Hvor meget iod indeholder alger og tang?

Beskytter iod mod brystkræft?

Hvilke hormoner kræver iod?

Hvordan opkoncentreres iod?

Hvor hyppig er iodmangel?

Hvorfor tilsætter man iod til kogsalt i Danmark?

Optages nogle iodforbindelser lettere end andre?

Hvor meget iod indeholder tang?

Kan iod forsvinde ved opbevaring af fødevaren?

Hvad kan iodmangel medføre?

Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.149/150

Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

Hvor meget iod indeholder alger og tang?

Iodproblematikken er det forhold, at især brunalger indeholder meget iod. For meget iod i kosten kan i sjældne tilfælde medføre, at skjoldbruskkirtlen bringes i en tilstand, hvor den enten producerer for lidt eller for meget af de iodholdige hormoner, der er vigtige for stofskiftet. Raske personer vil dog kun i ekstreme tilfælde få problemer med at spise store mængder iodholdig tang. Men hvis man i forvejen har problemer med skjoldbruskkirtlen skal man undgå for meget tang i kosten, især den iodholdige kelp(8695s110). Det meste af iod i tang kan dog fjernes ved kogning. Alene udblødning af tørret tang i vand kan fjerne op til 90% af uorganisk iod, hvis det iodholdige vand så ikke benyttes i madlavningen(8695s110).

Selv om anbefalet daglig iod-indtag kun er på 150 mikrogram (og minimumsbehovet er 70 mikrogram om dagen(8765)) kan en rask person godt indtage adskillige milligram iod om dagen(8695s110) (og mange lande har sat højere mål for anbefalet daglig iodindtagelse(8764)). Danskere får for lidt iod. Japanere spiser typisk 4 – 10 gram tang om dagen. Dette tang indeholder ca. 1 mg iod, dvs. 6,7 gange mere end anbefalet dagsdosis. Nogle japanere får formentlig op til 20 mg iod i maden hver dag, dvs. 133 gange anbefalet dagsdosis(8695s110). I et enkelt nori-blad til rullet sushi er der ca. 40 mikrogram iod. I en skål god miso-suppe på kombu er der 1000 mikrogram (1 mg) iod(8695s110). Der findes nogle få eksempler fra det folkerige Japan, hvor et meget stort forbrug af tang med store mængder iod har medført sygdom, men det skyldtes at personen indtog kosttilskud i form af piller af tørret kelp – den tangart, der indeholder mest iod(8695s110).

Bladtang indeholder mest iod. Det anbefales ligefrem, at man ikke spiser for meget bladtang – især kosttilskudstabletter af bladtang (kelp, kombu)(8695s70).

Beskytter iod mod brystkræft?

Måske beskytter iod mod brystkræft. Nogle forskere mener, at der er en sammenhæng mellem iod og skjoldbruskkirtlens funktion på den ene side og brystkræft på den anden side. Iodmangel kan betyde en risiko for brystkræft. Brystkræftceller har et lavere iod-indhold end raske brystceller(8695s109). Men andre faktorer end tang og iod kan have betydning for den lavere hyppighed af brystkræft hos japanske kvinder(8695s109). I Kina har man fremavlet stammer af Japansk kombu med øget produktivitet og særlig højt iodindhold. Det er sket ved krydsning af udvalgte varianter samt ved at skabe mutationer med røntgenstråling (8651s40).

Hvilke hormoner kræver iod?

Skjoldbruskkirtlen danner to vigtige iodholdige hormoner, thyroxin og triiodthyronin. De er helt afgørende for kroppens stofskifte. Iod menes ikke at have andre virkninger i vores krop end skjoldbruskkirtel-hormonerne(8695s105).

Hvordan opkoncentreres iod?

Både tang og skjoldbruskkirtlen opkoncentrerer iod. Skjoldbruskkirtlen optager iod fra blodbanen, tang optager iod fra havvand. I skjoldbruskkirtlen er det en særlig pumpe, som står for transporten af iod hen over cellemembranen (iodtransporten foregår samtidig med transport af natrium). I tang er transportmekanismen ukendt, men den er langt mere effektiv – nogle brunalger kan opkoncentrere iod 1 million gange i forhold til det omgivende havvand(8695s105). Tang er også meget bedre til at holde på sit iod end skjoldbruskkirtlen(8695s105).

Hvor hyppig er iodmangel?

Det antages, at ca. 200 mill. mennesker i verden har iodmangel, fordi der mangler iod i drikkevandet og jordbunden og dermed i føden. Bjergegne i Indien, Sydamerika, SØ- Asien og Afrika er særlig udsatte for iodmangel(8695s106). De fleste fødevarer indeholder meget lidt iod – bortset fra fødevarer fra havet. Der er dog moderate mængder af iod i æg og mælk, samt i mindre omfang i kød og nødder. Det er meget vanskeligt at få nok iod, hvis man ikke jævnligt spiser en kost, der stammer fra havet.

Mange lande – bl.a. USA – har siden 1920’erne påbudt, at køkkensalt tilsættes iod i en mængde på 0,02%. Schweiz har i årtier tilsat iod til salt.

Hvorfor tilsætter man iod til kogsalt i Danmark?

I Danmark er man først begyndt at tilsætte iod til kogsalt siden 2000(8695s106). Mange lande – bl.a. USA – har siden 1920’erne påbudt, at køkkensalt tilsættes iod i en mængde på 0,02%. Schweiz har i årtier tilsat iod til salt. I Danmark tilsættes jod i en dosis, der er 15 gange mindre end i USA, nemlig 0,0013%, hvis jeg har regnet rigtigt: På min saltbøsse står der ”tilsat iod svarende til 13 mg pr. kg salt – efter krav fra Fødevaredirektoratet”. For at få en dagsration af iod på 150 mikrogram skulle jeg altså indtage 12 g salt – 1/10 af saltbøssens indhold, hvilket dels ville være umuligt at indtage, og dels er natriumchlorid-salt i de mængder usundt for blodtrykket. (Det anbefales kun at spise 5 gram salt dagligt(8765)). Det tilsatte iod til køkkensalt er altså kun et lille iodtilskud, og resten af iodbehovet skal dækkes af kosten.

I over 100 lande verden over tilsættes iod til salt. Iod tilsættes i form af kaliumiodid (eller kaliumiodat i tropiske lande, fordi det bedre modstår oxidation). Men den tilgængelige iodmængde fra dette iodberigede salt, når forbrugeren drysser salt på æggemaden, varierer meget. Grundstoffet iod sublimerer let, og tabes derved til atmosfæren ved diffusion. Højt raffineret canadisk salt tabte under 10% på ½ år, og under 25% på 1 år ved 60% relativ fugtighed. Iodtabet for salt fra 12 lande var over et år mellem 10% og 100%. Ved høj luftfugtighed forsvandt alt iodet i løbet af ½ år.

Optages nogle iodforbindelser lettere end andre?

Det iod, som findes i tang og andre levnedsmidler, findes på iodid-form (I-), som er overvejende vandopløselig. Dog findes 10-20% af iod i tang på iodat-form (IO3 -), og nogle få procent – måske op til 10% – er organisk bundet iodid(8695s106).

Hvor meget iod indeholder tang?

Det er overraskende, at iod-indholdet varierer så meget fra tangtype til tangtype. Iodindholdet i tang kan variere fra 16 mikrogram (dvs. milliontedel gram, my-gram, µg) til 8 milligram (dvs. tusindedele gram, mg). Det er en variation fra 0,000.016 til 0,008 gram iod pr. gram tørstof tang, altså en variationsfaktor 500. Indholdet af iod afhænger også af voksestedet, opbevaringen og behandlingen til fødevare.

Kan iod forsvinde ved opbevaring af fødevaren?

Så længe tang holdes i en lufttæt pakning bevares iodindholdet. Ved tilgang af luft, især fugtig luft i et køkken, kan tangen hurtigt miste op til halvdelen af sit iod-indhold (hvilket skyldes, at iod sublimeres – og forsvinder ved diffusion til luften(8764)). Ved 10-15 min. kogning vil det meste iod gå ud i kogevandet. I nogle tilfælde opløses 99% af indholdet af iod. Ved dampning mistes kun ca. 20% iod. Ved ristning mistes kun ca. 6% iod(8695s106).

Hvad kan iodmangel medføre?

Iodmangel svækker skjoldbruskkirtlen. Det kan medføre stofskiftesygdom, såsom struma, kronisk træthed, og i værste tilfælde dværgvækst og mental retardering – især hos børn. Overvægt og iodmangel ses undertiden sammen.

En voksen person har en skjoldbruskkirtel med ca. 8 milligram iod. Der forbruges ca. 1 – 2 mikrogram iod pr. kilo kropsvægt pr. døgn. En 75 kg person har derfor behov for ca. 150 mikrogram iod dagligt(8695s106). Hvis ioden forskydes af andre stoffer, især chlor (som nogle steder tilsættes drikkevand) eller brom, kan behovet for iod være større. Radioaktivt iod (udslip fra atomkraftværker, atomvåbeneksplosioner eller som følge af radioterapeutisk behandling) ophobes i skjoldbruskkirtlen og senere i kønsorganerne(8695s108). Efter uheldet i 1986 i Tjernobyl blev der solgt mere af kelpprodukter.