Wallach
Hvem er Otto Wallach?
Otto Wallach (27. marts 1847 – 26. februar 1931) var en tysk kemiker. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1910 for sit arbejde med alyliske forbindelser.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden

Werner
Hvad fik Alfred Werner Nobelprisen i kemi for?
Alfred Werner (12. december 1866 – 15. november 1919) var en schweizisk kemiker. Han studerede på ETH Zürich og blev senere professor på Zürich Universitet. Han fik Nobelprisen i kemi i 1913 for at foreslå oktahedral konfiguration af komplekser med overgangsmetaller. Werner udviklede den grundlæggende koordinationskemi. Han var den første uorganiske kemiker, der modtog Nobelprisen, og den eneste indtil 1973, hvor Ernst Otto Fischer og Geoffrey Wilkinson modtog den.
Læs mere: Her
Gå til index for siden

Wieland
Hvem er Heinrich Otto Wieland?
Heinrich Otto Wieland (4. juni 1877 i Pforzheim – 5. august 1957 i Starnberg) var en tysk kemiker. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1927 for sit arbejde med galdesyre.

Heinrich Otto Wielans karriere
Han modtog sin doktorgrad i 1901 på München Universitet mens han studerede under Johannes Thiele. I 1904 færdiggjorde han sin habilitation og fortsatte derefter med at undervise på universiteten og fra 1907 blev han konsulent for Boehringer Ingelheim. I 1914 blev han lektor i organisk kemi og leder af den organiske afdeling på Statslaboratoriet i München. Fra 1917 til 1918 arbejdede Wieland på Kaiser Wilhelm Institut for Fysisk Kemi og Elektrokemi i Darlem, under ledelse af Fritz Haber som et alternativ til militærtjeneste. Her var han involveret i våbenforskning som f.eks. at finde nye syntetiske måder at fremstillet sennepsgas. Han er også krediteret for den første syntese af Adamsit.

Fra 1913 til 1921 arbejdede han på Technische Universität München. Herefter flyttede han til Freiburgs Universitet, hvor han efterfulgte Ludvig Gattermann. Her begyndte han at arbejde på tudsegift og galdesyre. Sammen med Boehringer Ingelheim arbejdede han på syntetiske stoffer som morfin og stryknin.

I 1925 efterfulgte Wieland Richard Willstätter som professor i kemi på München Universitet.

I 1941 isolerede Wieland toksinet Amanitin, der er det aktive stof i en grøn fluesvamp, der er en af verdens mest giftige svampe.

Wieland forsøgte med succes at beskytte folk, særlig jødiske studerende, som var bebyrdet af race efter Nürnberglovene. Studerende som blev smidt ud på baggrund af race kunne blive i Wielands gruppe som kemikere eller som "Gäste des Geheimrats ". En af hans studerende, Hans Conrad Leipelt, blev dømt til døden efter at have indsamlet penge til Kurt Huber enke Clara Huber.

Heinrich Otto Wieland familie
Henrich Wielands far, Theodor Wieland (1846-1928) var farmaceut med en doktorgrad i kemi. Han ejede et guld og sølv raffinaderi i Pforzheim. Wieland var fætter til Helene Boehringer, der var gift med Albert Boehringer, som grundlage Boehringer Ingelheim. Fra 1915 til 1920 var han rådgiver for Boehringer Ingelheim og i løbet af denne periode etablerede han den første videnskabelige afdeling i firmæt.

Eva Wieland, Heinrich Wielands datter, blev gift med Feodor Lynen d. 14. maj 1937. Lynen studerede kemi under Heinrich fra 1930 til 1937 på München Universitet og modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1964.

Heinrich Wieland Prize
Siden 1964 er Heinrich Wieland Prize årligt blevet uddelt for at fremme forskning i kemi, biokemi, fysiologi og klinisk medicin af lipider eller relaterede stoffer. Prisen er blandt de mest anerkendte internationale videnskabspriser og har en succesfuld historie på mere end 40 år. Til dato er den blevet givet til 58 videnskabsfolk. Heinrich Wieland Prize er sponsoreret af Boehringer Ingelheim og gives af en uafhængig bestyrelse.
Læs mere: Her
Gå til index for siden

Windaus
Hvem er Adolf Otto Reinhold Windaus?
Adolf Otto Reinhold Windaus (25. december 1876 i Berlin – 9. juni 1959 i Göttingen) var en tysk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1928 for sit arbejde med steroler og deres relationer til vitaminer. Han var vejleder for Adolf Butenandt, der også vandt en Nobelpris i kemi i 1939.

Adolf Windaus blev født i Berlin, og hans interesse for kemi blev vakt, under forelæsninger med Hermann Emil Fischer (en anden Nobelprismodtager). Han startede med at studere medicin og kemi på Humboldt-Universität zu Berlin og senere på Albert-Ludwigs-Universität Freiburg. Han fik sin Ph.d. i 1909 og fokuserede på kolesterol og andre sterol]er på universitetet i Freiburg. I 1913 blev han professor i kemi på Universität Innsbruck og skiftede i 1915 til Georg-August-Universität Göttingen, hvor han blev indtil han blev pensioneret i 1944.

Han var involveret i opdagelsen af omdannelsen af kolesterol gennem flere trin til vitamin D3. Han gav sine patenter til Merck og Bayer og de udsendte medikamentet Vigantol i 1927.
Læs mere: Her
Gå til index for siden

Woldbye
Hvem er Flemming Woldbye?
Søren Flemming Woldbye] (født 25. december 1926 i København, død 12. februar 2010]) var en dansk kemiker og rektor for Danmarks Tekniske Universitet i årene 1975 til 1977.

Woldbye blev student fra Gentofte Statsskole i 1945 og begyndte kemistudiet ved Københavns Universitet. Studiet blev afbrudt af værnepligt, som endte i en grad som sekondløjtnant i Hæren 1947.

Woldbye fik sin magistergrad i kemi 1953, var dernæst på studieophold ved Illinois Institute of Technology 1953-54, blev amanuensis ved Kemisk Laboratorium A, Danmarks Tekniske Højskole 1954 og blev lektor og afdelingsleder sammesteds 1960. Han var Visiting Scholar ved Bell Telephone Laboratories, New Jersey 1962-63, professor i kemi ved Danmarks Tekniske Højskole fra 1967, højskolens prorektor 1974, blev dr.phil. 1969 og rektor 1975.

Woldbye var Kommandør af Dannebrogordenen, medlem af bestyrelsen for Selskabet for analytisk Kemi 1956-59 og for Acta Chemica Scandinavica 1965, af biblioteksudvalget for Danmarks tekniske bibliotek 1966. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Danmarks Naturvidenskabelige Samfund 1971, medlem af statens teknisk videnskabelige fond 1972, -forskningsråd 1973. Formand for Kemisk Forening fra 1973.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.