Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.134/135
Køb bladet. Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** 
BioNyt nr.134/135: Temanummer om livets opståen og udvikling.
Kilder til BioNyt nr.134/135
330 SVAR på spørgsmål
om livets opståen og udvikling:
Hovedinddeling: Astronomi – Jorden – Liv – Liv i universet – Livets opbygning – Livets opståen – Livets udvikling – Nanobakterier – Tidsmåling.
ASTRONOMI / JORDENS BANE / ROTATION
Hvad er årsagen til at Jorden roterer?
Da Jorden dannedes, opstod der i samme bane en mindre søsterplanet, kaldet Theia, af Mars-størrelse, som efter 20 mill. år ramte skævt ind på Jorden, således at Jorden sattes i rotation og kom til at rotere om sin egen akse, og Månen kom til at rotere om den samme akse, i nutiden 385.000 km Månen er 27 dage (ca. en "måned") om at rotere om Jorden. Døgnets og månedernes rytme er en arv fra kollisionen mellem Jorden og Theia. Det medførte, at Jordens klima blev relativ stabilt, og at solvarmen blev fordelt på stabilt tilbagevendende sæsoner. Mars har meget mere turbulent klima, fordi planeten ikke har så stabil bane.
ASTRONOMI / JORDENS DANNELSE (1)
Hvordan dannedes Jorden?
Jorden dannedes på følgende måde: Da en kæmpesol på vores sted i Mælkevejen havde udtømt alt sit atombrændsel, eksploderede den som en supernova, fordi den af mangel på brændstof ikke kunne holde sig opblæst mere, og faldt sammen til en så en tæt kugle, at den eksploderede. (Se BioNyt nr. 130, temanummer om supernovaer og universet).
ASTRONOMI / JORDENS DANNELSE (2) / Solens dannelse
Hvordan dannedes solen?
Skyen fra supernova-eksplosionen samledes i midten på grund af sin egen vægt. Ved denne proces opstod solen. En sådan soldannelse er et almindeligt fænomen: Hubble-teleskopet har taget billeder af nye sole, som er under dannelse og udvikling inde i de sorte skyer efter eksploderende supernovaer. Solen begyndte at lyse på grund af sammensmeltninger af brintatomer under dannelse af helium. Solens fødsel skete for 4569 mill. år siden.
ASTRONOMI / JORDENS DANNELSE (3) / Planeternes dannelse
Hvornår opstod planeterne?
I løbet af de første 100.000 år efter solens dannelse, opstod de første spæde planetdele, som senere blev til Merkur, Venus, Jorden og Mars.
ASTRONOMI / JORDENS DANNELSE (4) / Jordens og Mars dannelse
Hvornår dannedes Mars?
Mars dannedes mindre end 5 millioner år efter, at solen begyndte at lyse. Jorden er dobbelt så stor som Mars, og blev derfor dannet langsommere: Da der var gået 10 mill. år efter solens fødsel havde ca. 64% af Jordens endelige masse samlet sig.
ASTRONOMI / JORDENS DANNELSE (5) / Tidsmåling
Hvordan kan man måle tiden for planeternes dannelse?
Tidsmålinger om, hvornår bl.a. Jorden er dannet, er lavet med et "hafnium-wolfram ur". Uret kan bruges til tidsmålinger for de første ca. 50 millioner år af solsystemets historie. Derefter er uret dødt, da alt hafnium så er nedbrudt.
(Navnet "hafnium" er latin, og betyder "København", idet dette grundstof blev opdaget her. Hafnium er et sjældent tungmetal, som henfalder til det gråhvide metal, som kaldes wolfram "(engelsk:"tungsten")).
Forholdet mellem denne type wolfram og en anden, stabil variant af wolfram viser, hvor meget hafnium, der er henfaldet, samt tidsforløbet for henfaldet. Tidsmålingerne er udført på meteoritter af chondrit-typen. Disse meteoritter dannedes samtidig med Jorden, men de har i modsætning til klipperne på Jorden aldrig været smeltet.
ASTRONOMI / MÅNEN / ALDER
Hvor gammel er Månen?
Månens alder er sat til 4537 millioner år.
ASTRONOMI / MÅNEN / BETYDNING FOR LIVET PÅ JORDEN
Hvilken betydning har Månen haft for livets udvikling?
Dannelsen af månen har haft stabiliserende virkning for Jordens bevægelser i rummet. Dette har givet de stabile sæsoner og tidevandsbevægelser, som livet har kunnet tilpasse sig. Mars har meget mere kaotiske bevægelser og derfor meget varierende"sæsoner".
ASTRONOMI / MÅNEN / DANNELSE
Hvordan dannedes månen?
Man har nu en god forståelse af, hvordan månen blev dannet: Da Jorden dannedes, opstod der i samme bane en mindre søsterplanet, kaldet Theia. Theia må have haft nogenlunde samme størrelse som Mars har i dag. To søsterplaneter i samme bane er en uholdbar situation i længden. Det gik galt i løbet af ca. 20 mill. år: Cirka 30 millioner år efter solens fødsel blev Jorden udsat for et kæmpesammenstød med sin søsterplanet. Theia og Jorden stødte sammen på en sådan måde, at Theia ramte skævt ind på Jorden, således at noget af Jordens ydre kappelag blev slynget ud i rummet. De to jernkerner fra Theia og Jorden smeltede sammen og blev til Jordens nuværende jernkerne. Det antages i dag, at sådanne tvillingsammenstød ikke er sjældne ved planetdannelser; Plutos måne Charon er måske dannet på denne måde. En stor del af det materiale, som ved sammenstødet var blevet slynget ud i rummet, faldt tilbage på Jorden. Men noget var blevet slynget uden for Jordens tiltrækningskraft. Dette materiale samledes til Månen.
ASTRONOMI / MÅNEN / OPBYGNING / MÅNELYSET
Hvorfor lyser så meget af månen hvidt?
Lige efter kollisionen var månematerialet smeltet. Ved afkølingen dannedes en overflade af bjergarten anorthosit, som næsten udelukkende består af en nærmest kridhvid form af mineralet feldspat. Det er denne hvide overflade af det lyse feldspat, som giver Månen dens klare, hvide skin, når solen skinner på den.
ASTRONOMI / MÅNEN / OPBYGNING
Hvad består Månen af?
På grund af det skæve sammenstød består Månen i dag udelukkende af stenmateriale ligesom det, der i dag udgør den ydre del af Jorden, og som kaldes Jordens kappe. Månen har ingen jernkerne.
ASTRONOMI / MÅNEN / OPBYGNING / KRATERE
Hvad skyldes de mørke områder på Månen?
Månens oprindelige hvide overflade er blevet arret af meteornedslag. Nogle meteorkratere på Månen er hundreder af kilometer brede. Kraterne fyldtes med flydende, sort basaltlava, som vældede op fra dybet ved nedfaldet. Disse steder kan i dag ses på Månen med det blotte øje: De mørke partier på Månen er altså størknede lavasøer.
ASTRONOMI / JUPITER / BETYDNING FOR LIVET PÅ JORDEN
Hvilken betydning har Jupiter haft for livets udvikling?
Kæmpeplaneten Jupiter har kastet talrige kometer væk fra Jordens bane. Derfor er Jupiters tilstedeværelse i vores solsystem væsentlig for, at der har kunnet udvikle sig liv på Jorden.
ASTRONOMI / JORDEN / PÅVISNING AF LIV
Kan man ude fra rummet se, at der er liv på Jorden?
På meget lang afstand, f.eks. fra 100 lysårs afstand fra Jorden, vil man kunne se – ud fra Jordens lysspektrum – at der er liv på Jorden. Beviset på liv på Jorden er, at der er kemisk uligevægt på Jorden. Set på lang afstand vil Jordens lysspektrum nemlig vise, at der på Jorden er ilt og methan samtidig med kuldioxid og andre stoffer. Det er en kemisk uligevægt, som kun kan skyldes liv. Ilt (fra planter) og methan (fra bl.a. methanproducerende bakterier) ville hurtigt forsvinde, hvis der ikke mere var liv på Jorden.
JORDEN / ATMOSFÆREN
Hvad bestod Jordens tidlige atmosfære af?
Jordens tidlige atmosfære bestod formentlig hovedsagelig af CO2 iblandet nitrogen, vanddamp, svovlgasser og måske brint. Kvælstof, kuldioxid og vanddamp steg til vejrs fra vulkansk aktivitet og dannede en atmosfære næsten uden ilt.
JORDEN / HAVENE
Hvornår dannedes de første have?
Allerede 150 millioner år efter solsystemets fødsel var vanddampe fortættet så meget, at der var dannet have på Jorden.
JORDEN / HAVENE / TIDSPUNKT
Hvordan kan man vide, at der var vand på Jorden meget tidligt?
Man ved, at der var vand meget tidligt på Jorden, fordi man i Australien har fundet 4400 millioner år gamle zirkonmineraler, som er dannet i kontakt med havvand.
JORDEN / JORDSKORPEN
Hvornår fik Jorden hård skorpe?
Beregninger tyder på, at Jorden var kølet nok til at danne en hård skorpe allerede 100 millioner år efter solens fødsel.
JORDEN / KLIMA / AFBRYDELSE AF SNEBOLD-JORDEN
Hvordan blev snebold-jordens klima afbrudt?
Perioden med istid* for 740-700 mill. år siden blev afbrudt af, at det kæmpemæssige kontinent "Rodinia", der lå omkring ækvator, brækkede op omkring 650 mill. år før nu, og kontinenterne begyndte at vandre. Hvor kontinentalpladerne lå op mod hinanden dannedes vulkaner, som udspyede kuldioxid, der forblev i atmosfæren, fordi isdækket forhindrede luftens CO2 i at blive forbrugt ved forvitringsprocesser (hvor CO2 + vand danner syre, som forvitrer klipper under forbrug af CO2).
*) For ca. 605-590 millioner år siden var der endnu en istid (Varanger-istiden).
Atmosfæren blev på grund af isdækket afskærmet fra Jordens klipper, hvilket fik CO2 koncentrationen i atmosfæren til at stige. Efterhånden steg CO2 niveauet til måske 350 gange nutidens niveau. Denne drivhusgas fik temperaturen til at stige igen, og Jorden blev med tiden nærmest overophedet.
Måske nåede verdenshavene op på en gennemsnitstemperatur på 50 grader. Da isen var væk, kunne luftens CO2 begynde at forvitre klipperne, hvorved der dannedes store karbonat-lag (dette tolkes som afslutning på en nedisning).
Under de omskiftelige forhold på Jorden overlevede nogle bakterier formentlig ved de kogende varme kilder i havbunden – sådan som de stadig gør i dag. (Men f.eks. også rødalgen Bangiomorpha overlevede, så den i dag findes i form af rødalgen Bangia).
JORDEN / KLIMA / KULDE / SNEBOLD-JORD
Har Jorden været fuldstændig nedfrosset?
For ca. 800 millioner år siden blev klimaet koldere, og for 740-700 millioner år siden og på andre tidspunkter var Jorden måske en stor snebold. Fossile moræneaflejringer og store sten, som er bragt med af isen, tyder på en stor istid på dette tidspunkt – måske i mange millioner år. Der var dengang hav ved polerne, og derfor kunne havisdannelse lettere ske. Havene var måske dækket af kilometer tykke lag af is, som reflekterede meget af sollyset tilbage til rummet og blokerede lyset for havorganismer under isen. Det manglende lys fik fotosyntesen og dermed iltdannelsen til at gå i stå. Man kalder perioden Cryogenia, og taler om sneboldkloden (Snowball Earth), men nogle forskere antager dog, at nedisningen ikke var total over hele Jorden. Dette var muligvis den mest omfattende totale istid for hele Jorden nogensinde.
JORDEN / KLIMA / KULDE / SIDSTE 600 MILLION ÅR
Hvad er den koldeste periode inden for de sidste 600 millioner år?
Formentlig er Kvartærtiden, dvs. de seneste 2 millioner år, den koldeste periode, som har været på Jorden gennem de sidste 600 millioner år. I Kvartærtiden har der da også været gentagne nedisninger på begge halvkugler. (Det moderne menneske opstod inden for de sidste ca. 100.000 år).
JORDEN / KLIMA / LIVETS PÅVIRKNING / FØRSTE GANG
Hvornår kunne livet første gang påvirke Jordens klima?
De tidlige methandannende arkebakterier kan have forhindret nedfrysningen af Jordens have ved deres dannelse af drivhusgassen methan. Formentlig er det livet selv, som er skyld i, at havene længe ikke har været bundfrosne. Drivhusgasserne er nødvendige for at undgå dette. De methandannende arkebakterier kan have været de første, som ved deres livsprocesser ændrede Jordens klima og kemi: Ved at udskifte den ret svage drivhusgas CO2 med den meget kraftigere drivhusgas methan, kan methanbakterierne have medført opvarmning af den tidlige Jord, medens solen endnu var svag.
I en undersøgelse, som for nylig blev udført af japanske forskere, var det muligt at påvise en carbon-13 sænkning, der pegede på biologisk oprindelse af methanen, og man kunne udelukke, at det skyldtes varmenedbrydning af organisk stof, fordi der var meget lidt propan og andre langkædede kulbrinter til stede. Derfor må methanen være blevet dannet af methanproducerende arkebakterier. Denne urgamle methan fra methandannende arkebakterier blev fundet, da man undersøgte klipper, som ifølge radioaktiv datering var blevet dannet for 3460-3490 millioner år siden. Da kvarts-mineralet krystalliseredes for altså næsten 3,5 mia. år siden, blev bittesmå vanddråber med opløst methangas indfanget i kvartsen. Carbon-isotoperne i denne gamle methangas kan i dag studeres for dens isotopsammensætning. Methanfundet blev gjort i meget gamle "craton"-klipper i Pilbara i Vestaustralien. (Betegnelsen "Craton" [græsk: kratos = styrke ] bruges om klipper, som har overlevet jordskorpe-omvæltningerne i mindst 1/2 milliard år).
JORDEN / KLIMA / METHAN / DANNELSE
Hvordan kan methan dannes?
Methan kan dannes på to ubiologiske måder og én biologisk måde: 1) Ikke-biologisk omdannelse af uorganisk stof (f.eks. CO2 og brint). 2) Ikke-biologisk omdannelse af organisk stof ved hjælp af varme. 3) Biologisk syntese som resultat af stofskiftet hos methanogene bakterier. De tre måder medfører methan, der i kemisk forstand er helt ens. Men hver produktionsform medfører en særlig signatur, bl. a. i forholdet mellem carbonisotoperne i methanmolekylet: Methan fra biologiske kilder indeholder mindre af det tunge carbon-13, fordi levende organismers enzymer foretrækker at bruge det lettere carbon-12.
JORDEN / KLIMA / NEDISNINGER / HAVIS
Har havene været dækket af is?
Jeffrey Bada fra Scripps Institution of Oceanography har regnet sig frem til, at havene for 3 milliarder år siden måske havde et islag på 300 meter. På dette tidspunkt var meteornedslagene ophørt og solen var mindre kraftig end nu. Et sådant ekstremt tykt islag vil have beskyttet mod UV-lyset og vil tilmed også have ydet en vis beskyttelse mod nedslag af meteoritter. Det kolde vand under isen ville have betydet, at organiske stoffer ikke let ville blive nedbrudt efter, at de var dannet. De organiske stoffer kan stadig være blevet dannet omkring de varme vulkankilder på havbunden. Med en barriere til atmosfæren bliver det meget mindre betydningsfuldt, hvilken sammensætning atmosfæren havde. Livet udvikledes måske på havbunden eller under isen. Atmosfærens sammensætning blev i så fald først vigtig på et langt senere tidspunkt.
JORDEN / KLIMA / NEDISNINGER
Har Jorden været nediset?
Til nogle tider har Jorden været nedkølet, og der har måske været globale istider. Der har dog nok altid været steder på Jorden, som har været meget varme, og hvor det oprindelige, varmeelskende liv har kunnet overleve. Men i øvrigt har man fundet bakterier, som kan leve ved ekstreme kuldegrader.
JORDEN / KLIMA / PÅ TIDLIG JORD / KULDE
Hvorfor blev den tidlige Jord ikke kold som Mars er nu?
Det vulkanske CO2 var med til at holde Jorden varm på et tidspunkt, hvor meteoritnedslagene og den hurtig-henfaldende radioaktivitet var ophørt, og hvor solen var svagere end i nutiden, fordi dens hydrogenfusion endnu ikke var så effektiv.
JORDEN / KLIMA / PÅ TIDLIG JORD / VARME
Hvorfor blev den tidlige Jord ikke varm som Venus er nu?
Da havvandet opløste noget af atmosfærens CO2, endte dette som carbonatbjergarter på havbunden. Jorden mistede derved noget CO2 drivhusgas og undgik derved en runaway-ophedning som på Venus, der ikke havde vand nok til at fjerne CO2, fordi vandet spaltedes på grund af solens nærhed, og den derved dannede brint mistedes til rummet.
JORDEN / KLIMA / SOLEN / DRIVHUSEFFEKT
Kan solen opvarme Jorden uden atmosfærens drivhuseffekt?
Solens lysstyrke har i sig selv (uden atmosfære med drivhusvirkningen fra vanddamp og drivhusgasser, bl.a. CO2) faktisk aldrig været nok til at varme Jorden op. Solen blev tilmed født med kun 70% af sin nuværende lysstyrke. Hvis solen i dag blev nedkølet til 70% af sin nuværende lysstyrke, ville oceanerne på Jorden bundfryse. Selv om man tænkte sig, at solens styrke blev forøget på den måde, som det skete i løbet af Jordens næsten 4,6 milliarder eksistensår, ville havene stadig være bundfrosne. Vand uddrevet fra Jordens skorpe og kappe må have medført et islag på Jorden, som yderligere tilbagekastede sollyset. Jordens indre varme er meget svagere end sollyset, så kun drivhusgasser vil kunne sikre, at Jorden ikke blev en kronisk sneboldklode. Vulkaner har udsendt kuldioxid, men om dette var effektivt nok til at opvarme kloden er usikkert. Forklaringen kan være, at der på et tidligt tidspunkt udvikledes methandannende bakterier, f.eks. i undersøiske varme kilder, og at disse bakterier udsendte methan, som er en meget mere effektiv drivhusgas end CO2.
JORDEN / KONTINENTER / DANNELSE / CYANOBAKTERIER
Hvordan dannedes de første kontinenter? (Har livet haft indflydelse på kontinenternes dannelse?)
Minik Rosing har sammen med danske og udenlandske samarbejdspartnere fremsat den teori, at livet selv fremkaldte kontinentdannelsen, idet kontinenterne og det ældst kendte liv er nogenlunde samtidigt. Fotosyntese bidrager med 3 gange mere energi end der kommer fra Jordens indre, og dette kunne tænkes at have en effekt på omdannelsen af bjergarterne. Det kunne i så fald skyldes, at når livsaktiviteter forvitrer basalt – f.eks. ved at lave basalten om til (vandholdigt) ler – vil det efter ny smeltning ikke blive til ny basalt, men til den lettere, silikatrige bjergart, som kaldes granit – hvilket netop er den bjergart, der danner kontinenterne.
Ifølge Minik Rosings teori er granitten hovedsagelig et resultat af livets fotosyntese: Uforvitret basalt smelter ved 1100°C og bliver ved afkøling og størkning til basalt påny, men når basalt påvirkes af ilt (som findes i vand, men som også dannes ved fotosyntese) forvitrer basalten, hvorved det allerede vil smelte ved 600-700 °C, og efter denne smeltning vil det blive til granit. Processen med at danne granit foregår også uden livets mellemkomst, men livet får processen til at forløbe meget hurtigere. Denne nye forskningsgren kaldes "geobiologi".
Minik Rosings teori om, at livet måske var årsag til kontinentdannelsen, er blevet kritisk modtaget. Det forhold, at de ældste kontinenter og det ældste liv er tidsmæssigt tæt på hinanden (henholdsvis 4000-3800 mill. år før nu og måske 3800-3700 mill. år før nu) kan simpelthen skyldes, at der ikke er ældre klipper at finde liv i. Hvis der f.eks. fandtes klipper, der var 4200 mill. år gamle, ville man måske også kunne finde liv med denne alder, simpelthen fordi der var klipper med denne alder. Det største problem med teorien er, at den kan være umulig at teste: Man vil nemlig næppe kunne påvise fotosyntesens virkning på basalt-til-granit fraktioneringen i den moderne oceanbund, fordi der også sker mange andre oxidationsreaktioner, som har samme virkning på oceanbundens basalt. Hvis det ikke kan testes, er der ikke tale om en hypotese, men om en spekulation, skriver en kritiker.
JORDEN / KONTINENTER / DANNELSE
Hvad er kontinenterne lavet af?
Kontinenterne er lavet af granit. Granit flyder oven på basalt, som skum på frugtgrød. Og ligesom skummet holder sig oven på frugtgrøden forbliver også granitten på toppen, – selv om basalten i Jordens kappe (eller jordbærrene i den kogende frugtgrød) roterer på grund af varmen nedenunder. Meget af granitten er forblevet øverst, hvilket ses af, at granit ved jordoverfladen er op til 4000 millioner år gammel. Derimod gendannes basalt hele tiden, således at den ældste basalt kun er 180 mill. år gammel, måske op til 200-250 mill. år. (Alt ældre basalt er smeltet og gendannet som ny basalt – eller som granit). Grunden til, at granit lægger sig øverst, er, at granitten er lettere end basalten på havbunden og i Jordens kappe under kontinenterne. F.eks. ville 3 ton basalt kun veje 2, 5 ton, hvis det havde været granit.
JORDEN / KONTINENTER / TIDSPUNKT
Hvornår fik Jorden kontinenter?
Det er påfaldende, at Jorden i de første ca. 600 millioner år ikke havde kontinenter. Hele Jorden var blot dækket af et stort urhav på en størknet skorpe af basaltlava. Det var iblandet småstykker af granit, men ikke nok til at danne kontinenter. Meget tyder på, at Jorden først begyndte at danne kontinenter for 4000 millioner år siden. Den ældste klippe er en 4000 millioner år gammel Acasta-gnejs fra Canada.
JORDEN / UV-LYS / OZONLAG-DANNELSE / TIDSPUNKT
Hvornår opstod ozonlaget, som beskytter mod UV-stråling?
Måske var det for 1800 millioner år siden, da Jordens oxygenrige atmosfære dannedes, at også ozonlaget, som skærmer Jorden mod skadelig UV-B og UV-C lys, opstod. Tidligere trængte UV-lyset formentlig 0,5-1 m ned i verdenshavene og vanskeliggjorde liv her. Inde i porer i mineraler kunne livet dog være afskærmet for UV-lyset. Det stadig højere iltindhold i atmosfæren og havet medførte, at cellemembranerne fik større elasticitet. De kunne derved vokse sig betydeligt større end hos den gamle bakteriecelletype.
JORDEN / UV-LYS / OZONLAG-DANNELSE
Hvordan blev UV-indstrålingen bremset?
Med tiden spaltedes vandmolekylerne i atmosfæren: De to brintatomer i vandmolekylet skiltes fra iltatomet. Når 3 iltatomer fandt sammen dannedes et ozonmolekyle (som består af 3 iltatomer). Ozon ophobedes i atmosfæren, og dette bremsede UV-lyset.
JORDEN / UV-LYS / PÅ TIDLIG JORD
Hvor kraftigt var UV-lyset på den tidlige Jord?
I nutiden bremses solens ultraviolette lys af ozonlaget i stratosfæren. Den tidlige Jords atmosfære indeholdt ikke ozon, og UV-lyset var måske 100 gange stærkere end nu. (Det kan dog tænkes, at UV-lyset en overgang hæmmedes af ekstrem høj CO2-koncentration). Medens de øverste dele af urhavet lå badet i kraftig UV-lys fra solen, trængte det ikke ned til de dybere dele af havet. (Havene var dog måske ikke særlig dybe dengang).
JORDEN / ZIRKONER / TIDSMÅLING
Hvordan kan zirkoner bruges til tidsmålinger?
Zirkoner kaldes naturens tidstagere. Zirkoner er mineraler, som krystalliseres ud fra smeltet klippe, når smeltemassen afkøles. De er så hårdføre, at de tåler alt, bortset fra subduktion-nedsynkning i Jordens indre – (subduktion har været skæbnen for næsten al jordisk overflade på et eller andet tidspunkt – bortset for nogle klipper i bl.a. Grønland og Vestaustralien, hvor der findes klipper, som altid har været ved Jordens overflade).
Når de krystalliserer, indeholder zirkonkrystallerne uran, som er et radioaktivt grundstof, som langsomt henfalder til bly. Ved henfaldsprocessens start er bly ikke til stede. Eftersom alt bly, som klippen i dag indeholder, oprindelig må have været uran, vil indholdet af tilbageværende uran i forhold til dannet bly afspejle den tid, der er gået, siden zirkonerne dannedes, dvs. siden den smeltede klippe afkøledes. Ved at bombardere et klippestykke med strømme af elektrisk ladede atomer er det muligt at påvise små forskelle i mængden af bly og uran i zirkonprøverne.
Det gøres med et apparatur, som kaldes SHRIMP (Sensitive High Resolution Ion Micro Probe). Man foretog den første måling i 1982 i Vestaustralien – og daterede en klippe til en alder af forbavsende 4,3 milliarder år. Et zirkonkrystal kan dateres på 17 minutter, men der kræves analyser af dusinvis af zirkoner fra hvert klippestykke for at nå et pålideligt resultat.
Thomas Krogh, som var med til at udvikle uran-bly zircondateringsmetoden ved Royal Ontario Museum i Toronto, siger, at selv hvis zirkonerne opvarmes igen, som det er sket mindst en gang i klipperne fra Grønland, har de bevaret en ”hukommelse” om den første krystallisering. Selv om der er gået over 3,5 milliarder år vil uran-bly dateringsmetoden være præcis indtil nogle få millioner år, siger han. Den præcise zirkondatering kan dog kun gøre nytte, hvis man præcis kender den relative alder på de forskellige klippelag, som omgiver de sedimentære klipper.
LIV / BAKTERIER / ALDER
Hvor længe kan bakterier overleve?
I 2003 fandt man bakterier i 200.000 år gammel is fra 3 km dybde under Grønlands indlandsis. Disse bakterier var ikke specielt kuldetålende typer, men bare bakterier, som var blevet dækket af isen. De levede ved denne dybde ved -9 °C, hæftet til mikroskopiske lerkorn, som gav dem det jern, som de langsomt omsatte. Det vand, som behøvedes for at flytte næringssalte ind i bakterien og affald ud, og til at få kemiske reaktioner til at forløbe, var minimalt: Vandet består nemlig kun af en 3 vandmolekyler tyk nanofilm på overfladen af lerkornene og bakterierne. Beregninger viste, at ét lerkorn kunne give en bakterie føde nok til at overleve i mindst en million år. Faktisk kan det være, at bakterien kan leve så længe. Hvis de bakterier, der er fundet 60 meter nede i Sibiriens permafrost, er lige så gamle som permafrosten, er de 3 millioner år gamle. Man ved ikke, om bakterierne kan vokse og dele sig ved ekstreme kuldegrader, men der er ingen tvivl om, at de kan overleve. (Man har fundet bakterier med intakt DNA, som har overlevet som hvilelegemer i vandlommer i salt fra Perm-tiden, dvs. som synes at have overlevet i 250 mill. år).
LIV / BAKTERIER / FROST
Hvor lave temperaturer kan bakterier tåle?
Studier af nutidens bakterier viser, at bakterier kan leve i bittesmå saltvandslommer i is. Livet er overraskende frostbestandigt: Der findes bakterier, som kan tåle helt utrolige frostgrader.
Den nulevende bakterie Colwellia er den mest frosttålende bakterie, man kender. Dens genom er blevet kortlagt, og det viser, at denne bakterie koder for proteiner, som udskilles til omgivelserne, og proteiner, som får andre molekyler til at udskilles. Bakterien danner stivelseslignende molekyler, som absorberer vand og danner en gelé omkring bakterien. Når de omgivende iskrystaller suger vand ud af denne gelé, dannes der så små lommer af vandmolekyler, at iskerner ikke kan vokse. (Denne "exopolymer-effekt "kender man fra xanthangummi, som bruges i fødevareindustrien, og som kan forhindre iskrystallisering ved -200 °C). Bakteriens exopolymerer forhindrer iskrystallerne i at ødelægge bakterien, og forhindrer også dehydrering som følge af høj saltkoncentration.
Når iskrystaller vokser i havvand efterlades salt, som derfor koncentreres i vandet mellem iskrystallerne. Denne stigende saltholdighed nedsætter vandets frysepunkt, så det ikke fryser, selv om temperaturen f.eks. falder til -50 °C. Bakterien lever i disse lommer af flydende vand. Isdannelse er i øvrigt sjældent fuldstændig: Nanofilm af vandmolekyler på overfladen af mineralkorn, der er fanget inde i isen, medfører nemlig, at vandmolekylerne hænger ved den elektrisk ladede mineraloverflade, hvorved disse vandmolekyler forhindres i at indgå i iskrystaller.
Colwellia-bakterien er utrolig kuldetolerant: Ved -7 °C svømmer den lige så aktivt rundt, som en kolibakterie svømmer ved kropstemperatur; ved -14 °C kan den stadig vokse og dele sig; ved -20 °C kan den stadig ånde og ved -196 °C (dvs. i flydende kvælstof) kan den stadig indsætte aminosyren leucin i proteiner, – at dømme efter forsøg med radioaktivt mærket leucin, som bakterien indsatte i protein i stigende mængde efter 1, 2, 4 og 8 timer. Hvis bakteriens ånding stoppedes med azid-gift, ophørte aminosyrens indbygning i proteiner. Ved -196 °C blev dog i gennemsnit kun 100-300 leucin-molekyler indbygget i proteinerne i én bakterie i løbet af et døgn, så kun få af bakteriens 20.000 proteinsamlende ribosomer var altså aktive. Oprensede enzymer fra bakterien har i forsøg vist aktivitet ned til -100 °C.
En saltholdig sø, Don Juan Pond i Vestantarktis, er 18 gange mere saltholdig end havvand, og fryser ikke, selv når temperaturen falder til -50 °C. Forsøg tyder på, at der er livsaktivitet i vandet. Beregninger viser, at hvis en bakterie ikke gør andet end at reparere de fejl, som hele tiden opstår i dens molekyler, vil den kunne klare sig med en milliontedel af stofskiftehastigheden hos en aktivt voksende bakterie. Evnen til at reparere fejl bliver langsommere ved faldende temperatur, men det gør hyppigheden af nye fejldannelser også.
LIV / BAKTERIER / SPREDNING TIL MARS
Kan vi komme til at forurene Mars med bakterier?
Ekstrem kuldetolerance ser ud til at være en egenskab hos mange bakterier. Bakterien Deinococcus radiodurans, der er ekstremt tolerant over for radioaktiv stråling, er fundet i sne ved Vostok-stationen på Antarktis. Fra dette sted kendes bundrekorden af temperatur på Jorden: -89,4 °C i vinteren 1983. Det giver risiko for, at Mars-rejserne kan forurene Mars med bakterier.
Måske findes der allerede bakterielignende liv på Mars. Den methan, som man har fundet siver ud fra Mars til dens atmosfære, kan ifølge beregninger være dannet, hvis der blot er én methanproducerende bakterie pr. kubikcentimeter Mars-overflade, hvis bakterierne er jævnt fordelt ned til 10 meters dybde af permafrostlaget. Iskapperne på Marspolerne har en temperatur mellem -40°C og -120 °C.
Når solen engang i fremtiden udvides og opvarmer Mars, vil Marsbakterier måske udvikle sig til Marsplanter og Marsdyr?
LIV / BAKTERIER / TRYK
Hvilket tryk kan bakterier tåle?
Nogle bakterier kan overleve ekstreme tryk på 1,6 Gigapascal, hvilket svarer til 50 km dybde i Jorden, eller "160 km under havoverfladen". Kontinentdriftens subduktionszoner kan derfor have flyttet bakterier ned under de vulkanske cirkulationsstrømninger i Jordskorpen.
LIV / BAKTERIER / VÆKSTPOTENTIALE
Hvor hurtigt vil én bakterie kunne vokse til at dække Jorden?
En bakterie med et volumen på 1 kubik-mikrometer (1 mikrometer højde, længde og tykkelse) som kan dele sig en gang i døgnet vil med ubegrænsede ressourcer i løbet af lidt over 100 døgn kunne dække Jordens overflade med et lag på 1 centimeters tykkelse (510 millioner kvadratkilometer). (Kilde)
LIV / BAKTERIER / TØRKE
Er der steder på Jorden, hvor der ikke findes liv?
Det vil nok være meget vanskeligt at finde steder på Jorden, hvor der ikke findes liv. Selv på Jordens tørreste sted, Atacama-ørkenen i Chile, lever en fotosyntetiserende cyanobakterie, Chroococcidiopsis, som klarer sig med det vand, der dannes i form af en saltopløsning i porerne af et halit-mineral (en form for natriumkloridsalt), når saltmineralet opfanger vanddamp fra ørkennattens luft, hvis der blot er over 70% fugtighed i luften. Inde i mineralets porer er bakterien beskyttet mod UV-lyset. De saltholdige mineraler på Mars har også kunnet indfange små mængder af det vand, som findes på Mars. Liv kan have udnyttet dette vand.
LIV I UNIVERSET / EUROPA, TITAN
Findes der vand på planetmåner?
Jupitermånen Europa har flydende vand under en iskappe, og vandet kan have en temperatur på mellem -10°C og -90 °C. Saturnmånen Titan har floder af flydende ethan eller methan ved -180 °C. Selv disse steder kan ikke afvises som mulige levesteder for liv, og de kan måske få deres "livstid", efter at solen engang har opslugt Jorden.
LIV I UNIVERSET / MARS
Har der været liv på Mars?
Man ved ikke, om der har været liv på Mars. Det et blevet foreslået, at liv kan have spredt sig fra f.eks. Mars til Jorden – udslynget i rummet efter et stort asteroidenedslag på Mars. Det kan ikke afvises videnskabeligt, at liv således kan føres fra planet til planet, beskyttet inde i en meteorit, men det anses for ret usandsynligt. Det kan heller ikke udelukkes, at Mars måske var et mere velegnet sted for livet at udvikle sig end Jorden.
LIV I UNIVERSET / MARS / METHAN PÅ MARS
Er der fundet spor af liv på Mars?
For nylig har man fundet methan i Mars-atmosfæren. Det kan tænkes, at det er dannet biologisk. Dette åbner mulighed for, at der stadig findes methanproducerende mikroorganismer på Mars – milliarder af år efter, at Mars blev en frysetørret ørken.
LIV I UNIVERSET / MARS / VAND PÅ MARS
Har der været vand på Mars?
Vand giver mulighed for liv. På Mars har man fundet, at der har været flydende vand. Der var engang floder på Mars med vandstrømme på 1000 gange Amazonas' vandføring.
LIV I UNIVERSET / VENUS / VAND
Har der været vand på Venus?
Man mener, at Venus muligvis har haft et ocean på 4-100 meters dybde. Dette ses af forholdet mellem deuterium og hydrogen på planeten.
LIV I UNIVERSET / VENUS, EUROPA, TITAN
Har der været liv andre steder i solsystemet?
Liv kan tænkes at have forekommet på den tidlige Venus, eller på Jupitermånen Europa, der formentlig har flydende vand under sit isdække, eller på Saturnmånen Titan, der er en energifyldt petrokemisk fabrik, omend måske for ugæstfri for liv.
LIVETS OPBYGNING / INDDELING AF LIVET
Hvordan inddeles livet?
Organismerne inddeles i Riger (Regium, engelsk: Kingdoms), der underinddeles i Rækker (Phyla/divisions), der underinddeles i Klasser, der underinddeles i Ordener, der underinddeles i Familier, der underinddeles i Slægter, der underinddeles i arter, underarter, varieteter mv. Arter kan naturligt udveksle arvemateriale indbyrdes. (For bakterie-arter gælder særlige regler, da de undertiden kan udveksle gener med ikke beslægtede bakterier). Slægter indeholder arter med fælles lighedspunkter i deres arvemateriale, hvorved de adskiller sig fra andre slægter. Det tilsvarende gælder for familier, ordener, klasser, rækker og riger. Livet hovedinddeles i 3 Domæner : nemlig "arker", bakterier og eukaryoter. Domænet "arker" kaldes også arkæer og indeholder Riget arkebakterier (archaebakterier). Domænet "bakterier" indeholder Riget eubakterier, hvortil medregnes cyanobakterier ( "blågrønalger"). Tidligere brugtes betegnelsen "prokaryoter" om arkebakterier og eubakterier, men disse to grupper er faktisk for forskellige til at have en fællesbetegnelse. Det er dog praktisk at beholde betegnelsen "prokaryoter" som modsætning til eukaryoterne.
LIVETS OPBYGNING / INDDELING AF LIVET / BAKTERIER OG EUKARYOTER
Hvad er forskellen på bakterier og eukaryoter?
Bakterier har en cellestørrelse på kun 1-10 mikrometer (derimod er eukaryoter sædvanligvis over 50 mikrometer store). Bakterier mangler celleorganeller og formerer sig ukønnet (derimod har eukaryoterne organeller, som f.eks. mitokondrier til energiproduktion og eventuelt plastider til fotosyntese). Se flere oplysninger: Eukaryoter.
LIVETS OPBYGNING / INDDELING AF LIVET / EUKARYOTER
Hvordan inddeles eukaryoterne?
Eukaryoterne inddeles i 4 riger. Det først udviklede Rige er protisterne (Protoctista; 1800-1500 mill. år siden og frem), hvortil protozoer og alger hører (ikke grønalger). De 3 andre eukaryotiske Riger er Animalia (dyrene, 630 mill. år siden og frem), Plantae (grønalger 425 mill. år siden og frem senere også planter) og Fungi, svampe (er mere beslægtet med dyr end med planter!) ca. 600 mill. år. Disse i alt 6 Riger inddeles i ca. 100 Rækker. Kun enkelte af disse Rækker er uddøde og derfor kun kendt som fossiler. De fleste Rækker har altså overlevet til nutiden med mindst én repræsentant. Men der kan have eksisteret mange organismer, som vi ikke har fossilkendskab til, og som ville have fået tildelt deres egen Række, hvis vi havde fundet fossiler af dem.
LIVETS OPBYGNING / INDDELING AF LIVET / PROKARYOTE
Hvordan inddeles de prokaryote mikroorganismer?
Prokaryote mikroorganismer inddeles i arker (arkebakterier) og bakterier. Arkebakterierne er de ældste. Molekylærgenetiske studier har da også sandsynliggjort, at arkebakterierne var blandt de første levende organismer på Jorden. De er lige så forskellige fra bakterier, som bakterier er fra os.
LIVETS OPBYGNING / STOFSKIFTE / ELEKTRICITET / BAKTERIER
Findes der bakterier, som danner elektricitet?
Flytning af elektroner er den måde elektricitet frembringes på. Man har fundet en bakterie, som faktisk kan lave elektricitet. Bakterien hører til Geobacteriaceae-familien, og hedder Desulfuramonas acetoxidans. Den frembringer ekstra elektroner, når den omdanner organiske stoffer i iltfrit mudder. I princippet kan man trække elektricitet ud af mudderet. Med to grafitelektroder, den ene i mudderet og den anden i det øvre, iltholdige sedimentlag, kunne man i et forsøg opnå el nok til en regnemaskine. (Hvis man kunne koncentrere el-energien ville der være ubegrænsede energimængder i havbunden).
LIVETS OPBYGNING / STOFSKIFTE / TROFI / AUTOTROFI
Hvad er autotrofe organismer?
Autotrofe organismer kunne opbygge deres egne organiske stoffer ved hjælp af en ydre energikilde, f.eks. lys eller kemiske stoffer. De første autotrofe organismer fik sandsynligvis deres energi fra kemiske stoffer. Det kaldes lithotrof levevis. (Der kendes i nutiden mange bakterier, som får deres energi fra forskellige kemiske stoffer). F.eks. får methanogene arkebakterier energi ved at nedbryde kuldioxid (CO2). Iltatomet flyttes over til brint, hvorved der dannes methan og vand og frigives energi: 4H2 + CO2 -> CH4 + 2H2O + energi. Da både H2 og CO2 må have været til stede på den tidlige Jord, kan dette have været en meget tidlig livsform. Arkebakterier, der frigjorde methan som spildprodukt fra deres stofskifteprocesser, fandtes for mindst 3465 millioner år siden ifølge ny forskning (det er over 700 millioner år tidligere end hidtil antaget). Methan har gennem Jordens historie i perioder haft meget større betydning som drivhusgas, end methan har i dag. Der er 1,8 ppm methan i atmosfæren i dag. Ifølge de fleste teorier har der tidligere været 500 gange mere methan i atmosfæren.
LIVETS OPBYGNING / STOFSKIFTE / TROFI / HETEROTROFI
Hvad er heterotrofe organismer?
Nogle organismer kan få energi ved at nedbryde organiske stoffer. De kaldes "heterotrofe" organismer. De fik måske deres energi ved at nedbryde sukkerstoffet glucose, som nok var den almindeligste sukkertype.
LIVETS OPBYGNING / STOFSKIFTE / KULHYDRATER
Hvordan opstod kulhydratstofskiftet?
Oprindelsen til glykolyse, fermentation og citronsyrecyklussen, der alle er elementer i organismernes energigivende omsætning af kulhydrater kan forklares ud fra en ilt-åndende bakteries hovedkomponenter: Glykolysen er den anaerobe nedbrydning af et glucosemolekyle (der har seks carbonatomer) til to molekyler pyrodruesyre (som hver har tre carbonatomer). Dette giver via en række mellemprodukter et overskudsudbytte på 2 mol ATP og 2 mol reduceret NADH.
Pyrodruesyren kan fermenteres til forskellige slutprodukter, såsom acetat, laktat, ethanol, brint mv. og dette vil give yderligere overskudsudbytte på 1-2 mol ATP. Dette kan udføres af fermenterende organismer. Aerobe organismer kan fjerne CO2 fra pyrodruesyren (decarboxylering) under samtidig påkobling af coenzym, så der dannes acetyl-coenzym A (acetyl med påkoblet coenzym), der derefter vil indgå i citronsyrecyklussen (hvor coenzym A spaltes fra acetyl-coenzym A, idet oxaleddikesyre omdannes til citronsyre, hvorefter citronsyren via en række led omdannes tilbage til oxaleddikesyre, medens der undervejs i hver cyklus dels frigives to CO2-molekyler, dels fire H bundet i form af 3 mol NADH og 1 mol FADH2 (flavinadenindinukleotid), og dels undervejs dannes 1 mol ATP. De dannede NADH og FADH2 bliver oxideret tilbage til NAD og FADH i elektrontransportsystemer.
Respiratoriske organismer, som nedbryder organisk stof, anvender både glykolysen og citronsyrecyklussen, hvorimod fermenterende organismer kun anvender glykolysen (og et par supplerende processer), og får derved kun en beskeden mængde ATP.
Hele systemet findes også hos eukaryoter, men her foregår processerne bestemte steder i cellen: Glykolysen foregår i cytoplasmaet, citronsyrecyklussen foregår i mitokondriernes indre (i deres matrix) og elektrontransportsystemet foregår på mitokondriernes indermembran.
Den oprindelige funktion af citronsyrecyklussen findes hos grønne svovlbakterier og hos nogle arkebakterier i form af en "omvendt citronsyrecyklus", der assimilerer og reducerer CO2. Sekundært har citronsyrecyklussen fået rollen som den omvendte proces, nemlig som en oxidativ cyklus, der fraskiller CO2 (dissimilatorisk) under nedbrydning af organisk stof til CO2 og H (i form af NADH).
Der findes flere måder, hvorpå autotrofe prokaryoter opfanger (assimilerer) CO2. Cyanobakterierne (og dermed også grønkornene hos planter) samt de fotosyntetiske purpurbakterier bruger den såkaldte Calvin-cyklus. Men de grønne svovlbakterier og en gruppe arkebakterier anvender altså en omvendt citronsyrecyklus, der opfanger CO2 under forbrug af ATP. Dens funktion er at producere organisk stof (acetat), som kan bruges til videre opbygning af organisk stof.
Citronsyrecyklussen, som nu er en CO2-producerende proces, var altså oprindelig en CO2-indfangende proces.
LIVETS OPBYGNING / ATP-MOLEKYLET / NUTIDENS LIV
Hvilken rolle spiller ATP-molekylet hos nutidens livsformer?
I dag bruger alle levende organismer ATP som energikilde til at opbygge deres celler. Når cellerne i vores krop f.eks. nedbryder sukker i stofskiftet, sker det ved, at kulhydrat-energien i sukkeret omdannes til energirige phosphatbindinger i ATP-molekyler. Der dannes altså et (energi) lager af ATP. ATP-molekylet kan så senere videregive energien, f.eks. når aminosyreenheder sættes sammen til lange proteinkæder.
Det er påfaldende, at ATP og andre molekylære fossiler er tæt beslægtet med nukleinsyrer (f.eks. nukleinsyren RNA).
LIVETS OPBYGNING / BESTANDDELE
Hvad er livets bestanddele?
Alt levende er samlet af nogle få grundstoffer (især carbon, hydrogen, oxygen og nitrogen samt lidt svovl, phosphor, calcium og jern og ganske lidt af andre grundstoffer). Disse grundstoffer er i organismerne samlet i 30-40 kombinationstyper, f.eks. sukkerstoffer og syrer, ud fra hvilke alt som lever, kan bygges. Richard Dawkins har påpeget, at "der er intet specielt ved stofferne, som levende ting er lavet af – de er samlinger af molekyler som alt andet".
Det er slående, at de aminosyrer, der dannes i de højeste koncentrationer (f.eks. glycin, alanin og leucin) også er de mængdemæssigt vigtigste i biologiske proteiner. Flygtige fede syrer, såsom format, acetat, propionat og butyrat samt urinstof dannes også let i forsøg med præ-biotisk kemi.
LIVETS OPBYGNING / DNA / OPBYGNING
Hvordan er DNA-molekylet opbygget?
DNA er en dobbelspiral med de negativt ladede sukkerfosfater mod ydersiden og baser siddende ind mod indersiden, bundet sammen i basepar med hydrogenbindinger. DNA er opbygget af 4 baser, nemlig to puriner og to pyrimidiner.
Purin og pyrimidin danner hydrogenbindinger med hinanden: Purinet adenin danner 2 hydrogenbindinger med thymin (A-T), og purinet guanin danner 3 hydrogenbindinger med cytosin (G-C). (T og C er altså pyrimidiner). De to DNA-tråde i spiralen går i modsat retning af hinanden (de er antiparallelle) og de har en komplementær basesekvens. A og T danner altså kun 2 hydrogenbindinger med hinanden, hvorimod G og C danner 3 hydrogenbindinger med hinanden. G og C er derfor sammenholdt på en stærkere måde til hinanden.
LIVETS OPBYGNING / MEMBRANER
Hvad er en "membran" inden for biologien?
Betegnelsen "membran" betyder, at kun bestemte molekyler kan passere den ene vej gennem membranen, – og at andre molekyler kun kan passere den anden vej. Nogle molekyler kan altså komme ind, medens andre kan komme ud.
LIVETS OPBYGNING / MEMBRANER
Hvilke egenskaber har biologiske membraner?
Når fedt blandes med vand, ved vi af erfaring, at der dannes selvstændige fedtperler i vandet. Vores cellers membran (også kaldet "plasmamembranen") er på en måde en fedtmembran, som er indlejret i kroppens vand. Membranen er 6-8 milliontedele millimeter tyk. Den er sej og bøjelig, og virker som en nærmest flydende mur, der kun tillader udvalgte molekyler at passere. Der kan opretholdes kolossale koncentrationsforskelle mellem ydersiden og indersiden af en sådan fedtmembran.
LIVETS OPBYGNING / MEMBRANER
Hvordan er en biologisk membran opbygget?
Membraner i moderne organismer er opbygget af lag af lipider, specielt lipider med phosphatgrupper (phospholipid). Et sådant molekyle har en ende, som tiltrækker vand, og en ende, som frastøder vand. Derfor ordner molekylerne sig naturligt, så ”hovederne" og ”halerne" altid vender i modsat retning. Derved dannes molekylelag, som er vandafvisende.
Hvis lipidlaget foldes, så enderne mødes, dannes bobler og skum med en vandtæt membran omkring det, som tilfældigvis bliver omsluttet. En sådan lipidboble kaldes et liposom. Den dannes naturligt og helt ubiologisk i lipidblandinger. I laboratorieforsøg kan man se, at der spontant kan opstå sådanne membranbobler. Hvis en membran går i stykker, kan den gendannes spontant.
De fysiske love har ikke ændret sig siden urtiden, hvor livet udvikledes: I urhavet dannedes der derfor også spontane membranbobler af fedtstoffer, og de membrankugler, som dannedes i urhavet, havde præcis samme egenskaber som de membrankugler, vi kan fremstille i laboratoriet i dag.
LIVETS OPBYGNING / STOFSKIFTET / ATP-MOLEKYLET
Hvad er ATP-molekylet?
ATP er adenosin-triphosphat. (ADP er adenosin-diphosphat, AMP er adenosin-monophosphat). Energiafgivelse kan ske ved omdannelse af ATP til ADP eller ATP til AMP. Til gengæld skal der bruges energi for at opbygge ATP ud fra en ADP og en phosphatgruppe. (Eventuelt fraspaltes to phosphat-grupper, nemlig ved omdannelsen af ATP til AMP).
Rent uorganiske polyphosphater kan iøvrigt lige så effektivt oplagre potentiel kemisk energi til brug i celler, og fungerer faktisk i nogle tilfælde på denne måde. Det er derfor blevet foreslået, at nukleosid-komponenten (adenosin i ATP) repræsenterer en slags relikt fra RNA-verdenen.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments