Hvordan var miljøet, da mennesket udvikledes?
Mennesket udvikledes i Afrika. Man har hidtil forestillet sig, at det skete over en 3 mill. år lang periode, hvor klimaet blev gradvis mere tørt. Dette er forkert ifølge ny forskning. I en periode på 200.000 år skiftede klimaet relativt hurtigt 5-6 gange. Disse skift skete i løbet af få hundrede år eller få tusinde år. I løbet af 10-100 fortidsmenneske-generationer ændredes landskabet fra tæt skov til åben græssteppe, eller omvendt. Dette skete altså 5-6 gange i denne 200.000 år periode. Det er Clayton Magill og andre forskere fra Penn State universitet i USA, som i en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences er kommet til denne konklusion. Det betød, at fortidsmennesket måtte tilpasse sig, og det kan derfor have været med til at medføre den relativt hurtige udvikling af mennesket, fordi tilgængeligheden, typen af føde samt hvordan føden kunne skaffes, ændredes. Dette kan have øget selektionstrykket i retning af øget hjernestørrelse, bedre cognitionsevner, ændring af måden at bevæge sig på og måske sociale evner som del af en gruppe. Perioden med de hyppige kostændringer falder sammen med perioden, hvor slægten Homo udvikledes, og hvor der var de første tegn på brug af værktøj. Forskningen er udført på sedimenter af en sø i Olduvai Gorge i det nordlige Tanzania. Der blev anvendt gaskromatografi og massespektrometer-analyser for at bestemme den relative forekomst af forskellige voksarter på plade og carbon-isotoperne i disse vokstyper. Ud fra disse data kunne man rekonstruere et billede af, hvilke vegetationstyper, som var til stede inden for meget specifikke tidsintervaller.
Man kan tænke sig forskellige årsager til disse kostændringer, såsom ændringer i temperaturen af havets overflade, ændringer i Jordens bevægelse om solen mv. Jordens bane ændres langsomt med tiden, hvilket kan påvirke monsunregn-systemet i Afrika. Små ændringer i den mængde sol, som rammer landet, kan have ændret intensiteten i atmosfærens cirkulation og vandforsyningen – regnen – til Østafrika.
Forskerne fandt en sammenhæng mellem kostændringerne og planetens bevægelser. Der var også en sammenhæng mellem kostændringerne og temperaturen i overfladen af de tropiske have.
Planterne er så stærkt afhængige af vand, at hvis der opstår mangel på vand fører dette sædvanligvis til knaphed eller usikkerhed for at kunne finde føde. [http://www.telegraph.co.uk/earth/environment/climatechange/9766200/Climate-change-may-have-driven-evolution-scientists-believe.html# ( 26. dec. 2012)]
Kan man spise for meget af stenalderkost?
Det er ikke særlig let at komme til at spise for meget af stenalderkost. De fødevarer, som vi igen og igen kommer til at spise for meget af, er fødevarer, som i koncentreret form består af sukker, stivelse, fedt og salt, ref.10163 s.37.
Der er selv efter en stor middag altid plads til en dessert af stivelse, fedt, sukker og salt – kage, is, chokolade – men ikke plads til et ekstra kyllingebryst eller nogle ekstra bladselleristængler eller en ekstra portion broccoli, eller en ekstra portion rent smør. Derimod kan vi let blive snydt af mad fyldt med fedt og især højglykæmiske kulhydrater. Når der samtidig er hurtige kulhydrater til stede, snydes kroppen til at spise mere og mere af fedt, som man ellers ikke ville kunne holde ud at spise mere af. Det højglykæmiske kulhydrat snyder din krop til at tro, at den stadig er sulten. Ved indtagelsen af denne hurtige kulhydrat stiger insulin-niveauet i blodet og samtidig falder blodniveauet af et hormon, som kaldes "glukagon". Disse kemiske forandringer medfører en kaskade af reaktioner, som måske resulterer i et forringet stofskifte ved at begrænse kroppens adgang til dens to vigtigste stofskiftebrændstoffer: fedt og glucose, ref.10163 s.39.
Desuden opstår hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker, hvilket stimulerer appetitten på trods af, at du måske lige har spist i timevis. Når du begynder på en toblerone-stang af flødechokolade, må du nødvendigvis fortsætte, til du har spist hele stangen, for sukkeret medfører, at du stadig holder din sult ved lige. Løsningen er enten aldrig at starte, eller at gå over til broccoli og kyllingebryst.
Hvad indeholder nutidens kost, som ikke fandtes i stenalderkosten?
Nutidens kost indeholder meget af kornprodukter og bælgfrugter, der er fødevarer, som ikke fandtes i stenalderen, og som kan medføre bl.a. åreforkalkning.
Hvilken mad kan du spise ifølge stenalderkost-tanken?
Mad du kan spise ifølge stenalderkostbogen, ref.10163 s.106-115
Magert oksekød, fri for synligt fedt (ekstra mager hakkebøf, højst 7% fedt, afdryppet; magert kalvekød, nakkekam.
Magert svinekød, fri for synligt fedt (svinekam, svinekotelet).
Magert fjerkrækød, hvidt kød uden skind (kyllingebryst, kalkunbryst).
Æg (maksimalt seks æg om ugen).
Andet kød (kanin, ged, rådyr, eksotiske dyr som struds, kænguru, kronhjort, elg, rensdyr, vildsvin, fasan).
Indmad: Lever (kalv, lam, svin, kylling), tunge (kalv, svin, lam), evt. marv og brisler.
Fisk (alle slags).
Skaldyr (muslinger, hummer, krabber, rejer og andre krebsdyr).
Valnødder og macadamia-nødder (bedst blandt nødder for omega-3 balancen). Evt. hasselnødder, mandler, ægte kastanie og andre nødder, men ikke jordnødder (peanuts).
Madolier: Rapsolie, olivenolie, (evt. ny og uopvarmet hørfrøolie, sennepsfrøolie, avocadoolie, valnøddeolie).
Frugter: Kun friske, alle typer, ikke tørrede (som har højt glykæmisk index), ikke bønner.
Grøntsager: Alle typer incl. tomat og tang, undtagen stivelsesrige knolde – altså ikke kartofler.
Mineralvand eller sukkerfri sodavand, kaffe, te, en øl (33 cl), vin (2 x 12 cl).
Slik: Rosiner, nødder, frisk frugt (under 50 g tørrede frugter pr. dag).
Hvilken mad bør du undgå ifølge stenalderkost-tanken?
Mad du bør undgå ifølge stenalderkostbogen, ref.10163 s.106-115
Forarbejdede madvarer (fordi de næsten altid indeholder raffineret sukker eller meget salt, kornprodukt-stivelse eller kartoffelstivelse, dårlige fedtstoffer, mælkeprodukter og lokkende smagsstoffer mv.)
Mælkeprodukter (mælk, fløde, is, ost, yoghurt, smør, margerine).
Kornprodukter (byg, havre, hvede, majs, ris, rug, durra, hirse, vilde ris, boghvede, quinoa (mexikanske ris), amarant, brød, boller, pasta, spaghetti, lasagne, pizza, pitabrød, pandekager, kiks, småkager, nudler, doughnuts, havregryn, byggrød, majskolber, brune ris, hvide ris, rugbrød osv).
Bælgfrugter (alle bønner, jordnødder (peanuts), jordnøddesmør, grønne ærter, gule ærter, kikærter, linser, miso, sojabønner, tofu osv).
Stivelsesholdige grøntsager (kartofler, sød kartoffel, kassava-rod, tapioka, yams, arrowroot og andre stivelsesrige rodfrugter).
Saltholdige fødemidler (bacon, bajerske pølser, hot dog, færdiglavede salatdressinger og tilbehør, oliven, ost, pickles, salami, skinke, salte nødder, alt kød på dåse og fisk på dåse, saltet fisk, saltet kød, samt røget eller tørret kød og fisk).
Fedt kød (bacon, entrecote, fed flæskesteg, fed roastbeef, fede svinekoteletter, kyllingelår, kalkunlår, kyllingeskind, kyllingevinger, lammekoteletter, lammekølle, lammesteg, ribbensteg, svinepølser, T-bone-steak, fede udskæringer, fedt hakkekød).
Læskedrikke og juice (alle sukkerholdige drikke, cola, al frugtjuice fra karton eller flaske, friskpresset juice – fordi det mangler fibrene i den friske frugt og derfor har højt glykæmisk index).
Søde sager (honning, sukker, slik).
Hvad er forholdet mellem animalsk føde og planteføde hos chimpansen?
Chimpansernes fordøjelseskanal fungerer nogenlunde som menneskets. Chimpansers føde er for omkring 95% baseret på planter, hvor resten (5%) bliver dækket af insekter, æg og kød fra dyreunger.
Er stenalderkost foreneligt med miljøhensyn?
Vegetarisme er kulturelt betinget, men har på det seneste fået et par nye argumenter, som angår udviklingen af drivhusgasser – dels fra køernes prutteri og svinenes bøvsen, dels fra det landområde, som bruges til at dyrke foder til disse dyr. Da dette foder enten er kornprodukter eller bælgfrugter, samt giver kødet en ikke-stenalderkvalitet, er dette foderbrug egentlig ikke foreneligt med stenalderkost. Hvad angår argumentet med drivhusgasser fra f.eks. køernes udledning af methangasser som følge af fødens nedbrydning af mikroorganismer i koens vom, er dette naturligvis en miljøbelastning. Transport af fødevarer fra fjerne egne er også en miljøbelastning.
Men dyrkning af planteafgrøder har omfattende virkninger på landskabet og naturen. Biodiversiteten i områder, som dyrkes med monokulturer, f.eks. som kornmarker og lignende, er nærmest lig nul. Desuden medfører denne intensive dyrkning mange steder i verden omfattende kunstvanding og forårsager erosion af jorden og behov for kunstgødning, der ødelægger livsgrundlaget for stedets naturlige plantearter. Mange steder i verden medfører agerbruger også ændringer af flodløb, og de omfattende systemer med kunstig vanding medfører tab af ferskvand i området, nedbrydningserosion af landområder, udtømning af næringsstoffer, rydning af områdets naturlige vegetation og dyreliv og der er mange andre følger af intensiv planteafgrødedyrkning. Alternativet til dette ville kunne være en blandet (integreret) udnyttelse af landet, hvor både planteafgrøder og husdyr udnytter området, og hvor dyr f.eks. hjælper med at stoppe sygdomscyklusser i planteafgrøderne, eller medfører en forbedret udnyttelse af ressourcerne. Mange steder ville en mere økologisk-venlig fødevareproduktion være mulig, hvis man udnyttede de lokale ressourcer bedre. Teknologisk ville nye produktioner kunne tænkes at være mere miljøvenlige. Et ekstremt eksempel kunne være dyrkning af alger eller insekter som føde. Selv vandmænd kan spises. Mange naturlige arter kunne udnyttes bæredygtigt. Det ville altså være en teknologisk udfordring, hvis alle i verden skulle gå over til stenalderkost. Omvendt ville man kunne nedbringe meget af det nuværende spild af ressourcer, og dermed også den nuværende miljøbelastning, ved hjælp af omfattende reformer, som dog måske ikke let vil kunne gennemføres politisk, eller som ville kræve ændrede vaner og økonomiske initiativer. Et eksempel på en forkert udvikling er, at den amerikanske befolkning om nogle år forventes at være blevet så fed, at dette ligefrem kommer til et udgøre et stort militært problemet for landet, simpelhen fordi de unge er for fede til at gøre militærtjeneste – ifølge en amerikansk rapport om emnet. Et andet problem i fremtiden vil være, at den kinesiske økonomi vil være blevet så stærk, at folk ændrer kostvaner – og f.eks. kræver bøffer på bordet, og derved kommer til at afsætte et større økologisk fodaftryk end Kinas kæmpestore befolkning gør i dag. Et tredie problem er simpelthen den voksende globale befolknings øgede ressourceforbrug. kostændringerne forventes at nedsætte udbyttet af planteafgrøderne i troperne og subtroperne med 10-20%, og at øge udbredelsen af marginale landområder, hvor planteafgrøder slet ikke kan dyrkes. De mennesker, der lever disse steder, vil ikke have andet valg end at bruge husdyr for at skaffe sig føde. En udnyttelse af disse områder vil lettest kunne ske ved brug af hårdføre husdyr, der mindst muligt belaster miljøet. Energitabet er sådan, at dyrets kød kun tilbageleverer 1/10 til 1/3 afhængig af arten af husdyret. Kvæg er værst for drivhusgasproblemet. Der er altså stor forskel på, hvor stort økologisk fodaftryk de forskellige husdyrarter afsætter, og hvis befolkningerne ændrer vaner, kan dette (f.eks. ved øget brug af kvægkød) medføre en større miljøbelastning, selv om der altså teoretisk også ville være mulighed for det modsatte, en mere miljøskånsom belastning ved overgang til nye kostvaner og nye produktionsformer.
Indgik alkohol i stenaldermenneskets kost?
Indtagelse af gæret frugt kan måske gå 40 mill. år tilbage, ref.10322. Modne frugter forgæres naturligt og danner alkohol på træet.
Hvilke atomer indeholder kroppen?
Vægtmæssigt er det mest forekommende atom i kroppen oxygen. Det skyldes især, at der er meget vand i kroppen. Som nummer to kommer carbon, som vægtmæssigt udgør ca. 18% af kroppens vægt. Carbon-biokemi kaldes også for organisk kemi. Carbon er det tredie mest almindelige atom i kroppen, målt som antal atomer (9,5% af atomerne i kroppen er carbonatomer). Hydrogen er det mest almindelige atom i kroppen. Det udgør typisk 63% af alle atomerne i kroppen. Tilsammen udgør hydrogen, oxygen og carbon 93 vægtprocent af kroppen eller 98,4% af alle atomerne i kroppen. Kroppen indeholder typisk 75% vand (65-90 % vand), og vand består kun af hydrogen og oxygen. Fedtsyrer er hovedsageligt opbygget af carbon og hydrogen, bortset fra at syreenden også indeholder to oxygenatomer, ref.10155s.14, 19
Skal rovdyr have kød?
Man har hidtil antaget, at rovdyr må spise, hvad der byder sig. Men det viser sig, at rovdyr varierer sammensætningen af kosten.
Byttedyrene kan være forskellige ved hensyn til deres næringssammensætning. Leddyr varierer i nitrogen-indhold fra 6% til 13%, og deres fedtindhold kan variere fra 5% til 60%, ref.10199.
Fedtindholdet i fugle og gnavere kan også variere voldsomt, bl.a. afhængig af, om musen f.eks. lige har polstret sig til vinteren.
Generelt er rovdyr mere rettet mod kost, der er proteinrigt, medens planteædere er rettet mod mere proteinfattig kost, ref.10200.
En kat er meget afhængig af proteiner for at producere glucose til hjernen (og den er dårlig til at tåle kulhydrater i kosten, ref.10201.
Mange rovdyr kan justere kosten ved ikke kun at spise planteædere, men også andre rovdyr (som er mere proteinholdige, dvs. nitrogenholdige). [Sådanne dyr er "trofisk omnivore"], ref.10201.
Er kød af vilde dyr mere sundt?
Det er bemærkelsesværdigt, at høj kødindtagelse i jæger/samler-samfund ikke er forbundet med forhøjet risiko for hjerte/kar-sygdomme, som vi kender det med et højt animalsk indhold i vestlig kost i dag. Men dels var kødet i stenalderen fedtmæssigt sundere end i dag, dels var kosten i øvrigt meget anderledes.
Vilde dyr har deres mættede fedt i fedtdepoter (underhud og fedtvæv), men disse fedtdepoter er kun fyldte i lavsæsonen som oplagsnæring. Muskler, organer og knoglemarv indeholder derimod især flerumættet og enkeltumættet fedt, ref.10262.
Loran Cordain og andre har studeret kødets sammensætning hos husdyr og vildtlevende dyr som elge og antiloper. Korn-opfodrede husdyr indeholdt 2-3 gange mere mættet fedt og 3-4 gange mindre af de flerumættede fedtsyrer,ref.10101.
Kød fra græssende husdyr indeholder omkring samme mængde mættet fedt som vildtlevende dyr, men 2-3 gange mindre af de flerumættede fedtsyrer.
En samleundersøgelse i 2010 af 8 studier med 13.614 deltagere viste, at forekomsten af hjerte/kar-sygdom nedsattes med 10% for hver 5 energiprocent, der blev udskiftet fra mættede fedtsyrer til flerumættede fedtsyrer, ref.10162.
Kød var sundere i stenalderen.
Var mennesket oprindelig plante- eller kødspiser?
Begge dele kan være korrekt. Vi er omnivore, dvs. tilpasset til forskellig kost.
Chimpanser spiser en del insekter / larver, og insekter kan udmærket have udgjort en væsentlig del af vores kost, og gør det stadigvæk i visse traditionelle samfund.
Hvordan virker Atkins kur?
Atkins kostplan er meget proteinholdig (ca. 25% af totalenergien er proteiner). Den medfører – på trods af at Atkins kur er fedtholdig med f.eks. bacon – et hurtigt vægttab som følge af den mindre lyst til at spise meget (på grund af det høje proteinindtag).
Efter nogen tid (½ – 1 år) ændrer personen dog kostvaner, og proteinandelen falder, hvorved kostplanen holder op med at virke slankende (idet personen på grund af det nu lavere proteinindtag igen begynder at spise mere, ref.10213.
Kan kulhydrater styre fordøjelsen?
Græshopper bevarer lysten til at spise, hvis føden indeholder kulhydrater (høj protein/lav kulhydrat-situationen). Dette er muligt, fordi græshoppen så giver sig til at udskille lysin, som er den aminosyre, som mest kraftigt påvirker spiseadfærden, ref.10197.
Ved at udskille lysin nedtones signalet om, at der er spist rigeligt af protein.
Hvad er Diogenes-produktet?
EU-projektet "Diogenes" har vist, at overvægtige efter 2 måneders næsten-faste (800 kcal/dag), hvor de tabte i gennemsnit 11 kg, bedst kan holde den lavere vægt, hvis maden har lav GI (dvs. fuldkorns- og fiberrige, ikke-raffinerede kulhydrater) og relativt højt proteinindhold. Det er sværest at holde vægten, hvis maden har høj GI (dvs. mad som giver hurtig blodsukkerstigning).
Hvorfor er amerikanere ofte fede?
I USA faldt proteinandelen fra 14% i 1961 til 12,5% i 2000. For at opretholde proteinmængden skal man i så fald indtage 14% mere fedt/kulhydrater!, ref.10211.
For at opretholde vægten skal personen dyrke mere motion – men han gør nok det modsatte foran sin computer eller sit TV.
Dertil kommer faktorer såsom let adgang til konstante måltider, og let adgang til energibomber, ref.10204.
Øget variation af mad medfører i høj grad øget indtagelse, ref.10212.
Måske er det en evolutionær adfærd for at variere kosten. Hvis der er to næsten ens retter på bordet, spiser man altså af begge retter, ref.10204.
Hvis mennesker er begrænset til en kost, som indeholder en større procentdel af protein – og hvis mennesket samtidig har en indre regulering af indtaget af den samlede proteinmængde – så vil f.eks. en 1,5% forøgelse af proteinerne fra 14% til 15,5% resultere i en 11% formindsket indtagelse af kulhydrat + fedt, ref.10212.
Studier tyder på, at en vis overindtagelse af proteiner dog vil tolereres, men ikke nok til at opretholde samme indtag af fedt + kulhydrat [som i dette eksempel altså ville betyde 11% mere], ref.10212.
Hvordan påvirker proteiner aldring, immunsystemet, sygdomme, fedme, adfærd, stofskifte osv.?
Hvor meget protein indeholder kornprodukter?
For hver 100 kalorier indeholder kornprodukter kun ca. 12% protein. Til sammenligning er der 83% protein i vildtkød. Bælgfrugter som linser, ærter og bønner indeholder i gennemsnit 27% protein, ref.10163 s.48.
Hvor meget protein indeholder mælkeprodukter?
Mælkeprodukter har kun været menneskeføde i omkring 5000 år. Mælk indeholder 21% protein, ost indeholder omkring 28% protein og smør indeholder slet intet protein, men en masse fedt, ref.10163 s.48. Mælk, fløde, ost, smør og yoghurt og andet syrnede mælkeprodukter samt is og forarbejdede mælkeprodukter er nogle af de største kilder til mættet fedt i den typiske vestlige kost. Smør indeholder 100% fedt, fløde indeholder 89% fedt, ost indeholder 74% fedt i gennemsnit og sødmælk indeholder 49% fedt. Omkring 60% af fedtet i disse mælkeprodukter er mættet fedt, altså den dårlige slags fedt. På trods af deres sunde image, er sødmælk og mælkeprodukter nogle af de mindst sundhedsfremmende fødemidler i vores kost, idet deres mættede fedtstoffer forhøjer blodets kolesterolniveau og øger risikoen for hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme. ( ref.10163.> # s.48. Mælk, fløde, ost, smør og yoghurt og andet syrnede mælkeprodukter samt is og forarbejdede mælkeprodukter er nogle af de største kilder til mættet fedt i den typiske vestlige kost. Smør indeholder 100% fedt, fløde indeholder 89% fedt, ost indeholder 74% fedt i gennemsnit og sødmælk indeholder 49% fedt. Omkring 60% af fedtet i disse mælkeprodukter er mættet fedt, altså den dårlige slags fedt. På trods af deres sunde image, er sødmælk og mælkeprodukter nogle af de mindst sundhedsfremmende fødemidler i vores kost, idet deres mættede fedtstoffer forhøjer blodets kolesterolniveau og øger risikoen for hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme.
Hvorfor har proteinrige slankekure mest succes?
Disse studier viser, hvorfor de mest succesrige slankekure er de proteinrige kure. Uanset om man anpriser kuren som fedtfattig eller som kulhydratfattig eller begge dele, så er den egentlige årsag til, at folk taber sig på kuren, at folk blot spiser mindre, fordi de når proteinmålet, ref.10212.
Teoretisk burde en stærk slankekur altså være en kost med 25% proteiner i stedet for 15%. Det går bare ikke nødvendigvis sådan, formentlig fordi vi fristes af den aldrig-før-i-historien-sete umådelige variation og lette tilgængelighed af relativ billig mad – samt at vi har tid og lejlighed til at spise det.
Bliver man slank af protein-rig kost?
Magert kød og mager proteinkost i øvrigt er den vigtigste allierede i kampen mod overvægt. Fisk, vildt og skaldyr indeholder 80% af kalorierne som protein og kun 20% af kalorierne som fedt. Modsat er f.eks. lammekoteletter fedtholdige, og indeholder 75% af kalorierne som fedt og 25% som protein, ref.10163 s.23 Protein har dobbelt så stor "opvarmningseffekt" som både fedt og kulhydrat. Dette betyder, at protein sætter stofskiftet i vejret, ref.10163 s.23.
Det er proteinets opvarmningsegenskaber, som forøger stofskiftet, og derved får kroppen til at forbrænde flere kalorier, end hvis man havde spist samme kaloriemængde i form af fedt eller i form af kulhydrat. Dertil kommer, at protein giver en større mæthedsfornemmelse end såvel fedt som kulhydrat er i stand til at give. Efter et stort måltid kan man altid spise en stor dessert med fedt eller kulhydrat, men ikke en stor proteinbombe.
Kan mennesket styre dets indtag af protein?
Sammenhængen mellem indholdet af kropsfedt og risikoen for tidlig død er meget ens for mennesket og græshopper,ref.10193.
Græshopperne forsøger at holde deres makronæringsstoffer på et niveau, hvor de ikke dør for tidligt. Det samme gælder ikke mennesket i nutiden. I USA er 65% af befolkningen overvægtige eller fede (de klinisk fede – "obese" – udgør 30% af befolkningen), ref.10194.
En udvikling med samme tendens ses i andre lande, også i udviklingslande.
Studier af græshopper har vist, at hvis græshoppen spiser føde, som har overskud af et makronæringsstof (f.eks. protein eller kulhydrat), ændres mængden af fordøjelsesenzymer i tarmen, så mindre af det overskydende næringsstof omdannes og optages, ref.10195.
Indtil dette forsøg blev udført i 2010 gik man ud fra, at fordøjelsesenzymerne altid blot forsøgte at få så meget ud af føden, som der nu engang er. Det er altså forkert. Tarmen er ikke blot et næringsstof-maksimerende organ, ref.10195.
Kan edderkopper styre fordøjelsen?
I et andet forsøg lod man edderkopper æde bananfluer, som var blevet fodret sådan, at de enten indeholdt meget protein eller kun lidt protein, ref.10196.
Edderkopper fordøjer føden ved at udspytte fordøjelsesenzymer. Hvis edderkoppen var blevet fodret med proteinfattige bananfluer, udskilte den mere af de proteinnedbrydende fordøjelsesenzymer, hvis den fik et nyt måltid, og den sugede mere protein op fra føden, ref.10196.
Hvordan reagerer kroppen på proteinoverskud?
En græshoppe, som ved at spise særlig proteinholdig kost har skudt over proteinmålet, kan nedbryde nogle af de overskydende aminosyrer og udskille dette som nitrogenaffald, ref.10197.
Desuden har græshopper en metode, hvor høje koncentrationer af otte frie aminosyrer i blodet medfører feedback-hæmning på lysten til at spise, ref.10197.
Dog bevarer græshopper lysten til at spise, hvis føden indeholder kulhydrater (høj protein/lav kulhydrat-situationen). Dette er muligt, fordi græshoppen så giver sig til at udskille lysin, som er den aminosyre, som mest kraftigt påvirker spiseadfærden, ref.10197.
Ved at udskille lysin nedtones signalet om, at der er spist rigeligt af protein.
Hvordan nås proteinmålet i kosten?
Når gnavere gives fedtrig kost, vil de ofte være i underskud for protein. De har derfor brug for at spise mere for at nå proteinmålet. Normalt vil deres appetit blive bremset, når de har spist meget. Det er stoffet leptin, som udfører denne appetitbremsning. Men når dyret altså er i proteinunderskud, er løsningen at forhindre denne appetitbremsning – og det sker ved at hæmme leptin, eller rettede ved at hæmme leptinets virkning på hjernen, ref.10198.
Kan slimsvampe regulere deres kost?
Selv myxomyceter (også kaldet "svampedyr" eller "slimsvampe") er i stand til at udvælge makronæringsstoffer. I et forsøg placerede man en sådan "slimsvamp" på næringsfrit agar, og præsenterede den for en række madforslag, som parvis var optimale. (Det optimale for en slimsvamp er dobbelt så meget protein som kulhydrat).
I alle forsøg voksede slimsvampen hen til de to madforslag, som tilsammen gav denne idealkost, ref.10202.
I et andet forsøg gav man "slimsvampen" valget mellem hele 11 forskellige kostsammensætninger (fra en kost, der indeholdt 9 gange mere protein end kulhydrat, til det modsatte forhold). I alle tilfælde kravlede slimsvampen rundt i skålen og slog sig ned ved netop den madskål, som indeholdt den ideelle kostsammensætning, ref.10202.
Kan gnavere regulere deres kostindtag?
Gnavere som mus og rotter er ligesom mennesket kost-generalister, dvs. at de spiser en bred vifte af kost-emner. Derfor bruges gnavere ofte som modeller for menneskets ernæringsfysiologi.
Det har vist sig, at gnavere er i stand til at regulere deres indtag af proteiner og kulhydrater. Da man gav rotter forskellige menuer, regulerede de deres protein- og kulhydrat-indtag, selv om forskellige rotter blev tilbudt 8 forskellige menuer med valgmulighed af, hvor meget de ville spise af de forskellige fødeemner, ref.10203.
Et andet forsøg viste, at mus også regulerede deres protein- og kulhydratindtag, ref.10203.
Er vores indtag af protein konstant?
Forskellige studier tyder på, at mennesket har en vis evne til at kunne regulere sit indtag af makronæringsstoffer, især proteiner, ref.10203.
Det ser ud til, at vores makronæringssstof-specifikke feedback fungerer over en periode på 1-2 dage, ref.10203.
Vi lærer altså at associere visse fødeemner med deres næringsmæssige konsekvens, hvis vi spiser dem, ref.10203.
Det er påfaldende, at andelen af proteiner i menneskets kost er ret konstant, når man sammenligner forskellige befolkningsgrupper, eller til forskellig tid, ref.10203.
Tallet for protein-andelen er i størrelsesordenen 15% af den totale energi i kosten. Derimod kan andelen af fedt og kulhydrat variere, ref.10203.
Men ud over, at andelen af proteiner er ret konstant, er mængden af proteiner også ret konstant – i hvert fald i visse befolkningsgrupper, ref.10203.
Stor egenregulering i England
I den britiske befolkning skete der omkring midten af 1980'erne et kraftigt fald i indtagelsen af fedt fra dyr. Det var et resultat af kampagner for at få folk til at spise mindre dyrefedt, ref.10204.
Men indtagelsen af plantefedt steg tilsvarende.
Da sukkerindtagelsen faldt, blev det kompenseret af en øget indtagelse af komplekse kulhydrater (stivelse, frugt, grøntsager).
Faldet i indtagelse af oksekød, svinekød og lammekød blev kompenseret af stigning i indtagelsen af kyllingekød (som på grund af industrialiseret produktion blev billigere).
Alt i alt forblev indtaget af makronæringsstoffer og energi ret konstant i den britiske befolkning. (Folk tog på i vægt, men denne vægtstigning svarede til mindre fysisk aktivitet på grund af biler, TV og computer, ref.10205.
I USA var det anderledes. I perioden 1961-2000 steg indtagelsen af kulhydrat og fedt kraftigt (i modsætning til i England i samme tidsrum).
Proteinerne forblev derimod på nogenlunde samme niveau (faktisk faldt protein-andelen af den totale energi fra 14% i 1961 til 12,5% i 2000), ref.10206.
Faldet skyldtes i højere grad stigningen i kulhydratindtagelsen, end det skyldtes stigningen i fedtindtagelsen, ref.10207.
Bjælkehytteforsøget: Proteinmål
Studier af mennesker, gnavere og andre omnivore (altædende) dyr tyder på, at de i deres kostplanlægning skelner mellem protein og ikke-protein (dvs. at de ikke skelner så meget mellem fedt og kulhydrat), ref.10208.
Et lille forsøg blev udført i en bjælkehytte i de Schweiziske alper, ref.10204.
10 personer skulle bo sammen i 6 dage. I de første to dage kunne de vælge deres måltider frit fra en buffet, ref.10204.
I de næste to dage fik den ene halvdel af deltagerne en buffet med proteinrig kost, og den anden halvdel fik en buffet med proteinfattig kost, ref.10204.
Resultatet var, at folk vedligeholdt deres proteinindtag (men ikke vedligeholdt deres indtag af fedt+kulhydrat),ref.10204.
Protein-indtagelsen er hos mennesket mere tæt reguleret end indtagelsen af ikke-protein. Mennesker er villige til at overspise, når de er på en proteinfattig kost (hvorved der skaffes proteiner nok). Mennesker er derimod mindre villige til omvendt at begrænse madindtagelsen for at forhindre at få overskud af proteiner, ref.10209.
En række studier støtter denne såkaldte "protein-mål hypotese" (eng: Protein leverage hypothesis [leverage = vedr. en vægtstang]).
Mus og rotter gør som mennesker. Hvis de får for lidt proteiner, overspiser de gerne af en kulhydratholdig kost, hvis de på den måde samtidig kan få noget mere protein. Egernaber holder deres proteinindtag næsten konstant, hvorimod indtaget af ikke-protein får lov at variere meget, ref.10209.
Protein er det eneste makronæringsstof, som indeholder nitrogenatomer (kvælstof-atomer), som skal bruges til vækst og reproduktion, ref.10209.
Sydney-forsøget: Skjult protein
For at udelukke, at forsøgspersonerne spiser mere eller mindre afhængig af, hvor godt de forskellige retter smager, lavede man "Sydney-proteinforsøget". Proteinindholdet (10%, 15% eller 25%) blev skjult i eksperimentelle retter, hvor smagen var ens på tværs af proteinindholdet.
Folk kunne som bjælkehytteforsøget spise så meget, de ville, og alt blev vejet. Hvis de spiste de proteinfattige retter, gav de sig til at spise mere (især mellemmåltider). Hvis de spiste de proteinrige retter, gav de sig til at spise mindre.
Som sagt var smagen ens på tværs af proteinindholdet. Nedgang fra 15% protein til 10% protein bevirkede, at folk spiste mere – svarende til, at de, hvis de fortsatte, ville tage på – med 12 kg kropsfedt ekstra pr. år, ref.10210.
Virkningen med overspisning var tydeligere, når maden var krydret, end når maden var sød, hvilket også peger i retning af en ubevidst protein-krævende kostadfærd hos mennesket, ref.10210.
Hvis proteinandelen sattes op fra 15% til 25% resulterede dette ikke i en sænkning af energiindtagelsen!, ref.10210.
Det er nu påvist, at der findes noget, som kunne kaldes proteinappetit. Men hvad er de finere detaljer i denne mekanisme? Hvilke virkninger er der ved at erstatte proteiner fra havet med proteiner fra landbrug? Hvordan påvirker proteiner aldring, immunsystemet, sygdomme, fedme, adfærd, stofskifte osv.? Derom har man ikke tilstrækkelig viden.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments