanden for fiskernes og fangernes forening i Upernavik, Ludvig Petersen, mener, at Naturinstituttets planer om at optælle dyr med snescootere ikke kan accepteres, da snescooterne vil forstyrre dyrene i området, og at fangerne anbefaler derfor, at optællingen sker med helikopter. Direktør på Naturinstituttet, Klaus Nygaard, siger til oplyser, at optællingen, der vil ske i samarbejde med den lokale fiskeri- og fangstkontrollør samt et par lokale fangere, har til formål at give en fornemmelse af, hvor mange rensdyr og moskusokser der er i området. Metoden med snescooterne er valgt, da det er mindre tidskrævende og billigere, end hvis man valgte helikopteroptælling, siger Klaus Nygaard. Han tilføjer, at optællingen har til hensigt at oplære fangerne i selv at tælle dyr.

Nye kvoter for sildepiskere

Årets harpunkanonkvote for sildepiskere er blevet fritstillet til alle fartøjer, der opfylder betingelserne for at fange de 140 sildepiskere.

DEBAT OM GRØNLANDS NATUR:
Se her! (information til debatsiden sendes til: bio@forskning.dk)

Maskedanser Else Danielsen, Qeqertarsuaq (Godhavn), foto Margrethe Tjalve, guide på Grønlandsturen i 2001

HUSK TILMELDING TIL
Foredragsweekend om Grønland i Zoo, 6.-7.april 2002.
REJSEN TIL GRØNLAND 2002 (Sydgrønland):
Program for turen

REJSEN TIL GRØNLAND 2001 (Disko):
Rapport fra turen 2001
Hovedpunkter fra turen 2001
To deltageres beskrivelse af turen 2001
To deltageres fotos fra turen 2001
Flere billeder fra 2001-turen

REJSEN TIL GRØNLAND 1999 (Disko):
En deltagers beskrivelse af turen 1999
Billeder fra turen i 1999

WEEKENDMØDER I ZOOLOGISK HAVE OM GRØNLAND:
Foredragsweekend i Zoo, 5.-6.april 2003, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, 6.-7.april 2002, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, april 2001, om Grønland.
Foredragsweekenderne i Zoo, 1999 og 2000, om Grønland.

UDSTILLING OM GRØNLAND OG GRØNLANDSK KUNST:
Udstilling om Grønlandsk kunst i Brøndsalen påsken 2000

FOLKEUNIVERSITETSKURSER OM GRØNLAND:
Kursus 3.-4. marts 2001: "Grønland – et bæredygtigt samfund?" (Folkeuniversitetet i Århus)
Afholdt kursus i Folkeuniversitetet København 2000

LITTERATUR om Grønland:
“Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr.
“Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s.
Debatten om Grønlands natur.

Hvor gammel er universet, Jorden og livet på Jorden?
Bemærkelsesværdig dansk forskning i Grønland
BioNyt nr.105 (pris: kr. 48.75)
Køb bladet her. e l l e r Tegn abonnement

Links om Grønland

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.