ebola
Kan man vaccinere mod Ebola?
Ebola-epidemien i Afrika medførte, at nogle lægemiddel-kemikere pludselig befandt sig i et kapløb med tiden om at finde et middel mod denne dødelige sygdom.
I januar 2015 afprøvede GlaxoSmithKline en forsøgsvaccine på 60 frivillige mennesker, og der var immunrespons på dem alle, men meget lavere end i de makak-aber, som den var testet på.
I aug. 2015 kom et vellykket fase-III forsøg med midlet VSV-ZEBOV, der var udviklet i Canada. Denne vaccine var en levende virus, som indeholdt en lille del af et Zaire-ebolavirus. Over 4000 tætte kontakter til 100 Ebola-patienter i Guinea blev inficeret med vaccinen. Alle, der fik vaccinen straks efter at et familiemedlem var blevet diagnosticeret med Ebola, gik fri af sygdommen.
Metoden kaldes "ring-vaccinationsstrategi", dvs. at alle omkring hver smittet bliver vaccineret for at undgå videre smitte. Ebolavaccinen var altså meget hurtig om at blive godkendt.
eddikesyre
Hvad er eddikesyre?
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt. Kemisk set er eddikesyre en carboxylsyre med bruttoformel C2H4O2.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
EDTA
Hvad er EDTA?
EDTA eller etylen-diamin-tetra-eddikesyre er et krystallinsk stof, som har sit smeltepunkt ved omtrent 250°. Stoffet virker som chelat, og det bruges som natriumsalt til at binde metaller i kompleks form. Det giver stoffet mange, tekniske anvendelser: medicinsk, i sneglebekæmpelse og ved fremstilling af mikronæringsstofgødninger. EDTA-behandling er en kontroversiel medicinsk behandling af åreforkalkning (kelationsbehandling). EDTA anvendes også på skadestuerne til behandling af læsket kalk i øjnene og som tilsætning ved blodprøvetagning, hvilket hindrer blodet i at koagulere. EDTA er fortsat det foretrukne medikament ved behandling af blyforgiftning.
EDTA bruges også i kemi og biokemi til at binde divalente kationer, f.eks. til at fjerne positive ioner bundet til proteiner, ved kompleksdannelse med de ledige elektronpar på oxygenatomerne.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
egenskaber hos et metal
Hvilke egenskaber har et metal?
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er strømledende, de er gode varmeledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, hvorimod de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet.
Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. stål, messing, bronze m.m. De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, f.eks. platin, sølv og guld.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
ekstraktion
Hvad er ekstraktion?
Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex = ud og trahere = tage) en separationsproces, som består af separation af en stof fra en opløsning.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
elektricitet
Hvornår opdagede man elektricitet?
I 1600-tallet var statisk elektricitet blevet opdaget, og man kunne more sig med at trække gnister fra næsen af folk eller få deres hår til at stritte.
I slutningen af 1700-tallet satte en italiensk læge og fysiker Galvani (1737-1798) ifølge overleveringerne et frølår på en kobberkrog, som havde forbindelse med en jernplade. Frølåret spjættede! Galvani troede fejlagtigt, at årsagen skulle søges i lårmusklen, men hans landsmand, Volta (1745-1827), tænkte, at årsagen skulle søges i metallerne – og han opdagede, at han kunne skabe en elektrisk strøm ved at kombinere to forskellige metaller. Han lavede verdens første batteri! Nemlig skiftevis kobberplader og zinkplader, adskilt af papskiver, der er gennemvædet med en saltopløsning. I stedet for zink kunne han bruge tin, og i stedet for saltopløsning kunne han bruge en fortyndet base. Jo flere metalplader, jo stærkere strøm. (Hans apparat-opstilling kaldes en Voltasøjle).
En britisk kemiker og fysiker, Faraday (1791-1867), indførte begreber, som vi bruger i dag, f.eks. elektrode, anode, katode, ion, anion og kation.
Man opdagede elektricitetens kemiske virkninger (f.eks. at vand kan spaltes i ilt [oxygen] og brint [hydrogen], at metaller kan udfældes på metaloverflader, – og man opdagede talrige nye grundstoffer.
Omkring 1850 opdagede man, at de flammefarver, som stoffer lyser med ved opvarmning, ikke er rene farver, – for hvis lyset blev sendt gennem en prisme eller et gitter, blev det splittet op i linier med forskellige farver (de såkaldte spektrallinier). Man opdagede at hvert grundstof havde sit eget spektrum – dvs. som et fingeraftryk – bestående af en speciel fordeling af farver og antal linier. Dermed kunne man påvise små mængder af stofferne ved at udsætte en gas af stoffet for højspænding, medens det var i et glasrør under lavt tryk. Gassen lyser op, og ved at lade lyset blive afbøjet i et gitter, kan et spektrum ses, og det kan bruges til at identificere gassen.
Farver er bestemte bølgelængder af lys, og lyset fra spektralrøret adskilles i de farver, som lyset i virkeligheden er sammensat af. I 1890 kunne man på denne måde identificere stoffer, som ikke ville reagere med noget som helst – nemlig ædelgasserne (de inaktive luftarter, f.eks. argon).
Man vidste dog slet intet om, hvordan spektrallinierne blev dannet!
Man vidste ikke, hvad elektricitet er.
Man kunne ikke forklare, hvordan atomer bindes sammen.
Man vidste ikke, hvordan atomer er opbygget.
Dette var situationen ved indgangen til 1900-tallet!
Men i løbet af 15 år fandt man ud af, at statisk elektricitet er ophobning af elektroner. Og at elektrisk strøm er elektroner i bevægelse. Og at elektronens masse er knapt 2000 gange mindre (nemlig ca. 1860 gange mindre) end hydrogen-atomets masse. Man fandt også ud af, at radioaktive stoffer kan udsende elektroner (som så kaldes beta-partikler). [En anden stråling er alfa-partiklerne (der er positiv ladning med en masse som et heliumatom) og gammastråling (der er elektromagnetisk – ligesom lys – men meget energirig].
elektricitet
Hvornår opdagede man elektricitets virkninger på kemi?
Læs Elektricitet:: "Hvornår opdagede man elektricitet?".
elektrokemisk gradient
Hvad er elektrokemisk gradient?
I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
elektronegativitet
Hvad er elektronegativitet?
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
elektronegativitet
Hvad er elektronegativitet?
Elektro-negativiteten angives i parenteser: H (2,1), C (2,5), Br (2,8), Cl (3,0), N (3,0), O (3,5) og F (4,0). Elever i kemi i gymnasiet skal kunne bruge dem (vise forståelse), men ikke kunne dem udenad. Men nogle vil måske lære at huske dem. Bogen anviser, hvordan det kan huskes. Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
elektronskal
Hvad er elektronskal?
I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Den bedste model vi har i dag er, at et atoms elektronsky (sum af elektronskaller) skal opfattes som den rumlige sum af elektronernes stående bølgers form i rumtiden om atomkernens stående bølge..De enkelte orbitaler kan gå gennem hinanden og atomkernen, da der "blot " er tale om stående bølger.
En elektronskal er f.eks. en diffus sfære i en bestemt afstand fra atomkernen.
Elektronskaller benævnes K, L, M, N, O, P og Q; eller 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7; gående fra den inderste skal og udad. Elektroner i de ydre skaller har højere middelenergi og er længere fra atomkernen end elektroner i de indre skaller.
Orbitaler
Typer af orbitaler:]
s-orbitalen (skarp) – hver elektronskal kan maksimalt rumme en s-orbital.
p-orbitalen (principal) – elektronskal L og højere kan maksimalt rumme 3 p-orbitaler hver.
d-orbitalen (diffus) – elektronskal M og højere kan maksimalt rumme 5 d-orbitaler hver.
f-orbitalen (fundamental) – elektronskal N og højere kan maksimalt rumme 7 f-orbitaler hver.
Den teoretiske g-orbital – elektronskal O og højere kan maksimalt rumme 9 g-orbitaler hver.
Orbitaler kan maksimalt rumme 2 elektroner, der skal have forskelligt spin.
Elektronskallernes maksimale elektronantal opfylder den empiriske formel 2×N2, hvor n er elektronskalsnummeret:
K (1) kan have op til 2 elektroner
L (2) kan have op til 2+6= 8 elektroner
M (3) kan have op til 2+6+10= 18 elektroner
N (4) kan have op til 2+6+10+14= 32 elektroner
O (5) kan have op til 2×52= 50 elektroner
P (6) kan have op til 2×62= 72 elektroner
Q (7) kan have op til 2×72= 98 elektroner
O har i praksis højst 32 elektroner, da elektronskallerne bliver fyldt op efter aufbau-princippet. Antallet af elektroner i O-skallen vil ifølge Nobelpristageren Glenn T. Seaborg overstige 32 fra og med det hypotetiske grundstof Unbiunium (121)].
Hovedkvantetal (n) Bikvantetal (l) Sum (n+l)
Rækkefølge (elektronskaller)
1 (K) 0 1 1s Brint
2 (L) 0 2 2s Lithium
2 1 3 2p Bor
3 (M) 0 3 3s Natrium
3 1 4 3p Aluminium
4 (N) 0 4 4s Kalium
3 2 5 3d Scandium
4 1 5 4p Gallium
5 (O) 0 5 5s Rubidium
4 2 6 4d Yttrium
5 1 6 5p Indium
6 (P) 0 6 6s Cæsium
4 3 7 4f Cerium
5 2 7 5d Lanthan
6 1 7 6p Thallium
7 (Q) 0 7 7s Francium
5 3 8 5f Protactinium
6 2 8 6d Actinium
Glenn T. Seaborgs model for fremtidige grundstoffer:
7 1 8 7p Ununtrium
8 (R) 0 8 8s Ununennium
5 4 9 5g Unbiunium
Selvom det almindeligvis hævdes, at alle elektroner i en skal har samme energi, er dette blot en approksimation. Men elektroner i en orbital har den samme energi – og de efterfølgende orbitalers elektroner har højere energi per elektron end tidligere orbitalers.
Andet (elektronskaller)
I den inderste skal benævnt K (eller 1) er der plads til maksimalt to elektroner i s-orbitalen. Når atomnummeret er større end to må de overskydende elektroner nødvendigvis befinde sig i skaller længere væk fra kernen.
I den yderste elektronskal i et atom er den stabile tilstand, at der er otte elektroner.
Atomer, der ikke har otte elektroner yderst har tendens til at indgå i kemiske forbindelser, så den yderste skal fyldes op, eller donere overskydende elektroner væk; dette kaldes oktetreglen.
De eneste grundstoffer, der har en stabil atomstruktur i sig selv er ædelgasserne.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
elementaranalyse
Hvad er elementaranalyse?
En elementaranalyse er en metode til kvantitativt at bestemme en kemisk forbindelses indhold af forskellige grundstoffer (og dermed bestemme dets empiriske formel) samt nogle gange også isotopsammensætningen eller blot kan den kvalitative sammensætning bestemmes. Metoden ligger inden for analytisk kemi.
Kendes den molare masse kan også molekylformlen bestemmes.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
eliminationsreaktion
Hvad er eliminationsreaktion?
En eliminationsreaktion er en type organisk reaktion i hvilket to substituenter bliver fjernet fra et molekyle i enten en reaktionsmekanisme i én eller to trin. Mekanismen i et trin er kendt som en E2 reaktion, og mekanismen i to trin er kendt som en E1 reaktion. Tallet har ikke noget at gøre med antallet af trin i mekanismen med derimod kinetikken under reaktionen, som er henholdsvis bimolekylær og unimolekylær. I de fleste organiske eliminationsreaktioner mistes mindst ét hydrogen til at danne en dobbeltbinding, og graden af umættethed øges. Det er også muligt at et molekyle kan undergå reduktiv elimintation, hvor molekylets valens falder med to.
En vigtig gruppe af eliminationsreaktioner er dem, som involverer alkylhalider med gode leaving groups, der reagerer med Lewis base og danner en alken. Eliminationsreaktion kan betragtes som det modsatte af en additionsreaktion. Når substratet er asymmetrisk blev regioselektiviten bestemt af Zaitsevs regel.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
empirisk formel
Hvad er empirisk formel?
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse. F.eks. har stoffet benzen sumformlen C6H6. Det simpleste forhold mellem grundstofferne C og H i benzen er 1:1. Benzens empiriske formel er derfor CH.
Når der laves en analyse af grundstofindholdet i et ukendt stof fås typisk det procentvise indhold af de forskellige grundstoffer. Denne information kan benyttes til at opskrive en empirisk formel.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
emulgator
Hvad er emulgator?
Emulgatorer kaldes også for tensider. Det er stoffer, der letter dannelsen af emulsioner og stabiliserer dem. Emulgatorer består af molekyler med en vandelskende (hydrofil) og en fedtelskende (lipofil) del. Den lipofile del vendes mod fedtstoffer (f.eks. fedtdråberne i sødmælk), hvorimod den vandelskende del er i kontakt med det omgivende vand. En fedtdråbe kan på den måde stabiliseres i vand ved at blive overtrukket med en tynd emulgatorhinde.
Emulgatorer bliver brugt som hjælpestoffer, sådan at to ikke blandbare stoffer (f.eks. olie i vand) kan omdannes til en emulsion. Desuden kan de bruges til at stabilisere kemiske suspensioner. Blandt de kunstigt fremstillede emulgatorer kan man nævne sæbe, og blandt de naturlige er lecitin (som findes i æggeblommer) et af de mest kendte, men også mange proteiner virker som emulgatorer, f.eks. mælkeproteinet kasein.
Emulgatorerne har forskellig kemisk struktur, og de kan adskilles i ikke-ioniske (dvs. pH-uafhængige) og ioniske emulgatorer. De ioniske kan igen deles i anioniske og kationiske stoffer.
Emulgatorer bruges ofte under navnet tensider som hjælpestoffer i farmaci, levnedsmiddelproduktion, olieindustri, rengøring (rengøringsmidler virker først og fremmest, fordi de er emulgatorer), i kosmetik og alle vegne, hvor det drejer sig om at bringe olie eller fedtstoffer på en vandopløselig form.
Emulgatorer der bruges i levnedsmidler
Ammoniumfosfatider (E 442)
Ascorbylpalmitat (E 304)
Calciumstearoyl-2-lactylat (E 482)
Difosfate (E 450)
Fedtsyrer (E 570)
Lecitin (E 322)
Mono- og Diglycerider af konsumfedtsyrer (E 471)
Natriumstearoyl-2-lactylat (E 481)
Fosforsyre (E 338)
Natriumfosfat (E 339)
Kaliumfosfat (E 340)
Calciumfosfat (E 341)
Polyglycerin-Polyricinoleat (E 476)
Polyoxyethylen (40) stearat (E 431)
Polyfosfater (E 452)
Polysorbat 20 (E 432)
Polysorbat 40 (E 434)
Polysorbat 60 (E 435)
Polysorbat 65 (E 436)
Polysorbat 80 (E 433)
Propylenglycolalginat (E 405)
Hydroxypropylmethylcellulose (E 464)
Sorbitanmonolaurat (E 493)
Sorbitanmonooleat (E 494)
Sorbitanmonopalmitat (E 495)
Sorbitanmonostearat (E 491)
Sorbitantristearat (E 492)
Forbindelser af konsumfedtsyrer
Natriumsalte af konsumfedtsyrer (E 470a)
Magnesiumforbindelse af konsumfedtsyrer (E 470b)
Varmeoxideret sojaolie med mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 479)
Konsumfedtsyreestere
Eddikesyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472a)
Mælkesyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472b)
Citronsyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472c)
Vinsyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472d)
Mono- og diacetylvinsyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472e)
Blandet eddike- og vinsyreester af mono- og diglycerider af konsumfedtsyrer (E 472f)
Sukkerester af konsumfedtsyrer (E 473)
Polyglycerinester af konsumfedtsyrer (E 475)
Propylenglycolester af konsumfedtsyrer (E 477)
Stearyltartrat (E 483)
Trifosfater (E 451)
Sukkerglycerider (E 474).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
enantiomer
Hvad er enantiomer?
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
endoterm
Hvad er endoterm?
En endoterm reaktion er en reaktion, hvorved varme/energi optages, og luften omkring virker derved koldere. Det modsatte er en exoterm reaktion, der er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles (dvs. reaktanter -> produkt + varme).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
energi
Hvad er kemisk energi?
Kemisk energi
Ved kemiske reaktioner frisættes eller bindes energi. Til praktiske formål spiller forbrændingsreaktioner, hvor ilt fungerer som oxidationsmiddel, hovedrollen.
Ved planternes fotosyntese omdannes strålingsenergien i sollyset til kemisk energi i plantevævet. Når planten atter nedbrydes, frisætes energien på ny. Brændværdien (B) er per definition bundet energi (E) per masse m:
E = Bm
Den fysiologiske brændværdi for sukker er 17 MJ/Kg.
Fossilt brændsel er organisk materiale som er omdannet under temperatur- og trykpåvirkninger. Brændværdien for de forskellige typer af kul, olie og gas varierer mellem 30 MJ/kg og 50 MJ/kg.
Hydrogen reagerer med oxygen under vandudvikling med brændværdien 120 MJ/kg.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
energi-lagring
Hvad er supercapattery-systemer med peanutskaller til energilagring?
Forskere i Canada har brugt peanut-skaller til at lave et energilagringssystem, kaldet en supercapattery. Det kaldes en supercapattery, fordi det kombinerer egenskaberne ved et batteri (dvs. evne til at afgive energi i lang tid, men langsom til at levere denne energi) med egenskaberne ved en supercapacitor (dvs. hurtig til at levere energien, men kun i mindre doser inden ny opladning kræves)..
Læs mere her.
Superkapacitorer bruges ofte i elektriske biler, og lagrer energi som en elektrostatisk ladning – dvs. det samme, som du kan frembringe ved at gnide en ballon mod noget tøj.
Udviklingen af "supercapatteries" er sket i forbindelse med, at man har forsøgt at forbedre katoder i traditionelle batterier. I konventionelle batterier er det ofte katoden, der begrænser batteriet. Men man kan erstatte almindelige katoder med supercapacitor-katoder.
Forskningen blev udført på University of Alberta, Canada, under ledelse af David Mitlin. Ioner adsorberes til overfladen af katoden (den negative pol), hvorved den nedbrydning, som ses i batterier, kan undgås. (I batterier sker der nemlig en gradvis absorption af ioner bort fra katoden). Fordelen er, at det nye batteri kan oplades og aflades mange flere gange, før dets ydeevne begynder at forringes.
Almindelige batterier kan oplades og aflades ca. 500 gange, men superkapacitorer kan oplades og aflades op til 1 million gange.
Skallerne af peanut (jordnødder) har ikke nogen stor kommerciel værdi, så de er billige. Desuden er de lette at skaffe i Nordamerika, da det er et affaldsprodukt, som blot bruges som en slags jordfyld.
Der er imidlertid vigtige strukturelle egenskaber ved såvel indersiden som ydersiden af jordnøddeskallen.
Ydersiden giver et fint katode-materiale [ClO4-]. Indersiden giver et fint anode-materiale [Na+].
Ydersiden af peanut-skallen bruges til katoden. Det er et grafén-lignende, celluloserigt materiale med højt overfladeareal.
Læs mere her.
Den glatte inderside af skallen bruges til anoden. Består hovedsageligt af en meget-tværbundet lignin-polymer.
Forskerne konstaterede, at det var nødvendigt at adskille delene af peanut-skallerne: Hvis man anvendte hele jordnødde-skaller til fremstilling af begge slags elektroder, fik man nemlig væsentlig dårligere egenskaber.
Peanutskal-superkapatterierne bruger altså natrium-ioner i stedet for de almindeligt anvendte lithium-ioner. Natrium er yderst vanskeligt at bruge i sådanne energilagrings-enheder på grund af natrium-ionens større radius i forhold til lithium-ionens lille radius. Imidlertid er natrium billigere og lettere at skaffe.
I dette konkrete tilfælde kan der være lang vej fra opdagelsen i laboratoriet til den faktiske anvendelse af sådanne energilagringsenheder. Men forskningen viser, at der er store muligheder i at anvende biomaterialer til energilagringsenheder.
I 2013 fandt kinesiske forskere på at lave menneske-hår om til superkapacitor-elektroder. Menneskehår kan altså bruges til at lagre energi.
Læs mere her.
enheddalton
Hvad er enheden dalton?
Dalton er en kemisk masseenhed opkaldt efter John Dalton (1766-1844), der udviklede atomteorien for stof. 1 dalton (SI-symbol Da) er det samme som 1 u. https://da.wikipedia.org/wiki/Atommasseenhed).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
entalpi
Hvad er entalpi?
Entalpi er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik, og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen. Entalpi bliver gerne angivet med bogstavet H.
Entalpi — eller rettere entalpiændringer (delta)H — anvendes meget i kemisk termodynamik, fordi entalpien bl.a. beskriver hvor meget (kemisk) energi der er til rådighed, når man ikke udnytter tryk-rumfangsarbejde. PV-leddet beskriver systemets kapacitet til at udføre tryk-rumfangsarbejde. I praksis betyder dette at normalt er entalpien mere interessant end den indre energi, når man har et system hvor trykket hele tiden er det samme som omgivelsernes tryk, f.eks. fordi det er i en åben beholder. Den indre energi er derimod den mest interessante, hvis man f.eks. har en lukket beholder med konstant rumfang eller et system med et stempel eller lignende, hvormed rumfangsændringer kan omsættes til arbejde (som i f.eks. en benzinmotor, dieselmotor og en dampmaskine).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
enzymer
Hvad er enzymer?
Ordet "enzym" stammer fra det græske ord enzumos, som betyder inde i gær, idet gær på græsk hedder zume. På dansk udtales ordet "enzym" som starten på "en symaskine" (og enzymet kan faktisk sy stoffer sammen!).
Enzymer sørger for, at biokemiske processer forløber hurtigere, end de ellers ville have gjort. Det sker ved, at enzymet sænker aktiveringsenergien, dvs. energibarrieren, der skal overvindes, for at processen kan forløbe.
Lad os antage, at der ikke var en energibarriere. Det ville betyde, at store, livsvigtige molekyler (f.eks. proteiner, der udgør cellens byggesten og enzym-maskineri mv.) samt nukleinsyrerne (cellens arvemateriale: DNA og RNA) ville kunne ødelægges spontant af sig selv. Energibarrierer har altså stor betydning for, at stoffer ikke bare nedbrydes på tilfældig måde og på et vilkårligt tidspunkt. Uden energibarrierer ville der ikke være liv!
Hvis enzymet ikke er til stede, skal der tilføres meget mere energi, før processen kan forløbe. Den kemiske reaktion vil altså kunne forløbe oftere med enzym til stede.
Enzymmolekyler og substratmolekyler bevæger sig hurtigere med stigende temperatur. Chancen for at de støder ind i hinanden vil dermed stige. Den øgede fart på molekylerne, når de er varmere, giver dem mere energi, dvs. større chance for at passere den energi-"bakke", som aktiveringsenergien udgør. Enzymer gør energibakken mindre. Reaktionshastigheden stiger, når der tilsættes det rigtige enzym. [HUSK: Det svarer til, at cyklister (læs: "substratmolekyler") skal cykle op over en bakke ("aktiveringsenergien skal overvindes").
Hvis bakken er høj kommer kun de hurtigste og mest energiske cyklister (dem med mest bevægelsesenergi) over bakken og i mål (læs: "omdannes til produkter"). Hvis en bulldozer gør bakken fladere (læs: "hvis et enzym sænker aktiveringsenergien") kommer også de langsomme cyklister over bakken og i mål (læs: "omdannes til produkter").
Da enzymerne ikke bliver forbrugt eller omdannet i de processer, som de katalyserer – men kan bruges igen og igen – er der kun brug for en lille mængde enzym i forhold til substratmængden.
Et typisk enzym kan omdanne 1000 substratmolekyler pr. sekund.
Vi kan sammenligne
•Et enzym med en pizzabager
•Substratet med mel, gær, ost, tomatsovs og skinke (der indgår i pizzaen)
•Produktet, som enzymet danner ud fra substratet, kan sammenlignes med de færdigbagte pizzaer.
•Enzymets reaktionshastighed svarer til, hvor hurtigt bagerne laver pizzaer.
•Højere enzymkoncentration = flere bagere, der er på arbejde i pizzeriaet, betyder at mere mel, gær, ost, tomatsovs og skinke omdannes til pizzaer. Læs: jo flere enzymer der er til stede, jo mere substrat kan enzymerne nå at omdanne til produkt" (= flere pizzaer kan laves på en given tid).
Eller: "Jo større enzymaktiviteten er, jo mere produkt bliver der danner per tidsenhed".
•Ved en given substratmængde vil alle aktive centre på enzymmolekylerne være engageret i substratomdannelse. Enzymet er nu mættet, og hastigheden af enzymaktiviteten har nået et foreløbigt maksimum. Det vil kunne ændres, hvis der tilføres mere enzym. [HUSK: Det svarer til at sige, at ganske vist er det sådan, at jo mere mel, gær, ost, tomatsovs og skinke, bagerne har til rådighed, jo flere pizzaer kan de nå at bage på en given tid, – men på et tidspunkt kan bagerne ikke arbejde hurtigere uanset, hvor meget mel, gær, ost, tomatsovs og skinke, de har til rådighed (læs: "enzymerne er mættede og kan nu ikke arbejde hurtigere"). Produktionshastigheden for pizzabagning har nået sit maksimum (læs: "hastigheden af enzymaktiviteten har nået sit maksimum"). Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
enzymer
Hvad er kemisk hæmning af enzymer?
En lang række stoffer kan hæmme enzymers aktivitet. Der skelnes mellem kompetitiv hæmning og ikke-kompetitiv hæmning. [Dette ord, "kompetitiv", kommer af det engelske ord competition, som betyder "konkurrence"].
Kompetitiv hæmning finder man blandt stoffer, der ligner et enzyms normale substrat så meget, at det kan passe ind i enzymets aktive center og altså optage pladsen på enzymet. Substratet vil skulle konkurrere med det kompetitive stof om pladsen på enzymmolekylet. Brugen af sådanne kompetitive enzymhæmmere anvendes i stor stil i medicin. Penicillin er et eksempel på en kompetitiv enzymhæmmer. Det blokerer det aktive center hos et enzym, der anvendes af mange bakterier til at danne cellevæg.
Det svarer til at man har to forskellige nøgler, som ligner hinanden ret meget (læs "to forskellige substratmolekyler, der ligner hinanden i opbygning"). Hvis man sætter den forkerte nøgle i låsen, er låsen blokeret, og man kan ikke låse døren op (læs: "dette forkerte substratmolekyle blokerer enzymets aktive center, og enzymet kan nu ikke virke").
Ved ikke-kompetitiv hæmning ("ved ikke-konkurrencepræget hæmning") ligner substrat og enzymhæmmer ikke hinanden. Men det enzymhæmmende stof binder sig til enzymet på et andet sted end det aktive center, med det resultat, at enzymets form ændres på en måde, så enzymets funktion hæmmes, idet det i sin nye, rumlige form er blevet dårligere til at omsætte substratet til produkt. Det svarer til at låsen er blevet skæv (læs "det hæmmende stof har ændret enzymets struktur"), så nøglen (læs "substratet") ikke passer ind i låsen (læs "enzymet"). Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
enzymer
Hvordan fungerer ion-bindinger i enzymer?
Ionbindingerne, som er med til at holde enzymets rumlige struktur i den optimale form, kan sammenlignes med lim, som bruges til at lime en papirfugl sammen. Hvis man kommer snavs i limen (læs "f.eks. ændrer pH væk fra den optimale pH-værdi for enzymet"), så virker limen dårligere (læs "ionbindingerne bliver svagere") og fuglen begynder at falde fra hinanden (læs "enzymets proteindel falder fra hinanden – man siger, at enzymet denaturerer"). Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
enzymer
Hvordan virker pH-ændringer på enzymer?
Et enzym virker bedst ved en bestemt pH-værdi. Under og over dette pH optimum vil enzymaktiviteten være lavere, da pH påvirker enzymproteinet.
Ladningen på aminosyrernes syre/base-grupper ændres, og derved forstyrres de ionbindinger, der er med til at opretholde enzymets rumlige struktur. Derved ændres enzymets aktive center på en sådan måde, at det ikke mere kan binde substratmolekyler optimalt:
Jo længere væk fra enzymets optimale pH, man kommer, jo færre enzymmolekyler vil virke optimalt. Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
enzymer
Hvordan virker varmeskade på enzymer?
At et enzymmolekyle kan skades af varme kan sammenlignes med, at man varmer på en lås (læs "et enzym") med en varm flamme. Til sidst begynder metallet at smelte og låsen ændrer form, så nøglen passer dårligt (læs "enzymets proteindel denaturerer, så det ikke passer så godt til substratet, hvorved enzymaktiviteten falder"). Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
Esbjerg Kemi
Hvad er Esbjerg Kemi?
Esbjerg Kemi var indtil sommeren 1998 en del af AgroDan A/S. Esbjerg Kemi deponerede fra 1960-1965 også affald fra virksomhedens produktion af sprøjtemidler i Kærgård Klitplantage. Esbjerg Kemi er nu lukket.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ester
Hvad er ester?
En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre. Estere tilhører gruppen i såkaldt organiske stoffer.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ester
Hvad er estere?
Læs "Organisk kemi: Hvad er estere?".
ethan
Hvad er ethan?
Ethan (eller ætan) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer. Ethan er den anden i rækken af alkaner, efter methan. Ved atmosfærisk tryk er det en usynlig gas uden lugt. Ethan er et meget vigtigt molekyle for industrien og bruges blandt andet til plastfremstilling. Den kan også sættes sammen med en OH-gruppe – hvor H-enden i ethan bliver fjernet – og blive til ethanol (sprit), der bl.a. anvendes som husholdningsmiddel og i forskellige drikke for at give en berusende effekt.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ethylacetat
Hvordan kan man fremstille ethylacetat?
Læs "Organisk kemi: Hvordan kan man fremstille ethylacetat?"
evolution
Har mider på mennesker en fælles evolution?
En mikroskopisk mide, der lever i hårsække i bl.a. ansigtet hos mennesker, er blevet analyseret for dens genetiske evolution. Det viser sig, at midens evolution er koblet til menneskets egen evolution. Mitokondrie-DNA af miden Demodex folliculorum viste, at forskellige menneske-populationer huser forskellige mider, og at disse mider følger menneskefamilier, og ikke overføres tilfældigt til andre mennesker.
Alle mennesker uden undtagelse huser mider. Miden lever i menneskers hårfollikler, og kan altså bruges til at studere menneskets egen evolution. Miden lever af hudceller og hudolier. Den findes i menneskets ører, øjenbryn og øjenvipper samt hår ved brystvorterne og kønsbehåringen.
Miderne er harmløse for de fleste mennesker, men kan for nogle være forbundet med hud- og øjensygdomme, bl.a. rosacea og blepharitis.
Miderne er indsamlet fra 70 mennesker fra vidt forskellige steder i verden. Det kontinent, som personens forfædre kom fra, bestemte ifølge studiet hvilken mide-type, der blev fundet på personen. Sorte amerikanere, hvis familie havde levet i USA i generationer, husede f.eks. mider fra Afrika.
Læs mere her.
evolution
Styrede molybdæn evolutionen på Jorden?
Læs "Molybdæn: Hvad er molybdæn?"..
exoterm
Hvad er exoterm?
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles. Det udtrykkes i formlen reaktanter -> produkt + varme. (Det modsatte er en endoterm reaktion, som er en reaktion, hvorved varme/energi optages, og luften omkring derved virker koldere).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments