ultraviolet lys
Hvad er ultraviolet lys?
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 10 nm til 380 nm.
Efter UV-strålingens virkninger inddeles den i følgende kategorier:
UVA: 320 nm – 400 nm
UVB: 280 nm – 320 nm
UVC: 200 nm – 280 nm
UV forekommer naturligt i solstråling. UVC absorberes fuldstændigt i atmosfæren og når altså ikke frem til Jordens overflade. UVB absorberes i vid udstrækning i ozonlaget. UVA absorberes ikke i atmosfæren, men det spredes som andet lys og når altså heller ikke usvækket frem til Jordens overflade. Solstrålingens indhold af UV afhænger af solhøjden (dvs. af den geografiske breddegrad, årstiden og klokkeslættet), skydækket og af højden over havets overflade. Jo længere strålingen skal rejse frem til Jordens overflade, jo mere spredes den. Derfor er UV-intensiteten størst når Solen står højt på himlen. Fjerner man sig fra havets overflade, bliver atmosfæren tyndere, og en større del af den ultraviolette stråling når frem – dette fænomen går under betegnelsen højfjeldssol. Det såkaldte UV-index er et mål for UV-strålingens styrke på en given lokalitet til et givet tidspunkt.
UV kan også frembringes vha. særlige lamper. Almindelige glødepærer udsender en beskeden mængde UV. En mere effektiv UV-kilde haves i lysstofrør, som bl.a. finder anvendelse i solarier.
Papir og hvide tekstiler tilsættes ofte stoffer som fluorescerer i UVA-lys. Hensigten er at få de hvide materialer til at fremstå endnu hvidere. Virkningen beror på at det fluorescerende stof udsender blåligt lys når det bestråles med UVA.
Samme effekt udnyttes af filatelister. I en årrække blev frimærker trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan skelne mellem de to papirtyper ved at belyse dem med en UVA-lampe. Endvidere har visse pengesedler sikkerhedsmønstre som træder frem ved UVA-belysning.
Fluorescens forekommer også naturligt i visse mineraler, hvis tilstedeværelse i en bjergart altså kan påvises i UV-belysning.
Fotonenergi ved UV-lys
Som al anden elektromagnetisk stråling kan energien af strålingen beregnes. Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation:
E = h?, hvor
E er fotonens energi.
h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J*s.
Frekvens betegnes med symbolet "ny " (der ligner et v, men som altså er det græske bogstav "ny " !).
For UV-stråling udtrykkes energien som elektronVolt, eV og kJ/mol.
Herefter er flere tabeller, der inddeler ultraviolet lys/stråling på forskellige måder.
UV-strålingens betydning
UV-stråling spiller en vigtig rolle i en række sammenhænge.
Kemien ved UV-lys
UV-stråling kan udløse kemiske processer. Typisk skal der tilføres en vis mængde energi før en kemisk elementarproces kan forløbe. Det viser sig at fotonenergien i UV-lys ofte er passende til at bryde en kemisk binding og danne radikaler, sammenlign f.eks. med bindingsenergierne af C-H (410 kJ/mol), C-C (347-356 kJ/mol) og O-H (460 kJ/mol). Til sammenligning skal anføres at fotonenergien af synligt lys ligger mellem 1,8 og 3,1 eV, en relativt lille energi, men nok til at excitere et enkelt molekyle i øjets fotoreceptorer.
UV nedbryder langsomt mange typer af pigmenter. Derfor opsættes et gult (UV-absorberende) folie i udstillingsruden i visse forretninger. Omvendt udnyttede man før fremkomsten af kemiske blegemidler i stor stil UV-strålingens blegende effekt ved fremstilling af hvide tekstiler.
Biologien omkring UV-lys
Mennesker kan per definition ikke se UV, men mange dyr, bl.a. bier, rejer og krabber samt visse fisk og fugle, kan]. Deres øjnes UV-følsomhed topper typisk omkring 360 nm, dvs. i UVA-området. Solstrålingens UVA kan trænge flere hundrede meter ned i klart vand, hvorimod den røde ende af synligt lys er helt absorberet i ca. 12 meters dybde. På større dybder orienterer visse vandlevende dyr sig derfor vha. UVA. Blandt pattedyrene kan visse nektardrikkende flagermus se UVA, hvilket sætter dem i stand til at finde blomster om natten].
Fysiologien vedr. UV-lys
Se også Se også: Uv-indeks.
I lighed med synligt lys trænger UV ikke dybt ned i menneskekroppen. Det er primært huden og øjnene som eksponeres.
Solstrålingens indhold af UV gør os solskoldede eller solbrune. Den brune farve opstår når huden ved UVB-bestråling danner en ufarvet variant af pigmentet melanin. Forstadiet farves derefter brunt ved UVA-bestråling. Brun hud er i nogen grad beskyttet mod UV-strålingen, som absorberes i overhuden af melaninet. Visse dyr og mennesker, de såkaldte albinoer, mangler evnen til at danne melanin og er derfor permanent udsat for solstrålingens skadevirkninger. Farligst er det at opholde sig i ækvatoriale egne midt på dagen. I DK frarådes solbadning i tidsrummet 12-15 fra midten af maj til midten af august.
UVA trænger som nævnt dybt ned i klart vand. Det gælder i mindre grad UVB, men man kan faktisk blive brun mens man bader]. UV-intensiteten svækkes dog betydeligt hvis vandet indeholder alger eller andre uklarheder].
Vinduesglas absorberer UVA og UVB, så man bliver altså ikke brun ved at opholde sig i en vindueskarm. Krystalglas derimod som består af næsten rent kvarts, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt er lavet af tyndt krystalglas, udsender de UVA og UVB. Derfor skal halogenpærer ifølge lovkrav afskærmes af minimum 2 mm UV-absorberende glas i lampen.
Langtidsvirkningerne af UV-eksponering inkluderer nedbrydelse af underhudens kollagen med rynkedannelse som konsekvens. Ved mutationer i hudcellernes arveanlæg kan UV-stråling endvidere fremkalde hudkræft.
Synet kan ligeledes lide skade ved længere tids UV-påvirkning.
Man kan beskytte sig mod de skadelige virkninger af UVA og UVB ved at benytte sig af solcreme og solbriller med UV-filter.
Helbred og medicin vedr. UV-lys
Eksponering med UV er dog ikke udelukkende skadelig. Bl.a. dannes der D3-vitamin i huden når den eksponeres for UV. Af samme grund anbefales mennesker med mørk hud eller tradition for tildækning med tøj at indtage D3-vitamin som kosttilskud.
Solbadning har en gavnlig virkning på visse hudforandringer og hudsygdomme. Niels Finsen var pionér på dette område. Han indførte bl.a. UV-behandling af hudtuberkulose i slutningen af 1800-tallet.
Babygulsot skyldes ophobning i huden af farvestoffet bilirubin som opstår ved nedbrydning af røde blodlegemer, og som den umodne lever i utilstrækkelig grad formår at optage. I svære tilfælde ordineres en lyskur som består i at barnet eksponeres for UV.
UVB og UVC ødelægger de fleste organiske molekyler. UV-lamper anvendes derfor til at sterilisere hospitalsudstyr].
Læs mere: Her
Gå til index for siden
undervisning i kemi
Hvad er "Cykelkemi"?
Cykelkemi er en konkret illustration af, hvordan man (ved at bruge samling af cykler (bikes) ud fra hjul og stel som eksempel) kan bruge associationer til at øge forståelsen af et kemisk emne. Selv på kemi C niveau skal man lære kemiske mængdeberegninger, men lærebøgerne bruger et akademisk, svært sprog. Men man kan associere til noget, der er hverdagsagtigt. Fx er begrebet "den begrænsende reaktant" defineret som "den reaktant, der bestemmer mængden af omsat stof ved en kemisk reaktion".
Det giver fuld mening i kemilærerens ører, men mange elever er bare forvirret på et højere niveau, efter at have læst definitioner, såsom at begrebet "ækvivalente mængder" er defineret som "stofmængder af reaktanter blandet i et mængdeforhold, der er det samme som koefficienterne i det tilhørende reaktionsskema".
Hvad gør man så som kemilærer? Så "samler man" fx cykler med eleverne og overfører denne hverdagsforståelse til kemi. Det afstemte reaktionsskema: 1 stel + 2 hjul = 1 cykel.
Ækvivalente mængder er det antal, som passer sammen – uden at der mangler noget og uden at noget er i overskud (f.eks. 4 hjul og 2 stel er ækvivalent med 2 cykler).
Ikke ækvivalente mængder er antal, der ikke passer sammen, og den begrænsende reaktant er den cykeldel, der er for lidt af (1 stel + 1 hjul = ingen færdig cykel, da den mangler et hjul (hjul = den begrænsende reaktant).
Når tingene bliver forklaret vha. "cykelkemi", så forstår eleverne hurtigt de begreber, de ikke forstod ud fra de akademiske lærebogsforklaringer. De kan nu overføre deres hverdagsforståelse til de egentlige kemiske opgaver og løse dem meget nemmere end før.
Alle elever har som følge af deres forhåndserfaring med at cykle "kroge" i deres hukommelse, som hedder cykler, stel og hjul. Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
undervisning i kemi
Hvilken risiko er der ved kemiforsøg i skolen?
I 2005 blev 19 elever og deres fysik-kemilærer indlagt til observation på Kolding Sygehus efter et uheld, hvor to elever trods lærerens advarsel anvendte salpetersyre [= hydrogentrioxonitrat, trioxonitrogensyre, HNO3] i stedet for saltsyre i et forsøg. Både skriftligt og mundtligt var eleverne blevet advaret mod at bruge salpetersyre, men alligevel fik to elever hældt salpetersyre på kobber. Herved udvikles nitrøse gasser, som er farlige og kan medføre væskeudtræden i lungerne. Koncentrationen af syre i væskerne var så lav, at de ikke skulle være låst inde.
Læs mere her.
Alle de kemikalier, der benyttes i skolerne, har deres eget datablad med sikkerhedsforskrifter, som er udarbejdet i samarbejde med myndighederne. Når man på en skole køber kemikalier, medfølger datablade med leverandørens brugsanvisninger. På hjemmesiden for f.eks. en af kemikalie-forhandlerne kan man få adgang til disse oplysninger, men der står ikke, om skolen må bruge kemikaliet eller ej:
Læs mere her. Arbejdstilsynet har haft fokus på at få fjernet giftige kemikalier fra skoler.
For nylig advarede Giftcentralen (Giftlinien tlf. 82.12.12.12) mod en ovnrense-metode (med salmiakspiritus), hvor denne farlige anvisningsmetode var gået viral på Internettet.
Læs mere her.
undervisning i kemi
Hvordan bliver kemiske mekanismer opfattet af elever?
Såkaldt teleologiske forklaringer (dvs. "hvorfor-spørgsmål") – f.eks. udsagn såsom: "Atomet ønsker at fylde sin yderste elektronkreds op" – kan ligesom sætninger af typen "Ørnens vinger er designet til at svæve" medfører fejlopfattelser hos elever (og måske også hos lærere). Naturen ønsker ikke, og designer ikke.
Den oldgamle Aristoteles-filosofi var gennemsyret af hvorfor-spørgsmål (dvs. teleologisk opfattelse), og først da dette blev afløst af hvordan-spørgsmålenes fremkomst (dvs. den nye, mekanistiske opfattelse), bragtes videnskaben ud af sit totusindårige dødvande. Hvor man før havde søgt formål, søgte man nu årsager. Galilei (1564-1642) regnes ofte som grundlægger af denne moderne naturvidenskab. (Naturvidenskab skal beskrives matematisk og eftervises eksperimentelt, mente han nemlig). Hans tanker blev videreført af Boyle (1627-1691) og Newton (1642-1727). (Boyle var den første, som lavede en definition på et grundstof som noget udeleligt, men først Lavoisier lavede en liste over grundstoffer i 1789 – han medtog dog inkonsekvent "lys" og "varme" i listen).
Den oldgamle tankegang genfinder vi i dag. Mindre børn tænker på denne måde – formålsbestemt – og det vil derfor let kunne videreføres til voksenalderen.
Oxygenatomer har tendens til at danne to bindinger i covalente forbindelser. "Dette sker for at tilfredsstille oktet-reglen". En bedre forklaring kunne være, at oxygen har to halvfyldte valens-orbitaler, som kan rumme elektroner fra andre atomer. Denne kausale forklaring (og korrekte forklaring) er det imidlertid kun et mindretal af elever, som foretrækker.
Læs mere her.
undervisning i kemi
Hvornår blev de første kemisæt til børn og unge fremstillet?
Læs Kemisæt til børn og unge: Hvornår blev de første kemisæt til børn og unge fremstillet?
undervisning i kemi
Hvornår indførtes kemiundervisning i skolen?
I 1600-1700 tallet underviste præster i fysik (især astronomi og vejrforhold).
Den kemiske revolution sættes til 1789, da Lavoisiers banebrydende lærebog udkom.
Læs mere her. Borgerskabet gik til forelæsninger "i naturfilosofi", og i 1824 stiftede H.C.Ørsted Selskabet til Naturlærens Udbredelse, og var i 1829 med til at grundlægge Polyteknisk Læreanstalt (kemiingeniører mv).
Først i 1871 nævnes kemi i forbindelse med skolevæsenet – men naturlæren var især fysik. Kristen Simonsen (biolog) skrev kemibøger med elevforsøg, bl.a. Lille Kemi, 1902. Kemi var meget længe henvist til "juleforsøg".
I 1919 stiftedes Fysiklærerforeningen, som i 1974 blev til Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, og samtidig startede man bladet Fysik-Kemi (1974-).
Siden 1958 havde Familie-Journalen haft en fast rubrik "Fysiktips", lavet af Allers Videnskabstjeneste.
Under 2. verdenskrig begyndte naturvidenskaben at udvikle sig hurtigt. Den amerikanske Du Pont-koncern lancerede sit slogan: Better things for better living – through chemistry.
1961 etableredes Fysisk og Kemisk Institut ved Danmarks Lærerhøjskole, og kemi kom ind i læseplanerne med Den Blå Betænkning, men få år efter indførtes 5-dages ugen, og dermed fik skolerne mindre undervisningstid, så man fjernede den tidlige naturlære-undervisning (i 6. klasse).
Nogle kemiforsøg medførte alvorlige eksplosionsulykker, så man forbød brugen af kaliumchlorat (til eksperimentel fremstilling af ilt). I 1972 udgav man for første gang en risikovejledning, og den blev udvidet i 1985.
Paul Bergsøe havde mere end nogen anden udbredt kendskabet til kemi blandt de unge – men han var selv i sin gymnasietid meget nær ved at miste synet, fordi han eksperimenterede hjemme med eksplosive blandinger.
Læs mere her.
Der sker stadig alvorlige ulykker på grund af hjemmelavet nytårsfyrværkeri – trods advarende kampagner fra Fysik- og Kemilærerforeningen.
I 1962 udkom Rachel Carsons bog Silent Spring, der advarede mod især kemiens miljørisici, såsom uhæmmet brug af farlige pesticider, og i 1971 oprettedes Miljøministeriet.
I 1975 blev det obligatorisk at undervise i fysik/kemi i 7.-9. klassetrin med 2 ugentlige timer, og kemi fik sine egne lærebøger for 8.-9. klasse. Men miljøsagerne gav kemi et dårligt ry, og der opstod mangel på uddannede kemilærere. Der udvikledes dog efterhånden bedre kemiundervisning, med tematisk undervisning (emnebøger) og kemi-eksperimenter – selv i de mindre klassetrin. Det amerikanske SCIS-projekt (Science Curriculum Improvement Study) inspirerede til forsøg med fysik og kemi helt ned i 1.-6. klasse.
Læs mere her.
undervisning i kemi
Kan husketeknik bruges til at huske kemi(1)?
Undervisning i kemi – om at bruge husketeknik til kemi. At læse kemi kræver, at man kan huske en del ting, og her kan husketeknik være en hjælp. Nu er der udkommet en bog, som specifikt handler om at bruge husketeknik (mnemoteknik) til at huske kemi.
[Bogen fås på tlf./sms 21729908].
Bogen er skrevet af Jan Ivan Hansen og Ole Terney.
Jan er cand. scient. i biologi-kemi fra Odense Universitet og har i 25 år undervist i kemi og biologi på forskellige gymnasier, hf- og VUC skoler og har siden 2012 været gymnasielærer på Herlufsholm.
Ole er redaktør af BioNyt og har udgivet et temahæfte (nr.140/141) af BioNyt Videnskabens Verden om husketeknik, og undervist på kurser i emnet for bl.a. gymnasielærere og læger.
undervisning i kemi
Kan husketeknik bruges til at huske kemi(2)?
Undervisning i kemi – om at bruge husketeknik til kemi. At læse kemi kræver, at man kan huske en del ting, og her kan husketeknik være en hjælp. Nu er der udkommet en bog, som specifikt handler om at bruge husketeknik (mnemoteknik) til at huske kemi.
[Bogen fås på tlf./sms 21729908].
Bogen er skrevet af Jan Ivan Hansen og Ole Terney.
Jan er cand. scient. i biologi-kemi fra Odense Universitet og har i 25 år undervist i kemi og biologi på forskellige gymnasier, hf- og VUC skoler og har siden 2012 været gymnasielærer på Herlufsholm.
Ole er redaktør af BioNyt og har udgivet et temahæfte (nr.140/141) af BioNyt Videnskabens Verden om husketeknik, og undervist på kurser i emnet for bl.a. gymnasielærere og læger.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske spændingsrækken? Den første øvelse i bogen handler om at huske spændingsrækken, dvs. en rækkefølge af grundstoffer, f.eks. ..Ca(calcium)-…-Al(aluminium)-Zn(zink)-Fe(jern)-…-Cu(kobber)-…Au(guld)
K Ba Ca Na Mg Al Zn Fe Pb H2 Cu Ag Pt Au
At lære f.eks. 14 grundstoffer i rækkefølge viser mnemoteknikkens overlegenhed. En utrænet person kan lære at huske det på ½ time. I bogen tages læseren i hånden hele vejen: Der foreslås 14 rutepunkter med huskebilleder, hvor der foreslås både et rutepunkt, et huskebillede og hvad det symboliserer.
Rutepunkt nr.3 i spændingsrækken (på gymnasie-niveau) er f.eks. et tre-stammet træ foran et hus: Træet er hvidt og tavlekridt hænger som frugter ned fra grenene; dvs. at du husker, at nr. 3 i spændingsrækken her er calcium.
Mnemoteknik giver hukommelsen kroge (knager, stikord, trædesten), der danner forbindelse imellem den viden, der i forvejen ligger i din hverdagshukommelse, og det nye, som skal huskes.
Hvordan kan i husketeknik anvende rutemetoden? Rutemetoden i et hus, du kender, er særlig velegnet, men rim og remser eller billedassociationer kan også bruges. F.eks. Vand i syre giver ny frisure (dvs. at hvis man kommer vand ned i syre, kan det sprøjte med syre, så man skal altid gøre det omvendte, altså komme syren ned i vand).
Faget kemi er opbygget af definitioner, begreber, symboler, tal og formler, der er uden mening for vores umiddelbare hukommelse. Men hvis man ikke har lagret det mest centrale for kemifaget i sin langtidshukommelse, har man intet fagligt grundlag til at forstå kemi! Det ville svare til, at hver kemitime skulle starte helt fra nul.
Vores hjerne er dårlig til at huske det abstrakte, men fremragende til at huske billeder. Vi snyder med husketeknik hjernen til at tro, at vi har oplevet noget, som er knyttet til et fysisk sted. Der skabes falske erindringer i vores hukommelse. Ting, vi har oplevet, som er knyttet til et fysisk sted, husker vi nemlig særlig godt!
Man bruger associationer (tavlekridt i stedet for calcium) og visualiseringer (se for sit indre blik, at der er et hvidt træ med skrivekridt-frugter).
Man kan indprente kemi-data ved banke-ind-i-knolden metoden. Men det er ukreativt, tager længere tid, er usikkert og giver ikke overblik, hvilket husketeknik derimod kan gøre. Specielt kan det give et puf i starten, så man ikke opgiver på forhånd.
Bogen giver også anvisninger på læseteknik og notatteknik. Desuden kritiserer forfatterne, at der ikke er tradition for, at man forsøger at lære eleverne mnemoteknik. Elever bør gives vejledning i, hvordan de bedst kan komme til at huske det, de skal kunne udenad. I det følgende gives eksempler på ting, man som studerende i kemi i gymnasiet og Hf mv. gerne skulle kunne huske.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske spændingsrækken?Metal-grundstofferne kan afgive elektroner (ved "oxidation").Man siger, at metaller har lav elektronegativitet (dvs. er dårlige til at holde fast i elektroner). Ikke-metaller har højere elektronegativitet (dvs. de er bedre til at tiltrække sig elektroner). Ikke-metaller kan altså optage elektroner (ved "reduktion").
Der er forskel på, hvor let metaller afgiver elektroner. Det fremgår af "spændingsrækken".
Spændingsrækken ser i gymnasieudgaven ofte sådan ud:
K Ba Ca Na Mg Al Zn Fe Pb H2 Cu Ag Pt Au
Metaller til venstre for hydrogen (H2) i spændingsrækken kaldes de reaktive metaller. De har lettest ved at blive oxideret – og miste elektroner. De kan afgive elektroner til H+-ioner (dvs. hydroner, "syre") under dannelse af brintgas (H2, dihydrogen).
Derimod kan metallerne til højre for hydrogen i spændingsrækken ikke afgive elektroner til H+-ioner (hydroner), og derfor kaldes disse metaller til højre for hydrogen for de ædle metaller, for de er nemlig temmelig ureaktive – da de altså har svært ved at afgive elektroner. [HUSK: Tænk at der findes kobbermønter, sølvmønter og guldmønter, altså alle af ædle metaller (oldtidsfund af guld kan jo være upåvirket af den lange tid i jorden)].
Tænk på at ordet reaktiv betyder at være villig til at reagere (her i betydningen: villig til at afgive elektroner), og at ordet ædel betyder fornem [HUSK: de ædle metaller er for fine til at deltage i beskidte kemiske reaktioner]. Anvendelse af spændingsrækken: Et metal, som står til venstre i spændingsrækken, kan afgive elektroner til en ion, som står til højre for metallet i spændingsrækken.
Altså jo længere til venstre i spændingsrækken et stof befinder sig, jo lettere har det ved at afgive elektroner. Det kan evt. huskes på associationen:
[HUSK: Tænk på at du jonglerer med elektroner med venstre og med højre hånd. Din venstre hånd taber dem lettest (det antages, at du er højrehåndet)].
Spændingsrækken skal kunne bruges til kemieksamen, men skal ikke læres udenad. Den er derimod velegnet til at demonstrere husketeknik i kemi.
Man kan let huske huskebilleder i 14 rutepunkter, hvis man kan se tingene for sit indre øje. Det er som at dagdrømme. Det kan være en fordel at lukke øjnene. (Bogen anviser huskebilleder for alle 14 grundstoffer i spændingsrækken).
Eksempler på ting, som husketeknik kan gøre lettere at huske i kemi, er:
Strukturformlen for ascorbinsyre.
Rækkefølgen i citronsyrecyklussen.
En syre er et stof, der kan afgive en proton.
Stofmængden (n) = stofkoncentrationen (c) ganget med rumfanget (V).
Respirationsligningen for glukose:
C6H12O6 + 6O2 g 6CO2 + 6H2O.
Husketeknik kan også bruges til at huske kemiske mængdeberegninger, gasloven og masse-mol-forhold mv.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske grundstoffer? Kemi-elever bør huske formler og navne på ca. 40 grundstoffer. De skal ikke kunne det periodiske system udenad, men skal kunne bruge informationerne. Bogen foreslår husketeknik til at huske atomsymboler og navne.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske opløselighedsreglen?Opløselighedsreglen forudsiger, hvilke stoffer som kan opløses i hinanden. Polære stoffer kan opløses i polære stoffer, medens upolære stoffer kan opløses i upolære stoffer. [HUSK: De populære holder sammen].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske elektronegativitet?Elektro-negativiteten står i parentesen: H (2,1), C (2,5), Br (2,8), Cl (3,0), N (3,0), O (3,5) og F (4,0). Eleverne skal kunne bruge dem (vise forståelse), men nogle vil måske lære at huske dem. Bogen anviser, hvordan det kan huskes.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske saltes og ioners opløselighed? Et afsnit i bogen giver huskeregler til at huske hvilke salte/ionforbindelser som er letopløselige og tungtopløselige i vand. Det er en overkommelig opgave, hvis man bruger husketeknik.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske ved hjælp af cykelkemi? Bogen har et afsnit "cykelkemi", som er en konkret illustration af, hvordan man (ved at bruge samling af cykler (bikes) ud fra hjul og stel som eksempel) kan bruge associationer til at øge forståelsen af et kemisk emne.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske alkaner? Alkanerne udgør rygraden i al organisk kemi. På kemi-C niveau skal eleverne kunne navne og formler for de 12 første alkaner udenad. Bogen giver huskevejledning til at huske navne og formler for de første 100 alkaner.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske kemiske formler? Bogen giver huskevejledning til at huske strukturformlen for ascorbinsyre (dvs. C-vitamin) og andre organiske stoffer, samt husketips til at huske trivialnavne og forholdsvis komplicerede molekyler.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske aminosyrer? Bogen giver forslag til husketeknikker for navne og strukturformler for de 20 naturligt forekommende aminosyrer.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske syrer og baser?. Bogen giver forslag til husketeknikker til at huske navne, formler og styrken for de mest almindelige uorganiske syrer og baser. Der gives også husketeknikker, der gør det nemmere at huske de vigtigste formler, som bruges ved pH-beregninger, og pædagogiske tips og husketeknik til at huske redoxkemi.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske oxidation og reduktion? Vil du helst have en oxideret bil eller en reduceret bil? Begreberne oxidation og reduktion er vanskelige at huske. Her kan huskeregler måske hjælpe. En oxideret bil er en rusten bil!
Betegnelserne oxidation og reduktion refererer til henholdsvis en forøgelse eller en reduktion af oxidations-tallet. En reduktion defineres som en reduktion (formindskelse) af oxidationstallet, f.eks. fra jern(III) til jern(II).
Oxidation defineres omvendt som en forøgelse af oxidationstallet, f.eks. fra jern(II) til jern(III).
At være oxideret betyder at have afgivet elektroner. Derved opnås et højere oxidationstal, f.eks. altså fra jern til jern(2+) og videre til jern(3+). Det er det, vi kalder rust.
Så en "reduceret bil" ville bestemt være at foretrække i kemisk forstand!
Den oxiderede (rustne) bil har i processen afgivet nogle af sine elektroner. Det skyldes tilstedeværelse af nogle stoffer, som var i stand til at tyvstjæle elektroner fra bilen. En sådan elektrontyv kaldes en oxidant, et oxiderende stof eller et oxidationsmiddel, fordi den kan fremkalde oxidation, men kan også kaldes en elektron-acceptor, fordi den fremkalder oxidation ved at stjæle/acceptere elektroner – bl.a. elektronerne fra vores kære bil, som nu har fået rustpletter.
Modsat kan bilen selv siges at virke som reduktionsmiddel ved at overføre elektroner, og dermed fremkalde reduktion af denne elektrontyv.
Bilen, der rustede og oxideredes, var altså en elektrondonor.
Når der sker en oxidation sker der samtidig en reduktion. Et sådant oxidation/reduktion-forløb kaldes samlet set for en redoxproces. [En faktisk overførsel af elektroner behøver ikke altid at ske under en redoxproces, og man kan derfor også definere processen på andre måder].
.
Læs mere her.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske le Chateliers princip?Le Chateliers princip siger "Et ydre indgreb i en ligevægt fremkalder en forskydning af ligevægten, som formindsker virkningen af indgrebet". Denne formulering er vanskelig at huske. Men det er blot et Rasmus Modsat princip – en Rasmus Modsat er en person, der mener eller gør det modsatte af, hvad andre mener eller gør.
Jan har fået elever, som ikke fattede en bønne af formlerne, der knytter sig til reaktionskinetik, til at huske dem og forstå dem bedre ved at bruge husketeknik.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske atom-orbitaler? Bogen har tips til at huske atom-orbitaler, aufbau-princippet, Hunds regel og ladninger for de mest almindelige metalioner, og elektronkonfigurationen for udvalgte atomer og ioner.
Måske ønsker man som kemistuderende (eller kemilærer) at kunne tingene udenad, og her kan husketeknik være til stor hjælp.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske IR- og NMR spektroskopi? I bogens bilag gives vejledning i, hvordan man kan huske IR-spektroskopi og 1H-NMR-spektroskopi.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske kemien omkring enzymer? Ordet "enzym" stammer fra det græske ord enzumos, som betyder inde i gær, idet gær på græsk hedder zume. På dansk udtales ordet "enzym" som starten på "en symaskine" (og enzymet kan faktisk sy stoffer sammen!).
Enzymer sørger for, at biokemiske processer forløber hurtigere, end de ellers ville have gjort. Det sker ved, at enzymet sænker aktiveringsenergien, dvs. energibarrieren, der skal overvindes, for at processen kan forløbe.
Lad os antage, at der ikke var en energibarriere. Det ville betyde, at store, livsvigtige molekyler (f.eks. proteiner, der udgør cellens byggesten og enzym-maskineri mv.) samt nukleinsyrerne (cellens arvemateriale: DNA og RNA) ville kunne ødelægges spontant af sig selv. Energibarrierer har altså stor betydning for, at stoffer ikke bare nedbrydes på tilfældig måde og på et vilkårligt tidspunkt. Uden energibarrierer ville der ikke være liv!
Hvis enzymet ikke er til stede, skal der tilføres meget mere energi, før processen kan forløbe. Den kemiske reaktion vil altså kunne forløbe oftere med enzym til stede.
Enzymmolekyler og substratmolekyler bevæger sig hurtigere med stigende temperatur. Chancen for at de støder ind i hinanden vil dermed stige. Den øgede fart på molekylerne, når de er varmere, giver dem mere energi, dvs. større chance for at passere den energi-"bakke", som aktiveringsenergien udgør. Enzymer gør energibakken mindre. Reaktionshastigheden stiger, når der tilsættes det rigtige enzym. [HUSK: Det svarer til, at cyklister (læs: "substratmolekyler") skal cykle op over en bakke ("aktiveringsenergien skal overvindes").
Hvis bakken er høj kommer kun de hurtigste og mest energiske cyklister (dem med mest bevægelsesenergi) over bakken og i mål (læs: "omdannes til produkter"). Hvis en bulldozer gør bakken fladere (læs: "hvis et enzym sænker aktiveringsenergien") kommer også de langsomme cyklister over bakken og i mål (læs: "omdannes til produkter").
Da enzymerne ikke bliver forbrugt eller omdannet i de processer, som de katalyserer – men kan bruges igen og igen – er der kun brug for en lille mængde enzym i forhold til substratmængden.
Et typisk enzym kan omdanne 1000 substratmolekyler pr. sekund.
Vi kan sammenligne
•Et enzym med en pizzabager
•Substratet med mel, gær, ost, tomatsovs og skinke (der indgår i pizzaen)
•Produktet, som enzymet danner ud fra substratet, kan sammenlignes med de færdigbagte pizzaer.
•Enzymets reaktionshastighed svarer til, hvor hurtigt bagerne laver pizzaer.
•Højere enzymkoncentration = flere bagere, der er på arbejde i pizzeriaet, betyder at mere mel, gær, ost, tomatsovs og skinke omdannes til pizzaer. Læs: jo flere enzymer der er til stede, jo mere substrat kan enzymerne nå at omdanne til produkt" (= flere pizzaer kan laves på en given tid).
Eller: "Jo større enzymaktiviteten er, jo mere produkt bliver der danner per tidsenhed".
•Ved en given substratmængde vil alle aktive centre på enzymmolekylerne være engageret i substratomdannelse. Enzymet er nu mættet, og hastigheden af enzymaktiviteten har nået et foreløbigt maksimum. Det vil kunne ændres, hvis der tilføres mere enzym. [HUSK: Det svarer til at sige, at ganske vist er det sådan, at jo mere mel, gær, ost, tomatsovs og skinke, bagerne har til rådighed, jo flere pizzaer kan de nå at bage på en given tid, – men på et tidspunkt kan bagerne ikke arbejde hurtigere uanset, hvor meget mel, gær, ost, tomatsovs og skinke, de har til rådighed (læs: "enzymerne er mættede og kan nu ikke arbejde hurtigere"). Produktionshastigheden for pizzabagning har nået sit maksimum (læs: "hastigheden af enzymaktiviteten har nået sit maksimum").
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske ion-bindinger i enzymer? Ionbindingerne, som er med til at holde enzymets rumlige struktur i den optimale form, kan sammenlignes med lim, som bruges til at lime en papirfugl sammen. Hvis man kommer snavs i limen (læs "f.eks. ændrer pH væk fra den optimale pH-værdi for enzymet"), så virker limen dårligere (læs "ionbindingerne bliver svagere") og fuglen begynder at falde fra hinanden (læs "enzymets proteindel falder fra hinanden – man siger, at enzymet denaturerer").
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske virkningen af varmeskade på enzymer? At et enzymmolekyle kan skades af varme kan sammenlignes med, at man varmer på en lås (læs "et enzym") med en varm flamme. Til sidst begynder metallet at smelte og låsen ændrer form, så nøglen passer dårligt (læs "enzymets proteindel denaturerer, så det ikke passer så godt til substratet, hvorved enzymaktiviteten falder").
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske pH-virkninger på enzymer? Et enzym virker bedst ved en bestemt pH-værdi. Under og over dette pH optimum vil enzymaktiviteten være lavere, da pH påvirker enzymproteinet.
Ladningen på aminosyrernes syre/base-grupper ændres, og derved forstyrres de ionbindinger, der er med til at opretholde enzymets rumlige struktur. Derved ændres enzymets aktive center på en sådan måde, at det ikke mere kan binde substratmolekyler optimalt:
Jo længere væk fra enzymets optimale pH, man kommer, jo færre enzymmolekyler vil virke optimalt.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske virkningen af kemisk hæmning af enzymer? En lang række stoffer kan hæmme enzymers aktivitet. Der skelnes mellem kompetitiv hæmning og ikke-kompetitiv hæmning. [Dette ord, "kompetitiv", kommer af det engelske ord competition, som betyder "konkurrence"].
Kompetitiv hæmning finder man blandt stoffer, der ligner et enzyms normale substrat så meget, at det kan passe ind i enzymets aktive center og altså optage pladsen på enzymet. Substratet vil skulle konkurrere med det kompetitive stof om pladsen på enzymmolekylet. Brugen af sådanne kompetitive enzymhæmmere anvendes i stor stil i medicin. Penicillin er et eksempel på en kompetitiv enzymhæmmer. Det blokerer det aktive center hos et enzym, der anvendes af mange bakterier til at danne cellevæg.
Det svarer til at man har to forskellige nøgler, som ligner hinanden ret meget (læs "to forskellige substratmolekyler, der ligner hinanden i opbygning"). Hvis man sætter den forkerte nøgle i låsen, er låsen blokeret, og man kan ikke låse døren op (læs: "dette forkerte substratmolekyle blokerer enzymets aktive center, og enzymet kan nu ikke virke").
Ved ikke-kompetitiv hæmning ("ved ikke-konkurrencepræget hæmning") ligner substrat og enzymhæmmer ikke hinanden. Men det enzymhæmmende stof binder sig til enzymet på et andet sted end det aktive center, med det resultat, at enzymets form ændres på en måde, så enzymets funktion hæmmes, idet det i sin nye, rumlige form er blevet dårligere til at omsætte substratet til produkt. Det svarer til at låsen er blevet skæv (læs "det hæmmende stof har ændret enzymets struktur"), så nøglen (læs "substratet") ikke passer ind i låsen (læs "enzymet").
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad anabolske processer er? Anaboliske processer er processer i organismen, hvor der opbygges stoffer. [HUSK: Tænk på, at bodybuildere misbruger anaboliske steroider til at opbygge kroppen (tænk på en person, Anna, Anders, Anders And)]. Huskebilledet bruges til at huske "opbygge".
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad katabolske processer er? Kataboliske processer er de processer i organismen, hvor stoffer nedbrydes.[HUSK: Tænk på at katastrofer nedbryder bygninger (læs: katabolisk)].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad en cofaktor er? En cofaktor er en lille uorganisk del af enzymet (fx metalioner som jern, zink, mv.). [HUSK: Cofaktor = ko der fægter med en metalkårde].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad et coenzym er? Et coenzym er en lille organisk del af enzymet, som ikke er aminosyrer, men som f.eks. kan være et vitamin.
[HUSK: Det kan være svært at huske forskel på ordene cofaktor og coenzym, men tænk så på at enzymer primært er opbygget af organisk stof (nemlig aminosyrer) – coenzym er et "organisk stof". En cofaktor er så det modsatte, et uorganisk stof, nemlig en metal-ion].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad pH-værdi er? pH-værdien angiver en opløsnings surhedsgrad. Jo flere H3O+-ioner, der er i en opløsning, desto lavere er pH-værdien. [HUSK: Jo længere Peter er nede på en stige i en sur brønd, jo surere bliver han. (H ligner jo en stige, og man kan jo også stige ned)].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske at sakkarose er det samme som sukrose? Sukkerskål-sukker, som vi kender fra køkkenet, er sakkarose (også kaldet sukrose). [HUSK: Tænk på en sukkende rose (sukrose), der også er en meget snakkende rose (sakkarose) (sukrose = sakkarose, to navne for samme ting)].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske at druesukker er det samme som glucose? Druesukker er det samme som glucose. [HUSK: Druers sukker (druesukker) giver "glukkende (klukkende) vin (glukose)"!].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske det periodiske systems 2. hovedgruppe? Den anden hovedgruppes grundstoffer er Be, Mg, Ca, Sr, Ba, Ra (dvs. beryllium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium).
HUSK-1. Det kan f.eks. huskes på remsen: Bent Mangler Carlsberg Siger Bartender Rasmus.
HUSK-2. Eller det kan huskes ved at se billeder for sit indre blik (visualisering):
1. rutepunkt: Bent Burg skyder en svane (svane = 2-tal, dvs. "2. hovedgruppe") med et maskingevær ("magnesium");
2. rutepunkt: Svanen rammer en Carlsberg ("calcium"), som i faldet afbryder strømmen ("strontium") i baren ("barium"), hvor Rasmus Seebach ("radium") arbejder.
NB: Egne huskebilleder virker ofte bedst. Kim Bidstrup Withen, der er biologi-, kemi- og bioteknologilærer ved Næstved Gymnasium og Hf skriver: "Det lyder umiddelbart som en uoverkommelig og ekstremt kedelig opgave at lære hele det periodiske system udenad, men med små huskeregler garanterer jeg for, at du kan lære det på en time eller to."
(Det er i bogen anvist vejledning til at huske hele det periodiske system).
Hvordan kan i husketeknik anvende vendekort? Bogen indeholder memokort, som kan kopieres og limes sammen til vendekort, så man kan øve sig eller lade en kammerat teste sig. Det kan bruges som et "vendespil", hvor man skiftes til at tage et kort med formlen på den ene side og det kemiske navn på den anden side. Den, som høster flest kort, har vundet.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske metallers og ikke-metallers ioner? Metaller danner positive ioner. Det kan huskes på, at mønter er af metal (og positive at have) .
Ikke-metaller danner negative ioner [at have ingen-metalmønter er negativt].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad kationer og anioner er? Positive ioner kalder man kationer. Negative ioner kaldes anioner. [HUSK: 10 (kaTIon) er større end 9 (aNIon)].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad en katode og anode er? Huskeregler skal bruges med forsigtighed, hvis de kan misforstås. Det er f.eks. en almindelig misforståelse, at anoden altid er positiv og katoden altid er negativ. (Det gælder for energiforbrugende komponenter, men ikke for et batteri, der afgiver energi). Når man bruger huskeregler må man sikre sig, at de er entydige.
En anode er en elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ind, udefra. Anoden er altså den elektrode, hvor en ydre strøm går ind i en komponent: Den ydre konventionelle strømretning*) er rettet ind mod komponenten, og elektroden er således en anode. På engelsk bruges huskeordet "ACID" ("anode current into device" og "cathode current departs" ("katodestrøm afgår"/"katodetoget afgår").
I kemi er en anode den elektrode, hvor der sker en oxidation. Engelsk huskeregel: "AnOx RedCat" (Oxidation ved anoden & reduktion ved cathode/katoden). En anden engelsk huskeregel er: " 'cathode' has 'c' as in 'reduction' ". Om anode og katode:
Læs mere her.
undervisning i kemi
Kan husketeknik bruges til at huske kemi(3)?
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske hvad forstavelsen "per" betyder? Nogle sammensatte ioner starter med forstavelsen "per", som betyder "over" eller "mere", f.eks. at ionen har et (eller flere) iltatomer mere end den tilsvarende ion uden "per"-forstavelsen. Dette huskes vha. associationen "Ion-vigtigPer føler sig hævet over de andre ioner, og går rundt med næsen oppe i skyen (der er jo ilt oppe i skyerne!)."
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske ioners elektriske ladning? Ionforbindelser består af positive og negative ioner i et forhold, så ladningerne ophæver hinanden – så ionforbindelser er uden ladning udadtil.
De positive og negative ioner indgår i et iongitter (en krystal), hvis størrelse har meget vide rammer. Der kan derfor ikke angives nogen absolut mængdeangivelse i formlen for en ionforbindelse. Formlen angiver derfor blot forholdet mellem positive og negative ioner.
Natriumchlorids formel, NaCl, viser at forholdet mellem natrium-ioner og chlorid-ioner er 1:1. Formlen for magnesiumchlorid, MgCl2, viser, at forholdet mellem magnesium-ioner og chlorid-ioner, er 1:2.
NaCl kaldes derfor for natriums formelenhed, hvorimod formelenheden for magnesiumchlorid er MgCl2. MgCl2 er opbygget af en Mg2+ ion (en "++" klods) og 2 Cl- ioner (to "-" klodser). Men navnet "magnesiumchlorid" angiver ikke, at der indgår to chloridioner. Det forudsætter kendskab til, hvilke ioner de enkelte grundstoffer danner.
Ionforbindelsers formler opskrives med positiv ion (ioner) først: FeBr2, K2CrO4. [HUSK: "Vi vil først høre de positive nyheder"].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske rækkefølgende af metaller i forskellige iontyper? I navnet på ionforbindelser, hvori der indgår ioner af metal, der kan danne flere iontyper, skal metalionens ladning angives. FeCl2 hedder derfor jern(II)chlorid, der udtales "jern-2-chlorid". FeCl3 hedder jern(III)chlorid, der udtales "jern-tre-chlorid".
Betegnelserne "to" og "tre" angiver altså ikke antallet af chloridioner (som man måske kunne tro af "-2-chlorid" og -3-chlorid"), men angiver ladningen på jernionerne (altså jern-2- og jern-3-).
Efter samme princip skal FePO4 udtales som jern(III)fosfat, og Fe3(PO4)2hedder jern(II)fosfat. Dette skyldes, at FePO4, altså jern(III)fosfat, består af ionerne Fe3+ og PO43-.
Fe3(PO4)2 (jern(II)fosfat) består af 3Fe2+ og 2PO43-. Uorganiske forbindelser indeholder normalt ikke kulstof, selv om der er undtagelser, fx kulsyre (H2CO3) og deraf afledte forbindelser.
Den kemiske forbindelse hydrogenchlorid består af to ikke-metaller. Den har formlen HCl. Man kunne forestille sig, at dette også kunne skrives som ClH, men det må man ikke.
Når man skal angive den kemiske formel for en uorganisk forbindelse, der består af to ikke-metaller, skal grundstofsymbolernes rækkefølge i formlen overholde en rangorden: B, Si, C, As, P, N, H, Te, Se, S, O, At, I, Br, Cl, F.
Det kan huskes ved talstøttede hukommelsespunkter – hvor der her kan gives en eksempel (idet man har indlagt særlige ting på hvert rutepunkt, f.eks. en banan på rutepunkt 1:
1 banan (spises af Niels Bohr), 2 sild, 3 kul, 4 asier, 5 polske får, 6 nitter, 7 (helligt tal, H, stige til himlen), 8 tælleure, 9 seler, 10 svovltændstikker, 11 okser, 12 astronomer, 13 indere, 14 brummere, 15 "clovne", 16 frelste. Dermed huskes altså rækkefølgen: Bor – silicium – carbon – arsen – phosphor – nitrogen – hydrogen – tellur – selen – svovl – oxygen – astat – iod – brom – chlor – fluor. Det huskes bedst, hvis man laver sig en "huskerute", hvor der f.eks. står elleve okser på rutepunkt 11. Faktisk behøver man ikke at huske tallene, for ud fra ruten er det indlysende, hvor f.eks. inderne står i forhold til okserne.
B er begyndelsen i rangordenen.
F kan være "fodenden" (Bohrs fod). Da H kommer før O, skal formlen for vand skrives H2O (og ikke OH2). Formlen for ammoniak skal skrives NH3(og ikke H3N), fordi N kommer før H. Og så fremdeles.
Også navngivningen skal overholde rangordenen: Det grundstof, der står til sidst, skal også stå sidst i navnet, hvor grundstoffets navn tildeles endelsen "-id". I navnet for HCl nævnes hydrogen altså først, og chlor nævnes sidst og med endelsen "-id", altså hydrogenchlorid. Generelt kan man sige, at det mest elektronegative grundstof i molekylet står til sidst i formlen og i navnet. (Huskes på at Niels Bohr er elektroPOSITIV).
Hvis man vil huske de ti første alkaner skal man huske talordene: Mono (=1), di (=2), tri (=3), tetra (=4), penta ( = 5), hexa ( = 6), hepta ( = 7), octa ( = 8), nona ( = 9), deca ( = 10). Man kan tænke på monoton musik, dialog, tricykel med tre hjul, Tetrapak-mælkekarton, Pentagon, hexagon (eller "heks rider på en elefant" [6=snabel]), danske cykelfans hepper på par nummer 7 i et en-dag-forlænget seksdagesløb, oktaver på klaver, nonne leger med en kat (= ni liv), decade, som er et engelsk ord, som betyder 10 år.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske Avogadros konstant?Avogadros konstant/tal er det antal formelenheder (dvs. atomer, ioner, molekyler m.m.), som der er i 1 mol stof. Tallet er naturligvis et "målløs" stort tal = 6,02·1023 stk. per mol.
Vi kan forestille os, at hr. Avogadro har et får, der hedder Molly – og som spiser avocado. Hr. Avogadro kan ikke falde i søvn, og når han ikke kan sove, tæller han får, – og ved 6,02·1023 råber han "Molly er i mol !" (i stedet for "Molly er i mål !").
Tallet 6,02·1023 kan fx huskes på, at hr. Avogadro har en aftale med sin elskerinde kl. 6:02 (6=sex) og senere med konens advokat kl. 10:23 (advokaten tæller 1-2-3: hr.Avogadro + konen + elskerinden). Det manglende nul-tal kan man nok huske, ellers må huskereglen udvides [10 = en dør, jævnfør Downing Street 10, så man kan forestille sig, at mødet sker der].
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske mængdeforhold? Selv på kemi C niveau skal man lære kemiske mængdeberegninger. Lærebøgerne bruger et akademisk, svært sprog. Men man kan associere til noget, der er hverdagsagtigt. Fx er begrebet "den begrænsende reaktant" defineret som "den reaktant, der bestemmer mængden af omsat stof ved en kemisk reaktion".
Det giver fuld mening i kemilærerens ører, men mange elever er bare forvirret på et højere niveau, efter at have læst definitioner, såsom at begrebet "ækvivalente mængder" er defineret som "stofmængder af reaktanter blandet i et mængdeforhold, der er det samme som koefficienterne i det tilhørende reaktionsskema".
Hvad gør man så som kemilærer? Så "samler man" fx cykler med eleverne og overfører denne hverdagsforståelse til kemi. Det afstemte reaktionsskema: 1 stel + 2 hjul = 1 cykel.
Ækvivalente mængder er det antal, som passer sammen – uden at der mangler noget og uden at noget er i overskud (f.eks. 4 hjul og 2 stel er ækvivalent med 2 cykler).
Ikke ækvivalente mængder er antal, der ikke passer sammen, og den begrænsende reaktant er den cykeldel, der er for lidt af (1 stel + 1 hjul = ingen færdig cykel, da den mangler et hjul (hjul = den begrænsende reaktant).
Når tingene bliver forklaret vha. "cykelkemi", så forstår eleverne hurtigt de begreber, de ikke forstod ud fra de akademiske lærebogsforklaringer. De kan nu overføre deres hverdagsforståelse til de egentlige kemiske opgaver og løse dem meget nemmere end før.
Alle elever har som følge af deres forhåndserfaring med at cykle "kroge" i deres hukommelse, som hedder cykler, stel og hjul.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske aminosyrerne?Associationerne for de 20 aminosyrers radikalgrupper kan man danne sig visualiseringsbilleder af i en ruteplan med 20 punkter. I bogen foreslås huskesætninger og associationer, som kan hjælpe med at huske aminosyrerne.
Jans erfaring er, at visualisering i ruteplan er langt mere effektiv end huskesætningerne. Nok fordi sætningerne har for meget karakter af vrøvlesætninger.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske strukturformler?Strukturformler kan huskes på forskellige måder i mnemoteknik:
En metode, der ser på de kemiske grupper, og som bruger en ruteplanmetode, hvor molekylet opdeles i udvalgte kemiske grupper, som man laver huskebilleder for. (Huskebillederne skal ses for dit indre blik i rækkefølge i en ruteplan, og de skal udgøre associationer til molekyl-grupperne).
En anden metode er at se på hele molekylet. Eventuelt kan man også i dette tilfælde bruge en ruteplan – eller måske kan man lave en historie på grundlag af, at molekylet ligner noget velkendt.
Metoderne kan kombineres, og for simple molekyler kan simple associationer være tilstrækkelige.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske molekylformen for alm. alkohol? Et alkoholmolekyle ligner en ølhund (association), hvis man bygger molekylet med to C-atomer (hundens krop), og tænk på hunden Kvik fra Matador, idet man bruger C'er i stedet for K'er i KviK, altså C-C). [Carbon-atomerne vises ofte ikke i strukturformlerne, se figurerne her].
Hunden har 4 ben (-H) (hundepoter), og et oxygen-hoved (O er jo rundt), og et H fortil som hundesnude (eller halsende hund med hængende tunge) og et H bagtil som hundehale.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske molekylet dimerkaprol?Modgiften som lægen giver ved arsenikforgiftning hedder dimerkaprol som trivialnavn – det systematiske navn er 2,3-dimercaptopropanol: En person sidder på en (rollator)stol og hænger med hovedet (HO). Stolen har shoe på [SH, engelske sko]. Navnet "dimerkaprol" kan fx huskes på "to (sko)mærker på kapronings-rollatoren".
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske molekylet barbitursyre?Trivialnavnet barbitursyre indeholder absolut ingen hjælp til at udregne strukturformlen.
Barbitursyre ligner en lille, tyk sekskantet rumsonde, der er klar til at blive fyret af ! De tre "=O" ligner brændstoftanke. Navnet kan associeres til en (sur) Barbiedukke. Raketten fyres af og rammer ind i en masse sure Barbiedukker (barbitursyre).
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en benzenring? Ligner en benzin-flammering, som en tiger i cirkus springer gennem
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en femkantet ring uden "="? En 5-ring uden dobbeltbindinger = en stor ring, som man kan stikke en hånd igennem (og derved blive supergod til at kaste kastespil med ring for at ramme 5 pinde i kastespillet).
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en femkantet ring uden "=" og med (N)? Femkantet ring uden dobbeltbindinger og med et N = et undulatbur, hvor undulaten er fløjet ud. (uNdulat = en dum undulat).
Læs mere her.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en femkantet ring med "="? En 5-ring med en dobbeltbinding = et bur som en mus er fanget i, og musen forsøger at knibe sig ud via dobbeltbindingen.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en COOH-gruppe? En COOH-gruppe = En handue, som kurrer (cooh-cooh) for at gøre sig til over for en hundue.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske en benzenring + femkant-ring med (=)? En benzenring, der deler væg med en 5-ring med egen dobbeltbinding = tiger springer gennem ildring samtidig med at mus forsøger at flygte fra sit bur.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske C-S-C ? Et svovlatom, der sidder mellem to kulstofgrupper = en gren, hvorom en slange (= Svovl) snor sig.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske CH-CH ? En CH-CH-gruppe = to Chip-Chap egern (Disney-tegnefilms jordegern).
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske CH2? En CH2-gruppe = en chimpanse med baby.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske CH3? En CH3-gruppe = en stor hanchimpanse der spiser grene fra et træ (ordet tre ligner ordet træ).
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske -O- ? Et O-atom = en fuglerede hvor fuglen er fløjet.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske -OH ? Et OH-gruppe = en klovn (der siger OH!).
undervisning i kemi
Kan husketeknik bruges til at huske kemi(4)?
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske syrer og baser? På kemi C niveau behøver du kun at vide om syren/basen er stærk eller ikke-stærk. På kemi B og A niveau skal eleverne, ideelt set, kunne huske inddelingen af syrer og baser i kategorierne "middelstærke, svage, meget svage, yderst svage".
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske stærke syrer? Stærke syrer reagerer 100% med vand, dvs. alle syremolekylerne i opløsningen afgiver en H+-ion/hydron til vandet og danner H3O+;
F.eks.: HCl + H2O = Cl- + H3O+.
Stærke baser har den egenskab, at alle basemolekylerne i opløsningen optager en H+-ion (hydron); fx O2- +H+ = OH-. Ikke-stærke syrer reagerer ikke fuldstændigt med vand, således at kun nogle af syremolekylerne afgiver en H+-ion/hydron til vandet, hvorimod resten af syremolekylerne ikke gør det. Ikke-stærke baser har den egenskab, at kun nogle af basemolekylerne optager en H+-ion (hydron), hvorimod resten ikke gør det.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske oxidationstal?Oxidationstal er en regnestørrelse, som holder styr på, om stoffet har optaget eller afgivet elektroner. Sådan lidt ligesom en bankkonto. Vi tager udgangspunkt i, at grundstoffer er "født" elektrisk neutrale, og har lige mange elektroner og protoner (dvs. at minusladningerne ophæver plusladningerne).
Det svarer til, at bankkontoen hverken er positiv eller negativ (står på nul – er neutral). Men når det neutrale atom har afgivet negative elektroner (og derfor nu har positive protoner i overskud) er atomet blevet en positiv ion. Hvis det neutrale atom omvendt optager negative elektroner, som så er i overskud i forhold til antallet af protoner i atomet, opstår der en negativ ion.
Når elektroner optages, reduceres oxidationstallet (OT) – dvs. ændres i negativ retning ["Der er sat negative elektroner på bankkontoen"].
Når elektroner afgives/bortdoneres, øges oxidationstallet (OT) i positiv retning. ["De negative ladninger fjernes fra elektronbankkontoen"].
Oxidationstallet (OT) angiver, om grundstoffet helt eller delvis har afgivet eller optaget elektroner i forhold til elektron-antallet i det frie atom.
NO2, SO2 osv. Summen af oxidationstallene er nul, hos forbindelser som NO2 og SO2, der ikke er ladede. De består af ikke-metal atomer og har lige mange protoner og elektroner. Så der må ikke være overskud eller underskud af elektroner. Derfor skal summen af OT være nul, når elektronbankkonti for atomerne i molekylet tælles sammen.
NO3-, CrO42- osv.
Summen af oxidationstallene er lig med ionens ladning hos elektrisk ladede ionforbindelser såsom CrO42- og NO3-. Ioner har ikke det samme antal elektroner som antallet af protoner, og har derfor en ydre ladning. Derfor skal summen give ionens ladning, når elektronbankkonti tælles sammen.
Hvordan kan husketeknik bruges til at huske tal? Tal kan huskes som 0=sten, 1=pæl, 2=svane osv. For at kunne huske forskel på f.eks. 45 og 54 er det første tal i to-ciffer-telefonpælssystemet blevet reserveret til bestemte associationer: 1x = søjle eller andet, 2x=Steffen Brandt eller svane, 3x=kiteflyver, 4x=Rasmus Klump, 5x=høj kran, 6x=græsslåmaskine, 7x=bjergbestiger, 8x=gravid dame, 9x=luftballon.
Bogen giver forslag for tal op til 99, fx.:
70 = 7x+x0= Bjergbestiger (7x) snubler over en sten (x0)
41 = 4x+x1 = Rasmus Klump (4x) kravler op i masten (x1)
37 = 3x+x7= Kiteflyver (3x) springer ud fra vippe (x7).
At huske tal ved person-initialer.
22: [2=BDPØ][2=BDPØ] Dirch Passer [komiker, skuespiller] i hoppegynge for babyer.
(Bogen foreslår initialer/personer for at huske tal op til 99).
At huske tal ved bogstav-systemet:
nr.119
undervisning i kemi
Kan man begynde kemiundervisning ved at undervise i mekanismerne bag kemi?
Undervisning i organisk kemi har traditionelt været et spørgsmål om at huske reaktionssekvenser. Nogle kemilærere i Canada er begyndt at eksperimentere med at begynde kemiundervisningen med at undervise i mekanismerne, f.eks. elektron-flow i molekylerne, som forårsager de kemiske bindingsreaktioner.
Hvis elever forstår elektron-skub-principperne (electron-pushing) virker den organiske kemi måske mindre tilfældig og mindre vanskelig, og sådanne elever kan måske endog nå frem til at kunne forudsige reaktioner og udtænke mulige syntese-strategier.
Elektron-"pushing" i undervisningen vil i praksis sige, at man gør brug af de buede pile, som forudsiger de elektronpar-bevægelser eller proton-overførsler, der sker under reaktionerne.
Det viste sig, at eleverne blev i stand til at analysere reaktioner, som de ikke var stødt på før eksaminationen [når de havde lært om f.eks. nukleofile molekyldele, elektrofile molekyldele, frie radikaler, funktionelle grupper i molekyler, steriske forhindringer i molekyldele osv.].
Læs mere her.
undervisning med kemiforsøg
Hvordan fremstilles en krystalhave?
Læs Krystaller i kemi: "Hvordan fremstilles en krystalhave?".
uorganisk
Hvad er uorganisk?
Et stof er uorganisk, når det ikke er opstået i en levende organisme. I snæver, kemisk forstand er stoffer uorganiske, når de ikke er kulstofforbindelser (ud over CO2, kalk, karbid, svovlkulstof og nogle få andre forbindelser, der alle regnes for uorganiske).
Den konstante strøm af nye, organiske forbindelser (kulstofforbindelser) skaber forvirring i begreberne. For selv om stoffer som plastic, anilinfarvestoffer, TNT og kunstharpiks er organiske stoffer i kemisk forstand, så har de bestemt ikke noget at gøre med levende væsner. De er nemlig resultater af synteser i laboratorier, de er altså syntetiske.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
uorganisk kemi
Hvad er uorganisk kemi?
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af de såkaldte organiske forbindelser (carbonforbindelser, der indeholder hydrogen).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
uran
Hvad er uran?
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol U: Under normale temperatur- og trykforhold fremtræder dette actinid som et gråligt, svagt radioaktivt metal.
Uran kan antage en af tre forskellige allotropiske former afhængigt af temperaturen: Under 667,7 °C antager det alfa-formen med ortorhombisk krystalstruktur, mellem 667,7 og 774,8 °C fremtræder det i sin tetragonale ß-form, og endelig antager det ved temperaturer mellem 774,8 °C og smeltepunktet ved 1132 °C den kubisk rumcentrerede (gamma)-form.
Urans kemi
Når det udsættes for atmosfærisk luft, danner rent, metallisk uran et tyndt lag af sort oxid, som skaller af og derved giver luften adgang til mere metal. Findelt uran kan reagere med koldt vand. Uranforbindelser, især uranyler, er giftige blandt andet på grund af deres opløselighed. De tungere opløselige oxider er mindre giftige.
Fysiske egenskaber ved uran
Uran har en høj massefylde (nemlig 19,1g/cm3); det er 65 procent tættere end bly, og næsten lige så tæt som guld (19,3g/cm3). Det er det første stof hvor man konstaterede at en nuklear kædereaktion kan opretholdes; det er det der udnyttes i fissionsreaktorer og kernevåben: Det første kernevåben brugt i krig (se Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki), kaldet "Little Boy ", var baseret på uran.
Tekniske anvendelser af uran
Før opdagelsen af radioaktivitet blev uranforbindelser brugt som gult farvestof i glas og keramik, i fotografiske sammenhænge (specielt urannitrat), i glødetråde til "gammeldags " glødepærer og som farvestof til træ, læder, silke og uld. Uran kan også bruges i legeringer med jern og stål, hvor det forbedrer materialets elasticitet og trækstyrke, og fjerner oxider og nitrider: Disse legeringer kan også bruges som katode i fotoelektriske rør der er følsomme overfor ultraviolet lys.
Uran-piller i "løs vægt " og i en brændselsstav til brug i en atomreaktor.
Da man i 1939 fandt ud af at uran kan opretholde en kædereaktion, blev stoffet vigtigt for udviklingen af atomkraften: I dag er den primære, civile anvendelse af uran brændstof i kommercielle atomkraftværker. Visse reaktorer, for eksempel den canadiske Candu-reaktortype kan bruge uran med den isotop-sammensætning som naturligt forekommende uran har, men ofte skal uran som "atombrændsel " beriges, så det indeholder 2-3 procent 235U frem for de 0,71% som findes i det naturlige uran. Andre reaktortyper, for eksempel de der bruges i USAs atomubåde er beriget til et endnu højere indhold af 235U – præcis hvor meget er en militær hemmelighed. Til brug i kernevåben skal det beriges yderligere; uran med mere end 85% 235U omtales som weapons grade uran (engelsk for "våben-egnet " eller "våben-kvalitet ")
Berigning af uran efterlader et "restprodukt " i form at uran med et lavere indhold af 235U end det naturlige urans 0,71% (og tilsvarende mere 238U): Dette kaldes for forarmet uran, og bruges i ammunition til skydevåben der skal kunne gennemtrænge svært pansrede mål. Det giver særligt tunge "kugler " der, når de træffer deres mål med høj fart, medfører enorme mængder bevægelsesenergi. Denne anvendelse har givet anledning til en del miljøpolitisk debat, efter at USA, Storbritannien og andre lande har brugt denne type ammunition i konflikter på Balkan og i den Persiske Golf. Forarmet uran indgår også i pansringen på moderne amerikanske kampvogne (Abrams tanks). Forarmet urans høje massefylde udnyttes også i blandt andet svinghjul til gyrokompasser.
Uranylacetat bruges i analytisk kemi fordi det sammen med natrium danner et uopløseligt salt. Normalt er natrium svært at påvise med en fældningsreaktion, fordi langt de fleste natriumsalte er mere eller mindre opløselige.
Forekomst og udvinding af uran
Uran er det "sidste " i rækken af grundstoffer (sorteret efter atomnummer) der findes i betydelige mængder i naturen: Her finder man det i ganske små mængder i alle former for klipper og jord, samt i vand. Metaller som guld, sølv, kviksølv, cadmium, wolfram, beryllium og antimon er sjældnere end uran. Ud over begblende, det mest almindelige uranholdige mineral, finder man også uran i autunit, uranofan, torbernit og coffinit. Visse typer fosfatholdige klipper, herunder lignit og monazit, indeholder særlig meget uran, og det er fra disse man udvinder uran på kommercielt plan.
De 10 lande, der har den største uranudvinding, er markeret med brunt. Tilsammen står de for 94% af den samlede udvinding.
Uran findes næsten overalt på Jorden, men de største forekomster – omtrent 70% af Jordens samlede uran-beholdning – ligger i Australien, specielt i Olympic Dam-minerne i den sydlige del af landet. Alligevel er Canada den største producent af uran – her findes det i Athabasca-plateauet i det nordlige Saskatchewan, og nye miner der leverer uranmalme af høj kvalitet har endda medført et dyk i uran-priserne. Også i Sverige findes der betydelige uranforekomster, men her er det forbudt at udvinde det. I USA finder der ikke meget uranudvinding sted, da man her har fået frigivet en mængde fissibelt materiale fra skrottede atomvåben fra den kolde krigs tid.
Metallisk uran til kommercielt brug kan fremstilles ved at reducere kemiske forbindelser mellem uran og et halogen, med enten et alkalimetal eller et jordalkalimetal. En anden metode består i elektrolyse på en smeltet blanding af kaliumuraniumfluorid (KUF5), kalciumklorid og natriumklorid. Særlig rent uran kan fremstilles ved at nedbryde en uran-halogen-forbindelse på en glødetråd i vakuum.
Uranets historie
Uran, i form af dets naturligt forekommende oxid, har været brugt i keramisk glasur siden år 79; man har fundet gule glasvarer med op til 1% uranoxid nær Napoli i Italien. Da denne anvendelse blev "genopdaget " i starten af det 19. århundrede, var den eneste kendte kilde nogle gamle sølvminer i Joachimsthal i Bøhmen. De lokale glasmagere vogtede nidkært over hemmeligheden bag deres gule farvestof og dets kilde så længe det lod sig gøre.
Æren for opdagelsen af grundstoffet uran tilskrives den tyske kemiker Martin Heinrich Klaproth, som i 1789 påviste det i mineralet begblende. Han opkaldte det efter planeten Uranus, som William Herschel havde opdaget 8 år tidligere. Eugene-Melchior Peligot isolerede rent, metallisk uran i 1841, og Lloyd & Summerfield fra Birmingham i England var de første til at bruge stoffet kommercielt, som farvestof i glas.
Henri Becquerel kom ved et tilfælde på sporet af fænomenet radioaktivitet, da han i 1896 ville undersøge forskellige uranholdige salte. I 1933 opdagede forskere, at uran kan bruges til at fremstille energi, og siden har stoffet været brugt til atomkraft over hele verden.
Isotoper af uran
Naturligt forekommende uran består for 99,28 procents vedkommende af isotopen 238U, 0,71% 235U samt ca. 0,0054% 234U. 238U har den længste halveringstid med 4,47 milliarder år, og 235U har en halveringstid på 704 millioner år; de lange halveringstider gør, at selv om alle uran-kerner er ustabile, er uran kun ganske let radioaktivt. Faktisk er 238U i kraft af dens høje atomvægt fremragende som "skjold " mod langt stærkere radioaktiv stråling, selv om stoffet i sig selv er en lille smule radioaktivt.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
urea
Hvad er urea?
Urea kaldes også urinstof eller carbamid oger en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra nedbrydning af proteiner(kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof ".
Læs mere: Her
Gå til index for siden
Urey
Hvem er Harold Clayton Urey?
Harold Clayton Urey (29. april 1893 i Walkterton – 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium. Han spillede en betydningsfuld rolle i udviklen af tombombeen, men er muligvis mest kendt for sine bidrag til teorier om udvikling af organisk liv fra ikke-levende materiale.
Urey blev født i Walkerton, Indiana og studerede termodynamik under Gilbert N. Lewis på University of California. Efter at have modtaget sin Ph.d.-grad i 1923 modtog han et fellowship fra the American-Scandinavian Foundation til at studere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet i Danmark. Han var forskningsassistent på Johns Hopkins University inden han blev associate professor i kemi på Columbia University. I 1931 begyndte han at arbejde på separation af isotoper, hvilket resulterede i opdagelsen af deuterium.
Under anden verdenskrig begyndte han at forske i problemet med uran berigelse. Han ledede en gruppe på Columbia University der udviklede isotopseparation der benyttede gasdiffusion. Metoden blev succesfuldt udviklet, så det blev den eneste metode, der blev brugt i den tidlige krigsperiode. Efter krigen blev Urey professor i kemi på Institute for Nuclear Studies, og senere professor i kemi på University of Chicago.
Urey forskede også i tidlig liv på Jorden, hvor han antog at atmosfæren givetvis bestod af ammoniak, metan og hydrogen. En af hans studerende fra Chicago, Stanley L. Miller, som i Miller-Urey eksperimenttet viste, at hvis en sådan blanding blev udsat for elektriske gnister og vand kan det reagere og danne aminosyrer, som almindeligvis bliver betragtet som livets byggeklodser. Arbejde med isotoper af oxygen ledte til nyskabende forskning inden for feltet paleoklimatologi. I 1958 accepterede han en stilling som professor på det nye University of California, San Diego (UCSD), hvor han hjalp med at opbygge den naturvidenskabelige fakultet. Han blev mere og mere interesseret i rumvidenskab, og da Apollo 11 vendte tilbage til prøver af månesten fra Månen undersøgte Urey dem på Lunar Receiving Laboratory.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
urinstof
Hvad er urinstof?
Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra nedbrydning af proteiner(kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof ".
Læs mere: Her
Gå til index for siden
urtemedicin-test
Kan man lave kemisk kontrol af urtemedicin?
I Storbritannien har der siden maj 2014 været et krav om, at urtemedicin skal registreres (hos Medicines and Healthcare products Regulatory Agency, MHRA) for at forebygge forfalskninger og forkerte urter i produkterne, og produkterne skal nu opfylde nogle kvalitetskrav i British Pharmacopoeia (BP), der foreløbig har 347 opslag om urtemedicin (ud af i alt ca. 4000 opslag om f.eks. medicin til dyr og mennesker, stoffer der letter opløselighed eller adsorption osv.).
Et opslag i British Pharmacopoeia kan f.eks. give test-anvisninger for stoffernes identifikation og mængde-målinger (f.eks. infrarød spektroskopi, tyndtlags-kromatografi mv.) i prøven, og hvor meget, der tillades af forskellige urenheder.
Kvantitative test kan udføres med højtydende væskekromatografi (HPLC, high performance liquidchromatography) og andre kromatografiske metoder.
Man begyndte i 2008 på at lave opslag (BP monographs) om urtemedicin, men det viste sig vanskeligt at angive metoder til identifikation af de plante-arter, som urtemedicin indeholder, og af indholdet af aktive stoffer. Fragmenterne af plantedelene er så små, at de ikke kan identificeres.
En aspirin-tablet kan man tjekke ved at teste indholdet af acetylsalicylsyre, som er pillens aktive stof (og som kan påvises ud fra dets infrarøde spektrum ved en IR-test).
En urtemedicin vil derimod typisk indeholde en kompleks blanding. F.eks. indeholder Eclipta prostrata (brugt mod tarme/mave/lever/milt-problemer inden for ayurvedin- og afrikansk folkemedicin) talrige stoffer, bl.a. triterpener og flavonoider.
Perikum (St.Johnswort), der i folkemedicin bruges mod mild depression, indeholder flavonoider, naphthodianthroner og phloroglucinoler. Alle disse stoffer har en biologisk virkning, men ingen har i sig selv vist sig ansvarlig for urtens virkning. Man ville altså skulle teste hele sammensætningen og ikke et enkelt stof.
Urterne har desuden forskelligt indhold afhængig af vækstmiljøet og urternes oplagring. Desuden kan forkerte planter være blevet indsamlet. Man satser umiddelbart på HPLC-test, men DNA-test er også en mulighed, men giver dog ikke information om kvaliteten af prøven. Der bliver i fremtiden sikkert god brug for nogen, som kender til analytisk kemi.
Den første engelske farmakopé er London Pharmacopoeia, der udkom i 1618. I 1864 samlede man farmakopéerne fra London, Edingburgh og Dublin i en British Pharmacopoeia. Frem til 1953 havde alle opslagene en titel på latin.
Læs mere her.
Gå til index for siden 
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments