Bedre styring af vores forskellige landområder ville kunne spille en afgørende rolle i klimaforandringerne, hvilket har været undervurderet. For eksempel kan bedre forvaltning af skov og landbrug reducere CO2-emissionerne betydeligt. (Okt.22, 2017, udvalgt af Heng)

SEE ENGLISH ARTICLE
Ny undersøgelse finder, at naturen er afgørende for at begrænse klimaforandringer

16. oktober 2017

Ny undersøgelse finder, at naturen er afgørende for at slå klimaforandringer

Naturbaserede klimaløsninger har samme indvirkning på emissionerne som at tage millioner af biler væk fra vejen.

Et studie ledet af forskere fra The Nature Conservancy og 15 andre institutioner, og offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, vurderer omfanget af landbaserede klimaløsninger, der tidligere blev vurderet af FN's Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC). Resultaterne forventes at styrke bestræbelserne på at sikre, at der opnås storskalabeskyttelse, restaurering og forbedret jordforvaltningspraksis i forsøg på at stabilisere klimaændringerne , samtidig med at efterspørgslen efter fødevarer mv. bliver opfyldt.

Forskerne beregnede, at naturlige klimaanlæg ville kunne reducere emissionerne med 11,3 mia. tons om året inden år 2030 – svarende til at standse afbrændingen af olie og til 37% af de emissionsreduktioner, der var nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2 grader Celsius i år 2030.

Uden omkostningsbegrænsninger vil naturlige klimaanlæg kunne levere emissionsreduktioner på 23,8 mia. tons kuldioxidækvivalenter om året, dvs. tæt på en tredjedel (30%) mere end tidligere estimater er nået til.

Mark Tercek, CEO Nature Conservancy har udtalt: "I dag forårsager vores indvirkning på landjorden en fjerdedel af drivhusgas-emissionerne. Den måde, hvorpå vi styrer landjord-udnyttelsen i fremtiden, vil kunne levere 37% af de løsninger, der er behov for med henblik på med henblik på at begrænse klimaændringer. Det er stort potentiale, så hvis vi ser på klimaændringerne bør vi i alvorlig grad investere i naturen såvel som i ren energi og ren transport. Vi bliver nødt til at øge levnedsmiddel- og træproduktionen for at imødekomme efterspørgslen fra en voksende befolkning i verden, men vi ved, at vi skal gøre det på en måde, der tager fat på klimaændringer. "

Christiana Figueres, tidligere leder af FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) sagde: "Arealanvendelse er en nøglesektor, hvor vi både kan reducere emissionerne og absorbere kulstof fra atmosfæren. Denne nye undersøgelse viser, hvordan vi i høj grad kan øge indsatsen inden for arealanvendelsen – i takt med øget indsats på områder såsom energi, transport, finansiering, industri og infrastruktur. Vi bør sætte emissionerne på en nedadgående bane inden 2020. Naturbaserede klimaløsninger er afgørende for at sikre, at vi opnår vores ultimative mål og samtidig kan øge arbejdspladser og beskytte samfund i både udviklede lande og udviklingslande. "

Den største naturbaserede klimaløsning: Flere træer
Ifølge FAO er 3,9 mia. hektar eller 30,6% af det samlede jordareal skov. Forskerne fandt, at træer har størst potentiale til omkostningseffektivt at reducere CO2-udslippet. Dette skyldes, at træer absorberer kuldioxid når de vokser og dermed fjerner det fra atmosfæren. Resultaterne af undersøgelsen viser, at de tre største muligheder for at øge antallet og størrelsen af træer (nyplantning efter hugst, undgåelse af skovtab og bedre skovbrugspraksis) effektivt kan fjerne 7 milliarder tons kuldioxid årligt inden 2030, dvs. svarende til at tage 1,5 milliarder benzin-brændende biler bort fra vejene.
Gendannelse af skovene på tidligere skovområder og undgåelse af yderligere tab af verdens skove er de to største muligheder. Successen afhænger i høj grad af bedre skovbrug- og landbrugspraksis, især dem der reducerer mængden af jord, der anvendes af husdyr. At reducere den indvirkning, som husdyravl har, vil frigøre store områder over hele kloden for træer og det kan opnås samtidig med, at fødevaresikkerheden sikres. I mellemtiden kan forbedrede metoder til skovbrugspraksis på tværs af udvidede og eksisterende udnyttede skove producere mere træfiber, samtidig med at de holder på mere kulstof, opretholder biodiversiteten og hjælper med at rense vores luft og vand. Forskerne fandt ud af, at de fem bedste lande, hvor skovene ville kunne reducere emissionerne mest, er Brasilien, Indonesien, Kina, Rusland og Indien.

Jordarealernes vigtige rolle
Ifølge FAO dækker landbrugsarealer 11% af landområder, og ved at ændre den måde, vi anvender disse arealer på, kan disse på en omkostningseffektiv måde levere 22% af emissionsreduktionerne ifølge undersøgelsen, hvilket svarer til at tage 522 millioner benzinbiler væk fra vejene. Smartere anvendelse af kemiske gødninger (Cropland Nutrient Management) kan for eksempel forbedre afgrødeudbytterne samtidig med at emissionerne af nitrogenoxider reduceres, der er drivhusgastyper som er 300 gange mere potente end carbondioxid . Andre effektive indgreb omfatter plantning af træer mellem afgrøder og forbedret forvaltning af husdyravlen.

Ibrahim Mayaki, tidligere premierminister i Niger og administrerende direktør for NEPAD (New Partnership for Africa's Development) sagde: "Siden afholdelsen af COP 21 i december 2015 i Paris er det nu klart anerkendt, at landbrug og skovbrug spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af klimaændringer. I takt med at de udviklede lande lægger større vægt på afhjælpning, forsøger udviklingslandene at tilpasse deres landbrug til en verden i forandring. Denne nye undersøgelse understreger betydningen af naturen, og især betydningen af træer og landbrugspraksis, som støtte til kulstoffastholden gennem plantecyklussen baseret på fotosyntesen. Fremme af kulstoffastholdelse ved hjælp af tilpassede metoden inden for landbrugs- og skovbrugspraksis kan føre til win-win-løsninger til afhjælpning, tilpasning og forøgelse af fødevaresikkerheden. Vi ved hvad vi skal gøre, nu er det tid til at handle! "

Paul Polman, CEO for Unilever, sagde: "Klimaændringer truer produktionen af fødevarer såsom majs, hvede, ris og soja med så meget som en fjerdedel – men en global befolkning på ni milliarder i 2050 vil have brug for op til 50% mere mad. Heldigvis viser denne undersøgelse, at vi har en enorm mulighed for at omforme vores fødevarer og arealanvendelsessystemer, og sætte dem i centrum for at levere både Paris-aftalen om klimaændringer og de bæredygtige udviklingsmål. "

Kystområder
Vådområder er mindre omfattende end landbrugs- eller skovområder, og dækker 0,7 – 0,9 milliarder hektar eller 4% – 6% af Jordens landoverflade, men de indeholder mest kulstof per areal og tilbyder 14% af potentielle omkostningseffektive naturbaserede klimaløsninger . Undgåelse af afvanding er en af de største af disse muligheder. Ca. 780 000 hektar (1,9 mio hektar) går tabt globalt set hvert år, især til palmeolie-dyrkning. Forskerne fandt, at deres beskyttelse kunne sikre 678 millioner tons kulstof-emissioner svarende til at fjerne 145 millioner biler fra vejene.

William H. Schlesinger, professor emeritus i biogeokemi og tidligere præsident for Cary Institute of Ecosystem Studies, sagde: "Denne undersøgelse er det første forsøg på at estimere mængden af kulstof, der kan blive bundet fra atmosfæren ved forskellige skovbrugsmetoder og landbrugsmetoder og ved bevarelse af naturområder, der opbevarer kulstof meget effektivt. Resultaterne er provokerende: for det første på grund af omfanget af potentiel kulstoffastholdelse i naturen, og for det andet fordi vi har brug for naturlige klimaanlæg i takt med hurtige nedskæringer på anvendelsen af de fossile brændstoffer for at modvirke klimaændringerne. "

Udvidelse af offentlig og privat sektor
Mens undersøgelsen fremhæver potentialet i naturlige klimaløsninger som en vigtig løsning på klimaændringsproblematikken, giver vedvarende energi, energieffektivitet og ren transport tilsammen omkring 30 gange af investeringen.

Justin Adams fra Nature Conservancy kommenterede: "Kun 38 ud af 160 lande satte specifikke mål for naturbaserede klimatilpassede løsninger under Paris-klimaforhandlingerne, hvilket svarer til 2 gigaton af emissionsreduktioner. For at sætte dette ind i en sammenhæng har vi brug for 11 gigaton af reduktioner, hvis vi skal holde den globale opvarmning i skak. Bedre styring af vores landudnyttelse er absolut nøglen til at begrænse klimaforandringerne. PNAS-undersøgelsen viser os, at de ansvarlige for landene – både regeringer, skovbrugsselskaber og landbrugsselskaber, fiskere og ejendomsudviklere – er lige så vigtige for at opnå dette som virksomheder indenfor sol- og vindbranchen og elbil-fabrikanterne. "

[[@http://www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1710465114|www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1710465114]]
Proceedings of the National Academy of videnskaber
eksternt billede 1×1.gif

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.