Moderne mennesker opstod måske allerede for 350.000 år siden

Interessant fund! Det er så fascinerende at tænke på, at vi bliver klogere på menneskets historie og dens fund- alt er ikke sort og hvidt, men der er mere i det. Hvad bliver det næste mon? En ting er i hvert fald sikkert, vi får en større viden. (17. okt 2017; Sumaya's kommentar)

http://videnskab.dk/kultur-samfund/2000-aar-gammelt-dna-aendrer-muligvis-menneskets-stamtrae

DNA fra en sydafrikansk dreng, der levede for 2.000 år siden, skubber det moderne menneskers stamtræ tilbage til for 260-350.000 år siden. Nulevende afrikanere kan trække en linje helt tilbage til menneskehedens vugge.

Forskere bliver bedre og bedre til at udvinde og arbejde med fossil DNA. Det giver helt nye muligheder for at kortlægge genomer for mennesker, der har levet for tusinder af år siden. På den måde åbner DNA døren til historien.

Journalist Rasmus Kragh Jakobsen
Forskere i fossilt DNA – DNA udvundet fra døde mennesker og dyr fra fortiden – bliver ved med at gøre det umulige.

For kort tid siden var det utænkeligt at kortlægge DNA fra årtusinder gamle skeletter af dyr og mennesker, i dag er det nærmest rutine. Fossilt DNA har været som at give forskerne en tidsmaskine, så de kan rejse tilbage i historien og se, hvem der levede, og hvor de kom fra.

Specielt i Europa, hvor museerne bugner af knogler, og klimaet er så køligt, at DNA-molekylerne bedre har kunnet overleve.

Nu gør DNA-troldmændene det igen og kortlægger genomer fra skeletter fundet i varme dele af Afrika, og det, de finder, rykker med ét slag ved hele menneskehedens historie.

»Det er lykkedes os at rykke det dybeste split blandt moderne mennesker længere tilbage end for 260.000 år siden. Det betyder, at moderne mennesker udvikledes før den tid,« siger professor i genetik Mattias Jakobsson ved Uppsala Universitet, Sverige, som har ledet forskningen.

Med det dybeste split mener han det ældste split mellem alle nulevende mennesker – altså, det tidpunkt, hvor linjerne mødes, når man går fra mennesker fra hele verden i dag og tilbage i tiden. Da vi alle er moderne mennesker, angiver det tidspunkt en nedre grænse for, hvornår moderne mennesker opstod – dvs., at moderne mennesker må være udviklet på dette tidspunkt, for 260-350.000 år siden.

Historien kort

• Forskere kortlægger genomer fra arkæologiske levn af mennesker, der levede i Sydafrika inden for de sidste 2.000 år.
• Arvematerialet afslører, at moderne menneskers stamtræ begyndte mindst 60.000 år tidligere, end man troede.
• Fundet demonstrerer, at døren til at studere vores dybe afrikanske forhistorie med fossilt DNA nu er åben, og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvad der gør os til mennesker.

Det er mindst 60.000 år tidligere, end man hidtil har skønnet for menneskehedens oprindelse.

LÆS OGSÅ: Historien om menneskets oprindelse er en kompliceret fortælling

Vi nærmer os menneskehedens vugge

Det nye studie begejstrer forskerkollegaerne her i Danmark.
»Det er et flot studie, svenskerne har leveret. Forskere, der arbejder med forhistorisk DNA, har jo drømt om at få data fra denne region i mange år, da vi nu kan komme helt tæt på spørgsmålet omkring de tidligste Homo sapiens-befolkninger. Vi nærmer os i høj grad menneskehedens vugge!« skriver adjunkt Morten Allentoft ved Center for GeoGenetik, Københavns Universitet, i en mail til Videnskab.dk.
Studiet kommer blot en uge efter, at et amerikansk ledet forskerhold offentliggjorde analyser af fossilt DNA fra 16 mennesker, der var op til 8.100 år gamle. Det åbnede et vindue tilbage til folkevandringer i Afrikas gådefulde forhistorie.

»Det er superinteressant og sammen med studiet i sidste uge, sætter det endelig fokus på fossilt DNA i Afrika,« siger professor Mikkel Heide Schierup ved Center for Bioinformatik (BiRC) på Aarhus Universitet.
»Alle mennesker uden for Afrika bærer kun på en lille del af den afrikanske diversitet, så forståelse af afrikansk diversitet er nøglen til at forstå den genetiske diversitet i alle mennesker.«
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
LÆS OGSÅ: Fund af menneske-DNA i neandertaler omskriver historien

Historien åbnes med DNA

Menneskeheden er ældre i Afrika end på noget andet kontinent, og de nyeste fund af fossiler vidner om, at anatomisk moderne mennesker opstod for mindst 300.000 år siden.
Genetiske studier af nulevende mennesker har tidligere vist, at alle ikke-afrikanere kan føre deres rødder tilbage til afrikanske udvandrere for bare 70-100.000 år siden.

Menneskehedens dybere rødder findes alle i Afrika, og her peger genetiske studier på, at forfædrene til nulevende afrikanere begyndte at splitte ud i grupper helt tilbage for 200.000 år siden.
Den ældste linje blandt dem er repræsenteret af nutidens jæger-samlere Khoe San, som i dag lever i Kalahari-ørkenen og andre dele af det sydlige Afrika.

Men de genetiske linjer fra nulevende mennesker kan kun afsløre historien om de linjer, der overlevede frem til i dag, og fra Europa har man mange eksempler på, hvordan fossilt DNA kan afsløre hidtil skjulte sider af historien. Nogle af de mest berømte er opdagelsen af, at moderne mennesker og neandertalerne mødtes og fik børn sammen, og en anden er Morten Allentoft og kollegers opdagelse af hidtil ukendte folkevandringer i bronzealderen, som i høj grad har formet os nordeuropæere i dag.

Derfor har forskerne længe drømt om at få fingre i fossilt DNA, som kunne afsløre ukendte sider af Afrikas dybe historie.

Det lykkedes første gang for to år siden, og nu ser det ud til, at fossilt DNA-forskerne for alvor har fået døren op til Afrika.

LÆS OGSÅ: Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet

Et tandsæt bliver til fuldt arvemateriale

Årsagen er, at metoderne konstant er blevet mere fintfølende, så ganske få overlevende molekyler DNA er nok til, at de kan fanges og kortlægges.

»Vi har arbejdet hårdt på at forbedre metoden til at få DNA ud af knoglerne. Ikke at hver eneste knogle giver os en masse DNA, men for nogle få lykkes det at få fat i nok til at kortlægge fulde genomer,« siger Mattias Jakobsson.
Gennem flere år har han og kolleger arbejdet med museer i Kwa-Zulu Natal i Sydafrika og testet tænder og knogler for fossilt DNA, og det er nu lykkedes at kortlægge syv individer:

• Tre er stenalder jæger-samlere, der levede for omkring 2.000 år siden (de afrikanske folk var stenalder jæger-samlere for 2.000 år siden – de brugte stenredskaber og havde ingen lertøj, metalgenstande eller andet, der associeres med senere 'tider' eller agerbrug).
• De andre fire er jernalder-agerbrugere, som levede for 300-500 år siden (også her adskiller afrikansk 'jernalder' sig fra andre steder i verden).

Det mest spændende er genomet af en dreng fra en strand kaldet Ballito Bay, hvor arkæologer opdagede menneskelevn erodere ud af jorden midt i sidste århundrede. Fra drengen er der stort set kun hans tænder tilbage, men de indeholdt så meget DNA, at Mattias Jakobsson og kolleger nu kan præsentere hele hans arvemateriale i næsten så god kvalitet, som havde man kortlagt det fra en nulevende person.

Sammenligning chokerer forskere

Genomet viser, at drengen er tæt beslægtet med nutidens Khoe San folk bortset fra én stor forskel:
Når de så at sige lægger DNA fra nulevende Khoe San folk side om side med drengens og sammenligner dem base for base, kan de pludselig se en masse 'øer' af fremmed DNA i nutidige Khoe San genomer, som drengen ikke har.

»Det var en kæmpe overraskelse – et chok faktisk. Vi kunne se, at nutidens Khoe San har fået 10-20 procent genetisk materiale fra en anden gruppe‚« siger Mattias Jakobsson og fortsætter:
»Det er helt nyt, og det havde vi aldrig opdaget uden Ballito-drengens genom.«

Ejerne bag det fremmede DNA finder de blandt nutidige mennesker i Østafrika, hvis forfædre må være splittet op. En gruppe er vandret til Sydafrika og har fået børn med Khoe San folkets forfædre.

Der var en indvandring af kvæghyrder for 1.200-1.500 år siden, som allerede var kendt af arkæologerne (og forskerne også så i sidste uges studie), men ingen vidste, at Khoe San og indvandrerne havde fået børn sammen.

Ballito-dreng sender os tilbage på sporet

Det virkelig spændende er implikationerne for menneskehedens dybe rødder.
»Det er det, jeg er mest oppe at køre over og det mest cool resultat,« siger Mattias Jakobsson og peger på, hvordan Khoe San er central for de genetiske studier, der skønner det seneste split mellem alle nutidens mennesker.
Khoe San repræsenterer det ældste ben i det split, hvor alle andre mennesker i Afrika og uden for Afrika er på det andet ben.

»Nu finder vi, at nutidens Khoe San måske har 15-20 procent genetisk materiale fra østafrikanere, som befinder sig på det andet ben. Det er chokerende, for det betyder basalt set, at vi hidtil har sammenlignet 120 procent af det ene ben med 80 procent af det andet ben. Derfor er alle hidtidige skøn af splittiden undervurderet,« siger Jakobsson.

Nu, med Ballito drengens DNA, kan forskerne så at sige komme tilbage til det oprindelige Khoe San genom, før sammenblandingen, og sammenligne de to ben 100 procent mod 100 procent.
Og det giver en splittid for 260-350.000 år siden – med andre ord flytter de Homo sapiens stamtræet meget længere tilbage i tiden, hvor det matcher de nye ældste fossile beviser for Homo sapiens.
»Det er et typisk eksempel på den indsigt man kan få, når man pludseligt får direkte adgang til den gamle ur-genpulje, og ikke må tage til takke med diverse retrospektive modeller baseret udelukkende på den genetiske diversitet, der er tilbage i nutidige folkeslag,« skriver Morten Allentoft.

LÆS OGSÅ: DNA bringer os tæt på menneskets forfader og ryster stamtræet

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.