Dalton
Hvilken betydning havde John Dalton for kemien?
Læs mere under "Kemiens historie: Hvornår udvikledes den moderne kemi?"
Debye
Hvem er Peter Debye?
Petrus Josephus Wilhelmus Debije (24. marts 1884 – 2. november 1966) var en hollandsk fysisk kemiker. Han ændrede senere lovmæssigt sit navn til Peter Debye.
Peter Debye modtog Nobelprisen i kemi i 1936 for sine bidrag til vores viden om molekylære strukturer gennem undersøgelser af dipolmomenter og røntgen- og elektrondiffraktion i gasser.
Tidligt liv af Peter Debye
Peter "Pie " Debye blev født i Maastricht, og efter at have gået i de lokale folkeskoler begyndte han i 1901 at studere på universitetet i Aachen, Tyskland, kun 30 km fra Maastricht. Han læste matematik og klassisk fysik, og modtog i 1905 en grad i elektronik og ingeniørvidenskab. I 1907 fik han udgivet sin første artikel, en matematisk løsning af et problem som omhandlede eddystrømme. I Aachen studerede han hos den teoretiske fysiker Arnold Sommerfeld, som senere hævdede at hans vigtigste opdagelse var Peter Debye.
I 1906 fik Sommerfeld en stilling i München og tog Debye med sig som sin assistent. Han fik en phd-grad med en afhandling om stålingstryk i 1908. I 1910 udledte han Plancks lov om stråling ved brug af en metode som Max Planck senere anerkendte som værende mere simpel end hans egen metode.
Da Albert Einstein i 1911 blev professor i Prag, overtog Debye hans gamle professorstilling i Zürich. Derefter flyttede han til Utrecht i 1912, Göttingen i 1913, tilbage til Zürich in 1920, til Leipzig i 1927 og til Berlin i 1934, hvor ham blev leder af fysikafdelingen på Kaiser Wilhelm Institut. I 1935 blev han tildelt Lorentzmedaljen. Fra 1935 til 1937 var han formand for Deutsche Physikalische Gesellschaft.
I 1913 blev han gift med Mathilde Alberer, med hvem han fik en søn (Peter Paul Rupprecht, født 1916) og en datter (Mathilde Maria, født 1921). Deres søn blev fysiker og samarbejdede med faderen i en del af hans forskning.
Videnskabelige bidrag fra Peter Debye
Hans første større bidrag til videnskaben var brugen af dipolmomentkonceptet ved ladningsfordeling i assymmetriske molekyler. Han udviklede ligninger som beskrev sammenhængen mellem dipolmoment og temperatur, dielektricitetskonstant, debyerelaksation osv. Dipolmomenter måles nu i enheden debye opkaldt efter ham.
I 1912 udvidede han Albert Einsteins teori om specifik varme til også at omfatte lave temperaturer.
I 1913 udvidede han Niels Bohrs teori om atomets struktur, ved at introducere elliptiske elektronbaner, et koncept som også var introduceret af Arnold Sommerfeld.
I 1914-1915 beregnede han temperaturens effekt på røntgendiffraktionsmønstre i krystallinske stoffer sammen med Paul Scherrer.
I 1923 udviklede han, sammen med sin assistent Erich Hückel en forbedring af Svante Arrhenius' teori om elektrisk ledningsevne i elektrolytopløsninger. Selvom Debye-Hückel-ligningen i 1926 blev forbedret af Lars Onsager, regnes denne teori stadig for at være et stort skridt i mod vores forståelse af elektrolytopløsninger.
I 1923 udviklede han også en teori der forklarede Comptoneffekten; røntgenstrålers frekvensskifte ved vekselvirkning med elektroner.
I 1936 modtog Debye Nobelprisen i Kemi.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dehydrering
Hvad er dehydrering?
I kemi er dehydrering en eliminationsreaktion, hvor der fjernes to brintatomer og et iltatom (samlet set H2O) fra en kemisk forbindelse, ofte under dannelse af en dobbeltbinding.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
derivat (kemi)
Hvad er derivat (kemi)?
Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden. På den måde kan visse stoffer have store grupper af derivater, som alle kan betragtes som beslægtede, og som alle kan betragtes som varianter af det grundlæggende stof, hvor ét eller flere elementer er udskiftet med andre på samme plads.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
destillation
Hvad er destillation?
Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter. Adskillelsen foregår ved at opvarme blandingen i en beholder, indtil et af stofferne fordamper. Dampen afkøles til fortætning, og kondensatet opsamles i en separat beholder.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
det græske talsystem
Hvad er det græske talsystem?
Talbenævnelser af græsk oprindelse bruges i blandt andet i kemi og matematik, eksempelvis:
1 Mono
2 Di
3 Tri
4 Tetra
5 Penta
6 Hexa
7 Hepta
8 Octa
9 Nona
10 Deca
Eksempler på det græske talsystem:
Pentagon (5-kant)
hexagon (6-kant)
Nitrogendioxid
Dinitrogenoxid
Carbonmonosulfid
Tetraphosphordecaoxid
Læs mere: Her
Gå til index for siden
D-former
Hvad er D-former?
D står for dexter = højre. L står for laevus = venstre. Louis Pasteur opdagede, at salte, som udkrystalliseredes fra druesyre (vinsyre), bestod af to typer krystaller, som var spejlbilleder af hinanden. Og når disse krystaller blev sorteret, og der blev sendt planpolariseret lys igennem, afbøjede de to krystaltyper lyset henholdsvis til højre og til venstre, og man taler derfor om D- og L-former.
Dette kaldes kiralitet. Begrebet kiralitet (chiralitet) beskriver det fænomen i kemien, hvor to molekyler er hinandens spejlbilleder, men ellers er opbygget af nøjagtigt de samme kemiske grupper. Kiral kommer af "cheiros ", der på græsk betyder hånd. Højre og venstre hånd er ikke identiske, men derimod spejlbilleder af hinanden – de er kirale.
To stoffer, der er kirale, men ellers har samme opbygning, kan godt have meget forskellige egenskaber. En almindelig kemisk reaktion danner begge spejlbilledformer, da sandsynligheden herfor er lige stor. Der bliver altså dannet lige mange af højre og venstre molekyler.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dimethylfuran
Hvad er 2,5-Dimethylfuran?
2,5-Dimethylfuran (DMF) er en heterocyclisk organisk forbindelse afledt af stoffet furan. Stoffet har stort potentiale som biobrændsel, fordi det indeholder en større koncentration af energi end andre biobrændsler såsom bioethanol og ligger på niveau med almindelig benzin. Samtidig har det den fordel at det til forskel fra ethanol ikke absorberer vand fra luften. Metoder til at fremstille stoffet fra almindelige kulhydrater såsom fruktose og glukose, der findes i store mængder i planter, er blevet udviklet i de seneste år.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dioxin
Hvad er dioxin?
Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer som dannes under forbrænding af organisk materiale så længe der er klor til stede. Dioxin er meget skadelig for mennesker, blandt andet under vietnamkrigen blev det brugt som plantegift i tætte jungleområder. Giften fører over lang tids eksponering til øget risiko for kræft, reproduktionsforstyrrelser, nedsættelse af immunforsvaret, neurotoksiske effekter og "hormonvirkninger ".
Dioxiner og furaner
Dioxiner og furaner er to grupper af miljøgifte med næsten ens opbygning som har mange af de samme egenskaber. Disse miljøgifte kan give helbredsskader som nedsat immunforsvar, hudskader, misdannelser og reduceret vækst. Dioxiner bidrager også til øget risiko for kræft i lever og tarme. Udslip af dioxiner og furaner er stadig et betydeligt miljøproblem i hele verden.
Dioxiner er en betegnelse for en stofgruppe på 75 giftige kemikalier. Det kemiske navn på denne gruppe er polyklorerede dibenzodioxiner (PCDD). En nært beslægtet gruppe kemikalier kaldes furaner, eller mere præcist polyklorerede dibenzofuraner. Denne gruppe består af 135 forskellige stoffer. Det er almindeligt at analysere og behandle disse to stofgrupper i sammenhæng, og i det følgende omtales hele gruppen af stoffer som dioxin.
Den totale gruppe af miljøgiften dioxin består da af 210 stoffer. Af disse er der 12 stoffer som regnes for ekstremt giftige. I engelsksproget litteratur omtales disse ofte som "the dirty dozen " ( "det beskidte dusin "). Det allergiftigste stof hedder 2,3,7,8 tetraklordibenzo-p-dioxin (2,3,7,8 TCDD). Forsøg har vist at 0,5 milligram TCDD er nok til at dræbe et marsvin. De andre stoffers giftighed angives ofte som ækvivalenter af 2,3,7,8 TCDD, sådan at dette stof bruges som reference for de andre.
Dioxinerne er organiske miljøgifte. Det indebærer at stofferne er nedbrydelige i naturen, men i tilfældet med dioxin tager denne nedbrydning ofte lang tid. Nedbrydningstiden for dioxiner i naturen varierer fra nogle måneder til mange år.
Kemisk struktur af dioxin
Dioxinerne er kemiske derivater af dioxin. Navnet dioxin refererer til di = 2 og oxy = ilt. Ofte er dioxinerne klorerede forbindelser af to benzenringe bundet sammen af en dioxinring. På billedet er vist nummereringen af atomerne i skelettet af dibenzodioxin. Kloratomerne sidder for eksempel på positionerne 2-3 og 7-8.
Til sammenligning vises den generelle struktur af nogle polychlorerede pesticider
Kilder til udslip af dioxin
Dioxiner bliver hverken produceret eller brugt kommercielt og er en uønsket forurening uden nytteværdi. Der er hovedsagelig to måder dioxinerne dannes på:
Som et kemisk biprodukt ved industrielle processer som involverer klor eller brom.
Ved afbrænding eller stærk opvarmning (fra ca. 400 °C) af organiske stoffer som indeholder klor.
Dertil har nyere forskning vist at små mængder dioxiner kan dannes ved kompostering og afbrænding af træ. Der er endvidere observeret spor af dioxiner i slam fra renseanlæg.
Tidligere havde Norge en af verdens største punktkilder for udslip af dioxiner. Hydros Magnesiumfabrik på Herøya slap i perioden frem til 1990 ligeså meget dioxin ud som samtlige kilder i hele Sverige. Falconbridge Nikkelverk i Kristiansand og afløb fra diverse klorblegerier i træforædlingsindustrien, har også givet et kraftig bidrag til dioxinudslippene i Norge. Procesændringer og en mere bevidst holdning til sådanne udslip har heldigvis forbedret situationen meget.
I år 2001 bidrog affaldsforbrænding med godt 4% af den samlede danske dioxinudledning]. Derudover bidrager biltrafik, kloakslam og afbrænding af PVC-isolerede elkabler.
Spredning af dioxin til miljøet
Dioxiner findes i luften både som damp eller bundet til partikler. Det sidste er det mest almindelige, og som regel vil dioxinerne binde sig til aske eller sod. Gennem bindingerne til partiklerne kan dioxinerne opholde sig i luften i lang tid og transporteres over store afstande. Dioxiner findes derfor på hele kloden.
Spredningen af dioxiner sker også via vand. Dioxinerne er ikke opløselige i vand, men kan binde sig til partikler der sedimenterer på sø- eller havbunden, hvorved dioxinerne lagres i bundsedimenterne.
Dioxinerne er kemisk bestandige og nedbrydningen sker ved spaltning når de udsættes for sollys. Dioxinerne er ofte knyttet til sod og skærmet for sollys sådan at de ikke spaltes så let. Tilsvarende er det for dioxiner lagret i jord eller bundsedimenter. Afskærmningen mod sollys gør at nedbrydningen kan tage meget lang tid.
Effekter af dioxiner
Mennesker optager først og fremmest dioxiner gennem mad og vand. Ydermere vil man kunne eksponeres gennem huden og direkte ved indånding.
Dioxinerne er fedtopløselige og vil derfor lagres i alle fedtholdige dele af kroppen. I leveren er der en type proteiner som binder sig specielt nemt til dioxiner, det betyder at leveren er det største lager for dioxin i kroppen.
Halveringstiden for dioxiner i menneskekroppen er mellem 7 og 11 år. Det betyder at dioxinerne ophobes i kroppen i årevis. Selv meget lave doser vil over tid kunne give store koncentrationer i kroppen.
Meget af forskningen i helbredseffekter ved dioxin-forgiftning er foregået som dyreforsøg. Man kan diskutere hvorvidt resultaterne fra disse forsøg kan overføres til mennesker. På grund af forskellig forbrændingshastighed vil halveringstiden for dioxiner i kroppen variere meget fra art til art. Rotter har eksempelvis en halveringstid på nogle få dage. Dette giver særlig problemer for forskningen på langtidseffekter.
Til trods for problemerne i forbindelse med forskning på dioxineffekter, er det mange helbredseffekter som er mere end godt nok dokumenteret. Relativt små doser af dioxiner kan give kroniske effekter som reduceret vækst, forstyrrelse af A-vitaminomsætning, nedsat immunforsvar, lavere testosteronniveau og hudskader. Dioxiner forstyrrer også gen-funktionen og kan kunne føre til misdannelser og/eller kræft (i lever eller tarme). Ofte vil man kunne observere en kombination av flere af disse helbredseffekter. På grund af at eksponeringen for dioxiner ofte sker samtidig som man bliver eksponeret af andre miljøgifte er kombinationen af årsagsforhold og helbredseffekter temmelig komplekse.
Dioxin har indflydelse på DNA-strukturen, og dermed arvemasse, hvilket på længere sigt vil give mutationer.
Kendte eksempler på dioxinudslip
Et af de mest kendte udslip af dioxiner skete i Seveso i Italien i 1976. I forbindelse med produktion af triklorfenol kom processen ud af kontrol, hvilket resulterede i en sky som blandt andet indeholdt dioxiner. Skyen drev gennem et område hvor der boede 37.000 mennesker. Ingen mennesker døde som en direkte følge af ulykken, men mange fik gener med luftvejene og huden, mens en række dyr døde og over 70.000 måtte slagtes. En af følgerne af denne ulykke var at EU lavede det såkaldte Seveso-direktiv som omhandler risiko for storulykker i industrien.
Et andet kendt eksempel er "Agent Orange ". Dette er et dioxinholdigt sprøjtemiddel som blev brugt af de amerikanske styrker under Vietnamkrigen. I slutningen af 1960'erne blev der sprøjtet mere end 75 millioner kg "Agent Orange "] ud over de vietnamesiske skove. Næsten 200.000 amerikanske krigsveteraner har rapporteret om helbredsskader som er blevet knyttet til eksponeringen for dioxiner under Vietnam-krigen.
I sommeren 1999 blev der fundet dioxiner i en række belgiske madvarer. I dag kender man endnu ikke hele grunden til dioxinforureningen. Det man ved, er at en belgisk foderproducent havde tilsat fritureolie fra et gadekøkken i fodret, og denne olie var forurenet med dioxin. Foderet blev brugt af belgiske og muligvis franske og tyske bønder ved produktion af kylling, æg, svin og kvæg. Dioxinværdien i det forurenede kød var optil 175 gange højere end WHO's grænseværdier.
Danske undersøgelser fra 2007 antyder, at dioxiner kan være en væsentlig årsag til nedsat sædkvalitet.
Tiltag og virkemidler af dioxin forgiftninger
For at forhindre dioxin-forgiftning af mennesker har myndighederne indført kostråd, og restriktioner på fiskeri i enkelte områder. I dag (2007) gælder dette for en række fiske- og skaldyrsarter i Grønlandsfjordene. Sådanne tiltag er imidlertid kun rettet mod at reducere konsekvenser af udslip som gør skade. Vigtigere er det at fjerne dioxiner som allerede er sluppet ud og forhindre at endnu mere dioxin slippes ud i naturen.
Efter pres fra miljøorganisationer arbejder både myndigheder og industriselskaber nu med planer for tiltag mod særligt forurenede sedimenter. Aktuelle alternativer er tildækning, fjernelse/deponering og rensning.
Siden 2005 har der været krav om dioxinrensning på alle affaldsforbrændingsanlæg i Danmark]. Også ældre anlæg har nu monteret dioxinrensning. Tidligere var forbrændingsanlæg den største udleder af dioxiner i Danmark.
Et alternativ til rensning af røggasserne er bedre styring af forbrændingsprocessen og afkølingen af røggasserne. Det har vist sig, at hvis afkølingen af røgen fra forbrændingen sker hurtigt nok, vil der dannes langt færre dioxiner. For eksempel ved en nedkøling af røgen fra ca. 1100 °C til 150 °C i løbet af 2 sekunder. Dette er teknisk muligt i en quench, men medfører at røggassens varme ikke kan udnyttes til elproduktion.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dipol
Hvad er dipol?
En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler. Der kan være tale om en elektrisk dipol, som består af to lige store ladninger med modsat fortegn tæt på hinanden, eller en magnetisk dipol, der dannes små lukkede strømme.
Dipoler anvendes i radioantenner.
Molekylære dipoler!!!
Mange molekyler har dipolmomenter om skyldes at positive og negative ladninger på de forskellige atomer ikke er ensartet fordelt over hele molekylet.
Et molekyle med et permanent dipolmoment kaldes et polært molekyle. Et molekyle bliver polariseret når det bærer en induceret dipol. Kemikeren Peter Debye var den første som studerede molekylære dipoler i detaljer, og dipolmomenter bliver målt i enheden debye, opkaldt efter ham.
Der findes forskellige typer af dipoler i molekyler:
Permanente dipoler: når to atomer i et molekyle har væsentligt forskellig elektronegativitet; det ene atom tiltrækker elektroner mere end det andet, og bliver derfor mere negativt. Det andet atom bliver tilsvarende mere positivt.
Inducerede dipoler Disse forekommer når et molekyle med en permanent dipol frastøder det andet molekyles elektroner, således at der "induceres " et dipolmoment i det andet molekyle. Der kan også induceres et dipolmoment ved at placere molekylet i et elektrisk eller et magnetisk felt.
Typiske værdier for gasfasen af nogle kemiske forbindelser, angivet i debye-enheder er: ]:
kuldioxid: 0
kulmonoxid: 0,112
ozon: 0,53
phosgene: 1,17
vanddamp: 1,85
hydrogencyanid: 2,98
cyanamid: 4,27
kaliumbromid: 10,41
Disse værdier fås ved at måle den dielektriske konstant. Når symmetri i et molekyle betyder at det ikke har et nettodipolmoment, sættes værdien til 0. De højeste dipolmomenter ligger omkring 10-11 D. Man kan udlede information om molekylets geometry når dipolmomentet kendes. F.eks. illustrerer ovenstående data at kuldioxid er et lineært molekyle, hvorimod ozone ikke er.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
diprot syre
Hvad er diprot syre?
En diprot syre er en syre som har to labile hydroner, dvs. den kan afgive to hydroner i en syre-base-reaktion. Et eksempel på en diprot syre er svovlsyre. En syre der kun kan afgive en hydron kaldes en monoprot syre.
De to hydroner vil afgives ved forskellig pH, som bestemmes af syremolekylets struktur. Den pH hvorved en syre afgiver en hydron kaldes pKa; for en diprot syre benævnes de to pH-værdier hvor hydronerne afgives henholdsvis pKa1 og pKa2.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dissociation
Hvad er dissociation?
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand. Når fx ammoniak (NH3) reagerer med vand, er det kun omkring 1% af ammoniak-molekylerne, der optager en H+-ion. Når saltsyre (HCl) reagerer med vand, er det derimod alle saltsyre-molekylerne, der afgiver en H+-ion. Man siger, at syren er fuldt dissocieret i vandet.
Syrer og baser, der er gode til at dissociere i vand, kaldes stærke syrer og baser. Syrer og baser, der næsten ikke dissocierer i vand, kaldes svage syrer og baser.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dopamin
Hvad er dopamin?
Dopamin er et signalstof i hjernen, et såkaldt "catecholamin ", der virker som neurotransmitter i centralnervesystemet. Dopaminmangel kan opstå, når der sker svigt hos de nerveceller, der normalt udskiller dopaminet.
Kemisk set er dopamin et monoamin, ligesom en række andre neurotransmittere: noradrenalin, adrenalin, serotonin og histamin. I hjernen bliver dopamin syntetiseret ud fra stoffet DOPA (dihydroxyfenylalanin) som igen bliver syntetiseret ud fra tyrosin. Dopamin kan syntetiseres videre til noradrenalin, og dette stof kan yderligere syntetiseres til adrenalin. Ved den kemiske syntese fra DOPA til dopamin medvirker et enzym kaldet DOPA-decarboxylase, hvorimod der ved den videre syntese til noradrenalin medvirker enzymet dopamin-ß-hydroxylase (DBH).
I hjernen befinder dopamin-holdige nervecellers cellelegemer sig i strukturerne "den sorte substans " og det central tegmentale område. Herfra har de udløbere til store dele af forhjernen, blandt andet storhjernens hjernebark. (Ved Parkinson's sygdom ses et stort antal døde nerveceller i den sorte substans).
I dagliglivet spiller signalstoffet dopamin en afgørende rolle for drivkræfterne bag alle positivt motiverede handlinger, hvortil der er knyttet oplevelser af velvære. Dopamin udløses således i så forskellige situationer som under opnåelse af succes i både krig og kærlighed, under spisning ved et veldækket bord, i vundne spil-situationer, under indtagelse af narkotika, ved seksuelle samværssituationer o.lign. og hvor signalstoffet endvidere virker forstærkende på trangen til vanemæssigt at se frem til at kunne genopsøge pågældende dopaminudløsende situation på ny.
Endvidere spiller dopamin en central rolle for udviklingen af mange adfærdsforstyrrelser, f.eks. er der en forhøjet risiko for at udvikle ADHD, hvis den naturlige dopamin-produktion i hjernen er ude af balance.
Transmission af dopamin
I hjernen findes der på nerveceller forskellige proteiner der reagerer på dopamin efter de er frigivet af de dopamin-holdige nerveceller. På den postsynaptiske neuron sidder der dopaminreceptorer, der sender signalet videre. Efter påvirkningen genoptager de dopamin-holdige nerveceller den frigivne dopamin ved hjælp af et protein kaldet dopamin-transporteren. Kokain og amfetamin nedsætter dette genoptag.
Visse former for medicin til skizofreni hæmmer dopamintransmissionen] andre psykoaktive farmaka aktiverer eller blokerer dopaminreceptorerne.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
drikkevand
Findes der gavnlige bakterier i drikkevand?
Rensende bakterier i drikkevand-rør. Der er 80.000 bakterier pr. ml i drikkevand, men forskere fra Lunds universitet har påvist, at der i vandrør findes gode bakterier, som renser rørene. Vandhanevand indeholder disse bakterier, som lever på indersiden af vandrørene som en biofilm, der ikke er blevet studeret før. Det er et komplekst mikrobiologi-økosystem – afsløret med DNA-sekvensbestemmelse og flow cytometri.
Læs mere her.
drikkevand
Hvordan kan man påvise organisk stof i drikkevand?
Læs "Organisk stof: Hvordan kan man påvise organisk stof i drikkevand?".
dubletreglen
Hvad er dubletreglen?
De letteste grundstoffer hydrogen, lithium, beryllium og bor stræber dog efter to elektroner i yderste skal, da ædelgassen helium kun har to i yderste skal. Denne afvigende regel kaldes undertiden for dubletreglen. Dette er i modsætning til oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen), der er betegnelsen på den observation, at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så de opnår at deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht. antallet af elektroner i deres yderste skal.
Populært siger man, at grundstofferne tilstræber at få otte elektroner i yderste skal.
Oktetreglen gælder kun for hovedgrupperne. Overgangsmetallerne, lanthaniderne og actiniderne følger således ikke oktetreglen.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
dugfjernelse
Hvordan kan man fremstille et middel mod dug?
Til at undgå dug på indersiden af en bilrude eller vinduesrude opløses 1 teskefuld kogsalt i 8 teskefulde vand, hvorefter der tilsættes 16 teskefulde glycerin. Dette smøres på ruden, hvorved dugdannelse forhindres.
Opskriften er fra en bog fra 1951. Læs mere her.
duplikatblæk
Hvordan kan man fremstille duplikatblæk?
Blæk til mangfoldiggørelse af festsange mv. (duplikeringssværte eller "hektografblæk"): Blækket fremstilles ved at opløse 5 gram methylviolet i 4 gram sprit, hvorefter der tilsættes 8 gram glycerin, 50 gram vand og 2 gram sukker. (Dette giver violet blæk).
Rødt blæk fremstilles ved at opløse 10 gram fuksin (kaldes nu: fuchsin) i 10 gram sprit, hvorefter der tilsættes 10 gram glycerin og 50 gram vand.
Man laver nu en "hektograf-masse" i en æske, der er lidt større end det papir, der skal trykkes på. Æsken skal være 2 cm høj. Den kan være af metal eller af træ foret med pergamentpapir.
I metalæsken kan massen fremstilles direkte i æsken, hvorimod man må tilberede massen i en kasserolle, hvis æsken er af træ.
Massen laves af 75 gram snedkerlim, der overhældes med 150 gram vand og stilles i ro nogle timer, hvorefter vandet opvarmes, indtil al limen er opløst. Der tilsættes nu 300 gram glycerin, og massen hældes over i æsken (eller tilberedningen er lavet direkte i æsken, hvis denne er en metalæske). Fjern skum og luftblærer, der dannes under afkølingen.
Når massen er blevet stiv, kan den bruges. (Alternativt kan massen laves på denne måde: 180 gram glycerin blandes med 120 gram vand, opvarmes, og der tilsættes 30 gram sukker og 30 gram husblas, der opløses i massen. Derefter udrøres 60 gram kaolin i massen).
Når der er blevet lavet nogle duplikater kan overfladen være blevet ujævn. Man kan glatte overfladen ved at hælde lidt sprit over og antænde det, eller – hvis massen er i en metalæske – kan denne blot opvarmes.
Skriv med blækket på et godt skrivepapir, vent til blækket er tørt, læg det skrevne ark ned på massen i æsken med den beskrevne side nedad.
Forinden skal massen i æsken fugtes let med en svamp. Det skrevne ark gnides nu let på bagsiden og får lov at ligge i 5 minutter på massen i æsken. Massen i æsken har nu opsuget noget af blækket. Fjern papirarket og læg et blankt stykke papir på og pres dette forsigtigt mod massen så noget af blækket overføres på papiret.
Det er muligt at lave 50-70 læselige aftryk. Man kan starte forfra med en ny tekst ved at fjerne blækket på massen med en svamp dyppet i lunkent vand.
Opskriften er fra en bog fra 1951. Læs mere her.
Læs om hektografblæk: her.
duPont
Hvad er duPont?
E. I. du Pont de Nemours and Company almindeligvis kaldet DuPont er en amerikansk industrikemivirksomhed. DuPont var i 2009 verdens niende største kemi-virksomhed målt på omsætning og den tredjestørste målt på markedsværdi. Virksomheden er grundlagt i juli 1802 som en krudtfabrik af Eleuthère Irénée du Pont. Aktierne i selskabet udgør en del af Dow Jones Industrial Average.
I det tyvende århundrede udviklede DuPont mange forskellige polymere såsom Vespel, neopren, nylon, Corian, Teflon, Mylar, Kevlar, Zemdrain, M5 fiber, Nomex, Tyvek, Sorona og Lycra. DuPont udviklede Freon (chlorofluorocarbon) til køleindustrien og senere mere miljøvenlige kølemidler. Der blev også udviklet syntetiske farver og maling inklusiv ChromaFlair.
DuPonts varemærkede brands bliver ofte til degenererede mærker. For eksempel var det oprindeligt meningen, at neopren skulle være et varemærke, men det blev hurtigt et almindeligt navn.
DuPonts historie
DuPont blev grundlagt i juli 1802 af Eleuthère Irénée du Pont, som benyttede fransk kapital og maskineri. Virksomheden begyndte Eleutherian Mills ved Brandywine Creek, nær Wilmington to år efter hans familie flygtede fra den Franske Revolution. Der blev påbegyndt en produktion af krudt eftersom du Pont konstaterede at den nordamerikanske krudtindustri haltede efter den europæiske. Virksomheden voksede hurtigt og i midten af 1800'tallet var det blevet den største leverandør af krudt til USA's militær, der blev leveret halvdelen af Union Armys forbrug under den amerikanske borgerkrig. Eleutherian Mills blev i 1966 erklæret for et nationalhistorisk landemærke og fungerer i dag som museum.
Væsentlige gennembrud af firmaet duPont
In 1920'erne fortsatte arbejdet med materialeteknologi og i 1928 blev Wallace Carothers hyret til at arbejde med polymerer. Carothers udviklede neopren, det første syntetiske gummi, det første polyester superpolymer og i nylon i 1935. Nogle få år senere blev også teflon udviklet. DuPont introducerede phenothiazine som et insektmiddel i 1935.
Firmaet duPont under anden verdenskrig 1941-1945
Gennem denne periode fortsatte DuPont som en væsentlig producent af krigsmateriel. Der blev produceret nylon til faldskærme, krudtsække, og dæk.
Firmaet duPont i rumforskningsårerne 1950-1970
Efter krigen fortsatte DuPont sit fokus på udvikling af nye materialer. Det blev til Mylar, Dacron, Orlon og Lycra i 1950'erne og Tyvek, Nomex, Qiana, Corfam og Corian i 1960'erne. DuPonts materialer var væsentlige for Apollo-programmets succes.
DuPont har været nøglevirksomheden bag udviklingen af moderne krops-sikkerhedsbeskyttelse. Gennem Anden Verdenskrig blev DuPonts splintsikre nylon benyttet af Storbritanniens Royal Air Force til splintveste. Med udviklingen af Kevlar i 1960'erne begyndte DuPont at undersøge, om den kunne modstå en affyret patron. Denne forskning førte til udviklingen af den skudsikre vest, som er blevet standardudstyr hos militær og politi i den industrialiserede verden.
Firmaet duPonts Conoco-besiddelser 1981-1995
I 1981 opkøbte DuPont Conoco, et stor amerikansk olie- og gasselskab, hvilket sikrede adgangen til tilstrækkeligt med råolie til produktionen af virksomhedens fiber- og plasticprodukter. Det skete efter en budkrig med giganten Seagram som blev DuPont største aktionær. 6. april 1995 bekendtgjorde DuPont en plan for hvordan alle Seagrams aktier skulle købes tilbage.
I 1999 solgte DuPont alle sine aktier i Conoco og Conoco blev sammenlagt med Phillips Petroleum Company og blev til ConocoPhillips i 2002.
Firmaet duPonts samarbejde med IG Farben
DuPont samarbejdede siden 1919 tæt med den tyske kemivirksomhed IG Farben om bl.a. udvikling af giftgasser til aflivning af skadedyr. De udviklede giftgasser blev anvendt ikke alene til aflivning af dyr, men også til henrettelse af mennesker. IG Farben ejede en større aktiepost i Dupont, og Dupont ejede en større andel aktier i IG Farben. Samarbejdet mellem de to virksomheder vat tæt, og der blev udvekslet information om giftgassernes effektivitet til aflivning af mennesker. IG Farben udviklede bl.a. giftgassen Zyklon B, der blev anvendt i de tyske koncentrationslejre til massedrab på bl.a. jøder. Det er ikke i dag præcist klarlagt, hvor meget DuPont kendte til Nazitysklands brug af Zyklon B i koncentrationslejrene, men det er generelt antaget, at der grundet det meget tætte samarbejde må anses for helt usandsynligt, at DuPont var uvidende om den omfattende brug af Zyklon B til aflivning af mennesker. Samarbejdet mellem DuPont og IG Farben fortsatte også efter, at Hitler i 1941 erklærede krig mod USA.
Firmaet duPonts nuværende aktiviteter
DuPont beskriver sig selv som en global vidensvirksomhed med mere end 60.000 ansatte på verdensplan og en forskelligartet produktportefølge.
DuPonts forretningsområder er organiseret i følgende fem kategorier: Electronic and Communication Technologies, Performance Materials, Coatings and Color Technologies, Safety and Protection og Agriculture and Nutrition.
I 2004 solgte virksomheden sin tekstilforretning, inklusive nogle af sine bedst kendte mærker såsom Lycra (Spandex), Dacronpolyester, Orlonacrylic, Antronnylon og Thermolite til Koch Industries. DuPont producerer også Surlyn, som bruges til overfladen på golfbolde.
Anno 2011 er DuPont verdens største producent af titandioxid, primært i form af hvidt pigment til brug i papirindustrien.
9. januar 2011 bekendtgjorde DuPont at de havde indgået en aftale om køb af danske Danisco for US$ 6,3 mia. 16. maj 2011 erklærede DuPont at overtagelsen var succesfuld og at Danisco ville blive afnoteret på børsen.
Firmaet duPonts lokaliteter
Virksomhedens hovedsæde er i Wilmington, Delaware. Virksomhedens øvrige afdelinger er spredt over hele verden. Væsentlige produktionsanlæg inkluderer Spruance plant nær Richmond, Virginia (virksomhedens største fabrik), Mobile Manufacturing Center(MMC) i Axis, Alabama, Bayport plant nær Houston, Texas, Mechelen Belgien og Changshu i Kina. Andre lokaliteter inkluderer Yerkes Plant på Niagara River i Tonawanda, New York, Sabine River Works Plant i Orange, Texas og Parlin Site i Sayreville, New Jersey. Hyderabad i Indien – Du Pont Servicecenter og Du Pont videnscenter.
DuPont har forskning- og udviklingsafdelinger i Kina, Japan, Taiwan, Indien, Tyskland og Schweiz. Der investeres i gennemsnit årligt omkring $ 1,3 mia. i forskning- og udvikling.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
Döbereiner
Hvem er Johann Wolfgang Döbereiner?
Johann Wolfgang Döbereiner (13. december 1780 – 24. marts 1849) var en tysk kemiker.
Döbereiner var først farmaceut, derpå ejer af en kemisk fabrik og til sidst professor i kemi, farmaci og teknologi i Jena. Han opdagede den egenskab hos platinet, at det især i finfordelt tilstand formår at fortætte brint og ilt på sin overflade, hvorved det bliver glødende og antænder brinten. På denne egenskab hos platinsvamp beror Döbereiners fyrtøj.
Döbereiner opdagede luftarternes diffusion og fandt den forbedrede form for Daniells hygrometer, som nu fører Regnaults navn. Han var en virksom kemisk forfatter. Den tyske forfatter Goethe var Döbereiners gode ven og overværede hans ugentlige forelæsninger, Döbereiners teorier om kemisk affinitet førte til Goethes berømte skrift fra 1809 Die Wahlverwandtschaften.
Döbereiners arbejde med grundstoffer førte til at han opdagede ligheder med forskellige grundstoffer, således opdagede han at for Li, Na og K havde mærkelig sammenlighed. Med denne opdagelse var grunden lagt til Det periodiske system, Döbereiner krediteres ofte for opdagelsen af Det periodiske system.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden 
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments