Lystilskud
Lamper til lystilskud i vinterhalvåret. Kraftigt hvidt lys kompenserer for det manglende lys i vinterperioden.

Lamperne udsender almindeligt hvidt lys, men i kraftigere styrke end normale lamper. De er energibesparende, idet forbruget er 24 Watt, selv om lysudsendelsen svarer til en 150 W glødepære.

Normale arbejdspladser har 100-200 lux, men der skal mindst 2000-2500 lux til at give en lyseffekt, som indvirker på den mentale tilstand. Dagslyset er 1000-5000 lux på en skyet dag. Solskinsvejr er mellem 50.000 og 100.000 lux.

Mange arbejdspladser anvender lysskærme, selv om personalet udfører computerarbejde. Dette giver intet problem efter nogle minutters tilvænning, idet man indretter lampen som man ønsker.

Lystilskud anbefales 2 timer pr. dag, men nogle kan nøjes med 30-45 min. Bordmodellen kan vippes ned, så den virker som almindelig arkitektlampe. For at opnå optimal lysvirkning kræves dog, at lyset kommer direkte i øjnene.

Anvendelsen af dagslyslignende hvidt lys startede for 20 år siden. På mange arbejdspladser har man ved undersøgelser påvist, at lystilskud giver højere produktivitet og mindre sygefravær.

Vinterdepression giver følgende symptomer: Man orker ikke noget. Orker ikke kontakt med andre mennesker. Manglende lyst til familien. Gemmer sig i sig selv. Får konflikter på arbejdspladsen. Melder sig syg. Mindre kropsaktiv,
Nogle bliver ligefrem alvorligt nedstemte, angste, med manglende livslyst, selvbeklagelser, håbløshed.

Mild vinterdepression er langt hyppigere, og viser sig ved: Unormal søvnighed, træthed midt på dagen, tidligt i seng, alligevel ikke udhvilet om morgenen, kan ikke komme op om morgenen, øget appetit, tager på i vægt.
Hyppighed
10-30% lider af mild vinterdepression. 6% lider af alvorlig vinterdepression (i Danmark; Ole Henrik Dam, Rigshospitalet.)

Lystilskud giver følgende fordele:

Lyset giver energi.
Lyst til at bevæge sig mere.
Færre sygedage.
Mere vitalitet.
Produktionen går op ½ procent i gennemsnit.
Sikkerhedsfolk mindre trætte.
Øger de intelligente evner.
Øger personens opmærksomhed.
Bedre søvnmønster for ældre.
Mindre vågentilstand om natten.
Andre overraskende virkninger ifølge videnskabelige undersøgelser: Gavnlig virkning på PMS. Gavnlig virkning på bulimipatienter. Gavnlig virkning mod adfærdsforstyrrelser hos demente.

Biologisk forklaring:

Lys hæmmer et enzym, som nedbryder serotonin.
Lys virker derfor ved at forlænge den tid, som frigjort serotonin er aktivt i hjernen.
Lys justerer det biologiske døgnur – som i mangel på lys har tendens til at komme ud af fase med døgnet.

1: Brev vedr. brug af lystilskud
Nu er der gået nogle uger siden jeg fik lysterapilampen, og jeg er overbevist om at den virker, så du får den altså ikke retur! De første 14 dage anvendte jeg den en time hver morgen og derefter har jeg anvendt den ½ time hver morgen. Allerede efter tre dage hævdede min mand, at jeg var mere frisk og glad en jeg har været i lang tid, og efter en uge kunne jeg også selv føle en mærkbar forskel. Søvnbehovet er dalet, energien er forøget og humøret er bedre. Det er jo en fantastisk enkel behandling og det eneste der ærgrer mig er, at jeg ikke har investeret i sådan en lampe for mange år siden. Sikke med energi, der er gået til spilde hver vinter. Noget der har forbavset mig ganske meget er, at faktisk alle som jeg har fortalt om det, har tilkendegivet at de også mener de har behov for mere lys om vinteren; selvfølgelig i forskellig grad. Der har jo været en del fokus på lysterapibehandling i diverse medier, men her får man opfattelsen af, at man skal bruge mange tusinde kroner for at få et apparat der giver effekt. Nu har jeg så reklameret vildt og voldsomt for dette produkt, og håber du derigennem vil få en masse bestillinger. At der ikke bare er tale om almindeligt lys kan mine to katte medgive. De drages af lampen og sætter sig på bordet bagved og nyder lyset med lukkede øjne; det gør de jo ikke ved de almindelig lamper. Det ser nok meget morsomt ud når vi i fællesskab "går i terapi" hver morgen. Kort sagt, er jeg yderst tilfreds med lampen og på et tidspunkt har jeg overvejet at købe en, som jeg kan have med på arbejde. Jeg vil i øvrigt gerne takke dig for de meget fine betingelser du gav, da jeg bestilte lampen.

2: Et brev vedr. vinterdepression Til Smallegades Apotek

20. marts 2001

Det er nu 3 uger siden, jeg købte en lysterapilampe hos Jer. Om selve købet vil jeg gerne rose den apotekerassistent, der vejledte mig. Desværre har jeg ikke hendes navn – men hun er i 50’erne. Hun var vidende og behagelig og jeg følte mig tryg. Før jeg begyndte at bruge lampen var jeg hele tiden meget træt, jeg spiste mere og havde i særlig grad hang til de søde sager. Mit overskud var ikke-eksisterende og da det at skulle lave en middag til 2 gæster blev uoverskueligt vidste jeg, det var helt galt. (Særligt da det at lave mad til 8-10 gæster normalt ikke er noget problem for mig – og jeg normalt er både kreativ i køkkenet og glad for at lave mad). Jeg blev mere og mere modløs og trist og kunne næsten ikke holde mig selv ud. Efter 5 dage, hvor jeg brugte lampen ca. 1½ time hver morgen/formiddag kunne jeg mærke de første forbedringer i humøret. Jeg fik også mere overskud. Og fra ikke at ”orke” at skulle uden for en dør efter at være kommet hjem fra arbejde, kunne jeg godt klare at besøge folk igen – eller tage i biografen. Ting jeg havde afholdt mig fra, fordi det var uoverkommeligt. Min søvn blev svagt bedre – men humøret og energien har jeg mest mærket forandringen på. Jeg bruger den stadig om morgenen/formiddagen som terapilampe og bruger den om aftenen som læselampe da lyset er ret godt at læse ved.
Med venlig hilsen

3: En case om forholdsvis alvorlig vinterdepression (interview v/Ole Terney) Jeg fandt ud af, at der var noget som hed lysterapi i 1995. To af mine venner havde en dag slæbt mig ud at gå en tur. Jeg havde sagt: "Jamen, jeg orker det altså ikke". Men de tvang mig nærmest ud, og vi gik en tur rundt om Damhussøen. En af vennerne havde købt en BT med en artikel om, at man på Frederiksberg Hospital var i gang med en undersøgelse om lysterapi. Faktisk læste jeg sjældent aviser om vinteren på det tidspunkt. Da jeg læste den tænkte jeg, at det er fuldstændig som at høre om mig selv. Alle de symptomer kendte jeg. Om mandagen, da jeg kom på arbejde, ringede jeg simpelthen og tryglede om at komme med i de forsøg. På det tidspunkt var jeg temmelig desperat. Jeg havde faktisk fået et advarselsbrev fra mit arbejde. Jeg sad i en stilling som produktchef i en stor virksomhed. Mit problem var, at om vinteren kunne jeg simpelthen ikke komme op om morgenen. Jeg orkede bare ingenting, og kunne dårligt nok slæbe mig afsted. Det var også svært ved at koncentrere sig på arbejdet. Jeg kunne ikke få noget fra hånden. Det lykkedes kun lige at klare det, som var allermest nødvendigt. Jeg blev tit ked af det, og følte at det hele var uoverkommeligt. Jeg græd også meget.

Om vinteren undgik jeg at arrangere fester. Jeg har kun én gang holdt jul. Det var i 1992, og det var ved at gå fuldstændig op i hat og briller. Jeg kunne slet ikke overskue det. Det endte med, at min mor, ja hele familien, måtte hjælpe. Jeg har normalt et stort organisationstalent. Det er også derfor, at det var så frustrerende. Man ved jo inde i sit hoved: "Jamen, du kan jo, – du har bevist det masser af gange, – så hvad sker der her?" Det var også derfor selvmordstankerne kom ind i billedet. Selvmordstankerne kulminerede i 1994. Jeg var oppe på en vægt af 109,5 kg. Jeg tog 30 kg på om vinteren. Da jeg var ung, var det 10 kg hver vinter, men det blev mere og mere som jeg blev ældre. Det blev derfor sværere og sværere at komme ned igen i løbet af sommeren – jeg kunne ikke nå at tabe alle kiloene. Man skulle jo nærmest sulte sig hele sommeren for at nå en bare nogenlunde fornuftig størrelse, inden vinteren satte ind igen, og det hele startede forfra. Og jo større du bliver, jo mindre energi får du. Det bliver værre og værre. Det er en totalt ond cirkel, du kommer ind i.

Oveni at man føler sig dum og kluntet og ikke kan finde ud af noget som helst, ligner man også en elefant. Jeg tænkte: "Jamen, er du sindssyg? Er der noget galt med dig?" "Hvorfor kan du ikke bare opføre dig ligesom alle andre normale mennesker?" På det tidspunkt var jeg også blevet skilt. Jeg vil nok påstå, at jeg nærmest har været psykisk syg i vinterperioden, og så reagerer man anderledes, og opfatter måske mange ting på en anden måde – og så kan parforholdet køre ud, hvor man ikke kan få vendt tingene igen – det har nok været medvirkende til skilsmissen.

Så fik jeg altså det advarselsbrev om, at NU var det der med at møde for sent ved at være fuldstændig ude af proportion, og at dét kunne jeg ikke tillade mig som mellemleder osv. Det var jo slet ikke det, som det handlede om – det var ikke med min gode vilje. Jeg var bare fuldstændig færdig hver morgen. Og jeg gik død, så snart jeg kom hjem fra arbejdet. Det eneste jeg tænkte på var bare at få lov til at sove.

Jeg fik så arrangeret, at jeg kom på nedsat tid. De ville trods alt helst ikke afskedige mig.

Men så kom jeg ud til Dorte Loldrup Poulsen på Frederiksberg Hospital og fik lov til at komme med i forsøget. Men bare det, at jeg skulle derud, – og at de boede oppe på tredje sal – dén tur op ad trappen – åhhhh! Jeg orkede dårligt at slæbe sig derop.

Man startede kl. 8. Vi sad i et lokale, otte mennesker sammen. Normalt er jeg meget snakkesalig, men de der mennesker, de interesserede mig overhovedet ikke. Jeg sad bare og skulle glo ind i de lamper. Et eller andet sted nagede tvivlen og man sad og tænkte: "Jaaaamen altså, sku' det nu virkelig været noget?"

Man var på et fast hold med de samme mennesker hver dag. Den anden dag var der nogle af de andre, som begyndte at snakke lidt sammen. Jeg kan huske, at det irriterede mig. Hvorfor kan de ikke bare holde deres mund, tænkte jeg. Normalt er jeg meget interesseret i nye mennesker. Jeg havde sat mig hen og læste nogle blade. Vi fik lys i 3 timer. Jeg ville helst bare være i fred. Men på fjerdedagen var det, som om jeg lige pludseligt vendte på en eller anden måde. Jeg fik mere energi og begyndte så også at snakke med de andre. Efter 14 dage var jeg som et fuldstændigt andet menneske. Jeg sprang op ad trapperne til tredie sal, og havde fået utrolig meget mere energi. Jeg fik klaret mine arbejdsopgaver på arbejdet og fik ryddet ud i bunkerne. De andre i gruppen livede også helt vildt op. De sidste par dage havde vi et tabernakel uden lige – det var som en bedre hønsegård at høre på. – Ja, der var også nogle mænd, så det var ikke fordi det kun var kvinder! Det var helt utroligt, simpelthen!

Efter de 14 dage blev vi så sendt hjem med nogle piller. Det var et led i forsøget. Vi fik at vide, at det enten var lykkepiller (Cipramil) eller også var det placebo. Lægerne vidste heller ikke, hvad det var. Pillerne blev udleveret med koder på. Jeg tog pillerne som foreskrevet, og der gik vel en 2-3 uger, så var jeg faktisk ved at have det rigtigt skidt igen, – men ikke helt så slemt, som jeg havde haft det, da jeg kom. Jeg ringede ud til Dorte Loldrup Poulsen og sagde: "Jeg bliver altså nødt til at vide, hvad det er jeg får i pillerne, for jeg har ikke råd til at miste mit job på, at jeg ikke ved, om det virker eller ej". Så hev hun mig simpelthen ud af forsøget og fandt ud af, at det var placebopiller, jeg havde fået. Og så gav hun mig i stedet lykkepiller, Cipramil. Dem tog jeg så, og det hjalp også på, at jeg ikke var deprimeret som sådan. – Jeg var ikke mere så ked af det, men til gengæld var jeg nærmest ligeglad. Jeg kom godt nok afsted på arbejde, men jeg var i hvert fald overhovedet ikke glad. Jeg var ikke rigtig mig selv. Det var ligesom om jeg gik inden i en eller anden boble. Jeg tror, at jeg tog lykkepillerne i 3-4 måneder. Så holdt jeg simpelthen op, fra den ene dag til den anden. Derefter fik jeg lysterapi igen i 14 dage, og det havde den samme virkning som forrige gang. Men så blev det jo ellers forår og lyst i vejret det år.

Da det så igen blev efterår og vinter, startede det hele jo forfra som det plejede. Så ringede jeg ind til hospitalet og fik lov til at låne en lampe. Forsøget var slut på det tidspunkt. Lyset havde igen den samme effekt. Der gik en lille uges tid, så livede jeg op og var faktisk mig selv igen. Jeg vil gerne slå et slag for den behandling. Jeg synes simpelthen at det bare er for genialt, at man blot ved at sidde og glo ind i noget lys kan få sit liv tilbage.

Jeg føler også, at det giver noget at gå i solarie, men det giver slet ikke noget i forhold til at bruge en lysterapilampe.

Motion giver også noget, men når man har det sådan om vinteren, så er motion det sidste, man har lyst til. Når man så endelig har weekend og ikke er nødt til at slæbe sig på arbejde, er den eneste tanke bare at sidde ned og ikke skulle noget.

I og med, at jeg ikke gik død mere, fik jeg så meget energi, at jeg i vinteren 1995 – i stedet for at ligge lig hjemme på sofaen både passede mit job på 30 timer om ugen og sang med i “Mød mig på Cassiopeia” på Amagerscenen. Jeg var startet med at synge i 1994. Så jeg fór rundt på scenen hver aften og sang og dansede. Tidligere var tanken aldrig faldet mig ind – fordi som sagt, så snart det blev koldt og mørkt, så var det bare et spørgsmål om at komme inden for i varmen og trække 27 tæpper omkring sig – jeg frøs også meget. Og spise noget sødt og drikke noget varmt, og sove så meget man overhovedet kunne få lov til. Nej, jeg fik vitterlig et helt nyt liv. I 1997 holdt jeg op med arbejdet – for det, at jeg fik dette overskud, satte en fuldstændig vild udvikling i gang med mig selv. Jeg fik energi til at forfølge nogle af alle de ting, jeg måske havde gået og drømt om.

Via den musical, jeg var med i, kom jeg med i Dansk Artistforbund. Så begyndte jeg at tage en masse sangkurser, og kurser i at lægge stemme på tegnefilm osv. Jeg har skrevet sange i mange år, og jeg kom på et inspirationskursus med professionelle sangskrivere. Jeg sang også med i Pallesen og Pilmark showet. Og jeg nåede at tage flere forskellige edb-kurser. Det var et slags sabbatår. På et tidspunkt startede jeg på et vikarbureau. Efter 3/4 år dér, blev jeg headhuntet til et job som laboratorieleder på en privatklinik. Jeg er oprindelig kemilaborant, men har haft en del salgsjob og er delvis selvlært. Dér var jeg så et halvt år, indtil jeg blev inviteret til et nyt headhunterjob. Men i stedet tog jeg beslutningen om at starte mit eget firma, og det skete så d. 7. marts 2000. Min idé i firmaet er at hjælpe folk til at få en bedre livskvalitet i almindelighed.

Jeg starter min lysbehandling i begyndelsen af september. Nogle mennesker, der tager lystilskud, venter til oktober. Jeg kan normalt klare mig med et kvarter til ½ time. Jeg sidder foran skærmen, og foretager mig et eller andet. Jeg sætter mig tæt ved, cirka 30 cm væk, for at det ikke skal tage for lang tid.

Jeg var længe meget skeptisk, men i dag er der i mit sind ikke mere tvivl om, at det er lyset, der gør forskellen. Det er så tydeligt og påfaldende. Nu spiller jeg også badminton om aftenen – det var også utænkeligt tidligere, især om aftenen. Tidligere pjækkede jeg ofte fra forskellige kurser. Jeg tog et merkonomkursus, hvor jeg pjækkede hele vinteren, men da det blev marts-april-maj forsøgte jeg igen, og bestod.

Jeg græd meget før i tiden, fordi jeg følte mig udmattet og frustreret, men jeg har slet ikke haft alle de ture siden. Og helt seriøst – jeg synes det er en skandale, at man ikke bruger lysterapi i behandlingen. Man har lavet forsøg med det flere steder, hvordan (bandeord) kan det så være, at der stadig er nogle læger, der sidder og siger:

"Jamen, det betyder ikke noget med lys, og du må hellere få nogle Cipramil-piller". Det har jeg i hvert fald hørt fra nogle, jeg kender. Hvorfor fylde folk med medicin, når de bare ved at sidde og kigge på noget lys kan få det bedre? Hvorfor så gå ind og påvirke deres kemi på unaturlig vis? Jeg ved ikke, hvordan de piller virker generelt, men jeg havde i hvert fald ikke en god oplevelse.

Jeg blev oppustet, nærmest helt rund i hovedet, og følte mig meget væskefyldt. Det mest uhyggelige var, at da jeg holdt op med at tage dem, fra den ene dag til den anden, fik jeg nogle underlige smerter i kroppen efter en uges tid. Jeg havde gået til noget rygtræning. Jeg tror, at de piller har medført, at jeg har trænet for hårdt. Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg blev virkelig bange. Det tog 1½ måned, før smerterne forsvandt.

Jeg har præsteret nogle gange at blive "hyper", altså virkelig overdrevet aktiv – med en lidt dirrende følelse inden i sig. Så tænker jeg: "Hov, nu må du vist hellere slappe lidt af". Så stopper jeg et par dage med lyset. Hvis man kan mærke, at man føler sig meget vågen ved sengetid, så er det nok en god idé at holde en pause på et par dage.

BioNyt temanummer om lysterapi og lystilskud (nr.111).
Emner i tidsskriftet: Nødvendig lysstyrke for virkning mod vinterdepression, fabrikater af vinterdepressionlamper, lystypen, jetlag, melatonin, ældre mennesker, hvordan virker lysterapi, gener for det biologiske døgnur, døgnets hormoncyklus, døgncyklussen for melatonin, stresshormonet cortisol og kropstemperaturen samt væksthormonet, lysstofrørtyper, vejviser og adresseliste, litteratur, en case om vinterdepression (interview med en dansk kvinde). Dette nr. kan købes her

Se også bogen "Lysterapi"
Bogen er skrevet på baggrund af en konference i København, hvor forfatteren interviewede udenlandske forskere på området. Den forklarer kroppens døgnrytmer, melatonin-rytmen, og dennes påvirkning af lys, justering af døgnrytmen, virkningen af lys om natten som påvirker melatonindannelsen, døgnets lys/mørke-cyklus og faseforskydning heraf, forskningen hos Alfred Lewy fra laboratoriet for "Sleep and Mood Disorder" i Portland, USA. Fase-respons kurven med faseforskydelser og faseforsinkelser. situationen hos en vinterdepressiv i forhold til normalsituationen, teorien om manglende balance mellem døgnrytmer, S/C-modellen for søvn (modellen postulerer at der er to separate processer, som bestemmer tidspunktet for og lysten til søvn). Den depressives søvn. Jet-lag fænomenet. Forskningen hos Charles Czeisler fra det neuroendokrinologiske laboratorium ved Harvard Medical School i Boston. Immunforsvaret og "søvnvitaminer". Litteraturliste. Ordliste. Bogen kan købes her. Læs mere om tidsskriftet:
BioNyt/Populær Forskning – Tidsskrift for biologi, medicin, natur, miljø.

BioNyt blade kan bestilles her
::

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.