termit (pyroteknik)
Hvad er termit (pyroteknik)?
Termit er en metal-blanding, som består af metalpulver (Aluminium) og metaloxid( jernoxid /rust). Ved antænding udvikler blandingen ekstremt meget varme, omkring 2500 Celcius.
Forbrændingen splittet jern og ilt atomerne, og afgiver aluminium oxid og resultatet er flydende jern.
Termit er blevet brugt af militæret til at brænde igennem betonbunkers. Termit bruges også til at svejse jernbaneskinner sammen.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
tetraederstruktur
Hvad er en tetraederstruktur?
Tetraederstruktur er en struktur i kemien som har form som et tetraeder. Et centralt atom i midten er omgivet af et molekyle (eller en del af et molekyle), og der foreligger fire atomer rundt dette. Hvis der ikke foreligger andre kræfter, som påvirker deres positioner omkring centeratomet, vil molekylet få det, som kaldes tetraeder-struktur, og de fire atomer vil have en vinkel på omkring 109.5° i forhold til hinanden.
Vinkelen i tetraeder-strukturen er central inden for kemiens elektrongeometri, og kaldes tetraeder-vinkelen. Tetraeder-vinkelens nøjagtige værdi udregnes fra cos-1 (-1/3).
Eksempel: Et enkelt molekyle, som vil få en sådan struktur, er metan (CH4). Der er i det nævnte molekyle et carbonatom i midten, og fire hydrogenatomer som yderpunkter.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
tetrahydrocannabinol
Hvad er tetrahydrocannabinol?
Tetrahydrocannabinol, [THC] eller delta-9-THC, (delta-9-tetrahydrocannabinol), eller (delta)1-tetrahydrocannabinol (efter en ældre nummereringsmetode) er det aktive euforiserende stof i cannabis.
Tetra betyder 4, Hydro betyder vandmolekyler, og Cannabinol er et planteskabt organisk stof, Delta ni er det sted de fire vandmolekyler og cannabinol-molekylet er bundet sammen.
Stoffet blev første gang isoleret af Raphael Mechoulam og Yechiel Gaoni fra The Weizmann Institute i Rehovot i Israel i 1964.
I ren form er THC glasagtigt. Det kan ikke opløses i vand, men det kan opløses i organiske forbindelser som triglycerider (olie/fedt) eller alkohol. I hamp-planten beskytter THC mod solens skadelige UV-stråling.
THC bruges i dag til medicin eller som et euforiserende stof. I Cannabis findes ikke bare THC, men også adskillige andre cannabinoider. Flere cannabinoider har en euforiserende virkning. THC dannes når cannabis (hamp) planten er gået i blomst. Jo længere tid hampplanten får lov til at være i blomst, jo flere af de andre cannabinoider vil planten producere. To af cannabinoiderne, cannabisol og cannabinol nedbryder THC.
THC har først en euforiserende virkning, hvis planten lagres over længere tid og/eller opvarmes. Herved er det muligt at indtage meget store mængder af de medicinske værdifulde forstadie-syrer til THC og andre cannabinoider, straks efter høst iblandet gulerodssaft eller anden frugtsaft til at ophæve en ellers syrlig smag, uden en psykisk påvirkning anden glæden ved bedring.
THC er det aktive stof, der kan gøre den der indtager det føler sig "høj " dvs. oplever en glad eller fjollet rus, hvis man er nybegynder. Mennesker bruger marihuana som medicin, mens andre bruger den til "hygge og fest ". Men mellem disse to poler er mange andre anvendelser og virkninger, som bedst kan beskrives med ord som bedre, terapeutisk, udforskende, ekspansiv, og så videre efterstræbt og mødt af ældre belærte brugere.
Rusen gør, at følsomheden til den ydre stimulering frembringer detaljer, som normalt vil blive overset, gør at farver synes mere klare og farverige, gør at der frembringes en værdsætning og lyst til at arbejde og gå i dybden med kunst, der tidligere havde en lille eller ingen interesse for beskueren. Det er som om den voksne cannabis-berusede sanser verden med den samme nyhedsfornemmelse, forundring, nysgerrighed og begejstring som et barn. Beruselsen forstærker også værdsættelsen af musik; mange jazz og rockmusikere har sagt, at de spiller bedre under påvirkning af marihuana, men denne effekt er ikke objektivt bekræftet.
Når planten når det stadie, hvor der er et større antal andre cannabinoider og mindre THC, vil rusen blive "stenet ". Dvs. at den, der indtager det, vil blive slap og udmattet. Nogle foretrækker denne rus som en måde at slappe af på. Derudover vil en "stener "-rus, for nogen fremkalde et enormt behov for indtagelse af mad, der i cannabiskulturen er kendt som "fråderen/ædeflip " og på engelsk "munchies ", som indtræder når THC oxygerer til 11-OH-THC. Den stenede rus forsvinder og er ikke eksisterende når THC modsvares med et højt indhold bla. af cannabinoiderne CBD og THCV som holder psykisk THC-aktivitet nede (antagonister af CB1-receptorer).
Mange G-protein-koblede receptorer reagerer med cannabinoider, der derved griber ind i mange af organismens funktioner.
Ved medicinsk brug udvælges Cannabis-sorter efter THC-indhold og CBD, CBN, CBG, og THCV-indholdet.
Tetrahydrocannabinol: C21H30O2
Ved rygning absorberes THC hurtigt fra lungeoverfladen, og kan måles i plasmaet få sekunder efter det første hiv. Biotilgængeligheden af THC i organismen afhænger af dybden og varigheden af inhalationen, samt hvor længe den inhalerede røg holdes i lungerne. Det anslås at THC-biotilgængeligheden ligger på 23-27% hos faste rygere og 10-14% for lejlighedsvise rygere. I modsætning til rygning er absorptionen efter spisning langsommere og biotilgængeligheden lavere, formentligt pga. omfattende metabolisme i leveren, som det passerer efter optagelse fra tarmen.
Cirka 90% af den tilgængelige THC transporteres rundt i organismen med plasmaet, mens resten er bundet til de røde blodlegemer. På grund af sin høje fedtopløselighed fordeles THC til fedtvæv og organer med stor blodgennemstrømning som hjerne, muskel, lever, lunge og milt, hvilket leder til et pludseligt fald i plasmakoncentrationen. Her frigives det langsomt fra vævet til det er blevet akkumuleret i tilbage til blodbanen (et fænomen kaldet redistribution).
THC metaboliseres i leveren ved hydroxylering og oxidation katalyseret af CYP450-enzymer. Ud fra dette dannes flere 100 metabolitter, hvor 11-OH-THC (hydroxy-produktet) og THC-COOH (oxidationsproduktet) er de mest dominerende. 55% af THC udskilles med fæces og cirka 20% med urinen. Hovedmetabolitten i fæces er 11-OH-THC, hvorimod hovedmetabolitten i urinen er THC-COOH eller THC-OOH esterbundet med glukeronsyre.
11-Hydroxy-THC (C21H30O3) er psykoaktiv, men virkninger, er ikke nødvendigvis identiske med dem set i THC, forklarer til dels de bifasiske effekter af cannabis, hvor nogle effekter, såsom øget appetit, har tendens til at blive forsinket, i stedet for at optræde umiddelbart efter lægemidlet/stoffet indtages.
THC-COOH (C21H28O4) er ikke psykoaktiv i sig selv, men har en lang halveringstid i kroppen på op til flere dage (eller endda uger hos kroniske brugere), gør det til den vigtigste testet metabolit når blod eller urin undersøges for brug af cannabis (cannabinoider: Receptor-proteiner). Denne fremgangsmåde er blevet kritiseret som ensbetydende med forbud mod "at køre bil samtidig med at være regelmæssig bruger af cannabis " uanset tilstedeværelsen eller fraværet af eventuelle faktiske forringelser, der kan påvirke køreevnen.
I Danmark fik over 2000 bilister frakendt kørekortet i 2013, fordi der blev fundet spor af THC, 11-OH-THC eller THC-COOH i deres blod. Men mange af dem er slet ikke til fare i trafikken, tværtimod, viser forskning.
Seniorforsker Inger Marie Bernhoft fra DTU Transport, der har deltaget i en stor international undersøgelse af, om man er til fare for sig selv og andre i trafikken, hvis man er påvirket af hash, udtaler på baggrund af 2.490 blodprøver fra alvorligt tilskadekomne bilister og 15.832 prøver fra tilfældigt udvalgte bilister i trafikken, at konklusionen er entydig, »Hvis man er påvirket af hash på et niveau på bagatelgrænsen, er der ikke nogen dokumentation for, at der er en øget risiko for uheld i trafikken.«
Desuden understøtter dr. David Bearman, en af USA's mest klinisk vidende læger i USA på området for medicinsk marihuana, denne antagelse. Dr. David Bearman har gennemgået en række undersøgelser og konkludere:
"Blodkoncentrationer kan være nyttigt, i det mindste kan de hjælpe med at afgøre, om man har brugt marihuana eller hash for nylig. Høje niveauer af blod-THC (= 10ng/ml), er et godt tegn på at have brugt hash i den sidste time eller to. Problemerne er, at (1) blodniveauer er meget variable og (2) har ingen klar relation til den faktiske forringelse, dvs "at være under indflydelse. " Et af programmets mål var at afgøre, om det er muligt at forudsige føre-evne-forringelse af plasma-koncentrationer af THC og/eller dets metabolit, THC-COOH – Svaret er meget klart: det er det ikke. Nogle bilister med høje plasmakoncentrationer viste ikke forringelse, endda nogle forbedringer … "
Mens THC-COOH ikke har nogen psykoaktive virkninger, kan det stadig have en rolle i analgetiske og anti-inflammatoriske virkninger af cannabis, og har også vist sig at moderere virkningerne af THC, en form kaldet antagonisme, hvilket kan hjælpe med at forklare forskellen i subjektive virkninger, der ses mellem lejlighedsvise og regelmæssige brugere af cannabis.
? (9)-tetrahydrocannabinol (? (9)-THC) og THC-COOH har også vist sig at undertrykke åreforkalkning, (den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdomme), ved at være en direkte hæmmer til 15-lipoxygenase (15-LOX), en af de vigtigste enzymer, der er ansvarlige for dannelsen af oxideret lav-densitet lipoprotein, en væsentlig medvirkende årsag til åreforkalkning.
Desuden har in vitro eksperimenter med Delta (9)-THC vist sig yderst effektiv til at reducere oxidative skader i rygmarvskulturer hos mus. Derudover er Delta (9)-THC anti-excitotoksisk in vitro. Disse cellulære mekanismer kan ligge til grund for den formodede neuro-beskyttende effekt i amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Idet (9)-THC er en veltolereret delta (dobbeltbinding isomerer, for eksempel i fedtsyrer, THC og cloprostenol), kan det og andre cannabinoider fra hamp vise sig at være hidtil ukendte terapeutiske mål til behandling af ALS. Cathy Jordan fra Florida i USA, har overlevet Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) i 22 år med høj livskvalitet ved brug af cannabis (marihuana) som lægemiddel.
US Patent 6630507: Den 2. februar 2001 ansøgte, og den 7. oktober 2003 fik USA's sundhedsministerie (United States Department of Health and Human Services, HHS) tilkendt patent (eneretsbevilling) på formler af cannabinoider som antioxidant og nervebeskytter:
Cannabinoider har vist sig, at have antioxidant-egenskaber uden forbindelse til NMDA-receptormodstand. Denne nyligt fundne egenskab gør cannabinoider brugbare i behandling og forebyggende behandling (profylakse) af en bred variation af oxyderingsassocierede sygdomme, så som iskæmi, alders-relaterede, betændelses- og autoimmune sygdomme. Cannabinoiderne har vist at have særlig anvendelse som nervebeskytter for eksempel ved at begrænse neurologisk nervebeskadigelse fremkommet efter iskæmiske skader, så som apopleksi (slagtilfælde) og traumer, eller i behandlingen af neuro-degenerative sygdomme, så som Alzheimers, Parkinsons og HIV demens.
Sammenspil med det Endo-Cannabinoide System
Det endocannabinoide system er en gruppe af neuromodulatoriske lipider og deres receptorer i hjernen, der er involveret i en række fysiologiske processer, herunder appetit, smertefølelse, humør og hukommelse, og det medierer psykoaktive og farmakologiske virkninger af cannabis og indeholder stort set:
De endogene arakidonsyre (C20H32O2)-baserede lipider, anandamide (N-arachidonoylethanolamide, AEA: C22H37NO2) og 2-arachidonoyl-glycerol (2-AG: C23H38O4), disse er kendt som "endocannabinoider " og er fysiologiske ligander for cannabinoid-receptorer. Endocannabinoider er alle eicosanoider, som er signalmolekyler fra oxidation af 20-carbon-fedtsyrer, der udøver kompleks styring over mange kropslige systemer, primært i inflammation eller immunitet, og som budbringere i centralnervesystemet.
De enzymer, der syntetiserer og nedbryder endocannabinoiderne såsom fedtsyreamid-hydrolase (FAAH) eller monoacylglycerol lipase (MAGL).
Cannabinoid-receptorerne CB1 og CB2, to G-protein-koblede receptorer, der er placeret i det centrale og perifere nervesystem.
Det endocannabinoide system er blevet undersøgt ved hjælp af genetiske og farmakologiske metoder. Disse undersøgelser har påvist, at cannabinoider virker som neuromodulatorer for en række fysiologiske processer, herunder motorisk indlæring, synaptisk plasticitet, appetit, og smertesans.
Kvantificering af anandamid og 2-arachidonoylglycerol plasmaniveauer er i 2013 blevet undersøgt for potentielle påvirkninger af tetrahydrocannabinol (THC's) nyttevirkning på det endocannabinoide system hos mennesker, med elleve blodprøver, der blev udtaget i løbet af de første 5 timer efter THC administration og to yderligere prøver efter 24 og 48 timer. THC, dets metabolitter THC-OH (biologisk aktivt) og THC-COOH (ikke aktiv) og EC'erne anandamide og 2-arachidonoylglycerol (2-AG) blev kvantificeret ved væskekromatografi-massespektrometri.
EC-plasmaniveauerne viste en bifasisk respons efter THC injektion og nåede maksimale værdier på 30 min. Anandamid steg en smule fra 0,58 ± 0,21 ng/ml ved baseline til 0,64 ± 0,24 ng/ml (p <0,05) og 2-AG fra 7,60 ± 4,30 ng/ml til 9,50 ± 5,90 ng/ml (p <0,05). Efter at have nået maksimale koncentrationer, blev EC plasmaniveauer markant nedsat til et lavpunkt på 300 min efter THC administration (til 0,32 ± 0,15 ng/ml for anandamid og til 5,50 ± 3,01 ng/ml for 2-AG, p <0,05). EC plasmakoncentrationer vendte tilbage til nær baselineniveauer 48 timer efter forsøget. THC (0,76 ± 0,16 ng/ml) og THC-OH (0,36 ± 0,17 ng/ml) var stadig målbare ved 24 timer og forblev påviselig indtil 48 timer efter THC administration.Selvom den underliggende mekanisme ikke er klar, synes høje doser af intravenøs THC at have indflydelse på endogene cannabinoid-koncentrationer og formentlig EC-signalering.
Desuden viser forskning fremført i 2012, at både eksogene og endogene cannabinoider kan modulere glycin (C2H5NO2)-receptorer (GlyRs) allosterisk. Men lidt er kendt om det molekylære grundlag for cannabinoid-GlyR interaktioner, hvorfor der her vises, at vedvarende inkubation med endocannabinoiden anandamide (AEA: C22H37NO2) væsentligt øger amplituden af den glycin (a-aminosyre)-aktiverede strøm i både rotte dyrkede neuroner i rygmarven og i HEK-293-celler, der udtrykker human a1, rotte a2 og a3 GlyRs.
Størrelsen af AEA potensering faldt med fjernelse af enten hydroxyl-eller oxygen-grupper på AEA. Mens desoxy-AEA var signifikant mindre effektiv i potensering af I (Gly), hæmmede desoxy-AEA potensering fremstillet af både delta-(9)-tetrahydrocannabinol (THC: C21H30O2), en betydelig psykoaktiv bestanddel af marihuana, og AEA. Tilsvarende påvirkede didesoxy-THC, en modificeret THC med fjernelse af både hydroxyl/oxygengrupper, ikke I (Gly), når de anvendes alene, men inhiberede potensering af I (Gly) induceret af AEA og THC. Disse resultater tyder på, at eksogene og endogene cannabinoider potenserer GlyRs via hydrogenbindings-lignende interaktion. En sådan specifik interaktion stammer sandsynligvis fra et fælles molekylær grundlag.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
theobromin
Hvad er theobromin?
heobromin er et alkaloid, der forekommer naturligt i kakaobønner, hvorfra det kan udvindes af skallerne. Det er en organisk kemisk forbindelse og renfremstillet er det et farveløst, krystallinsk stof. Theobromin har stor kemisk lighed med koffein, der er blot en methylgruppe til forskel.
Virkninger på mennesket er afslapning af glat muskulatur, især bronchierne, en virkning på hjertet, der svarer til koffeins, blot svagere, samt vanddrivende effekt. Theobromin formodes at være den væsentligste grund til, at kakao har en stimulerende virkning på centralnervesystemet med velvære og tankemæssig klarhed. Stærk afhængighed af chokolade skyldes dog formentlig snarest nogle andre stoffer i kakao, som har neurotransmitter-agtig virkning.
Theobromin er giftigt for hunde, katte, heste, papegøjer og man bør derfor afholde sig fra at give hunde og andre dyr chokolade.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
tin
Hvad er tin?
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system. Symbol Sn.
Stanniol har navn efter det latinske navn for tin, men i dag er stanniol faktisk lavet af aluminium. Tin smelter ved 232 °C].
Metallet udvindes af kassiterit (SnO2), og bliver renset for kobber, jern og bly, som findes i malmen. Efter guld, kobber og sølv er tin det tidligst kendte metal. I Egypten er der fundet tingenstande, som er næsten 6000 år gamle.
Man kan tjekke, om tin er rent ved at holde det ind til øret og bøje lidt på det. Da skal man høre en knitren som følge af, at krystallerne gnider mod hinanden.
5-15 % tin indgår sammen med kobber i legeringen bronze]. Loddetin bestod tidligere af en tin/bly legering, som oftest 63 % tin og 37 % bly. Da denne har et lavt smeltepunkt (183 °C), har man i særlige tilfælde tilsat andre metaller (sølv, bismut) i mindre mængder.
Fra 1. juli 2006 har EU's Waste Electrical and Electronic Equipment Directive (WEEE-direktivet) og Restriction of Hazardous Substances Directive (RoHS-direktivet) forbudt brug af bly i elektronik. Derfor anvendes nu andre blandinger som eksempelvis Sn-Ag-Cu (tin-sølv-kobber).
Ved skarringsopgaver i forbindelse med karrosseriskader på biler kan man lukke samlingerne med karrosseritin, der består af 1 % antimon, 29 % tin og 70 % bly. Dette sikrer, at eventuelt indefra kommende korrosion bremses. Under dette arbejde skal der anvendes punktudsugning og arbejdshandsker.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
titrering
Hvad er titrering?
Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve. En burette bruges til at tilsætte titrator, således at det er muligt ret præcist at aflæse anvendt volumen. Titratoren reagerer med prøven (titranden), som man vil kende stofmængdekoncentrationen af. Der er oftest tilsat en indikator, så det er muligt at registrere, hvornår der indtræder en ændring i prøven, som viser, at alle molekyler af det undersøgte stof i prøven har reageret med titratoren.
Syre-/basetitrering
Et eksempel er syre/base-titrering.
Et eksempel er syre/base-titrering: Syrer og baser i ækvivalente mængder neutraliserer hinanden, så hvis man f.eks. har en syreholdig prøve, kan man tilsætte en base som vides at reagere i et bestemt forhold med denne syre. Ved at tilsætte en pH-indikator eller benytte et pH-meter kan man følge blandingens pH: Når alle hydronerne i prøven har reageret med den tilsatte base, kan man ud fra antallet af tilsatte basemolekyler beregne, hvor mange syremolekyler der var i prøven.
Kolorimetrisk titrering
Ved kolorimetrisk titrering tilsættes analyseopløsningen en pH-indikator, der skifter farve omkring ækvivalenspunktet.
Potentiometrisk titrering
Ved potentiometrisk titrering følges pH-ændringerne ved hjælp af et pH-meter og ækvivalenspunktet bestemmes hvor der sker en markant ændring i pH.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
Tre principper
Hvad var De Tre Principper?
Se besvarelsen under "Kemiens historie: Hvad var alkymi?"
triglycerid
Hvad er triglycerid?
Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer. Triglycerider er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet tre fedtsyrer via esterbindinger og benævnes mere kemisk korrekt triacylglyceroler. Triglyceriderne findes i alle levende væsner, bl.a. i cellemembraner, intracellulære membraner og liposomer (adiposomes eller eng. lipid droplet). Da hovedparten af alt fedtstof (både vegetabilsk olie og dyrefedt) består af triglycerider, er "fedtstof " og "fedt " ofte forvekslet med triglycerider. Dyriske triglycerider har – i modsætning til de fleste plantetriglycerider – en høj andel af mættede fedtsyrer. Dyrisk fedt er ofte fast ved stuetemperatur, hvorimod vegetabilsk fedt er flydende (planteolie).
Der har været meget fokus på kostens indhold af fedststoffer, ikke bare mængden men også arten, mættede fedtsyrer contra umættede fedtsyrer og transfedtsyrer contra cis-fedtsyrer, se for eksempel Omega-3-fedtsyre og Omega-9-fedtsyre. De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA 2004) foreskriver at 25-35% af energien fra kosten skal komme fra fedt.
Et triglycerid er opbygget af glycerol med tre fedtsyrer i esterbinding. Den generelle kemiske formel er RCOO-CH2CH(-OOCR')CH2-OOCR ", hvor R, R' og R " er lange alkylkæder, som stammer fra de tre fedtsyrer RCOOH, R'COOH og R "COOH. Disse kan være identiske eller forskellige.
Fedtsyrerne opdeles groft i tre grupper:
Mættede fedtsyrer – fedtsyrer, hvis carbonkæder ikke indeholder dobbeltbindinger
Monoumættede fedtsyrer – fedtsyrer, hvis carbonkæder indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed)
Polyumættede fedtsyrer – fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger
Fedtsyrerne kan have forskellig længde, men 16, 18 eller 20 kulstofatomer er mest almindeligt. Naturlige fedtsyrer i planter og dyr har normalt en lige antal kulstofatomer i kæderne, hvilket skyldes den måde de syntetiseres ud fra acetyl-CoA. I modsætning hertil har bakterier evnen til at syntetisere alkylkæder med både lige og ulige antal kulstofatomer.
De fleste naturlige fedtstoffer indeholder en kompleks blanding af individuelle triglycerider, hvilket betyder at de smelter ved meget forskellige temperaturer. Kakaosmør er specielt fordi det består af meget få forskellige triglycerider. En af disse indeholder palmitinsyre, oleinsyre og stearinsyre. Kakaosmør, som bl.a. findes i chokolade, har derfor et ret snævert smeltepunkt.
Fysiske egenskaber ved triglycerid
Den del af triacylglyceridmolekylet der indeholder glyceroldelen er vandopløselig. Resten af triglyceridmolekylet med de 3 lange carbonkæder er derimod ikke vandopløseligt, de 3 carbonkæder samler sig med hinanden og andre fedtsyrekæder når de kommer i vand, således at glyceroldelen peger ud mod vandet hvorimod fedtsyrekæderne gemmes væk fra vandet. Dette er grunden til at fedt danner små dråber i vand. Triglycerider med mange mættede, tætpakkede fedtsyrer har et højt smeltepunkt, de er faste ved stuetemperatur. Dette gælder f.eks. margarine og fedt på kød. Triglycerider med mange umættede fedtsyrer har et lavt smeltepunkt, de er flydende ved stuetemperatur, som f.eks. planteolie.
Nedbrydning i kroppen af triglycerid
Triglycerider i kosten nedbrydes i kroppens fordøjelsessystem. I den nederste del af mavesækken, kaldet antrum, sønderdeles fedt til ganske små fedtdråber og føres til tolvfingertarmen. Her nedbrydes fedtdråberne (stadig triglycerider) af enzymet lipase og galde til frie fedtsyrer og glycerol. Da fedtstoffer ikke er vandopløselige kan de ikke krydse tarmbarrieren, derfor bindes de til miceller, som er en slags transportstoffer med både hydrofobe og hydrofile egenskaber, der fører triglyceriderne ind i tarmepithelcellerne. Efter optagelsen i tarmcellerne samles triglyceriderne og transporteres nu via lymfen, til halsvenen hvor lymfen udtømmes, og herfra rundt til fedtvævet i kroppen. Også her skal bruges et transportstof, da triglycerider ikke kan opløses i blod. Der findes flere transportstoffer, de kaldes lipoproteiner og det største og af disse lipoproteiner er chylomikron.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
trivialnavn
Hvad er trivialnavn?
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse. De bruges almindeligvis i hverdagen, som fx eddikesyre = ethansyre, natron = natriumhydrogencarbonat.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
trotyl
Hvad er trotyl?
Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.
Trinitrotoluen kan fremstilles ved nitrering af toluen. Toluen er lettere at nitrere end benzen, idet tilstedeværelsen af methylgruppen letter substitutionen. Da methylgruppen er orto-para-dirigerende ved elektrofil aromatisk substitution, dannes næsten udelukkende 2,4,6-trinitrotoluen. Stoffet er mindre giftigt end nitroforbindelserne af benzen.
TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav friktions- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt sprængstof og har derfor fået udstrakt anvendelse til bomber, granater, miner og torpedoer.
Sprængkraften af kerne- og brintbomber sammenlignes med sprængkraften af trotyl. Hiroshimabomben havde således en sprængkraft på 15 kt trotyl, hvorimod de største brintbomber, der kendes i dag, svarer til mere end 50 Mt trotyl. De største konventionelle bomber under 2. verdenskrig indeholdt omkring 5 t trotyl.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
trylleri med kemi
Hvordan kan man skrive med blå skrift på hvidt papir?
Hvis man skriver med en opløsning af ferriklorid { jern(III)chlorid, jern(3+)chlorid, FeCl3 } på papir, der forud blev dyppet i gult blodludsalt {kaliumhexacyanoferrat(4-)-vandl(1/3), K4[Fe(CN)6]3H2O} (og derefter tørret), vil man skrive med blå skrift på hvid baggrund.
Læs mere her.
Læs om gult blodludsalt:
Læs mere her.
Læs om rødt blodludsalt:
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan kan man skrive med hvid skrift på blåt papir?
Hvis man skriver med natriumhydroxid-opløsning [NaOH] på papir, der på forhånd er gjort blåt med berlinerblåt og tørret, skriver man med hvid skrift på det blå papir. (Det kan evt. udnyttes i et "tryllenummer").
Læs mere her)
trylleri med kemi
Hvordan laves De svævende sæbebobler?
Hvis man fylder CO2 i et akvarium (ved ovennævnte produktion af CO2) kan man få sæbebobler til at "svæve" i akvariet – idet de lejrer sig oven på laget af det tungere CO2(.
Læs mere her. Andre forsøg:
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves Den brændende tråd?
Dette "trylleri" kan udføres ved at hænge en ikke for tung genstand op i en tråd-ring, og sætte ild til tråden, som forbløffende nok brænder uden at genstanden falder ned! Forinden har man dyppet ringen (af bomuldsgarn) i en vandig opløsning af alun {aluminiumsulfat; egentlig aluminiumkaliumbis(sulfat)-vand.(1/12), idet alun er et dobbeltsalt af aluminiumsulfat og kaliumsulfat med den kemiske formel KAl(SO4)212H2O}. Garnet er tørret efterfølgende.
Læs mere her.
Læs om alun (aluminiumsulfat):
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves Den skrivende glød?
Hvis man på et (ikke for tykt) stykke papir skriver noget (f.eks. et navn) med en mættet opløsning af salpeter {kaliumnitrat, KNO3} med en pensel, og derefter tørrer, kan man hænge papiret op og antænde det med en glød et sted på salpeterbanen. Gløden vil fare afsted langs den figur eller navn, som man har tegnet.
Læs mere her.
Salpeter (kaliumnitrat):
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves Den skårede finger?
Man kan dramatisk skabe "en skåret finger" ved at dyppe en finger i en vandig opløsning af soda (natriumcarbonat, Na2CO3). En kniv, som ikke er for skarp, dyppes umiddelbart før forestillingen i en opløsning af fenolftalein [kaldes nu phenolphthalein] i sprit. Lader man nu som om, at man skærer kniven ned i fingeren, fremkommer der grimme røde mærker, som om blodet flyder ned ad fingeren (omend måske lidt pink-røde). Den rødlige farve kan fjernes med eddike (dvs. at fingeren "helbredes mirakuløst").
Læs mere her.
Læs om fenolftalein / phenolphthalein:
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves Det beskrevne æg?
Man kan skrive under skallen af et æg: Opløs 1 teskefuld alun {aluminiumsulfat, egl: aluminiumkaliumbis(sulfat)-vand (1/12), idet alun er et dobbeltsalt af aluminiumsulfat og kaliumsulfat med den kemiske formel KAl(SO4)212H2O} i 16 teskefulde eddike. Opløsningen bruges til at skrive på æggeskallen med en pensel. Skriften tørrer væk. Men hvis man koger ægget i 10 minutter, vil skriften ses inde på æggehviden, når man piller skallen af ægget – selv om æggeskallen stadig er hvid.
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves hemmeligt blæk?
Skriv på papir med alun-opløsning {aluminiumsulfat, se ovenfor}. [Forsvinder ved tørring; ses ved opvarmning].
Skriv med almindeligt vand fra vandhanen. [Tørrer væk; ses ved at smøre papiret med skriveblæk + vand (1:1), og trykke væsken af med trækpapir lige før blækket tørrer].
Skriv med mælk. [Forsvinder ved tørring; ses ved opvarmning].
Skriv med saft af citron og løg. [Væk ved tørring; ses ved opvarmning].
Skriv med sukker opløst i vand [væk ved tørring; ses ved opvarmning].
Skriv med ferriklorid {FeCl3, jern(III)chlorid, jern(3+)chlorid} i tynd opløsning. [Væk ved tørring; ses ved påstrygning af opløsning af gult blodludsalt – navnet kommer af, at det oprindelig blev fremstillet ud fra slagteriaffald; stoffet kaldes nu: kaliumhexacyanoferrat(4-)-vandl(1/3), K4[Fe(CN)6]3H2O, Andre navne er: kaliumhexacyanoferrat(II), kaliumferrocyanid, E536 (tilsætningsstof; idet det som antiklumpningsmiddel må tilsættes med op til 20 mg pr. kg til jodberiget salt; et 15 kg barn ville skulle spise 19 g bordsalt dagligt for at nå en kritisk dosis, hvilket ikke er muligt i en normal kost.
Læs mere her.
Man kan fremstille gult blodludsalt {K4[Fe(CN)6]3H2O} ved at blande småstykker af læder med lige så meget kaliumcarbonat [K2CO3] og ferrosulfat {jern(II)sulfat, jern(2+)sulfat, FeSO4}. (Alternativt kan man bruge jernfilspåner). Blandingen opvarmes ca. 15 min. i et bliklåg, og blandingen skrabes ud i et glas med kogende vand under omhyggelig omrøring, og bundfaldet filtreres fra. Den klare væske indeholder nu gult blodludsalt {kaliumhexacyanoferrat(4-)-vandl(1/3), K4[Fe(CN)6]3H2O}. Det vil danne det kraftigt blå berlinerblåt [se s.19] ved tilsætning af et par dråber saltsyre [HCl] og lidt ferriklorid {jern(III)chlorid, jern(3+)chlorid, FeCl3}.
Skriv med kobbersulfat { CuSO4, kobber(II)sulfat, kobber(2+)sulfat, kuprisulfat, cuprisulfat, blåsten, kobbervitriol } i tynd opløsning. [Forsvinder ved tørring; ses ved påstrygning af en opløsning af gult blodludsalt (se ovenfor)].
Skriv med en opløsning af kobbersulfat {CuSO4, kobber(II)sulfat, kobber(2+)sulfat, kuprisulfat, cuprisulfat, blåsten, kobbervitriol}. [Forsvinder ved tørring; ses når papiret holdes over en skål med ammoniakvand].
Nogle stoffer indeholder vand, som kan fjernes. Dette gælder netop for kobbersulfat {CuSO4, kobber(II)sulfat, kobber(2+)sulfat, kuprisulfat, cuprisulfat, blåsten, kobbervitriol }: Hvis det opvarmes i et reagensglas, mister det sin blå farve samtidig med, at der dannes vand. (Vandet kan hældes fra ved at hælde reagensglasset). Den blå farve kommer igen, når der dryppes vand ned i reagensglasset.
Skriv med soda-opløsning {natriumcarbonat, Na2CO3}. [Forsvinder ved tørring; men ses ved påstrygning af en opløsning af fenolftalein (phenolphthalein) i sprit].
Skriv med en sølvnitrat-opløsning {AgNO3, sølv(I)nitrat}. [Væk ved tørring; ses ved udsættelse for sollys].
Endelig kan man lave blæk, som forsvinder langsomt: Papir, der er dyppet i en stivelsesopløsning (kartoffelmel opløst i kogende vand), skrives på med en stålpen dyppet i en svagt gulfarvet jodopløsning (fremstillet ved at sætte jodspiritus [jod opløst i ethanol] til vand, indtil en gulfarvning netop fremkommer). Skriften vil se blå ud, men vil forsvinde efterhånden. (Kartoffelmel kan fremstilles ved at rive rå, skrællede kartofler, komme den revne mos i et viskestykke, som dyppes i vand, hvorefter man vrider indholdet ned i en skål. Det hvide bundlag i skålen vil være kartoffelmel (dvs. stivelseskorn).
Læs mere her.
Læs om blæk:
Læs mere her.
trylleri med kemi
Hvordan laves Vand til Vin?
Declan Fleming fra University of Bath i England har lavet mange videoer af kemiforsøg, som bl.a. kan findes på Youtube og www.rsc.org (Royal Society of Chemistry).
Læs mere her.
Her er et eksempel: Det kemiske "vand-til-vin" show.
Kemiske ændringer af stoffer medfører ofte farveændring. Det kan vises med "lav-vand-om-til-vin" demonstrationen. Man skal bruge 8 bægerglas. De skal være store (500 ml) og placeres i publikums øjenhøjde, så det ikke ses, at man har snydt ved før demonstrationen at have kommet nogle dråber reagenser i glassene. Det første glas er dog tomt.
Hver gang man hælder, sørger man for at rotere bægerglasset, så væsken rammer siden af glasset, og ikke først bunden af glasset, hvor de skjulte kemikalier befinder sig.
(Se video: her. (Alle de i det nævnte kemikalier kan hældes i afløbet, når der skylles efter med vand. Man bør bære beskyttelsesbriller).
I det første glas hælder man vand (fra vandhanen! – så alle kan se, at det er almindeligt vand), og hælder dette vand over i glas nr. 2 fra en højde på ca. 10 cm, hvorved det blandes, men uden at sprøjte (i glas nr.2 har man på forhånd hældt 20 dråber 0,4 Molær NaOH, natriumhydroxid / ""kaustisk soda" / ætsnatron / natronlud. Vandet forbliver klart(.
Læs mere her.
Derefter siger man, at man nu vil lave dette vand om til "vin", og hælder det over i glas nr. 3 (så væsken overraskende bliver lyserød, fordi man på forhånd har hældt 10 dråber fenolftalein [kaldes nu phenolphthalein] i glas nr. 3, og denne pH-indikator bliver lyserød i NaOH-basen).
Læs mere her.
Derefter siger man, at man vil lave det tilbage til "vand", og hælder det over i glas nr. 4 (så væsken igen bliver klar, fordi man på forhånd har hældt 15 dråber 1 Molær H2SO4 (svovlsyre) i glas nr.4, hvilket neutraliserer NaOH-basen; væsken bliver faktisk sur, men hvis man bruger mindre H2SO4 sker farveændringen tilbage til klar ikke hurtigt nok under demonstrationen).
Læs mere her.
Man siger nu, at man igen vil lave "vin", og hælder indholdet over i glas nr. 5 (så væsken bliver lyserød (forhåbentlig med næsten samme farve som i glas nr.3), fordi man på forhånd har hældt en spatel-spids af KMnO4(kaliumpermanganat) i glas nr.5, og opløsningen heraf har også en lyserød farve, idet MnO4- -ionen er lyserød. (I dette tilfælde sker der altså ingen kemisk reaktion, men kun en opløsning).
Læs mere her.
Man siger igen, at man vil lave det tilbage til "vand", og hælder det over i glas nr. 6 (så væsken bliver farveløs, fordi man på forhånd har hældt 40 dråber sur FeSO47H2O (jern(II)sulfat-heptahydrat, også kaldet jernvitriol). [fra en opløsning lavet af 4,76 g i 10 ml 1 Molær H2SO4] i glas nr.6; idet den lyserøde MnO4–ion reduceres til Mn2+-ionen, som er klar og ikke farvet. Samtidig oxideres [Fe(H2O)6]2+-komplekset til [Fe(H2O)6]3+. Begge komplekser er farveløse, men man opnår Fe(III) til brug for næste reaktion i glas nr.7.
Læs mere her.
Derefter siger man, at man vil lave "appelsinjuice", og hælder indholdet over i glas nr. 7 (så væsken bliver orange, fordi man på forhånd har hældt 15 dråber 10% KSCN (kaliumthiocyanat-opløsning) i glas nr.7, og Fe(III) fra forrige glas fremkalder en blodrød farve, som dog i denne koncentration er orange.
Forklaring: Den orange farve skyldes, at SCN–liganden erstatter en af vand-liganderne, så der i stedet for [Fe(H2O)6]3+ dannes [Fe(H2O)5SCN]2+, hvorved der sker et fald i frekvensen af lys-absorption (hvilket ses som at farven ændres i retning fra orange til rød), hvilket skyldes elektron-overførsel, som er processer, som ofte giver farveændringer selv ved lave koncentrationer – og i dette tilfælde absorberes det meste lys, når en elektron overføres fra liganden til metal-ionen.
Den meget kraftige farve hos den højt oxiderede MnO4–ion skyldes også elektron-overførsel.
Læs mere her.
Til sidst siger man, at man vil lave "blæk", og hælder indholdet over i glas nr. 8 (så væsken bliver blå, fordi man på forhånd har hældt 10 dråber 2% K3Fe(CN)6 [kaliumhexacyanoferrat(3-), også kaldt: kaliumhexacyanoferrat(III), kaliumferricyanid, rødt blodludsalt, Potassium ferricyanide, Red prussiate,.
Læs mere her] i glas nr. 8. Ved reaktionen dannes kunstner-akrylfarven berlinerblåt = miloriblåt, pariserblåt, preussiskblåt, stålblåt, Prussian blue.
Læs mere her) Fe4[Fe(CN)6]3, som er bestandig overfor luftens ilt og sollys (men som kan nedbrydes af alkali). Det indeholder dog ikke kun dette, men en blanding af Fe(III) og Fe(II) samt cyanid-ligander (CN-grupper). Dette stof var et af de tidligst kendte syntetiske farvepigmenter!
trylleri med kemi
Kan man lave trylleri med kemi?
Det er muligt ved anvendelse af passende trylleformularer at "trylle" med kemi. I et glas vand opløses en lille smule kaliumpermanganat [KMnO4] og lidt natriumhydroxid [NaOH]. I et andet glas opløses lidt sukker.
Når man blander indholdet i de to glas ses en grøn farve (den hertil passende trylleformular må man selv udtænke! (se videoer:
Læs mere her)).
Ved tilsætning af fortyndet svovlsyre [H2SO4] (stærk syre, pas på!) opstår en rød farve (igen må man selv udtænke en passende trylleformular!). Den røde farve forsvinder helt, hvis glasset får lov at stå.
Se flere kemiske forsøg og trick på internettet, f.eks.:
Læs mere her. Samt Facebook:
Læs mere her.
trætjære
Hvad er trætjære?
Trætjære (også kaldet finsk tjære) fremstilles af ved, fortrinsvis fra fyrretræ, men også birk, bøg og ask kan bruges. I Sydeuropa anvender man ved fra oliven- eller johannesbrød-træer. Fyrrestubtjære ( "fyrreskryner ") regnes dog for at være bedst, og helst "dalbrændt ", dvs. brændt i mile.
Trætjære fremstilles ved en art "destillation " af veddet, ligesom ved fremstilling af trækul, og trætjære er netop ofte et biprodukt fra trækulsfremstillingen. Trætjære kan altså fremstilles i mile, men den kan også laves i ovne af støbejern; begge steder opvarmes træet til "forkulning ", og under opvarmningen uddrives tjæren sammen med mange andre stoffer. Da trætjære fremstilles ud fra forskellige råstoffer og ved flere forskellige processer, er den et meget forskelligartet naturprodukt, hvor sammensætning og farve kan variere, selv fra samme leverandør.
Tjærens kemi
Trætjære er kemisk set meget kompleks, i en almindelig fyrretrætjære kan man identificere mellem 8.000 og 15.000 komponenter. Det ser ud til at fyrretjærens evne til at give træet en nærmest ubegrænset levetid skyldes, at den klæber sig til træet og afviser fugt samtidig med, at den er diffusionsåben, altså tillader vandmolekylerne at fordampe. Desuden forhindrer fyrretrætjæren træet i at udtørre, den tilfører olier og andre stoffer. Trætjærens kemi er beslægtet med træets kemi. Kun en lille del af fyrretjærens effektivitet skyldes eventuelle biocide egenskaber. Aktuelt er en nordisk undersøgelse i gang med at klargøre, hvorvidt fyrretrætjæren i det hele taget er giftig nok til at betragtes som biocid. På det afgørende møde i EUs Biocidkomite d. 16.3.07 var der klart flertal for at trætjære ikke skal betragtes som et biocid. Hermed kan trætjæren fortsat fremover frit handles og bruges.
Trætjærens historie
Historisk har trætjære været brugt til vedligeholdelse af træbygninger (se de norske stavkirker), ved skibsbygning og ved behandling af sejl og takkelage. Produktet var meget efterspurgt allerede fra Vikingetiden og Middelalderen, og det var én af de varer, der dannede basis for handelen tværs over Østersøen og gennem de danske bælter.
Anvendelse af tjære
I dag bliver den rene fyrretrætjære først og fremmest brugt antikvarisk, dvs. til gamle skibe og bygninger, samt til rekonstruktioner. Som komponent i maling og lasurer m.v. er fyrretrætjæren derimod meget relevant også til nyere bygninger etc. hvor god strygbarhed og holdbarhed mv er vigtige egenskaber. Trætjære anvendes også til tjærebrænding af træski. Den rene fyrretrætjære har nogle egenskaber, som begrænser brugen af den: Den tørrer meget langsomt, og kan blive klæbende ved påvirkning af regn og fugtig luft. Den kan være vanskelig at arbejde med, for dels er den tung at stryge ud, hvis den ikke er opvarmet, og dels har den en tendens til at løbe og dryppe selv et stykke tid efter påføring. Opvarmning (i vandbad, endelig ikke over åben ild) til ca. 50 grader forbedrer indtrængningen og påføringen væsentligt. Den rene trætjære er meget udsat for solens, vindens og vejrets påvirkning, den falmer og patinerer, og kræver på udsatte steder hyppig vedligeholdelse.
Trætjære kan blandes med rå eller kogt linolie. Rå linolie giver god indtrængning og gør tjæren mere strygbar. Kogt linolie giver en art "malingsfilm " og hurtigere tørring. Trætjære skal fortyndes med sprit. Brug ikke terpentin eftersom det ødelægger cellosen i træets celler. Aktuelt venter man på resultatet af en dansk undersøgelse, som skal fastsætte hvordan fyrretjæren skal MAL-kodes og mærkes. Indtil da må vi finde os i en vis diversitet mht dette.
Man kan argumentere for, at fyrretrætjære og produkter baseret på fyrretjære er et godt valg ud fra et økologisk helhedsperspektiv, da træ behandlet og vedligeholdt med trætjære har en levetid som overgår alle andre kendte behandlinger. Desuden udnytter man træaffald ved fremstillingen, sådan at tjæren må anses for at være CO2-neutral.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
tøjmærke-blæk
Hvordan kan man fremstille mærkeblæk til tøjmærkning?
Til tøjmærkning kan fremstilles en mærkeblæk (dvs. en modstandsdygtig blæk, der kan bruges til at mærke tøj). Opløs 18 gram shellak og 6 gram borax *) i 100 gram kogende vand. I en lille smule af denne opløsning udrøres kønrøg (findelt kulstof), indtil der fremkommer en jævn masse, hvorefter resten af opløsningen tilsættes. Tilsæt mere kønrøg for at opnå en mørkere blækfarve – igen ved at udrøre i en lille del af opløsningen, og derefter tilsætte resten af opløsningen. Den anvendte kønrøg skal være ren.
Opskriften er fra en bog fra 1951. Læs mere her.
tåregas
Hvad er tåregas?
Tåregas er et magtmiddel, der bruges overalt i verdenen af myndigheder ved civile uroligheder samt til opløsning af demonstrationer. I Danmark anvender politiet CS-gas. Når mennesker udsættes for gassen skabes der en kraftig irritation i øjne og slimhinder, hvilket har den ønskelige effekt at folk flygter fra stedet. Tåregassen findes i form af spraydåse, patroner eller ampuller.
Tåregassen angriber øjne, næse, mund og svælget, hvor der fremkommer en brændende fornemmelse. Der opleves tåreflåd, øjenlågskrampe, nysen, forøget spytsekretion, kvalme og opkast, sammensnørende fornemmelse i brystkassen, brændende fornemmelse i huden og eventuelt diarré. Når man ikke udsættes for gassen længere forsvinder symptomerne efter et stykke tid.
Selvom tåregas betragtes som relativ harmløs, har studier vist at kraftig påvirkning kan være skadeligt, og i visse tilfælde kan tåregas være dødbringende. Dansk politi anvender ikke tåregas men CS-gas, der er en kvalmegas] (Websted ikke længere tilgængeligt).
Anvendelse af tåregas i Danmark
Fransk politi benytter tåregas i urobekæmpelse.
I Danmark anvender politiet kun tåregas af typen CS, men der findes også i andre varianter; såsom CN-gas og CR-gas.
Som privatperson er det i Danmark forbudt uden tilladelse at være i besiddelse af nogen form for tåregasanordninger. Den politiske begrundelse for at tåregas ikke må anvendes til selvforsvarsbrug i Danmark er, at den kan anvendes som et angrebsvåben. De samme regler gælder for brugen af peberspray.
Politiet i Danmark anvender ikke tåregas, men kvalmegas af typen CS. Tåregas blev forbudt i slutningen af 1960.
Tåregassens historie
Tåregas blev første gang anvendt i krig af Tyskland mod Rusland på Østfronten d. 2. januar 1915. CS-gassen blev opfundet af amerikanerne Corson og Stoughton i 1928, hvor forbogstaverne "C " og "S " fra hver af forskernes efternavn har givet forkortelsen til gassen.
Der er blandt andet anvendt store mængder af tåregas(både CN og CS) af USA i Vietnamkrigen for at få Viet Cong op af tunnelerne
Første gang politiet i Danmark anvendte tåregas mod demonstranter var i oktober 1981 i forbindelse med rydningen af en besat brødfabrik og gummifabrik i København, der begge var nedlagt.
Der har i Danmarks nabolande været eksperimenteret med brug af tåregas. Herunder har man i Sverige lavet forsøg med at tilbyde peberspray eller tåregas til voldsramte kvinder.
Kemiske egenskaber ved tåregas
CS-gassen (2-chlorobenzylidene malononitrile) (kemisk formel: C10H5ClN2) fremstilles syntetisk. Som det fejlagtigt benævnes, er CS-gas ikke en gas, men en aerosol. Dette betyder at "gassen " består er meget små partikler, der skal hjælpes i luften af en form for drivmiddel.
Læs mere: Her
Gå til index for siden 
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments