valens
Hvad er valens?
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger, som et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
vancomycin
Har man udviklet et nyt vancomycin?
Læs "Antibiotika-resistens: Har man udviklet et nyt vancomycin?"
vand
Hvad er vand?
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med hydrogen-atomerne for enden af 'benene' og oxygen-atomet ved vinkelspidsen. Da oxygen har en højere elektronegativitet end hydrogen, får oxygen-enden af molekylet en negativ ladning i forhold til hydrogen-enden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden, idet de forholdsvis positive hydrogen-ender tiltrækkes af de forholdsvis negative oxygen-ender. Vandets dipol-egenskab tiltrækker også andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som hydrogenbinding (eller brintbinding). Vand kan betragtes som en polymer af vandmolekyler.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
vand
Kan man tiltrække vand ved nanoteknologi?
Vand-tiltrækning inspireret af biller. Namibia-ørkenens biller kan overleve i det tørre klima. Forskere har – inspireret heraf – fundet en billig måde at skabe mønstrede, vandsamlende overflader. Ørkenbillerne samler fugt på deres vandafvisende, voksholdige ryg. Deres ryg har vandtiltrækkende (hydrofile) småknuder, som leder vandet frem til billens mund. Forskerne efterlignede dette princip og afsatte vandtiltrækkende dopamin blandet med ethanol på en super-vandafvisende overflade ved hjælp af en inkjet-printer. Dopaminen polymeriserer sig selv til dannelse af små polydopamin-dråber. At de valgte dopamin skyldtes, at havmuslinger bruger polydopamin til at hæfte til ting. Polydopamin-dråberne er selv super-vandtiltrækkende, men hæfter gerne til en vandafvisende overflade. De brugte ethanol til at nedsætte overfladespændingen af dopamin-opløsningen, samt ethylenglycol som fik dopamin-opløsningen til at være stabil på overfladen, så den fik tid til at selvdanne polydopamin-strenge, der kunne klæbe til overfladen. Forskerne håber at kunne fremstille selv-vædende overflader i fremtiden
Læs mere her.
vands autoprotolyse
Hvad er vands autoprotolyse?
Vands autoprotolyse er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner. I rent vand eller i en vandig opløsning, sker det at vandmolekylerne støder sammen. Der sker en syre-basereaktion, og da vand er en amfolyt optræder det både som syre og base. Følgende reaktion finder sted, der kaldes autoprotolyse:
2H_{2}O(l)rightleftharpoons H_{3}O^{+}(aq)+OH^{-}(aq)
Hvis ligevægtsloven opstilles for reaktionen, ser den ud som følger, idet H2O betragtes som opløsningsmiddel:
K_{v}=K_{c}cdot [H_{2}O]=[H_{3}O^{+}]cdot [OH^{-}
I rent vand er følgende være sandt, da de to ioner dannes i forholdet 1 : 1
[H_{3}O^{+}]=[OH^{-}
Det kan eksperimentelt vises, at rent vand ved 25 °C faktisk ikke er rent. Følgende er nemlig sandt:
[H_{3}O^{+}]=[OH^{-}]=1,0cdot 10^{-7}M
Sammenlignes dette med udtrykket for Kv, ser man at
K_{v}=[H_{3}O^{+}]cdot [OH^{-}]=1,0cdot 10^{-14}M^{2}
Da de to ioner dannes i forholdet 1 : 1, er dette altid sandt ved 25 °C. Dette danner derfor grundlaget for indretningen af pH- og pOH-skalaen.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
vaskemiddel
Hvad er vaskemiddel?
Et vaskemiddel er et rengøringsmiddel, som er specielt fremstillet til rengøring af tekstiler. Vaskemidler fremstilles både i fast form som et pulver og som en flydende substans. Vaskemidler består typisk af følgende forskellige kemiske stoffer:
Vaskeaktive stoffer
Enzymer
Kalkbindere
Optisk hvidt
Blegemidler (findes kun i hvidvaskemidler)
(Fosfonater)
(TAED (Bruges til at aktivere blegemidler))
De vaskeaktive stoffer tilhører vidt forskellige grupper af kemiske stoffer:
tensider (emulgatorer)
sæber
overfladeaktive stoffer
detergenter
Disse navne er ikke synonymer, men bruges i flæng. Fx er sæbe kun stoffer lavet af fedtsyrer, hvorimod tensider er syntetisk fremstillet.
De vaskeaktive stoffers funktion er at vaske tøjet rent. De fungerer som emulgatorer og har altså både en vandopløselig og vandskyende del der gør at de kan "trække " skidtet ud af tøjet.
Enzymer i vaskemidler
I vaskemidler er der flere forskellige slags enzymer.
Proteaser (nedbryder protein)
Amylaser (nedbryder stivelse)
Lipaser (nedbryder lipider/fedt)
Cellulaser (nedbryder cellulose)
Enzymerne kan "klippe " større stoffer i mindre stykker og det bliver derfor en langt nemmere opgave for de vaskeaktive stoffer at rengøre tøjet.
Kalkbindere i vaskemidler
Disse stoffer holder kalken i vandet således at det ikke sætter sig fast i tøjet. Det vand der kommer ud af de danske vandhaner svinger en smule i hårdhed (dvs. vandets indhold af kalk) og alene dette kan gøre at man skal regulere mængden af vaskemiddel. Der er forskellige kalkbindere:
Fosfater: var dårlige for miljøet (vandmiljøet) engang, men nu kan man rense det fra.
Andre stoffer: store molekylkomplekser (f.eks. EDTA), der i "midten " har plads til de uønskede ioner.
Blegemidler i vaskemidler
Nogle ting som for eksempel rødvin, te og kaffe er svære at fjerne selvom man både har vaskeaktive stoffer og enzymer. Derfor har man tilsat blegemidler til de vaskemidler der er beregnet til hvidvask. Nogle blegemidler skal aktiveres for at virke og hertil kan man bruge et stof der kaldes TAED.
Optisk hvidt bruges i også som blegemiddel, men nutildags i begrænset omfang. De virker ved at absorbere UV-lys, der er blåt. Dette er komplementærfarve til gul, hvilket ofte er den farve fibrene i tøjet får når de bliver udsat for et af de stoffer der ikke vil gå af. Blåt plus gult giver tilsammen en hvid udstråling.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
vaskepulver
Hvordan kan man fremstille vaskepulver?
Læs "Sæber: Hvordan kan man fremstille vaskepulver?".
vinduespolering
Hvordan kan man fremstille middel til vinduespolering?
Til vinduespolering blandes 14 teskefulde olivenolie med 7 teskefulde ammoniakvand og 8 teskefulde vand. Væsken påsmøres vinduet, som derefter poleres med en blød klud. Opskriften er fra en bog fra 1951.
Læs mere her s.154).
Virtanen
Hvem er Artturi Ilmari Virtanen?
Artturi Ilmari Virtanen (15. januar 1895 i Sibbo – 11. november 1973 i Helsinki) var en finsk biokemiker. Han blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1945. A. I. Virtanen var en af Finlands mest fremtrædende videnskabsmænd og den hidtil mest berømte finske kemiker. Han var den første formand for Finlands Akademi, som grundlagdes i 1948.
Nobelprisen i kemi til Artturi Ilmari Virtanen
1945
Artturi Ilmari Virtanens forskning
Artturi Ilmari Virtanens forskningsfelt var ernæringskemi. Han fandt på nye metoder til at tilberede smør og ost, undersøgte hvilke fordele et delvis syntetisk foder kunne tilbyde og studerede den binding af kvælstof, som sker i ærtevæksters rodknolde. Mest kendt blev han for sin opfindelse af en ensilagemetode til konservering af dyrefoder, kaldet AIV-foder, for hvilken han fik Nobelprisen i kemi 1945. AIV-metoden var et fremskridt i langtidsopbevaring af grøntfoder til dyr, hvilket er vigtigt om vinteren.
Udviklingen af AIV-foderet var måske det vigtigste resultat af A. I. Virtanens forskergruppes arbejde. Udgangspunktet for forskningen var at bevare vitaminindholdet i komælk året rundt. De store kvalitetsforskelle mellem mejeriprodukter oplevedes som et alvorligt problem for folkesundheden og ved at udvikle et fersk foder hvis næringsindhold bevaredes under lagring løste A.I. Virtanen og hans forskergruppe problemet med vinterfodring til husdyr. AIV-foderet bygger på at sænke PH-værduen i den ferske ensilage til under 4, så bakteriernes aktiviteter sænkes og foderet bevares bedre.
A. I. Virtanen er endvidere kendt for andre opfindelser inden for først og fremmest mejerihygiejne. Mange af opfindelserne kunne patenteres, hvilket indebar, at man opnåede en god konkurrencefordel på det voksende internationale marked.
Han ledede Valios forskningslaboratorium 1921-1969.
Kungliga Vetenskapsakademien overvejede allerede i begyndelsen af 1930-erne at give Nobelprisen til A. I. Virtanen. Senere blev dette virkelighed, og Virtanen fik Nobelprisen i kemi i 1945 for sine resultater indenfor jordbrugs- og ernæringskemi. Han fik prisen "for his research and inventions in agricultural and nutrition chemistry, especially for his fodder preservation method ".
Artturi Ilmari Virtanen var professor i biokemi på Teknisk Højskole i Helsinki 1931-1939 og professor i kemi på Helsinki Universitet 1939-1948.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
voks
Hvad er voks?
Voks er et blødt, vandafvisende, hvidt eller gulligt stof fra dyre-, plante- eller mineralriget.
Bier udskiller bivoks. De bruger den til opbygning af deres bo, hvad enten det nu er meget avanceret som honningbiernes, eller det er simpelt som f.eks. humlebiernes. Visse plantestoffer og kunstprodukter har egenskaber, der svarer til dem, som voks har.
Ørevoks er en klæbrig masse, som dannes i menneskers og dyrs øregang.
Kemisk set er voks en langkædet monoalkohol esterificert med en fedtsyre. Evt. en ester af etylenglycol (etan 1,2-diol) og to fedtsyrer. Det kan sammenlignes med fedtstofferne, der er estere af glycerol (propan 1,2,3-triol) og tre fedtsyrer. Voks er en slags lipid.
Estergruppen er kun lidt hydrofil og voksarterne er derfor fuldstændigt uopløselige i vand. Fx gnider fugle der lever i vand fjerene ind i voks. Bladene på mange planter er dækket med voks, som er med til at formindske vandtabet fra overfladen.
I de seneste år er der skabt vokstyper, baseret på silikone, altså silikonevoks.
Bivoks] har været brugt gennem årtusinder til utallige formål: skrivetavler, belysning, støbeforme, medicin, skønhedsartikler og podning f.eks.
Voks kan også bruges til håret, det er lavet i tusinder af mærker og forskellige former.
Læs mere: Her
Gå til index for siden 
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments