Er gluten problematisk?
Gliadiner er lektin-lignende stoffer, der især findes i endospermen, der er det stivelseslager, som kimplanten skal leve af.
Gliadiner er mistænkt for at forårsage en række autoimmune sygdomme og er velkendt for at give gluten-sygdom hos gluten-allergikere. Åreforkalkning synes netop at have noget med autoimmunitet at gøre.
Gliadin, som er det lektin-lignende glutenprotein i hvede, øger ligesom rigtige lektiner gennemtrængeligheden af tarmbarrieren, hvilket kan give problemer, ref.10303.
Når cellekulturer udsættes for gliadiner begynder de at ophobe fedtdråber, som virker som gift for cellen, ref.10304.
Dette ligner de lipid-opfyldte skumceller (foam cells), som kendes fra makrofager i de tidligste stadier af åreforkalkning.
Er protein-rig kost sundt?
En kost med højt proteinindhold er mere effektiv end en kost fattig på kulhydrat og fedt, når det drejer sig om at mindske den totale mængde kolesterol, den dårlige LDL-kolesterol og triglycerider og samtidig øge niveauet af det gode HDL-kolesterol. Neil Mann fra Royal Melbourne Institute of Technology, Australien, har påvist, at mennesker, der spiser masser af magert kød, har lavere niveauer af homocystein i blodet. Homocystein virker som et giftstof, der skader blodkarrene og gør blodkarrene modtagelige for at udvikle åreforkalkning. Veganere, dvs. folk som netop ikke spiser kød, æg eller mælkeprodukter, har et dårligere homocystein-niveau (højere homocystein-niveau) end kødspisere, ref.10163 s.24.
Stenalderkostens høje niveau af B-vitaminerne B6 og B12 samt folat forhindrer et forhøjet niveau af homocystein i blodet, som er en risikofaktor for udvikling af åreforkalkning, ref.10163 s.33.
Proteinrig kost kan forbedre insulin-omsætningen, sænke blodtrykket, og formindske risikoen for et slagtilfælde i hjernen, ref.10163 s.24.
Proteinrig kost skader ikke nyrerne ifølge en undersøgelse, hvor 65 overvægtige mennesker blev sat på en proteinrig kost i ½ år. Nyrerne tilpassede sig og fungerede perfekt ved forsøgets slutning, ref.10163 s.24.
Kan mennesket styre sin proteinindtagelse?
Studier af dyr viser, at de kan indrette deres fødesøgning efter målet, at få protein nok. Mennesket har også denne evne. Vi spiser indtil vi når et protein-mål. Men vi lokkes på afveje.
Hvilken betydning har protein for fedmeudvikling?
Hvis kosten er proteinfattig, fordi kulhydrater eller fedt fylder for meget, kan man blive fed ved det ubevidste forsøg på at få proteinniveauet op.
Hvordan reagerer kroppen på proteinoverskud i kosten?
Der er stor forskel på, hvordan kroppen reagerer på overskud af forskellige næringsstoffer.
Overskud af proteiner bliver omsat og udskilt, og kun lidt bliver lagret.
Kan mennesket regulere sit indtag af makronæringsstoffer?
Mennesket kan regulere sit indtag af makronæringsstoffer, men snydes af falske proteinstimuli (salt- og umamikrydderier), den søde tand, lokkeri for øjet, kroppens automatiske fedtdeponeringsevne samt kroppens forventning om et vist minimalt energiforbrug.
Hvilke perioder i livet kræves øget proteinindtagelse?
En årsag til øget behov for proteiner er de perioder i livet, hvor der er brug for muskelvækst. Det er f.eks. i puberteten. Men også i forbindelse med f.eks. vægtløfter-træning eller efter en fasteperiode, ref.10215.
Hvis en sådan person især har adgang til proteinfattig kost, vil personen overspise for at nå proteinmålet. Dette kan forklare yo-yo effekten ved slankekure og vægtøgningen efter muskeltræningsperioder.
Hvilke økonomiske problemer er der med proteinrig kost?
Der kan være miljømæssige konsekvenser i at øge protein-indtaget, især når der er tale om proteiner fra kød.
Der kan være økonomiske konsekvenser af denne protein-produktion. Fedt og kulhydrater er billige, men proteiner er dyre at producere. Derfor er de billige fødevarer oftest netop de fedt/kulhydrat-holdige fødevarer. Hvis folk kun har begrænset med penge, vil de let blive fristet til at købe mere fedt og kulhydrat – og spise mere for at nå proteinmålet. De vil så udvikle 'det metaboliske syndrom', og bekoste samfundet for behandlingen.
Samme tendens til at bruge billigt fedt og kulhydrat i husdyrfoder gør sig gældende i landbruget. Et sådant foder medfører, at kødet bliver mere fedtrigt og procentmæssigt mindre proteinrigt. (I et studie regnede man sig frem til, at det samfundsmæssigt ville være langt billigere at øge protein-andelen i kødet, fordi fedme er dyrt for samfundet,ref.10214).
Det ville være billigere for samfundet at sænke produktionen af fedt- og kulhydratholdige fødevarer end at øge produktionen af proteinholdige fødevarer, så der kommer mere balance i udbuddet.
Den mest effektive måde at øge protein-andelen på er altså at indtage mindre ikke-protein. Det kunne opnås ved fedt- og sukkerafgifter – forudsat at folk så ikke bare kan skaffe sig varerne billigere andre steder – eller ved at sænke afgifterne på proteinrige produkter.
Samfundsmæssigt ville de formindskede miljøomkostninger ved mindre produktion af kulhydrater kunne kompensere for de øgede omkostninger ved øget proteinproduktion.
Gælder termodynamikkens første lov for kost?
Termodynamikkens første lov siger, at energi hverken kan skabes eller forsvinde. For kosten betyder dette, at de kalorier, som man med kosten tilfører kroppen, skal svare til den energi, som kroppen forbruger eller afgiver, hvis man ikke enten taber sig eller tager på i vægt. Imidlertid er ikke alle kalorier ens, idet protein-kalorier er forskellige fra fedt- og kulhydratkalorier, ref.10163 s.66. Nogle kalorier forbrændes hele tiden på lavt niveau som følge af "hvilestofskiftet", der bruges til hjertets pulsslag, vejrtrækning, fordøjelsen osv. Dertil kommer, at man forbrænder flere kalorier, når man bevæger sig og er aktiv. Der er tre måder, hvorved man kan forbrænde flere kalorier, end man plejer at spise: 1) Man kan spise mindre. 2) Man kan motionere mere. 3) Man kan spise flere proteiner (medens man stadig spiser de samme kalorier og motionerer det samme). Denne tredie metode, proteinmetoden, opbygger et kalorieunderskud over nogle uger eller måneder. Dette fænomen kaldes "Den termiske effekt". Forklaringen er denne: Under fordøjelsesprocessen nedbrydes maden til dens grundlæggende komponenter – kulhydrater, fedt og proteiner, og videre til energi. Men for at få energi ud af disse komponenter må kroppen selv bruge noget af sin egen energi. Den medicinske betegnelse for dette energiforbrug til omsætning af maden er "fødeinduceret termogenese". Proteins fødeinducerede termogenese er mere end to og en halv gange højere end for fedt eller kulhydrat, ref.10163 s.66. Det vil sige, at inden kroppen kan optage energi fra madens protein, må kroppen afgive knapt tre gang mere energi end nødvendigt ved enten fedt eller kulhydrater. Dette betegnes "at protein forhøjer dit stofskifte" eller "at protein bevirker hurtigere vægttab" (end den samme kaloriemængde fedt eller kulhydrat ville gøre). M.J.Dauncey og kolleger fra Dunn Clinical Nutrition Center i Cambridge, England, har påvist, at en kost på et højt proteinindhold forøger det totale energiforbrug med 12% (220 kalorier) i løbet af et døgn – sammenlignet med en kaloriemæssig tilsvarende, kulhydratrig kost, ref.10163 s.66.[ Dauncey MJ, Bingham SA. Dependence of 24 h energy expenditure in man on the composition of the nutrient intake. Br J Nutr 1983;50:1-13]
Det betyder, at en kost med et højt proteinindhold kan give dig 5-8 kg vægttab på ½ år, trods uændret kalorieindtagelse. Eller 15-35 kg vægttab, hvis du motionerer mere og nedsætter kalorieindtagelsen, ref.10163 s.66.
En 32-årig, 1,9 m høj Dean Stankovic var blevet 127 kg tyk. De traditionelle slankekure medførte, at han vedvarende følte sig sulten. Desuden blev vægttabet på slankekurene stadig langsommere (fordi hans krop indstillede sig på sult-situationen ved at nedsætte stofskiftetempoet), og på Atkins (fedtrig/kulhydratfattig) kur blev han træt. Da han i 1999 startede på stenalderkost, oplevede han et jævnt vægttab og havde efter ½ år tabt 32 kg og vejede 84 kg samtidig med, at han ikke følte sig sulten og bevarede den lavere vægt i årene fremover, ref.10163 s.68.
Hvor meget kød spiste stenalder-mennesket?
Vores kendskab til kosten i stenalderen kommer fra 1) fossilfund, 2) kosten hos nutidige jæger&samlerfolk, 3) næringsstoffer i vilde dyr og planter, 4) chimpansers kost.
Knoglefund kan ret præcis sige noget om børns og unges dødelighed dengang. Men aldersbestemmelse af ældre kan kun angives til "40 år og derover". Desuden kan sygdomme sjældent bestemmes ud fra knoglefund, ref.10172.
Imidlertid kan man ved studier af nulevende stammesamfund uden moderne kostvaner sige ret meget om kost, der også vil gælde stenalderkosten. Det viser klart, at kosten er en meget vigtig faktor for vores mest almindelige sygdomme.
Forskeren Loren Cordain, der i 2002 udgav "The Paleo Diet" (dansk udgave: "Stenalderkost" 2.udg. 2012), har været en af drivkræfterne bag afklaringen af kostsammensætningen i nutidige jæger&samlersamfund.
Loren Cordain og kollegaer mener, at der tidligere har været en fejlfortolkning af kostsammensætningen hos jæger/samler-samfund fra det 20. århundrede, idet man har antaget, at hovedparten af energien i deres kost kom fra planter, ref.10101.
Forskere har derfor set nærmere på 13 kvantitative analyser af kosten hos jæger/samler-samfund: De nåede frem til, at 65% af energien typisk kom fra kød (ofte men ikke altid magert kød, ref.10101.
Disse tal understøttes af nyere etnografiske undersøgelser af 229 jæger/samler-samfund, hvor tallene var 68% for kød og 32% for planteprodukter.
I år 2000 blev der i en analyse af kosten hos disse 229 tilbageværende jæger&samlersamfund fundet, at de fleste (73%) af disse samfund fik over halvdelen af deres føde fra dyr (fra jagt og fiskeri), hvorimod kun 13,5% af disse samfund fik mere end halvdelen af deres føde fra indsamlede planter, ref.10102.
Ingen af de analyserede samfund levede udelukkende eller næsten helt af indsamlede planter, ref.10102.
Til sammenligning nåede man i en opgørelse fra USA i 1987-1988 frem til, at kornprodukter udgjorde 31%, mejeriprodukter 14%, drikkevarer 8%, olier og dressinger 4% samt diverse sukkerprodukter 4% (i alt 61%) af den totale energiindtagelse, ref.10102.
Ingen af disse produkter fandtes i jæger&samlersamfundet.
Er kød usundt?
I et 25-år-efter opfølgningsstudie af European Seven-Countries Study kunne forskelle i dødelighed ikke tilskrives kødforbrug (men kun forbruget af smør, fedt og margarine), ref.10230.
I et andet 10-år-efter studie blev kød også udelukket som forklaring, hvorimod der forblev en sammenhæng med forbruget af mælk, ref.10231.
Er rødt kød usundt?
Folk, som agiterer for vegetarisme, anfører at rødt kød giver hjertesygdomme, diabetes, tyktarmskræft og andre sygdomme ifølge en Harvard-undersøgelse publiceret i Arch Internal Medicine hvor 100.000 mennesker blev fulgt i gennemsnitligt 20 år. Denne Harvard undersøgelse beviser dog på ingen måde, at rødt kød er dårligt, eftersom sammenfald ikke er ensbetydende med årsag. De ikke-vegetarer, som spiser kød, er almindelige mennesker (som er fede, dovne, ikke-aktive, og som ikke tæller deres kalorier eller motionerer eller dyrker fitness). Hvis de holdt op med at spise kød og faktisk begyndte at iagttage, hvilken kost de indtager som vegetarer, ville de blive sundere. Dette er ikke ensbetydende med, at rødt kød er dårligt for sundheden, men det kan skyldes, at en livsstil kan være dårlig for sundheden.
Er hvidt kød sundt?
Forskning om "rødt kød" har ikke nået til klare konklusioner, ref.10232.
I USA kaldes kød af okse, svin, lam og vildt samlet for "rødt kød", og fjerkræ kaldes for "hvidt kød". Man har foreslået, at rødt kød er skadeligt for hjertet, men beviserne mangler, ref.10233.
I et studie, hvor man havde højt indtag af magert kød (i stedet for en kulhydratrig kost), sås ingen negativ virkning i form af inflammationsmarkører af betydning for hjertet, ref.10234.
Kulhydrat
Hvornår blev mennesket tilpasset til at spise stivelse?
Tilpasning til at spise stivelsesrige rodknolde kan være startet for flere millioner år siden. Det er blevet foreslået, at de tidlige hominider blev afhængige af rodknoldenes oplagsnæring for 6 mill. år siden under perioder med tørt og koldt kost, ref.10248.
Machiguenga-stammen i Amazonas er stivelse-spisere. En kvinde kan på 1 time grave rodknolde op, som kan bespise 25 voksne i en dag, ref.10247.
Denne stamme har udmærket sundhed, hvilket også gælder en stivelse-spisende stamme i Papua New Guinea, ref.10247.
Er der forskel på sundhedsværdien af stivelse?
Der er forskel på stivelse – især efter hvordan det tilberedes, idet det kan medføre højt glykæmisk index hvis det let nedbrydes til glucose i blodet.
Hvad er værst – kulhydrater med højt GI – eller mættet fedt?
Kulhydrater, der har et såkaldt "højt glykæmisk index", er mere usunde at spise end mættet fedt – når det vurderes på risikoen for hjertesygdomme.
Er mennesket tilpasset til at spise rodfrugter?
Man kunne antage, at mennesket måske er tilpasset til afrikanske rod-grøntsager (f.eks. arter af yams Dioscorea og søde-kartofler Ipomoea, ref.10245).
Tilsvarende kunne man antage, at mennesket ikke er så godt tilpasset til kartoflen, som stammer fra Sydamerika (hvor mennesket ikke har levet indtil for relativt nyligt). Kartoflen indeholder f.eks. lektin, som aktiverer tyrosinkinase-receptorer (såsom IGF-1 og EGF-receptorer), ref.10246.
Mennesket kan begynde nedbrydningen af stivelse allerede i munden – ved hjælp af spyttets amylase. Faktisk har mennesket tre gange flere gener for at nedbryde stivelse end chimpansen.
Visse folkeslag, der i høj grad lever af stivelse, har lidt flere genfordoblinger for stivelses-nedbrydning end andre, og kan derved være 35% bedre til at nedbryde stivelse i munden.
Men også folkeslag, som ikke indtager stivelse med kosten, har altså 3x chimpansens evne til at nedbryde stivelse.
Disse genfordoblinger skete for ca. 1 mill. år siden, ref.10247.
Det tyder på, at fortidsmennesket dengang delvis overlevede på stivelsesholdige rod- og stængelknolde, som planter i tørre områder danner.
Virker kulhydratfattige modeslankekure?
Moderne kulhydratfattige modeslankekure er egentlig fedtrige diæter, som indeholder moderate proteinmængder. Sammenlignet med, hvad vores forfædre spiste, er kulhydratindholdet i disse moderne slankekure alt for lavt, indtaget af salt alt for højt (nemlig salt i bacon, pølser, ribbensteg, lammekoteletter), og indtaget af fedt alt for højt, indtaget af frugt og grøntsager alt for lille, og indtaget af mælkeprodukter som ost, fløde og smør alt for højt, ref.10163s.17.
Disse slanketure giver kortvarigt vægttab på bekostning af langsigtet sundhed. Vægttabet på kort sigt skyldes, at kuren reducerer kroppens reserver af glykogen-kulhydrat i lever og muskler og vægttabet skyldes især væsketab. Vægttabet på kort sigt, dvs. inden for uger eller måneder, skyldes at der bruges flere kalorier, end der indtages. Hos især overvægtige betyder det mindre indtag af kulhydrat nemlig at insulinomsætningen normaliseres, og dette medfører mindre udsving i blodsukkeret, hvilket får folk til at spise mindre og tabe sig. Denne nedskæring på den totale kaloriemængde nedsætter den samlede mængde kolesterol og lav-densitets-lipoprotein (LDL-kolesterol), som er det dårlige kolesterol. Desuden formindsker den kulhydratfattige slankekur niveauet af blodets triglycerider og medfører en forøgelse af høj-densitets-lipoprotein (HDL-kolesterol), som er det gode kolesterol i blodet, ref.10163 s.18.
Vægttab i forbindelse med de kulhydratfattige slankekure kan altså forbedre blodets kemi og nedsætte kalorieindtagelsen – men hvis disse fedtholdige diæter IKKE medfører nedsat kalorieindtagelse er det meget usundt for kroppen, bl.a. fordi den øgede indtagelse af mættet fedt fra ost, smør og bacon vil få kolesteroltallet til at stige, hvis det samlede kalorieindtag ikke nedsættes samtidig. Og hvis kalorieindtaget nedsættes, vil dette snart blive afløst af en fornyet øget kalorieindtagelse, hvorved det høje indhold af mættet fedt i kosten vil forøge kolesteroltallet med mulighed for kroniske sygdomme, ref.10163 s.18-19.
Det er specielt et problem ved de kulhydratfattige og fedtrige slankekure, at de ikke skelner mellem typen af fedtstof. Når alt fedt omtales under et, fordi man blot fokuserer på at reducere kulhydraterne, går det galt. Nogle af fedtstofferne har meget stor indvirkning på kolesteroltallet og dermed risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Der skal kort sagt skelnes mellem de gode fedtstoffer (dvs. enkeltumættede fedtstoffer – i f.eks. olivenolie, nødder, avocado – og flerumættede omega-3 fedtstoffer – i fiskeolie) og de dårlige fedtstoffer (dvs. mættede fedtstoffer – i f.eks. kød og mejeriprodukter – og [i for store mængder] flerumættede omega-6 fedtstoffer – i planteolier, bagværk og snacks).
De kulhydratfattige slankekure anbefaler ofte, at indtagelse af kulhydrat nedsættes til 30 – 100 gram pr. dag. For at kunne nå ned på dette lave niveau må man næsten ikke spise frugt og grønt. Dermed går man glip af vigtige antioxidanter, fytokemikalier, fibre og bl.a. faktorer, som nedsætter risikoen for knogleskørhed.
Hvor meget kulhydrat får vi med kosten?
For de fleste af os er omkring halvdelen af de kalorier vi spiser nu kulhydrater. For vores forfædre udgjorde kulhydraterne 22-40% af den daglige kaloriemængde, men dengang var det gode kulhydrater fra vilde frugter og grøntsager og ikke de lavglykæmiske stivelser og sukkerstoffer, som vi indtager i nutiden, ref.10163 s.49. Hvis man spiser stivelsesfrie frugter og stivelsesfrie grøntsager er det meget svært at indtage mere end 35% af kalorierne som kulhydrater. Der er ca. 26 kalorier i en gennemsnits-tomat. For at opnå de 35% af de daglige kalorier som kulhydrater fra tomater alene, skal man spise 30 tomater. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i frugt er kun ca. 13%. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i stivelsesfrie grøntsager er kun ca. 4%. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i magert kød, fisk og skaldyr er nul %. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i korn er hele 72%( ref.10163.> # s.49. Hvis man spiser stivelsesfrie frugter og stivelsesfrie grøntsager er det meget svært at indtage mere end 35% af kalorierne som kulhydrater. Der er ca. 26 kalorier i en gennemsnits-tomat. For at opnå de 35% af de daglige kalorier som kulhydrater fra tomater alene, skal man spise 30 tomater. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i frugt er kun ca. 13%. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i stivelsesfrie grøntsager er kun ca. 4%. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i magert kød, fisk og skaldyr er nul %. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i korn er hele 72%
Hvor meget sukker spiser vi?
I 1815 brugte en gennemsnitsperson i England ca. 7 kg sukker om året. I 1970 var dette tal steget til 54 kg. Siden er forbruget eksploderet yderligere,, ref.10163 s.51.
Hvad er det glykæmiske indeks for sukker?
Sukker bærer den kemisk betegnelse "sakkarose". Sakkarose har et højt glykæmisk index på 65. Hvidt brød kan have et glykæmisk indeks på 70, men brødet indeholder trods alt andet end ren kulhydrat. Når din krop nedbryder sakkarosen, blever den nedbrudt til to enkle sukkerstoffer, glukose og fruktose, hvoraf glukosen har højt glykæmisk indeks på 97 og fruktosen har lavt glykæmisk index på 23. Forskere troede, at fruktose ikke kunne være særlig skadeligt, eftersom det jo har et lavt glykæmisk indeks. Mike Pagliassotti og kolleger på Arizona State University har dog vist, at fruktose netop er den hovedsynder i sukker, som medfører insulinresistens, ref.10163 s.51 [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340] og [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340].
Ligeledes har Luc Tappy og kolleger fra det medicinske universitet i Lausanne i Schweiz påvist, at fruktose kan fremkalde insulinresistens hos mennesker, ref.10163 s.51 [Dirlewanger M, Schneiter P, Jequier E, Luc Tappy. Effects of fructose on hepatic glucose metabolism in humans. Am J Physiol Endocrinol Metab 2000;279:E907-E911].
Man ved at insulinresistens hos mennesket er en fremmende faktor for fedme og de kroniske Syndrom-X sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og diabetes, ref.10163 s.51 [Dirlewanger M, Schneiter P, Jequier E, Luc Tappy. Effects of fructose on hepatic glucose metabolism in humans. Am J Physiol Endocrinol Metab 2000;279:E907-E911].
Man ved at insulinresistens hos mennesket er en fremmende faktor for fedme og de kroniske Syndrom-X sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og diabetes.
Er fruktose usundt?
Sukker ("sakkarose"). spaltes i kroppen til glukose og fruktose. Fruktosen har lavt glykæmisk index på 23, men har på trods heraf vist sig at være den hovedsynder i sukker, som medfører insulinresistens, ref.10163 s.51 [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340] og [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340] og [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340] og [Thresher JS, Podolin DA, Wei Y, Mazzeo RS, Mike J. Pagliassotti. Comparison of the effects of sucrose and fructose on insulin action and glucose tolerance. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2000;279:R1334-R1340].
Fruktose er meget sødere end sakkarose-sukker. Efter at det i 1970’erne blev påvist, at majssirup har et højt indhold af fruktose, har levnedsmiddelindustrien siden sparet mange penge ved at bruge majssirup til at søde med. Majssirup er i dag fødevareindustriens foretrukne valg af sødestof. Der er omkring 10 teskefulde i en enkelt sodavand. Den gennemsnitlige amerikaner spiser ca. 38 kg majssirup om året, plus 30 kg sakkarose-sukker. I alt svarer dette til 68 kg raffineret sukker. På stenalderkost vil man efterhånden vænne sig af med at skulle have alt dette sukker, som skader insulinsystemet, ref.10163 s.52.
Hvilken betydning har kostens fysiske form på det glykæmiske index?
Kulhydrater kaldes traditionelt simple eller komplekse afhængig af deres kemiske struktur. Komplekse kulhydrater er ofte blevet betragtet som en god erstatning for fedt. Men mange komplekse kulhydrater (såsom bagte kartofler) giver faktisk et højere glykæmisk respons end almindelig sukker.
Udtrykket "komplekse kulhydrater" karakteriserer således ikke kvaliteten af kulhydrater. Det ville være mere nyttigt at se på mængden og typen af fibre, forarbejdningsgraden og det glykæmiske indeks (GI) – samt den glykæmiske belastning (der er GI x kulhydratmængden).
Glykæmisk indeks (GI) er altså et tal, som beskriver, hvor meget blodsukkeret stiger, når der er blevet spist en bestemt mængde af en kulhydratholdig fødevare. Ofte bruges glukose eller hvidt brød som en reference (GI = 100). Eksempelvis har et æble en GI-værdi på 38, hvilket vil sige, at et æble giver et blodsukkerrespons, som svarer til 38 % af den stigning, som den samme mængde glukose ville give (og som altså ville være 100%). Hvis man i stedet for æblet havde givet glucose i samme mængde, ville der altså komme ca. tre gange mere sukker i blodet.
Der kan være forskellige glykæmiske indeks for rå og kogte fødevarer. Kogte gulerødder har et højere glykæmisk indeks end rå gulerødder, fordi kulhydraterne i de kogte gulerødder optages lettere efter varmebehandlingen.
GI-værdierne afhænger i høj grad af, hvor hurtigt kulhydrater absorberes. Derfor har den fysiske form af fødevaren stor betydning. Fødevarer med kompakte granula og en stor mængde viskøse og opløselige fibre fordøjes langsommere og har derfor et lavere glykæmisk indeks end meget forarbejdede kulhydrater, som f.eks. hvidt brød. Disse stærkt forarbejdede kulhydrater angribes nemlig lettere af fordøjelsesenzymerne.
Talrige undersøgelser har vist, at et højere indtag af stærkt forarbejdede kulhydrater (altså større glykæmisk belastning) er forbundet med en større risiko for type 2-diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Derimod giver større indtagelse af fuldkornsprodukter beskyttelse mod type 2 diabetes og hjertesygdom IHD, iskæmisk hjertesygdom.
I en dansk undersøgelse har forskere sammenlignet udskiftningen af mættet fedt med kulhydrater og set på risikoen for hjertesygdom IHD, iskæmisk hjertesygdom blandt 53.644 personer, ref.10115.
I opfølgningsperioden gennem hele 12 år blev der stillet 1943 diagnoser på hjertesygdom (MI, myocardial infarction/hjerteinfarkt).
Forskerne påviste, at hvis mættet fedt blev udskiftet med (erstattet af) høj-glykæmiske kulhydrater steg risikoen for hjertesygdomhjerteinfarkt,MI signifikant. Dette skete ikke, hvis mættet fedt blev udskiftet med lav-glykæmiske kulhydrater. De lav-glykæmiske kulhydrater var altså meget mere sikre for patienten. Desuden var de højglykæmiske fødevarer altså værre end mættet fedt.
Hvad betyder syre i maden for det glykæmiske index?
Værdier af GI Glykæmisk indeks:
Et højt GI-tal er 70,
et moderat GI er 56-69,
og et lavt GI er 55
Man kan ikke forudsige en fødevares Glykæmiske indeks ud fra GI-værdien for fødevarens enkelt-bestanddele. Man er simpelthen nødt til at bruge 8-10 forsøgspersoner til at teste hver fødevare, og GI skal måles efter en nøje fastlagt procedure.
Syre i mad bremser mavesækkens tømningshastighed og nedsætter derved den hastighed, hvormed maden bringes videre i fordøjelsessystemet. På denne måde kan fordøjelsen af kulhydrater nedsættes. Det er blandt andet en sådan effekt, som forhindrer, at man på forhånd kan forudsige en GI-værdi for en fødevare.
Hvor kan man finde tallene for glykæmisk index?
Tallene for GI glykæmisk indeks kan findes på internettet .
I forbindelse med Diogenes-studiet, som omtales andetsteds, har man udarbejdet en omfattende database over GI-værdier for danske fødevarer. For hver fødevare er det danske og engelske navn angivet sammen med fødevarens glykæmiske indeks og dens glykæmiske belastning (GL, Glycemic Load) ved en given mængde af fødevaren. Databasen kan findes her: www.mrc-hnr.cam.ac.uk/wordpress/wp-content/uploads/Diogenes-GI-Database-for-Website-Danish.csv
Er stivelse usundt?
I 1825 foreslog en franskmand, Brillat-Savarin, som skrev om mad og ernæring, at indtagelse af meget stivelse er hovedårsagen til fedme.
I London blev en kendt mand, William Banting, af sin læge sat på en kost uden brød, smør, mælk, sukker, øl og kartofler. Han tabte sig 21 kg på 1 år. Resultatet blev forklaret som kulhydratfattig kost, og ikke som en proteinholdig kost rig på kød, fisk, frugter og grøntsager, som det også var, ref.10249.
Der kendes traditionelle folkeslag, hvor man spiser meget stivelse, men alligevel ikke har vestlige sygdomme, ref.10250.
Mængden af kulhydrat i stenalderkosten må have varieret enormt. I nogle måneder af året fandt man måske honning, som er næsten lige dele glucose og fructose, ref.10251.
Frugter og rodknolde gav stor mængde kulhydrat. På nogle levesteder var kulhydrater meget mindre almindelige.
I nutidskosten er glucose blevet almindelig. Nutidens morgenmadsgryn, brød og kartofler er koncentrerede kulhydrater, da vandindholdet er ret lille, ref.10252.
Er kost med lavt glykæmisk index sundt?
Kost med lavt glykæmisk index er kost, som – omend det er rigt på kulhydrater – ikke får blodsukkeret til at stige så meget, ref.10249En metaundersøgelse, der samlede 37 cohort-studier (dvs. persongruppe-studier) fandt, at kost med højt glykæmisk indeks blev ledsaget af øget risiko for hjertesygdom, type-2 diabetes og galdesten, ref.10250.
Men mange studier har ikke kunnet påvise en uafhængig, positiv effekt. Hvis kulhydrat erstattes med fedt, kan langtidseffekten måske være negativ. De vestlige sygdomme har ikke kunnet forklares med indtagelsen af kulhydrater, ref.10250.
Stenalderkosten havde generelt lavt glykæmisk index, i forhold til nutidens høje glykæmiske index i brød, morgenmadsgryn og kartofler.
De kartoffel-varianter, som har lavt glykæmisk index, er af smagsmæssige grunde blevet opgivet. Men ofte er det strukturen, som ønskes, og ikke specielt sødmen. Brød og pasta kan laves af samme mel, men har forskellig struktur. Samme levnedsmiddel kan tilsvarende optræde med forskellig GI-værdi, ref.10253.
Er en kulhydrat-rig kost sund?
En moderne fastfood-kost kan være kulhydratrig, men alligevel meget usund. Stenalderkost er sund, selv om den kan være moderat kulhydratrig. Det kræver dog, at det er de gode kulhydrater, der hovedsagelig indtages – men det er netop tilfældet i stenalderkosten, ref.10163 s.37.
Er frugtsukker (fruktose) problematisk?
Frugtsukker (fruktose) fremmer i høj grad insulinresistens. Næsten enhver forarbejdet fødevare får tilsat frugtsukker. Vi får mest fra læskedrikke, slik og bagværk. Frugtsukker indgår også i salatdressinger (også de fedtfattige af slagsen),ref.10163 s.39.
Hvordan reagerer kroppen på kulhydratoverskud i kosten?
Kulhydrat-lageret i kroppen er minimalt (nemlig blot i form af glycogen i leveren og musklerne), så overskud af kulhydrater bliver enten udskilt eller omsat til fedt. Udskillelse af kulhydrat-overskud – så urinen bliver sød – er imidlertid tegn på sukkersyge [diabetes mellitus, hvor "diabetes" betyder "gennemløb" og "mellitus" betyder "honningsød"]).
Hvorfor tiltrækkes vi af fedt og kulhydrat?
Det er blevet foreslået, at fedt og sukker var sjældent for stenaldermennesket. I det meste af vores evolutionære historie bestod menneskets kost i høj grad af dyrekød, og vilde dyr indeholder kun ca. 4 g fedt pr. 100 g kød. (Vores husdyr indeholder ca. 20 g fedt pr. 100 g kød, og vilde dyr indeholder kun ca. 4 g fedt pr. 100 g kød. (Vores husdyr indeholder ca. 20 g fedt pr. 100 g kød ref.10217).
Jæger&samler-samfund påtager sig stor risiko for at indsamle honning fra høje træer eller stejle klippeflader. Det kan være, at vi er tilpasset til at opsøge fedt- og kulhydratrige fødevarer. Vores stofskifte har også let ved at ophobe denne ekstra energi, i stedet for blot at brænde den af straks.
Har fedtforskrækkelsen medført stigende fedme?
I årtier har vi fået at vide, at vi skal spise mindre fedt og flere komplekse kulhydrater. Dette har resulteret i, at færre kalorier i dag kommer fra fedt end for 30 år siden. Denne fedtforskrækkelse har paradoksalt nok været ledsaget af stigende fedme og flere diabetikere, selv om der altså bliver spist mindre fedt.
I en samlet analyse af 11 undersøgelser i USA og Europa med i alt 344.696 deltagere blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem udskiftning-af-mættet-fedt-med-kulhydrat og nedsat risiko for hjertesygdomiskæmisk hjertesygdom. Der blev faktisk fundet en svag stigning i risikoen for hjertesygdomme ved at erstatte noget mættet fedt i kosten med kulhydrat iskæmisk hjertesygdom, ref.10118.
I en analyse af 21 studier med tilsammen 347.747 deltagere så man heller ingen signifikant sammenhæng mellem indtagelse af mættet fedt og kulhydrater – hverken hjertesygdom iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde eller hjerte/kar-sygdomme totalt set, ref.10119.
Hvis man derimod udskiftede mættet fedt med flerumættet fedt, blev der opnået en fordelagtig effekt, ref.10104.
Beskytter omega-3-fedtsyrer mod Alzheimer?
Der er 50% mindre risiko for at udvikle Alzheimer igennem 9 år, hvis der i blodet er høje niveauer af omega-3-fedtsyrer i forhold til det normale, lave niveau, ref.10155 s.vii.
Var fedtforskrækkelsen velbegrundet?
Lav-glykæmiske kulhydrater kaldes sådan, fordi de giver en minimal gradvis stigning i blodsukkeret. De giver derfor ikke de store udsving i insulinniveau, som ellers er så farligt for din krop og som kan føre til sukkersyge.
Med fedtforskrækkelsen i 1990’erne blev mættet fedt ofte erstattet med kulhydrater. Især blev det almindeligt at spise stivelsesholdige kulhydrater som dem, der findes i brød, kartofler og kornprodukter. Den gang blev der ikke tænkt så meget på, hvordan disse kulhydrater virker på blodsukkerniveauet, dvs. problemet, som kulhydrater med højt glykæmisk indeks giver.
Beskytter omega-3-fedtsyrer mod hjertesygdomme?
Der er op til 90% mindre risiko for pludselig hjertestop, hvis der i blodet er højere niveauer af omega-3-fedtsyrer i forhold til det normale, lave niveau, ref.10155 s.vii.
I en stor undersøgelse var der hos hjertepatienter en næsten halveret risiko for pludselig dødsfald, hvis de indtog kapsler med omega-3-fedtsyrer, ref.10155 s.vii.
De omtalte risikoreduktioner i GISSI studiet hvor 11.300 post-MI patienter fik sædvanlig behandling med eller uden 850 mg EPA + DHA i 3,5 år, var: 20% reduktion i total død, 30% reduktion i CVD død og 45% reduktion i pludselig hjertedød.
I bogen (ref.10155) på s.79 skulle der have stået 80% og ikke 90 procent i referencen til Leon H et al (reduktion i dødsfald af kardiale årsager (0,80, 0,69-0,92)), idet tallet 90% kommer fra Harris's behandling af Siscoviks JAMA arbejde: (Siscovick DS, et al. Dietary intake and cell membrane levels of long-chain n-3 polyunsaturated fatty acids and the risk of primary cardiac arrest. JAMA. 1995 Nov 1;274(17):1363-7.), som viser at en stigning i omega-3-indextallet fra 3% til 8,2% er associeret med en reduktion i risiko for pludselig hjertedød på 90% (e.g. von Schacky C, Harris WS. Cardiovascular benefits of omega-3 fatty acids. Cardiovasc Res. 2007 Jan 15;73(2):310-5: ”An omega-3 index of >8% is associated with 90% less risk for sudden cardiac death, as compared to an omega-3 index of <4%.”
Bogen (ref.10155) er ikke en videnskabelig artikel, men en ’populær’ bog, hvorfor der af og til generaliseres.
For at bringe sagen lidt up to date, var der i 2012 to metaanalyser, som fandt de samme tal, men som konkluderede modsat, nemlig +/- effekt af omega-3 indtag på hjertekarbetingede dødsfald (CVD-dødsfald).
1: (Delgado-Lista J, et al. Long chain omega-3 fatty acids and cardiovascular disease: a systematic review. Br J Nutr. 2012 Jun;107 Suppl 2:S201-13.
2: Rizos EC, et al. Association between omega-3 fatty acid supplementation and risk of major cardiovascular disease events: a systematic review and meta-analysis. JAMA. 2012 Sep 12;308(10):1024-33). Statistikken i denne JAMA-artikel har været stærkt angrebet (se vedhæftet).
Den mest interessante nye artikel (2. april 2013) i denne henseende er: Mozaffarian D, Lemaitre RN, King IB, Song X, Huang H, Sacks FM, Rimm EB, Wang M, Siscovick DS. Plasma Phospholipid Long-Chain ?-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults: A Cohort Study. Ann Intern Med. 2013 Apr 2;158(7):515-25. doi: 10.7326/0003-4819-158-7-201304020-00003. RESULTS: During 30829 person-years, 1625 deaths (including 570 cardiovascular deaths), 359 fatal and 371 nonfatal CHD events, and 130 fatal and 276 nonfatal strokes occurred. After adjustment, higher plasma levels of ?3-PUFA biomarkers were associated with lower total mortality, with extreme-quintile hazard ratios of 0.83 for EPA (95% CI, 0.71 to 0.98; P for trend = 0.005), 0.77 for DPA (CI, 0.66 to 0.90; P for trend = 0.008), 0.80 for DHA (CI, 0.67 to 0.94; P for trend = 0.006), and 0.73 for total ?3-PUFAs (CI, 0.61 to 0.86; P for trend < 0.001). Lower risk was largely attributable to fewer cardiovascular than noncardiovascular deaths. Individuals in the highest quintile of phospholipid ?3-PUFA level lived an average of 2.22 more years (CI, 0.75 to 3.13 years) after age 65 years than did those in the lowest quintile.
Hvilke fødevarer indeholder omega-3-fedtsyrer?
Omega-3 fedtsyrer findes i fisk (især koldtvandsfisk som laks, makrel, sild, helleflynder osv.), skaldyr, hørfrøolie (kan bruges i salatdressinger, marinader, til dampede grøntsager), lever, vildt, fritgående kyllinger, bøffer af kvæg på græs, usaltede valnødder og macadamianødder, grønne bladgrøntsager (såsom spinat), fiskeoliekapsler, ref.10163 s.29.
Er der er risiko ved at indtage omega-3-fedtsyrer?
Der er ingen kendt risiko ved at indtage omega-3-fedtsyrer som tilskud, ref.10155 s.vii.
Er omega-3-fedtsyrer i blodet vigtigere end cholesterol i blodet – hvad angår hjertesygdomme?
En kendt forsker, William S. Harris fra South Dakota, USA, mener, at lavt indextal for omega-3-fedtsyrer i blodet er et vigtigere faresignal for risikoen for hjertesygdomme end de kendte cholesterol-tal, ref.10155 s.vii.
Blodtal for omega-3 bruges nu på i hvert fald et laboratorium, Health Diagnostic Laboratory, Richmond, Va, ref.10155s.vii.
Hvornår blev betydningen af omega-3-fedtsyrer opdaget?
En kendt forsker, William S. Harris fra South Dakota, USA, arbejdede i 1979 i William Connor’s laboratorium med sammenhængen mellem blodets cholesterol og indtagelse af polyumættede fedtsyrer. Han prøvede at finde ud af, om der var forskelle på dyre-fedtstofferne (som typisk var faste) i modsætning til plantefedtstofferne (som typisk var flydende). På baggrund af opdagelserne af Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang blev han klar over, at det var vigtigere at skelne mellem flydende og faste fedtstoffer, og ikke fokusere så meget på, om fedtsyren var fra en plante eller et dyr. Årsagen var, at fisk faktisk har flydende fedtstoffer, selv om de er dyr. Men nåede desuden til den erkendelse, at netop fiskeolierne indeholder nogle særlig vigtige stoffer, omega-3-fedtstofferne, ref.10155 s.viii.
Richard Passwater var en antioxidantforsker, som i 1981 blev opmærksom på Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang opdagelse af betydningen af omega-3-fedtstofferne. Det fik Richard Passwater til at skrive to bøger om fiskeolier, i 1982 og 1987, ref.10155 s.viii.
Hvad kaldes de vigtigste omega-3-fedtsyrer?
EPA og DHA er de vigtigste af omega-3-fedtsyrerne, ref.10155 s.viii.
Andre fedtstoffer kan ikke udføre disse stoffers vigtige funktioner i kroppen, end ikke fedtstoffer, som tilhører samme familie af omega-3-fedtstofferne.
Hvad er forskellen på omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA?
EPA og DHA ligner hinanden, men har forskellige vigtige funktioner i kroppen. De har uafhængige funktioner af hinanden. Vi har brug for både EPA og DHA i kosten. EPA kan ikke erstatte DHA, og DHA kan ikke erstatte EPA. Ganske vist kan kroppen omdanne lidt EPA til DHA og omvendt, men ikke i tilstrækkelig mængde for god sundhedstilstand,ref.10155 s.xi og 14.
Er der tilstrækkeligt med EPA og DHA i kosten?
I en moderne kost er der utilstrækkeligt med EPA og DHA. Faktisk går udviklingen i retning af, at indholdet af disse stoffer i kosten bliver stadig mindre, ref.10155 s.xi og 14.
Hvorfor er tilskud af EPA og DHA sundt?
EPA og DHA fra fiskeolier har flere positive virkninger, som virker i kombination. Derved nedsætter de risikoen for hjerteproblemer, slagtilfælde i hjernen og andre sygdomme, ref.10155 s.34.
Hvordan opdagede Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang betydningen af omega-3-fedtsyrerne?
Hans Olaf Bang og Jørn Dyerbergs studier af grønlandske eskimoer påviste, at selv om deres kost indeholdt over 60% animalsk føde, døde ingen af hjertesygdom. Der optrådte ikke et eneste hjerteanfald blandt 2600 eskimoer fra 1968 til 1978. (Blandt tilsvarende 2600 amerikanere ville man forvente 25 hjertesygdoms-dødsfald over en sådan 10-årsperiode). Eskimoernes dødelighedsprocent for hjertesygdomme var på dette tidspunkt en af de laveste, der nogensinde er rapporteret i den medicinske litteratur, ref.10163 s.12-13
I april 1972 var institutlederen Hans Olaf Bang fra Ålborg Universitetshospital og hans yngre forsker, Jørn Dyerberg, taget til Grønland. De var rejst til Igdlorssuit ("de store huse (iglo), der nu hedder Illorsuit) på Unknown Island et stykke fra Umanak. Her boede ca. 90 eskimoer af jagt og fiskeri, nemlig især sæl og fede fisk samt lejlighedsvis en lille hval. Den vestlige kost begrænsede sig til kiks og sukker. Det arktiske kost muliggør ikke dyrkning af planter,ref.10155 s.4.
Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang havde i aug.-sep. 1970 foretaget en tidligere rejse til Grønland. Resultaterne fra den tidligere rejse viste, at eskimoerne havde gode cholesterol-tal og blodfedt-tal på trods af, at deres kost var fedtrig. Men Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang havde ikke fundet forklaringen på, hvorfor eskimoerne ikke havde de hjertesygdomme, som folk på vestlig kost havde.
Dette var blevet påpeget i en lederartikel i Ugeskrift for Læger i 1968. På dette tidspunkt var Grønland administrativt en del af Danmark, og lederskribenten mente, at det måtte være danske lægers forpligtigelse at undersøge, hvorfor eskimoerne ikke havde de vestlige sygdomme inden eskimoerne havde opgivet deres traditionelle kostvaner. Hans Olaf Bang havde forsket i fedtstoffer som risikofaktorer for hjertesygdomme i kranspulsårerne, coronar-arterierne. Han havde ligesom andre forskere påvist, at høj koncentration af cholesterol var en risikofaktor, og at høj indtagelse af fedt måtte være årsagen til høj cholesterolkoncentration. Desuden havde Hans Olaf Bang tidligere været i Grønland, nemlig i forbindelse med en mæslingeepidemi i 1950’erne. Lederartiklen i Ugeskrift for Læger oplyste, at eskimoer ikke havde hjerteproblemer, selv om de faktisk spiste meget fedt. Det fik Hans Olaf Bang til at foreslå Jørn Dyerberg at de sammen skulle tage til Grønland og indsamle blodprøver af eskimoerne for at løse dette mysterium,ref.10155 s.6.
Jørn Dyerberg havde på det tidspunkt næsten færdiggjort sin forskning baseret på en ny måde at måle lipoproteiner i blodet. Med denne metode, agarose-baseret elektroforese, ville det være muligt at studere lipoproteinerne i eskimoernes blod. Men analyserne ville skulle gøres i Grønland, på stedet, eftersom lipoproteinerne er ustabile og ikke ville kunne tåle rejsen til Danmark. Det lykkedes at skaffe 5000 dollars til en 3 mands ekspedition i en måned.
På rejsen spiste Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang traditionel eskimo-kost. De lærte at sætte pris på rå lever af sæl, tørret sælkød, frisk sælspæk, og udkrængede sæltarme, som blev renset ved at blive slæbt efter båden, ref.10155 s.7.
I alt foretog Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang fem ekspeditioner til Grønland. Jørn Dyerberg var en ung læge i trediverne. På den første ekspedition i 1970 indsamlede de blod fra 130 eskimoer, både mænd og kvinder. Disse blodprøver blev undersøgt på et laboratorium i Umanak hospital. De fandt, at blodet indeholdt meget lav koncentration af VLDL, very-low-density-lipoprotein. VLDL indeholder den højeste mængde af triglycerider, som er en kendt risikofaktor for hjertesygdomme. I dag ved vi, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA sænker blodets indhold af triglycerider, som er den hovedform, som fedtstoffer forekommer på i blodet. Men det er senere blevet vist, at EPA og DHA har andre og vigtigere måder, hvorpå de beskytter hjertet, ref.10155 s.9.
De første resultater blev publiceret i Lancet i 1971 under titlen: "Plasma lipid and lipoprotein patterns in Greenlandic West-Coast Eskimos " – en nutrition classic artikel, selvom omega-3 ikke blev nævnt.
Eskimoerne havde 10 gange sjældnere hjertesygdomme end europæere og amerikanere. Blodtallene var ikke hele forklaringen.
Hans Olaf Bang havde en gammel gaskromatograf på sit laboratorium. Dette apparat kan bruges til at adskille og mængdeangive de enkelte stoffer i en blanding af stoffer, såsom i en blodprøve. Det var et slidsomt arbejde at undersøge blodet, da de ikke blot ledte efter noget bestemt. De bemærkede nogle toppe, som senere viste sig at være omega-3. Det var Ralph Holman fra Holmel Institute i Minnesota, der som tidens bedste fedtsyreforsker kunne fortælle Jørn Dyerberg, hvad kromatogrammernes toppe var. Han mente, at det måtte være omega-3, og højst sandsynligt EPA og DHA, som ingen dengang ellers tog notits af. Efter flere andre ekspeditioner og flere års fortsatte studier blev resultaterne publiceret i American Journal of Clinical Nutrition i 1975 med titlen "Fatty Acid Composition of Plasma Lipids in Greenland Eskimos" (Jørn Dyerberg).
På ekspeditioner i sommeren 1972 og vinteren 1976 indsamlede Hans Olaf Bang og Jørn Dyerberg eksempler på den kost, som eskimoerne spiste. De fokuserede især på at finde EPA i kosten. I 1972 havde Jørn Dyerberg skrevet i sin ekspeditionsdagbog, at EPA måtte komme direkte fra kosten, da dette stof ikke dannes i kroppen – og at dette stof måske er ansvarlig for den nedsatte risiko for hjertesygdomme, som man ser hos eskimoerne". Det viste sig senere at være en meget fremsynet bemærkning, ref.10155 s.11.
Indsamlingen af kostprøverne blev udført ved at bede eskimoerne lave dobbeltportioner af deres mad. De fik udleveret plastposer og blev bedt om at putte præcis samme mad og mængde af mad i posen, som de ved hvert måltid spiste i løbet af dagen. Næste dag købte de poserne med indhold, og betalte efter at have forhandlet prisen. Prisen kunne være lidt vanskelig at sætte. Hvad er f.eks. prisen for et frisk sæløje, som anses for en delikatesse? Det smager godt men er lidt vanskeligt at tygge, fortæller Jørn Dyerberg, som har spist det. Også fra jagtturene bragte fangstmændene plastposer tilbage med f.eks. råt kød eller rå sællever, i de mængder, som de havde spist på fangstrejsen. Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang havde medbragt en elektrisk generator, og kunne med en kødhakkemaskine og en blender homogenisere madprøverne. En udtaget prøve blev så nedfrosset i en is- og saltblanding, som holder temperaturen på minus 32 grader, ref.10155 s.11. Resten af kødet blev i øvrigt brugt som hundefoder.
Det viste sig, at analysen af madprøverne meget lignede analysen af blodprøverne med hensyn til fedtstofferne,ref.10155 s.12.
De fem ekspeditioner var:
Aug.-sep. 1970 til Umanak for at studere fedtstoffer og lipoproteiner i blodet hos eskimoer, der lever på traditionel vis.
Aug. 1972 til Igdlorssuit-bostedet ved Umanak for at studere fedtstoffer i den kost, som eskimoer, der lever på traditionel vis, spiser om sommeren.
Apr.-maj 1976 til Igdlorssuit-bostedet ved Umanak for at studere fedtstoffer i den kost, som eskimoer, der lever på traditionel vis, spiser om vinteren.
Juli-Aug. 1978 til Igdlorssuit-bostedet ved Umanak for at studere blødningstid fra hudsår og blodplade-sammenhobning hos eskimoer, der lever på traditionel vis.
Juli-Aug. 1982 til Umanak for at studere blodtrykket hos eskimoer, der lever på traditionel vis, ref.10155 s.12.
Ud over ekspeditionerne til Grønland indsamlede de blod fra 31 danskere og 32 grønlændere, der boede i Danmark. Ligesom i de grønlandske prøver fandt de EPA og DHA, men i meget mindre koncentrationer. Faktisk så små koncentrationer, at disse stoffer tidligere var blevet overset i analyserne af fedtstofferne.
Eskimoernes blodprøver indeholdt mindre arachidonsyre (AA). På denne tid (1972) fremkom forskning fra Sverige (Bergström og Samuelsson) og England (dr.Vance), som viste at bl.a. blodstørkning (sammenklumpning af blodplader, der er blevet klæbrige) styres af prostaglandiner, som dannes fra arachidonsyre (Nobelpris til de tre i 1982). Tidligere havde man påvist, at prostaglandiner kan få livmoderen til at trække sig sammen og i øvrigt findes i prostata (deraf navnet).
Prostaglandiner dannes i kroppen ud fra arachidonsyre og ud fra EPA. Arachidonsyre kan danne leukotriener og medlemmer af E2-serien af den prostanoide familie blandt eicosanoiderne, som inkluderer prostaglandiner, prostacykliner og tromboxaner. Dette er alle stoffer, som øger inflammation og aktiverer blodpladerne, hvilket gør det lettere for blodet at størkne. Leukotriener, der dannes ud fra arachidonsyre (AA) er 10 – 30 gange mere fremmende for inflammationsprocesserne end leukotriener, som dannes ud fra EPA, ref.10155 s.42 [J.Biol.Chem. bd.259, nr.4, s.2383-89, 1984, T.H.Lee m.fl]
Arachidonsyre ligner EPA på nogle punkter. Begge har to carbonatomer. EPA har 5 dobbeltbindinger, men arachidonsyre har kun 4. Den vigtigste forskel er, at EPA har den første dobbeltbinding på omega-3 positionen, medens arachidonsyre har den første dobbeltbinding på omega-6 positionen. Det fik Hans Olaf Bang og Jørn Dyerberg til at forestille sig, at skiftet i eskimoernes blod fra arachidonsyre til EPA kunne indstille deres blodstørkningsfunktion, så den blev mindre aktiv – ved at ændre prostaglandin-dannelsen fra de prostaglandiner, der dannes ud fra arachidonsyre, til de prostaglandiner, som dannes ud fra EPA, ref.10155 s.33.
Den formindskede evne til at få blodet til at størkne kunne som bivirkning have, at der var mindre risiko for blodpropper i hjertet.
På en fjerde ekspedition til Grønland i 1978 fandt Hans Olaf Bang og Jørn Dyerberg, at EPA indvirker på blodstørkningstiden af eskimo-blod. På rejsen studerede de blødningstiden hos eskimoer. De kunne konstatere, at de blødte i længere tid end danskere gør. Dette blev rapporteret i Lancet i 1979 med artiklen "Haemostatic Function and Platelet Polyunsaturated Fatty Acids in Eskimos". Også denne artikel blev en "nutrition classic". Man giver mennesker med tendens til blodpropper medicin såsom heparin eller warfarin, men eskimoernes kost indeholder mere naturlige stoffer med samme virkning. Det skyldes formentlig især EPA, men forskning i 2011 tyder på, at DHA kan have en tilsvarende virkning via en anden mekanisme, ref.10155 s.35.
Endnu manglede de at vise, hvor grønlænderne fik deres EPA (og DHA) fra. Det viste sig, at de fik det fra fisk og sæler – selv om disse dyr ikke selv danner EPA og DHA, men også får det fra kosten. EPA og DHA dannes af marine alger, og føres videre med fødekæden. Fisk, der lever i koldt vand, har brug for at lagre mere fedt i kroppen for at overleve. Fisk, som er gode kilder til de gode fedtsyrer, er makrel, torsk, laks, sild, sardiner og tun.
Det viste sig fra plastposeforsøgene, hvor eskimoerne gav de to forskere en plastpose med mad svarende til deres egne måltider, at eskimoerne spiste ca. 14 gram langkædede, polyumættede omega-3 fedtsyrer pr. dag, hvilket hovedsageligt var EPA og DHA, ref.10155 s.34.
Et andet spørgsmål er så, om man ved hjælp af tilskud af EPA og DHA kan overføre de positive virkninger af EPA og DHA til mennesker, som spiser vestlig kost. Dette spørgsmål kan på baggrund af den senere omfattende forskning (som omfatter 22000 studier) besvares med et utvetydigt "ja".
Et studie fra 2009 over dødsfald i USA, som ville kunne undgås, konkluderede, at der årligt skete 84000 dødsfald i USA, som skyldtes for lille indtagelse af omega-3 fedtsyrer, ref.10155 s.34 [der henviser til PLoS Med bd.6 nr.4, e1000058, Epub 28 apr. 2009 af G.M.Danaei m.fl. "The preventable causes of death in the United States: Comparative risk assessment of dietary, lifestyle, and metabolic risk factors"].
På hvilken form findes fedtstoffer i blodet?
Fedt og cholesterol findes ikke opløst i blodet, da blodet er meget vandholdigt. I stedet må fedtstofferne transporteres af proteiner, i form af såkaldte lipoproteiner. Disse lipoproteiner er venlige mod både fedtstoffer og vandmolekyler, idet fedtstofferne bæres på indersiden, medens ydersiden ud mod blodet er hydrofil, dvs. at lipoproteinmolekylet har strukturer, som er forenelige med både vand og blod, ref.10155 s.6.
Hvor findes EPA og DHA?
EPA og DHA findes især i mad fra havet, bl.a. fisk, skaldyr, krill, blæksprutter, tang (dvs. havalger), ref.10155 s.27
Hvad er små-tæt LDL-kolesterol?
Det såkaldte små-tæt (small dense). LDL-kolesterol er en af de mest betydende risikofaktorer for åreforkalkning. Det er små, kompakte partikler, der er særligt gode til at blokere blodkarrene, ref.10163 s.79.
Kolesterolforskningen er blevet stadig mere forfinet. Først opdagede man kolesterol, derefter HDL- og LDL-kolesterol (som henholdsvis god og dårlig kolesterol). Men selv om man har normale niveauer af totalkolesterol eller LDL-kolesterol er der stadig risiko for hjertesygdomme, hvis dit små-tætte LDL-kolesterol er forhøjet. En fedtfattig og kulhydratrig kost kan reducere tallet for totalkolesterol og LDL-kolesterol, men denne fedtfattige og kulhydratrige kost kan ikke gøre noget for at sænke små-tæt LDL-kolesterol. Faktisk vil en sådan kost gøre dette problem værre. Darlene Dreon og hendes kolleger fra Berkeley universitet i San Fransisco har påvist, at kulhydratrig kost forøger mængden af små-tætte LDL-kolesterolpartikler. Det skyldes, at højglykæmisk kost øger blodets indhold af triglycerider, hvilket fremkalder dette "små-tæt LDL-kolesterol". Når man fjerner stivelsen fra kosten, og dermed sænker blodets indhold af triglycerider, sænkes automatisk niveauet af "små-tæt LDL-kolesterol, ref.10163 s.79. [Darlene M. Dreon, Fernstrom HA, Miller B, Krauss RM. Low-density lipoprotein subclass patterns and lipoprotein response to a reduced-fat diet in men. FASEB J 1994:8:121-126][Darlene M. Dreon, Fernstrom HA, Williams PT, Krauss RM. A very low-fat diet is not associated with improved lipoprotein profiles in men with a predominance of large, low-density lipoproteins. Am J Clin Nutr 1999;69:411-418][Darlene M. Dreon, Fernstrom HA, Williams PT, Krauss RM. Reduced LDL particle size in children consuming a very-low-fat diet is related to parental LDL-subclass patterns. Am J Clin Nutr 2000;71:1611-1616].
Kan mennesket lave sit eget EPA og DHA?
I menneskets lever, tarm og hjerne findes biokemiske reaktionsveje, som kan omdanne noget af omega-3 fedtsyren ALA (alfa-linolensyre) til EPA og DHA. Dette sker ved hjælp af enzymer, som forlænger fedtsyrekæden og indsætter dobbeltbindinger. Kun omkring 5% af ALA omdannes til EPA i kroppen. Omdannelsen fra ALA til DHA er så lille, at den er betydningsløs, ref.10155 s.27 [der henviser til Appl. Physiol. Nutr. Metab. bd.32, s.619-34, 2007 af M.Plourde m.fl: "Extreme limited synthesis of long-chain polyunsatureates in adults: implications for their dietary essentiality and use as supplements"].
Mennesket kan ikke danne sit eget ALA (som derfor kaldes “en essentiel fedtsyre"), og har altså meget svært ved at danne EPA og DHA (disse kaldes derfor “semi-essentielle"), ref.10155 s.27.
Menneskets egen syntese af EPA og DHA er utilstrækkelig til at opnå de niveauer af EPA og DHA i vævene, som kræves for at opnå beskyttelse mod mange sygdomme, ref.10155 s.27.
Kosten bør indeholde mindst 1 gram (dvs. 1000 milligram) af EPA og DHA (tilsammen), uanset hvor meget omega-3 der i øvrigt er til stede, ref.10155 s.27
.
Hvad er EPA, eicosapentaenoic acid?
EPA er en svag syre, svagere end syrerne i frugt. Det er en fedtsyre, som ikke reagerer med stofferne i kroppen bortset fra, at det ved hjælp af enzymer kan reagere med f.eks. glycerol og derved danne fedtstof-forbindelser. (Den engelske betegnelse udtales: eye-co-sa-pen-tah-i-no-ic). Navnet angiver, at dette molekyle har 20 carbonatomer (eicosa = 20 på græsk). Ordets "oic" på engelsk angiver, at molekylet har en carboxylsyregruppe. "Penta" betyder fem og henviser til, at molekylet har fem dobbeltbindinger. Det såkaldte trivialnavn på EPA er timnodonsyre (timnodonic acid), men det bruges sjældent, ref.10155 s.13
Hvad er EPA, eicosapentaensyre, godt for?
EPA (og DHA) indgår som byggesten i cellemembraner, og er altså sammen med andre fedtsyrer mv. med til at opbygge kroppens 60 billioner celler. De giver cellemembranerne deres fluiditet, dvs. at de muliggør bevægelse af f.eks. signalstoffer over membranen, og sådanne signalstoffer kan derved udføre celleregulerende funktioner i kroppen – og fluiditeten af cellemembranerne letter også, at næringsstoffer kan komme ind i cellerne, og at affaldsstoffer kan komme ud af cellerne, ref.10155 s.25. EPA-molekylet har fem dobbeltbindinger, der får det til at krumme som en hestesko. Denne form letter dets omdannelse til forskellige eicosanoider, der er vigtige signalstoffer i kroppen.
Er der en risiko ved at tage et tilskud af EPA, eicosapentaensyre?
Eskimoer, der spiste 10 gram dagligt af EPA/DHA, kunne opleve næseblødning. Læger anbefaler 4 gram EPA/DHA mod gigt og for højt indhold af triglycerider i blodet, og dette giver ikke næseblødning. Den almindeligt anbefalede dosis som tilskud er 1 gram dagligt. Det anses for ufarligt at tage disse doser. Patienter, som samtidig tager blodfortyndende midler som warfarin eller heparin anbefales at tale med deres læge, før de tager EPA/DHA-tilskud,ref.10155 s.36
Hvad er DHA, docosahexaenoic acid?
DHA er (ligesom EPA) en svag syre, svagere end syrerne i frugt. Det er en fedtsyre, som ikke reagerer med stofferne i kroppen bortset fra, at det ved hjælp af enzymer kan reagere med f.eks. glycerol og derved danne fedtstof-forbindelser. (Den engelske betegnelse udtales: do-co-sa-hex-a-e-no-ic -i-no-ic). Navnet angiver, at dette molekyle har 22 carbonatomer (docosa = 22 på græsk). Ordets "oic" på engelsk angiver, at molekylet har en carboxylsyregruppe. "Hexa" betyder seks og henviser til, at molekylet har seks dobbeltbindinger. Det såkaldte trivialnavn på DHA er cervonsyre (cervonic acid), men det bruges sjældent, ref.10155 s.13
Hvad er DHA, docosahexaensyre, godt for?
DHA er særlig vigtig for hjernen. Det øger fluiditeten af cellemembranerne i hjernen. Derved understøttes hjernens korrekte udvikling og funktion. Hvis cellemembranerne indeholder tilstrækkeligt med DHA (og EPA) er de bedst beskyttede mod skader, som vil kunne udvikle sig til sygdomme. DHA kan omdannes til docosanoider, som (ligesom eicosanoiderne fra omdannelse af EPA) kan virke som signalstoffer med hormonvirkninger, og som kan påvirke praktisk talt alle dele af kroppen, ref.10155 s.26
Hvad gør eicosanoiderne?
Fedtsyrer med 20 carbonatomer, både omega-3 fedtsyrer som bl.a. EPA og omega-6 fedtsyrer som arachidonsyre, kan omdannes til eicosanoider, der har hormonlignende virkninger. Men de virker anderledes end almindelige hormoner, som dannes ud fra specifikke kirtler (såsom skjoldbruskkirtlen eller hypofysen), og normale hormoner føres med blodstrømmen frem til målsteder, hvor de regulerer kropsfunktioner, såsom åndedrætsrytmen eller hjerterytmen. Eftersom dette tager tid er rigtige hormoner stabile i lang tid før de nedbrydes. Derimod dannes eicosanoider på stedet, i enhver cellemembran – og altså ikke i specielle kirtler. De virker hormonlignende lokalt og næsten øjeblikkeligt efter deres dannelse. Typisk er dette en reaktion på et traume i området, og de virker ved at regulere de lokale funktioner på celleniveau. De bliver derefter straks nedbrudt af enzymer eller oxiderende stoffer. I modsætning til hormoner kan kroppen ikke oplagre eicosanoiderne. Cellen må altså syntetisere eicosanoiderne, når de skal bruges. Det sker ud fra omega-3 eller omega-6 fedtsyrer, der er lagret som phospholipider i cellemembranerne, ref.10155 s.37.
De to vigtigste typer af eicosanoider er prostanoider og leukotriener. Prostanoiderne omfatter prostaglandiner, prostacykliner og thromboxaner. Inden for hver af disse kategorier er der forskellige typer af prostaglandiner, og forskellige typer af prostacykliner osv. De inddeles derfor i "serier", der betegnes med et bogstav efterfulgt af et tal, såsom f.eks. prostaglandin A1 eller leukotrien A2. Eicosanoider i samme serie har tendens til at have virkninger, som ligner hinanden .
Visse eicosanoider – såsom prostaglandinerne, leukotrienerne og thromboxanerne – sikrer funktioner såsom at blodet kan flyde frit i kroppen, at smerte reguleres og at inflammation styres. Kontrollen af inflammation i kroppen er vigtig, fordi inflammation er en årsag til mange alvorlige kroniske sygdomme ifølge nyere forskning, ref.10155 s.26. Man mener nu, at docosanoiderne (der dannes ud fra DHA) også har betydning for at bremse inflammationsprocesser, ref.10155 s.42 li.4.f.n.
Eicosanoider, der stammer fra omega-3 EPA (3-serien) har ofte virkninger, som er modsat de eicosanoider, der stammer fra omega-6 arachidonsyre (6-serien):
3-serien reducerer blodstørkningsevnen / 6-serien øger blodstørkningsevnen
3-serien udvider blodkarrene (nedsætter blodtrykket)/ 6-serien indsnævrer blodkarrene (øger blodtrykket).
3-serien skaber et svagt inflammatorisk svar/ 6-serien skaber et stærkt inflammatorisk svar
3-serien udvider luftpassagerne/ 6-serien indsnævrer luftpassagerne
3-serien reducerer smerte/ 6-serien øger smerte
3-serien øger immunsystemet/ 6-serien hæmmer immunsystemet
3-serien forbedrer hjernefunktionen/ 6-serien hæmmer hjernefunktionen
3-serien hæmmer opsvulmning/ 6-serien øger opsvulmning
3-serien hæmmer inflammation (yderligere anti-inflammatorisk virkning kommer fra docosanoider, som dannes ud fra DHA/ 6-serien har ikke disse virkninger
, ref.10155 s.37
De to serier af eicosanoider fra henholdsvis omega-3 EPA og omega-6 AA virker balancerende på hinanden. F.eks. er 3-serien af prostaglandiner og 5-serien af leukotriener, begge fra EPA, derfor godt for et sundt karsystem da de nedsætter inflammation. Arachidonsyre (AA) danner eicosanoider af 4-serien af leukotriener og 2-serien af prostanoider, som – hvis de er i overskud – kan skade blodkredsløbet ved at stimulere inflammation, ref.10155 s.38- Det er ikke blot et spørgsmål om gode og dårlige eicosanoider, men om at opretholde en balance. Et andet eksempel er, at prostacyklin I2 hæmmer blodpladernes sammenklumpning, hvorimod thromboxan A2 fremmer blodpladernes klæbrighed og sammenklumpning, Kroppen skal have tilstrækkeligt med prostacyklin I2 for at sikre, at der ikke dannes skadelige blodpropper, men samtidig tilstrækkeligt med thromboxan A2 for at sikre, at en lækage på en blodåre kan lukkes. Der er et konstant tovtrækkeri mellem de forskellige serier af eicosanoider for at sikre, at ingen af dem tager overhånd.
Hvad gør docosanoiderne?
DHA kan omdannes til docosanoider, der har hormonlignende virkninger. Visse docosanoider – såsom protektiner, resolviner, maresiner og andre – sikrer vigtige funktioner i kroppen. De er kraftigt virkende stoffer, som hæmmer inflammation. DHA er udbredt i hjernen og nervesystemet, og virker beskyttende mod inflammation disse steder ("neuroprotektiner"). Resolviner, der dannes ud fra DHA, kaldes "resolviner fra D-serien". Protektiner dannes også via disse reaktionsveje. Resolviner kan fjerne inflammation effektivt ved at fjerne overskydende neutrofiler og makrofager. (Dette er hvide blodlegemer, som igangsætter inflammationsreaktioner). Resolviner kan også dannes ud fra EPA (og kaldes så "resolviner fra E-serien"). Disse resolviner har kun 20 carbonatomer i kæden (og ikke 22), men har i øvrigt lignende virkninger som de resolviner, der dannes ud fra DHA, ref.10155 s.39. Derimod dannes der ikke resolviner ud fra arachidonsyre (AA).
Både EPA og DHA hæmmer blodstørkning, men på lidt forskellige måder. En enkelt dosis af EPA kan nedsætte blodpladernes aktivitet med 20% ifølge en australsk undersøgelse i 2011 (Univ. of Newcastle, New South Wales),ref.10155 s.39. DHA hæmmede ifølge undersøgelsen blodstørkning uden at virke på blodpladernes sammenklumpning eller blodpladernes aktivitet, ref.10155 s.40. Der blev givet en dosis på 1 gram EPA/DHA (i forskellige dosisforhold, nemlig enten mest EPA eller mest DHA).
Man troede længe, at sygdomme der var ledsaget af inflammation skulle forstås sådan, at sygdommen medførte inflammationen. Det er overraskende blevet fundet, at det tværtimod er inflammationen, som med tiden medfører sygdommen. Dette gælder for en del vigtige og almindelige sygdomme, ref.10155 s.40. Som udgangspunkt er inflammationsprocesserne kroppens forsøg på at fjerne noget uønsket (som kan være noget fysisk, kemisk eller infektiøst). Ordet "inflammation" kommer fra latin, og betyder "at sætte ild til". Inflammationsprocesserne fremkalder netop varme. Læger bruger betegnelserne "calor", "dolor", "rubor" og "tumor" for at beskrive en inflammationsproces – idet disse ord betyder "varme" (calor), "smerte"(dolor), "rødme"(rubor) og "opsvulmning"(tumor). Alle har prøvet virkningerne af akut inflammation, f.eks. efter en splint i fingeren. Men hvis kroppen ikke kan blive irritationen kvit, bliver inflammationen kronisk. Dette fører efterhånden til et skift i typen af celler, som er til stede ved inflammationen, og karakteriseres ved, at der samtidig sker ned nedbrydning af stedet og en heling af stedet. Dette uheldige inflammationssvar kan sprede sig i kroppen. Denne kroniske inflammation giver ofte ingen ydre signaler, og kaldes en tavs inflammation. Men mere præcist kunne det kaldes en ukontrolleret inflammation. En årsag til ukontrolleret inflammation kan være, at immunsystemet svigter, når personen bliver ældre. Ord, som ender på "itis" er inflammationssygdomme. Eksempler er arthritis (gigt, dvs. inflammation i leddene), allergisk rhinitis (dvs. høfeber), colitis (dvs. inflammation i tarmene), dermatitis (dvs. inflammation i huden), sinusitis (dvs. inflammation i f.eks. næsens bihuler (naso-sinus), gingivitis (dvs. inflammation i tandkødet (gingiva). Inflammation af luftvejene kaldes astma. Men ud over disse velkendte kroniske inflammationssygdomme anses mange andre sygdomme nu også for at være kroniske inflammationssygdomme. Det gælder hjertesygdomme (inflammation i hjertets kranspulsårer, coronar-arterierne), mange kræftformer (inflammation i celler), Alzheimers demens (inflammation i hjernen som medfører opbygning af proteinet amyloid) og mange andre sygdomme og tegn på svigtende helbred. De kroniske inflammationstilstande kan medføre smerte, træthed, tarmproblemer osv. Ofte kan disse symptomer mærkes, men ikke ses på personen. Medicin kan lindre, men medfører ofte symptomer på grund af medicinens bivirkninger. (Medicin kan være non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID-drugs) eller ligefrem steroider). Bogen "The Inflammation Syndrome" af Jack Challem anbefales, hvis man vil læse mere om, hvordan inflammation fremkalder sygdomme. Man kan med en simpel test måle, om en person har en kronisk inflammation. Man måler såkaldt "C-reaktivt protein" i blodet. Hos raske mennesker skal man ikke kunne finde noget "CRP" i blodet. Hvis man påviser CRP, kan man dog ikke sige noget om, hvor i kroppen infektionen er. C-reaktivt protein er en del af en familie af cytokiner, dvs. cellekommunikationsmolekyler, som selv kan være involveret i inflammationsprocesserne ved at give cellerne ordre om at udsende inflammationsfremmende stoffer.
Hvor sure er fedtsyrer?
Fedtsyrer er svage syrer, svagere end syrerne i frugt. At det er svage syrer betyder, at de ikke let afgiver et hydrogen-atom i molekylets syregruppe. Saltsyre er en stærk syre, fordi den let afgiver et hydrogenatom. Den svage ionisering i fedtsyrer er en fordel, fordi fedtsyren derved let danner fedtstoffer, som kaldes triglycerider, ref.10155 s.17
Er fedtstof nødvendigt for kroppen?
Fedtstoffer udfører mange vitale funktioner i vores krop, og fedtstoffer er nødvendige for vores sundhed, især for hjertets og hjernens sundhed, og beskytter mod mange sygdomme, ref.10155 s.13
Findes der godt og dårligt fedt?
Ofte skriver man, at der er godt og dårligt fedt. Der er dog egentlig ikke dårlige naturlige fedtstoffer, men derimod dårlige mængder af indtagelse af fedtstoffer. De menneskeskabte transfedtsyrer er derimod altid dårligt fedt. Disse transfedtsyrer er dannet ved kunstig hydrogering.
Selv de mættede fedtstoffer i dyrefedt spiller en rolle ved opretholdelse af cellemembranernes funktioner og ved transporten af fedtopløselige vitaminer. Mættede fedtstoffer indgår i strukturen i cellemembraner og er en vigtig energikilde i organer, bl.a. hjertet, ref.10155 s.13-14
Hvad er fedtsyrer?
Fedtsyrer er byggestenene i fedt og fedtstoffer. Et fedtsyremolekyle har en kæde af carbonatomer med hydrogen og oxygen bundet til sig. Det har to ender og et midterkæde. Molekylets egenskaber afgøres af, hvor lang carbonkæden er, og hvilke bindingstyper (enkeltbindinger eller dobbeltbindinger) der er mellem carbonatomerne og hvor mange dobbeltbindinger, der er, ref.10155 s.13-14
Hvad er fedt?
Fedt eksisterer typisk i form af molekyler, der er opbygget af tre molekyler af fedtsyrer kombineret med et glycerol-molekyle. Dette udgør tilsammen et såkaldt triglycerid. Denne struktur er velegnet til at oplagre fedt i kroppen og til at transportere molekylet i blodet. Fedt i kosten eller i kroppen er typisk triglycerider, der er opbygget af forskellige fedtsyrer. De forskellige fedtsyrer giver maden forskellig smag og struktur, ref.10155 s.17
Hvad er fosfolipider?
Fosfolipider (eller phospholipider) er hovedkomponenterne i cellemembraner. Ud fra de fosfolipider, der indeholder 20 carbonatomer, kan syntetiseres eicosanoider, som har hormonlignende funktioner, ref.10155 s.18
Hvad er lipider?
Lipider er en fællesbetegnelse for fedtstoffer og olier. Olier er flydende ved normal omgivelsestemperatur, og betegnelsen fedt bruges ofte om fedtstoffer, der er faste ved omgivelsestemperatur. Olier er flydende fordi de har lavere smeltepunkt end omgivelsestemperaturen. Faste fedtstoffer er faste, fordi de har et smeltepunkt over omgivelsestemperaturen. Helt mættede fedtstoffer er voksagtige og vanskelige at fordøje. Sådanne helt mættede fedtstoffer er dog sjældne i naturen. Naturlige fedtstoffer er blandinger af umættede og mættede fedtsyrer, ref.10155s.18,20
Er dyrefedt altid mættet fedt?
Planter og dyr kan både lave mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer. Planter og dyr indeholder enzymer, desaturaser, som kan fjerne visse hydrogenatomer i mættede fedtsyrer og derved lave dem om til umættede fedtsyrer. Mennesket har dog kun en begrænset evne til at lave mættede fedtsyrer om til umættede fedtsyrer, ref.10155s.21. Mennesket kan kun i meget begrænset omfang selv i kroppen lave de umættede fedtsyrer EPA og DHA. Disse fedtsyrer må tages fra kosten.
Det er en almindelig misforståelse, at fedt fra dyr altid er mættet fedt. Det er modsat tilsvarende en almindelig misforståelse, at mættet fedt altid er fedt fra dyr. Fisk er dyr, men er ikke desto mindre rige på umættede fedtsyrer. Kokosnødder er ikke dyr, men indeholder 85% mættet fedt. Fedtet i en bøf er 54% umættet fedt. Svinefedt indeholder 60% umættet fedt. Fedtet på en høne indeholder ca.70% umættet fedt. Dette er altså mest umættet fedt. Oliesyre (oleic acid) er det samme molekyle uanset, om det stammer fra planter eller fra dyr. Olivenolie indeholder 78% oliesyre. Men fedtet i æg indeholder 50% oliesyre. Fedtlaget på en bøf indeholder 48% oliesyre. Svinefedt indeholder 44% oliesyre og i komælk er der 33% oliesyre. Oliesyre er den mest almindelige fedtsyre i fedtvæv og kropsfedt. Mennesket kan altså beskrives som et dyr, som er rigt på oliesyre, ref.10155 s.20-21
Hvad sker der i et fedtsyre-molekyle, som ændres fra mættet til umættet?
Når to hydrogenatomer fjernes fra en mættet fedtsyre, så fedtsyren bliver umættet, indtager elektronsværmen om carbonatomerne et andet kredsløb, hvilket medfører, at de elektromagnetiske kræfter bliver anderledes end før. Dette ændrer carbonatomernes position i forhold til hinanden, således at de tilbageværende hydrogenatomer bliver på samme side af dobbeltbindingen. På stedet for dobbeltbindingen dannes et knæk, hvor to carbonatomer nu er fælles om de to tilbageværende (og af de to hydrogenatomet forladte) elektroner. Når der således er færre hydrogenatomer til at afstive molekylet bliver fedtsyren mere flydende ved omgivelsestemperatur. Måske bliver den ikke flydende, men den bliver mere flydende og mindre stiv end før. Når fedtsyren er umættet, har den sværere ved at rotere om sin egen akse. Jo flere dobbeltbindinger en fedtsyre indeholder, jo mere bukker det og jo mere plads optager molekylet derfor, ref.10155 s.18
Hvad afgør om et fedtstof er flydende eller fast?
Størrelsen af molekylet samt mængden af dobbeltbindinger (dvs. om fedtstoffet er mættet (uden dobbeltbindinger) eller graden af umættethed, dvs. hvor mange dobbeltbindinger molekylet indeholder), ref.10155 s.18
Hvad er et mættet fedtstof?
Når alle carbonatomerne i en fedtsyre er fuldt besat med hydrogenatomer kaldes dette en mættet fedtsyre. Det betyder altså "fuldt besat" eller "alle pladser optaget", ref.10155 s.18
Vil mættet fedtstof i kosten øge cholesterol-tallet?
I over 50 år har den medicinske verden vidst, at blodets kolesterol-tal stiger, hvis man spiser mere mættet fedt fra f.eks. ost, smør, bacon osv. En kost med mættede fedtstoffer vil hæve blodets kolesterolniveau ved en normal kalorieindtagelse – uanset om der samtidig indtages en lav kulhydratmængde. Stephen Phinney og kollege fra Massachusetts Institute of Technology i USA lod i en undersøgelse 9 sunde, slanke mænd indtage en kost med lavt indhold af kulhydrat (under 20 g pr. dag). Deres kolesteroltal gik (på grund af kostens mættede fedt i form af kød, æg, ost og fløde) op fra 159 til 208 i gennemsnit på 35 dage. Dette blev ikke forhindret af, at kosten var fattig på kulhydrater, som f.eks. i en kulhydratfattig slankekur, ref.10163 s.19
Hvad er MUFA?
MUFA betyder monounsaturated fatty acid, dvs. enkeltumættet fedtsyre. Det er en fedtsyre med kun én dobbeltbinding. Den mest almindelige MUFA er oliesyre, som udgør hovedparten af fedtsyrerne i olivenolie, ref.10155s.23
Hvad er PUFA?
PUFA betyder polyunsaturated fatty acid, dvs. flerumættet fedtsyre. Det er en fedtsyre med mere end én dobbeltbinding. De fleste planteolier og fiskeolier er rige på PUFA. PUFA-molekyler kan indtage forskellige rumlige strukturer, idet der kan ske visse lavenergi-ændringer i molekylets form ved visse af carbonatomerne. Ved (cis)-dobbeltbindingerne indtager molekylet en form med den laveste energi, når hydrogenatomerne er på den samme side af dobbeltbindingen. Molekylet vil indtage denne form. Derfor vil cis-dobbeltbindinger i molekylet medføre, at molekylet stivner ved dobbeltbindingsstederne. Dette medfører at molekylet fylder mere i rummet, og at der vil skulle behøves mindre energi for kroppen til at ændre et sådant molekyle til at blive til et eicosanoid-molekyle (med hormonvirkning). Hvis PUFA-molekylet har 4, 5 eller 6 dobbeltbindringer kan det indtage ringformer. Positionen af dobbeltbindingerne i PUFA-molekyler er dog vigtigere end antallet af dobbeltbindinger, ref.10155 s.23-24-25
Hvad er triglycerider?
Normalt indeholder triglycerider tre forskellige fedtsyrer (også f.eks. ikke tre molekyler af samme slags fedtsyre). Der er normalt mindst en umættet fedtsyre. Men der kan være næsten en hvilken som helst kombination af mættede og umættede fedtsyrer. Triglycerider er opbygget af tre molekyler af tre fedtsyrer kombineret med et glycerol-molekyle. Denne "triglycerid"-struktur er velegnet til at oplagre fedt i kroppen og til at transportere molekylet i blodet, ref.10155 s.17-18
Hvad er omega-3 fedtsyrer?
Der er store sundhedsmæssige fordele ved fedtsyrer, som har deres første dobbeltbinding så tæt som muligt ved omega-enden af molekylet. Omega-enden er methyl-enden, dvs. fjernest fra carboxyl-enden. Omega-3 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 3 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 3 og 4 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-3 kaldes så også "n – 3" (der skal udtales "n minus 3"), ref.10155 s.25
Hvad er omega-6 fedtsyrer?
Omega-6 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 6 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 6 og 7 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-6 kaldes så også "n – 6" (der skal udtales "n minus 6"), ref.10155 s.26.
Den mest almindelige omega-6 fedtsyre er linolsyre (linoleic acid, LA). (Den må ikke forveksles med alfa-linolensyre (linolenic acid, ALA), som er en omega-3 fedtsyre). Både LA og ALA anses for at være essentielle fedtsyrer. Linolsyre indeholder 18 carbonatomer, og har to dobbeltbindinger. Linolsyre findes i majsolie, saflorolie, sojaolie og rapsolie. Linolsyre er forstadie til arachidonsyre (arachidonic acid, AA), som har 20 carbonatomer og fire dobbeltbindinger. (Arachidonsyre må ikke forveksles med arachidinsyre (arachidic acid), som er en mættet fedtsyre, som findes i peanut-olie (jordnøddeolie) og i majsolie), ref.10155 s.28.
Linolsyre er et mere lige molekyle end alfa-linolensyre, og optager mindre plads, dvs. åbner cellemembranen mindre. Oliesyre (der er en omega-9 fedtsyre) er et endnu mere lige molekyle, men dog også en vigtig fedtsyre i kosten.
Hvad er omega-9 fedtsyrer?
Omega-9 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 9 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 9 og 10 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-9 kaldes så også "n – 9" (der skal udtales "n minus 9"), ref.10155 s.26
Hvorfor er den første dobbeltbinding i fedtsyrens bagende vigtig?
Et kik på molekylet vil vise, at molekylets form afhænger meget af, hvor den første dobbeltbinding er. Dette giver molekylet forskellige egenskaber, afhængig af, hvor langt stykket før den første dobbeltbinding (fra molekylets "bagende") er, ref.10155 s.26
Hvad er de vigtigste omega-3 fedtsyrer?
De vigtigste omega-3 fedtsyrer er alfa-linolensyre (ALA, alpha-linolenic acid) samt EPA og DHA. Den omega-3 fedtsyre, som har den korteste kæde hvorfra andre omega-3 fedtsyrer kan dannes, er ALA, ref.10155 s.26
Hvilke egenskaber har omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre?
ALA hører til de vigtigste omega-3 fedtsyrer. ALA er alfa-linolensyre (alpha-linolenic acid). Det er den omega-3 fedtsyre, som har den korteste kæde blandt de omega-3 fedtsyrer, som kan omdannes til fedtsyrer med længere kæder. ALA findes i visse planteolier, fisk, skaldyr, hørfrø-olie, raps-olie, soja-olie og valnøddeolie. Desuden i perilla-olie (Bladmynte, Perilla frutescens, en krydderurt, der bruges meget i japansk mad, bl.a. til sushiretter. Af frøene presses en olie, der bruges til mad. Plantens frø kan spires og kan derefter bruges i mad på samme måde som bønnesprirer, ref.10155 s.26
Hvor mange carbonatomer består fedtsyrer af?
Normalt er der mellem 3 og 22 carbonatomer i fedtsyrernes midterkæde. Der kan dog være flere. Dertil kommer et carbonatom i hver af molekylets ender, ref.10155 s.16
Hvad kaldes enderne i fedtsyre-molekylet?
Den ene ende kaldes methyl-enden eller omega-enden. Den består af et carbonatom med påsiddende tre hydrogenatomer. Den anden ende kaldes syregruppen eller carbonxyl-enden eller alfa-enden. Den består af et carbonatom med påsiddende to oxygenatomer og et hydrogenatom, ref.10155 s.16
Hvad betyder korte og lange fedtsyre-molekyler?
Fedtsyrer med carbonkæder, der har tre til syv carbonatomer, kaldes kortkædede fedtsyrer (short-chain fatty acid). Hvis der er 8 – 14 carbonatomer i kæden, kaldes det en middellang fedtsyre (medium-chain fatty acid) og hvis der er 15-22 eller flere carbonatomer i midterkæden kaldes det en lang fedtsyre (long-chain fatty acid). De kort- og middellange fedtsyrer har ikke de sundhedsmæssige fordele, som de langkædede fedtsyrer kan have, ref.10155 s.16-17
Hvorfor er fedtsyre-molekyler zigzag-formede?
Zigzag-formen skyldes kræfterne fra elektronerne, som kredser om atomkernerne. Carbonatomerne holdes sammen af elektromagnetiske kræfter, som skabes når atomerne er fælles om visse elektronsværme. Nogle forskere mener, at zigzag-formen hos fedtsyrer medfører, at de pakker sig tættere i cellemembranerne, hvorved cellemembranen bliver fastere, ref.10155 s.16-17, 19
Hvad er omega-3 LC-PUFA?
LC-PUFA står for long chain polyunsaturated fatty acid. På dansk: Langkædede flerumættede fedtsyrer. Omega-3 angiver placeringen af den første dobbeltbinding, set fra den ende af molekylet, der er længst væk fra syregruppe-enden. Eksempler på sådanne stoffer er EPA og DHA, ref.10155 s.14
Er det korrekt, at fedtet i kosten skal skæres fra?
Ernæringseksperter var omkring starten af 2000-tallet enige om budskabet, at man skulle skære fedtet væk. Vi ved imidlertid nu, at det ikke er mængden af fedt, der har betydning for dit kolesteroltal, diabetes, kræft og hjertesygdomme, men hvilken slags fedt du spiser. Mættet fedt er dårligt. Men den vestlige kost indeholder også for mange flerumættede fedtsyrer af omega-6 typen (på bekostning af den sunde omega-3 type). Desuden er transfedtsyrer direkte skadeligt. Hvis man derimod fjerner alt fedt fra kosten gør man mere skade end gavn. Man har fundet, at selv om oldtidens mennesker spiste kød til næsten hvert eneste måltid indtog de kun omkring halvdelen af den mængde mættet fedt, som findes i den gennemsnitlige vestlige kost i dag. Det skyldes at vildtkød indeholder mindre fedt totalt, og meget lidt mættet fedt, og meget af enkeltumættet fedt. Oldtidens menneske indtog desuden masser af flerumættetde omega-3 fedtstoffer. Forholdet mellem omega-6 og omega-3 var i stenalderkosten omkring 2-til-1. For den gennemsnitlige amerikaner er dette forhold 10-til-1. Kornprodukter indeholder ikke meget fedt, og det er en fedtbalance, der er vippet kraftigt i retning af omega-6 og væk fra omega-3, nemlig et forhold på 22-til-1 i otte af verdens mest almindelige kornsorter. Vildtkød og indmad har et omega-6/omega-3 forhold på 2-3 til 1. Kornopfedede husdyr har også et dårligt omega-6/omega-3 forhold, ref.10163 s.53.
Er fedtrig kost usundt?
Studier antyder, at fedtfattig kost er lidt bedre end den gennemsnitlige vestlige kost. Dyrestudier har vist, at fedtrig kost giver åreforkalkning og insulinresistens og i nogle tilfælde skadelig fedtophobning inde i cellerne, ref.10257.
Fedtfattig kost har også vist sig fordelagtig i studier af mennesker.
Omvendt har nogle studier ikke vist en sammenhæng, men der er altid andre, med-varierende forhold, som kan tænkes at forklare dette. F.eks. graden af motion, fedtstoffernes type osv.
Er mættet fedt usundt?
I dyreforsøg har mættet fedt i kosten vist sig at kunne fremkalde åreforkalkning, fedtforgiftning (lipotoxicitet) og insulinresistens, ref.10258.
Det er sværere at lave forsøg med mennesker, og ikke engang risikoen for hjertet og kredsløbet ved indtagelse af mættet fedt er godt underbygget, ref.10258.
En mulig årsag til, at det er vanskeligt at vise sammenhængen, kan være, at fedtet måske kun virker skadeligt sammen med andre faktorer i blodet. Indtil dette er nærmere belyst, er det dog nok klogt at undgå for meget mættet fedt. Det foreslåes nu, at mættet fedt bør udgøre under 10 energiprocent, ref.10259.
Teorien om at fedtindtaget bør nedsættes opstod efter et studie omkring år 1960, hvor man i 10 år fulgte 12.000 mænd i 40-60 års alderen.
Omkring 70% af deres sygdomshyppighed kunne forklares med deres indtagelse af mættet fedt. Men omvendt kan fedmeepidemien ikke forklares med fedtteorien alene, ref.10260.
Nutidsmennesket får mættet fedt fra mejeriprodukter, spisefedt og kager.
Stenalderkosten må have varieret meget med hensyn til indholdet af mættet fedt. Det vurderes, at befolkningsgrupper, der indtog 40-50% af kosten som kød/fisk, fik 5-15 energiprocent mættet fedt (af typen palmitinsyre fra kød), ref.10261.
Er monoumættet fedt sundt?
Gennem menneskets evolution har indtaget af enkeltumættet fedt varieret meget, ref.10264.
Omkring 15-35% af muskelfedtet i vilde drøvtyggere er enkeltumættet. I nutidens kvæg er det ca. 45%, ref.10264.
Det er ofte over 60 energiprocent i avocado og nødder (undtagen kokosnødder), og også i knoglemarv.
De enkeltumættede fedtsyrer fra bl.a. olivenolie anprises ofte som sunde. Det er dog ikke videnskabeligt bekræftet,ref.10258.
Men studier tyder på, at hvis alternativet er kulhydrater eller mættet fedt, så er enkeltumættede fedtstoffer at foretrække, ref.10258.
Er indtagelse af cholesterol usundt?
Cholesterol findes i dyrecellers membraner. Derimod mangler cholesterol helt i planter. Muskler (kød og fisk – uanset om det er en fed eller ikke-fed fisketype) indeholder særlig meget cholesterol. Stenaldermanden indtog sikkert en hel del cholesterol, men havde alligevel et lavt cholesterol-niveau i blodet, ref.10252.
Kostens indhold af cholesterol synes kun at have lille virkning på risikoen for hjertet og blodkredsløbet, ref.10265 .
Det skyldes, at blodets cholesterol hovedsageligt er dannet i leveren, og ikke er optaget direkte fra tarmen. Dette giver ikke – af denne grund – anledning til at advare mod æg eller kød, ref.10266.
Er transfedtsyrer usunde?
Transfedtsyrer er ansvarlig for over 30.000 hjertedødsfald hver år i USA ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort i American Journal of Public Health, ref.10163 s.55 Transfedtsyrer indgår i margarine, stegemargarine og jordnøddesmør, og dermed i kiks, småkager, boller, slik og fastfood. Fedtstoffer er opbygget af forskellige typer fedtsyrer. Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, men andre vigtige fedtsyrer kan vi kun få gennem kosten. De fedtsyrer, vi skal have gennem maden, kaldes essentielle fedtsyrer. Kroppen har brug for de forskellige slags fedtsyrer, men i forskellige mængder.
Vi har dog ikke brug for de skadelige typer af transfedtsyrer, som vi får igennem industrielt fremstillede kager og madvarer (især friturestegte madvarer). Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk struktur kaldet trans-position (hvor hydrogen-atomerne stritter i modsat retning ved dobbeltbindingerne). Dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende, umættede fedtsyrer findes derimod i en kemisk struktur kaldet cis-position (hvor hydrogen-atomerne stritter i samme retning ved dobbeltbindingerne).
Transfedtsyrerne minder fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer på grund af dobbeltbindingernes trans-position. Transfedtsyrer har f.eks. et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur, og de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer, hvor dobbeltbindingerne er i cis-position. I Danmark har myndighederne efter pres fra tre forskere begrænset transfedtsyrerne, men i USA er det tilladt producenterne at skrive "0% transfedtsyrer", hvis der blot er under et halvt gram pr. måltid, og at snyde forbrugeren ved at lave omskrivninger, såsom "partially hydrogenated vegetable oils" (delvis hydrogenerede planteolier).
Stenalderkosten indeholdt meget lidt transfedtsyrer. Hos køer kan bakterier i det første maveafsnit danne transfedtsyrer. De dannes også hos får. Det er umættede fedtsyrer, hvor molekylet er roteret fysisk, så de kommer til at ligne mættede fedtsyrer. I koen er det trans-vaccinsyre (C18:1n-7). I industrielt hydrogeneret margarine er det trans-elaidinsyre (C18:1n-9), ref.10267.
Befolkningsundersøgelser tyder på, at transfedtsyren i hydrogeneret margarine og olier (elaidinsyre transC18:1n-9) kan skade hjerte og kredsløb, ref.10268.
Det øger det "lede" cholesterol (LDL) og sænker det "herlige" cholesterol (HDL).
Transfedt (f.eks. i kiks, pizza og barbecue-kylling – især i udlandet) er langt værre end mættet fedt.
Den type af transfedt, som ved bakteriers mellemkomst dannes i koens forreste mave, øger også det "lede" cholesterol (LDL) og sænker det "herlige" cholesterol (HDL) – men kunne i studierne dog ikke forbindes med hjertesygdom, ref.10269.
Er raffineret fedt usundt?
Alle margariner og raffinerede olier bidrager sandsynligvis til åreforkalkning, måske med specielle undtagelser. Skadevirkninger på hjertet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, måske med specielle undtagelser. Skadevirkninger på hjertet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, ref.10270.
Er nødder en naturlig kost for os?
Nødder er beskyttet af en hård skal. (Hvis de ikke er det, er de typisk beskyttet af fytokemikalier, ref.10271). Stenalderens nødder var sikkert mere bitre og mere giftige, end de tilsvarende nødder, som vi spiser i dag. Men mennesket har tidligt forædlet nødder (f.eks. ved at høste de mindst bitre mandler, ref.10256.
Er nødder sund kost?
Fem store befolkningsundersøgelser i USA synes alle at vise, at regelmæssig indtagelse af nødder beskytter hjertet, f.eks. med et bidrag på 40% mindre risiko, ref.10272.
Disse studier er dog udført i et land, hvor John H. Kellogg på effektiv måde tidligt i 1900-tallet fik indprentet den amerikanske befolkning, at nødder er sundt.
Nødder har imidlertid visse minusser: De er energibomber, og de indeholder fytinsyre, som hæmmer kroppens optagelse af bl.a. zink og magnesium, og mangel på disse mineraler fremmer hjerteproblemer, ref.10273.
Jordnødder (peanuts) er botanisk set slet ikke nødder. De kan øge risikoen for åreforkalkning via mekanismer, som er delvis uafhængige af deres fedtstof-indhold, ref.10274.
Nødder indeholder ikke så meget mættet fedt, men en stor mængde enkeltumættede fedtsyrer.
Er kokosnødder en naturlig kost for os?
Kokosnødder er en undtagelse fra andre nødder, idet fedtet domineres af mættet fedt af typerne laurinsyre og myrisinsyre. Man kender ikke fortidsmenneskets forbrug af kokosnødder, ref.10275.
A propos kokosolie: I 1940'erne forsøgte landmænd at bruge kokosolie til at opfede deres dyr. Det virkede ikke – tværtimod blev dyrene slanke, livlige og fik øget appetit. I slutningen af 1940'erne opdagede man, at hvis man gav dyrene sojabønner og majs, tog de på i vægt, som man jo ønskede. Virkningen ved kokosolie er blevet forklaret ved, at "kokosolie stimulerer skjoldbruskkirtelfunktionerne, som derefter stimulerer en omformning af LDL-kolesterol-produktionen til at blive til anti-ældnings pro-hormoner samt hormonerne pregnenolon, progesteron og DHEA (DeHydroEpiAndrosteron), hvilket er stoffer, der nedsætter risikoen for hjertesygdomme, senilitet, fedme, kræft, kroniske sygdomme og tidlig ældning" [Bogen: Medicin-slave eller ernærings-klog, Roger og Christina Curdorf, Merlin Media 2011, s.204 (Findes: ub2:"KUB-NS,2012-1257.asp">].
Er en fedtfattig kost sund?
En moderne fastfood-kost kan være fedtfattig, men alligevel meget usund. Stenalderkost er sund, selv om den kan være moderat fedtrig. Det kræver dog, at det er de gode fedtstoffer, der hovedsagelig indtages – men det er netop tilfældet i stenalderkosten, ref.10163 s.37.
Hvilke egenskaber har omega-3 fedtstoffer?
Omega-3 fedtstoffer beskytter mod hjertesygdomme ved at fortynde blodet, forhindre uregelmæssig hjerterytme og sænke blodets indhold af triglycerider, ref.10163 s.33.
Hvad var virkningen af fedtforskrækkelsen?
Fedtforskrækkelsen løste ikke fedme-epidemien. Mættet fedt bør begrænses. Transfedtsyrer bør undgås. Enkeltumættet fedtstof og omega-3 fedtsyrer er gode.
Hvordan reagerer kroppen på fedtoverskud i kosten?
Kroppen reagerer helt anderledes på fedtoverskud end på overskud af kulhydrat og protein. Fedt indeholder omkring det dobbelte energi pr. vægtenhed i forhold til såvel kulhydrat som protein. Af disse tre makronæringsstoffer er fedt det sidste, som forbrændes. Overskuddet udskilles ikke, men lagres i fedtvæv, der har ubegrænset kapacitet.
Dette er en tilpasning til vores udvikling i et miljø, hvor der var begrænsning i mængden af føde, og hvor perioder med fødeknaphed opstod af og til (måske især efter at vi gik over til landbrug, som kunne slå fejl i nogle år, ref.10218).
Hvilke dyr har brug for at afbrænde overskydende næringsstoffer?
Mange dyr har mulighed for at brænde overskydende næringsstoffer af, hvis dette muliggør adgang til at spise nok makronæringsstoffer, som er sjældne i kosten. Dyr, der lever af nektar eller frugter, har brug for at spise meget for at få proteiner nok. Det gælder f.eks. frugtædende flagermus og egernaber (marmoset).
Der er forskellige måder at komme af med overskydende næringsstoffer, især ved at danne varme (uden ATP-dannelse; såkaldt fakultativ 'diet-induced' termogenese). I pattedyr foregår dette især i et særligt slags fedtvæv, som kaldes "brunt fedtvæv", som findes i brystet og bugen, men også i organer som tarm, lever, muskler, hjertet og hjernen, ref.10198.
Mekanismen med at afbrænde fedtet som varme vanskeliggøres, hvis det skal foregå i et varmt kost. Det er også vanskeligt for store dyr, da de har lille overfladeareal i forhold til deres volumen. Tilsvarende har en tyk krop vanskeligere ved at tabe energi ved at afgive varme end en slank person.
Lignende mekanismer til afbrænding af overskud af næringsstoffer findes også i planter og bakterier, ref.10198.
Har kost betydning for helbredet?
Der er ingen tvivl om, at med bedre kostvaner kan vi selv gøre meget for at få et bedre helbred.
Er læger opmærksomme på faresignalerne for livsstilssygdommene?
Læger uddannes til at håndtere lægemidler, hvorimod betydningen af personens livsstil for udvikling af åreforkalkning, diabetes, fedme, kræft osv. ignoreres i praksis – skønt der er solid viden om sammenhængene, og skønt medicin ofte kun er en delvis-effektiv lappeløsning, når tilstanden først er udviklet, skriver prof. Staffan Lindeberg fra Lunds universitet, ref.10168.
Længe inden sygdom opstår, viser kroppen imidlertid talrige faresignaler, i livvidde, blodtryk, sukker- og fedtmetabolisme osv.
Hvor almindelige er livsstilssygdommene?
10% af befolkningen over 65 år hospitalbehandles for hjerte/kar-sygdomme, ref.10169.
Hver anden svensk kvinde får på et tidspunkt i livet knoglebrud på grund af osteoporose, og hver femte dør af kræft, og autoimmune sygdomme er meget hyppige, ref.10169.
Hvad er sygdom – set fra en evolutionær synsvinkel?
Evolutionært set kan sygdom inddeles på fire måder: Det kan skyldes en designfejl (som når man får noget galt i halsen), det kan skyldes mangel på evolutionær tilpasning (som når kosten medfører sukkersyge), det kan være et forsvar (som feber, der antagelig har til formål at begrænse bakteriers vækst) og så kan sygdom simpelthen skyldes et angreb (som fra et virus, som evolutionært er tilpasset til at foretage et sådant angreb), ref.10154.
Hvad var de første tilfælde af åreforkalkning?
De første tilfælde af hjertesygdom som følge af åreforkalkning blandt indfødte befolkningsgrupper i verden forekom, efter at der var opnået adgang til vestlig kost: De første åreforkalkningstilfælde (påvist ved obduktion). sås i New Guinea i 1955. I Afrika påviste man i 1958 et tilfælde af angina pectoris (brystsmerter som ledsager åreforkalkning). Det var aldrig før set blandt den afrikanske befolkning – og det blev fundet hos en overvægtig hushjælp med fri adgang til vestlig kost, ref.10178.
Der er mange studier, som viser, at overgang til vestlig kost ledsages af iskæmiske hjertesygdomme. De første tegn blev fundet hos folk med højere indkomst.
Hvorfor tager man på i vægt?
I leverens såkaldte "gluco-neogenese" omdanner leveren aminosyrer til glucose. Processen hæmmes af insulin. Der kan desuden også ske nedbrydning af muskelprotein for at frigøre aminosyrerne herfra. Denne proces foregår især under faste.
Normalt er der en hæmning af leverens glucose-dannelse ud fra aminosyrer og tilsvarende en hæmning af muskelprotein-nedbrydning til aminosyrer.
Men hæmningen af leverens glucose-dannelse ud fra aminosyrer, og hæmningen af muskelprotein-nedbrydning til aminosyrer kan brydes, når insulinfrigørelsen er unormal, eller ved insulinresistens eller når koncentrationen af frie fedtsyrer i blodet er høj.
Der bliver i disse situationer derfor behov for mere protein. Dette medfører vægtøgning (med mindre der spises en mindre fedt/kulhydrat-holdig kost eller der dyrkes mere motion).
Vægtøgningen medfører bugfedt og giver ustabilitet i kroppen, der medfører endnu mere behov for protein, som igen driver vægtøgningsspiralen frem. Fede mennesker kendetegnes desuden ved hurtigere proteinnedbrydning, dvs. højere proteinbehov, ref.10215.
Mindre motion er direkte koblet til øget insulinresistens og derved øget oxidationsnedbrydning af aminosyrer (i gluco-neo-genesen i leveren). Denne aminosyre-nedbrydning vil føre til endnu højere proteinmål. For at opnå dette højere proteinmål, må der spises mere, og dermed får vi endnu mere overskud af fedt+kulhydrat. Igen en ond cirkel.
Hvilken befolkningsgruppe er mest fed?
Mennesket tilpasser sig – ligesom andre dyr – til den kost, der er tilgængelig. Tilpasningen er både genetisk og kulturel.
Måske har befolkningsgrupper, som har været vant til høj indtagelse af proteiner, et højere proteinmål end andre,ref.10216.
De vil i så fald være mere udsatte for at blive fede og få stofskiftesygdomme, hvis kosten ændres til at være mere ikke-proteinholdig, fordi de stadig vil forsøge at opnå deres høje proteinmål – dvs. hvis de går over til vestlig kost, der tilbyder billig, hurtig, ukompliceret, rigelig og indbydende fedt og kulhydrat, ref.10216.
Ø-samfund, som tidligere levede af proteinrige produkter fra havet, er meget udsatte for at blive fede og få stofskiftesygdomme, når de går over til vestlig kost, ref.10205.
Disse samfund har – modsat europæerne – sprunget landbrugskost-tilvænningen over, ref.10215.
I Kosrae-området af Mikronesien er 90% af de voksne overvægtige – og hele 53% er klinisk fede, ref.10205.
De er for nyligt gået fra en kost af fisk, frugt og grøntsager til lønnet arbejde og færdigpakkede levnedsmidler.
Der er flere overvægtige amerikanere end der er normalvægtige amerikanere. 63% af alle amerikanske mænd over 25 år er enten overvægtige eller fede. 55% af all amerikanske kvinder over 25 år er enten overvægtige eller fede,ref.10163 s.11.
Hvorfor overspiser vi?
Eftersom meget af vores energiforbrug bliver dækket af fedt+kulhydrat vil et fald i vores energiforbrug (f.eks. når vi indtager en mere stillesiddende livsstil) modsvares af et tilsvarende mindre forbrug af fedt+kulhydrat. Medmindre kosten så bliver mere proteinrig, vil resultatet (for at opnå proteinmålet) være en vægtøgning, ref.10205.
Ud over, at vi nu bevæger os mindre, sørger vi også for at styre vores omgivelsestemperatur. Vi bruger derved mindre energi til at kompensere for kulde om vinteren eller varme om sommeren.
Når vi øger vores energiforbrug er vi gode til at kompensere ved at spise mere. Men det omvendte er vi derimod dårligere til: Vi spiser altså ikke gerne mindre, selv om vores energiforbrug er blevet mindre, ref.10217.
Det skyldes måske ud fra en evolutionær synsvinkel, at vores stofskifte er biologisk tilpasset til at have et vist minimalt energiforbrug, som mange ikke opfylder i dag.
En græshoppe ville for at opnå sit proteinmål skifte til en mere proteinrig kost. Det gør mennesket ikke. Hvorfor? Forklaringen er nok vores "sweet tooth", den søde tand.
Hvor mange overvægtige mennesker er der i verden?
Ud fra et forsigtigt skøn vurderes det, at over 1 milliard mennesker i verden er overvægtige eller fede, Tallet er stigende, ikke mindst blandt de unge, ref.10193.
De ledsagende sygdomme giver enorme udgifter for samfundet.
Hvad er BMI-tallet for fed?
Det såkaldte BMI-tal (body mass index) udregnes som vægten i kilogram delt med kvadratet på højden i meter. F.eks. 90 kg og 1,90 m giver 90/(1,9*1,9) = BMI 25. En 1,65 m høj person på 67 kg har BMI 24,6 (nemlig 67/(1,65 x 1,65) = 67/2,72).
Hvis BMI er over 27, kan det være tegn på, at du er resistent over for insulin og er i risiko for at udvikle en eller flere af syndrom X sygdommene.
Voksne regnes for undervægtige, hvis de har BMI<18,5. Et BMI mellem 25 og 30 er overvægtigt, og over 30 kaldes for fed (obese). Såvel ved lav som ved høj BMI ses overdødelighed.
Et normalt BMI er altså 18,5 – 24,9. Desuden inddeles "fed" i fedme I (30-34,9 BMI), fedme II (35-40 BMI), fedme III (over 40 BMI),
En 37-årig australsk familielæge i Sydney, der var blevet 100 kg tung, og efter sin højde burde være på 78 kg, forsøgte sig med stenalderkost efter i 7 år uden virkning havde forsøgt sig med fedtfattig kost. Han tog udgangspunkt i webstedet www.paleofood.com (Don Wiss) og en artikel af Eaton, Eaton og Konner. Efter to uger forsvandt hans hælspore uventet og hans hovedpine reduceredes fra at komme 5 gange om ugen til blot at komme en gang pr. 14. dag (efter 8 måneder endog kun en gang i mild form pr. 1½ måned). Han tabte sig 7 kg den første måned og senere 8 kg yderligere, men han fik større armmuskler og bedre kondition uden at have dyrket meget motion, ref.10163 s.65.
Hvad er insulinresistens?
Insulin er et hormon, som dannes af bugspytkirtlen. De fleste overvægtige lider af insulinresistens, som viser sig ved, at bugspytkirtlen må lave ekstra insulin for at fjerne blodets glukose-indhold. Det er uklart, om det er insulinresistensen, som medfører overvægten. Eller omvendt overvægten, som fremkalder insulinresistens. Men under alle omstændigheder medfører en begyndende insulinresistens en række stofskifteændringer, som får kroppen til at oplagre mere fedt med vægtforøgelse som resultat. Desuden kan et overskud af insulin i blodet resultere i en lav blodsukkerprocent (hypoglykæmi), som får kroppen til at skrige på mere at spise – og denne pludselige appetitstimulering er altså for så vidt et bedrag, eftersom man lige kan have spist.
Gerald Reaven fra Stanford Universitet har påvist, at en meget kulhydratrig kost, der er fattig på fedt, hindrer insulinomsætningen, ref.10163 s.69 [Gerald M. Reaven, Chen YD, Jeppesen J, Maheux P, Krauss RM. Insulin resistance and hyperinsulinemia in individuals with small, dense low density lipoprotein particles. J Clin Invest 1993;92:141-146.90]
Proteinrig kost er kendt for at forbedre insulin-omsætningen. P.M.Piatti og kolleger fra Milano universitet satte 25 overvægtige kvinder på enten en proteinrig kost (45% protein) eller en kulhydratrig kost (60% kulhydrater). I begge tilfælde var 20% af kalorierne fra fedt. Efter 3 uger var insulinomsætningen markant forbedret hos de kvinder, der var på den proteinrige kost. Omvendt var insulinomsætningen blevet dårligere i den anden gruppe, ref.10163 s.70 [Piatti PM, Monti F, Fermo I, Baruffaldi L, Nasser R, Santambrogio G, Librenti MC, Galli-Kienle M, Pontiroli AE, Pozza G. Hypocaloric high-protein diet improves glucose oxidation and spares lean body mass: comparison to hypocaloric high-carbohydrate diet. Metabolism 1994;43:1481-1487.16]
Magert protein bør være udgangspunkt for enhver slankekur. Da 65 mennesker i et forsøg på Arne Astrups afdeling blev sat på en proteinrig kost, tabte de ca. 9 kg på ½ år. En gruppe på en lignende kaloriebegrænset kost, men kulhydratrig, tabte kun ca. 5 kg. I den første gruppe tabte 35% over 10 kg, og i den anden gruppe tabte kun 9% af deltagerne over 10 kg, ref.10163 s.70
Hwalla Baba og kolleger fra American University i Beirut satte 13 overvægtige mænd på en kaloriefattig diæt med enten få eller mange proteiner. De tabte i gennemsnit 8,3 kg på en måned på den proteinrige kost, og 6 kg på den proteinfattige kost, ref.10163 s.70 [N. Hwalla Baba, Sawaya S, Torbay N, Habbal Z, Azar S, Hashim SA. High protein vs. high carbohydrate hypoenergetic diet for the treatment of obese hyperinsulinemic subjects. Int J Obes Relat Metab Disord 1999;23:1202-1206]
Donald Layman fra Illinois universitet fik 24 overvægtige kvinder til at indtage 1700 kalorier pr. dag i 2½ måned. Den ene gruppe fik 68 gram protein dagligt og den anden 125 gram protein dagligt. Forskellen blev kompenseret med ekstra kulhydrat. Vægttabet var 7,5 kg i begge grupper i gennemsnit. Kvinderne i proteingruppen tabte 0,8 kg muskelmasse, mod 1,4 kg i den anden gruppe. Interessant var også, at kvinderne i proteingruppen tabte 5,5 kg fedtmasse, mod 4,7 kg i den anden gruppe. Man kunne vise, at kvinderne i proteingruppen havde højere niveauer af skjoldbruskhormon. Dette tyder på et højere stofskifte. Proteingruppen havde et bemærkelsesværdigt fald i triglycerid-niveauet. De havde også en vis begrænset forøgelse af det gode HDL-kolesterol, ref.10163 s.70
Der er usikkerhed om insulinsystemet. Nogle forskere mener, at en kost med meget mættet fedt gør insulinomsætningen mindre effektiv, ref.10163 s.77. Andre forskere, som f.eks. Gerald Reaven fra Stanford universitet, mener, at skylden skal lægges på kost med højt kulhydratindhold, både i lav- og højglykæmiske fødemidler. Atter andre udpeger kun de højglykæmiske som syndere. Det mest indlysende er ifølge Loren Cordain, at fedme og syndrom-X sygdommene sker på basis af en blanding (!) af meget fedt og højglykæmiske kulhydrater (brød+smør, pizza+ost, bagt kartoffel+creme fraiche, småkager+slik), ref.10163 s.78
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments