Man ved ikke helt, hvorfor folk sover. Måske er det for at hjernen kan få tid til at udskille affaldsstoffer.
Den her artikel https://www.sciencedaily.com/releases/2017/10/171003111111.htm er ret spændende.
Første bevis på kroppens affaldssystem i den menneskelige hjerne opdaget SEE ENGLISH ARTICLE
3 oktober 2017
NIH / National Institute of Neurological Disorders and Stroke

Ved at scanne hjernen hos raske frivillige har forskerne fundet det første, længe søgte "bevis" for, at vores hjerner kan dræne noget affald ud gennem lymfekarrene, kroppens kloaksystem. Resultaterne viser endvidere, at det kan fungere som en rørledning mellem hjernen og immunsystemet.

[[image:https://www.sciencedaily.com/images/2017/10/171003111111_1_540x360.jpg "]]
Hjernescanning af sunde frivillige viste, at vores hjerner kan dræne affald gennem lymfekar, kroppens kloaksystem.Kredit:
the Reich Lab, NIH/NINDS

"Vi så bogstaveligt talt, at folks hjerner dræner væske ind i disse lymfekar", siger Daniel S. Reich, MD, Ph.D., seniorforsker ved NIHs National Institute for Neurological Disorders and Stroke (NINDS) og seniorforfatteren af undersøgelsen, der er offentliggjort online i eLife. "Vi håber, at vores resultater giver ny indsigt i en række neurologiske lidelser."

Daniel S. Reich er radiolog og neurolog, og har primært anvendt magnetisk resonansbilleddannelse (MR) til at undersøge multipel sclerose og andre neurologiske lidelser, som antages at involvere immunsystemet.

Under ledelse af postdoc-stipendiater, Martina Absinta, Ph.D. og Seung-Kwon Ha, Ph.D., sammen med forskere fra National Cancer Institute, opdagede forskerholdet lymfekar i duraen, som err den læderagtige ydre belægning af hjernen.

Lymfekar er en del af kroppens kredsløbssystem. I det meste af kroppen følger de blodkarrene. De transporterer lymfe, som er en farveløs væske, der indeholder immunceller og affaldsstoffer, der bringes hen til lymfeknuderne. Blodkarrene leverer hvide blodlegemer til lymfeknuderne, og lymfesystemet fjerner disse celler og recirkulerer dem gennem kroppen. Processen hjælper immunsystemet med at opdage, om et organ er under angreb fra bakterier eller vira eller er blevet skadet.

I 1816 rapporterede en italiensk anatom om fundet af lymfekar på hjernens overflade, men i gennem to århundreder har det været glemt viden. Indtil for nylig fandt forskere i den moderne æra ikke noget tegn på et lymfesystem i hjernen og stod nogle forundret over for det spørgsmål, hvordan hjernen dræner affald, og det har fået nogle til at konkludere, at hjernen er et ekstraordinært organ.

Men i 2015 fandt man ved to undersøgelser af mus tegn på hjernens lymfesystem i dura. Samme år så Daniel S. Reich en præsentation af Jonathan Kipnis, Ph.D., professor ved University of Virginia og en af forfatterne til musestudiet.

"Jeg var helt overrasket. I lægestudiet blev vi undervist i, at hjernen ikke har noget lymfesystem," siger Daniel S. Reich. "Efter Jonathan Kipnis forelæsning tænkte jeg, at måske kunne vi finde det i menneskers hjerner?"

For at lede efter lymfekarrene anvendte Daniel S. Reichs hold MR-scanning til at scanne hjernen hos fem raske frivillige, der var blevet injiceret med gadobutrol, som er et magnetisk farvestof, som typisk bruges til at visualisere hjerneblodkar, der er beskadiget af sygdomme, såsom multipel sklerose eller kræft. Farvestofmolekylerne er små nok til at lække ud af blodkar i dura, men de er for store til at passere gennem blod/hjerne-barrieren og komme ind i andre dele af hjernen.

I første forsøg, da forskerne anvendte MRI-scanning for at se blodkar, lyste duraen op, og de kunne ikke se tegn på lymfesystemet. Men da de afstemte scanneren, forsvandt blodkarrene, og forskerne kunne nu se, at dura også indeholdt mindre, men næsten lige så lyse pletter og linjer, som de mistænkte for at være lymfekar.

Resultaterne antyder, at farvestoffet lækkede ud af blodkarrene, strømmede gennem dura og ind i naboliggende "affaldsbeholdere".

For at teste denne ide udførte forskerne en anden runde af scanninger efter først at injicere dem med et andet farvestof bestående af større molekyler, der lækker meget mindre ud af blodkarrene. I modsætning til den første runde af scanninger så forskerne nu blodkar i dura, men ingen lymfekar, uanset hvordan de indstillede scanneren og dette bekræftede deres mistanke.

De fandt også beviser for blod og lymfekar i duraen i obduceret humant hjernevæv. Desuden bekræftede deres hjernescanninger og obduktionsundersøgelser af hjerner fra nonhuman-primater resultaterne, som man havde set hos mennesker, hvilket tyder på, at lymfesystemet er et fælles træk ved pattedyrs hjerner.

"Disse resultater kan fundamentalt ændre den måde, vi tænker om, hvordan hjernen og immunsystemet interrelateres," sagde Walter J. Koroshetz, MD, NINDS direktør.

Daniel S. Reichs team planlægger at undersøge, om lymfesystemet fungerer forskelligt hos patienter med multipel sklerose eller andre neuroinflammatoriske lidelser.

"I årevis vidste vi, hvordan væske kom ind i hjernen. Nu kan vi endelig se, at ligesom vi kender det fra andre organer i kroppen kan hjernens væske løbe ud gennem lymfesystemet," siger Daniel S. Reich.

Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=T9y_5vzJZtk&feature=youtu.be ;

https://www.youtube.com/watch?v=d5YV-dCLvW8&feature=youtu.be

Oplyningerne er fra ** NIH / National Institute of Neurological Disorders and Stroke ** .

Reference :
Martina Absinta, Seung-Kwon Ha, Govind Nair, Pascal Sati, Nicholas J Luciano, Maryknoll Palisoc, Antoine Louveau, Kareem A Zaghloul, Stefania Pittaluga, Jonathan Kipnis, Daniel S Reich. Human and nonhuman primate meninges harbor lymphatic vessels that can be visualized noninvasively by MRI. eLife, 2017; 6 DOI: 10.7554/eLife.29738

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.